ITD's magasin 04 - 2022

04 \ Danish Transport Award 2022 hylder CSR-initiativer med fokus på arbejdskraft

05 \ Social ansvarlighed giver gevinster til alle

08 \ Fleksibilitet, sund fornuft og hjerte for medarbejdernes behov

10 \ Social ansvarlighed er en del af vores DNA

12 \ Det er et win-win-samarbejde

16 \ CSR er et strategisk fokuspunkt

18 \ Det er en gevinst for virksomheden

20 \ Nye arbejdstidsregler for chauffører: »Man har simpelthen ikke tænkt over konsekvenserne«

22 \ Nye arbejdstidsregler presser branchen: »Vi er her for at løse det, men det har en pris«

NYT OM TRANSPORT

Magasin for ITD's medlemsvirksomheder – om og for transportbranchen.

Udgiver

ITD Lyren 1 6330 Padborg Tlf. 7467 1233

CVR: 40 99 09 17

Design & layout ITD E-mail: magasin@itd.dk

Tryk www.strandbygaard.dk

Oplag 3.400 Medlem af Danske Medier

Udgives 5 gange om året

Forsidefoto: ITD

ISSN: 2597-1999

Sammen skaber vi et rummeligt arbejdsmarked

Snart uddeler ITD sin fornemme pris »Danish Transport Award«. Det sker på medlemsmødet i oktober, hvor der bliver lejlighed til at netværke, hente inspiration og få faglig sparring. Temaet for Danish Transport Award er denne gang CSR med fokus på arbejdskraft.

Den akutte mangel på arbejdskraft og nødvendigheden af at skabe et rummeligt arbejdsmarked kan ikke undervurderes. Derfor har vi i høj grad dedi keret dette nummer af magasinet til fokus på Danish Transport Award og social ansvarlighed.

De fem virksomheder, der er nomineret til prisen, viser på hver deres måde, hvad det vil sige at tage et socialt ansvar. Den ansvarlighed er der brug for, og vi håber, at både vores medlemsvirksomheder og mange andre vil lade sig inspirere af de gode eksempler.

For mennesker på kanten af arbejdsmarkedet betyder det alverden at have noget at stå op til og vide med sig selv, at man bidrager til fællesskabet og samfundet.

For virksomhederne betyder det adgang til arbejdskraft, som måske kan løse andre typer af opgaver. Eller løse de samme opgaver som de øvrige medarbejdere, men hvor der bliver taget individuelle hensyn, så jobbet bliver tilpasset den enkelte.

Med andre ord: Alle får glæde af social ansvarlighed og rummelighed på arbejds pladsen.

I magasinet er der også mulighed for at læse om konsekvenserne af arbejds tidsdirektivet. De nye regler for kontrol af chaufførernes arbejdstid har skabt stor frustration i branchen, siden de trådte i kraft tidligere på året. For reglerne presser branchen.

De nye arbejdstidsregler betyder således, at mange vognmænd ikke længere kan lægge de nødvendige timer på landevejen for at få forretningen til at hænge sam men. Vi har talt med to medlemsvirksomheder, som fortæller om konsekvenserne for deres forretning.

På de indre linjer er der også sket forandring. Hos ITD er Stefan K. Schou konstitueret som ny administrerende direktør. Han har hidtil været chef for ITD Medlemsservice og kender således medlemsvirksomhederne, medarbejderne og organisationen.

God læselyst

Der er akut mangel på arbejdskraft, og ITD er stærkt opta get af at sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til transporterhvervet. Det er afgørende for, at danske transport- og logistikvirksomheder kan klare sig i konkur rencen såvel nationalt som internationalt.

Men hvordan tænker medlemsvirksomhederne ud af boksen og tager et socialt ansvar, når det kommer til at fastholde og ansætte dygtige medarbejdere uanset om det er chauffører, lagermedar bejdere, elever, disponenter eller kontormedarbejdere?

Med Danish Transport Award 2022 hylder vi de succeshistorier, der kan inspirere andre transport- og logistikvirksomheder til at føl ge de gode eksempler. Derfor er temaet for Danish Transport Award 2022 CSR-initiativer med fokus på arbejdskraft.

Til denne hyldestpris er der fokus på virksomhederne. Der er kommet mange flotte indstillinger, og fem finalister er gået videre, hvor juryen har gennemgået dem enkeltvis og vurderet dem. Det er fem meget forskellige finalister, som vi er stolte af at præsentere i dette magasin i alfabetisk rækkefølge. Fælles for dem alle er, at de gør en forskel for dem, de ansætter, og for samfundet. Kort sagt, de tager et socialt ansvar.

Udover hyldesten vinder førstepladsen i Danish Transport Award 2022 50.000 kroner. Andenpladsen vinder 25.000 kroner, og tredje pladsen vinder 10.000 kroner. Vinderne hyldes den 12. oktober på Hindsgavl Slot i Middelfart på vores medlemsmøde, hvor transportog ligestillingsminister Trine Bramsen overrækker priserne. Inden da viser vi også de fem finalisters præsentationsvideoer.

I spidsen for en faglig kompetent jury sidder Mogens Jensen (S), som blandt andet er formand for Folketingets Transportudvalg. Der udover består juryen af ITD’s formand og vognmand John A. Skov rup; ITD’s administrerende direktør (konst.), Stefan K. Schou; vinder af Danish Transport Award 2020 og CEO i Frode Laursen, Thomas Corneliussen; HR- & Kommunikationschef i SLF samt formand for en skole for unge med særlige læringsforudsætninger, Conni Tetens; samt Lene Hjorth, selvstændig konsulent, bestyrelsesformand for Kofoeds Skole og tidligere bæredygtighedsdirektør i Jyske Bank.

Tag godt imod finalisterne, og lad dig inspirere.

MOGENS JENSEN (S) Juryformand og formand for Transportudvalget

JOHN A. SKOVRUP Bestyrelsesformand, ITD

STEFAN K. SCHOU Administrerende direktør (konst.), ITD

THOMAS CORNELIUSSEN CEO, Frode Laursen A/S

LENE HJORTH

Selvstændig konsulent og tidligere bæredygtighedsdirektør i Jyske Bank

CONNI TETENS HR- & Kommunikationschef i SLF

Social ansvarlighed giver gevinster til alle

Lene Jæger Klausen Hyldager Fotografi

Det glæder mig, at ITD i år sætter fokus på det store sociale ansvar, som mange virksomheder i trans portbranchen tager. Det bidrager positivt til vores fællesskab og samfund, når mennesker, der er på kanten af arbejdsmarkedet, får tilbudt en genvej eller en ekstra chance for at komme i arbejde. I mange tilfælde betyder det, at mennesker kan komme væk fra offentlig forsørgelse og måske endda betale lidt tilbage til den store fælles kasse.

Derudover er der mange undersøgelser, som bekræfter det, de fleste af os godt kan mærke i hverdagen: Det giver livsglæde at være en del af fællesskabet på en arbejdsplads og kunne mærke, at man kan gøre nytte. Det kan være svært, hvis man ikke har fundet ud af, hvad man er god til i livet, men så meget desto større er glæden ofte, når man finder sin plads og kan mærke, at man duer til noget. I nogle tilfælde kan der være behov for at tilpasse rammerne til nogle særlige behov, og i andre tilfælde kan det være, at arbejdsopgaver eller processer ne skal tilpasses til den enkelte. Uanset hvad der skal til, vil det ofte være til glæde og gavn for den enkelte at få et arbejde. Ny selvrespekt og værdighed er ofte lige så store gevinster for den enkelte som lønnen.

Jeg oplever generelt transportbranchen som handlekraftig, innovativ og konstruktiv. Derfor er jeg sikker på, at ITD og ITD’s medlemmer kommer til at spille en vigtig rolle i mange af sam fundets udfordringer – også på det sociale område.

Derfor er det vigtigt også at skabe opmærksomhed om, hvad et socialt ansvar og engagement kan gøre for de virksomheder, som bruger deres overskud, kreativitet og velvilje på at gøre en ekstra indsats for nogle af de borgere, som står uden for arbejdsmarkedet.

I en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft, er det dyrt og dumt at gå glip af de store ressourcer, som findes blandt nogle af samfundets mere marginaliserede grupper. Forskellige for mer for CSR-tiltag giver ikke alene mulighed for at få besat flere ledige stillinger. De kan også være med til at styrke virksom hedens profil udadtil og stoltheden indadtil.

Med de tanker i baghovedet var det en stor glæde at stifte bekendtskab med tiltagene hos kandidaterne til Danish Trans port Award 2022. Udover den anerkendelse og ros, der ligger i at være blevet nomineret til prisen, så er jeg også overbevist om, at denne fremhævning af de gode eksempler kan være med til at bane vejen for, at endnu flere virksomheder i trans portbranchen kan komme i gang med nye CSR-tiltag.

Fleksibilitet, sund fornuft og hjerte for medarbejdernes behov

Anders Nielsen & Co A/S –eller Ancotrans, som virk somheden også kaldes –arbejder ikke alene med social ansvarlighed i sine danske afdelinger, men på tværs af alle sine afdelinger og datterselskaber. Med knap 400 medarbejdere i organisatio nen er det en opgave, som både kræver strategiske, praktiske og kulturmæssige tiltag.

En stor del af den sociale ansvarlighed i Ancotrans udspringer af virksomhe dens værdier og traditioner. For virksom hedens CEO og medejer Anne Kathrine Steenbjerge har det været helt naturligt at videreføre familiens traditioner for at værne om sine medarbejdere og bidrage til omverdenen.

De har eksempelvis 18 elever og lær linge i øjeblikket, og de planter tusindvis af træer i Uganda – ikke alene fordi det kompenserer for en del af branchens klimapåvirkning, men fordi Ancotrans har muligheden for at bidrage positivt og tage et ansvar.

De har også valgt at arbejde målrettet med at tiltrække flere kvinder til virksom heden som en del af deres CSR.

– Vi har helt konkret formuleret mål om, at 10 procent af vores chauffører skal være kvinder i år 2025. I løbet af 2021 er vi gået fra 2 til 6 procent, så vi er godt på vej. Selvom det kræver mod at sætte mål, kan vi se, at det skaber handling og giver resultater. Vi kan for eksempel nemt blive spurgt, om vi ansætter nogle, fordi de er kvinder, for tæller Anne Kathrine Steenbjerge, som svarer, at det i højere grad handler om, at virksomheden ikke undlader at an sætte en dygtig kandidat, fordi hun ikke er en mand. Uden fokus kan det nemt være virkeligheden.

– Der har været forskellige udfor dringer, som vi har skullet – og stadig arbejder på for at lykkes med dette. Det drejer sig blandt andet om faciliteter, re krutteringsprocessen, en åbenhed over for andre arbejdstider og ikke mindst kultur. Herunder har vi blandt andet valgt, at nye kvindelige chauffører skal tilknyttes en erfaren kvindelig chauffør for på den måde at gøre det nemmere at komme ind i virksomheden og faget, siger Elsebeth Wegeberg, som er Group HR Manager og blandt andet arbejder med at fremme Ancotrans’ CSR-tiltag.

En særlig indsats

Ancotrans har sin kernekompetence inden for containertransport. En koncern med en omsætning på mere end en mil liard og en branche, hvor indtjeningen skal findes i marginalerne.

– Netop fordi vi er et konkurrence præget marked, hvor vi hele tiden skal optimere produktiviteten, er det vigtigt, at vi gør en indsats for vores medarbej deres trivsel. Det er på mange måder båret af den kultur, vi har i virksom heden og vores 140 år lange historie. Derudover er det også et strategisk fokus i vores forretningsudvikling, som er nødvendigt, når vi skal fastholde vores kultur samtidig med, at vi vækster forretningen og får flere og flere med arbejdere ind.

– Ancotrans har gennem mange år givet medarbejderne forskellige mulig heder for fleksible ansættelser og nye arbejdsopgaver, når nogle har ytret ønske om det. I dag har vi ikke mindre end 34 medarbejdere, der er ansat på andre vilkår end almindelig fuldtid. Der er ikke skrevet manualer og politikker om, hvordan og hvornår medarbejderne kan tilbydes en særlig ordning. I stedet

Lene Jæger Klausen Stefan Kragh

er det noget, der ligger i vores værdisæt, og som vi ønsker at værne om på den måde – nemlig at lade sund fornuft og hjerte være en del af vores kultur. Det betyder så også, at vi i høj grad imøde kommer medarbejderes behov i sam arbejde med den enkelte, siger Elsebeth Wegeberg og kommer med et eksempel: Vi havde en chauffør, som ikke længere kunne køre lastbil. I stedet for at stoppe samarbejdet tilbød vi ham at prøve at arbejde som disponent, og det gik rigtig godt. Jeg spurgte ham en dag i kantinen, hvordan det gik, og han fik næsten tårer i øjnene af glæde, da han

skulle svare. Det minder os alle sammen om, at det ikke bare er et arbejde. Det er en tryghed og en del af vores identitet at have opgaver, kolleger og en arbejds plads at stå op til om morgenen, siger Elsebeth Wegeberg. På samme måde bliver mange ældre chauffører spurgt, om de kunne tænke sig at køre lejligheds vist for Ancotrans, når de går på pension. Det giver medarbejderne en mulighed for at få fleksible timer og bevare en tilknytning til den arbejdsplads, som har været en stor del af livet gennem mange år.

