ITD Magasin 03 2019

NYT OM T R A N SP OR T O G L O G IS TIK

03.2019

KAN DET BETALE SIG, SÅ GØR VI DET

Mød brødrene fra Fyn, som har spiret en forretning på blomster og planter. 04

VROOOM, VROOOOM

Hvor vigtig er logistik for Jan Magnussen?

NY FORMAND FOR ITD

Mød Christian S. Madsen og den nye bestyrelse

VALGFORSKEREN ANALYSERER

Hvordan bliver transport et emne i valgkampen?

FOKUS 04 \ Alex Andersen er Danmarks blomsterleverandør 40 \ Racerkøreren Jan Magnussen kører USA tyndt

INDBLIK 18 \ Forsker: Folketingsvalg afgøres ikke af transportpolitik

PERSPEKTIV 24 \ Hvilke krav stiller fremtidens medarbejder til dig?

ARBEJDSLIV

BLOMSTER OG PLANTER ER KERNEFORRETNINGEN FOR DE TRE BRØDRE HOS ALEX ANDERSEN ØLUND A/S

34 \ Flere kvinder til transportbranchen: Et panel er i gang 36 \ To kvinder: Derfor valgte vi jobbet som chauffør

3 GENERALFORSAMLING 08 \ Den nye formand er valgt: Mød Christian S. Madsen 10 \ Bestyrelsen er klar til kamp, se hvem der blev valgt 12 \ Gik du glip af generalforsamlingen? Vi samler op fra dagen

SERVICE 22 \ Vækststrategi klar til medlemmer 28 \ Investeringer i netværk skal komme medlemmer til gode 30 \ Transportmessen var en stor succes. Se billederne fra messen 39 \ Bøvl med tachografen? Så taler du med Michael Wøhlk fra ITD

VI PRÆCISERER I vores andet magasin i artiklen Altid fyldte trailere giver overskud kom vi til at skrive både Flemming Jørgensen og Flemming Sørensen. Flemming hedder rettelig Jørgensen til efternavn. Vi beklager fejlen. ITD magasin 02, Side 4

Nyt om transport og logistik 03.2019

NYT OM T RA NSPOR T OG LOGIST IK

03.2019 Magasin for ITD's medlemsvirksomheder – om og for transportbranchen. Udgiver ITD Lyren 1 6330 Padborg Tlf. 7467 1233 CVR: 40 99 09 17 Ansvarshavende Carina Christensen cc@itd.dk Redaktion Helene W. Busch Morten Jacobsen Jesper Lunau Marlene Kønig Malene Vitus Freja F. Dumont Carsten G. Johansen E-mail: magasin@itd.dk Design & layout Mediegruppen www.mediegruppen.net Tryk Schweitzer A/S www.emballagegruppen.dk Oplag 3.600 Medlem af Danske Medier Udgivelser Udgives 6 gange om året

Valgene er lige om hjørnet

er venter os i de kommende måneder to valg, som har stor betydning både for danske transportvirksomheder og for Danmark: Folketingsvalget og valget til Europa-Parlamentet. Desværre står transportvirksomhedernes vilkår ikke øverst på vælgernes dagsorden. Det forklarer valgforsker Kasper Møller Hansen i dette tredje nummer af ITD’s magasin. Derfor er det en ekstra vigtig opgave i den kommende tid, at både ITD og vores medlemmer klart og tydeligt viser, hvorfor både vælgerne og politikere også bør være optaget af at sikre gode vilkår for at drive transportvirksomhed i og ud fra Danmark. Den opgave tager ITD’s nye bestyrelsesformand, Christian S. Madsen, gerne på sig, og ham kan du glæde dig til at lære bedre at kende i dette magasin. Det er en mand med tyktflydende vognmandsblod i årene, der nu har takket ja til at kæmpe for et stærkt dansk vognmandserhverv ud fra de solide værdier som ordentlighed og retfærdighed, der har kendetegnet hele hans virke. Christian S. Madsen og resten af den nye bestyrelse er allerede trukket i arbejdstøjet. De vil ud i landet og tale med jer medlemmer og inviterer derfor til dialogmøder – med streg under dialog – i Ringsted, Rold Skov og Padborg i maj 2019. Med sig på turen har bestyrelsen ITD’s nye Vækststrategi 2030, som de glæder sig til at løfte sløret for og debattere med jer. Temaerne spænder fra nye digitale muligheder, øget automatisering til den internationale konkurrence – og bestyrelsen glæder sig til at få jeres input til, hvordan vi sammen kan gøre Danmark til en af Europas førende transportnationer i år 2030. Der vil også være rig lejlighed til at høre bestyrelsens holdning til aktuelle politiske temaer som EU’s vejpakke, infrastrukturinvesteringer, alternative drivmidler og så videre. Ikke mindst bliver der også masser af tid til netværk og hygge med dine kollegaer. Vi håber at se rigtigt mange medlemmer på turen rundt i landet. En virksomhed, der har nået nye højder med et nyt stort byggeri i Odense, er Alex Andersen Øland A/S, som har spiret en god forretning på kørsel med blomster. I dette magasin kan du blive klogere på, hvad der driver de tre brødre bag virksomheden. Og så kan du møde racerkøreren Jan Magnussen, som sætter pris på sine lastbiler, når han kører USA tyndt for Chevrolets racerteam. Rigtig god læselyst.

Forside Hyldager Fotografi

FOKUS

Ib Andersen, Jan Andersen og Tommy Andersen er trekløveret bag Alex Andersen Ølund A/S.

Blomsterbrødrene regner efter:

KAN DET BETALE SIG, SÅ GØR VI DET 4

Nyt om transport og logistik 03.2019

Danmarks førende transportør af blomster og planter er tre brødre i firmaet Alex Andersen Ølund A/S. Fleksible løsninger har mangedoblet virksomhedens omsætning, og de sidder i dag på 70-80 procent af det danske marked. Hvis de kan regne ud, at der er en god forretning, så slår de til. Jesper Lunau

ALEX ANDERSEN ØLUND A/S

265 lastbiler og

380

chauffører fordelt i Sverige, Tyskland, Norge og Danmark. Samlede tre lokaliteter på Fyn til en i nyt domicil i udkanten af Odense i februar 2019. De har også afdelinger i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Luxembourg.

Hyldager Fotografi

lt er nyt på Logistikvej i Højme, vest for Odense. De tre brødre er næsten lige flyttet ind i deres nye hovedkvarter. Der står enkelte flyttekasser på kontoret, hvor Ib Andersen har fast plads over for lillebror Jan Andersen. Den tredje bror, Tommy Andersen, befinder sig typisk i gang med at reparere eller forbedre en bil. – Tommy er, ligesom vores far, god til at skrue på bilerne og uddannet mekaniker, mens Jan og jeg har været chauffører, før vi fandt vores plads i administrationen, forklarer Ib. Han er den ældste af brødrene, og

kan rulles direkte ud og stå klar til kunderne i den lokale Fakta eller Netto. – Føtex og Bilka foretrækker én model, mens Kvickly og Brugsen vil have en anden model. Andre kæder foretrækker andre løsninger: Rema 1000 køres fra lager til grossist, og Meny har et meget varieret setup. Aldi og Lidl får mest frugt og grønt, men vi kører også til havecentre, som for eksempel Plantorama eller byggemarkedernes haveafdelinger. Vi lytter og tilpasser vores levering efter kundernes behov, siger Ib. Og det har gødet jorden for en god forretning.

det er ham, som viser rundt i nybyggeriet, som de flyttede ind i i slutningen af februar 2019. Lagerhallerne er fyldt med udplantningsblomster, påskeliljer og oliventræer. Intet er for småt eller for stort til, at det kan køres. – Vi er fleksible, og derfor kan gartnerne få den mængde kørt, som de har brug for. Det kan være helt ned fra enkelte kasser til kæmpepartier, vi kører for dem, siger Ib. Store som små gartnere kan derfor få leveret deres varer af Alex Andersen. Chaufførerne henter planterne hos gartnerne, og de bliver kørt til lageret, hvor de bliver pakket præcist til den enkelte butik, får påsat de korrekte prismærkninger og

da Båring Blomster blev opkøbt, og samtidig begyndte man med eksportkørsel i Skandinavien. Det var på samme tidspunkt, at Ib, Tommy og Jan økonomisk blev en del af virksomheden. Seks år senere stiftede man Alex Andersen Sverige AB, og virksomheden forsatte sin vækst. – Det er gået godt med at integrere det nye i det eksisterende. Der er meget få udfordringer på chauffør og lagerdelen, fordi det er meget ens, når vi kun kører blomster og planter. Vi har bevidst holdt os til det, som vi er gode til og har specialiseret os i, forklarer Ib. Og det er en speciel branche, hvor der er en kort sæson, hvor alle pengene skal tjenes.

Vokser igennem opkøb af andre I 1994 fordoblede man antallet af lastbiler,

FOKUS

Alt skal tjenes ind på få måneder Blomster og planter har en begrænset sæson, og derfor skal der tjenes mange penge i højsæsonen til de stille perioder. Virksomheden sætter penge til fra oktober til midt i marts, mens der kommer penge i kassen fra marts til september. – Vi kører intensivt i højsæsonen, og vi har sæsonarbejdere i bilerne og på lagrene, mens vi i lavsæsonen kan nøjes med mindre arbejdskraft og kortere arbejdsuger for vores faste folk, forklarer Ib. – Vi bruger vores kølevogne til alt, der er følsomt over for varme eller kulde. Derfor kører vi også chokolade eller marcipan til Frankrig, når vi alligevel har blomster og planter med, men det udgør en lille del af vores forretning, siger Ib. Udvidelserne giver mening Samtidig er der lande, som producerer særlige planter og blomster, som sælges på forskellige tidspunkter i Europa. Tyskerne producerer lyngplanter, for eksempel Caluna og Erica , som kan sælges i store dele af Europa i det tidligere efterår. – Det forlænger vores sæson, og dermed får vi længere tid med indtjening, end vi ellers havde, siger Ib. Netop for at forlænge sæsonen valgte man i 2013 at opkøbe Midtfyns Godstransport A/S. Nu kunne man også køre

»Vi kører intensivt i højsæsonen, og vi har sæsonarbejdere i bilerne og på lagrene.« Ib Andersen, direktør

frugt og grønt ud i køletrailere. Blomstersæsonen varer kun fra marts til maj, mens frugt og grønt til gengæld har højsæson fra maj til september måned. Udvidelsen ligger dog inden for spidskompetencen, som er de kølevogne, der holder den nødvendige fugtighed og temperatur. Og det har betydet udvidelser til store dele af Europa. I dag kører virksomheden så langt sydpå som til Frankrig, Østrig og

Nyt om transport og logistik 03.2019

DET BEGYNDTE PÅ NORDFYN Alex Andersen Ølund A/S blev stiftet i 1964, da Alex Andersen købte en lokal vognmandsforretning. Det er vokset fra seks nordfynske gartnere til at dække det meste af Europa. I 1994 kom de to ældste brødre, Ib Andersen og Tommy Andersen ind i firmaet, og i 2007 sluttede Jan Andersen sig til. Ib og Jan er uddannede chauffører, men sidder i dag på direktionsgangen, mens Tommy er uddannet mekaniker og tager sig af værksted og vedligeholdelse.

