ITD's magasin 04 - 2021

STOR PLAN FOR INFRASTRUKTUREN FREM MOD 2035

36 \ ITD sætter igen kommunerne under lup

38 \ Dansk vejgodstransport skal på dagsordenen – også lokalt

40 \ Fristedet i Støvring

42 \ ITD TachoWeb er vognmandens uvurderlige værktøj

46 \ Kampklar transport giver positiv omtale

50 \ Godkendelse af overenskomst er et vigtigt skridt i den rigtige retning

52 \ Kom rundt i Europa med én betalingsboks

55 \ Mød en ansat i ITD koncernen: Grzegorz Wdowinski

04 \ Transportministeren vil styrke den kritiske infrastruktur

06 \ Asfalt for milliarder

10 \ Fokus på asfalt sikrer mobilitet og vækst

12 \ Transportprofessor savner Hovedstaden i stor infrastrukturplan

16 \ Flere rastepladser – men kampen fortsætter

18 \ E20­komitéen glæder sig over udvidelse af E20 syd om Odense

20 \ »Safety first« er en værdifuld kernekompetence hos NorSea

24 \ Lovgivning kræver en vagthund

28 \ Støjsvag levering giver nye muligheder

32 \ Hvordan får vi transport på valgplakaterne?

»Med fokus og medarbejderinddragelse har vi opnået en god sikker­

POLITIKERNE LÆGGER OP TIL ET MARKANT LØFT AF DE DANSKE VEJE

Anders Aalund Olsen, Vice President, NorSea Denmark A/S

NYT OM TRANSPORT OG LOGISTIK 04.2021

Magasin for ITD's medlemsvirksomheder – om og for transportbranchen.

Udgiver ITD

Lyren 1 6330 Padborg

Tlf. 7467 1233

CVR: 40 99 09 17

Ansvarshavende

Carina Christensen cc@itd.dk

E­mail: magasin@itd.dk

Design & layout ITD

Tryk www.strandbygaard.dk

Oplag 3.600 Medlem af Danske Medier

Udgives 6 gange om året

Forsidefoto: Adobe Stock, Claus Bech, fotomontage: ITD

ISSN: 2597­1999

Endelig en langsigtet infrastrukturplan

Efter et meget langt tilløb til infrastrukturforhandlingerne er der al mulig grund til at glæde sig over, at Infrastrukturplan 2035 er på plads. Der ligger nu en bred politisk aftale om, hvordan der skal investeres i den danske infrastruktur frem mod 2035. Aftalen var ventet med spænding – ikke bare af os i ITD men de fleste, for den er både vigtig og også en del forsinket. Men alle gode ting kommer til den, der venter, og vi har da også fået mange gode ting med i aftalen.

Det drejer sig ikke mindst om udvidelser og nyanlæggelser af veje, som vognmændene hver eneste dag benytter til at fragte gods og varer frem til kunderne, og hvor de i meget lang tid på for mange strækninger også har været dem, der holder i kø. Det bliver lidt bedre fremover med investeringer i udvidelser på det store motorvejs­H og anlæg af nye motorveje i Jylland og på Sjælland. Forliget lægger op til investeringer for i alt næsten 161 milliarder kroner, hvoraf 64 milliarder går til at sikre bedre plads på vejene. Fremkommelighed og ikke mindst forudsigelighed i transporttiderne er alfa og omega for vores erhverv – også i den fremtidige konkurrence. Derfor er investering i kritisk infrastruktur som styrkelse af det store motorvejs­H og anlæggelse af nye veje blandt de klare plusser i den nye plan. Her i magasinet giver vi dig det store overblik over Infrastrukturplan 2035 og har blandt andet talt med transportministeren og en trafikprofessor om indholdet af planen.

Men træerne gror som bekendt ikke ind i himlen, og det gør vores begejstring over aftalen så heller ikke. For godt nok har politikerne hørt ITD’s ønske om flere og bedre rastepladser. Og godt nok har de også handlet på det og afsat midler. Det er vi glade for. Men desværre var beløbet på 50 millioner kroner noget mindre, end vi havde håbet. Pengene skal gå til udvidelse af seks rastepladser langs statsvejnettet med henblik på at etablere flere parkeringspladser for modulvogntog og andre lastbiler. Det er jo positivt, at politikerne anerkender behovet og afsætter midler, men desværre skuffende, at det ud af en aftale på over 160 milliarder kroner ikke bliver til mere end 50 millioner for at forbedre vores chaufførers arbejdsmiljø. Men vi giver ikke op og fortsætter derfor arbejdet med dels at få det optimale ud af de afsatte midler, dels at sikre at der kommer flere. For det er vigtigt, at vi får gjort op med et arbejdsforhold, som i den grad er med til at give frustrationer og helt urimelige valg mellem at risikere en stor p­afgift eller en overtrædelse af køre­ og hviletidsreglerne.

I dette magasin kan du også blive klogere på ITD TachoWeb, som gør det nemt for virksomhederne at holde styr på deres køre­ og hviletidsdata. Og på transportmessen til september kan du få demonstreret den unikke og smarte løsning i praksis.

I magasinet varmer vi også op til kåringen af Årets Transportkommune. Op til kommunalvalget gennemfører ITD målingen for tredje år i træk. I år er metoden bag undersøgelsen styrket, så den i endnu højere grad afspejler transportvirksomhedernes hverdag.

Derudover kan du i dette nummer møde Fogtmann Logistik, der leverer friske varer til REMA 1000’s jyske butikker i en støjsvag lastbil. Sammen med sin tætte samarbejdspartner Reitan Gruppen vil Fogtmann Logistik sætte nye standarder for lydløs levering. Du kan også læse om NorSea Denmark, der har sikkerhed som kernekompetence, og sideløbende begynder virksomheden at fokusere strategisk på bæredygtighed.

God læselyst.

Transportministeren vil styrke den kritiske infrastruktur

Nyt infrastrukturforlig med investeringer for mere end 160 milliarder kroner afsætter 64 milliarder kroner til investeringer i vejtrafikken, og det er noget, der i høj grad kommer transport- og logistikbranchen til gode, mener transportminister Benny Engelbrecht. Han er særlig stolt af, at det er lykkedes at lave en bred aftale på tværs af partierne, så der er sikkerhed for, hvad der sker på området mange år frem.

Transportbranchen holder Danmark kørende, og det bliver der nu endnu bedre mulighed for i fremtiden.

Med et langsigtet forlig har et bredt flertal af Folketingets partier kort før sommerferien lagt linjerne for, hvordan der skal investeres i den danske infrastruktur frem mod år 2035. Forliget lægger op til investeringer for i alt næsten 161 milliarder kroner, hvoraf 64 milliarder går til at sikre bedre plads på vejene. Det er en aftale, der rummer en masse gode elementer for de danske transportvirksomheder, mener transportminister Benny Engelbrecht.

– Som noget af det første kommer vi til at kaste os ud i at styrke hovedpulsåren i Produktionsdanmark, nemlig E45, hvor der sandt at sige er mange udfordringer i dag med køkørsel og hyppige stop. Så ved jeg godt, at den slags

Lars Grubak Lohff Claus Bech

store vejarbejder også skaber udfordringer på den korte bane, men al den stund at vi går i gang nu og får det overstået hurtigst muligt, kan man se frem til bedre fremkommelighed, siger transportministeren med henvisningen til udvidelsen af strækninger ved Kolding, mellem Vejle og Skanderborg og mellem Aarhus S og Aarhus N.

– Tilsvarende går vi i gang med store projekter andre steder i landet, der skal afhjælpe trængsel. Dermed kan vi også sikre, at et transporterhverv, som jo er afhængig af at levere til tiden, får en håndsrækning, siger Benny Engelbrecht.

Adgangsveje til havne

Af aftalen fremgår det blandt andet, at der ligeledes skal anlægges en helt ny nord­syd­gående motorvejsstrækning i Jylland – som en del af Hærvejsmotorvejen – og at det store motorvejs­H bliver styrket med udvidelse på E20 syd om Odense. Derudover kan bilister se frem til at kunne køre til Kalundborg ad motorvej, og Nordjylland får en tredje Limfjordsforbindelse over Egholm.

– Så er der også elementer som en udvidelse af rastepladskapaciteten, og så har vi investeret flere milliarder kroner i adgangsveje til havne. Det betyder blandt andet, at Kalund­

borg Havn, som Maersk satser voldsomt på, nu får adgang til motorvejen, og på en af Danmarks vigtigste havne, Aarhus Havn, skal man ikke længere bekymre sig om, hvorvidt den tunge trafik måtte blive begrænset yderligere. Her laver vi nemlig en tunnel under Marselis Boulevard, så der bliver plads til både byliv og tung transport, uden de går i konflikt med hinanden, siger Benny Engelbrecht.

Desuden er forligsparterne enige om at afsætte yderligere 2,7 milliarder kroner til vedligehold af statsvejene og 910 millioner kroner til klimavenlig asfalt, som reducerer bilernes brændstofforbrug og derved CO2­udledning ved at mindske rullemodstanden mellem dæk og vejbane.

– Det er en lille forbedring, men i det store billede kan det gøre en forskel. Desuden betyder mindre rullemodstand mindre støj, og generelle støjreducerende tiltag som støjskærme og lignende er noget, vi fokuserer meget på i denne plan. Det er jo også vigtigt for transportfaget, at der ikke sidder borgere tilbage, der er irriterede på de danske vognmænd, der har behov for fremkommelighed. Vi skal tage hensyn til hinanden, det har vi alle en fælles interesse i, og derfor investerer vi meget omfattende i at få begrænset nogle af de udfordringer, der er med støj, siger Benny Engelbrecht.

Det giver stabilitet

Det er en aftale, som har taget lang tid at nå frem til, og som har krævet kompromisser fra samtlige partier undervejs, fortæller transportministeren. Han er særlig stolt over, at det er lykkedes at lave en bred aftale, der rækker helt frem mod 2035, for det er også afgørende for at sikre den fornødne stabilitet, mener han.

– Når man laver infrastruktur i den her størrelsesorden, er man nødt til at tænke ud over en fireårig valgperiode. Derfor nytter det ikke noget, at det er nogle beslutninger, der bare laves om efter et valg. Alle opstillingsberettigede partier er med i aftalen, og det taler for, at uanset hvad der sker de kommende år, så ved vi, hvad der skal ske med hensyn til infrastrukturen frem til 2035, siger Benny Engelbrecht.

Når det kommer til den politiske vision for aftalen, har det handlet om at skabe sammenhæng mellem land og by og komme trængsel til livs.

– Så fremkommelighed og sammenhængskraft har været meget væsentlige elementer. Vi har skullet finde en balance mellem kollektiv transport, individuel transport og cyklismen, og det har naturligvis været en udfordring at få balanceret. Men jeg synes, det er lykkedes os, siger Benny Engelbrecht.

»Dermed kan vi også sikre, at et transporterhverv, som jo er afhængig af at levere til tiden, får en håndsrækning«

Benny Engelbrecht, transportminister

ASFALT FOR MILLIARDER

Der er lagt op til et markant løft af de danske veje, når der over de næste 14 år investeres cirka 64 milliarder kroner i vejtrafikken. En bred forligskreds har således givet grønt lys til en lang række imødesete vejprojekter over hele landet. Få et overblik over de største her.

G B F E C

Lars Grubak Lohff

Anlæg af Frederikssundsmotorvejens 3. etape fra Tværvej til Frederikssund

Med projektet anlægges den cirka 21 kilometer lange strækning på Frederikssundsmotorvejen mellem Tværvej og J.F. Willumsens Vej i Frederikssund. Der er vedtaget anlægslov for projektet.

Igangsættes: 2026

Pris: Cirka 3 milliarder kroner

Anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape fra Regstrup til Kalundborg

Projektet indebærer en udbygning af den eksisterende cirka 20 kilometer lange strækning mellem Regstrup og Svebølle til motorvej samt anlæg af en ny cirka 10 kilometer lang motorvej mellem Svebølle og Kalundborg. Med projektet vil der være motorvej på hele strækningen mellem Kalundborg og København.

Igangsættes: 2022

Pris: Cirka 1,9 milliarder kroner

Udvidelse af Amagermotorvejen til betjening af Holmene

Amagermotorvejen udbygges til otte spor ved inddragelse af nødsporene, og den nuværende motorvej suppleres med parallelle fordelingsveje af to kørespor i begge retninger på strækningen mellem Motorvejskryds Avedøre og Kalvebodbroerne. Derudover etableres fire kørespor på strækningen fra Kalvebodbroerne til TSA 20 København C ved inddragelse af nødsporene. Projektet er en nødvendig forudsætning for etablering af erhvervsområdet Holmene syd for Avedøre Holme.

Igangsættes: 2024

Pris: Cirka 1,7 milliarder kroner

Anlæg af motorvej på Rute 54 mellem Næstved og Rønnede

Der anlægges en 15 kilometer lang motorvej mellem Næstved og Sydmotorvejen ved tilslutningsanlæg 37. Vejen går nord om Holme Olstrup og følger den eksisterende Rute 54 igennem Boserup Skov.

Igangsættes: 2026

Pris: Cirka 1,5 milliarder kroner

AEUdvidelse af Hillerødmotorvejen fra Ring 4 til Farum

Med projektet igangsættes en VVM­undersøgelse af en udvidelse af Hillerødmotorvejen på den cirka ni kilometer lange strækning fra Ring 4 til Farum. Projektet omfatter en udvidelse fra de nuværende fire spor til seks spor inklusive anlæg af nye nødspor.

Igangsættes: 2029

BPris: Der er reserveret en ramme på cirka 1 milliard kroner til at gennemføre projektet.

Udvidelse af Ring 4 ved København (nordlig)

FMed projektet igangsættes en VVM­undersøgelse af en udvidelse af Ring 4 fra fire til seks spor mellem Ballerup C til Ballerup Byvej (»Chokoladekrydset«) samt en udvidelse til firsporet byvej mellem Ballerup Byvej og Hillerødmotorvejen.

Igangsættes: 2025

Pris: Der afsættes en ramme på 900 millioner kroner til at gennemføre projektet.

CUdvidelse af Hillerødmotorvejens forlængelse til motorvej

GMed projektet udvides den eksisterende motortrafikvej til en firesporet motorvej på hele den 13 kilometer lange strækning. Formålet er at afhjælpe trængslen på den nuværende motortrafikvej mellem Allerød og Hillerød, som hovedsageligt er udlagt som 2+1­vej.

