ITD's magasin 05 - 2022

VI HAR ALLE ET ANSVAR

Vognmandsforretningen Silvasti besøger lokale skoler for at tale om trafiksikkerhed.

MANGEL PÅ

ARBEJDSKRAFT

Flere kvinder skal tage en chaufføruddannelse.

DANISH

TRANSPORT AWARD CSR-initiativer blev hyldet ved ITD's medlemsmøde.

TRANSPORT

KOSTER PENGE Fri fragt forsinker den grønne omstilling.

04 \ Transport koster penge, grøn transport koster mange penge 06 \ Nordjysk vognmand tilbyder grøn transport – beskeden merpris skræmmer kunderne 10 \ Flere kvinder skal være chauffører: Vi skal sørge for, at alle føler sig velkomne 14 \ Solidaritet og tålmodighed bliver nøgleord 16 \ Ny strategi har givet eksplosiv vækst 20 \ Vognmænd skal gøre virksomheden attraktiv 22 \ DTA sætter tiltrængt fokus på branchens rollemodeller 24 \ Ingen kan løse opgaven alene 26 \ Vi har alle et ansvar

Teknologi hjælper chauffører og gør trafikken mere sikker

Ansvarlighed er med til at forbedre branchens image

Lastbiler giver syge børn en pause fra hospitalet

Agersted Vognmandsforretning holder på de lokale kunder

Der mangler 425.000 lastbil chauffører i Europa, og tallet vokser

Transportbranchen tilbyder en verden af muligheder

Mød en ansat i ITD-koncernen: Mikkel Bjerregaard Nielsen

»Vi har alle et ansvar for at passe på hinanden«

Ditte Nørager, Administration Manager, Silvasti

NYT OM TRANSPORT OG LOGISTIK

05.2022

Magasin for ITD's medlemsvirksomheder – om og for transportbranchen.

Udgiver

ITD Lyren 1 6330 Padborg Tlf. 7467 1233 CVR: 40 99 09 17

Design & layout

ITD E-mail: magasin@itd.dk Tryk www.strandbygaard.dk

Oplag 3.400 Medlem af Danske Medier Udgives 5 gange om året

Forsidefoto: Hyldager Fotografi

ISSN: 2597-1999

De gode eksempler skal bane vejen

Sammen kan vi nå rigtig langt i vejgodstransporterhvervet. Det er min klare overbevisning efter de første måneder som administrerende direktør i ITD.

Vi har som branche så meget at byde på, og at vejgodstransporten spiller en samfundskritisk rolle må efterhånden stå klart for de fleste.

Derfor var det også skønt at møde så mange medlemsvirksomheder på vores medlemsmøde i oktober, hvor vi fik lejlighed til at netværke og sparre med hinanden og ikke mindst dele de gode eksempler.

Det blev der rig lejlighed til i forbindelse med kåringen af »Danish Transport Award«, hvor alle fem finalister bød ind med meget spændende og meget forskellige CSR-initiativer med fokus på arbejdskraft. Der var ros fra transportministeren over viljen til at skabe et rummeligt arbejdsmarked og åbne branchen op for de menne sker, der kan have svært ved at finde fodfæste. Det kan I læse meget mere om i dette magasin, men I har også selv et ansvar for at dele de gode eksempler med omverde nen.

Vi skal som branche blive bedre til at fortælle de gode historier og komme fordom me til livs. På medlemsmødet blev der givet fine bud på, hvordan man som vogn mand kan gøre sin forretning mere attraktiv – både som leverandør og arbejdsplads. De gode eksempler skal bane vejen og være med til at gøre branchen attraktiv for både eksisterende og kommende medarbejdere. For der er brug for at kunne tiltræk ke og fastholde medarbejdere i en tid med akut arbejdskraftmangel.

I magasinet bringer vi også et tema under overskriften »Transport koster penge«. ITD ønsker at synliggøre, at transport koster penge, og at grøn transport koster man ge penge. Det samme budskab har I derfor også kunnet se i vores øvrige kommuni kation på det seneste.

Udfordringen er blandt andet, at forbrugerne ofte jagter fri fragt, når de handler på nettet. Den ageren kan være med til at skabe en opfattelse af, at man næsten ikke behøver at betale for transport. Og når transport bliver så billigt, skaber det et kapløb mod bunden, som skal stoppes. For kapløbet skader branchen og forsinker den grønne omstilling.