Schweiz. Sydeuropa blev en del af forretningen i 2006 med terminal i Holland og afdeling i Luxembourg. Det fulgte med i opkøbet af firmaet Ove

Jan Andersen, Ibs lillebror, er dukket op på kontoret, og han giver sit besyv med: – Vi brugte millioner på at få IT-systemet til at virke, og vi skulle bare havde

Østergaard Lund A/S, men det var nær gået galt.

ladet Ove Østergaard-delen køre videre på deres IT-system. Vi fik for mange usikre variabler på en gang, konkluderer Jan.

Et opkøb var ved at koste Strategisk var det god investering, og det var en virksomhed, som omsatte for det samme som Alex Andersen. Købet fordoblede virksomhedens størrelse, men det gik ikke smertefrit. – Vi havde to solide virksomheder med overskud, som vi fik til at give underskud. Vi fik vores egen lille finanskrise før alle andre, fordi vi skulle sammensmelte to store virksomheder samtidig med, at vi skiftede vores IT-system ud, og bagefter kom den rigtige finanskrise, forklarer Ib.

Skal du nå at være med? Alex Andersen kørte i 2006 med 130 biler, og det samme gjorde firmaet, de opkøbte. Det blev en meget stor mundfuld at få det til at fungere. – Min mor sagde faktisk til mig dengang, at hvis jeg skulle nå at være med i familievirksomheden, så skulle det være nu, fortæller Jan. Han kom ind i virksomheden i 2007, hvor det faktisk var så sort en situation, at tiden var ved at rinde ud. Firmaet leverede røde tal på bundlinjen, og der

var mange kritiske møder med banken. Det var tocifrede millionunderskud, som pressede stemningen i bund. Vejen ud af krisen Langsomt, men sikkert begyndte det nye IT-system dog at fungere, mens medarbejderne i administrationen lærte hinandens arbejdsgange bedre at kende. Derfor kom virksomheden ud af de værste år i dets historie. – Vi vendte alle fakturaer en ekstra gang for at se, hvor vi kunne optimere, og det var svære år at komme igennem. Men allerede i 2009 fik vi igen et overskud på bundlinjen, siger Ib. Han understreger, at man selvfølgelig altid ser på, hvad man betaler af regninger, men krisen gjorde det ekstra nødvendigt at stille endnu flere af den slags spørgsmål, fordi der var røde tal på bundlinjen. Den dag i dag er læringen, at der skal ændres på tingene, så snart det kan betale sig. – Vi regner på det, og hvis det kan betale sig, så ændrer vi. Det er lige meget, hvad vi taler om. Hvis der er noget, som bedre kan betale sig, så gør vi det, siger Ib.

TYPISK GODS

80% er blomster og planter, men siden 2013 har frugt og grønt forlænget sæsonen.

Blomster og planter har sæson fra marts til maj, mens frugt og grønt køres fra maj til september. De leverer blomster og planter til dagligvarekæder og havecentre i det meste af Europa.

al kørslen. De begyndte for 55 år siden, og faren er stadig aktiv i virksomheden. Vi kender historien, fordi vi er vokset op i virksomheden, men vi træffer de nødvendige beslutninger hele tiden, siger Ib. Alle beslutninger tages for at videreføre en sund virksomhed, som fra begyndelsen har kørt blomster og planter ud, og det i sig selv er lidt af en udfordring, når det er det eneste, man kører med. På den måde optimerer de hele tiden mulighederne for at udvide forretningen. – Vi har ikke en stor strategisk satsning eller mål, men vi lytter rigtigt meget, når vores kunder kommer med et behov. Da vi startede en terminal i Norge i 2013, var det, fordi vi i forvejen kørte mange ting til Norge, og en kæde af havecentre, Plantage, var interesseret i at få have kørt varer, siger Ib. – Så nej, der er ingen stor plan for vækst, men hvis vi kan regne ud, at vi kan gøre en forretning, så slår vi til, så længe vi bliver inden for blomster, planter, frugt eller grønt. Der må gerne komme andet, men det skal passe ind i den eksisterende forretning.

Besparelserne er til at få øje på Et eksempel er flytningen i februar 2019. Tre steder omkring den lille by Højme blev lagt sammen til et. Det vil give store besparelser. Det gjorde det også i 2009, da man flyttede fra Odense N til Odense SV, hvor virksomheden sparede 300.000 kørte kilometer om året. På samme måde fandt man ud af, at man i 2014 ikke længere skulle have eget værksted, til trods for at Tommy, den mellemste bror, var værkstedschef og mekaniker. – Til september 2019 åbner vi så vores eget værksted igen, siger Ib: – Værkstedet kunne ikke betale sig, da vi lå tre steder, men nu kan vi se, at vi sparer tid og koordinering ved at have eget værksted igen. Det er en tilgang til forretning, som er fri for nykker eller hensyn til traditioner, som man måske kunne forvente i en virksomhed, som er grundlagt af forældrene til de tre brødre. – Det var far, som stod for bilerne og kørslen, og det var mor, som disponerede

GENERALFORSAMLING

Solid, seriøs og fra Sønderjylland – vi tegner et portræt af ITD’s nye bestyrelsesformand Christian S. Madsen fra Skodborg i Sønderjylland fik et solidt mandat bag sig, da han på ITD’s generalforsamling på Hotel Opus i Horsens lørdag den 6. april 2019 blev genvalgt til ITD’s bestyrelse. Umiddelbart efter generalforsamlingen satte en samlet bestyrelse ham i front som ny formand for ITD’s bestyrelse. Her vil han kæmpe for et stærkt dansk vognmandserhverv ud fra de solide værdier og holdninger, der har kendetegnet hele hans virke. Marlene Kønig

Hyldager Fotografi

ormandsposten i ITD er rykket fra Hornslet til Skodborg i Sønderjylland, hvor den 57-årige – snart 58-årige – Christian Sørensen Madsen driver vognmandsvirksomheden S. Chr. Sørensen A/S. Hans fremsynede morfar grundlagde virksomheden i 1920, og Christian S. Madsen er tredje generation i virksomheden, som han overtog efter sin far i 1984. Det er således en mand med tyktflydende vognmandsblod i årene, der nu sætter sig i formandsstolen og skal lede tropperne i en stærk og holdningspræget organisation som ITD. Opfindsomhed og specialisering Christian S. Madsen er oprindeligt uddannet hos H. P. Therkelsen i Padborg. Efter endt uddannelse vendte han tilbage til familievirksomheden i Skodborg, som er specialiseret i transport af flydende gods – primært foder til dyr. Virksomheden råder over en flåde på 20 tankbiler og har 30 ansatte – heraf cirka 25 chauffører – og et korps af seniorchauffører, primært tidligere ansatte, der gerne vil give et nap med. Og apropos tankbiler, så var det Christian S. Madsens opfindsomme morfar, der i sin tid fik idéen til at få konstrueret og bygget Danmarks første tankvogn. Tankkørsel har

Nyt om transport og logistik 03.2019

siden været virksomhedens speciale, og Christian S. Madsen har finpudset og udviklet konceptet i takt med tidens behov og efterspørgslen. Her kom blandt andet oliekrisen til at spille en afgørende rolle, og den medførte, at Christian S. Madsen måtte opdyrke andre markedsområder for at sikre virksomhedens rentabilitet og overlevelse. Her lyttede han til rådene fra ITD om at specialisere sig, og i dag står virksomheden på et solidt fundament – bygget op omkring den flydende tanktransport. Min retfærdighedssans forfølger mig Christian S. Madsen er ikke kun en dygtig vognmand og forretningsmand, der har historien med sig og blikket fæstnet mod fremtiden. Han er også en mand med fødderne solidt plantet i den sønderjyske muld og vognmandskultur, og han er karakteriseret ved ordentlighed og retfærdighed. Selv betegner han det sådan: – Der skal være rimelighed og fairness i tingene. Transportbranchen skal kendes for sin ordentlighed, og vi skal behandles ordentligt. Jeg synes generelt, at branchen finder sig i for meget, og det er ikke rimeligt. Den kamp har jeg tænkt mig at forfølge som formand for ITD’s bestyrelse, og her kan man sige, at min retfærdighedssans driver mig.

Ordentlighed skal være vores varemærke Transporterhvervets vilkår og omdømme står højt på Christian S. Madsens dagsorden: – Vi har så mange positive historier at fortælle fra vores erhverv – og de skal fortælles. Vi er et seriøst og ordentligt erhverv, og ordentlighed skal være vores varemærke. Her skylder vi at uddybe, hvor meget vi egentlig bidrager til sammenhængskraften i Danmark, og den opgave vil jeg gerne bidrage til at løfte som formand, siger han. Han går også til kamp for regelforenkling: – Hvorfor skal det for eksempel være så bøvlet at drive vognmandsvirksomhed? Tit oplever vi, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden hånd foretager sig, og vi får forskellige meldinger fra samme myndighed. Det vil jeg gerne have gjort op med, siger Christian S. Madsen. Stor erfaring Christian S. Madsen blev valgt til ITD’s bestyrelse allerede i 2004. Siden har han været væk fra bestyrelsen af et par omgange, men samlet set har han siddet i bestyrelsen i 12 år. Han er dermed helt bekendt med, hvad arbejdet som formand indebærer, og han har et solidt

erfaringsgrundlag at trække på, når arbejdet går i gang. Den erfaring skal omsættes til effektfulde og brugbare resultater, som gavner vognmændene i det daglige. Familiemenneske Privat er Christian S. Madsen gift med Marianne Madsen, som også er med til at lede virksomheden i det daglige. Sammen har de tre sønner: Jakob på 30 år og tvillingerne Thomas og Mathias på 25 år. Alle med efternavnet Sørensen Madsen. Jakob er cand. scient. adm. fra Aalborg Universitet og arbejder med digitaliseringsprocesser hos Silo Trans A/S, Mathias er i gang med at uddanne sig til politibetjent, mens Thomas, som er uddannet finansøkonom og har taget ITD's praktiske lederuddannelse, indtil videre ser ud til at være arveligt belastet og forfølger vognmandsdrømmen i familieforetagendet, hvor han i øjeblikket disponerer. Spinning og rødvin Selvom der ikke er meget fritid i Christian S. Madsens liv, så prioriterer han at holde sig i form. Skader satte imidlertid en effektiv stopper for de mere boldorienterede aktiviteter, så derfor har han kastet sig over spinning, når pulsen skal op. Druer er også sunde, især de mørke, det ved enhver, og Christian S. Madsen er også medlem af en rødvinsklub, hvor man smager sig gennem sorterne fra det europæiske kontinent. Det er også her ferierne går hen, når der skal slappes helt af, og Frankrig og Italien er med sol, varme og kultur et yndet feriemål, når vognmandsbatterierne skal genoplades. Herudover er musik og koncerter også en af Christian S. Madsens store interesser. Nu glæder Christian S. Madsen sig til at komme i gang med formandsarbejdet i ITD’s bestyrelse, og han ser frem til at udvide sit netværk og lære medlemmerne og virksomhederne bedre at kende ved de forestående arrangementer i organisationen.