Igangsættes: 2022

Pris: 880 millioner kroner

Udvidelse af rastepladser

DDer udvides to rastepladser langs statsvejnettet i Østdanmark med henblik på at etablere flere parkeringspladser for modulvogntog og andre lastbiler.

Der er tale om rastepladserne Tuelsø S og Tappernøje Ø (Markeret med orange).

Udvidelse af rastepladser

Der udvides fire rastepladser langs statsvejnettet i Vestdanmark med henblik på at etablere flere parkeringspladser for modulvogntog og andre lastbiler.

Der er tale om rastepladserne Hylkedal V, Øster Løgum V, Skærup V og Rønninge N (Markeret med orange).

Tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg

ADer anlægges en cirka 20 kilometer lang firesporet motorvej i Egholmlinjen med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord. Motorvejen føres vest om Aalborg og hen over øen Egholm. Motorvejen føres under Limfjordens sydlige løb i en tunnel og over Nørredyb på en lavbro. I projektet indgår et trafikledelsessystem, som kan guide trafikanterne.

Igangsættes: 2025

Pris: Cirka 7 milliarder kroner

Udvidelse af strækninger på E45 mellem

Kolding og Aarhus N

B1: Projektet indebærer en udvidelse af Østjyske Motorvej mellem Aarhus S og Aarhus N, hvor den 16 kilometer lange strækning udvides fra fire til seks spor.

B2: Desuden udvides motorvejen mellem Vejle og Skanderborg S fra fire til seks spor, mens kapaciteten i tilslutningsanlæggene 57, 56a og 55 udvides.

B3: Endelig udvides E45/E20 ved Kolding, så den syv kilometer lange strækning går fra 4/6 spor til 6/8 spor.

Igangsættes: 2022

Pris: Cirka 6,2 milliarder kroner

Midtjysk Motorvej Give-Billund og Løvel-Klode Mølle

C1: Den såkaldte Hærvejsmotorvej, som af støtter er udset til at aflaste E45, bliver sat i gang med to separate etaper. Nordligst anlægges der en cirka 50 kilometer lang motorvej fra Løvel ved Rute 13 nord for Viborg til Rute 13 ved Klode Mølle nord for Bording. En kommende VVM­undersøgelse af projektet vil omfatte linjeføringer både øst og vest om Viborg.

C2: Anden del består af en motorvej fra Give og Grindsted i et projekt, der også indebærer en bedre forbindelse til Billund Lufthavn.

Igangsættes: 2026

Pris: Cirka 5,9 milliarder kroner

Tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus

Der etableres statsvej mellem motorvejsnettet og Aarhus

Havn, der er Danmarks største erhvervshavn. Med projektet etableres konkret en cirka to kilometer lang tunnel under Marselis Boulevard, der vil skabe direkte adgangsvej mellem E45 og Aarhus Havn. En tunnel under Marselis Boulevard vil som følge af de mange tunge køretøjer, der i dag benytter Marselis Boulevard, medføre en væsentlig reduktion af miljø­ og støjgener i Aarhus by.

Igangsættes: 2025

Pris: Cirka 2,7 milliarder kroner

EBOpgradering af Rute 26 til motortrafikvej mellem E45 og Søbyvad syd om Lading Sø

Der opleves i dag fremkommelighedsproblemer på den cirka 23 kilometer lange strækning af Rute 26 mellem Aarhus og Søbyvad. Der er i 2012 gennemført en VVM­undersøgelse af et projekt bestående af en deletape med motorvej frem til Hammel og derefter motortrafikvej. Favrskov Kommune har foreslået, at der i stedet etableres motortrafikvej på hele strækningen for blandt andet at billiggøre anlægget. Med projektet gennemføres der en VVM­undersøgelse af det projekt, som Favrskov Kommune har foreslået.

Igangsættes: 2031

Pris: Cirka 1,4 milliarder kroner

CUdvidelse af E20 Fynske Motorvej syd om Odense

FDen firesporede strækning på 14 kilometer fra Odense V til og med afkørsel 50 Hjallese syd for Odense gøres sekssporet. Det betyder, at når projektet er afsluttet, vil hele motorvejsstrækningen fra Odense til Middelfart være sekssporet.

Igangsættes 2025

Pris: Cirka 1,1 milliarder kroner

GØget kapacitet på Rute 34 mellem Haderup og Skive N

DProjektet omfatter en opgradering af den eksisterende strækning på cirka 15 kilometer fra Haderup til syd for Skive samt en forlægning af cirka fem kilometer af rute 26 vest om Skive til 2+1 vej.

Igangsættes: 2031

Pris: Cirka 1,1 milliarder kroner

Øget kapacitet på Rute 15, Herning-Ringkøbing

HProjektet har til formål at forbedre fremkommeligheden på den cirka 40 kilometer lange strækning på Rute 15 mellem Herning og Ringkøbing, som er præget af langsomt kørende trafik, der er svær at overhale på grund af oversigtforholdene.

Igangsættes: 2023

Pris: 891 millioner kroner

FOKUS PÅ ASFALT SIKRER MOBILITET OG VÆKST

Stort infrastrukturforlig afsætter 161 milliarder kroner til nye initiativer på transportområdet. Af dem går 64 milliarder kroner til investeringer i vejtrafikken, og det baner vejen for vækst og velfærd, mener ITD, som roser den langsigtede aftale for at skabe tryghed for branchen i mange år frem.

Lars Grubak Lohff iStock og Tine Hvolby

Politikerne har gjort et godt arbejde med Infrastrukturplan 2035.

Det mener ITD, som roser det brede flertal af Folketingets partier, der står bag aftalen, for sine visioner for den danske infrastruktur de kommende år. Forliget lægger op til investeringer for i alt næsten 161 milliarder kroner, hvoraf 64 milliarder går til at skabe mere plads på vejene, løse centrale trængselsudfordringer og binde Danmark bedre sammen.

Det er yderst fornuftigt, lyder det fra Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

– Vi er godt tilfredse med, at partierne er enige om at investere i udvidelsen af kritisk infrastruktur, herunder en styrkelse af det store H og anlæggelsen af nye veje. Den forbedrede mobilitet, som bliver resultatet af investeringerne i infrastrukturen, er med til at sikre vækst, beskæftigelse og velfærd, siger Carina Christensen.

Med aftalen demonstrerer Folketingets partier, at de har øje for det, der er vigtigt på transportområdet, mener hun.

– Vi hører jo tit mange af partierne tale rigtig meget om kollektiv trafik og cykelstier, men den her aftale viser tydeligt, at når man laver de her store, brede forlig, så er der en forståelse for, at vejene skal prioriteres. Der er tale om et rigtig stort beløb, der afsættes til nye projekter, og selvom det hele ikke er nye penge, så taler det sit tydelige sprog, siger Carina Christensen.

Vigtige udvidelser

Af aftalen fremgår det blandt andet, at der skal anlægges en helt ny nord­sydgående motorvejsstrækning i Jylland, og at det store motorvejs­H bliver styrket med udvidelse syd om Odense. Desuden skal Hillerødmotorvejen, Øresundsmotorvejen og Ring 4 udvides, mens bilister også kan se frem til en tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg og til at kunne køre til Kalundborg ad motorvej. Det er alle projekter, som falder i god jord hos ITD.

– Netop udvidelse af motorvejene, for eksempel E45 og E20, er noget, der har stor betydning for vognmænd, der i dag spilder al for meget tid med at holde i kø på disse strækninger. For vores medlemmer er det vigtigt at kunne komme frem og have forudsigelighed i transporttiderne. Planen har været længe undervejs, og mange trængselsudfordringer er blevet forværret i ventetiden, så nu gælder det om at få sat spaden i jorden så hurtigt som muligt og få sikret fremtidens mobilitet, siger Carina Christensen.

Hun glæder sig samtidig over, at det er et bredt flertal bestående af Regeringen, Venstre, DF, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne, der har skrevet under på aftalen.

– På den måde kan vi være sikre på, at elementerne i infrastrukturaftalen gennemføres, uanset hvem der sidder som transportminister de næste mange år. Det er rigtig flot, og det giver vores medlemmer tryghed med sådan et bredt forlig, siger Carina Christensen.

»Den her aftale viser tydeligt, at når man laver de her store, brede forlig, så er der en forståelse for, at vejene skal prioriteres. Der er tale om et rigtig stort beløb, der afsættes til nye projekter«

Carina Christensen, administrerende direktør ITD

Transportprofessor savner Hovedstaden i stor infrastrukturplan

Der er bestemt gode elementer for transportbranchen i infrastrukturplan 2035, men der er også plads til forbedring, lyder dommen fra professor og leder af transportdivision ved DTU Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, Otto Anker Nielsen. Han mener, at godstransport i Hovedstadsområdet underprioriteres i den omfattende plan, og hvis forventningen om mere trængsel i fremtiden holder stik, vil det betyde øget transporttid, større omkostninger og større usikkerhed for transporterhvervet.

Lars Grubak Lohff DTU og iStock

Infrastrukturplanen sikrer store udbygninger af vejnettet i Vestdanmark, mens Hovedstaden bliver underprioriteret.

Det vurderer Otto Anker Nielsen, professor og leder af transportdivisionen ved Danmarks Tekniske Universitet, hvor han blandt andet arbejder med analyser af transportformer og modellering af trafikken.

Når han skal komme med sit bud på, hvad Infrastrukturplan 2035 kommer til at betyde for vejgodstransporten som helhed, ser han første og fremmest væsentlige gevinster for de danske vognmænd og transportvirksomheder, der opererer i Jylland.

– Infrastrukturplanen har i hovedtræk fokuseret på projekter, der giver god

mening i forhold til bedre mobilitet og samfundsøkonomi. På vejsiden er det projekter, der binder landet sammen, og projekter, der afhjælper trængslen. Det er en meget omfattende plan, der i Vestdanmark og på Sjælland sikrer store udbygninger af vejnettet, hvilket er en fordel for vognmandserhvervet, siger Otto Anker Nielsen.

De nye motorveje giver for eksempel store tidsgevinster også uden for myldretiden, fordi de erstatter nogle gamle landeveje. Der er ligeledes et stort katalog af investeringer i omfartsveje og udbygning af landeveje med videre, der sikrer en omkostningseffektiv udbygning af flaskehalse i nettet. Det er en stor fordel for vognmandserhvervet, lyder analysen.

– Der sikres også god adgang til Aarhus Havn via den nye tunnel under Marselis Boulevard, og det gælder også til en vis grad i Hovedstadsområdet, hvor planen udvider nogle af de strækninger, der har været sandet til i mange år, siger Otto Anker Nielsen med henvisning til for eksempel udvidelser af Motorring

4, Hillerødmotorvejen, anlæg af sidste etape af Frederikssundsmotorvejen samt udvidelser af Amagermotorvejen og Øresundsmotorvejen.

Stort investeringsefterslæb

Han bemærker, at flere af projekterne i planen har en høj samfundsøkonomisk forrentning. Men der er også enkelte, hvor der slet ikke er regnet på det, blandt andre tunnelen under Marselis

Boulevard, eller projekter der har knap så god samfundsøkonomi, for eksempel den tredje Limfjordstunnel. Den har ifølge projektoversigten en positiv samfundsøkonomisk forrentning på 3,5 procent.

Til sammenligning har et projekt som udvidelsen af Hillerødsmotorvejens forlængelse til motorvej en positiv samfundsøkonomisk forrentning på 16,1 procent, mens tallet for udvidelsen af samme motorvej fra Motorring 3 til Ring 4 er hele 21,3 procent. Det indikerer ifølge Otto Anker Nielsen, at der er et stort investeringsefterslæb – eller med andre ord: at det er på høje tid, at de bliver gennemført.

Generelt ser han en skævhed i forhold til løsning af trængselsudfordringerne. Her ligge de største nemlig i Hovedstadsområdet, hvor planen ifølge ham forekommer utilstrækkelig, mens den er mere end tilstrækkelig i for eksempel Nordjylland.

Han henviser til en analyse, de små og mellemstore virksomheders erhvervsorganisation SMVdanmark har fået gennemført over gennemsnitlig pendlingshastighed.

Her kommer Aalborg Kommune ind på en andenplads, mens Frederikshavn

og Hjørring er nummer henholdsvis tre og fire. Brønderslev er også i top ti. Kun Sønderborg har en højere pendlingshastighed.

– Det betyder, at Nordjylland objektivt set er den landsdel med det hurtigste og bedste vejnet, og dermed der hvor der er mindst behov for nye vejinvesteringer. Dette afspejles også i den lave samfundsøkonomiske forrentning af den tredje Limfjordsforbindelse, siger Otto Anker Nielsen.

Flere lastbiler på Sjælland Mens alle kommuner i top ti over pendlingshastighed ligger i Jylland, skraber Hovedstadsområdet bunden. Frederiksbjerg er lavest, mens de næste otte alle ligger på Københavns Vestegn, hvor der med Otto Anker Nielsens ord kun foretages symbolske justeringer af Motorring 3.

– I forhold til godstransport er der en generel misopfattelse, at godstransporten primært foregår i »produktionsjylland«, og hovedstadsområdet alene er videnserhverv uden tungt transportbehov, siger Otto Anker Nielsen.

»Det er en meget omfattende plan, der i Vestdanmark sikrer store udbygninger af vejnettet, hvilket er en fordel for vognmandserhvervet«

Otto Anker Nielsen

Men ser man for eksempel alene på lastbiltransport, er Danmarks mest trafikerede vej Køge Bugt Motorvejen. Og eksemplerne er mange.

– Holbækmotorvejen ved Folehaven har tre en halv gange så meget tung trafik som motorvejen ind til Aarhus ved Marselisborg boulevard med 7.000 kontra 2.000 tunge køretøjer. Lastbiler fra containerterminalen i Nordhavn skal køre en besværlig vej ud til Lyngbymotorvejen, rundt via ramper med lange køer i myldretiderne til Motorring 3, og videre ad Motorring 3 for at nå virksomhederne på vestegnen – veje, der kun symbolsk forbedres i planen, siger Otto Anker Nielsen.

Han forventer, at trængslen kommer til at stige betydeligt på vejnettet i Hovedstadsområdet i de kommende årtier sammenlignet med den aktuelle situation, og det vil alt andet lige betyde

øget transporttid og større omkostninger og dermed give større usikkerhed i forhold til forsyningskæder, logistik og leveringstidspunkter.