Anders Nielsen og Co A/S bliver i dag drevet af 4. og 5. generation, Henrik Steenbjerge og Anne Kathrine Steenbjerge, hvor sidstnævnte er virksomhedens

Virksomheden har vækst et meget over de senere år og har et erklæret mål om at blive Europas føre nde inden for transport af containere. I forbindelse med den vækstrejse er de begyndt at arbejde mere struktureret med CSR og det at være en super god arbejdsplads.

Virksomhedens navn: Anders Nielsen & Co / Ancotrans

Etableringsår: 1882 By: Glostrup

Medarbejdere: Cirka 230 i Danmark og 400 i alt.

Primær godstype: Containere 200 egne trækkere

Anne Kathrine Steenbjerge, CEO og medejer, Ancotrans

»Selvom det kræver mod at sætte mål, kan vi se, at det skaber handling og giver resultater«

SOCIAL ANSVARLIGHED ER EN DEL AF

VORES DNA

Lene Jæger Klausen Stefan Kragh, Dantra

Dantra var oprindeligt en lille »mand og kone-virk somhed«, som kørte med træ og hestevogn, men hen over generationerne har de vokset sig større og større – dog uden nogensinde at vokse fra den stærke familiære ånd. I dag er Dantra en stor, in ternational virksomhed, men stadig med rødder og hovedsæde i det lille lokalsam fund Hjøllund.

– Derfor støtter vi også aktivt op om vores omgivelser. Vi køber en del ind hos vores lokale købmand, vi sponserer vores lokale sportsforeninger, og vi besøger vo res lokale skoler – både for at undervise børnene i trafiksikkerhed og for at være med til at tale vores branche op og gøre flere interesserede i at uddanne sig inden for transport og logistik, fortæller Marc Jeel, der er virksomhedens COO.

Derudover støtter Dantra også organi sationer som Kræftens Bekæmpelse og hospitalsklovnene.

– Grundlæggende er vi glade for at bidrage til vores omverden, og generelt er medarbejderne stolte af at være ansat i Dantra, kan vi se i vores årlige trivsels

målinger. Ikke mindst under Corona oplevede vi en stolthed over, at Dantra var med til at holde samfundet i gang, mens mange andre blev sendt hjem, siger Dantras CFO, Lone Kjær.

Virksomhedens administrerende direk tør og ejer, Kenneth Jensen, er en fast del af Dantra, men i takt med virksomhedens vækst og udvikling har han dog trukket sig fra meget af den daglige drift for ikke at blive en flaskehals, når der skal træffes beslutninger i hverdagen. Det har han overladt til Marc Jeel og Lone Kjær.

CSR giver taknemmelige medarbejdere – Det mest grundlæggende i vores CSR-tiltag er, at vi bekymrer os oprigtigt om hinanden. På den måde er vi en rigtig familie-virksomhed, og det er en del af vores DNA. Det er ikke noget, vi har indført for at arbejde med CSR, men efter vi har stiftet bekendtskab med CSR, social ansvarlighed og social bæredyg tighed, har det været med til at skærpe vores interesse og tiltag, siger Lone Kjær.

– Vi mener grundlæggende, at hvis man har den rette indstilling og entusiasme, så skal vi nok finde en stilling, som giver

værdi til både medarbejderen og virksom heden, siger Marc Jeel og peger på, at de med deres »masterdriver«-koncept har en god oplæring af nye chauffører. Masterdri ver-konceptet betyder, at nye chauffører læres op af erfarne og dygtige kolleger, hvilket sikrer, at alle chauffører får den oplæring, de har brug for – også selvom alle ikke har samme behov.

Dantra har blandt andet flere ordblinde, lærlinge, fleksjobbere, kvindelige medar bejdere, medarbejdere med udenlandsk baggrund og medarbejdere med en så kaldt »paragraf 56-aftale«, hvilket betyder, at de forventes at have et højere sygefra vær end andre.

– Vi oplever generelt, at de medar bejdere, vi har, med særlige behov eller begrænsninger er meget taknemmelige og leverer en høj kvalitet. Derudover bidrager de ofte til det sociale i virksomheden – ikke alene ved at deltage aktivt, men også ved at komme med nogle nye perspektiver, som vi alle kan lære noget af. Mange af dem har aldrig fået en reel chance, fordi de har et eller andet med sig i bagagen, men vi vil gerne give mennesker en chan ce, siger Marc Jeel.

»Vi vil gerne give mennesker en chance«

Marc Jeel, COO, Dantra

Dantra samarbejder blandt andet med det lokale jobcenter, når de er på udkig efter nye kompetencer til virksomheden. De søger gerne aktivt efter fleksjobbere til stillinger, som ikke kræver en fuldtids ansat. De tager lige så gerne voksen lærlinge som unge lærlinge, og de er også klar til at udvikle flere seniorordninger.

– Vi kan se, at det giver livskvalitet og glæde, når mennesker oplever, at de kan bidrage og være en del af en arbejds

plads. Vi sørger for at møde alle med et åbent sind, så vi ikke vælger nogen fra, fordi de ikke ligner alle andre. Vi ansæt ter ikke nogen, fordi de er fleksjobbere, kvinder, har en udenlandsk baggrund eller lignende. Alle bliver valgt, fordi de har den rette indstilling og de rette kompetencer, og så er vi bevidste om, at vi ikke altid har brug for en medarbejder på fuld tid, siger Lone Kjær.

Dantra A/S er en familieejet virksomhed med hovedkontor i den lille midtjyske landsby Hjøllund. Med mere end 200 medarbejdere er virksomheden en drivkraft i landsbyen.

I dag ejes Dantra af 4. generation, Kenneth Jensen, som er vokset op i huset på den anden side af virksomhedens parkeringsplads.

Selvom virksomheden i dag driftes af et team af kompetente medarbejde re, er det fortsat mange af de gamle familie værdier, som kendetegner virksomheden – herunder ordentlighed, kvalitet, respekt og omsorg for hinanden.

Virksomhedens navn: Dantra A/S

Etableringsår: 1920 By: Hjøllund (ved Hampen)

Medarbejdere: 200+

Antal lastbiler: Cirka 150 – udelukkende tankbiler.

Primær godstype: Flydende gods – herunder farligt gods og tekniske produkter.

DET ER ET WIN-WINSAMARBEJDE

Lene Jæger Klausen Stefan Kragh

Da Helmuth Rhode Nissen efter nogle år som selv stændig trængte til ferie, havde han brug for en afløser, som var fleksibel og ikke skulle have en fast stilling. Svaret på den udfordring blev ansættelsen af virksomhedens første fleksjobber. Siden er der blevet indgået mange aftaler med mennesker, som af den ene eller anden årsag ikke er klar til at arbejde fuld tid på almindelige vilkår. I skrivende stund har HRN-Trucking tre fleksjobbere, to pensionister, en medarbejder i jobprøv ning samt to medarbejdere, der er blevet fastansat efter at have været i jobprøv ning i virksomheden. Samlet set vil det sige, at en tredjedel af virksomhedens ansatte har nogle særlige behov og ansættelsesvilkår.

Vi har flere ture på eksempelvis tre eller fire timer. Det kan være svært at få til at passe ind med arbejdsdagen for en almindelig fuldtidschauffør. Men for en fleksjobber kan det passe perfekt, så det er en win-win med disse medarbejdere, siger Helmuth Rhode Nissen.

Vi har også en del chauffører, som ikke kører fast for os, men som vi kan ringe efter, når vi har brug for en ekstra

hånd. Hele vejen rundt er det fleksibel og pålidelig arbejdskraft, og det gør det meget nemmere at få hverdagen til at løbe rundt, siger Helmuth Rhode Nissen, som driver virksomheden ud fra tre grundlæggende principper: En aftale er en aftale, man fortæller sandheden, og man kommer ikke for sent.

Mennesker blomstrer op Nogle af de mennesker, der kommer til HRN-Trucking, bliver sendt ud af kom munen, fordi de af den ene eller anden årsag har mistet tilknytningen til arbejds markedet, og nogle har »været helt nede og vende«, som Helmuth Rhode Nissen udtrykker det.

– Vi kan se, at det gør noget ved de mennesker, at de igen oplever, at nogle har tillid til dem og giver dem et ansvar. Når de får ansvaret for en lastbil til rundt regnet en million, kan de mærke, at vi tror på dem. Vi kan se, hvordan de blomstrer op, får mere selvtillid og bliver mere sociale, fortæller Helmuth Rhode Nissen. For nylig fik han en kvindelig chauffør i arbejdsprøvning, som allerede efter et par dage i lastbilen med en an den chauffør kunne mærke, at hun igen var klar til at sidde bag rattet.

– Og i den forbindelse skal kommu nerne også have ros. De er blevet meget smidige at samarbejde med i de senere år. Selv havde jeg travlt den dag, chauf føren ringede og sagde, at hun var klar til at sætte sig bag rattet igen, så jeg bad hende ringe til kommunen og afklare, om vi kunne afslutte arbejdsprøvningen og gå videre til en prøveansættelse. Der gik ikke mere end en dag eller to, så var papirerne klar til mig.

HRN-Trucking planlægger arbejdet efter kundernes behov og efterspørgsel. Udgangspunktet er, at bilerne ikke må holde stille, for selvom Helmuth Rhode Nissen gerne gør en ekstra indsats for at hjælpe flere mennesker i gang med et arbejde, så skal forretningen også løbe rundt.

– Vi plejer at få en melding omkring den 20. hver måned med de dage, hvor de faste medarbejdere ønsker at holde fri. Nogle har brug for at kunne tage til læge eller passe noget behandling ved siden af arbejdet, og det tilrettelægger vi vagtplanerne efter. Det går op hver gang. Faktisk vil jeg sige, at vi oplever utrolig stor velvilje og fleksibilitet fra vores medarbejdere, når vi mangler en chauffør til en tur. Der er altid én, vi kan

ringe efter, som også gerne gør noget ekstra for os.

Udover de faste medarbejdere har HRN-Trucking også en del chauffører, som er mere løst tilknyttet virksom heden. Blandt andet pensionerede chauffører fra lokalområdet.

Mange chauffører vil gerne så langt væk fra førerhuset som muligt, når de går på pension, men efter et år eller to kommer de til at savne det. Ham på 80 år, som kører fast for mig, har tidligere været chauffør. Nu er hustruen kommet på plejehjem, og selvom han besøger hende hver dag, kan tiden godt blive lang, når man sidder hjemme alene.

Når vi kan tilrettelægge arbejdet flek sibelt, får vi glæde af hans og mange andres erfaring og kompetencer, siger Helmuth Rhode Nissen.

Klar til at gøre endnu mere fremover Det glæder Helmuth Rhode Nissen, når han kan mærke, at virksomhedens sociale tiltag skaber livskvalitet for men nesker, som er udfordrede i forhold til almindelige fuldtidsstillinger.

– Og jeg tror på, at vi kan gøre endnu mere fremover i vores virksomhed. Nu har vi eksempelvis fået virksomheden godkendt som læreplads og søger efter vores første lærling.

Helmuth Rhode Nissen er ud af en vognmands familie og har aldrig haft ambitioner om at lave andet. Som lillebror var det dog storebror, der stod til at overtage familievirksomheden. Helmuth Rhode Nissen kørte i stedet som chauf før i en anden vogn mandsforretning frem til 1995, hvor han etablerede sig som selvstændig.

Virksomhedens navn: HRN-Trucking (tidl. Vognmand Helmuth Rhode Nissen)

Etableringsår: 1995 By: Bevtoft

»Når de får ansvaret for en lastbil til rundt regnet en million, kan de mærke, at vi tror på dem«

CSR er et strategisk fokuspunkt

Lene Jæger Klausen Stefan Kragh

Jørgen Jensen Distribution A/S har en strategi for virksom hedens udvikling og vækst, der hedder »mennesker først«. Den bygger på en antagelse om, at virksomhedens succes hænger direkte sammen med chauf førernes evne og vilje til at levere en god oplevelse til kunderne.