GENERALFORSAMLING

MÃ¸d den nye bestyrelse Hyldager Fotografi

Ib Andersen

Poul Henrik Schou

Niels Juel Nielsen Christian S. Madsen

Nyt om transport og logistik 03.2019

ITD’S BESTYRELSE Ole Velbæk Firma: Lundegaard v/ Ole Vedbæk Nyvalgt medlem i 2019 Gruppe: Under 20 mio. Christian S. Madsen Firma: S. Chr. Sørensen A/S Bestyrelsesmedlem siden 2016, nyvalgt formand Gruppe: Fællesgruppen Ib Andersen Firma: Alex Andersen Ølund A/S Bestyrelsesmedlem siden 2016 Gruppe: Over 20 mio. John A. Skovrup Firma: J.A. Skovrup A/S Bestyrelsesmedlem siden 2018 Gruppe: Fællesgruppe Lars Jørgen Skov Firma: Lars Jørgen Skov Bestyrelsesmedlem siden 2014 Gruppe: Fællesgruppe Niels Juel Nielsen Firma: BoxLink ApS Næstformand siden 2016 Gruppe: Under 20 mio. Poul Henrik Schou Firma: Poul Schou A/S Bestyrelsesmedlem siden 2012 Gruppe: Over 20 mio. Ny i bestyrelsen

SUPPLEANTER

John A. Skovrup

Ole Velbæk

Lars Jørgen Skov

Birger Nielsen Firma: Bruun & Nielsen A/S Suppleant Gruppe: Over 20 mio. René Spuur Hansen Firma: RSH Transport ApS Suppleant Gruppe: Under 20 mio. Jens Aage Daugaard Firma: JAD Transport A/S Suppleant Gruppe: Fællesgruppe Suppleanterne er ikke med på billedet.

GENERALFORSAMLING

Medlemmerne strømmede til ITD’s generalforsamling Der var rekordstor deltagelse, da ITD holdt generalforsamling på Hotel Opus i Horsens lørdag den 6. april 2019. Generalforsamlingen bød ud over aflæggelse af årets beretninger og godkendelse af årsregnskab også på valg af nye bestyrelsesmedlemmer og afsked med Gert Jakobsen som formand, da han ikke havde mulighed for at genopstille. Der var god debat blandt medlemmerne og prominente gæste på talerstolen ved Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, samt Stefan Søsted, direktør i Færdselsstyrelsen. På et konstituerende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen blev Christian S. Madsen udpeget som ny formand for ITD. Jesper Lunau

Hyldager Fotografi

ekordmange deltagere mødte op til ITD’s generalforsamling lørdag den 6. april 2019 på Hotel Opus i Horsens. 267 personer fyldte salen til generalforsamlingen, hvor de blandt

fortsat interesserer dig. Derfor forventer vi, at ITD også fremover har din store bevågenhed og interesse. Du er jo den første formand, som ”falder” for reglen om maksimum 4 perioder i bestyrelsen, så det er jo ikke, fordi du er blevet

andet kunne sige farvel til ITD’s formand siden 2013, Gert Jakobsen. Det skete med stående ovationer og en hjertevarm tale fra næstformand Niels Juel Nielsen, hvor han takkede Gert Jakobsen for den store indsats i ITD’s bestyrelse og for medlemmerne. – Du holder telefonen og ørerne åbne for at lytte til alle medlemmer. Du har igennem din tid sat en ære i at være en formand for alle medlemmer af ITD, store som små. Stort tak for det, sagde han og bemærkede også, at ITD bestemt regner med at holde nær kontakt til Gert fremover. – Du er jo stadigt en ung mand og aktiv vognmand – og vi ved, at branchen

hverken gammel, træt eller stemt ude, sagde Niels Juel Nielsen, inden der blev overrakt gaver og blomster til den afgående formand.

Nyt om transport og logistik 03.2019

Ny formand Når en æra slutter, så begynder der altid en ny, og det var også tilfældet på 2019-generalforsamlingen, hvor der var valg af tre bestyrelsesmedlemmer. Der var genvalg til Christian S. Madsen og Ib Andersen, mens der var nyvalg til Ole Velbæk. Og på et konstituerende bestyrelsesmøde umiddelbart efter generalforsamlingen blev Christian S. Madsen udpeget som ny formand for ITD. Niels

Juel Nielsen blev genvalgt som næstformand. Generalforsamlingen valgte også tre suppleanter til bestyrelsen. Der var genvalg til suppleanterne Birger Nielsen og Jens Aage Daugaard. Derudover var der nyvalg til René Spuur Hansen. Årets gang En generalforsamling er samtidig tiden for at aflægge beretning for årets gang, og det gjorde afgående formand Gert Jakobsen og administrerende direktør Carina Christensen. Gert Jakobsen kom i sin beretning blandt andet ind på, at det går ret godt i vejgodstransporterhvervet, og at vognmændene har meget at være stolte af. – Vejgodstransporten bidrager i dag med cirka 60 milliarder kroner til Danmarks BNP, og vi understøtter indirekte op mod 88.000 jobs. I ITD tror vi på, at vejgodstransporten kan yde endnu mere til dansk økonomi og bidrage med mange flere gode og spændende jobs, hvis bare vi får de helt rigtige rammebetingelser. Lige nu smitter det høje aktivitetsniveau i dansk økonomi af på vores erhverv, som er i fremgang. Både de hjemlige vejgodstransporter og beskæftigelsen er steget, fortalte han medlemmer og gæster.

GENERALFORSAMLING

vækstpanel, som i hele 2018 har arbejdet med at kortlægge erhvervets fremtidige udfordringer og muligheder. ITD er nu klar med en række nye tiltag i deres nye vækststrategi, som præsenteres for medlemmerne på regionale dialogmøder i maj 2019. – Jeg kan dog allerede nu løfte sløret for, at hvis danske transportvirksom-

– Transportvirksomhederne drives mere effektivt i dag. Der er færre danske lastbiler, men lastbilerne bliver større. Hver lastbil kører længere og har mere læs per tur. Der køres færre kilometer uden læs. Udviklingen skyldes ikke mindst konsolidering og en mere professionel ledelse i vejgodstransporten, sagde Gert Jakobsen. Formanden fortalte i sin beretning om bestyrelsens arbejde med en ny Vækststrategi 2030, som skal gøre Danmark til en af Europas førende transportnationer i 2030. To spørgsmål vil få afgørende betydning i det kommende årti: Får vi

Nyt om transport og logistik 03.2019

mere eller mindre europæisk samarbejde, og hvor hurtigt kommer den teknologiske udvikling til at gå? Formanden kunne afsløre, at ITD og medlemmerne i de kommende år skal arbejde rigtigt meget med digitalisering, transformerede teknologier, fremtidens mobilitet, internationalisering, klima og miljø, nye aktører og forandrede markedsvilkår. Formanden berørte også emner som EU's Vejpakke, Brexit, infrastrukturinvesteringer, mangel på rastepladser og situationen i ITD Arbejdsgiver. ITD’s administrerende direktør, Carina Christensen, fulgte op med at takke ITD’s

»I skal være mere digitale. I skal være mere automatiserede, og I skal være mere grønne« Carina Christensen, ITD’s administrerende direktør

heder skal vinde i den internationale konkurrence frem mod 2030, så er der en del, som I og jeres virksomheder skal kunne: I skal være mere digitale. I skal være mere automatiserede, og I skal være mere grønne. Det bliver nemlig helt essentielle krav til fremtidens vindervirksomheder. Direktøren takkede også ITD’s medlemmer for deres mange gode input i årets løb.

– I er utroligt forskellige, og I har utroligt mange meninger. I har alle sammen masser af holdninger og ideer til, hvordan vi kan udvikle både den danske vejgodstransport og ITD i fremtiden. Det gode er, at selv om I er uenige om nogen ting – så er I enige om rigtigt mange ting. Der er heldigvis langt mere, der ”samler jer” end ”skiller jer” – og fælles for jer alle sammen er, at I vil det allerbedste for ITD og for vores erhverv. Det fællesskab, den enighed og det sammenhold er værdifuldt, og alt det skal vi sammen bygge videre på, sagde hun i sin beretning. Direktøren kom også med flere store ønsker til de danske politikere.

– Regeringen har for nylig nedsat en klima- og miljøkommission. Den skal komme med anbefalinger til den grønne omstilling af personbiler frem mod 2035. Vi mener, at regeringen også bør nedsætte en klima- og miljøkommission for ”den tunge transport”, sagde Carina Christensen. ITD ønsker også, at der hurtigst muligt nedsættes en arbejdsgruppe bestående af virksomheder, myndigheder og teknologieksperter, der skal sikre, at Danmark kommer i front i forhold til teknologiparat lovgivning vedrørende selvkørende og førerenheder.

Danmark kørende Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, sendte også en stor anerkendelse til ITD’s medlemmer. – Danmark kan blive en førende transportnation, hvis vi bliver ved med at samarbejde – politikere og branche. Tak til jer danske vognmænd, som holder Danmark kørende, sagde han i sit indlæg. Han tog også bolden op omkring den grønne transport. – Endemålet er, at dieselolien kommer ud af den tunge transport, men det skal parres med realiteterne. Vi skal efter et valg hurtigst muligt have nedsat en gruppe, hvor erhvervslivets mening vejer tungest, sagde Kristian Pihl Lorentzen fra talerstolen. Færdselsstyrelsens direktør, Stefan Søsted, roste vognmændene for at være fremme i lastbilerne, og lovede, at Færdselsstyrelsen også vil lege med. – Det vælter ind med ny teknologi i branchen, og det er en spændende rejse at være med på. Det stiller dog krav til lovgivningen. Vi skal som myndighed lave reglerne så forståelige som muligt, sagde han. Årets talentpris Efter generalforsamlingen uddelte FDE Fonden Årets talentpris til Martin Damgaard Larsen fra SPF-Danmark A/S i Vejen. Han fik talentprisen for at have spillet en nøglerolle i virksomheden og været superbruger i virksomhedens planlægningsværktøj. Med prisen fulgte et legat på 25.000 kroner.

INDBLIK

HVORDAN BLI’R TRANSPORT ET TEMA I VALGKAMPEN?

Transport spiller historisk set ikke en stor rolle ved folketingsvalgene, men lokale sager om forbedret infrastruktur og diskussionen om klima kan bringe transport på dagsordenen til det kommende valg. Det forklarer professor og valgforsker Kasper Møller Hansen. Jesper Lunau

Københavns Universitet, Adobe Stock

nart stemmer danskerne til folketingsvalget, som kun kommer nærmere og senest skal være afholdt 17. juni 2019. Valgkampen kommer primært til handle om velfærd i bredeste forstand, indvandring og klima, mener Kasper Møller Hansen. Han er valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet. – Transport bliver ikke et stort tema i valgkampen. Det er der flere grunde til, og den vigtigste er nok, at danskerne generelt interesserer sig mest for de klassiske velfærdsspørgsmål som folkeskole, plejehjem og sygehuse, forklarer han: – De sidste 30 år har velfærd været det, som danskerne har peget på som det vigtigste spørgsmål ved valgene. Ved de seneste valg har vi også set, at de værdipolitiske spørgsmål i sidste ende afgør, hvor vælgerne sætter deres krydser. Men transport kan komme til at spille en rolle, hvis det kan leve op til de krav, som et godt tema kræver for at blive taget op i valgkampen. Temaet skal være konkret Det er afgørende for et tema i en valgkamp, at det er konkret for vælgerne, fx flere elbiler.