– Planen vil løse trængselsproblemerne nogle steder, og dermed gøre, at trængslen samlet set stiger langsommere end uden planen. Det er formentligt først og fremmest virksomheder og forbrugere, der kommer til at lide under det. For man må forvente, at transporterhvervet lægger de øgede omkostninger over på kunderne. Men hvis det påvirker efterspørgslen, eller transporttunge virksomheder flytter andre steder hen, vil det måske påvirke omsætningen i transporterhvervet negativt, siger Otto Anker Nielsen og peger på en nabo tæt mod nord, der sagtens kunne friste.

– Helsingborg har for eksempel en effektiv multimodal containerhavn med adgang for store skibe med stor

dybgang, direkte tog­adgang, gode vejforbindelser samt store arealer udlagt til industri og logistik, siger Otto Anker Nielsen.

Utilstrækkelig kapacitet

Han er også bekymret med hensyn til det kommende erhvervsområde Holmene, der kommer til at ligge i forlængelse af det nuværende Avedøre Holme i Hvidovre Kommune.

– Den nye erhvervsudvikling tænker ikke godstransport ind, og selvom motorvejen ved Kalvebod udvides med to spor, så vil kapaciteten stadig være utilstrækkelig til at tage en så stor vækst, som der lægges op til. Der er allerede i dag 44 procent mere lastbiltrafik ved Kalvebod end i Limfjordstunnellen, der skal afvikles inden for samme kapacitet, siger Otto Anker Nielsen. Og her vil udvidelse med to spor fra seks til otte ved Kalvebod, samt anlæg af

»I forhold til godstransport er der en generel misopfattelse, at godstransporten primært foregår i »produktionsjylland«, og hovedstadsområdet alene er videnserhverv uden tungt transportbehov«

Otto Anker Nielsen

lokale parallelveje ved Avedøre Holme, ikke øge kapaciteten tilstrækkeligt i forhold til den generelle trafikvækst og anlæg af et nyt stort erhvervsområde lige netop der, vurderer han. I stedet foreslår han at lægge det ved kombiterminalen i Høje Taastrup eller ved Køge Vest.

– Begge steder har masser af plads til erhvervsudvikling, både adgang med vej og potentielt bane, og generelt større muligheder for at udvide motorvejene uden for store omkostninger. I forhold til medarbejdere er det også relativt stationsnært med hurtige regionaltog samt S­tog, mens Holmene alene betjenes af en BRT­bus, siger Otto Anker Nielsen.

Når det kommer til containerhavnen i Nordhavn, spår han flere lokale gener, når den som planlagt flyttes til tippen af Nordhavn. Den vil nemlig ligge tæt på krydstogtsterminalen, og lastbilerne vil skulle køre igennem byudviklingsområder.

– En placering enten øst for Kastrup eller ved en sydlig udvidelse af Peberholm ville kunne udvikle en transport­ og logistikhub med containerhavn, godstog, direkte motorvejsadgang og, ved udvidelsen syd for Peberholm, placering af transporttunge erhverv der. Det vil kræve forbedring af sejlrenderne, men det er også et generelt behov, hvis der skal være omkostningseffektiv søtransport, siger Otto Anker Nielsen.

Ingen godsstrategi

Han er heller ikke imponeret med hensyn til visionen for transport mellem Danmark og Sverige.

Den rummer ingen godsstrategi for trafik til nabolandet. Øresundsbanen, Ring Syd og Vestbanen har utilstrækkelig kapacitet til øget godstrafik, Kongevejen i Helsingør har meget store trængselsproblemer, Helsingørmotorvejen har allerede i dag kø mellem Hørsholm syd og Isterødvejen, og Øresundsmotorvejen og Kalvebod har store trængselsproblemer, siger Otto Anker Nielsen.

Han ser heller ikke Infrastrukturplan 2035 bidrage til en løsning på klimaudfordringen. Men det er måske heller ikke så mærkeligt, bemærker han.

– Det er jo også først og fremmest en infrastrukturplan, der sikrer bedre mobilitet, hvorimod klimaudfordringen bedre løses ved skift væk fra fossile drivmidler. Det er ikke let inden for godstransport, om end lokal vareudbringning kan elektrificeres, mens omstillingen inden for de lange transporter vil være meget omkostningsfuld med dagens teknologi, siger Otto Anker Nielsen.

Det er også derfor, der er afsat midler i forskningsreserven til forskning i alternative drivmidler og Power­to­X.

– Med dagens logistikmønstre og erhvervsstruktur er det svært at forestille sig, at godstransport i væsentligt omfang kan omlægges fra vej til bane, og der er her også en kapacitetsudfordring i forhold til samspillet mellem langsomme godstog og hurtige persontog, siger Otto Anker Nielsen.

SÅ MANGE LASTBILER KØRER DER PÅ VEJENE

HVER DAG

Vejdirektoratet opgjorde senest i 2019, hvor mange lastbiler der kører på vejene per døgn i gennemsnit. Her er nogle eksempler fra forskellige steder i landet.

ØSTDANMARK

Køge Bugt­motorvejen ved Køge 17.600

Kalvebod 8.400

Motorring 3 ved Glostrup 9.900

Motorring 3 ved Herlev 9.200

Lyngbymotorvejen 5.000

Hillerødmotorvejen ved Fiskebæk 3.200

Helsingørmotorvejen ved DTU 4.800

Holbækmotorvejen ved Høje Taastrup 4.700

Holbækmotorvejen ved Ring 2/Folehaven 7.200

Øresundsmotorvejen ved Kastrup 2.900

Kongevejen ved Helsingør 2.000

Motorvejen ved Rødbyhavn 2.600

Vejen ved Gedser 700

VESTDANMARK

E20 syd for Odense 6.200

E45 ved Kolding 9.100

E45 ved Padborg 4.200

E45 syd for Aarhus 7.800

Sydlig motorvej ind til Aarhus (ved Marselisborg Boulevard) 2.000

E45 nord for Aarhus 6.500

Limfjordstunnelen 5.800

Motorvejen syd for Herning 1.900

Omfartsvejen ved Billund 500

Midtjysk vej nord for Viborg 1.800

Midtjysk vej syd for Viborg 1.200

Motorvejen lige øst for Esbjerg 1.700

Landevejen syd for Tønder 700

BROER

Storebælt 4.100

Farøbroen 3.400

Lillebælt 7.800

Vejlefjordbroen 14.400

FLERE RASTEPLADSER – men kampen fortsætter

Med infrastrukturforliget blev der også afsat penge til flere rastepladser. Det er en god begyndelse, men kampen for flere og bedre rastepladser fortsætter.

Nicolai Bro Jöhncke iStock

Med det store forlig om investeringer i infrastrukturen frem mod 2035 bliver der afsat 50 millioner kroner til udvidelse af seks rastepladser langs statsvejnettet. Det drejer sig om rastepladserne Hylkedal V, Tuelsø S, Øster Løgum V, Tappernøje Ø, Skærup V, Rønninge N, hvor pengene skal gå til at anlægge flere pladser til almindelige lastbiler og modulvogntog.

Delvis i mål

Det vækker glæde hos ITD, der gennem lang tid har arbejdet målrettet på at får problemet på agendaen hos trafikordførerne – en mission, der med aftalen er delvis lykkedes.

– Vi er rigtig glade for, at politikerne har været lydhøre og bragt vores helt berettigede ønske om flere og bedre rastepladser ind til forhandlingsbordet. At vi ikke fik alt, hvad vi kom efter, skal ikke skygge for det faktum, at nu er rastepladserne på agendaen, og så må vi bare fortsætte kampen for endnu flere og bedre rastepladser, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

Konkret havde ITD forud for forhandlingerne blandt andet henledt politikernes

opmærksomhed på, at Vejdirektoratet allerede vurderede i 2018, at kapaciteten på 21 rastepladser langs motorvejsnettet, hvor manglen er udtalt, kunne mere end fordobles til i alt 825 parkeringspladser til lastbiler med en investering på cirka 180 millioner kroner. Det var et budskab, der ikke mindst blev fanget og bragt videre af Venstre i forhandlingerne og trods en vis modstand lykkedes det altså at få afsat midler til området.

Drejer sig om arbejdsmiljø

Det fremgår ikke af aftalen, hvor mange ekstra pladser, der kan blive tale om. ITD vil derfor nu engagere sig i anvendelsen af de afsatte midler og samtidig fortsætte indsatsen for, at flere af de trafikpolitiske ordførere forstår, at rastepladsspørgsmålet i høj grad drejer sig om chaufførers arbejdsmiljø.

– Jeg tror desværre, det er vanskeligt for mange at forstå, hvor stressende det kan være at skulle finde en plads inden for en meget snæver tidsgrænse, som det ovenikøbet kan medføre meget store bøder at overskride. Vi skal have flere til at forstå, at flere og bedre forhold på rastepladserne ikke er et spørgsmål om luksus, men i høj grad drejer sig om arbejdsmiljø og ordentlige forhold til

chauffører, også når de holder stille. Det er trods alt dem, der holder Danmark kørende, siger Carina Christensen.

Kæmper for flere penge

De 50 millioner kroner, der er blevet afsat i infrastrukturaftalen, løser altså langt fra den mangel på pladser, der eksisterer. Men aftalen er langt fra den eneste mulighed for at få området prioriteret, pointerer Carina Christensen: – Rastepladserne blev en lille del af en meget stor og langtrækkende aftale. Det kan vi trods alt være godt tilfredse med, for det vidner om, at der er blevet lyttet. Jeg tror også, vi bliver nødt til at erkende, at alternativet til de 50 millioner ikke nødvendigvis havde været 200 millioner – det kunne lige så godt have været 0 kroner, for der bliver hevet og kæmpet i sådanne forhandlinger lige til det sidste. Når det alligevel lykkedes at få alle partierne med på, at der skal sættes penge af til området, tyder det på, at argumenterne er stærke og fornuften derfor kan sejre. Derfor retter vi nu fokus mod de årlige finanslovsforhandlinger og arbejder benhårdt på, at flere politikere bakker op om chaufførernes arbejdsmiljø og viser vilje til at afsætte flere midler, siger Carina Christensen.

»Nu er rastepladser på agendaen, og så må vi bare fortsætte kampen for endnu flere og bedre rastepladser«

Carina Christensen, administrerende direktør i ITD

E20-komitéen glæder sig over udvidelse af E20 syd om Odense

Regeringen og samtlige af folketingets partier er enige om en langsigtet infrastrukturplan til mere end 160 milliarder kroner. Blandt projekterne er den længe ventede udvidelse af E20 syd om Odense, og det glæder E20-komitéen, som har arbejdet for udvidelsen af de 14 kilometer i mange år. Lidt malurt i bægeret er der dog, da projektet først igangsættes i 2025.

Når man kører på E20 over Fyn, kører man på den strækning, der binder Danmark sammen fra øst til vest; og Europa fra Oslo til Rom. Her kører 90 procent af den samlede trafik mellem Øst­ og Vestdanmark, og det er hele Danmark, der kører her –fra erhverv, varetransporter og pendlere, til handlende og danskere på vej fra den ene ende af landet til den anden.

Men trængslen stiger, og det koster samfundet millioner i tabt produktivitet og konkurrenceevne. Derfor er det en tilfreds formand for E20­komitéen, Carina Christensen, der konstaterer, at et bredt politisk flertal har fundet penge til at

udvide E20­strækningen syd om Odense i de netop afsluttede infrastrukturforhandlinger.

– Det er længe ventet, at vi nu får den nødvendige udvidelse af motorvejen syd om Odense. Strækningen er stærkt overbelastet – faktisk den mest belastede uden for hovedstadsområdet – og det har store samfundsøkonomiske konsekvenser blandt andet i form af et forsinket erhvervsliv og varetransporter, der holder stille. En udvidelse fra fire til seks spor vil reducere belastningsgraden markant, så det har vi i E20­komitéen arbejdet målrettet for i flere år. Derfor er vi glade, ikke mindst på grund af den brede politiske opbakning til infrastrukturplanen, som

sikrer den, uanset hvem der sidder på regeringsmagten.

Men trods glæden er der også ærgrelse at spore hos formanden, da projektet først er sat til igangsættelse i 2025.

– Vi har hele tiden arbejdet for en snarlig påbegyndelse af projektet, som en naturlig fortsættelse af den igangværende udvidelse af E20 på Vestfyn. På den måde kunne trængselsproblemet syd om Odense løses hurtigt, men i stedet ser vi nu frem til nogle år, hvor prognoserne fastslår, at trængslen blot vil stige på strækningen. Det, synes vi, er ærgerligt. Først og fremmest glæder vi os dog over, at udvidelsen trods alt er sikret, siger Carina Christensen.

Hos Odenses borgmester og medlem af E20­komitéen, Peter Rahbæk Juel, er der tilfredshed med beslutningen om udvidelsen.

– E20 er et landsdækkende problem, som ikke kun koster mange timers forsinkelser, men også har store menneskelige omkostninger, fordi den stigende trængsel betyder flere ulykker. En udvidelse vil afhjælpe trængslen og dermed mindske antallet af ulykker. Samtidig er mange borgere i det sydlige Odense hver dag generet af den tunge trafik på E20, som i dag tæller over 70.000 køretøjer i hverdagstrafikken. Det kan høres og mærkes, og det er derfor meget glædeligt, at der er projekteret med mærkbare støjreducerende tiltag, som vil være med til at øge livskvaliteten hos en lang række Odense­borgere, siger Peter Rahbæk Juel.

UDVIDELSE AF E20 FYNSKE MOTORVEJ SYD OM ODENSE

Projektet indebærer, at den firesporede strækning på 14 kilometer fra Odense V til og med afkørsel 50 Hjallese syd for Odense gøres sekssporet. Når projektet er afsluttet, vil hele motorvejsstrækningen fra Odense til Middelfart være sekssporet.

Som led i projektet opsættes der cirka 4 kilometer støjafskærmning fordelt på begge sider af motorvejen. Derudover forhøjes eksisterende støjvolde. Der foretages desuden en fornyet vurdering af behovet for yderligere støjbeskyttelse.

Projektet har en skønnet anlægsudgift på 1.119 millioner kroner.

Projektet har en positiv samfundsøkonomisk forrentning på 4,5 procent beregnet med en CO2­pris på cirka 300 kroner per ton. For en CO2­pris på 1.500 kroner per ton er forrentning også på 4,5 procent.