– Vi kom i gang med vores CSR-tiltag, fordi vi ønskede at ansætte nogle ekstra og fleksible ressourcer, som kunne lette presset for vores chauffører i hverda gen, så de kunne få mere overskud til at give vores kunder en god oplevelse og håndtere de uforudsete situationer, der er en del af jobbet, fortæller Dan Borg, der er direktør og ejer af Jørgen Jensen Distribution.

I dag har Jørgen Jensen Distribution ansat to førtidspensionister, tre fleks jobbere og ni lærlinge. Mens lærlingene er en del af opgaven med at få ud dannet fremtidens arbejdskraft, så er førtidspensionisterne og fleksjobberne en mulighed for at skabe overskud og fleksibilitet i hele organisationen.

– CSR-tiltag er en langsigtet strategi og investering i både arbejdsglæde og kvalitet. De medarbejdere, vi har på sær lige vilkår, lægger en stor ære i arbejdet. Nogle af dem kommer endda med en høj faglighed og viden, som vi får gavn af i hele organisationen. Derudover er det en glæde at se lyset blive tændt i deres øjne, når de oplever, at de igen kan bi drage til en arbejdsplads, siger Dan Borg og fortsætter:

Vi har blandt andet to fleksjobbere, som fra tidligere har erfaring med både læsning og lastbilkørsel. De bidrager blandt andet til, at bilerne pakkes bedst muligt i forhold til ruten. Det tager pres og bøvl ud af hverdagen, når bilen er pakket rigtigt. Vores fleksible medarbej dere kan også sørge for, at bilen bliver klar til næste morgen, hvis en chauffør har brug for at komme tidligt hjem efter arbejdet.

Ekstra oplæring giver resultater Tidligere oplevede virksomheden også, at det kunne være svært for nyansatte at

komme ind i alt det, jobbet som chauffør indebærer. For mange gav op inden for det første år efter ansættelse. Men med de nye tiltag er chaufførerne blevet gladere for arbejdet og bliver længere i virksomheden.

Alle nye chauffører uanset om man er grøn eller garvet – bliver koblet på en af vores erfarne chauffører, som fungerer som mentorer. Mentorerne er erfarne chauffører, som har lysten og evnen til at lære nye op og vise alt fra, hvordan vi afleverer varerne, og hvor man fylder ny sprinklervæske på bilen, til at sørge for, at den nytilkomne kommer med i det sociale fællesskab, fortæller Dan Borg.

Han er ikke i tvivl om, at indsatsen og tilgangen er en succes for både virksom hed og medarbejdere.

– I takt med at vi har indført de forskellige tiltag, har vi oplevet, at vi får færre opsigelser og flere uopfordrede henvendelser og ansøgninger. I dag har vi faktisk alle de dygtige chauffører, vi har behov for.

Flere uopfordrede ansøgere Som en sidegevinst har Jørgen Jensen

Distribution fået rekrutteret en del flere kvinder og mennesker med en anden nationalitet, efter de har sat »mennesker først« på dagsordenen – selvom de ikke har gjort en opsøgende indsats.

Vi har bare fået flere henvendelser fra kvindelige chauffører og har i dag ni kvinder ansat som chauffør. Vi har ikke tidligere tænkt over, at der var barrierer i forhold til at ansætte kvinder i branchen, men efter vi har fået flere, er vi blevet

opmærksomme på, at der alligevel er nogle ting, vi skal have særligt fokus på. Eksempelvis havde vores leverandør af arbejdstøj kun herremodeller. Den slags har vi fundet løsninger på, efterhånden som vi blev opmærksomme på udfor dringerne, siger Dan Borg, som ikke er bange for at anbefale andre virksom heder at kaste sig ud i CSR-arbejdet. – Det giver gevinster for både de en kelte medarbejdere, organisationen og bundlinjen.

Mange af de klassiske dyder inden for vogn mandsbranchen holdes i hævd hos Jørgen Jensen Distribution A/S. Her er der fokus på at leve re varen til tiden med personligt engagement og professionalisme.

Virksomheden ejes og ledes af Dan Borg, som har overtaget den efter sin far. Han har fokus på at optimere virksom hedens arbejdsgange og udvikle organisationen, men har i modsætning til mange af sine kolleger ikke kørekort til lastbil. Han blev tiltrukket af branchens høje tempo og evne til at omsætte tanker til handling.

Virksomhedens navn: Jørgen Jensen Distribution A/S

Etableringsår: 1955 By: Ikast Medarbejdere: 110

Antal biler: 59

Primær godstype: Gulve og tæpper var det oprindelige fokus, og det udgør stadig en væsentlig del af godset, men der er kommet flere andre typer af palle- og stykgods til.

DET ER EN GEVINST FOR VIRKSOMHEDEN

Lene Jæger Klausen Stefan Kragh

Hos Tonny's Kran Service er der i skrivende stund fem medarbejdere, som er an sat på særlige og fleksible vilkår, så stillingerne passer til deres livssituation og arbejdsevne. Det var lidt af en tilfældighed, at Tonny's Kran Service kom i gang med at have medarbejdere på særlige vilkår, men efter ejer og direktør Tonny Sørensen stiftede bekendtskab med mulighederne, fik han mod på mere.

– Jeg havde en medarbejder, som var gennem et kræftforløb og efterfølgende ikke kunne arbejde på samme måde som tidligere. Hun ville gerne blive i virksom heden, og jeg ville gerne beholde hende, så hun var den første, jeg fik ansat i en fleksjob-ordning. Det har fungeret lige siden, fortæller Tonny Sørensen, som sta dig har medarbejderen ansat, men nu er hun ikke længere den eneste i virksomhe den, som har nogle særlige arbejdsvilkår.

– For nogle år siden havde jeg en pige til at hjælpe med rengøringen om efter middagen. Da pigen gerne ville noget andet, spurgte hendes mor, om hun måtte tage over. Hun var tilkendt fleksjob på grund af et piskesmæld og havde ikke fundet et arbejde, men hun trængte til at komme ud på en arbejdsplads nogle

timer hver uge. Det viste sig så, at hun havde nogle kompetencer, vi kunne bru ge i bogholderiet, så der brugte hun flere og flere timer. Så kom pigens bedstefor ældre i stedet. De er på pension, men savnede også at komme ud, så nu er det dem, der har rengøringen.

Kompetencer må ikke gå til spilde Udover at Tonny Sørensen får løst op gaver i virksomheden, så giver det ham også en personlig glæde at give mulighe der til mennesker, som ikke passer ind i en almindelig stilling.

– Det er svært for mig at sætte ord på, hvad det giver dem, at de har arbejde hos mig. Jeg tror, at der er mange, som godt kan lide, at de kan bidrage med noget. Det giver nok noget selvtillid og noget selvværd. De smiler i hvert fald, når de kommer om morgenen, siger Tonny Sørensen, som også synes, det giver god mening set med samfundets øjne.

– Hvorfor skal vi lade de evner og res sourcer gå til spilde? Jeg synes, kommu nen har nok at bruge penge på, så når jeg kan bidrage til, at de har lidt mindre, gør jeg det gerne, siger Tonny Sørensen. Han oplever, at jobcentret i Esbjerg Kommune er god til at samarbejde med hans virk somhed om at finde gode kandidater.

– På værkstedet har jeg for eksempel en dygtig mand, der tidligere har været værkfører på et stort værksted. På et tidspunkt kom han til skade med ryggen og kan ikke længere bestride den samme stilling. Men han har stadig en masse kompetencer, som vi nu får glæde af. Det virker som ressourcespild, hvis hans evner ikke skal bruges, bare fordi han ikke kan arbejde fuldtid. Hos os hjælper han på værkstedet og lageret, og selvom han nogle gange bliver nødt til at skubbe en opgave en enkelt dag eller to, så er der styr på det hele. Han er en gevinst for virksomheden, og samfundet skal ikke bruge en masse ressourcer på hans forsørgelse. Tværtimod bidrager han nu ligesom alle vi andre.

Vil gerne hjælpe unge mennesker

I skrivende stund er Tonny's Kran Service på udkig efter en fleksjobber mere, og derudover har Tonny Sørensen taget de første skridt til også at hjælpe unge mennesker.

– Jeg har været i dialog med folkesko len om at hjælpe med nogle af de elever, som ikke trives med at følge den almin delige undervisning hele ugen. For nogle kan det være en stor gevinst at komme ud og have noget mere praktisk arbejde

Tonny's Kran Service i Esbjerg udfører hejse- og montageopgaver i hele landet. Typen af opgaver spænder meget bredt fra nedskæring af træer til leveringer til vindmølle industrien.

Tonny Sørensen, der er vokset op i en vognmandsforretning, grundlagde virksomheden i 2003. I 2006 overtog han desuden sin fars vognmandsforretning, Svend Aage Sørensens Vognmandsforretning fra 1972, i forbindelse med et generationsskifte.

Virksomhedens navn: opgaver: og specialopgaver. enkelt – heraf

nogle dage om ugen. Inden corona var vi i gang med at få en ung dreng ind, men det gik lidt i stå med corona. Det er en af de ting, som jeg gerne vil arbejde videre med fremover, siger Tonny Sørensen. I det hele taget oplever han, at mulig heden for at skabe arbejde og indhold i hverdagen for andre mennesker, er noget af det, der driver ham fremad. – Det kan godt være, at det økonomisk set ikke altid er det mest fordelagtige for

Tonny Sørensen, indehaver, Tonny's Kran Service

forretningen at indføre forskellige sociale tiltag, for det kræver lidt ekstra kommuni kation, planlægning og tilrettelæggelse. Til gengæld tror jeg, at denne holdning til, at vi passer på hinanden, gør det nemmere for mig at rekruttere alle typer af medarbejdere, og at det giver loyalitet og fleksibilitet, når jeg ikke kun ser på bundlinjen, men også arbej der for, at vi alle skal have det godt.

»Hvorfor skal vi lade de evner og ressourcer gå til spilde?«

Nye arbejdstidsregler for chauffører:

»Man har simpelthen ikke tænkt over konsekvenserne«

De nye regler for kontrol af chaufførernes arbejdstid har skabt stor frustration i branchen, siden de trådte i kraft tidligere på året. Reglerne betyder, at mange vognmænd ikke længere kan lægge de nødvendige timer på landevejen for at få forretningen til at hænge sammen. Særligt regler om natarbejde sætter landets fødevaredistribution i en svær situation. Klaus Fogtmann fra virksomheden Fogtmann fortæller her om konsekvenserne af de nye regler.

Jan Thane Adobe Stock,

For forbrugerne er friske varer i kølediskene en selvfølge. Men hver eneste pakke kød, frugt og grønt, vi putter i kurven, har været igennem en kompleks logistisk operation, for at de kan nå fra producent til supermarkederne, mens de stadig er helt friske. Det er et kapløb med tiden at få friske fødevarer til butikkerne. For mange varer skal ligge klar til kunderne allerede 24-48 timer efter, de er færdigproducerede, og inden da skal de pakkes på centrale lagre, inden de køres ud til butikkerne om natten.

En af de virksomheder, som har specialiseret sig i transpor ten af temperaturregulerede fødevarer, er Fogtmann, der har hovedsæde i Vejle.

Virksomheden beskæftiger cirka 500 medarbejdere, og distribuerer fødevarer til hele landet fra centrale lagre i både Øst- og Vestdanmark.

1.100 gange i døgnet stopper en lastbil fra Fogtmann ved et supermarked i Danmark med et læs friske fødevarer, som skal ligge klar til forbrugerne i kølediskene, når supermarkederne, når super markederne åbner.

Og alle de 1.100 stop skal ramme det lokale supermarked i præcis det rette tidsrum.

– Der kan være butikker, der må få varer mellem klokken 7 og klokken 9 om morgenen. En anden butik må få varer frem til klok ken 22, men ikke senere. Så er der butikker, som må få varer i natte timerne, men så skal vi være ude klokken 7 om morgenen. Jeg tror, vi har 600 forskellige leveringstidspunkter på butikker, plus/minus en time, fortæller Klaus Fogtmann, der er direktør i Fogtmann.

Fælles for leveringerne er, at de kræver, at varerne køres ud om natten, for det er den eneste måde at varerne kan være friske, når de leveres til supermarkederne.

En velsmurt maskine

Transport af fødevarer kræver derfor en velsmurt maskine, hvor lastbilernes kapacitet, chaufførernes arbejdstimer og ruteplaner spiller sammen i et nøje fastlagt system, så lastbilernes kapaci tet og chaufførernes arbejdstid bruges bedst muligt.