Nyt om transport og logistik 03.2019

KASPER MØLLER HANSEN Kasper Møller Hansen, ph.d., er professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han har en kandidatgrad i økonomi (Cand. oecon.) og en ph.d.-grad fra Syddansk Universitet i statskundskab. Hans forskningsprojekter handler om vælgeradfærd, valgdeltagelse, sociale medier og holdingsdannelse. Desuden er han leder af den danske valgundersøgelse.

– Elbilerne er et konkret svar på klimaudfordringerne. Den abstrakte klimadiskussion bliver håndgribelig for vælgerne, og derfor kan det blive et tema i valgkampen, siger Kasper Møller Hansen. Derimod spår han ikke, at trængsel og infrastruktur vil fylde meget i valgkampen. – Mange oplever måske køerne på motorvejen, men løsningerne på trængsel er meget langsigtede og abstrakte. Politikerne er relativt enige om, at der er trængsel på vejene, og at det skal løses, forklarer han. Uenighed er vigtig ved valg – Vi ser i de gode temaer, at den ene side vil et, og den anden side vil noget andet. Et godt valgkampstema er konkret for vælgerne, men ligeså vigtigt er der politisk uenighed, som politikerne kan profilere sig på. De kan være sværere at finde på transportområdet, siger han. Som eksempel nævner han Frederikssund, hvor det er en vigtig sag at få bygget broen over Roskilde Fjord. Det lever op til at være en konkret sag, men her er politikerne, som skal vælges i Frederikssund, meget enige. Når politikerne er enige på tværs af rød og blå blok, så afgør det trafikpolitiske ikke, hvem vælgerne stemmer på i Frederikssundsområdet. – Politikerne i området vil finde andre temaer, hvor de kan skille sig ud fra hinan-

»Et godt valgkampstema skal altså være konkret, og politikerne skal være uenige.« Kasper Møller Hansen, professor

HISTORISK: MEGET LIDT FOKUS PÅ TRANSPORT Kasper Møller Hansen har data på samtlige folketingsvalg siden 1973, og transportområdet har fyldt relativt lidt gennem årerne.

VÆLGERNE STEMMER INDEN FOR RØD ELLER BLÅ BLOK Når de danske vælgere skifter parti, sker det inden for den samme blok. En rød vælger stemmer på et af de andre røde partier, hvis de skifter parti. Det samme gælder for de blå vælgere. 50 procent af vælgerne skiftede parti ved seneste valg i 2015. Kun 2 procent af de samlede vælgere stemte på et parti fra modsatte blok af, hvad de tidligere havde stemt. Det er meget lille del, som skubber balancen mellem en rød og blå regering.

INDBLIK UNDTAGELSEN:

RINGEN OM KØBENHAVN

»Hvis det er konkret transportpolitik, så er det også lokalt.«

Et eksempel på transportpolitik, som fik plads på den nationale scene, var trængselsringen eller betalingsringen, som skulle reducere trafikken i København. I 2009 foreslog Socialdemokratiet og SF en betalingsring omkring København. I oktober 2011 var den en del af regeringsgrundlaget, som kunne indbringe op mod 2 milliarder kroner. I februar 2012 skrinlagde Helle Thorning Schmidt ringen.

Kasper Møller Hansen, professor

den. Og derfor bliver netop de temaer vigtige i valgkampen. Det kan dog blive et tema i den lokale valgkamp, hvis naboområderne vil have en støjvæg eller et tredjespor på motorvejen, siger Kasper Møller Hansen. Udfordringen for politikerne er, at de efter et valg arbejder på tværs af partierne for sikre den lovede bro, støjvæg eller sporet på motorvejen til netop deres lokalområde. Hvad er vælgernes fokus? Det betyder meget, hvad vælgerne generelt fokuserer på. Spørgsmål om virksomhedernes konkurrenceevne eller fortsatte vækst fylder ikke meget i en kommende valgkamp. Hvis økonomien vejede tungere for vælgerne, kunne man forestille sig, at trængsel på motorvejen og fremkommeligheden ville blive et tema, men økonomien er ikke længere vigtig for vælgerne. – Det var det i 70’erne og 80’erne, men fra 90’erne og fremefter har økonomien ikke betydet det store i valgkampene.

Nyt om transport og logistik 03.2019

Dog kan økonomisk omfordeling stadig blive et tema i den kommende valgkamp, siger Kasper Møller Hansen. Værdipolitik afgør mange stemmer En af de sager, som optager danske vognmænd men ikke får den store politiske bevågenhed i valgkampen, er sagen om statsstøtte til PostNord. – Den har ikke den store politiske bevågenhed mere, medmindre diskussionen om privatisering af statens selskaber bliver taget op. Her kan venstrefløjen tordne frem mod højrefløjen for at sælge ud, men det vil nok blive med et fokus på den seneste sag om salget af Radius, og ikke PostNord, vurderer Kasper Møller Hansen. En af de andre sager om arbejdsforhold, hvor ITD Arbejdsgiver har sagsøgt den danske stat for retten til, at arbejdsgivere frit kan organisere sig uden, at arbejdsretten kan godkende en strejke, er for komplekse og abstrakte for vælgerne at forholde sig til i en valgkamp. Medmindre sagen bliver del af en større værdipolitisk diskussion.

– Vi ved fra de seneste valgkampe, at værdipolitikken er afgørende, og det er særligt to områder, der har afgørende indflydelse på, hvor på stemmesedlen, der sættes kryds. Det er indvandringen og klimaspørgsmålet, som elbilerne er det konkrete eksempel på, siger han. Det er på den måde, at transportpolitikken kan fylde ved valget. Som et spørgsmål om lokale anlægsprojekter, klimavenlige løsninger eller brugen af udenlandsk arbejdskraft. – Vi kan se, at det er velfærden, som vælgerne lægger mest vægt på, men i sidste ende har det faktisk været klima og indvandring, som har afgjort stemmerne til sidst, slutter Kasper Møller Hansen.

»Uenigheden er vigtig, fordi partierne kan skille sig ud fra hinanden.« Kasper Møller Hansen, professor

KØB UDSTYR TIL TRANSPORT

- NEMT OG HURTIGT ONLINE ITD Netshop sælger ADR-udstyr, tilbehør til tachografer, headsets, GPS og meget andet. Mangler du en bestemt vare, er vi klar til at gøre den til en del af vores sortiment. Små som store vognmænd benytter sig af netshoppen, fordi der er hurtig levering og fleksibel kundeservice.

NETSHOP Leverandør til transportbranchen

WWW.ITD.DK/NETSHOP

Netshop

SERVICE

2030 vækststrategi ITD drøfter

med medlemsvirksomhederne

ITD er helt i front med at anvise vejen til fremtidig vækst i dansk vejgodstransport med en vækststrategi frem mod 2030. På tre regionale dialogmøder i maj 2019 vil ITD’s bestyrelse orientere og debattere strategien med medlemsvirksomhederne. På de regionale dialogmøder vil aktuelle politiske sager også blive drøftet. Morten Jacobsen

Nyt om transport og logistik 03.2019

Adobe Stock

TD vil offensivt anvise vejen til fremtidig vækst i dansk vejgodstransport med den nye vækststrategi 2030. Den blev for nylig vedtaget af ITD’s bestyrelse efter lang tids forarbejde og dialog med medlemmer, eksperter og fremtidsforskere. Nu skal tankerne og visionerne i vækststrategi 2030 omsættes, og det skal selvfølgelig ske i tæt dialog og samarbejde

med medlemsvirksomhederne. Det bliver der rig mulighed for at gøre, for der er planlagt tre regionale dialogmøder i maj 2019, hvor ITD’s bestyrelse og medarbejdere vil løfte sløret for den nye vækststrategi 2030 for dansk vejgodstransport. – Arbejdet med vækststrategi 2030 har været en koncentreret, spændende og meget oplysende proces for os, som er mundet ud i en strategi, der skal hjælpe

– Helt overordnet Danmark i 2030 skal være et internationalt kraftcenter inden for vejgodstransport, og den internationale konkurrenceevne hos ITD’s medlemsvirksomheder skal være i top. For at skabe den fremtidige vækst, så kræver det, at transportvirksomhederne er innovative, omstillingsparate og på forkant med den digitale og teknologiske udvikling, som vil skabe enorme forandringer inden for transporterhvervet frem mod

hele vejgodstransporterhvervet med at skabe vækst og gerne sikre det også i hver enkelt virksomhed. Så bestyrelsen og medarbejderne ser meget frem til at komme ud i landet for at fremlægge resultaterne og høre jeres input og ideer, siger Carina Christensen, ITD’s administrerende direktør. De tre regionale dialogmøder, der finder sted i Ringsted den 4. maj 2019, ved Rold Skov den 15. maj 2019 og i Padborg den 25. maj 2019, er åbne for alle medlemmer, og ITD håber, at mange tager imod invitationen om at drøfte vejgodstransportens fremtid. Visionen er, at Danmark i 2030 skal være blandt de førende transportnationer i verden, og ITD’s vækststrategi 2030 skal hjælpe medlemsvirksomhederne til at indfri deres vækstambitioner.

2030, siger Carina Christensen. Netværk og aktuelle sager Der er afsat tre timer på hver af de tre regionale dialogmøder, så der bliver ikke kun talt om vækststrategi 2030. For ud over selve vækststrategien vil der også være en bred orientering om, hvad ITD bruger sin tid på lige nu. Det er primært om aktuelle, politiske sager. Derudover bliver der også god tid til at netværke med kollegaerne.

Dialogmøder 4. MAJ 2019

Dialogmødet foregår på Scandic i Ringsted kl. 10-13.

15. MAJ 2019

Dialogmødet foregår på Rold Storkro i Skørping kl. 17-20.

25. MAJ 2019

Dialogmødet foregår i ITD Huset i Padborg kl. 10-13.

PERSPEKTIV

Generation Z

– dine nye medarbejdere, som stiller krav Generation Z er født mellem 1995 og 2005, og de er den første generation, som er 100 procent digitalt indfødte. Den unge Generation Z er på vej ud på arbejdsmarkedet, og de har store kvaliteter i bagagen. Men de har også brug for, at arbejdsmarkedet indretter sig efter deres behov. Carsten G. Johansen

Adobe Stock, Composing

e er stærke og svage på samme tid. Nogle kalder dem forkælede og curlingbørn. Men de er også enormt dygtige til at løse opgaver – og de er vores allesammens fremtid. Generation Z har masser at bidrage med, men arbejdsmarkedet er nødt til at bøje sig i deres retning, hvis deres kompetencer skal komme til deres ret. – De har et dybt ønske om at ændre verden. Når man spørger dem om deres fremtid, siger 8 ud af 10, at de vil gøre verden til et bedre sted. Derfor har de et stort behov for at se, at deres indsats på arbejdsmarkedet trækker i den rigtige retning – både for deres egen udvikling og for udviklingen på det helt overordnede, globale niveau.