I tillæg til udvidelsen af motorvejen vil der blive set på en understøttelse af etableringen af et park and ride­anlæg syd for det nye Odense Universitetshospital, der vil give mulighed for, at bilister fra E20 kan parkere bilen og tage letbanen resten af vejen ind til centrum af Odense og videre ud i byen.

E20-KOMITÉEN BESTÅR AF:

Carina Christensen (formand), administrerende direktør, ITD

Søren Steen Andersen, borgmester, Assens Kommune

Michael Svane, branchedirektør, DI Transport

Johannes Lundsfryd, borgmester, Middelfart Kommune

Claus Jensen, formand, CO­industri

Peter Rahbæk Juel, borgmester, Odense Kommune

Jesper Arkil, administrerende direktør, Arkil Holding A/S

Kenneth Muhs, borgmester, Nyborg Kommune

Keld Højgaard Kristensen, transport manager, Arla Foods

Stephanie Lose, regionsformand, Region Syddanmark

Poul Henrik Schou, direktør, Poul Schou A/S

Ib Andersen, direktør, Alex Andersen Ølund A/S

Carsten Hyldborg Jensen, direktør, Fynbus

Per Christensen, forbundsformand, 3F

»SAFETY FIRST« er en værdifuld kernekompetence hos NorSea

NorSea i Esbjerg tilbyder deres kunder alt, hvad de har behov for til deres offshoreoperationer. Det gør det nemt for kunderne at fokusere på deres aktiviteter i Nordsøen, og det giver NorSea fuld værdi af deres kernekompetencer inden for sikkerhed.

Når man ankommer til NorSea Denmarks hovedkontor i Esbjerg, er det tydeligt, at her er tingene ikke som andre steder. Alle biler er bakket ind i de markerede parkeringsbåse, og der er tydelige streger på kørebanen, så ingen kan blive i tvivl om, hvordan trafikken skal organisere sig på den åbne plads.

– Undersøgelser viser, at man er mindre opmærksom i trafikken de første 90 sekunder af en kørsel. Derfor bakker vi ind, så vi har overstået den svære del af manøvreringen, inden vi skal igennem de første risikable 90 sekunder, når vi kører fra arbejdspladsen igen, forklarer Anders Aalund Olsen med den internationale titel af Vice President – Logistics, Energy Solutions & Steel N'Paint.

Han har været en del af NorSea siden 2015, men har en robust erfaring i rygsækken fra blandt andre Mærsk, Danbor (som i dag er blevet til NorSea Denmark, red.)

og DSV. Derfor har han både et indgående kendskab til transportbranchen og offshore­industrien, hvilket kommer ham til gode nu.

NorSea Denmark A/S er en lille del af en stor koncern med mange fokuserede forretningsområder. Gennem NorSea Group er NorSea Denmark en del af en global familie med 19 forsyningsbaser på linje med den, de har i Esbjerg. NorSea Group bliver desuden

Lene Jæger Klausen Hyldager Fotografi

NORSEA DENMARK A/S

Danbor blev grundlagt i 1974 som et selvstændigt selskab, der skulle servicere Mærsks aktiviteter i Nordsøen.

I 2014 blev Danbor solgt til NorSea Group, og virksomheden skiftede navn til NorSea Denmark. NorSea Denmark har i dag omkring 250 medarbejdere, som er fordelt på virksomhedens 5 forskellige forretningsområder. Vognmandsforretningen i NorSea Denmark består af 24 lastbiler, som primært er beskæftiget med specialtransporter af farlige godstyper som eksempelvis flydende gasser og eksplosiver.

Derudover har NorSea Denmark en speditionsafdeling, som samarbejder med en række eksterne vognmænd og transportvirksomheder. Udover hovedkontoret i Esbjerg har NorSea Denmark også faciliteter i Frederikshavn. Samlet set udgør transport og spedition cirka 25 procent af NorSeas forretning.

NorSea Denmark A/S er medlem af ITD.

ejet af den norske rederivirksomhed Wilhelmsen, som kan sammenlignes med vores danske Mærsk/A.P. Møller­koncern i forhold til størrelse og forretningsområder.

– I det perspektiv kan vores danske vognmandsforretning med 24 lastbiler virke lille og ubetydelig, men erfaringen viser, at det er et vigtigt led i hele vores forsyningstilbud, at vi kan tilbyde transporten som en del af vores egenproduktion, siger Anders Aalund Olsen.

Alle ulykker kan undgås NorSea kan levere alt fra eksplosiver til shampoo til boreplatforme og andre arbejdspladser i Nordsøen. I 2020 vandt virksomheden en stor aftale med Total, hvilket betyder, at Total ikke behøver at have andre leverandører til deres logistiske aktiviteter i Nordsøen. Det betyder også, at NorSea skal være i stand til at levere en meget bred service.

– Vi har et godt netværk af samarbejdspartnere og underleverandører, som vi i høj grad benytter os af, men vi har også en

væsentlig egenproduktion. I forbindelse med transport drejer det sig især om specialtransporter af eksempelvis eksplosiver, flydende gasser og brændstoffer, fortæller Anders Aalund Olsen.

Af samme grund er alle chaufførerne i NorSea også trænet til at køre med farlige godstyper, og de bliver desuden specialtrænet på et særligt køreanlæg i Norge, hvor de blandt andet lærer at rette en lastbil, der er ved at vælte, op.

I offshore­industrien har man i mange år arbejdet ud fra et mantra om, at alle ulykker kan undgås. På mange måder er det den tilgang, vi har taget med os ind på land. På havet er det ikke usædvanligt at arbejde sådan, men på land giver det os en værdifuld konkurrencefordel, siger Anders Aalund Olsen.

Den meget høje standard inden for kvalitet og sikkerhed betyder, at NorSea kan tilbyde kunderne et alternativ.

– Det sker jævnligt, at vi tilbyder vores kunder to løsninger på en opgave – én hvor opgaven bliver løst af certificerede underleverandører, og én hvor vi selv

løser opgaven med vores eget materiel og medarbejdere. Ofte vælger kunderne vores egen løsning, selv når vi ikke er de billigste, fordi vi til gengæld kan tilbyde dem en højere grad af gennemsigtighed, sikkerhed og tryghed.

Prisbelønnet sikkerhed

Det er ikke kun kunderne, der lægger mærke til, at NorSea kan noget ganske særligt inden for trafiksikkerhed. I 2019 tildelte industrivirksomheden Linde (tidligere AGA, red.) NorSea Denmark en pris for at være den leverandør, der havde »best safety culture« blandt alle deres leverandører i hele Norden. I 2020 modtog NorSea derudover Rådet for Sikker Trafiks erhvervspris. Og i december rundede NorSea Denmark 8½ år uden nogen arbejdsulykker på deres base – vel at mærke inklusive alt det arbejde, der foregår på havnen i Esbjerg.

– Traditionelt set arbejder vi i en farlig industri, men med fokus og medarbejderinddragelse har vi opnået en god sikkerhedskultur. Det er vi stolte over, siger

»I offshore­industrien har man i mange år arbejdet ud fra et mantra om, at alle ulykker kan undgås. På mange måder er det den tilgang, vi har taget med os ind på land«

Anders Aalund Olsen, Vice President – Logistics, Energy Solutions & Steel N'Paint

Anders Aalund Olsen, som også mener, at det økonomisk er en god forretning. Gods­ og materielskade, forhøjede forsikringspræmier, forsinkelser, sygedage og eventuelle erstatninger og nedsat arbejdsevne er omkostningstunge poster, som NorSea kan bekymre sig mindre om.

Safety first er stadig en kultur i udvikling Det er nemt at blive imponeret, når Anders Aalund Olsen viser rundt i de nyistandsatte lokaler på havnen i Esbjerg. Tape på gulvet advarer om niveauforskelle, så man ikke snubler. Skilte opfordrer til, at man holder ved gelænderet, når man færdes på trappen. På en skranke står der små pap­foldere, som opfordrer til, at man stopper op og overvejer risikoen ved enhver arbejdsopgave.

Hertil kommer, at alle chauffører har en app, som systematisk hjælper dem med at gennemgå deres biler før og efter hver køretur. Ingen af NorSeas chauffører må tale i telefon under kørslen. Ringer telefonen én gang, betyder det, at chaufføren skal ringe tilbage ved næste naturlige stop. Ringer den to gange, skal chaufføren finde et sted at holde ind og ringe tilbage, så snart det er muligt. Oplever chaufføren, at der er mulighed for at planlægge en tur mere sikkert, melder han tilbage til disponenterne, når turen er afsluttet, så den næste tur kan planlægges mere optimalt i forhold til sikkerheden. Og listen er længere endnu.

– De mange tiltag virker. Vi har færre nedbrud og uventede hændelser end tidligere, men vi skal blive ved med at udvikle os, siger Anders Aalund Olsen og fortsætter:

– Vi har en god kultur omkring sikkerhed. Risikoen for os er, at vi kommer til at føle os så sikre, at vi bliver uopmærksomme, dovne eller skødesløse. Derfor bliver vi ved med at udvikle vores tiltag. I de senere år har vi afholdt forskellige tværfaglige workshops, hvor medarbejderne selv er med til at pege på, hvordan vi kan øge sikkerheden yderligere. Derudover holder vi arrangementer for skolebørn, som får refleksveste og lærer om trafiksikkerheden. Det giver omtale blandt medarbejderne og puster til den interne stolthed i forhold til sikkerheden. Medarbejdernes engagement er afgørende for, at vi fastholder en sikker arbejdsplads.

NorSeas danske base vil ikke

udlede

CO 2 fra år 2025

Bæredygtighed er et strategisk fokusområde under udvikling hos NorSea Denmark. Deres erklærede mål er, at basen i Esbjerg ikke udleder CO2 fra år 2025 – og der bliver også arbejdet på at minimere luftforureningen fra transporten.

Den nye kontorbygning på havnen i Esbjerg er energioptimeret. Der er eldrevne gaffeltrucks i lagerbygningerne, og de skibe, der lægger til ved NorSea Denmark, bliver straks koblet på landstrøm. I det hele taget er virksomheden langt i forhold til at eliminere CO2­udledning fra deres faciliteter og arbejdsgange i Esbjerg. Anders Aalund Olsen lægger ikke skjul på, at han ville ønske, at de også var længere i forhold til deres transport.

– Ligesom så mange andre i branchen oplever vi, at det er svært at tage det første skridt i et teknologiskifte mod grønnere drivmidler. Vi er afhængige af, at hele infrastrukturen følger med, ligesom vi skal være sikre på, at løsningen også er økonomisk bæredygtig og kan fungere i praksis siger Anders Aalund Olsen. I den forbindelse ser han også en vigtig rolle for ITD.

– Det er min oplevelse, at vi i branchen ikke er fokuserede på, at det bliver den ene teknologi frem for den anden. Det vigtige er, at vi får en fælles løsning på tværs af landene i Europa. Her spiller ITD en vigtig rolle, fordi de kan tale på vegne af hele branchen. Vi skal have en infrastruktur til optankning, der giver transportsektoren den rette rækkevidde, fleksibilitet og trækkraft. Når økonomien, teknologien og praktikken er på plads, tror jeg, at vi er mange, der gerne vil investere grønnere.

LOVGIVNING KRÆVER EN VAGTHUND

Folketingsmedlem Karina Lorentzen

Dehnhardt har påtaget sig rollen som vagthund over, at for eksempel kontrollen på tungvognscentrelene og regler mod cabotage bliver håndhævet. Hvis ikke nogen holder øje, får lovgivningen ingen effekt, konstaterer hun.

Stemmen er rolig. Hun holder tænkepauser for at finde den rette formulering, og hun giver i det hele taget indtryk af at være afslappet og i balance. Men indeni er Karina Lorentzen Dehnhardt ofte meget oprørt over de ting, hun bliver præsenteret for i sit politiske arbejde. – Mit retfærdighedssyn – det kan jeg godt indrømme, at det er min motivation til at være i politik. Så jeg kan gøre en indsats for at ændre de ting, som ikke er i orden, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Carsten G. Johansen Hyldager Fotografi

TOGTURE UDEN TRAFIKFOBI

Karina Lorentzen Dehnhardt, født

26. oktober 1973 i Kolding, datter af pensionist Hans Per Lorentzen og teknisk servicemedarbejder Jette Lorentzen. Gift med Brian Dehnhardt. Parret har datteren Clara.

Folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti i Sydjyllands Storkreds,

13. november 2007 –18. juni 2015 og igen fra 5. juni 2019.

Retsordfører, ordfører for landdistrikter og IT­ordfører, 2020.

Formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer fra 2019.

Gruppeformand for Socialistisk Folkepartis folketingsgruppe, 2014.

Formand for Retsudvalget, 2012­2015.

Næstformand for Retsudvalget, 2010­2011.

I vores verden kender vi blandt andet Karina Lorentzen Dehnhardt fra hendes involvering, i kraft af sin rolle som SF’s Retsordfører, i debatten om driften af Tungvogscentrene. Kolding­politikeren stod frem med en åben kritik af politikredsenes nedprioritering af området, og hun havde vel en del af æren for, at man i det nye politiforlig droppede måltalskrav ved tungvognskontrol.

Måltalskrav betød, at man kontrollerede en masse af de chauffører, der i forvejen overholdt reglerne. Samtidig kunne det mindretal, der tager afslappet på reglerne, køre derudad uden konsekvens.

– Kravet om måltal betød, at politiet ikke havde tid til at efterforske sagerne. Uden efterforskning får man ikke nogen i retten, og jeg mener, vi skal gå efter at få dømt nogle af dem, der systematisk overtræder reglerne. Jeg er spændt på, om vi nu får flere sager, så vi kan ramme nogle af de brodne kar, siger hun.

– Det værste, der kan ske for de mennesker, som udnytter systemet, er at blive opdaget og dømt og udstillet. Det er ikke kun for at tilfredsstille min retfærdighedssans – vi er nødt til at være hårde imod folk, der bruger den slags forretningsmetoder, hvis vi skal beskytte alle de andre, som driver forretning på ærlig vis.

Politiforlig er bedre end Finansloven

Nedprioriteringen af området er Karina Lorentzen Dehnhardt ikke sikker på, hun er kommet til livs. Inden for politiets ansvarsfelt er tungvognscentrene et lille område.