– Vi har investeret massivt i et automa tisk disponeringssystem, som kan gøre det, siger Klaus Fogtmann og beskriver et eksempel på planlægningen af de 1.100 stop.

– Du skal køre for eksempel fra Vejle til Nordsjælland, hvor du har 18 supermar keder undervejs. Alle 18 supermarkeder har et tidsrum, hvor der kan leveres varer. Der skal vi så være i Nordsjælland senest klokken 8 næste morgen, siger Klaus Fogtmann.

Når chaufføren er færdig, tager han returfragt med tilbage, så bilen er klar til at køre ud med varer til danskerne da gen efter, og det hele kan lade sig gøre inden for køre- og hviletidsreglerne.

Grus i maskinen

Men de nye regler for kontrol af chauf førers arbejdstid har medført store udfordringer for transporten af fødevarer i Danmark.

Reglerne betyder blandt andet, at chaufførerne maksimalt må arbejde 10 timer, hvis en del af arbejdet foregår om natten.

Og da overskridelse af reglerne nu sank tioneres af myndighederne med bøder, må Fogtmann indrette deres logistik deref ter. Og det er ikke uden konsekvenser.

Mindre effektivitet

For med et maksimum på 10 timers natar bejde, kan chaufføren nemlig ikke nå lige så mange supermarkeder på en arbejds dag som før.

– Så i stedet for 18 stop på vejen, bliver vi nødt til at sige: Det kan vi ikke mere, for så kan vi ikke nå det inden for tiden. Men butikken i Nordsjælland, den kan vi ikke flytte på. Så i stedet for at have 18 stop på vejen, bliver vi nødt til at gå ned på 10 stop, siger Klaus Fogtmann.

For at de sidste otte supermarkeder kan få deres varer, må Fogtmann derfor sende en ekstra lastbil afsted. Og dermed skal virksomheden bruge flere lastbiler og chauffører for at løse den samme trans portopgave.

Og i en tid med historisk stor chauf førmangel, kommer reglerne derfor på et meget uheldigt tidspunkt ifølge Klaus Fogtmann.

– Det er jo svært. For det er en umulig skaffe flere chauffører, og chauffører.

Og det skader også klimaet, at transpor mindre effektiv.

– For os betyder det cirka 10-11 procent anslår Klaus Fogtmann, og det går også ud over virksomhedens indsats for at spare CO2. Vi bliver skudt tilbage. Hele vores CO2-besparelsesplan den ryger sig en tur, siger direktøren.

Frustrerede chauffører

Ud over at reglerne mindsker effektivi teten i branchen, så bliver chaufførerne også ramt, mener Klaus Fogtmann.

Førhen kunne en chauffør for ek sempel arbejde seks dage og have seks dage fri. Nu skal chaufføren komme en dag ekstra for at få de samme timer, hvis han vil have det samme i løn. Men når chaufførerne først er på arbejde, vil de hellere tage alle de timer, man kan inden for køre- og hviletidsreglerne, siger Klaus Fogtmann og giver et eksempel.

– Hvis man kan køre to timer mere hver dag og holde fri fredag, så vil chaufførerne hellere have en forlænget weekend end at møde ind en ekstra dag. Den misser reglerne, siger direktøren, som ikke oplever at reglerne hjælper chaufførerne, som ellers er hensigten.

Samtidig er chaufførerne frustrerede over, at der kommer endnu et regelsæt, at holde styr på i dagligdagen.

– De har svært nok med de regelsæt der er i forvejen. De vil bare passe deres arbejde, og det er svært, når der bliver presset så mange regelsæt ned over ho vedet på dem hele tiden, fortæller Klaus Fogtmann.

Derfor er Klaus Fogtmanns budskab til politikerne også klart.

– Man har ikke sat sig ned og tænkt over konsekvenserne for, hvad det her betyder for samfundet som helhed. Man har tænkt, det var en måde at beskytte medarbejderne på, men egentlig ikke hørt medarbejderne om det var et ønske. For de bliver straffet, afslutter han.

»Chaufførerne har svært nok med de regelsæt, der er i forvejen«

Klaus Fogtmann, direktør, Fogtmann

»Vi er her for at løse det, men det har en pris« Nye arbejdstidsregler presser branchen:

En af Europas største transportører af fødevarer, Nagel Group, ser store udfordringer for den frem tidige transport af friske fødevarer i Danmark. For den nye kontrol af chaufførers arbejdstid sætter især natdistribution under pres. Transportdirektør, Jens Olesen, og HR manager for timelønnede, Finn Hansen, fra Nagel­Group i Danmark giver her deres bud på, om vi fortsat kan forvente lige så friske fødevarer i butikkerne med de nye regler.

Jan Thane Nagel-Group

Hvis du har spist cornflakes med mælk til morgenmad eller kylling til aftensmad, så er der en god chance for, at en del af dit måltid natten før har været transporteret i en lastbil fra Nagel-Group til dit lokale supermarked.

For med en årlig omsætning på over 2 milliarder euro på europæisk plan er transportvirksomheden Nagel-Group en af de helt store transportører af fødevarer i Europa.

Nagel-Group har hovedsæde i Tyskland, dækker hele Europa med et netværk på mere end 130 lagre og terminaler.

I Danmark har Nagel-Group to datter selskaber. Nagel Danmark, der har hoved kontor i Padborg. Nagel Danmark beskæf tiger sig med internationale transporter, hvor Nagel Liller udelukkende

beskæftiger sig med national distribution. Begge virksomheder tilbyder derudover lager- og logistikløsninger.

Alle typer fødevarer Nagel-Group beskæftiger sig med trans port af temperaturregulerede fødevarer, så det er stort set alle typer af fødevarer, man kan finde i Nagels lastbiler.

Det fortæller Jens Olesen, der er trans portdirektør i Nagel-Group i Danmark.

– På køl distribuerer vi primært pro dukter som ferske kyllinger, kød, mælke produkter, grøntsager samt forarbejdede varer med kort holdbarhed. På frost distribueres for eksempel kyllinger, kød, grøntsager, brød, is og sågar isterninger, siger Jens Olesen.

Idet der er tale om fødevarer, skal der være fuldstændig styr på overholdelse af kølekæden igennem hele transportfor løbet.

– Det er en del af det ansvar, vi har som en IFS-certificeret virksomhed, hvor vi skal kunne dokumentere, at alt transporte res på korrekte temperaturer, siger Jens Olesen.

Danmark kendt for friske fødevarer Det er vigtigt for danskerne at have friske dagligvarer i butikkerne, når de skal ud og handle. Danmark er netop kendt for at have en høj standard, når det kommer til friske fødevarer, og det er der en grund til.

Fødevaredistributører som Nagel-Group har igennem årtier i samarbejde med pro ducenter, dagligvarekæder og grossister optimeret distributionen af fødevarer i Danmark.

I dag er det derfor en selvfølge for for brugerne at købe fødevarer i butikkerne, som er produceret eller forarbejdet helt ned til 24 timer, før de kommer i indkøbs kurven.

– For at du kan gå ud i din køledisk for at få fersk kylling, kød eller for eksempel friske grøntsager klokken 10 om formid dagen, kræver det, at produkterne bliver leveret først på natten til et distributions center, og derefter køres den ud i dit lokale supermarked samme nat eller den efterføl gende formiddag, siger Jens Olesen.

Kortere natvindue har konsekvenser Fordelen ved natkørsel er, at der er min dre trængsel på vejene og lettere adgang til supermarkeder, som ofte ligger i trafike rede byområder.

Derfor udnytter fødevaredistributører det såkaldte natvindue til fulde, så frisk producerede fødevarer hurtigst muligt kan transporteres fra producenterne og ud til supermarkederne eller til grossisterne, som igen leverer til for eksempel restau ranter, hoteller og kantiner, som også skal bruge friske varer.

Men den nye kontrol af arbejdstid bety der, at chauffører maksimalt må arbejde 10 timer, hvis en del af arbejdet foregår om natten. Det er ifølge Nagel-Group den største hindring i de nye regler.

– For reglerne gør simpelthen nætterne kortere, forklarer Jens Olesen.

Udfordret på bemanding

Derfor får Nagel-Group udfordringer på bemandingen om natten.

For der skal flere folk til det samme arbejde, når de enkelte chauffører ikke må arbejde så meget.

Chaufføren bliver nødsaget til at køre tidligere hjem og kan ikke fylde bilen mere, end tiden tillader, siger Jens Olesen.

Det er en udfordring, idet alle systemer er sat op efter, at man som transportør har muligheden for at køre lange skift indenfor reglerne om køre- og hviletid.

Nu når man derfor skal til at køre korte re skift, vil dette også betyde, at lastbilen skal vende hurtigere hjem.

Nagel-Group forsøger altid at optimere tomkørsel, men det nye kørsels-setup vil utvivlsomt medføre flere tomkilometer og en nedgang i effektivitet. Det vil også have en negativ effekt på Nagel-Groups ambitioner om at udføre en så bæredygtig transport som muligt, da de kortere skift alt andet lige vil resultere i mere tomkør sel.

Natjobbet gøres mindre attraktivt

Den nye kontrol af arbejdstiden er heller ikke et ønske fra chaufførerne hos Nagel-Group. For her er natjobbet med lange skift faktisk attraktivt, netop fordi at chaufførerne kan tjene en attraktiv løn og få mulighed for flere ugentlige fridage.

Derfor har det også været lidt nemmere for Nagel-Group at rekruttere chauffører til natkørsel end til dagskørsel.

Men med de nye regler må chauffører ne hos Nagel-Group gå fra 3- eller 4-dages arbejdsuger til 5-dages uger med kortere dage. Derfor skal Nagel-Group bruge flere folk til det samme arbejde.

– Nu skal der tre mand til en lastbil frem for to mand på et døgn, hvis bilen kører 22 timer i døgnet, siger Finn Hansen, der er HR-manager for de timelønnede i Nagel Danmark.

Nagel-Group anslår derfor, at de skal bruge 20-25 procent flere chauffører til natkørsel. Det er en stor udfordring, da de også har et efterslæb på dagschauffører.

Dette nye setup for natkørsel kan derfor hurtigt blive indviklet for chaufførene at navigere i, både når det kommer til den nye koordinering af vagterne samt i selve overholdelsen af de nye regler, mener Finn Hansen.

– Det er min påstand, at jo mere kom plekst det bliver, jo mere usikre bliver folk. Der er nogle, som ville tage på arbejde og være usikker på, om de ved en fejl ikke overholder reglerne. Det kan være en fejlbetjening af takografen, hvor man ikke registrerer en faktisk afholdt pause og derved ubevidst overtræder arbejdstids reglerne, som kan give en bøde til både chaufføren og arbejdsgiveren. Det skræm mer chaufførerne, siger Finn Hansen.

Mere kørsel om dagen

Med begrænsninger i natarbejde, kan det blive nødvendigt at køre flere varer ud om dagen. Men det vil også få konsekvenser.

– Udfordringen er, at hvis vi kører varerne om dagen, så vil det tage betydelig længere tid på grund af trafik. Det er noget nemmere at levere ved en grossist, et cen trallager, en slagter eller et supermarked om natten eller tidlig morgen, end det ville være i dagtimerne, siger Finn Hansen.

Med et større tidsforbrug stiger omkost ningerne, og det er ifølge HR-manageren for timelønnede ikke en mulighed lige nu at overflytte en større del af kørslen fra nat til dagtimerne, grundet kapaciteten.

Samtidig ønsker kunderne ikke varer, der køres ud om dagen, idet det potentielt kan koste op til et døgn ekstra i leverings tid.

– Du vil jo som forbruger gerne have dine dagligvarer helt friske. De skal jo ikke være to døgn undervejs. De skal helst kun være et døgn undervejs, tilføjer transport direktør Jens Olesen.

Vi er her for at løse det De nye arbejdstidsregler kommer på et tidspunkt, hvor der er mangel på både kapacitet og chauffører i branchen.

Og de nye vejpakkeregler om cabota gekørsel, der også er trådt i kraft, gør det ikke lettere.

– Samtidig er der et sammenfald med den nye V ejpakke, hvor det er blevet mere restriktivt at køre cabotage. Det vil sige, at det, man tidligere brugte udenlandske vognmænd til, skal man nu til at finde kapaciteten til blandt danske vognmænd og chauffører. Det samlede udbud af vognmænd på det nationale marked er nedadgående, som følge af mangel på chauffører, siger Jens Olesen.