God læselyst

Transport koster penge, GRØN TRANSPORT koster mange penge

Gratis fragt. Fri levering. Forsendelse uden gebyr.

De fleste har efterhån den prøvet at få varer transporteret gratis. Du får muligheden for lige at købe et par ekstra ting, så ordren kommer over et vist beløb, måske 300 kroner. Og vupti, så bliver transporten gratis.

Det er selvfølgelig dejligt for forbruge ren og godt for salget i mange forretnin ger.

Men hvordan kan det egentlig lade sig gøre, at transporten bliver gratis for forbrugeren, når der handles for relativt små beløb, og varen skal transporteres over lange afstande?

For transport er ikke gratis. Det er en ydelse, der kræver, at en lastbil skal ud at køre på vejene; at en chauffør skal sørge for, at det sker sikkert og inden for reglerne – og måske endda om natten. At lagerarbejdere skal finde varen og gøre den klar til afhentning og meget andet.

Transport er blevet for billigt

Det simple svar er, at transporten ef terhånden er blevet så billig, at det kan betale sig for virksomheder at betale transporten for kunden og samtidig tjene penge nok, alene på overskuddet af sit eget produkt.

Men det er et problem, for det giver også forbrugerne en opfattelse af, at man næsten ikke behøver at betale for transport.

Og når transport bliver så billigt, så skaber det et kapløb mod bunden, som er svært at stoppe for den enkelte vogn mand. For hvis han sætter prisen op, så går kunden jo bare til den næste.

Og det kapløb skader branchen og forsinker den grønne omstilling.

Det er vognmandsvirksomheden AVAS fra Aalborg, som ITD-magasinet har snak ket med, et godt eksempel på.

De har i mange år tilbudt grøn trans port for en beskeden merpris. Men mod forventning så er kunderne meget tilbage

holdende med at betale bare en smule ekstra for grøn transport. De vælger det billigste produkt, og det er fossil diesel.

Er det ikke bare markedskræfterne? Man kan spørge, om det ikke bare er en simpel konsekvens af udbud og efter spørgsel. Og jo, det er det nok i sidste ende. Det interessante spørgsmål er; hvad man kan gøre ved det.

Selvfølgelig kan vognmændene blive bedre til at sætte foden ned og kræve den pris, som transporten er værd.

Men hvis man gerne vil have, at den grønne omstilling går hurtigere, end markedskræfterne kan drive det, så er det simple svar, at der skal skubbes på med rammevilkår og støtte, der kan forcere den grønne omstilling.

Afgifter ikke vejen frem Hos AVAS i Aalborg efterlyser man for eksempel langt mere støtte til ellastbiler, ligesom krav til virksomheders CO2-regn

Jan Thane AdobeStock

skab også kan skubbe på udviklingen. Afgifter alene er i hvert fald ikke svaret, hvis man spørger den nordjyske vognmandsforretning.

For en ellastbil koster i dag tre gange så meget som en tilsvarende diesel lastbil. Og grønt brændstof koster næsten det dobbelte af traditionel die sel. Og hvis en vognmand skal installere ladeinfrastruktur til en ellastbil hjemme på matriklen, så er det også en stor udskrivning.

Det kan meget få vognmænd gøre alene.

Ingen har gavn af et presset erhverv Ingen har en interesse i, at et samfundskritisk erhverv som transport bliver presset på prisen fra alle sider, og at rege ringen samtidig kræver, at erhvervet skal gå forrest i den grønne omstilling.

80 procent af alt godstransport i Danmark foregår med lastbiler. Hver dag arbejder de danske vogn mænd med at finde løsninger, der kan bidrage til den grønne omstilling. Og hvis vi skal sætte skub i omstillingen, skal diesellastbilerne skiftes ud med nulemissionslastbiler.

Men det kræver, at kunderne er villige til at betale ekstra for transporten. Og at forbrugerne er klar til at acceptere, at varerne bliver lidt dyrere, når de skal købe ind.

Og det kræver, at politikerne lægger en realistisk plan, der giver vognmændene mulighed for at komme med på den grønne omstilling, og ikke bare på lægger erhvervet en række afgifter, der kun øger omkostningerne ved transport og presser erhvervet yder ligere.