– Jeg mener ikke, der er foretaget de investeringer, som der burde være. Der er for eksempel IT­udstyr, som er nærmest forældet. Men det vigtige var at få centrene med i politiforliget. Så er der sikret bevillinger fire år frem, og så er der noget for os politikere at følge op på, siger Karina Lorentzen Dehnhardt med henvisning til, at tungvogscentrene og kontrollen tidligere fik deres finansiering fra Finansloven.

Det vil sige, at pengene blev bevilliget år for år, og der var meget beskeden opfølgning på, om de var blevet brugt til formålet eller til andre politiforretninger.

– Jeg bliver til stadighed overrasket over, hvor mange år det kan tage, fra Folketinget vedtager en bevilling, og til der rent faktisk ændres noget. Men jeg gør en dyd ud af at huske, at jeg skal følge op på sagen.

Hjertet i politik

Egentlig var Karina Lorentzen Dehnhardt ikke udset til at være retfærdighedens vogter. Som ung tog hun en handelsuddannelse, som efter nogle år blev trumfet af en tur på seminariet og en årrække som folkeskolelærer.

Men det politiske engagement løb med sejren.

– Der er så meget at være forarget over. Jeg får ondt i hjertet, så jeg ser fattige udenlandske chauffører blive udnyttet, men jeg bliver også vred over, at der drives unfair konkurrence imod danske vognmænd og chauffører, som respekterer reglerne. Det betyder meget for mig, at jeg kan være med til at ændre sådan nogle forhold, siger folketingspolitikeren.

Når Karina Lorentzen Dehnhardt holder fri fra Christiansborg, tilbringer hun det meste af tiden med familien, som består af hendes mand Brian og parrets niårige datter Clara.

Vagthund over lovgivningen

Der er noget nærmest gammeldags over Karina Lorentzens vedholdenhed. Men hun har flere aktuelle eksempler på vigtigheden i ikke at slippe en sag af syne. Et eksempel handler om vejpakken, der blev vedtaget i EU sidste år og er ved at blive omsat til dansk lovgivning.

– Der er masser af opmærksomhed, mens forhandlingerne er i gang. Men når lovgivningen skal udmøntes, og både pressen og de øvrige politikere har fået travlt med noget andet, ser man nogle mærkelige ting.

– For eksempel blev der sendt en bekendtgørelse i høring i forlængelse af Vejpakken. Det handler om godstransport,

og i Vejpakken var det et krav, at chaufføren kan give oplysninger om sin rute og sine stop. Men i bekendtgørelsen er krav om angivelse af laste­ og lodsesteder fjernet. Så giver den nye lovgivning jo ikke nogen mening, for uden de oplysninger er kontrol helt umuligt. Det er den slags, jeg følger op på.

SF­politikeren nævner også, at i bekendtgørelsen om virksomhedskontrol var det pludselig kun danske virksomheder, der skulle kontrolleres. Ikke de udenlandske, selvom de sender chauffører ud på danske veje.

– Nogen er nødt til at holde øje, når de andre har travlt med andre ting. Det ser jeg som en vigtig del af min politiske rolle, siger Karina Lorentzen.

»Uden efterforskning får man ikke nogen i retten, og jeg mener, vi skal gå efter at få dømt nogle af dem, der systematisk overtræder reglerne«

Karina Lorentzen Dehnhardt, folketingspolitiker

Mød os på Transportmessen

Vi står klar til at tage en snak om din virksomheds forsikringer og dine særlige fordele som ITD-medlem. Du finder os sammen med ITD på stand J 71111.

Cyberangreb mod mindre

virksomheder

Center for Cybersikkerhed melder, at truslen for cyberkriminalitet er meget høj lige nu – særligt som følge af COVID-19. Et hacker- eller virusangreb kan få alvorlige konsekvenser for både jeres daglige drift og for jeres kunder.

Med vores cyberforsikring eProtect

er I hurtigt kørende igen – I får:

• Professionel assistance 24/7

• Eksperthjælp ved cyberangreb

• Dækket udgifterne ved rekonstruktion

Mød os på messen d. 16. - 18. september i MCH Messecenter Herning og hør mere om, hvordan du bedst sikrer din virksomhed mod et cyberangreb.

Find os på stand J 71111

Støjsvag levering giver nye muligheder

Der er tænkt hele vejen rundt, når Fogtmann Logistik leverer friske varer til REMA 1000’s jyske butikker i en støjsvag lastbil. Sammen med sin tætte samarbejdspartner Reitan Gruppen vil Fogtmann Logistik sætte nye standarder for lydløs levering. Håbet er at brede konceptet ud, så flere kommuner giver lov til at levere i ydertimerne.

Man kan næsten høre en knappenål falde til jorden, når Fogtmann og Reitan ruller ud med deres støjsvage miljø­setup.

Trækkeren er en Scania­hybrid, som ved et enkelt knaptryk kører på ren el, køleanlægget i traileren anvender cryo­teknologi, som larmer langt mindre end de traditionelle dieseldrevne anlæg, liften bag på køretøjet siger ikke en lyd, når den kører op og ned, og traileren er leveret med en lydabsorberende bund.

Ja, sågar hjulene på løftegrejet, som bruges til at køre varerne det sidste stykke ind til butikken, er lavet i et støjsvagt gummimateriale, og lygteføringen foran på lastbilen kan sættes i dvale, så det ikke generer naboerne.

Opsætningen skal være med til at gøre det muligt at levere alle tidspunkter af døgnet.

– Varerne skal jo frem til butikkerne, det kommer vi ikke udenom, og vi forstår selvfølgelig godt, at naboerne ikke gider høre på larm

Lars Grubak Lohff Hyldager Fotografi

FOGTMANN LOGISTIK A/S

De seneste 20 år har Fogtmann Logistik A/S specialiseret sig inden for distribution af fødevarer, og siden 2012 har virksomheden udelukkende fokuseret på dette område.

I dag leverer vognmandsforretningen til detailhandlen i hele Danmark, herunder alle jyske REMA 1000­butikker.

Fogtmann Logistik A/S beskæftiger cirka 50 medarbejdere på tværs af afdelingerne i Vejle og Taastrup og beskæftiger dagligt over 130 lastbiler.

Fogtmann Logistik A/S er medlem af ITD.

eller få skarpt lys ind gennem soveværelsesvinduet. Derfor forsøger vi at tænke hele vejen rundt og få alle aspekter med. Chaufførerne er også særligt instruereret i den her slags kørsel, så vi irriterer så lidt som overhovedet muligt, fortæller Tommy Schulz Puck, direktør i Fogtmann Logistik A/S.

Vi vil gerne gøre en indsats Fogtmann med hovedsæde i Vejle beskæftiger sig primært med transport af fødevarer og leverer til detailhandlen i hele landet. Her er Reitan Gruppen, som ejer de mere end 350 REMA 1000­butikker i Danmark, en tæt samarbejdspartner. Det er også sammen med den norske familiekoncern, dette nye, lydløse koncept er udviklet.

– Reitan har investeret i trailer og udstyr, og de gør også noget i forhold til de enkelte butikker med for eksempel støjdæmpende belægning omkring bygningen. Investeringen i hybdrid­trækkeren er vores. Den er noget mere bekostelig end en konventionel diesellastbil, men vi vil gerne være med til at gøre en indsats på det her område, siger Tommy Schulz Puck.

I Jylland, som er den del af REMA 1000­butikkerne, Fogtmann leverer til, har Aarhus og Silkeborg Kommune indtil videre vist stor interesse for konceptet.

– De er med i projektet for at evaluere og se, om de kan bidrage med noget, når det kommer til infrastruktur­delen. De har jo også en interesse i en optimal løsning, siger Tommy Schulz Puck.

For REMA 1000 handler projektet særligt om at få mulighed for at få levering til butikkerne på de skæve tidspunkter af døgnet, fortæller Michael Hermann, transportchef i REMA Distribution Danmark A/S.

– Helt optimalt om natten, hvor der ikke er bløde trafikanter og udfordringer med myldretid. Det, at lastbilen kan benytte en støjsvag elmotor, når den triller ind til butikkerne, i sammenkobling med vores cryotrailer, som også er fuldkommen stille, resulterer i et markant mindre lydniveau. Ved at præsentere sådan et setup håber vi at få politikerne i tale i

forhold til mange af de miljørestriktioner, der er på grund af støj, siger Michael Hermann.

Sagen er nemlig den, at nogle kommuner direkte forbyder varetransport og levering i ydertimerne mellem klokken 22 om aftenen og klokken 07 om morgenen.

Støj fra butikker og virksomheder reguleres af Miljøbeskyttelsesloven, hvor de aktuelle grænseværdier for støj i ydertimerne i boligområder ligger på 35 decibel. Det er kun lidt højere end hvisken, som til sammenligning siges at ligge på 30 decibel.

Tallet er ellers kun vejledende, men kommunerne kan vælge at gøre det til krav. Det kan for eksempel være af hensyn til naboerne.

Her øjner Michael Hermann et kommunalvalg til november, og han håber, at projektet her kan påvirke beslutningstagerne.

– Det kan blive altafgørende, hvis vi kan få brudt nogle af de lokale be­

grænsninger, der er for levering i ydertimerne. Ud over aspektet med at undgå bløde trafikanter og myldertrafik, så giver det os også bedre mulighed for at planlægge og effektivisere, så vi kan udnytte materiellet bedre og måske køre nogle flere ture på den samme tid, siger Michael Hermann.

Forbløffende stor forskel

De to samarbejdspartnere arrangerede tidligere på året en fremvisning i forbindelse med en planlagt åbning af en ny REMA 1000­butik i Sejs­Svebæk i Silkeborg Kommune. Som et led i dialogen med byrådspolitikere, kommunale embedsmænd og kommende naboer ville REMA 1000 og Fogtmann gerne vise, at der ikke er grund til bekymring for støj fra varelevering til den nye butik. Det blev illustreret ved at demonstrere støjforskellen på en konventionel lastbil med dieseldrevet køleanlæg og hybrid­varianten med cryotrailer og alskens lydsvagt udstyr.

Tommy Schulz Puck beskriver det som en dundrende succes.

– Det var tydeligt, at folk var positive, og jeg blev da også selv forbløffet over, hvor stor forskel der er. Det er effektivt, når vi kan vise det på den måde, for det er til at forstå. Det er også noget, vi vil gøre mere ud af, siger Tommy Schulz Puck.

Selvom projektet er tænkt som et bud på en støjsvag levering i fremtiden, er der også visse klimagevinster ved det. Dels på grund af den lejlighedsvise kørsel på el, dels på grund af cryo­traileren, som bruger et CO2­restprodukt fra gødningsproduktion til at køle ned. Men gevinsterne kan blive større endnu.

– Naturligvis havde det været mest klimavenligt, hvis vi havde kørt på ren el hele vejen, men det er teknologien ikke til endnu. For nuværende er det muligt at kombinere el­driften med HVO­biodiesel. Men det er øger transportprisen ganske betragteligt. Og hvis jeg skal formulere mig lidt diplomatisk, så skal HVO­tanken nok fortsat modnes lidt endnu, siger Tommy Schulz Puck.

Michael Hermann er enig.

– Uanset hvad man vælger af materiel lige nu, så er det dyrt – for os, for transportøren eller for os begge. Der kunne vi godt bruge lidt politisk velvilje i form af for eksempel afgiftslettelser, hvis vi skal gøre alvor af klima­delen, siger han.

Uanset hvad er de to samarbejdspartnere på vej med endnu flere klima­initiativer, som de dog ikke kan løfte sløret for endnu.

– For vi synes, det er vigtigt. Men man skal naturligvis også tænke sig godt om, siger Tommy Schulz Puck.

REITAN

Reitan er til stede i syv lande i Norden og Baltikum og omfatter tre forretningsområder: Reitan Handel, Reitan Ejendom og Reitan Kapital. REMA 1000 Danmark er en del af Reitan Handel, som tilsammen udgøres af Rema 1000 Norge, Rema 1000 Danmark, Uno­X energi og Reitan Convenience, som driver blandt andet 7­Eleven i Danmark.

Hvordan får vi transport på valgplakaterne?

Kommunalvalgene tager fart netop nu, og det kan få betydning for transportområdet. Men det bliver ikke et tema uden lokalt engagement, lyder vurderingen fra to af Danmarks førende valgforskere.

Nye forbedrede transportveje, mulighed for at køre med modulvogntog i industrikvarterer, mere udlicitering af for eksempel renovation eller effektiv og fleksibel levering af varer til midtbyens butikker. Det kunne være nogle af de emner, der optager vognmænd og andre professionelle inden for transportsektoren.

Men de emner kommer formentligt ikke på dagsordenen til kommunalvalget den 16. november, medmindre lokale kræfter gør en særlig indsats for det. Det vurderer både Roger Buch, forskningslektor i samfundsvidenskab og centerleder på Danmarks Medie­ og

Journalisthøjskole, samt Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

– Når vi spørger lokalpolitikerne om, hvilke temaer de vil gå til valg på, så svarer de generelt: Daginstitutioner, skoler og ældreområdet. Det er tre emner, som fylder rigtig meget i de lokale budgetter, blandt de kommunale medarbejdere, og hvor der er meget kontakt mellem kommunen og borgerne. Så derfor ligger de emner også naturligt højt i lokalpolitikernes bevidsthed, siger Roger Buch.

De foreløbige undersøgelser tyder ikke på, at lokalpolitikernes dagsorden bliver anderledes i år, selvom emner som byud­

vikling og grøn omstilling også er noget af det, der optager mange mennesker.

Lokale udfordringer og ildsjæle

Undersøgelser af kommunalvalg helt tilbage til 1981 viser, at emnerne på lokalpolitikernes dagsorden typisk er den samme fra valg til valg og på tværs af partierne, men at rækkefølgen ændrer sig. – Der kan dog lokalt være emner, der optager folk så meget, at de kommer til at spille en rolle, siger Roger Buch, og nævner Randers som et aktuelt eksempel. I Randers er der lige nu debat om etableringen af en ny bro over Randers Fjord. Broen vil styrke infrastrukturen og mobiliteten, men betyde mere trafik gen­

Lene Jæger Klausen Pressefoto, Joachim Rode og iStock

nem et boligområde, hvilket skaber bekymring og utilfredshed hos de lokale borgere.