Til trods for de store udfordringer føde varedistributionen står over for, skal man i Nagel-Group koncernen nok finde de rette logistiske løsninger. Man kommer dog ikke i mål uden en omkostning i form af øget pris, mindre effektivitet og en større belastning af miljøet.

– Det er udfordrende. Men alt kan jo lade sig gøre, men det har desværre en pris. Det betyder mindre optimal logistik og en regning til forbrugerne i sidste ende, siger Jens Olesen og tilføjer:

– Vi, som servicevirksomhed, er til for at løse kundernes behov. Men det har en pris. Alt har en pris, afslutter Jens Olesen.

Det betyder arbejdstidsdirektivet

Jens Hvid Bang iStock

Den 21. maj 2022 trådte nye regler i kraft om kon trol af chauffører og selvstændige vognmænds arbejdstid.

Dermed skal politiet og Færdselsstyrelsen nu kontrollere for eksempel chaufførers ugentlige arbejdstid, pauser og omfanget af natarbejde, og udstede bøder til både vognmænd og chauffører, hvis reglerne over skrides.

Selvom reglerne er vedtaget, blev det i første omgang besluttet, at myndighederne ikke ville give bøder for overtræ delse af reglerne de første tre måneder, hvor kontrollen ville være vejledende.

Og lige før sommer blev det meldt ud, at perioden, hvor der ikke gives bøder, bliver forlænget med yderligere 3 måneder, så der først skal udskrives bøder fra den 21. november 2022.

Myndighederne har lyttet, men Politikerne og myndighederne har gennem de sidste par år arbejdet på at finde en model for myndighedskontrollen af arbejdstid.

ITD har hele vejen igennem advaret mod kontrollen og de konsekvenser, som den vil medføre. I den forbindelse er det lykkedes for ITD at få begrænset kontrollen, men det er ikke lykkedes at få myndighederne til at droppe kontrollen.

Det skyldes, at det er reglerne i EU’s Vejpakke, som forpligter Danmark til at indføre en myndighedskontrol af arbejdstids reglerne.

Bødeloft og sanktionstolerance I forbindelse med lovgivningsarbejdet har ITD blandt andet fået kæmpet et bødeloft igennem. Vi har sikret, at der kun

skal føres kontrol med arbejdstiden i de tilfælde, hvor der konstateres brud på køre- og hviletidsreglerne.

ITD har også presset på for at få ind ført en periode uden sanktioner og fået indført en række såkaldte sanktionstole rance-grænser, som gør, at der skal ske en alvorlig overtrædelse af reglerne, før chaufføren og virksomheden modtager en bøde.

Det er derfor tydeligt, at en række politikere og myndighederne har lyttet til ITD’s bekymringer undervejs.

Men til trods for dette vil det nye kontrolregime få store konsekvenser for vognmænd og chauffører særligt distribution af fødevarer og vintertjene ste rammes hårdt.

For reglerne betyder, at mange chauffører vil blive tvunget til at arbejde mindre, end de har lyst til, og mange vognmænd vil få store problemer med at få deres forretning til at hænge ordent ligt sammen.

ITD imod regeltyranni

Grundlæggende er ITD meget imod dette ekstra regeltyranni, som nu pålægges branchen. For det betyder, at både små og store vognmænd ikke vil kunne få deres forretning til at hænge sammen, simpelthen fordi deres chauffører ikke har mulighed for at arbejde så meget, som de gerne vil.

Samtidig indføres der nu en ny kontrol og bødemulighed, som virksomhederne skal bruge ressourcer og energi på at sikre, at de overholder.

Og der er ikke behov for at blive tvunget ned i arbejdstid på et tidspunkt, hvor hele branchen skriger på mere arbejdskraft.

Ikke ordentligt belyst Derudover er det slet ikke blevet ordent ligt belyst i Folketingets behandling, at den nye kontrol af arbejdstid vil få store konsekvenser.

Vi står i øjeblikket i en situation, hvor der er historisk stor mangel på ledig kapacitet og ledige chauffører, og det betyder, at kontrollen ikke bare vil få konsekvenser for den danske transport branche, men også for helt almindelige danskere i form af stigende priser på varer og længere leveringstider.

Det skyldes, at et stort antal vogn mænd og chauffører arbejder på tider og i et omfang, der ikke kan lade sig gøre under de nye regler. For eksempel kører mange chauffører deres bil ud om søndagen og kommer hjem igen fredag, ligesom nogle brancher vil få store udfordringer med at få bragt deres varer ud om natten.

Det betyder reglerne

Med indførelsen af de såkaldte sank tionstolerancegrænser vil det i praksis betyde, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som i reglerne er fastsat til maksimalt 48 timer i gennemsnit, først vil medføre en bøde, hvis arbejdstiden er mere end 56 timer.

På samme måde gælder det for den maksimale ugentlige arbejdstid, som er fastsat til maksimalt 60 timer i reglerne, at det først er ved mere end 65 timers arbejde, at der vil blive udstedt en bøde. Ved natarbejde vil der først blive udstedt bøder ved mere end 11 timers kørsel, selvom reglerne er fastsat til maksimalt 10 timer.

Tabellen nedenfor viser de forskellige sanktionstolerancer i vejledningen.

Det fremgår af vejledningen, at en alvorlig overtrædelse sanktioneres med 1.000 kroner til chaufføren og 2.000 kroner til virksomhe den/den selvstændige vognmand. En meget alvorlig overtrædelse sanktioneres med 3.000 kroner til chaufføren og 6.000 kroner til virksomheden/den selvstændige vognmand.

Store udfordringer med natkørsel Selvom kontrollen nu er vedtaget, så fortsæt ter ITD sit arbejde med at gøre opmærksom på konsekvenserne af reglerne.

ITD har gennem den seneste tid sat særlig fokus på, hvordan den nye myndighedskon trol rammer de dele af transportbranchen, hvor kørsel om natten er en naturlig del af forsyningskæden, som for eksempel distribu tion af fødevarer.

Selvom der indføres en sanktionstolerance på 11 timer, vil den del af branchen stadig blive hårdt ramt.

Selv med en sanktionstolerance vil det bestående system blive sat under voldsomt pres i forhold til bemanding af biler, lagerka pacitet i for eksempel butikker med videre Det vil særligt være i landkommuner, hvor der er længere mellem butikker og produ center, at kontrollen vil føre til tomme hylder og forsinket produktion.

KATEGORISERING AF OVERTRÆDELSER I VEJLEDNINGEN

Grænse i reglerne Alvorlig overtrædelse Meget alvorlig overtrædelse

Gennemsnitlig ugent lig arbejdstid Maksimalt 48 timer

Mere end 56 timer Mere end 60 timer

Maksimal ugentlig arbejdstid Maksimalt 60 timer Mere end 65 timer Mere end 70 timer

Arbejdstid ved natarbejde

Pause ved 6 timers arbejde

Pause ved mere end 9 timers arbejde

Maksimalt 10 timer Mere end 11 timer Mere end 13 timer

Mindst 30 min. (kan inddeles i 15 min. pauser)

Mindst 45 min. (kan inddeles i 15 min. pauser)

Pause på mellem 11–20 min. Pause på 10 min. eller derunder

Pause på mellem 21–30 min. Pause på 20 min. eller derunder

Vejledende bødesats chauffør

2.000 kr. 6.000 kr.

1.000 kr. 3.000 kr. Vejledende bødesats virksomhed

Erhvervspsykolog:

Den grønne omstillingkræver mere end teknologi

Transportbranchen er generelt kendetegnet ved at være handlekraftig, løsningsorienteret og omstillingsparat. Så hvorfor kan implementeringen af grønne løsninger alligevel trække ud?

Lene Jæger Klausen Adobe Stock, Aarhus Universitet

Simon Elsborg Nygaard, selvstændig konsulent og ph.d. i bæredygtighedspsykologi fra Aarhus Universitet er ikke i tvivl: Danmark skal være mere bæredygtig. Generelt bruger vi 4-5 gange så mange ressourcer, som vi har til rådighed. I år var vi kun nået til 28. marts, da vores andel af verdens ressourcer var opbrugt. På den korte bane er det sand synligt, at vi kommer til at fortsætte vores overforbrug, men på den lange bane skal vi reducere vores forbrug af ressourcer og vores udledning af stoffer, som belaster vores klima og miljø.

Teknologisk set er vi heldigvis godt med, og Danmark ser gerne sig selv som et foregangsland inden for den grønne omstilling. Transportbranchen kigger blandt andet i retningen af optimering af kørsel, ruter og godsmængder samt grønnere drivmidler. Men selvom mulighederne er der, så er det langt fra alle, som har implementeret større grønne tiltag, og det er der ifølge Simon Elsborg Nygaard flere grunde til:

– Generelt øger det sandsynligheden for, at vi menne sker foretager nye handlinger og får nye vaner, når der er tre forskellige motivationsfaktorer til stede.

De tre motivationsfaktorer, som Simon Elsborg Nygaard henviser til, er:

1. Vi forventer, at det vil være en følelsesmæssigt positiv op levelse at udføre handlingen. Det kan være, det er nemt, sjovt, dejligt eller på anden måde give positive følelser.

2. Vi forventer, at handlingen vil give os en gevinst efter følgende. Det kan være i form af indtjening, men det kan også være prestige, anerkendelse, mere tid til noget andet eller lignende.

3. Vi mener, at handlingen er i overensstemmelse med vores værdier, etik og moral.

Meget af kommunikationen omkring implementeringen af grønne løsninger bygger i dag på budskaber, som knytter sig til værdier, etik og moral, hvilket kan være med til at gøre debatten skinger og fordømmende, når man ikke kan blive enige om, hvad eller hvor meget man skal gøre, og generelt mener Simon Elsborg Nygaard, at det vil styrke handlekraften, hvis vi bliver bedre til at inddrage argumenter om de positive oplevelser, der er forbundet med at implementere grønne løsninger, samt de konkrete gevinster en grøn omstilling giver.

Fem veje til at kickstarte den grønne omstilling

Simon Elsborg Nygaard har identificeret fem forskellige strategier, der gør det nemmere at komme i gang med den grønne omstilling – og bevare fremdrif ten, hvis man allerede er kommet i gang med de første tiltag.

– Det handler på mange måder om sund fornuft og rettidig omhu. Der er bred enighed om, at vi kommer til at skulle omstille ikke alene transportbran chen men hele vores samfund til mere bæredygtighed. Hvis man ikke kommer i gang af sig selv nu, er der en risiko for, at man bliver overrumplet, når der kommer et øget pres eller nye regler og lovkrav.

1. Hvad er vigtigt for forretningen, drift og udvikling

I mange tilfælde er det både motive rende og meningsfuldt at begynde sin

indsats med tiltag, som understøtter virksomhedens forretning og ønsker til fremtiden. Hvis du ønsker, at din virksomhed skal være den foretrukne leverandør inden for et særligt område, hvilke kompetencer, ydelser og tilbud er det så vigtigt at opnå inden for de næste 25 år? Hvilke værdier og forretningsprin cipper skal I leve op til? Og hvilke tiltag inden for den grønne omstilling kan understøtte denne vigtige udvikling?

– I denne forbindelse er det også væsentligt at overveje, om der er udsigt til krav fra myndighedernes side. Lige nu forventer mange, at der kommer en CO2-afgift. Det er derfor væsentligt at overveje, om virksomheden kan forberede sig godt med implementerin gen af et eller flere grønne tiltag, så en forudsigelig udvikling ikke kommer bag på organisationen.

2. Mål, vej og tæl – og skab konkrete resultater

Mens mange store koncerner i disse år får lavet komplicerede regnskaber over deres aftryk på klima og miljø, peger Simon Elsborg Nygaard på, at der er gode muligheder for at komme i gang med en langt mindre indsats.

Vælg én enkelt eller flere af de poster, I har til virksomhedens drift, og se, om der er noget, I kunne tænke jer at forbedre. Hvis I begynder indsatsen med at måle, tælle eller veje jeres nuværende forbrug, kan I nemt sammenligne virk somhedens fremdrift, uden I behøver at omsætte det til konkrete beregninger. Og mål gerne på både positive og nega tive aftryk, hvis I har et forretningsom råde med en positiv indvirkning.

Læg fokus på at gøre det nemt og konkret i stedet for perfekt, og brug gerne tal, I i forvejen har i virksomheden.

»Det handler på mange måder om sund fornuft og rettidig omhu«

Simon Elsborg Nygaard, Virksomhedskonsulent og ph.d. i bæredygtighedspsykologi

Det kan være antallet af nye IT-enheder per medarbejder med henblik på at for længe levetiden af jeres teknologi, eller det kan være forbruget af brændstof per kørt kilometer. Med denne metode bliver det nemmere for virksomheden at opleve gevinsten ved en aktiv indsats, samtidig med at den også kan bruges til tiltag nummer 2.