Nyt om transport og logistik 03.2019

Sådan beskriver forfatter og strategisk konsulent Alexandra Krautwald den gruppe af unge, som er blevet døbt Generation Z. Det er de unge mennesker, hvis dåbsattast slutter på årstal mellem 1995 og 2005, og de var emnet for bogen Unge generationer på arbejde, som Alexandra Krautwald udgav i 2018. Generation Z er den første generation, som er 100 procent digitalt indfødte. De er samtidig en generation, som er vokset op i skyggen af de enorme klimaudfordringer og andre kriser, som kommer til at skabe rammerne for hele deres liv. Via de digitale kanaler har de fået en global vinkel på alt, som foregår i deres tilværelse. De oplever, at verden skal ændres. Og de oplever, at ansvaret ligger hos dem.

Derfor går de ikke ud på arbejdsmarkedet for at skabe en personlig karriere, helt på samme måde som deres forældre gjorde. De motiveres heller ikke mest af, at deres arbejdsplads tjener penge og er respekteret i sin branche. – Generation Z kræver, at deres arbejde skal give mening. De vil have formål før profit. Ellers finder de noget andet at lave, siger Alexandra Krautwald. For meget viden og for lidt kvalitetstid Men hvad bilder de sig egentlig ind? Hvordan kan de unge mennesker tro, at arbejdsmarkedet skal rette sig efter dem i stedet for omvendt? For at forstå det, skal vi først forstå, at de ikke bare er forkælede og uvidende. Faktisk er de meget vidende – og en lille smule svigtet. – Deres forældre er en resultatgeneration, som har gjort karriere, været fleksible, selvudviklende, disruptive. Børnene har været en del overladt til sig selv, mens forældrene opfandt begreber som ”kvalitetstid” for at forklare, at de prioriterede noget andet. – Børnene har siddet alene, når de fulgte på sociale medier, at verden kæmper med kriser som klimakatastrofer og terrorisme. De har også set, at deres forældre eller forældres venner bukker under med stress i konkurrencesamfundet, forklarer Alexandra Krautwald. Sideløbende har de oplevet et højt serviceniveau. De har fået en ny iPhone, de er blevet kørt i skole og kørt til håndboldtræning. Hvis de havde fået skældud af en lærer, ringede forældrene måske til skolen for at klage. – På den ene side har deres viden om verden modnet deres bevidsthed og gjort dem voksne. På den anden side er de blevet taget på med fløjlshandler, så de også har en skrøbelighed, når de møder udfordringer. – De har ikke tænkt sig at slide sig ihjel og blive syge af deres arbejde. Og de vil ikke være en del af en kultur, som fortsætter med at slide verden ned, siger Alexandra Krautwald.

PERSPEKTIV

»De har et dybt ønske om at ændre verden. Når man spørger dem om deres fremtid, siger 8 ud af 10, at de vil gøre verden til et bedre sted.« Alexandra Krautwald, forfatter og strategisk konsulent

Generation Z er ikke en generation, som melder sig ud af verden. De er tværtimod meget engagerede i verden. Men de melder sig ud af nogle af de strukturer, som har hersket på arbejdsmarkedet hidtil. Det er udfordringen, som vi skal finde en løsning på. Generation Z har brug for motivation og nærvær. – Vi har allerede set, at deres ældre søskende falder fra, når de ikke er motiveret af deres arbejde. Det kommer til at blive stadig mere udtalt, når de nye unge kommer ud fra skolerne, siger Alexandra Krautwald.

– Vi kan mene, at de unge i Generation Z er forkælede. Det er til en vis grad korrekt. Men de er også bange. – De opfatter nogle meget store krav fra omverdenen, fordi de er vokset op i en tid med reformer og effektiviseringer overalt i samfundet. De ved, de skal løbe hurtigt. Samtidig skal de være lækre, både i virkeligheden og på sociale medier. De skal helst score 12-taller hele tiden. Og så er det blevet deres ansvar at redde verden, fordi vi andre har ødelagt klimabalancen. Der er faktisk ikke noget at sige til, at så mange unge får stresssymptomer og bliver usikre, siger Alexandra

Kom de positive kvaliteter i møde En generation er hurtigt overstået i den digitale tidsalder. Hvor verden tidligere så nogenlunde ens ud i 25 eller 50 år ad gangen, tager det i det 21. århundrede højst 10 år, før verden er komplet forandret. Derfor er der også større forskelle mellem de hastigt skiftende generationer i dag, end der tidligere har været nogensinde i verdenshistorien. Og vi skal alle sammen arbejde sammen på tværs af generationer længe endnu. Alexandra Krautwald mener, vi skal se dybden i Generation Z, hvis vi skal blive klar til at byde deres store ressourcer velkommen på arbejdsmarkedet.

Krautwald. Den eneste konstruktive løsning på den gordiske Generation Z-knude er derfor, at arbejdsmarkedet retter fokus på de unges positive kvaliteter og forsøger at komme dem i møde. – Faktisk er Generation Z med deres modenhed meget indstillet på at tage ansvar for vores verden. De navigerer efter idealer og værdier snarere end ren profit – og det er vel i virkeligheden noget, vi alle sammen har brug for. Det vigtigste, vi kan gøre, er at tage dem alvorligt og være så nærværende som muligt, mens vi hjælper dem med at ændre vores arbejdsmarked, så det passer til dem, siger Alexandra Krautwald.

Nyt om transport og logistik 03.2019

FOR OG IMOD GENERATION Z Generation Z – 3 store styrker 1

De er digitalt indfødte 2

De lærer nye ting hurtigt 3

De er drevet af værdier og ønsker at ændre verden

Generation Z – 3 store udfordringer 1

De har brug for at kende formålet med en opgave 2

De kræver adgang til hurtig dialog med chefen 3

De har brug for motivation og ros

Transportvirksomheden skal have et formål

Generation Z har brug for, at arbejdsmarkedet indretter sig efter deres behov. Fremfor alt kræver de unge, at deres job skal give mening, og der skal være et formål med deres arbejde. Og så skal chefen altid være til rådighed. Og det stiller store krav til lederne i transport- og logistikbranchen, der også skal være autentiske. Hvordan kan en almindelig vognmand gøre sig attraktiv som arbejdsplads for Generation Z? Svaret er på den ene side enkelt nok, men er også meget komplekst. – Han skal henvende sig til de unge

Nærværende chef og hurtig feedback Den daglige ledelse af Generation Z er

med sandhed og oprigtighed. Han skal vise, at hans forretning har et formål, som rækker videre end profit. Der skal være en god fortælling om, hvorfor virksomheden eksisterer – og der må gerne være forbindelse til FN's 17 verdensmål, lyder det fra Alexandra Krautwald. Altså: Vi flytter ikke bare ting fra A til B. Vi flytter ting fra A til B, FORDI det opfylder et behov i en global sammenhæng. Vi er ikke ligeglade med, hvilket brændstof vores biler kører på, og vi har en holdning til det gods, vi transporterer. Hvis vi transporterer for eksempel gift eller fossilt brændstof, er vi stolte af at gøre det på en sikker og miljøvenlig måde. Og når vi har et formål med vores forretning, skal vi sørge for at have ledere, der altid er til rådighed for deres unge medarbejdere. For selvom de unge gerne vil have tillid, forventer de også en

– For denne gruppe er det uhyre vigtigt, at de har en nærværende chef, som altid er til rådighed for dialog. Chefen skal vide, hvad jeg laver, og være parat til at hjælpe mig videre, når jeg møder en forhindring. Jeg skal have ros, når jeg løser opgaven. Hvis jeg ikke løste opgaven tilfredsstillende, skal jeg have at vide, hvordan jeg gør det bedre næste gang. Jeg skal ikke bare have besked om, at det var forkert, siger Alexandra Krautwald. Chefen skal være tilgængelig, så den unge medarbejder ikke skal gå og vente på respons. I forbindelse med Generation Z arbejdes der med et ledelsesbegreb, som hedder ”tiltideværende” – altså at chefen skal være tilstedeværende på rette tid. Og samtidig med, at lederen er tæt på medarbejderen, skal chefen afholde sig fra at blande sig eller udstikke alt for detalje-

unge skal have frie hænder til at løse opgaven på sin egen måde – men med et holdbart tilbud om at kunne få hurtig hjælp, siger Alexandra Krautwald.

hurtig hjælp og vejledning.

rede ordrer. De unge Z’ere er dygtige til at

en Non-Governmental Organization eller i sit eget gør-det-selv-landbrug. De har et stort ønske om både frihed og tryghed. Det skaber nogle modsætninger på arbejdsmarkedet, som det ser ud i dag. Men det behøvede det måske ikke at gøre, siger Alexandra Krautwald. – Men det er forkert at tro, at Generation Z’erne generelt ikke ønsker et trygt ansættelsesforhold. Faktisk er det måske det, de ønsker allermest. Der er et stort pres i at leve med freelanceprojekter og ad hoc-opgaver. Denne generation oplever, at arbejdsmarkedet udvikler sig i den retning. Men i virkeligheden vil de måske hellere noget andet, siger Alexandra Krautwald.

nemlig også et område, hvor vi er nødt til at arbejde med arbejdskulturen. Generation Z er på Snapchat og Messenger, og de accepterer ikke lang svartid.

sætte sig hurtigt ind i ting, og de forventer, at vi viser dem tillid. De mister modet af meningsløst bureaukrati og opgaver, hvor de ikke tydeligt kan se formålet. – Chefen skal kridte banen op og levere en klar definition af målet. Den

Trygt ansættelsesforhold og meningsfuld fritid Generation Z er også kendetegnet ved en stor bevidsthed om work-life-balance. De unge ser ikke en værdi i at arbejde lige så mange timer som deres forældres generation. Mange har et ønske om fritid til at dyrke familie og fritidsinteresser, som har større betydning i deres liv end jobbet. – Man taler meget om, at denne generation er ”purpose-driven”. Hvad er formålet med en aktivitet, og hvad får jeg selv ud af det? Det kan være motion eller mindfulness, som styrker deres egen livskvalitet. Det kan være engagement i

SERVICE

Stærke netværk giver stærke medlemmer Netværk er vigtigt for alle vognmænd. Derfor lægger ITD også mange kræfter i sine netværk. I alle netværk lægges der vægt på, at deltagerne bliver fortrolige med hinanden, og man mødes om relevante og aktuelle emner til inspiration for hele gruppen. Carsten G. Johansen

Hyldager Fotografi

Nyt om transport og logistik 03.2019

æsten hver femte ITD-medlem er med i et eller flere af ITD’s netværk. Det er de personlige relationer krydret med faglig inspiration, der er styrken i ITD’s netværk. Det er et godt fundament, som ITD vil bygge videre på. – Det er attraktivt for mange af vores medlemmer at være aktive i vores

ITD har i dag over 9 faglige netværk: ITD Netværk 70+, ITD Netværk Affald, ITD Netværk Dyretransport, ITD Netværk Ejerledere, ITD Netværk HR, ITD Netværk International Transport, ITD Netværk Next Generation, ITD Netværk Selvkørere og ITD Netværk Særtransport.