– Store infrastrukturprojekter er ofte svære at gennemføre, fordi de altid går ud over nogle, og når der er valgkamp, ønsker politikerne ikke at sætte de problematiske emner på dagsordenen. Men derfor kan det godt komme til at spille en væsentlig rolle alligevel. Vi ser med mellemrum, at lokale partier bliver stiftet og valgt ind i byråd med kun en enkelt mærkesag på dagsordenen, og det kan også ske i forbindelse med infrastrukturprojekter som eksempelvis den planlagte bro i Randers, siger Roger Buch.

Kasper Møller Hansen forsker blandt andet i holdningsdannelse, vælgeradfærd og valgdeltagelse. Han har også forsket i, hvilke temaer der er på dagsordenen til kommunevalgene, men i stedet for at spørge politikerne, har han spurgt vælgerne.

– Når vi efter et kommunalvalg spørger vælgerne, hvad valget i deres kommune handlede om, så er det mest udbredte svar »Ved ikke«.

»Der er plads til, at man kan tvinge andre dagsordner igennem end dem, der er på politikernes ønskelister«

Kasper Møller Hansen, valgforsker

Det fortæller os, at der er plads til, at man kan tvinge andre dagsordner igennem end dem, der er på politikernes ønskelister. Nogle gange kræver det ikke mere end tre til fire ildsjæle med lidt kommunikationserfaring og en Facebook­gruppe. Tiden nu og frem mod valget er oplagt til at få emner på dagsordenen. Jo hurtigere man går i gang, jo bedre mulighed er der for at komme igennem med sine budskaber, siger Kasper Møller Hansen, som peger på, at hvis man kan samle interesse og opbakning, så kan næsten alt lade sig gøre.

– Se blot, hvordan det gik, da Christiansborg ville lægge et udrejsecenter på Langeland.

Bidrag til løsninger Selvom temaer som trafik, infrastruktur og udlicitering af renovationskørsel ikke er på dagsordenen i en kommune, er der alligevel mulighed for, at man som branche kan søge indflydelse, er de to forskere enige om.

– Udover de tre generelle emner, jeg allerede har nævnt, så er der i år lavet nogle målinger, som viser, at temaer som klima og byudvikling også har potentiale til at komme på dagsordenen. Transportbranchen mangler løsninger på mange af udfordringerne ved den

grønne omstilling, så vidt jeg er orienteret. Risikoen ved at trække sig fra den lokale debat er, at mange stemmer lige så meget med følelserne og fornuften, og der kan stemningen omkring tung trafik – ikke mindst i de store midtbyer –være en udfordring for at få opbakning til branchens udvikling og virke, siger Roger Buch og henviser til, at man nogle steder overvejer at lukke trafik helt ude af byområder.

– Det er ikke nødvendigvis altid helt rationelt i forhold til, at man mange steder også gerne vil have et spændende udbud af butikker og spisesteder, som i sagens natur er nødt til at få leveret varer, for at de kan eksistere, siger Roger Buch.

Frem for at man nødvendigvis tager kampen op i offentligheden i løbet af valgkampen, påpeger Roger Buch, at det kan være mindst lige så effektivt at søge indflydelse mellem valgkampene som under valgkampene.

– Hvis man lærer politikerne og embedsmændene i kommunen at kende, er der god mulighed for, at man kan komme med forslag til, hvordan løsningerne på eksempelvis varelevering i midtbyerne kan foregå mest hensigtsmæssigt. Det giver mulighed for, at politikerne og

branchen kan spille hinanden gode, siger Roger Buch, som samtidig opfordrer til, at man som aktør er ærlig omkring både udfordringer og løsninger.

– Det handler for mig at se også om at være rationel i forhold til, hvad man bruger sin energi på. Hvis man går ud med budskaber om at være meget grøn og klimavenlig, og der kommer et klip af en gammel, forurenende lastbil i tomgang med dit logo på Facebook, kan du bruge rigtig meget tid og energi på at håndtere det, siger Roger Buch. Det synspunkt suppleres af Kasper Møller Hansen:

– Vores følelser og fornuft følges ofte ad, når vi danner vores holdninger. Derfor skal man være opmærksom på alle de små signaler, man sender, når man gebærder sig. Fortæl gerne de små solstrålehistorier om, hvordan branchen og virksomheden bidrager til en god lokal udvikling. Det kan være med til at øge interessen for dine budskaber hos både politikerne og vælgerne, siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

– Som i så mange andre af livets forhold, er det også inden for lokalpolitik en fordel at være konstruktiv, løsningsorienteret og rationel, hvis man ønsker indflydelse.

»Det er ikke nødvendigvis altid helt rationelt i forhold til, at man mange steder også gerne vil have et spændende udbud af butikker og spisesteder, som i sagens natur er nødt til at få leveret varer, for at de kan eksistere«

Roger Buch, forskningslektor i samfundsvidenskab

SÆT I KALENDEREN

ITD-MEDLEMSMØDE

6. OKTOBER 20 21 KL .15.00

Sted: Hindsgavl Slot i Middelfart.

Glæd jer til et spændende program.

ITD sætter igen kommunerne under lup

ITD vil gerne anerkende de kommuner i landet, der gør en ekstra indsats for at tænke gode vilkår og faciliteter for vejgodstransporten ind i trafikplanlægningen og den lokale erhvervspolitik. Derfor kåres Årets Transportkommune 2021 op til kommunalvalget i november. Vinderne er de kommuner, der gør mest for at skabe gode kommunale rammevilkår for vejgodstrafikken. Den indsats kommer nemlig ITD’s medlemsvirksomheder til gode.

Lars Grubak Lohff Hyldager Fotografi, IRIS Group

»Med Årets Transportkommune 2021 styrker

HVORFOR ÅRETS TRANSPORTKOMMUNE?

Et velfungerende vejnet og gode rammevilkår på transportområdet er fundamentet for vækst og arbejdspladser både lokalt og nationalt.

Derfor vil ITD gerne anerkende de kommuner i landet, der gør en ekstra indsats for at tænke gode vilkår og faciliteter for vejgodstransporten ind i trafikplanlægningen og den lokale erhvervspolitik. Det er baggrunden for, at ITD for tredje år i træk kårer Årets Transportkommune i Danmark og i regionerne.

Vinderne er de kommuner, der gør mest for at skabe gode kommunale rammevilkår for vejgodstrafikken.

Hvor i landet er der gode forhold og ordentlige rammevilkår på transportområdet, og hvor er lokalpolitikerne bedst til at tage hensyn til den tunge transport, når de træffer deres beslutninger?

Det er bare nogle af de spørgsmål, der bliver besvaret med ITD’s kåring af Årets Transportkommune. Målingen blev første gang gennemført i 2019 og har til formål at stille skarpt på vejgodstransportens udfordringer og muligheder i de enkelte kommuner. Prisen sætter fokus på de lokale rammer for vejgodstrafikken og fremhæver de kommuner, der gør en ekstra indsats på området.

De sidste to år er prisen gået til Vejen Kommune, og nu er arbejdet med at finde Årets Transportkommune 2021 sat i gang.

Forbedrer og forfiner metoden

Kåringen er foretaget på baggrund af en undersøgelse af konsulenthuset IRIS Group, som er baseret på registerdata fra blandt andet Danmarks Statistik og en spørgeskemaundersøgelse udsendt til landets kommuner. Undersøgelsen vurderer blandt andet investeringer i

det lokale vejnet, lokale faciliteter til for eksempel lastbilparkering, grønne tiltag på transportområdet, politiske initiativer og regulering af vejgodstransporten samt udlicitering og udbud af transportopgaver.

Det gør den også i år, men der er samtidig skruet på nogle ting i metoden, som blandt andet gør resultatet endnu mere objektivt, fortæller Anders Asboe Christensen, underdirektør i IRIS Group.

– Med Årets Transportkommune 2021 styrker vi metoden og gør den endnu mere konkret end sidste år. Det vil alt andet lige føre til et mere retvisende billede af virkeligheden for ITD’s medlemmer ude i kommunerne, siger Anders Asboe Christensen.

For eksempel blev kommunerne i 2020 spurgt, om der var adgang til anlæg med alternative drivmidler. I år trækker undersøgelsen i stedet på registerdata på tankanlæg til brint og gas i hele landet. El er ikke med i spørgsmålet, da der endnu ikke eksisterer ladeinfrastruktur for lastbiler.

– Så nu giver vi ikke point på baggrund af viden hos den enkelte ansatte i forvaltningen men på baggrund af faktuelle oplysninger om, hvor i landet der er adgang til brint og gas. På den måde er denne indikator gjort mere objektiv og solid, siger Anders Asboe Christensen.

Et andet spørgsmål i 2020­undersøgelsen var, hvorvidt kommunerne har iværksat initiativer på det grønne område. Her var der forskel på, hvad kommunerne forstod ved et grønt tiltag, så det var vanskeligt at sammenligne besvarelserne.

I år er det punkt også ændret, så der i stedet spørges, om kommunerne anvender klimavenlig asfalt.

– Det er en helt konkret teknologi, som både reducerer klimaaftryk og rullemodstand, og dermed har den en direkte

Asboe Christensen

betydning for vognmændenes hverdag. Så generelt kan man sige, at vi, når det kommer til spørgsmål om den grønne dagsorden, har forbedret og forfinet metoden og datakilderne, siger Anders Asboe Christensen.

Dagrenovation fylder mere

Et andet vigtigt emne for ITD’s medlemmer er udlicitering. Den lokale praksis med hensyn til udlicitering og udbud har betydning for vækst­ og udviklingsmulighederne for de private vejgodstransportvirksomheder, da kommunerne har myndighedsansvaret for at løse en række forskellige opgaver, som kræver ydelser og service inden for vejgodstransportområdet.

Også med hensyn til dette indsatsområde er der skruet på metoden.

– Vi har lagt punkterne »øvrigt affalds­ og godsvognskørsel« og »snerydning og saltning« sammen. Det sker i en erkendelse af, at de to områder har mindre økonomisk betydning for vejgodstransportbranchen end dagrenovation, som nu vægter lige så højt som de to punkter tilsammen, siger Anders Asboe Christensen.

Desuden finjusteres der lidt på målingen af kommunernes parkeringsregler og rastepladsfaciliteter. Og et coronarelateret spørgsmål om tiltag til reduktion af smitterisiko ved transport og aflevering af vejgods er desuden taget ud af årets undersøgelse.

– Vi har vurderet, at det spørgsmål ikke har samme aktualitet som i 2020. På den måde forsøger vi at gøre undersøgelsen dynamisk for på den måde at afspejle transportvirksomhedernes skiftende hverdag. Det skaber også noget værdi, at vi kan tilføje eller fjerne aktuelle indikatorer fra år til år, siger Anders Asboe Christensen.

Årets Transportkommune kåres i efteråret inden kommunalvalget 16. november.

vi metoden og gør den endnu mere konkret end sidste år«

Anders

Kommunal- og regionsvalg 21

Dansk vejgodstransport skal på dagsordenen – også lokalt

Den 16. november 2021 er der valg i Danmarks 98 kommuner og fem regioner. Valgene er vigtige for rammevilkårene for danske transportvirksomheder i de kommende år.

ITD arbejder dagligt på at forbedre vilkårene for danske transport­ og logistikvirksomheder, og ITD vil derfor i forbindelse med kommunalvalgkampen 2021 sætte fokus på, hvordan vilkårene for danske vognmænd lokalt i kommunerne kan forbedres.

Med initiativer som Årets Transportkommune har ITD påvist, at selvom flere kommuner gør en stor indsats for danske transportvirksomheder, er der desværre stadig mange, der overser vejgodstransporten i deres planlægning og dagligdag. Der er med andre ord plads til forbedringer.

Derfor er det vigtigt, at de emner, der fylder i hverdagen hos de danske transportvirksomheder, også bliver en

del af den kommunale valgkamp, så virksomhederne kan blive sikret nogle bedre rammevilkår. ITD har udarbejdet en pjece, som alle er velkomne til at se, downloade og bruge i forbindelse med valgkampen. Pjecen og yderligere information kan findes på ITD’s hjemmeside om kommunal­ og regionsvalget på www.itd.dk/kommunalvalg.

Samtidig har ITD også brug for medlemmernes viden. ITD­medlemmer over hele landet har et stort kendskab til lokale forhold og de lokale kandidater til valgene, og fra centralt hold ønsker ITD at understøtte medlemmernes muligheder for at få en stemme i lokalvalgkampen overfor lokale politikere og medier.

Derfor har ITD nu oprettet postkassen KV21@itd.dk, hvor medlemmer opfordres til at skrive ind, hvis der er lokale problemstillinger, som man ønsker, ITD skal hjælpe med at sætte fokus på.

Det kan være lokale regler, der gør det vanskeligt at drive virksomhed i en bestemt kommune eller en ensidig tra­

fikdebat i kommuner, hvor der mangler en modpart.

Gode vilkår for virksomhederne begynder oftest med en god dialog, og derfor kan det også være, at virksomhederne har brug for hjælp til at få kontakt til lokale kandidater eller hjælp til at deltage i en debat i de lokale medier.

Kort sagt: ITD står klar til at hjælpe i den kommunale valgkamp, så send forslag, ideer og ønsker til KV21@itd.dk.

DIGITALE TRANSFORMATION I ITD LOGTECH HUB

Sammen skaber vi fremtidens digitale transportvej

ITD har i mange år kæmpet for udvikling af den danske vejgodstransportbranche. Den kamp fortsætter på den digitale arena.

I ITD Logtech Hub hjælper vi dig med at navigere i og forstå nye digitale teknologier, at skabe et solidt grundlag for at træffe kloge digitale beslutninger samt at implementere de nødvendige teknologiske forandringer. Vores fokus er på, hvordan digitalisering kan rykke transportvirksomheder, så de står endnu stærkere. Det kræver stor opmærksomhed på ledelse, medarbejdere og processer, og at ny teknologi implementeres og anvendes rigtigt.

Vi står klar til at hjælpe med at styrke din forretning og konkurrenceevne og inviterer dig med på den digitale rejse.

Se mere om, hvad ITD’s videnscenter ITD Logtech Hub kan tilbyde dig på www.itd.dk/itd-digital

FRISTEDET I STØVRING

I over 65 år har lastbiler og chauffører været en fast og yderst velkommen del af hverdagen på Shell i Støvring. Her er altid et sted at parkere, et varmt brusebad, et rent toilet og et hjemmelavet måltid mad. Indehaver Peter Jensen sætter en ære i personlig betjening og ordentlige forhold for chaufførerne.