3. Kan grønne tiltag understøtte kundernes forretning?

Har I kunder, som også er i gang med den grønne omstilling, så brug anledningen til at gå i dialog med dem om, hvordan I bedst kan understøtte deres forretning med implementeringen af grønne tiltag, samt hvilken værdi det repræsenterer. Det kan være med til at knytte kunderne tættere til jer, og samtidig er der mulig hed for at udvikle løsninger, som både økonomisk og klimamæssigt er mere bæredygtige.

– I dag er der eksempler på, at kunder får hentet og leveret varer dagligt – må ske endda flere gange. I mange tilfælde vil det være muligt med større og færre leveringer, som endda giver en øko nomisk besparelse, der eventuelt kan om sættes til kørsel med mere miljøvenlige drivmidler.

4. Udskift materialer med mere miljøvenlige alternativer

Gamle vaner hænger ofte godt fast, og nogle gange kan der være nye og klima venlige alternativer, som virksomheden ikke er kommet i gang med. Skifter I eksempelvis altid dæk frem for at få lagt nye slidbaner på? Køber I altid nye kontor møbler i stedet for genbrug?

– Når man arbejder med denne mu lighed, er det også oplagt at tænke på, om I skal være modige og sætte jer et mål for fremtiden. Det kan eksempelvis være et mål om at køre 10 procent af virksomhedens transport på klimaneutrale drivmidler i 2030, siger Simon Elsborg Nygaard, der omtaler den slags som et »moonshot goal« – selv hvis virksomheden ikke er kommet helt i mål, vil den med stor sandsynlighed have flyttet sig i en positiv retning.

5. Brug grønne initiativer til branding Virksomheder, som opfører sig socialt og klimamæssigt ansvarligt, vil alt andet lige ofte blive foretrukket af eksterne interessenter – uanset om det er po tentielle medarbejdere, der leder efter

– Hvis man eksempelvis bruger metoden med at tælle, veje eller måle dele af sit forbrug, er det muligt at kom munikere ærligt og konkret omkring sin indsats. Man kan også vælge at gennem føre tiltag, som er særligt velegnede til at understøtte virksomhedens brand og kommunikation, men det kan også være andre konkrete tiltag, som temadage el ler indsamling af affald på rastepladser, påpeger Simon Elsborg Nygaard. Han møder med mellemrum virksomheder, som afstår fra at kommunikere bredt ud, da de frygter at blive anklaget for »greenwashing« og ende i en shitstorm.

– Frygten er ofte overdrevet. Når virksomheder kommunikerer ærligt, kon kret og gennemsigtigt, er der sjældent problemer, siger Simon Elsborg Ny gaard, som samtidig minder om, at alle store forandringer også indeholder en læreproces. Mange vil opleve, at noget er sværere end forventet eller måske endda fejlslagne satsninger undervejs, ligesom mange virksomheder for 30-40 år siden oplevede udfordringer med implementeringen af IT-teknologi, men i dag er det en uundværlig del af stort set

Er uddannet inden for erhvervspsykologi og har specialiseret sig inden for psykologi og adfærd i forbindelse med bæredyg tighed, hvilket også var omdrejningspunktet for hans ph.d.

I dag arbejder han som selvstændig virksomhedskonsulent og ekstern lektor ved Aarhus Universitet og er desuden medforfatter til bogen Bæredygtig Business.

SIMON ELSBORG NYGAARD

Vi skal alle tage nogle skridt i en bæredygtig retning

Lene Jæger Klausen Adobe Stock, Blue

At den grønne omstilling er en del af fremtiden, er Mikkel Østergaard Kruse, direktør for Blue Water Shipping Taulov samt Road Operations Denmark, ikke i tvivl om, selvom han oplever, at der kan være en træghed i at få implementeret løsningerne.

– Det er min klare overbevisning, at vi hverken i forhold til vores samfunds ansvar eller forretning kan undgå at arbejde for en mere bæredygtig trans portsektor, siger Mikkel Østergaard Kruse.

Hos Blue Water er det derfor en opgave, som de bruger mange ressourcer på. Derudover ønsker Mikkel Østergaard Kruse også, at branchen skal komme politikerne i forkøbet.

– Det virker ikke altid som om, deres løsninger er rationelle eller gennem tænkte, siger Mikkel Østergaard Kruse, som forudser, at hvis branchen og kunderne ikke selv kommer med løsninger på mere bæredygtighed, så kom mer politikerne med nye, ineffektive regler til sektoren, hvilket kommer til at påvirke hele forsyningskæden.

Blue Water blev etableret som en ambitiøs shipping virksomhed. Siden har Blue Water udviklet sig til en global leverandør af alle former for logistikydelser inden for moderne Supply Chain Management – herunder trans port via vej, sø, luft og bane.

Virksomheden er desuden specialiseret i vindmøllelogistik og leverer også projekttrans porter, havneservicer mv.

Virksomhedens navn: Blue Water Shipping A/S

Etableringsår: 1972

Hovedsæde: Esbjerg +1.800

Kontorer: +65 verden over

Blue Water Shipping er medlem af ITD.

Hele kæden skal være med til at betale Alle vil gerne være en del af løsningen, men meget få er villige til at betale for den. Det er i meget korte træk udfor dringen med implementeringen af mere bæredygtige løsninger, når man spørger Mikkel Østergaard Kruse.

– Vi vil gerne være en del af den grøn ne omstilling – og vi vil også gerne inve stere til en vis grad – men vi har brug for at løse opgaven i samarbejde med alle de led, der er i forsyningskæden, og der støder vi fortsat på mange udfordringer, fortæller Mikkel Østergaard Kruse, som nævner i flæng:

– Usikkerhed om fremtiden, organisa tionsændringer, mulighederne inden for det eksisterende produktionsapparat, fokus på implementering af nye IT-syste mer er alle nogle af de årsager, vi hører, når vi taler om kundernes grunde til ikke at arbejde mere målrettet med imple menteringen af klimavenlige løsninger. Derudover oplever jeg også, at der mangler betalingsvillighed hos mange i kædens sidste led: forbrugerne. Hvis forbrugerne ikke er villige til at betale for implementeringen af mere bæredygtige

løsninger, bliver de ikke implementeret, og der mangler vi nok alle sammen en vis betalingsvillighed, erkender Mikkel Østergaard Kruse med et blik på sine egne private prioriteringer, hvor han efter eget udsagn gør det godt på nogle områder og mindre godt på andre.

– Uanset hvordan vi vender og drejer det, så kan pengene kun bruges én gang, og når vi vælger bæredygtighed til på ét område, er det ikke usandsynligt, vi vælger det fra på et andet.

Find én indsats, og kom i gang Med det sagt så har Blue Water dog på ingen måde givet op i sine bestræbel ser på at indtage en rolle i den grønne omstilling.

– Helt konkret har vi investeret i SpaceInvader, som giver os mulighed for at fylde trailerne bedre, så vi kan have mere gods på de enkelte biler. Vi sam arbejder med vognmænd, som kører på HVO-diesel, og giver derigennem vores kunder mulighed for, at de kan »købe grønne kilometer« på de mere klima venlige biler. Desuden bruger vi mange ressourcer på at have dialoger med

vores kunder og samarbejdspartnere om, hvad der skal til, for at vi kommer videre med den grønne omstilling, siger Mikkel Østergaard Kruse og peger på Blue Water-webinarer som et konkret tiltag med grøn omstilling og logistik optimering på dagsordenen.

– Generelt oplever vi, at det er meget nemt at få dialoger og taletid, når vi henvender os med budskaber om mere klimavenlige løsninger, men at det er svært at få mange af intentionerne omsat til konkrete handlinger og inve steringer. Vores håb er, at vi med vores webinarer kan inspirere vores kunder og samarbejdspartnere til at komme i gang med bare ét tiltag i den rigtige retning, fortæller Mikkel Østergaard Kruse og fortsætter:

– På mange måder er branchen klar. Mange vognmænd er villige til at investere i nye trækkere med mulighed for grønnere drivmidler. Vi er fleksible og kan hurtigt omstille vores forretning til eksempelvis færre leveringer med større volumen, men det hele kræver, at økonomien og forbrugerne støtter op om det.

»Mange vognmænd er villige til at investere i nye trækkere med mulighed for grønnere drivmidler. Vi er fleksible og kan hurtigt omstille vores forretning til eksempelvis færre leveringer med større volumen, men det hele kræver, at økonomien og forbrugerne støtter op om det«

Mikkel Østergaard Kruse, Direktør, Blue Water Shipping Taulov og Road Operations Denmark

Nye kompetencer skal fortsætte væksten

Med sine kun 36 år er Chris Lyman langt fra pensionsalderen. Alligevel fratræder han nu stillingen som direktør for de tre virksomheder, der tilsammen udgør Intercargo Scandinavia A/S for at lade nye kompetencer komme til i familievirksomheden.

Lene Jæger Klausen Hyldager Fotografi, Intercargo

Intercargo Scandinavia A/S har de seneste seks år været ledet af Chris Lyman, den ældste søn af virksomhedens stifter, Thomas Lyman. På den måde er generationsskiftet i virksomheden foregået meget traditionelt. I dag er både Chris Lyman og hans bror medejere af virksomheden sammen med deres far, og virksomheden er således et rigtigt familieforetagende. På trods af det er det ikke et familiemedlem, der fremover skal lede virksomheden.

– Virksomheden er vigtigere end direktørens efternavn og ejerskab. Virksomhe dens behov kommer altid i første række. Det er en del af det DNA, virksomheden er bygget op omkring. I forhold til virksomhedens videre udvikling er det lige nu vores vurdering, at de bedste kompetencer ikke er iblandt os, der er familiemedlemmer og ejere. Derfor overdrager jeg direktørrollen til én, vi mener, der er mere kompetent til virksomhedens nuværende fase, fortæller Chris Lyman om beslutningen. Chris Lyman har ellers ledet virksomheden flot gennem de seneste seks år og en omfat tende modernisering, corona og en kulturændring.

Chris Lyman peger på, at hans ledelse har været præget af optimistiske, handle kraftige og visionære kræfter. En klassisk iværksætter-ånd.

– Sådan er min natur. Men i takt med at vi vækster, bliver det vigtigere og vigtigere, at vi også får implementeret nogle solide beslutningsprocesser og velorganiserede forretningsgange. Det bliver noget af det, Intercargo Scandinavia skal forfine på i de kommende år. Vi er allerede godt i gang, men jeg er ikke den bedste til at implemen tere mere strømlinede forretningsprincipper. Derfor er det det helt rigtige tidspunkt for mig at give stafetten videre, siger Chris Lyman.

Fremover bliver det i stedet Brian Jørgensen, der varetager rollen som admini strerende direktør. Han kom til Intercargo Scandinavia sidste år. Med sig havde han

Chris Lyman, Medejer og tidligere direktør, Intercargo Scandinavia A/S

Intercargo Scandinavia A/S blev grundlagt i 1997 af Thomas Lyman i et samarbejde mellem flere initiativrige branchefolk. I årene der kom, overtog Thomas Lyman gradvist de øvrige ejerandele.

I 2010 kom Chris Lyman ind i virksomheden som speditør. Chris’ lillebror, Mathias Lyman, er også en del af virksomheden og sidder i dag med salg. De to brødre ejer hver 25 procent, mens Thomas Lyman ejer de resterende 50 procent.

Etableringsår: 1997

By: Hadbjerg (ved Hadsten)

Medarbejdere: 60 på hovedsædet i Hadbjerg og yderligere omkring 200 medarbej dere i datterselskaberne i Rumænien og Polen.

Antal lastbiler: Cirka 150 lastbiler – alle med mulighed for temperaturregulering.

Primær godstype: Fødevarer – herunder fersk fisk, frostvarer og mælkeprodukter.

Intercargo Scandinavia A/S er medlem af ITD.

næsten 40 års erfaring fra transport branchen – deriblandt erfaring fra nogle af branchens helt store spillere.

– Jeg er sikker på, at Brian Jørgensen er den helt rigtige til opgaven. Jeg gjorde mig allerede mine overvejelser, da vi ansatte Brian sidste år, men jeg ville gerne lige arbejde sammen med ham, inden jeg præsenterede ham for ideen. I løbet af foråret tog vi de første sam taler, og nu er det altså blevet til en konkret aftale, som alle er glade for, fortæller Chris Lyman.

Fra transport til servicevirksomhed I løbet af den tid, hvor Chris Lyman har siddet i direktørstolen, har der især været fokus på at styrke virksomhedens serviceniveau og samarbejdet med kunderne. Lidt forenklet sagt er virksom heden gået fra at være en transportvirk somhed til at være en servicevirksom hed.