KONTAKT Er du interesseret i at høre mere om ITD’s netværk, så kan du kontakte Stefan K. Schou, Chef for ITD Medlemsservice. Tlf: 7367 4545 eller 2387 9090, e-mail: sks@itd.dk.

Der findes 9 geografiske netværk: ITD Netværk Vendsyssel, ITD Netværk Himmerland, ITD Netværk Holstebro, ITD Netværk Midtjylland, ITD Netværk Østjylland, ITD Netværk Give, ITD Netværk Sønderjylland, ITD Netværk Fyn og ITD Netværk Sjælland.

netværk. Vi vil gerne gøre det attraktivt for endnu flere medlemmer, fordi det styrker det enkelte medlem. Uanset om man er ejerleder og ansat direktør, eller man er HR-medarbejder eller driftschef, så sidder mange alene med daglige problemstillinger. Her er det lykkedes os at samle mange i relevante netværk, hvor de både kan sparre med hinanden og få relevante input til hverdagen – og det vil vi gerne udbrede til endnu flere medlemmer, siger Stefan K. Schou, Chef for ITD Medlemsservice. I dag har ITD 18 forskellige netværk, som samler folk om fælles træk. Det kan være et fagligt område, det kan være et geografisk område, eller det kan være medlemmer, som bestrider lignende positioner i deres virksomheder. I alle netværk er der plads til flere, så alle

netværkstovholdere undersøger muligheden for at få flere medlemmer med i de eksisterende netværk. På baggrund af de mange samtaler med medlemmer vil ITD løbende tage stilling til, om der eventuelt skal oprettes flere netværk. – Vi inviterer også i højere grad til studieture i de enkelte netværk og på tværs af de forskellige netværk. Studieture er både en god måde at lære hinanden bedre at kende, og det giver mulighed for at lade sig fagligt inspirere lidt mere i dybden, end vi ellers kan på et enkelt møde, siger Stefan K. Schou.

»Her er det lykkedes os at samle mange i relevante netværk, hvor de både kan sparre med hinanden og få relevante input til hverdagen.« Stefan K. Schou, chef for ITD Medlemsservice

SERVICE

Torben Larsen, DS Stålkonstruktion i Hobro

Altid glad hjem fra netværket

– Jeg har været virkelig glad for at være en del af ITD’s netværk. Jeg er med i både Netværk Himmerland og Netværk Særtransport, og jeg har meget udbytte af begge.

typer problemer. Det er altid spændende – også fordi vi skiftes til at beværte møderne, så man får også lige mulighed for et kig på de andres virksomheder. Det er sjovt at se, hvordan vi gør de samme

– Møderne i lokalnetværket ligger jo om aftenen efter arbejdstid, så det er ikke altid, man glæder sig til at skulle afsted. Men jeg tager altid glad hjem, når jeg har deltaget i netværkene. Jeg har altid ”noget med hjem”. – Møderne har for det meste et tema. Senest handlede det for eksempel om eldrevne lastbiler, som er meget interessant for mig at blive klog på. Men møderne giver jo altid en masse sparring med de andre vognmænd, og det er næsten det vigtigste. Vi taler om markedet, om noget teknisk, om forsikring og overenskomster eller om love og regler. Eller måske kommer der en med et konkret problem, som han gerne vil have nogle forslag til at løse. – I særtransportnetværket møder jeg nogle andre typer vognmænd, som har erfaring med alle mulige

ting forskelligt. – Jeg husker et møde, hvor vi talte om en ny tysk bekendtgørelse om surring af gods. Jeg var lidt chokeret, for det var noget, jeg slet ikke kendte til. Allerede dagen efter ringede jeg til ITD og fik en konsulent ud, så jeg blev sikker på, at vi kunne overholde de nye procedurer. – Nogle af os laver forretning med hinanden, men det er slet ikke det vigtigste ved netværket. Det, jeg sætter mest pris på, er, at vi deler viden med hinanden.

Nyt om transport og logistik 03.2019

»Møderne giver jo altid en masse sparring med de andre vognmænd.«

René Spuur Hansen, RSH Transport på Falster

Vi tænker på samme måde – Jeg blev inviteret med i ITD Netværk Sjælland for ikke så længe siden, og jeg har været rigtig glad for møderne. Faktisk kendte jeg slet ikke til muligheden, før der var nogen, som inviterede mig. Så det var rigtig heldigt. – Det er bare så rart at mødes med nogen, som tænker det samme som en selv. Når man skal forklare folk uden for branchen om de udfordringer, vi tumler med til dagligt, har de mistet interessen, inden man er halvvejs igennem med at fortælle. Det kan godt være lidt indviklet med vores køreog hviletider, udfordringer med østeuropæere og

havde hilst på et par gange. Men nu kommer vi til at kende hinanden rigtigt, for det er jo noget andet at mødes face-to-face. Jeg synes altid, at netværksmøderne giver lidt mere gnist. Man får lidt mere lyst til tingene. – Branchen er svær, men andre har de samme udfordringer, og det er godt at få nogle nye input til løsninger. I stedet for at man taler med de samme to-tre mennesker, man altid spørger. Vi er en meget blandet gruppe i netværket, men vi har altid en god aften sammen, når vi mødes tre-fire gange om året.

meget andet. Men i netværket ved alle, hvad det drejer sig om. – Til daglig er man også lidt alene som vognmand, og det er fedt at lære de andre vognmænd at kende. Det var måske nogen, man kendte navnet på eller

»...netværksmøderne giver lidt mere gnist. Man får lidt mere lyst til tingene.«

SERVICE

Transport 2019

POSITIVE GÃ&#x2020;STER GJORDE TRANSPORTMESSEN TIL EN STOR SUCCES

Nyt om transport og logistik 03.2019

ITD’s messestand på Transport 2019 osede af innovation og fokus på den gode chaufførarbejdsplads. Der var alt fra droner, robot og solceller til massage, økologisk kaffe i bionedbrydelige kopper, Magda fra Lastbilkaravanen, transportordfører og kandidater til Europa-Parlamentet samt samtaler med kvindelig chauffør og AVAS, som delte ud af gode erfaringer omkring trafiksikkerhed og meget, meget mere. Malene Vitus

Hyldager Fotografi

tanden var livlig besøgt af gæster, der hyggede sig og talte med ITD’s

specialister, direktør og bestyrelsesmedlemmer, mens børnene gumlede på bolsjer og kørte med de store fjernstyrede minilastbiler. ITD tiltrak mange gæster Under messen fik ITD besøg af 80 elever fra 10. klasser i Assens og Vejen. De skulle opleve, hvilke jobmuligheder der er i transport- og logistikbranchen. Senere på messen kom fire kandidater til Europa-Parlamentet, hvor snakken gik om EU’s Vejpakke, grøn transport og alternative drivmidler. EU’s Vejpakke blev også drøftet med inviterede transportordfører, som lagde vejen forbi ITD. – Vi blev det, vi gerne ville: Et mødested for vores medlemmer, samarbejdspartnere og andre interessenter, hvor de havde mulighed for at tale med vores dygtige medarbejdere og samtidig blive inspireret, siger ITD’s administrerende direktør i ITD, Carina Christensen. MiR og solceller Den selvkørende robot, MiR, drønede rundt på standen og udleverede flaskevand og ITD’s nye magasin. I den anden ende af standen kørte en film på storskærmen, som viser det nyeste inden for, hvordan droner kan være med til at overvåge store terminalområder. Standen var bygget sådan op, så der på taget over kaffehjørnet var solceller, der teoretisk set leverede strømmen til storskærmen.

– Vi har valgt at sætte fokus på klimaet, fordi vi som brancheorganisation for den danske vejgodstransport må gå forrest og vise vejen. Håbet er, at det innovative fokus gør branchen mere grøn og mere klimavenlig, for transport- og logistikbranchen skal også tage ansvar, når det handler om fremtidens miljørigtige løsninger. Og der er heldigvis rigtig mange, der allerede tænker i de baner, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD. Burger og trafiksikkerhed Det store rykind var om lørdagen, hvor gæsterne kunne få massage, synge med på Magda fra Lastbilkaravanens sange om lastbiler og trafiksikkerhed og slutte formiddagen af med burger og sodavand, som ITD serverede til alle medlemmer, deres ansatte og familier. Stolt direktør ITD’s administrerende direktør Carina Christensen er meget glad for det store besøgstal, der har været på ITD’s stand, og konkluderer, at Transport 2019 var en kæmpe succes. – Jeg er utrolig stolt og tilfreds med ITD’s deltagelse på transportmessen. Vi har haft et spændende og inspirerende program til de besøgende. Vi har fået rigtige gode snakke med vores medlemmer og samarbejdspartner. Stemningen var god, og jeg kan mærke en spirende optimisme i branchen, siger Carina Christensen.

FAKTA Transport 2019 er den 15. udgave af transportmessen i MCH.

30.427 besøgte messen.

Tryg, fagforeningen Krifa og STAR var også med på ITD’s stand.

Besøgsfremgang på

19% på hele messen

ITD deltager på Transport 2021.

SERVICE

Transport 2019

ITD PÃ&#x2026; TRANSPORTMESSEN

Nyt om transport og logistik 03.2019

ARBEJDSLIV

DER SKAL FLERE HÆNDER TIL RATTENE – OGSÅ KVINDELIGE ITD har nedsat et kvindepanel, som har til formål at tiltrække flere kvindelige medarbejdere til den mandsdominerede transportbranche. I panelet sidder 17 personer, både kvinder og mænd. Nogle paneldeltagere har branchekendskab, mens andre har en helt anden baggrund. På den måde bliver emnet vendt med både friske og erfarne øjne. Freja Fredsted Dumont

Hyldager Fotografi

et kommer måske ikke som et chok, at der er flere mænd end kvinder i transportbranchen. Lige nu er kun 14 procent af de erhvervsaktive i godstransport kvinder. Det er en skam – for der er brug for arbejdskraften hos cirka en tredjedel af transportvirksomhederne, der forgæves leder efter nye folk. ITD’s Kvindepanel har derfor den overordnede opgave at undersøge, hvordan godstransporterhvervet kan gøres mere attraktivt for kvindelige ansøgere med særlig fokus på chaufførjobbet. Vi skal ruske op i faget og fortælle de gode historier Selvom panelet er et kvindepanel, er der også mænd at finde i panelet. En af dem er koncerndirektør Peter Laursen fra uddannelsesstedet DEKRA, der har transportuddannelser. Som aktør i transportbranchen er motivationen høj for at vende udviklingen med de manglende hænder på rattene. For at opnå det er der ifølge Peter Laursen, to vigtige hovedpunkter, der skal sættes mere fokus på. – Vi skal blive bedre til at få fortalt den rigtige og gode historie. Transportbranchen er nemlig superspændende og meningsgivende. Det er der desværre bare for få, der tænker over, siger Peter Laursen. En fordom lyder, at chaufførarbejdet ikke harmonerer med et familieliv. Derfor mener Peter Laursen, at det er nødvendigt at kigge på, hvordan man ændrer strukturen inden for arbejdsplanlægningen, så man både kan være småbørnsfar eller -mor – og også være lastbilchauffør. – Som transportvirksomhed bliver man nødt til at tænke i, hvordan vi kan løse det her problem. For om ikke særlig mange år er de chauffører, der arbejder røven ud af bukserne, her ikke mere. De virksomheder, der hurtigst finder en løsningsmodel, kommer også til at tiltrække de bedste medarbejdere, siger Peter Laursen.