De fleste dage er Shell i Støvring et ganske populært sted for lastbilchauffører, der skal både videre nordpå med færgen til Norge eller sydpå ned i landet.

Men det er ingenting sammenlignet med torsdag. Her disker motellet ved siden af nemlig op med dagens faste ret: stegt flæsk med persillesovs, kartofler og rødbeder. Her er der tale om et decideret tilløbsstykke, fortæller indehaver Peter Jensen, som altså driver både døgnåben tankstation og kiosk, autoværksted, motel og lastbilparkering

i sin lille transportklynge et stenkast fra motorvejen.

– Før corona lå vi oppe omkring 200 kuverter en torsdag aften, og nogle gange har vi sågar været oppe på 350. Jeg husker, der var en enkelt torsdag, hvor vi tog retten af menuen, fordi det var Kristi himmelfartsdag. Det var ikke populært, for der er jo stadig mange chauffører, der skal op til Norge, hvor det ikke er en helligdag. Så det gør jeg altså ikke igen, griner Peter Jensen.

Han er 3. generation Jensen, som har drevet Shell­station i byen. I 1918 – blot fem år efter landets første Shell­station

kom til landet – åbnede hans bedstefar

Carl Jensen en station inde i byen, og da han døde, flyttede hans forældre Aage og Grethe Jensen forretningen ud på Hobrovej, hvor den ligger i dag.

Det gør en forskel

Stedet står i skærende kontrast til andre steder i landet, hvor der kan være langt mellem ledige parkeringspladser, ordentlige forhold og et hjemmelavet måltid mad.

Peter Jensen er da også udmærket klar over, at han driver et foretagende, som er populært hos chaufførerne. For nylig blev

Lars Grubak Lohff Hyldager Fotografi

han fremhævet i Lastbil Magasinet for at have Danmarks bedste og reneste chaufførbad i motellets kælder, og han får også selv ros fra chaufførerne.

– Vi prøver at holde det rent og vedligeholdt, og det, tror vi, gør en forskel, siger Peter Jensen, som også holder af at få en sludder med de mange lastbilchauffører, som slår vejen forbi.

– Jeg har jo været i lære ved min far, som var rigtig god til at gå ud og sige goddag og spørge, hvor folk skulle hen. Man skal huske, at lastbilchaufførerne kører i mange timer uden at være i kontakt med andre mennesker, og så er der ikke meget ved at komme til en tankstation med selvbetjening. Jeg forsøger at holde fast i den personlige kontakt, som min far lærte mig, og det bruger jeg meget energi på, fortæller Peter Jensen, som heller ikke er bleg for at byde på en kop kaffe, en sodavand eller et stykke chokolade til de chauffører, han møder.

– Det er sådan, vi markedsfører os. Vi bruger ingen penge på annoncer, så folk hører os om fra andre chauffører, for eksempel på færgen. Vores gode rygte går fra mund til mund. Det fungerer for os, siger Peter Jensen.

En vigtig motorvej

Familien har altid været ganske entreprenant, når det kommer til at udvikle forretningen. For Peter Jensen tog det særlig fart omkring 1986, da han blev klar over, at Nordjyske Motorvej ville komme til at passere lige forbi. Det fik ham til at bygge motellet, og det blev siden udvidet med et par annekser med flere værelser og endelig med 20 yderligere enkeltværelser i 2013. Overnatningsmulighederne bruges primært af håndværkere og rejsende og er en af grundene til, at stedet har vokset sig så stort.

– Motorvejen har været fuldstændig afgørende for os, fortæller Peter Jensen om motorvejsstrækningen Hobro­Støvring, som blev åbnet den 19. oktober 1992 af daværende trafikminister Kaj Ikast.

– Det var en fredag. Jeg kan stadig huske den dag, for den blev på mange måder et vendepunkt for vores forretning, siger Peter Jensen.

Lastbiler har betydet alt

Men uden lastbilchaufførerne havde der slet ikke været nogen forretning, vurderer han.

– De har betydet alt, og jeg tror på mange måder, at vi hænger uløseligt sammen. Tilbage i 1960’erne var mange chauffører selvkørere, der startede op med en enkelt bil, og så levede de af at hente cement eller kalk. De havde ikke penge til dieselolie, så min far gav dem kredit mod at få deres vejseddel i pant, og så betalte de, når de kom tilbage. Og hvis der var enkelte, der ikke betalte, så skulle de andre chauffører nok sørge for, at det skete. Der herskede en form for selvjustits, fordi de satte pris på forholdene her, siger han.

Det er også en slags personlig betjening, han forsøger at lære sine børn, der en dag skal drive familieforetagendet videre.

– Mine forældre byggede det her op ved at snakke med kunderne, lytte til deres ønsker og vise interesse. Det skal vi fortsætte med, siger Peter Jensen.

»Vi prøver at holde det rent og vedligeholdt, og det, tror vi, gør en forskel«

Peter Jensen, Shell­indehaver

ITD TachoWeb er vognmandens uvurderlige værktøj

ITD’s køre- og hviletidssystem

TachoWeb gør det nemt for virksomhederne at holde styr på sagerne, og med den trådløse variant bliver det kun endnu nemmere. Mikael Jacobsen Transport i Aabenraa er en af de tilfredse brugere af systemet, der automatisk udlæser de digitale køre- og hviletidsdata fra hans biler. Det er supernemt, og det kører helt af sig selv, lyder anbefalingen.

Lars Grubak Lohff Colourbox

Hvorfor bøvle med at installere egne programmer i virksomheden og selv opbevare de store mængder data fra takografen, når man kan automatisere den del af forretningen ved hjælp af ITD’s Tachoweb?

Det internetbaserede køre­ og hviletidssystem giver vognmænd et nyttigt overblik, som kan være med til at nedbringe fejl og overtrædelser og dermed spare dem for dyre bøder. Hvis man opgraderer til TachoWeb Trådløs, så man får en fjernlæsningsboks i bilen, bliver de digitale køre­ og hviletidsdata sågar helt automatisk og rettidigt udlæst fra bilerne, og systemet sørger selv for at opbevare og sikre alle data.

Det er noget, Mikael Jacobsen Transport A/S i Aabenraa nyder godt af. Transportfirmaet, som beskæftiger sig med både godstransport, specialtransport, transport af træpiller og transport af affald og skrot i Danmark og hele Europa, har gjort brug af systemet i fire år og ville nødigt være det foruden i dag.

– Inden da skulle jeg selv sørge for at hente data ud, hive fat i chaufførerne, hvis der var noget, og i det hele taget huske på en hel masse. Nu skal vi bare koncentrere os om at overholde køre­ og hviletidsreglerne, og det er jo det, der er meningen, siger vognmand Mikael Jacobsen.

Det er fantastisk

Han er særligt begejstret for automatikken i systemet.

– Jeg synes, det er fantastisk. Jeg får besked, hvis der er en overtrædelse, og så kan jeg hurtigt sende mail videre til min chauffør med dette. Der er jo som regel kun tale om en bagatel, men dem fanger systemet også, så vi kan følge op og få styr på det. Det er supernemt, og det kører helt af sig selv. Jeg skal faktisk slet ikke tænke over data, for både chauffør­ og bildataoverføres automatisk. Skal jeg have en ny bil eller mand ansat, så er det nemt at kontakte ITD og få løst dette, siger Mikael Jacobsen.

Der er generelt store krav til opbevaring og sikring af virksomhedernes køre­ og hviletidsdata, og hvis Færdselsstyrelsen udtager dem til en kontrol, skal de have hånd i hanke med køretøjslister, førerliste, datafiler og diagramark. Hvis vognmanden bruger TachoWeb, har ITD styr på den del.

– For nylig blev jeg udtaget til en virksomhedskontrol. Her sørgede ITD for at sende mig en datafil med de nødvendige køre­ og hviletidsdata for den pågældende måned. Den kunne jeg vedhæfte direkte til Færdselsstyrelsen sammen med udfyldt førerliste og køretøjsliste, som jeg også fik oplysninger til at udfylde. Sagen blev afsluttet, og Færdselsstyrelsen havde ikke noget at komme efter. Det var en rigtig god oplevelse, siger Mikael Jacobsen.

ITD TACHOWEB

ITD­medlemmer kan få hjælp af ITD – både med rådgivning og IT­systemer i forhold til at holde styr på køre­ og hviletiden med TachoWeb.

Som ITD-medlem får du gratis:

Månedlige rapporter på alle chauffører og biler, så du kan udrydde dyre fejl og svipsere.

Udskrive egne rapporter på hver enkelt bil eller chauffør.

Mulighed for download og opbevaring af alle dine køre­ og hviletidsdata.

Adgang til egenkontrolsystemer.

Adgang til dine data døgnet rundt.

Køre­ og hviletidsrådgivning efter behov – ingen øvre grænse for brug af hotline og fjernsupport.

SMS­advarsler ved tidsfrister.

SmartTID, TachoWeb Trådløs, der giver mulighed for fjernlæsning, og TachoWeb Time, som giver overblik over chaufførernes aktuelle restkøretider og hvilekrav, er tilkøb, hvor medlemmer tilbydes særpris.

Foran de andre på markedet ITD’s medlemmer og kunder på TachoWeb kan sågar få adgang til yderligere funktioner i forhold til arbejdstidsregistrering igennem SmartTID. Foruden for eksempel arbejdstidsmodul, der håndterer møde­ og gå­hjem­tider og holder arbejdstiden op mod arbejdsdirektivet, er der for eksempel direkte integration til langt de fleste lønsystemer og ferie­fraværsprogrammer, mens arbejdstidsmodulet også holder arbejdstiden op mod 3F’s overenskomst, og lager­ og logistikmodulet kan benyttes til at planlægge og disponere lagerfolk. Det er funktioner, ingen af de konkurrerende systemer tilbyder.

SmartTID er med til at optimere virksomhedens arbejdsgange og bidrager til transportsektorens effektivisering ved at digitalisere oplysninger, der alternativt skal opbevares fysisk i lastbilerne. Stort set al tidsregistrering foregår på en smartphone. Der er opsamling af geodata på for eksempel tidsregistrering, som betyder, at du kan sammenholde data med Tachoweb. Herudover integrerer SmartTID med de fleste ERP­systemer. Registreringerne foregår online, så du som kørselsleder med det samme kan se ændringer i tid, job og opgaver samt korrigere, hvis du har brug for det. Herudover er der mulighed for at indtaste og få SmartTID til at beregne kørte kilometer.

SmartTID har god erfaring med opsætning til gængse transportoverenskomster. Der er i løsningen automatisk beregning af tillæg, som vil minimere fejlberegning af løn. Med SmartTID er den daglige tidsregistrering nem for både administration og chauffører, som ikke længere manuelt skal holde styr på arbejdstid, overtid, sygefravær og ferie med videre. SmartTID holder styr på det for jer og leverer data direkte til jeres administration.

»Nu skal vi bare koncentrere os om at overholde køre­ og hviletidsreglerne, og det er jo det, der er meningen«

Mikael Jacobsen, vognmand

FÅ ET SERVICETJEK

AF DIN KØRE- OG HVILETID

Får du alt ud af TachoWebs mange funktioner? Er du sikker på, der ikke kommer overraskelser i en virksomhedskontrol?

Lad ITD give dig et GRATIS servicetjek!

Simuleret virksomhedskontrol –hvor er fejl og mangler?

Virksomhedstilrettet procedure for egenkontrol og analyseværktøj

Installation af underretning og månedlig rapportering

KAMPKLAR TRANSPORT GIVER POSITIV OMTALE

F-16-FLYET MINIMERER UDGIFTERNE TIL BRÆNDSTOF

Det er nemt at se, at F­16­flyet er aerodynamisk udformet, men vidste du, at effekten er så udtalt, at blokvognen, der transporterer flyet omkring, bruger mindre brændstof, når det 4,3 ton tunge fly er med, end når blokvognen kører tom tilbage?

Når Flyvevåbnets Historiske Samling 12 til 16 gange om året udlåner et F-16-fly i forbindelse med offentlige arrangementer og festligheder skaber det opmærksomhed – både til selve arrangementet og på de danske veje, hvor det er et opsigtsvækkende syn at passere et militærfly på en blokvogn.

Lene Jæger Klausen Lars Laursen

Der er latter, lærkesang og gensynsglæde i luften en torsdag formiddag sidst i maj. Selvom himlen er tung og grå det meste af tiden, lægger det ikke en dæmper på tempoet hos de tre medarbejdere og otte frivillige, der er mødt op for at skille det 15 meter lange og 10 meter brede fly ad. Det skal transporteres fra den nedlagte flyvestation i Værløse til et erhvervsarrangement til fordel for danske veteraner i Lauritzen Terminalen i Københavns Lufthavn samme aften.

Det er første gang efter corona­nedlukningen, at de frivillige veteraner omkring Flyvevåbnets Historiske Samling i Værløse mødes igen. Luften summer af kække bemærkninger og virkelyst. Udover at hjælpe til med at skille og samle udstillingsflyet, når det skal vises frem i forskellige sammenhænge, så sørger de frivillige også for at udbygge og vedligeholde de forskellige kampfly, som hører til samlingen.

Henrik Hjorth, seniorsergent og leder af Flyvevåbnets Historiske Samling, har ansvaret for at koordinere og organisere de forskellige indsatser i forbindelse med flyets fremvisninger.

– Typisk får vi en anmodning et års tid før, flyet skal udlånes. En måneds tid før selve udstillingen kører jeg ud til en »meet’n’greet« med min kontaktperson.

Jeg sikrer mig, at der ikke er nogen problemer med selve vejen i forhold til det materiel, vi kommer med, så vi har løsninger klar. Nogle gange vil man gerne have flyet stillet op på en mark et eller andet sted, men vi synker i med blokvognen, hvis der ikke er andet end blød græsmark at køre på, fortæller Henrik Hjorth.

Folk bliver glade, når vi kommer

De er typisk to chauffører på opgaven. Lars Stenhuus Hansen kører lastbilen med kranen til af­ og pålæsning samt de afmonterede vinger, og Christian Kjærulff kører blokvognen med halefinnen og selve flyet. Selvom blokvognen er op mod 20 meter lang, kan Christian Kjærulff komme frem de fleste steder.