– Vi skal fortsat være dygtige til vores kerneydelse; at bringe godset sikkert og pålideligt fra A til B. Men Intercargo Scandinavia skal også være en partner for vores kunder. I vores branche kon kurrerer man overordnet set på enten at være billigst, på at have specielle kompe tencer og udstyr til særlige nicher, eller på hele pakken af servicer, når kunderne skal have fragtet varer fra et sted til et andet – fra kvalitetskontrol til kommu nikation. Derfor definerer jeg Intercargo Scandinavia som en servicevirksom hed frem for en transportvirksomhed, selvom tingene i vores tilfælde hænger uløseligt sammen, siger Chris Lyman.

Selvom udviklingen fra transportvirk somhed til servicevirksomhed især tog fart, da Chris Lyman overtog rollen som direktør, bygger transformationen på det fundament af principper og værdier, han overtog efter sin far. Og principperne og værdierne skal også fortsætte nu, hvor Chris Lyman ikke længere vil have sin daglige gang i virksomheden.

Der er kun én direktør Selvom Chris Lyman ingen planer har om at lade sig pensionere, mener han, det er vigtigt, at den nye direktør får plads til at indtage sin rolle. Da Chris

KORT OM BRIAN

JØRGENSEN

Brian Jørgensen er oprindelig uddannet speditør og har været i transportbranchen gen nem hele sin karriere, hvor han blandt andet har vare taget flere direktørposter hos blandt andet DSV, Freja og Frode Laursen.

Mens Intercargo Scandinavia indtil nu er blevet ledet af direktører med en optimistisk iværk sætterånd, kommer Brian Jørgensen til virksom heden med et andet fokus på ledelse, processer og analytisk sind.

Lyman blev direktør, gik hans far på pen sion, trådte ud af bestyrelsen og har ikke siden blandet sig i virksomhedens drift og ledelse udover den sparring, Chris Lyman selv har opsøgt. På samme måde vil Chris Lyman nu give plads til, at Brian Jørgensen kan indtage sin nye rolle. Når denne artikel udkommer, befinder Chris Lyman sig derfor efter planen på en båd i Sydøstasien – langt væk fra den daglige ledelse af Intercargo Scandinavia A/S.

– Da jeg kom ind i Intercargo Scandi navia for 12 år siden, oplevede jeg det, som om alles øjne var rettet mod mig. Jeg skulle ikke alene være dygtig, men gerne den dygtigste, og på nogle punkter blev jeg vurderet ud fra min fars billede. Det var muligvis bare noget, jeg bildte mig ind, men jeg tror, at det hører med til at være næste generation i en familie ejet virksomhed. Man får nogle mulig heder, og sammen med dem kommer også et forventningspres, siger Chris Lyman og fortsætter:

– Nu er det så min tur til at sikre mig, at Brian Jørgensens ledelse ikke hele tiden skal måles i forhold til min måde at gøre tingene på. Jeg synes ofte, at man ser virksomhedsejere involvere sig så

meget i virksomhedens daglige drift, at det er svært for en ansat direktør at løse sine opgaver og løfte sit ansvar. Derfor træder jeg helt ud af virksomhedens dagligdag nu. Jeg vil ikke afvise, at jeg måske vender tilbage i en anden rolle om nogle år, for Intercargo Scandinavia er mit hjertebarn, men lige nu tager jeg væk for en tid, fastslår Chris Lyman.

Langsigtet strategi giver resultater Chris Lyman overlader nøglerne til Brian Jørgensen på et gunstigt tidspunkt i Intercargo Scandinavias historie. I 2019 vedtog ledergruppen og bestyrelsen en langsigtet strategi sammen med en kon kret handleplan, som skulle realiseres frem mod 2024. Målet er, at Intercargo Scandinavia fordobler sin omsætning i 2024 sammenlignet med 2019. Midlet er høj service, fleksibilitet og dygtighed samt glade og kompetente medarbej dere.

Selvom der på ingen måde var taget højde for corona i hverken strategien eller handleplanen, viste den overord nede plan sig at være et vigtigt værktøj, da virksomheden skulle styres gennem bølgegangene under corona. Selvom

Chris Lyman gerne vedgår, at en strategi aldrig er bedre end dem, der skal imple mentere den, mener han alligevel, at det er et vigtigt værktøj.

– Da corona ramte, har jeg på trods af strategien både vaklet og ligget søvnløs og tænkt over, om vi gjorde det rigtige. Men vi besluttede i ledergruppen, at vi ikke ville afskedige nogen medarbejdere på grund af corona. Ud fra et kortsigtet, økonomisk perspektiv burde vi have gjort det, da landet blev lukket ned, og omsætningen styrtdykkede. Ingen vidste, hvor længe smittetal og hospitalsindlæg gelser ville holde Europa fast i nedluk ninger og aflysninger. Men vi valgte at fokusere på den langsigtede strategi og fastholde de vigtige kompetencer og gode medarbejdere.

Det viste sig at være den helt rigtige beslutning, og til trods for nedgangen i forbindelse med nedlukningerne når Intercargo Scandinavia alligevel sine strategiske mål.

Chris Lyman ser derfor også dette tidspunkt som det rette til at overlade styringen til en anden.

– Vi er godt i gang med at opfylde målene i den nuværende strategi, så Brian har et godt afsæt at navigere efter på den korte bane. Samtidig er der allerede til næste år udsigt til at arbejde med udviklingen af den næste strategi, siger Chris Lyman. Han forventer, at den blandt andet kommer til at indeholde mere fokus på udviklingen af samarbej det med kunderne og flere grønne tiltag.

– Vi afholder allerede udviklingsmøder og workshops med kunder. Når Inter cargo Scandinavias viden og ekspertise kombineres med indsigt i kundernes forretningsgange og udfordringer, er der ofte mulighed for at finde frem til bedre løsninger. Sammen med en af vores kunder fandt vi eksempelvis ud af, at im plementeringen af modulvogntog både kunne give en CO2-reduktion på 30 pro cent og en økonomisk besparelse. Den slags tror jeg, vi kommer til at se mere af i Intercargo Scandinavias fremtid, uanset hvem der sidder i direktørstolen, slutter Chris Lyman.

NÅR BREDT

UD MED BUDSKABER

Med Lastbilkaravanen har ITD skabt et uni vers, hvor elever i de yngste klasser gennem sang, dans og leg får sat trafiksikkerhed og lastbilernes rolle på skoleskemaet. Målet er mere tryghed og forståelse for lastbiler i trafikken. Som brancheorganisation for den danske vej godstransport har ITD et særligt ansvar for at sikre fokus på trafiksikkerhed.

Derfor rullede Lastbilkaravanen midt i september ud på vejene igen for at besøge skoler rundt om i landet.

Første stop var i Hillerød, hvor ele verne sang og dansede med trafiksik kerhedskampagnens »hovedfigur«, den kvindelige chauffør Magda, i sin velkend te blå kedeldragt. Børnene fik hurtigt fat i sangene, som er lavet på rim og remser og dermed lette at huske.

Nogle af eleverne havde øvet sangene på forhånd, da alt undervisningsmate riale ligger gratis tilgængeligt for alle på lastbilkaravanen.dk.

Eleverne fik naturligvis også mulighed for at kravle op i lastbilen og tjekke last bilchaufførens udsyn fra førerhuset.

De næste dage fortsatte Lastbilkara vanen til Østbirk og Tønder. Kampagnen besøgte i alt tre skoler, hvor der blev delt grønne refleksveste ud til alle eleverne i 1.-2. klasse. Derudover fik eleverne bogen »På tur med Brumbassen« og et bogmærke med gode trafikråd.

De tre vigtigste huskeregler er:

• Bliv foran lastbilen, når du kommer først

• Bliv bagved lastbilen, når den kommer først

• Bliv væk fra lastbilens højre fordæk.

To målgrupper

ITD har to målgrupper for sine trafiksikkerhedskampagner, da der både er et internt branchefokus og et eksternt fokus mod den brede befolkning – især børn, unge og foræl dre. Det betyder, at ITD gør meget ud af at informere og inddrage sine medlems virksomheder, ligesom man har et blik for omverdenen.

– ITD’s kampagner er vigtige og gør en forskel, da de er med til at sikre fokus på trafiksikkerhed både blandt bløde trafikanter, vognmænd og chauffører, og det betyder meget, at medlemsvirk somhederne bakker op ved at stille lastbiler og chauffører til rådighed, så vi kan gennemføre kampagnerne. Fra hele bestyrelsen lyder der en stor tak til dem. Og vi må heller ikke glemme, at kampagnerne er en unik mulighed for at

ITD’s landsdækkende trafiksikkerhedskampagne »Lastbilkaravanen« er kørt i garage efter et travlt år, der udover besøg på skoler har budt på samarbejde med både børnecykelløbet Kids Tour og oplevelsesparken Universe Science Park.

Charlotte Risskov Kræfting Stefan Kragh

synliggøre vejgodstransportens vigtige rolle i samfundet og øge kendskabet til branchen, understreger John A. Skovrup, bestyrelsesfor mand i ITD.

I år har der udover den landsdækkende trafiksikkerhedskampagne på skoler også været samarbejde med Danmarks største børnecykelløb Kids Tour, hvor alt salg af start numre er gået ubeskåret til Børneulykkesfon den for blandt andet at nedbringe antallet af børneulykker i trafikken, samt samarbejde med oplevelsesparken Universe Science Park.

– Det har været lærerigt med nye samar bejdspartnere og at lade Lastbilkaravanen indgå i nye sammenhænge i år. Derfor arbejder vi nu på, hvordan vi kan videreud vikle vores trafiksikkerhedskampagner. Vores formål er fortsat gennem leg og læring at give de bløde trafikanter nogle gode råd om, hvor dan de bør agere i forhold til lastbiler i trafik ken, så vi får spredt det livsvigtige budskab omkring trafiksikkerhed, ligesom vi ønsker at præge chauffører og vognmænd i vejgods transportbranchen, så vi sammen skærper al les opmærksomhed omkring trafiksikkerhed, påpeger Malene Vitus, der er projektleder på ITD’s trafiksikkerhedskampagner.

»ITD’s kampagner er vigtige og gør en forskel, da de er med til at sikre fokus på trafiksikkerhed«

John A. Skovrup, bestyrelsesformand, ITD

Fredsø kører med grønne biler

Det er ikke kun farven på lastbilerne, der er grøn hos Fredsø Vognmandsforretning på Mors. Her har miljøet fyldt stort siden 90’erne, og klimahensyn og vækst behøver ikke modarbejde hinanden.

Hanne Munk Angelina Owino

Benny Nielsen viser vej hen over det 70.000 kvadratme ter store område som Fredsø Vognmandsforretning holder til på. De grønne lastbiler og containere holder på række, og op mod vejen tårner byggeaffaldet sig op, sorte ret i bjerge af træ, bjerge af murbrokker og bjerge af en masse andet.

Benny Nielsen er direktør for Fredsø Vognmandsforretning ApS, som har ho vedkontor tæt ved Nykøbing Mors. Han er tredje generation og vognmand i blodet.

I 2001 overtog han forretningen fuldt ud efter sin far og stiftede også Nordvest Sortering, så virksomheden i dag kører på to ben. Fredsø har omkring 70 last biler og 1.000 containere. Specialet er at køre med bulk, primært i Skandinavien og for industrien. En del af transporten er byggeaffald, som virksomheden selv sorterer og sender til genanvendelse.

Kun omkring 4,5 procent ryger til de poni, og Fredsø Vognmandsforretning er netop særligt kendt for sin grønne profil.

– Vi prøver at være på forkant. Brænd stof og miljø har vi arbejdet intensivt med siden 90'erne. Mange er startet med at kigge på den del for 2-3 år siden, men vi har gjort det i 20 år, siger Benny Nielsen.

Et af redskaberne er overvågning af lastbilerne, hvor chaufførerne får point for deres kørsel. Bilerne er indstillet til højst at køre 82 km/t, og chaufførerne bliver målt på parametre som gennemsnitsfart, opbremsninger, frikørsel og lignende.

– Det er et arbejdsredskab, som vi bruger til at brændstofoptimere. 82 km/t er den fart, du kan trække flest kilometer ud af en bil på et døgn, forklarer han.

Benny Nielsen henter et A4-ark, der viser et gennemsnit for en uge.

– I denne her uge ligger vi på en gen nemsnitsfart på 64 km/t over 106.000

kilometer, og det er virkelig godt, fordi det at spare CO2 er det samme som at spare penge, siger han.