Nyt om transport og logistik 03.2019

Broget flok Det er ikke kun folk, der er bekendt med branchen, som deltager i debatten om, hvordan man lokker flere kvinder til. Journalist og tidligere studievært Line Baun Danielsen er nemlig også en del af ITD’s kvindepanel. – Jeg synes, det er vigtigt at finde ud af, hvordan vi gør det attraktivt (både for mænd og kvinder) at søge jobs, som ellers er kendetegnet ved en særlig kønsfordeling. Og forstå hvorfor kvinder vælger nogle typer jobs fra i dette tilfælde chaufførbranchen, siger Line Baun Danielsen og fortsætter: – Alle ved, at det skaber en god dynamik med en blandet kønssammensætning på en arbejdsplads, så hvis vi her kan være med til at gøre branchen interessant også for kvinder, er vi nået et skridt videre. Chaufførfaget er mere end et rat og endeløse motorveje En anden kvinde i panelet er Conni Tetens, HR og kommunikationschef hos Sønderjysk Landboforening, SLF. Lige som

ITD’S KVINDEPANEL Eva Kjer Hansen (V), minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Pia Adelsteen, medlem af Folketinget (DF) Preben R. Jørgensen, administrerende direktør Krifa Jens Juul Nielsen, informationsdirektør COOP Anne-Mette Ravn, CEO i rekrutteringsfirmaet Hartmanns

kun handler om at være rat-holder. De er slet ikke klar over, at det indebærer meget andet. Såsom god service, at være omhyggelig og præcis samt at kunne bruge nogle tekniske løsninger, som der jo kommer flere og flere af, siger Conni Tetens. Det bliver hårdt – men der er håb Conni har selv prøvet at køre en af de største lastbiler fra Scania, og hendes umiddelbare indstilling var – ligesom mange andre kvinders - at man sikkert skulle have masser af kraft og pondus for at køre sådan en stor bil. – Jeg fandt ud af, at det faktisk er nemt at køre lastbil i dag. Lastbilerne

Line Baun Danielsen er hun en stærk fortaler for en blandet kønssammensætning på arbejdspladserne. Derudover har hun 10 års erfaring inden for transportverdenen. Så hun kender en del til branchen og ved, hvordan man som kvinde relaterer og forholder sig til den. – Jeg tror, at der mangler noget oplysning til kvinderne om, at det ikke

er topmoderne og nemme at styre. Samtidig findes der også mange tiltag til, hvordan man kan behandle tungt gods på en nem måde. Så det er en anden verden i dag, end det var for 30 år siden, siger Conni Tetens. Hun mener dog ikke, at det af den grund bliver en dans på roser at få vendt udviklingen – tværtimod tror hun, det bliver et langt, sejt træk. – Det sker ikke fra i dag til i morgen. Men hvis ikke man gør noget, så sker det jo aldrig. Vi skal have bragt nogle succeshistorier og få det mere frem i folks bevidsthed. Jo mere vi italesætter, at det kan lade sig gøre, jo bedre er det, siger Conni Tetens.

Conni Tetens, HR og kommunikationschef SLF Lisa Johansen, chauffør hos Sax-Trans Trine Støwe Kristiansen, Pk Logistik ApS Anette Grau, chaufførlærling PLR Transport Nina Smith, professor Aarhus Universitet Peter Laursen, CEO Dekra Christian Grau, bil- og livsstilsekspert, TV-vært, børnebogsforfatter og foredragsholder Line Baun Danielsen, journalist og tidligere TV-vært Julia Lahme, trendsetter Johnny Lauridsen, transportchef hos Autologik Carina Christensen, administrerende direktør ITD Trine S. Plesner, chef for ITD Arbejdsmarked

ARBEJDSLIV

»Man kan godt køre store biler om dagen og gå med kjole om aftenen« Mange fordomme om kvinder bag rattet gør, at hunkønnene lader vente på sig. Det skal der laves om på, mener de to kvindelige lastbilchauffører Anette Grau og Lisa Johansen. Freja Fredsted Dumont

Hyldager Fotografi

an kan ikke få et familieliv til at fungere med køretiderne. Det må da også være ensomt at køre en hel dag for sig selv? Og er det ikke kun korthårede ”drengepiger”, der kører lastbil? Ja, lastbilschaufførerne skal høre for meget. Men heldigvis findes der kvinde-

Indblik nedbryder fordommene Lisa har ikke mærket til fordommene i den mandsdominerede branche – tværtimod har hun kun oplevet respekt for at være kvinde i chaufførfaget. Ikke kun fra sine kollegaer, men også fra kunderne, som hun møder til hverdag. – Jeg bliver stolt, når jeg får anerkendelse for det, jeg gør. Der florerer jo

lige chauffører, som kæmper for at nedbryde fordommene.

altid lidt det her med, at kvinder ikke kan køre bil. Men jeg har aldrig mødt en mand, der sagde: ”Du kan ikke køre lastbil.” Tværtimod siger de: ”Kom så, du kan godt!” Så jeg møder stor respekt og opbakning – uden at der bliver forskelsbehandlet, siger Lisa. Flere er også af den overbevisning, at det er et ensomt og asocialt job. Men der må Lisa endnu en gang argumentere mod fordommene: – Jeg sidder jo kun bag rattet en tredjedel af min arbejdsdag. Resten af tiden læsser jeg varer af og på. Og så er jeg jo en servicemedarbejder, der er i kontakt med kunder, hvilket tit giver anledning til smil og en god snak, siger Lisa.

Feminin trucker – Lad os lige slå noget fast med det samme, siger 36-årige Lisa Johansen, der er lastbilchauffør hos Sax-Trans. – Bare fordi jeg kører lastbil, så er jeg altså ikke en eller anden "beton Viola" – faktisk er jeg meget feminin. Privat elsker jeg at have høje hæle på og gå i kjole. Jeg bruger da også mascara til hverdag, når jeg er på arbejde. Jeg vil gerne se pæn og ordentlig ud – selvom jeg er kvinde i en mandeverden.

Nyt om transport og logistik 03.2019

»Jeg bliver stolt, når jeg får anerkendelse for det, jeg gør. Der florerer jo altid lidt det her med, at kvinder ikke kan køre bil. Men jeg har aldrig mødt en mand, der sagde: ”Du kan ikke køre lastbil.” Tværtimod siger de: ”Kom så, du kan godt!” Så jeg møder stor respekt og opbakning – uden at der bliver forskelsbehandlet.« Lisa Johansen, lastbilchauffør hos Sax-Trans

ARBEJDSLIV

Mandlig jargon er bedre Lisa Johansen valgte for 9 måneder siden at skifte SOSU-uniformen ud med sine nye, figursyede arbejdsbukser. Et valg hun aldrig har fortrudt siden – tværtimod arbejder hun nu sammen med resten af ITDs Kvindepanel for at sprede budskabet om, at du sagtens kan være lastbilchauffør som kvinde. Lisa var blevet træt af de sene aftenog weekendvagter samt tonen blandt de mange kvindelige medarbejdere i hjemmeplejen. – Kvinder kan være stride ved hinanden. I en mandeverden er der også en jargon, som man skal acceptere – men den synes jeg personligt meget bedre

– Faget har naturligvis altid trukket i mig, da både min far og mor har kørt lastbil. Noget af det der tiltaler mig allermest ved det at være chauffør er, at der er meget frihed under ansvar, siger Anette Anette har set sine forældre lykkes med at kombinere chaufførarbejdet med familielivet – derfor er det heller ikke noget, hun frygter i fremtiden. Alligevel har hun valgt at videreuddanne sig til disponent – i tilfælde af, hun får brug for nogle mere faste tider, når hun engang skal være mor. – Jeg vil helt klart allerhelst ud at køre. Men hvis jeg ikke synes, jeg kan få det til at passe, når jeg får små børn, så ville jeg

grene inden for chaufførfaget – lige fra fragtkørsel til skraldebil.

om. Her kalder vi en spade for en spade. Og så kommer vi videre, siger Lisa, som mener, hun passer bedre ind i den mandeprægede verden.

kunne disponere og lave noget kontorarbejde i den tid, siger Anette. For Lisa, der har to børn, har det ikke været en udfordring at få familielivet til at hænge sammen med arbejdstiderne. – Mange går automatisk går ud fra, at man er langturschauffør, hvis man kører lastbil. Men der er jo mange forskellige

chauffører ud og fortælle til uddannelsesugerne. – Man kunne sagtens gøre mere ud af at fange de unge i folkeskolerne. Det er et uudnyttet potentiale, og jeg ville selv i den alder have syntes, det var fedt at høre om faget fra nogle kvinder i branchen, siger Anette.

Lastbilkørsel og familielivet For 22-årige chaufførelev Anette Grau har det altid ligget i kortene, at der skulle være benzin og store maskiner i hendes liv. For mens de andre børn i børnehaven ventede på, at Skodaen eller Peugeoten drejede ind på parkeringspladsen for at hente, så ventede Anette enten på sin far i den store langsnudede Renault eller på sin mor i Scania 143’eren.

»Man kunne sagtens gøre mere ud af at fange de unge i folkeskolerne. Det er et uudnyttet potentiale, og jeg ville selv i den alder have syntes, det var fedt at høre om faget fra nogle kvinder i branchen.« Anette Grau, chaufførelev

Nyt om transport og logistik 03.2019

Kom ud og fortæl de unge om fordelene Både Lisa og Anette er enige om, at der skal skabes bedre kommunikation til omverdenen, som kan fortælle, hvad det rent faktisk vil sige at være lastbilchauffør. – Mange tror stadigvæk, at det 100 procent er et mandefag, og at man ikke finder en kvinde i en lastbil. Men vi er altså ved at være mange kvinder – i hvert fald i forhold til tidligere. Anette, som selv er studerende, undrer sig også over, hvorfor folkeskolerne ikke gør mere ud af at få nogle kvindelige

MØD EN ITDʼER

MICHAEL WØHLK

Sportstosset køreog hviletidsekspert Hyldager Fotografi

Du arbejder som chefkonsulent i Medlemsservice, hvordan er det? Det er spændende, udfordrende og meget alsidigt at arbejde i Medlemsservice. Jeg beskæftiger mig især med køre- og hviletid, hvilket jo er et område, der berører alle vores medlemmer. Så jeg kommer dagligt

Hvilke resultater er du glad for at have været med til opnå det seneste år? Jeg er især glad for, at vores statistikker viser et stadigt antal faldende overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne blandt vores medlemmer, og det er da min klare overbevisning, at de tiltag vi

i kontakt med mange af dem.

har gjort de seneste år på køre- og hviletidsområdet er en medvirkende faktor til dette.