Nordjysk vognmand tilbyder grøn transport

Jan Thane Hyldager Fotografi

I2017 tog AVAS – Aalborg Vogn mandsforretning beslutningen om, at de ville tilbyde et grønt trans portprodukt.

Debatten om klimaproblemet og transportsektorens CO2-udledning havde kørt i mange år, men hos AVAS var man ikke i tvivl om, at problemet kun ville vokse de kommende år.

Derfor var beslutningen egentlig ikke så svær – for hvorfor vente på, at der kom krav om at køre grønt, når man ligeså godt kunne komme i gang og gøre noget godt for klimaet og forretningen.

Det fortæller Helle B. Holm, der er miljøkoordinator hos AVAS, der tilbyder en bred pallette af transportløsninger som kranydelser, asfalt-, container-, element- og særtransporter.

– Vores overvejelser begynder, da man fra EU og politisk side begynder at tale om, at transportbranchen skal sænke CO2-udslippet. Så tænker vi, hvordan pokker gør vi egentlig det? Hvad er der af drivmidler til lastbiler, og hvilke biler er der, som kan hono rere de krav, fortæller Helle B. Holm.

Hvad kan en vognmand gøre?

Det viste sig hurtigt, at de spørgsmål ikke var lige til at finde svar på. For hvad kan en mellemstor vognmand med 125 ansatte og cirka 90 biler egentlig gøre, hvis man vil køre grønt?

Hos AVAS overvejede man blandt andet at investere i el eller gas, men der var alt for mange usikkerheder til, at valget landede på de teknologier.

– Vi startede med at kigge på elbiler i 2017. Dengang talte man om, at alting skulle drives på el, ligesom man stadig gør. Men det er nogle dyrere køretøjer, og det er problematisk at finde infra struktur for tankning af drivmidlerne. Det er det stadigvæk, siger Helle B. Holm, som i 2017 fik udregnet, at hvis AVAS’ kranbiler skulle køre og drives på el, skulle der 12 lastbiler ved siden af til at bære batterierne. Det satte tingene lidt i perspektiv.

– Så kiggede vi på gas, men der løb vi ind i overvejelser om; hvad så når levetiden for køretøjet er ovre? Vi skulle være sikre på, at vi kunne sælge bilen igen, når den var brugt. Og det kunne vi

ikke blive forsikret om. Hvis gasbiler ikke har lige så lang levetid som traditionelle dieselbiler, hvordan ser CO2-regnskabet så ud! Man bliver nødt til at se tingene i LCA-perspektiv, understreger Helle B. Holm.

LCA står for Life Cycle Assessment, og er en model, som ser på produktets samlede påvirkning af miljø og klima.

Skal give reelle CO2-reduktioner Overvejelserne førte til, at AVAS valgte at tilbyde kørsel med HVO. For 2. genera tions HVO-diesel kunne give reelle CO2-reduktioner til kunderne, uden at AVAS for eksempel skulle købe certifi kater på, at der blev rejst skov. Og så krævede det heller ikke usikre investerin ger i nye køretøjer.

»Vi fik et par enkelte kunder, som vælger HVO, men ellers er det ikke det store. Det er ikke det, man vælger efter som kunde. Det kan godt være, man siger man gerne vil, men pengepungen kommer altså først.«

Helle B. Holm, miljøkoordinator, AVAS

– Vi valgte HVO og stillede nogle krav om, at det ikke skulle indeholde palme olie, der var fremstillet ved at fælde regnskov. Det gjorde vi omkring 2019, siger Helle B. Holm.

Siden da har AVAS tilbudt grøn transport med HVO-diesel, der sænker CO2-udslippet med op til 90 procent i for hold til traditionel diesel – typisk for en merpris på cirka 8-10 procent i forhold til kørsel med traditionel diesel.

Timingen var rigtig AVAS' beslutning om at satse på grøn transport i 2017 kunne egentlig ikke være timet bedre.

For det skulle vise sig, at AVAS havde ret i sin forventning om, at den grønne dagsorden kun ville blive større.