Den grønne fremtid

Når man spørger Benny Nielsen til trans portbranchens grønne fremtid, ryster han på hovedet. Han tror ikke på eldrevne lastbiler. Faktisk tror han ikke, det bliver meget grønnere, end det er i dag med effektive dieselbiler. Men han har ikke meget held med at råbe politikerne op.

– Jeg har sendt oplysninger til både den ene og den anden politiker om, hvor meget CO2 de ville kunne spare fra den ene uge til den anden bare ved at lade bilerne køre med det, de er godkendt til, siger han.

Fredsøs egne beregninger viser en be sparelse på mellem 15 og 20 procent CO2.

– Vi arbejder meget med det her. Hver eneste måling, vi laver, er baseret på

5 millioner kilometer, og de biler, der kører med 60 tons, kører også længst på literen og udleder mindst CO2, siger han og påpeger, at folk ofte ikke tror på den påstand.

– Men det er sådan, fordi lige så snart det går lidt ned ad bakke, så gør vægten, at man får mange frikilometer. Dertil kommer, at du får en helt anden type kørsel – meget mere jævn, siger han.

Og egentlig er ambitionen for Fredsø Vognmandsforretning simpel.

– Vi skal bare være bedst. Sådan er det. Vi skal gøre det, som mange ikke er så gode til. Og vi skal stå ved det, vi lover, både når det kommer til levering, sikkerhed og aftaler. Det behøver ikke være skriftligt – en aftale er en aftale, siger Benny Nielsen.

Virksomheden kører med bulk, primært i Skandinavien og for industrien.

Virksomheden var den første i Danmark til at instal lere alkolåse i alle biler.

Er i dag førende på marke det indenfor transport med containerbiler og tiptrailer.

Fredsø Vognmandsforretning ApS er medlem ITD

Det handler om at finde det rette match

Hvad er det egentlig, der betyder noget, når kunderne laver nye fragtaftaler? ITD har spurgt tre forskellige vognmandskunder, og blandt nøgleordene er serviceniveau, tæt kontakt og punktlighed.

Hanne Munk Hyldager Fotografi

Det kommer nok ikke bag på nogen, at prisen er en væ sentlig faktor, når kunderne jagter nye vognmænd til deres fragtaftaler. Men den betyder ikke alt – langt fra. ITD har bevæ get sig om på den anden side af bordet og talt med en række af vognmandens kunder for at finde ud af, hvad der egent lig skal til for at vinde nye aftaler – og ikke mindst fastholde samarbejder.

Nøgleordene er serviceniveau, tæt kontakt og punktlighed, men i det store hele handler det om at finde det rette match. Sådan ser man i hvert fald på sagen hos fødevarevirksomhederne Pan dalus i Hanstholm og Nordthy i Østerild.

Hos Nordthy, der producerer en lang række fødevarer til detailhandlen, har man netop fra 1. januar i år lavet en ny fragtaftale. Det er ellers ikke noget, virksomheden bruger unødig tid på, for klarer Lars Lukassen, der er den ene af virksomhedens to direktører og ejere.

– Vi har kun en enkelt vognmand til den interne kørsel i Danmark, og så har vi langt hen ad vejen også kun en til det, vi skal have hjem fra udlandet. Det her

med at rode rundt fra den ene til den anden er ikke noget, vi bruger, fortæller han.

Hos Nordthy er fragtaftalerne et- eller toårige. Aftalen med den nye fragtmand kom på bordet, fordi virksomheden, der er i stor vækst, var vokset fra den tidligere aftale.

– Han havde ellers gjort det godt, men jeg vidste godt, hvor udfordringen lå. Derfor var jeg også på udkig efter en, der kunne klare langt det meste selv, men som samtidig var lokal og fleksibel, fortæller Lars Lukassen.

Vognmanden, som fik aftalen, havde været i huset nogle gange, og kendska bet betyder noget for Lars Lukassen og Nordthy.

– Vi lægger vægt på, at fragtmanden er nogenlunde lokalt forankret, så han kan være her i løbet af kort tid, hvis vi får brug for ekstra hjælp. Det kan ikke nytte noget, at man så har en aftale med en virksomhed på Sjælland, fordi prisen er lavere, siger han.

Ifølge Lars Lukassen gør det faktisk ikke noget, hvis prisen er »lidt for høj«, hvis ellers samarbejdet fungerer til perfektion.

– Man må for alt i verden ikke miste kunder på at have problemer med sin fragt. Det er det værste, der kan ske, siger han og tilføjer:

– Så prisen er jo ofte det første pa rameter, man kigger på, men man skal virkelig også huske andre ting som servi ceniveau, informationsniveau, kapacitet, kvalitet, fleksibilitet og lokal forankring, siger Lars Lukassen.

Når kvaliteten er vigtigst Netop lokal forankring betyder også noget for en anden fødevarevirksom hed, nemlig Pandalus i Hanstholm, der leverer fisk i det meste af Europa. Her bruger man ligeledes flere faste, længe revarende samarbejder, men på enkelte transporter kan det også betale sig at »shoppe« fragten.

Og det er jo for at finde de billigste. Men det sker kun, når det ikke betyder så meget, om fragten kommer tidligt om morgenen eller hen på eftermiddagen, siger Morten Lynge Mortensen, der er administrerende direktør ved Pandalus, og tilføjer, at der kan være tale om et læs frostvarer.

»Vi lægger vægt på, at fragtmanden er nogenlunde lokalt forankret, så han kan være her i løbet af kort tid«

Lars Lukassen, direktør, Nordthy

Men oftest er det fersk fisk, Pandalus får fragtet, og så er kvaliteten vigtigere end prisen.

– Det er samarbejdet og kommunika tionen – service og tæt kontakt, vi lægger mest vægt på. Prisen er selvfølgelig ikke ubetydelig, men det er ikke pris frem for kvalitet, siger han.

Lave omkostninger

I Vinderup hos VTI, der producerer limtræ, er behovet et andet end hos fødevarevirk somhederne. I modsætning til Nordthy har VTI samarbejde med 5-8 fragtleverandører ad gangen.

– Vi ønsker for det første ikke at lægge alle æg i en kurv. For det andet er vi nødt til hele tiden at følge med, fordi der sker så meget på fragtmarkedet. Ofte er vi også tvunget ud i en spredning – af hensyn til at have et tilstrækkeligt antal biler, forklarer VTI’s indkøbschef Allan Rasmussen.

Hos VTI fornyer man fragtaftalerne hvert år, og inden aftalerne indgås, sender Allan Rasmussen en fragttender ud til en række udvalgte vognmænd. Den inde holder de forskellige destinationer samt størrelsen på tonnager, der skal fragtes. Dertil kommer virksomhedens procedure, som indeholder en række krav til vogn mændene.

– Selvfølgelig er prisen meget afgøren de, fordi vi skal være konkurrencedygtige over for vores kunder. Vores produkter er jo i gåseøjne ret simpel forædling, så er vi nødt at være skarpe på vores råvarer, produktionsomkostninger og på vores fragtdel, siger Allan Rasmussen.

Men igen er det ikke prisen, der er altafgørende.

– Det er også væsentligt, at vi kan regne med, at når vi laver en aftale, så er bilerne også til rådighed, disponeret til VTI. Og at vognmanden kommer på de tider, som er aftalt – det er utrolig vigtigt, siger Allan Rasmussen.

Den årlige fragttender bliver sendt ud til virksomheder, som VTI allerede har kendskab til, men også til dem, der er proaktive og selv henvender sig i løbet af året.

– Løbende, næsten hver eneste uge, er der nogen, der melder sig på banen og spørger, om de kan være interessante for os. Det kan sagtens være dem, vi væl ger. Også for at forny os lidt. Vi holder ikke nogen ude, hvis de er konkurrence dygtige, siger Allan Rasmussen.

Færre bekymringer Aftalerne bliver netop fornyet for at »hol de kæden stram«, som Allan Rasmussen

siger. Og den del er Lars Lukassen enig i, selvom Nordthy har en helt anden tilgang til fragtaftalerne.

– Jeg har den holdning, at når vi lægger al vores fragt i én kurv hos en dansk vognmand, der kører al vores fragt i Danmark, så stoler jeg også på, at der indbefattet i den pris ligger et serviceni veau, som gør, at man ikke skal bekymre sig om de små problemer i dagligdagen, siger han.

For Nordthy er det vigtigt med klare linjer fra starten, og så må eventuelle udfordringer kunne tages hen ad vejen.

– Selvfølgelig er det vigtigt, at man holder nogle opsamlingsmøder med sin fragtleverandør, så man får belyst de problemer, der eventuelt er. I sidste ende lever vi af, at kunden er tilfreds, siger Lars Lukassen og tilføjer, at det i virkelighe den handler om at finde det helt rigtige match.

Hvis man kan sætte flueben ved de krav, som er vigtige for virksomheden, og man ellers har en god mavefornemmelse, så har man taget et rigtig stort skridt. Så kan man slappe af i hverdagen. Men der er mange aspekter i det, og samarbejdet skal være skræddersyet til de enkelte virk somheder, for der er ingen vognmænd, der er eksperter i det hele, siger han.

Lars Lukassen,

Receptionist med stort servicegen

Hyldager Fotografi MATTHIESEN,

Du arbejder som receptionist i ITD Huset, hvordan er det?

Det er skønt! I receptionen er vi jo ansigtet udadtil og fungerer som bindeled mellem medlemmer, kunder og medarbejdere. Man skal kunne håndtere fortrolighed. Og så skal man have en stor allroundviden om, hvad der sker rundt i organisationen for at kunne fungere i den rolle. For de, der henvender sig, kender ofte kun deres ærinde, men ved ikke nødvendigvis, hvem de skal tale med. Og så er det jo vores opgave at dirigere dem det rigtige sted hen. I receptionen sætter vi en stor ære i at få stillet om til den rigtige medarbejder første gang.

Hvad består dit arbejde af?

Det består af opgaver som telefonpasning, modtagelse af post og kurérfirmaer, intern postomdeling, fakturagodkendelse, fakturering af møder, lave nøglebrikker til nye medarbej dere, modtagelse af gæster, der skal til møder samt booking af lokaler og forplejning. Jeg har et tæt samarbejde med kantinepersonalet i forhold til bestilling af forplejning, da man opbygger erfaring med forskellige menneskers ønsker. Mit arbejde består dog også af at understøtte Kommunikations- og Marketing afdelingen med materiale og kommunikation i forbindelse med kampagner, ligesom jeg servicerer Medlemsservice med at producere mapper med faglig viden som for eksempel foder, APV med videre. Og når pedellen ikke er i huset, forsøger jeg at løse hans opgaver så godt, som jeg nu kan. Det kan være en kaffe maskine, der ikke virker eller lignende. Jeg har også gennem flere år været med, når kampag nen »Lastbilkaravanen« er rundt på skoler for at fortælle om trafiksikkerhed.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?

Den findes ikke. For der er ikke to dage, der er ens. Så jeg ved aldrig på forhånd, hvad jeg møder ind til, men jeg trives med uforudsige lighed og alsidighed.

Hvad hjalp du sidst et medlem med?

At finde frem til den rette medarbejder at tale med om en bestemt udfordring. Jeg spurgte ind til problemstillingen og brugte mit kend skab til organisationen til at guide vedkom mende i den rigtige retning.

Hvad er det sjoveste ved dit job?

Det er helt klart alsidigheden, og at jeg har kontakt med mange forskellige mennesker. Det får jeg energi af.

Hvilke resultater er du glad for at have været med til at opnå det seneste år?

Implementeringen af vores nye telefonsystem og arbejdet med at få det optimale ud af sys temet. Det har været spændende at lære de nye muligheder at kende og samtidig fralægge sig gamle vaner.

BLÅ BOG

Navn: Hanne Matthiesen

Alder: 58 Uddannelse og hvor: Handelseksamen fra daværende Aabenraa Købmandsskole, nuværende IBC Aabenraa, mer konom i internt og eksternt regnskab fra samme uddan nelsessted og ellers autodidakt.

Job/baggrund: Kundeservice og bogholderi har altid været omdrejnings punktet. Seneste job inden ITD var hos GF Busser inden for bogholderi/admini stration kombineret med kundeservice.

Tid hos ITD: 5 år

Arbejdssted: ITD i Padborg

Det vidste du ikke om Hanne: Vi har rejst rigtig meget i Asien, blandt andet Malaysia, Thailand og Bali, men nu har coronasituationen jo sat en stopper for det i en periode. Og så er jeg blevet far mor for første gang for et par år siden, så det er jo det helt store i mit liv nu.