Hvad består dit arbejde af? Det består først og fremmest af at servicere vores medlemmer på køre- og hviletidsområdet. Det gælder især alt det praktiske omkring vores køre- og hviletidspakke og TachoWeb, som langt størstedelen af vores medlemmer er tilmeldt. Men mange medlemmer har også af og til brug for vejledning og råd i forhold til selve køre- og hviletidsreglerne.

BLÅ BOG Navn: Michael Wøhlk Alder: 48 Uddannelse og hvor: Bachelor i erhvervssprog på Handelshøjskole Syd i Sønderborg Tid hos ITD: Siden august 1996 Arbejdssted: Padborg Det vidste du ikke om Michael: Han er fuldstændigt tosset med sport og har især en forkærlighed for fodbold og travsport.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud? Selv om rigtig meget foregår helt automatisk, er der også brug for en del support vedrørende udlæsning og analyse af køre- og hviletidsdataene. Vi bruger også en del ressourcer på sammen med leverandøren at vedligeholde og udvikle systemet til medlemmernes behov, og det er jeg tit og ofte involveret i. Hvad hjalp du sidst et medlem med? Det var et medlem, der havde fået indkaldt sine køre- og hviletidsdata til kontrol i Færdselsstyrelsen. Her hjælper vi vores medlemmer med at få sendt de nødvendige data og den nødvendige dokumentation til Færdselsstyrelsen. Hvornår mødte du sidst et medlem? Det gjorde jeg i sidste uge, hvor et medlem havde brug for en gennemgang af TachoWeb. Dette er dog også noget, vi ofte klarer via fjernsupport. Hvad er det sjoveste ved dit job? Det er, når jeg føler, jeg har gjort en stor forskel for et medlem. Det er jo ingen hemmelighed, at både teknik og regler vedrørende køre- og hviletidsreglerne kan være udfordrende, så det er også helt afgørende, at vores medlemmer føler sig godt hjulpet af ITD på området.

FOKUS

JAN MAGNUSSENS FART ER AFHÆNGIG AF LANGSOMME TRUCKS Når Jan Magnussens Corvette-team stiller til løb, bliver al deres gear transporteret af specialbyggede, enorme Kenworth-trucks. Og den danske racerstjerne har været med på turen gennem USA i et førerhus på størrelse med en campingvogn. Carsten G. Johansen

Nikolaj Karlshøj

JAN MAGNUSSEN 45-årige Jan Magnussen er en af Danmarks mest succesrige racerkørere nogensinde. Han kørte Formel 1 fra 1995 til 1998 (hos Stewart-Ford og McLaren), og derefter har han specialiseret sig i 24-timers løb. I de seneste mange år har Jan Magnussen været fabrikskører hos General Motors og primært kørt Corvette. I år havde Jan Magnussen 20 års jubilæum i 12-timers løbet på Sebring i Florida, hvor han første gang deltog i 1999 (og vandt GT1-klassen i 2006, 2008 og 2009). Senere i år har Magnussen udsigt til 20 års jubilæum i 24-timers løbet på Le Mans, hvor han 4 gange har taget førstepladsen med Corvette Racing.

an Magnussen er vant til hestekræfter. Men han har alligevel respekt for de chauffører, som transporterer Corvettes Racing-

team fra løb til løb. – Jeg har prøvet at sidde ved rattet. Men det var ubehageligt – de er bare så lange og reagerer så langsomt. Det er ikke ligesom de biler, jeg plejer at køre, griner racerkøreren. ITD Magasinet har truffet Jan Magnussen for at høre om nogle af hans oplevelser med de specialbyggede lastbiler, der spiller en afgørende rolle for hans turne med et omrejsende racer-cirkus i den amerikanske Le Mans-serie. Ved flere lejligheder har Jan Magnussen taget turen på passagersædet i en af de store Kenworth-trucks for at opleve USA på en anden måde, end han er vant til i de hektiske weekender på racerbaner i Guds eget land. – Man sidder jo dejligt højt, så der er god mulighed for at nyde udsigten. Og jeg havde lyst til at opleve noget i tiden imellem to løb, når jeg alligevel var rejst til USA, forklarer Magnussen. Hans seneste tur tog udgangspunkt i General Motors’ hovedsæde i Detroit. Et døgn senere var de tre Kenworth trucks fremme på grænsen ved Virginia og North Carolina efter en tur, som var fuld af bekvemmeligheder. – Førerhuset er jo som en gigantisk campingvogn. Man går oprejst gennem kabinen, med klædeskabe og køleskabe, til soveafdelingen med to dobbeltsenge. Alting er bare større i USA, siger Jan Magnussen. Han husker, at lastbilerne kun tankede én gang under turen, som ellers tog det meste af et døgn.

FOKUS – Det er ikke, fordi de kører mange kilometer på literen med deres store last. De har en kæmpe, kæmpe tank, konstaterer Jan Magnussen.

FAKTA OM KENWORTHLASTBILEN Hestekræfter: 650 BHP Gear: 18 Tank: 300 gallons (1135 liter) Kører ca. 2 miles på literen – så 1500 miles (2414 km) på en tank Hver af de 4 trucks i Corvette Racing-teamet kører 60.000 miles (ca. 100.000 km) om året

Nyt om transport og logistik 03.2019

To eksemplarer af alt – også kontrolrum De specialbyggede lastbiler er en uundværlig del af et racing-team. Når Corvettes team, der omfatter ca. 50 mand, flyver til det næste løb, har tre Kenworth trucks været på vej i flere dage. – De er normalt fremme tirsdag aften, så de er klar til at køre ind i paddocken onsdag morgen. To af bilerne parkerer så tæt på hinanden, at der kan sættes et telt op imellem dem. Den tredje holder ved siden af, forklarer Jan Magnussen. Bag i bilerne er der to Corvette-racerbiler – og to ekstra af alting. – Der er to motorer, to gearkasser, to af det hele. Sådan er det altid – selvom jeg mener, lastbilerne var lidt mindre, da jeg startede herovre for 20 år siden, siger Jan Magnussen.

Ud over de store mængder udstyr er der også indrettet to kontrolrum i bilerne. I det ene kontrolrum sidder de 10 motoringeniører. I det andet kontrolrum sidder de 10 ingeniører, der overvåger resten af bilens funktioner under løbet. – De er enormt effektive, når de parkerer bilerne og sætter teltet op. Teamet er fuldstændig afhængige af, at det hele kører hele tiden. Alting skal være klar, præcis når vi har brug for det. Den mindste detalje skal være på plads, for ellers kan det vælte det hele, konstaterer Jan Magnussen. Når løbet er i gang, har de seks chauffører en rolle i teamet som dækmænd. De holder styr på, at kørerne får de rigtige dæk med det rigtige tryk. Og at luften i dækkene har den rigtige sammensætning uden for meget fugtighed. Den fedeste tur med storebror Når chaufførerne når frem til banen, har de typisk været længe undervejs.

– Lastbilerne kører typisk 100.000 miles (160.000 km) om året. Vi har i alt fem i teamet, for der er jo også testkørsler ud over de store 24-timersløb, og det er ikke altid, de kan nå hjem til tiden. Når vi kører til Laguna Beach i Californien, er det en tur på 12.000 km alene, siger Jan Magnussen. Den tur i lastbil, han mindes med størst glæde, gik fra Dallas i Texas til Portland i Oregon på vestkysten nord for Californien i 2001. – Det var bare den fedeste tur. Der var to overnatninger på motel undervejs, og min storebror var med på turen. Det var så flot, især de fantastiske landskaber i Colorado og Wyoming. Når vi gjorde stop for at spise, gik alle mennesker rundt med cowboyhat og cowboystøvler. Det var et møde med en del af USA, som man ellers kun har set på film, siger Jan Magnussen. – Jeg har ofte tænkt, om vi skulle lave en tilsvarende tur med familien i autocamper. Mine børn er 7 og 9 år nu, så det ville også være en stor oplevelse for dem. De vilde maskiner holder farten For selvom Jan Magnussen er imponeret over teamets Kenworth-trucks, kommer han aldrig til at ønske at køre dem selv. Han nøjes med at respektere de chauffører, der kører de mange langsomme miles, så han kan køre sine mange hurtige runder. – Det er nogle vilde maskiner, som koster en halv million dollars hver. Deres motor er så stærk – uanset om de skal krydse prærien eller Rocky Mountains holder de samme fart som den øvrige trafik, siger han. Og lastbilchaufførerne er måske de medlemmer af teamet, som arbejder flest timer pr. løb. De kører afsted mange dage i forvejen, arbejder som dækmænd under løbet og pakker grejet tilbage i bilen, når løbet er overstået. - Det er dem, der er eksperter på det område. Hvis vi andre begynder at blande os i, hvordan det skal gøres, går det alt for langsomt. – Det er med lastbilerne ligesom med alt det andet udstyr og materialer; det bliver bare udviklet

KENWORTH

»Det er nogle vilde maskiner, som koster en halv million dollars hver.« Jan Magnussen, racerkører

hele tiden, for hvis man ikke udvikler sig i den her branche, så bliver man overhalet, siger Jan Magnussen. Den amerikanske løbsserie WeatherTech Sportscar Championship startede i februar med 24timersløb på Daytona, og den fortsatte i marts med 12-timersløb på Sebring – ligeledes i Florida – hvor Jan Magnussens Corvette-team sluttede på en 3. plads i deres klasse.

Kenworth er et af USA's største og mest ikoniske lastbilbrands. Grundlagt i 1923 i Seattle af Harry Kent og Edgar Worthington, som hurtigt fik ry for at kunne skræddersy deres køretøjer til særlige formål: Varetransport, brandbiler, militærkøretøjer, kranbiler og andre arbejdskøretøjer. Kenworth var de første til at designe soveplads til chaufføren i førerhuset og har generelt stået bag en række innovative forbedringer, som er blevet standard i lastbilbranchen. Bl.a. øget aerodynamik og øget komfort i kabinen. I 2014 producerede Kenworth sin lastbil nr. 1.000.000. Kenworth ejes af lastbilgiganten Paccar, der også står bag de næsten lige så ikoniske Peterbilt lastbiler. Paccar ejer også DAF og Leyland – måske er det årsagen til, at vi aldrig ser Peterbilt eller Kenworth på de europæiske landeveje.

Glæd dig til næste nummer i juni 2019

Tip os

Tak, fordi du læste vores magasin, som nu er udkommet i tre numre. Du kan finde tidligere udgivelser på ITD.dk, hvor magasinet ligger tilgængeligt som e-paper. Har du en god idé til en historie, så er du meget velkommen. Går det godt hos jer? Redaktionen hører meget gerne fra jer, hvis I er en af de virksomheder, som skal besøges og trykkes i et af de næste numre. ITD vil gerne fortælle om ny teknik og digitale smutveje, anderledes måder at arbejde på eller finde bud på fremtidens udfordringer. Skriv til os på magasin@itd.dk