– Jeg skal være opmærksom, når jeg kører i Københavns centrum, fordi vognen

er for bred til mange af vejbanerne, selvom vi ikke overskrider de 2,55 meter. Det gælder specielt, når jeg skal manøvrere den rundt, ligesom jeg typisk planlægger min rute, så jeg undgår højresving, når jeg skal ind i midtbyen. Udsynet er for dårligt, og jeg oplever, at der er mange, som ikke passer tilstrækkeligt på, fortæller Christian Kjærulff.

Han er oprindeligt uddannet lastvognschauffør i det civile erhvervsliv og har også en uddannelse som IT­programmør i rygsækken. Det var i første omgang IT­kompetencerne, som skaffede ham en stilling i hæren, men i dag bruger han også sin chaufføruddannelse en stor del af tiden.

– Jeg kan egentligt godt lide at køre flyet rundt i landet. Folk bliver så glade, når de ser os. Men det skaber indimellem

nogle farlige situationer, når nogle synes, at de lige skal have et billede med deres mobiltelefon. Det værste, jeg har prøvet, var et par, som overhalede mig på motorvejen for at parkere i nødsporet længere fremme. Så stod den ene med en mobil i nødsporet, mens den anden krydsede ind mellem bilerne for at komme over vejen og få et billede fra den anden side. Det er helt tåbeligt, siger Christian Kjærulff.

Et imponerende syn Flyvevåbnets Historiske Samling holder typisk åbent hver lørdag formiddag for alle interesserede, hvor man både kan få sig et godt billede af flyet og høre mere om F­16­flyets rolle i det danske forsvar.

– Det er et ret ikonisk fly og på mange måder et symbol på Forsvarets internationale engagement. Flyet her er fra

1978, men denne model er stadig aktiv. I Danmark holder to klar i vores beredskab døgnet rundt. NATO har mange gange bedt om assistance, fordi vores piloter og materiel er af utrolig høj kvalitet, siger Henrik Hjorth.

Et flyvedygtigt og fuldt læsset F­16­fly kan veje op mod 17 ton, men flyet i Værløse er kun en udstillingsmodel, bygget på basis af et udtjent fly. Selvom flyet med E–176 på siden måske er Danmarks mest kendte fly, har det ikke været på vingerne i mange år. En stor del af flyets systemer, herunder motoren er demonteret, så det nu »kun« vejer 4,3 ton og dermed er noget nemmere at håndtere.

»Jeg sikrer mig, at der ikke er nogen problemer med selve vejen i forhold til det materiel, vi kommer med, så vi har løsninger klar«

Henrik Hjorth, seniorsergent og leder af Flyvevåbnets Historiske Samling

Godkendelse af overenskomst er et vigtigt skridt i den rigtige retning

Med Færdselsstyrelsens blåstempling af ITD Arbejdsgivers overenskomst kan arbejdsgiverforeningen fortsat tilbyde sine medlemmer en fleksibel og moderne overenskomst til deres ansatte.

Charlotte Risskov Kræfting iStock

Kort før sommerferien godkendte Færdselsstyrelsen ITD Arbejdsgivers overenskomst med Kristelig Fagforening. Dermed blev der taget et vigtigt skridt mod fuld foreningsfrihed også på arbejdsgiversiden. Så medarbejdere i transportbranchen kan tilbydes tidssvarende og attraktive arbejdsvilkår.

– Det er en stor sejr, for vi har mødt meget modstand undervejs. Men med Færdselsstyrelsens blåstempling af vores overenskomst er vores berettigelse i godskørselsloven slået fast med syvtommersøm. Vi er glade for, at det fortsat er muligt for vores medlemmer at tilbyde en fleksibel og moderne overenskomst til deres ansatte. Det har været vigtigt for os at holde fast i et reelt alternativ til de dominerende 3F­overenskomster på området, siger Jane Aakjær Madsen, der er direktør i ITD Arbejdsgiver.

ITD Arbejdsgiver er en arbejdsgiverforening med stærkt fokus på transportbranchen, og det er ITD, der står bag. Foreningen er stiftet af ITD's medlemmer, men alle transportvirksomheder kan melde sig ind.

Respekt for foreningsfriheden

Godkendelsen af ITD Arbejdsgiver­overenskomsten kommer som følge af den politiske aftale, som et bredt flertal af Folketingets partier indgik i januar 2020. Den politiske aftale byggede på indspark fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening og ville i sin oprindelige form have givet monopol til disse to organisationer på overenskomstområdet inden for transport. Det lykkedes dog at få indføjet i den endelige aftale, at den skulle gennemføres i respekt for foreningsfriheden og den kollektive arbejdsret.

– Det er til gavn for hele området, at den foreningsfrihed, som nogle få, men stærke politikere stod vagt om, da Folketingets partier indgik aftalen om ordnede forhold på transportområdet, rent faktisk også får lov at eksistere i den virkelige verden. Vi synes, det er vigtigt, at man som menneske og organisation har valgmuligheder, så man kan finde den løsning, der passer en bedst. Det synspunkt er der heldigvis mange, der bakker op om og nyder godt af. Og med godkendelsen kan vi også fremadrettet sikre muligheden for at indgå en moderne og fleksibel overenskomst, der tager udvidede hensyn til den enkelte medarbejder, siger Jane Aakjær Madsen.

ITD ønsker monopolbrud

Med afgørelsen er valgfriheden dog kun til dels sikret, da der fortsat er meget at kæmpe videre for.

– Vi hylder den danske model, men der er behov for tilpasninger. Som det er nu, er flere af vores medlemmer fortsat bundet til eksisterende aftaler med 3F, ligesom vores medlemmer fortsat vil kunne risikere at blive konfliktet af 3F. Vi vil gerne have brudt monopolet helt og sikre fuld foreningsfrihed for arbejdsgiverne. Vi har en moderne og stærk overenskomst, som er godkendt af Færdselsstyrelsen, som sagtens kan komplementere de retningsgivende overenskomster. Derfor kæmper vi videre for fuld foreningsfrihed, lyder det fra Jane Aakjær Madsen.

Som forening er ITD Arbejdsgiver en demokratisk enhed, hvor der er en bestyrelse, som er valgt af foreningens medlemmer.

Færdselsstyrelsen meddelte den 24. juni 2021, at overenskomsten mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig Fagforening (Krifa) opfylder de kriterier, der blev opstillet i kølvandet på vedtagelsen af den nye godskørselslov, der trådte i kraft 1. januar, og dermed er godkendt som værende på niveau med de retningsgivende overenskomster på transportområdet.

»Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at den forelagte overenskomst mellem ITD Arbejdsgiver og Krifa ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau, jf. (godskørselslovens, red.) § 6, stk. 3, nr. 3,« lød det i afgørelsen.

Godkendelsen kommer efter grundig sagsbehandling i Færdselsstyrelsen og i et nyoprettet Overenskomstnævn, hvor fire faste repræsentanter fra 3F, DI og Dansk Erhverv Arbejdsgiver med en landsdommer for bordenden sammen med ITD Arbejdsgiver og Krifa har vurderet overenskomsten, som udgør et alternativ til de dominerende 3F­overenskomster på transportområdet.

Overenskomstnævnet har skullet tage stilling til, om ITD Arbejdsgiver/ Krifa­overenskomsten følger et omkostningsniveau for chauffører, der ikke entydigt og væsentligt afviger fra omkostningsniveauet i de retningsgivende overenskomster på området. Det vil i praksis sige 3F­overenskomsterne. Efter grundig gennemgang af overenskomstens bestemmelser og satser og på baggrund af udtalelse fra Overenskomstnævnet har Færdselsstyrelsen konkluderet, at overenskomsten opfylder kriterierne og dermed godkendes.

KOM RUNDT I EUROPA MED ÉN BETALINGSBOKS

Med VIALTIS/FDE’s Telepass SAT kan man med én enhed klare betalingen i mange lande. Som vognmand slipper du dermed for flere betalingsbokse, og enheden er nem at installere.

Som vognmand kan det være udfordrende at bevæge sig rundt i Europa, når det gælder betaling og koordinering af vejafgifter. Ofte har hvert land egne afgiftssystemer, gebyrer og opkrævningsmetoder.

Derfor forsøger vi i ITD via vores kommercielle selskaber VIALTIS og FDE hele tiden at lette hverdagen for vores medlemmer og kunder.

Og med VIALTIS/FDE’s Telepass SAT kan man med én enhed klare betalingen i mange lande. Som vognmand slipper du altså for flere betalingsbokse, og enheden er nem at installere.

– Desuden kan du hurtigt flytte enheden fra en lastbil til en anden, og du får én samlet faktura fra VIALTIS/ FDE, så du optimerer dit eget bogholderi, påpeger Thomas Autzen, Group CFO i ITD.

Mulighederne er mange

Helt konkret klarer VIALTIS/FDE’s

Telepass SAT betaling af vejafgifter i Tyskland, Frankrig, Schweiz, Spanien, Portugal, Italien, Ungarn, Østrig og som noget helt nyt Bulgarien.

Derudover klarer VIALTIS/FDE’s Telepass SAT betaling på A4 mellem Katowice og Krakow i Polen og forbindelserne Liefkenshoektunnel i Belgien, Øresundsbron mellem Sverige og Danmark, Storebæltsbroen i Danmark og Kronprinsesse Marys Bro i Danmark.

Nye lande bliver tilføjet løbende, da både VIALTIS og FDE er med helt fremme i samarbejdet med Telepass. – Telepass SAT er en uundværlig løsning for vognmænd og transportvirksomheder, der vil slippe for de udfordringer, der kan følge med betaling og koordinering af vejafgifter i Europa. Med denne ene betalingsboks kan man håndtere flere afgiftssystemer og gebyrer – alt sammen elektronisk og automatisk. Det vil sige, at man både reducerer administrationstiden, gebyrbeløbet og antallet af betalingsbokse i forruden, pointerer Thomas Autzen, Group CFO i ITD.

Hvilken boks man bør vælge, afhænger af ens kørselsmønster. Her står medarbejdere i VIALTIS og FDE klar til at yde rådgivning i forhold til at finde frem til den bedste løsning. Desuden hjælper medarbejdere i FDE også med sær­ og søndagstilladelser.

ITD’s kommercielle selskaber VIALTIS og FDE udbyder totalløsninger til motorveje, tunneller og broer til vognmænd og transportvirksomheder og sørger for værktøjer og viden til ture i både Danmark og udlandet.

VIALTIS og FDE leverer således løsninger inden for betaling af vejafgifter, refusion af international moms og dieselafgifter.

Charlotte Risskov Kræfting iStock

Tid til at sparke dæk?

Vi ved, at ventetiden har været lang, men nu er den heldigvis snart forbi! Den 16.-18. september 2021 afholdes Skandinaviens førende transportmesse i MCH Messecenter Herning.

transportmessen.dk

Læs mere på transportmessen.dk

GRZEGORZ WDOWINSKI, SALES COUNTRY MANAGER I VIALTIS

Løbeglad salgschef motiverer til vækst

Du arbejder som Sales Country Manager i VIALTIS. Hvordan er det?

Det er en rolle, som kombinerer ansvar, spænding, stolthed og kreativitet. Ansvar for teammedlemmer, budget der skal overholdes, og juridiske aspekter, som i mit tilfælde er en ekstra udfordring, fordi jeg også er ansvarlig for flere lande. Spænding, fordi jeg i min tid i VIALTIS har set en stærk udvikling af forretningen, menneskene og økonomien i min region. Stoltheden kommer med de resultater, der bliver skabt i de teams, jeg har haft fornøjelsen af at lede. Jeg er også meget stolt af atmosfæren, som vi har formået at skabe på kontorerne. Kreativitet er en vigtig del af vores hverdag, og begrænsede ressourcer og høje krav til vores præstationer gør vores arbejde interessant og giver et konstant behov for nye doser af kreativitet.

Hvad består dit arbejde af?

Jeg er ansvarlig for afdelingerne i Estland, Letland, Litauen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Polen, hvor jeg bor. Her sørger jeg for kontinuitet i forretningen på regionalt niveau, udvikling af virksomheden og for at holde budgettet, når det kommer til alle vores aktiviteter. Personligt synes jeg dog, den vigtigste opgave er at holde mine teams motiveret og fokuseret på samarbejde med de andre teams over hele verden.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?

Det, jeg bedst kan lide ved mit job, er, at en typisk dag faktisk er ret sjælden. Det er variationen i opgaverne og udfordringerne, der holder

mig i gang. Når jeg er på kontoret, underskriver jeg dokumenter, foretager opkald og holder personlige møder med kolleger fra forskellige teams. Jeg foretager udbetalinger eller kontrollerer dem, og jeg tjekker og svarer på e­mails. Jeg bruger også en masse tid sammen med salgskolleger eller på at holde kundemøder. For mig er det meget vigtigt at være i kontakt med forretningsvirkeligheden og få direkte oplysninger om kundernes behov.

Hvad hjalp du sidst en kunde med?

Under pandemien gjorde vi en stor indsats sammen med vores øvrige kollegaer i VIALTIS og i hele ITD­organisationen for at hjælpe vores kunder med den finansielle turbulens, de blev mødt af i den meget udfordrende periode.

Hvilke resultater er du glad for at have været med til at opnå det seneste år? Siden jeg begyndte min karriere i 2014, har afdelingerne, som jeg er ansvarlig for, været igennem en vækstperiode, hvor vi har fået andel i markedsværksten.

BLÅ BOG

Navn: Grzegorz Wdowiński

Alder: 47

Uddannelse og hvor: Kandidatgrad i økonomi og HR fra Warsaw Management University

Tidligere job/baggrund: Europe Telesales Manager i EuroWAG Tid i ITD-koncernen: 8 år

Arbejdssted: Polen

Det vidste du ikke om Grzegorz: Jeg elsker sport og kan ikke nøjes med at se det i fjernsynet. Især holder jeg af at løbe, og jeg har indtil videre gennemført tre maratonløb, hvor min bedste tid var på 3.58,22 i Hamborg. Jeg elsker også at cykle i skoven eller ude på landet.

Hyldager Fotografi

V OLVO FM

Det er det, du får ud af den, der tæller

Din lastbil er en magisk maskine. I dine hænder forvandler den brændstof til en rentabel forretning. Med en Volvo FM har du styr på dine brændstofomkostninger og din miljøpåvirkning. Frem for alt, er du garanteret at få mest muligt ud af hver dråbe.