Med det såkaldte forståelsespapir fra 2019 lancerede den daværende regering et helt nyt mål om at nedbringe Danmarks CO2-udslip med 70 procent inden 2030. Og målsætningen blev til lov i 2020, da klimaloven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

Og siden da er der landet klimaftaler for stort set alle sektorer i samfundet. For transportsektoren er der blandt an det besluttet en ny kørselsafgift i 2025, ligesom der er besluttet CO2-afgifter og yderligere delmål om at nedbringe CO2-udslippet i 2025.

Men AVAS havde i 2019 ikke konkrete aftaler med kunder om at købe et grønt produkt, kun troen på at det grønne var fremtiden.

– Vi tog beslutningen ud fra en over vejelse om, at det her kommer, også selvom der ikke er nogen, som efter spørger det direkte nu, siger Helle B. Holm blandt andet med henvisning til, at der også var bæredygtigheds krav på vej i byggeriet.

Overraskende få vil betale

Men modsat forventningen fra AVAS, så skulle det vise det sig, at der var overraskende få, der ville købe det grønne transportprodukt, når det kom til stykket.

Og det er til trods for, at AVAS gør en stor indsats for at oplyse om, hvor meget CO2 man kan spare for en relativt lille pris.

– Vi fik et par enkelte kunder, som vælger HVO, men ellers er det ikke det store. Det er ikke det, man vælger efter som kunde. Det kan godt være, man siger, man gerne vil, men pengepungen kommer altså først, siger Helle B. Holm og giver et eksempel.

– Vi har prøvet at give tilbud på at få opgaver, hvor der var en lille merpris for at få det gjort grønt. Det kan være 50-70 kroner for at få tømt en container. Men det er bare mere end, hvad folk vil betale, konstaterer Helle B. Holm.

Kan også forstå kunderne

Der er heller ingen forskel, når AVAS tilbyder det grønne produkt til offentlige selskaber. Og det har overrasket miljø koordinatoren.

HVAD ER HVO­DIESEL?

Kilde:

1.OG 2. GENERATIONS BIODIESEL

Biodiesel kan være fremstillet på basis af raps eller andre planter. Det er det, man kalder 1. generati ons biodiesel. Den er fremstillet af råstoffer, der alternativt kunne have været anvendt til foder eller fødevarer. Biodiesel kan også fremstilles af affald, for eksempel fra slagterier, landbrugsproduktion eller fødevarebranchen. Denne type biodiesel kaldes ofte 2. generations biodiesel, fordi råvarerne ikke kan

– Vi havde forventet, at det offentlige ville købe det grønne produkt. Men det gør de ikke. Det er nogle enkelte virksomheder, som gerne vil, siger Helle B. Holm og fortsætter:

– Jeg tror, det er økonomi. Og så tror jeg ikke, det er brudt helt igennem, at alle skal gøre en indsats for at skære i CO2’en, siger Helle B. Holm, som dog også godt kan se problemet fra kundernes side.

– Langt de fleste kunder forstår jo godt CO2-pro blematikken. Men det er også svært for virksom hederne at vise, hvad de får, hvis de køber grønt. Der kan man typisk bare se, hvor stor en omkostning transporten er for virksomhederne. Men man kan ikke nødvendigvis se, at det er grøn transport, der er købt, hvis de betaler mere end konkurrenten. Det skal omverdenen også forstå, siger Helle B. Holm.

Krav kan være vejen frem Spørger man om, hvad der skal til for at få trans portkøberne til at betale merprisen for grøn trans port, så er der ifølge Helle B. Holm flere muligheder.

En af dem er at stille krav til virksomheders CO2-regnskab, som også inkluderer underleveran dører af transport.

Men branchen kan også blive bedre til at oplyse kunderne om, hvad deres transport koster i CO2 og generelt arbejde for at få det grønne på dagsorde nen.

– Vi skal stadig skubbe på og være med på beatet. For fremtiden kan ikke bygge på HVO. Det er kun et spørgsmål om, hvor lang tid endnu at man kan bru ge affaldet til at producere HVO-diesel. HVO er bare en start på grøn omstilling, siger Helle B. Holm.

Staten må støtte mere Den nuværende energikrise gør ikke situationen bedre, men det skal ikke bremse den grønne om stilling. Tværtimod, så skal der mere støtte til, lyder det fra AVAS.

– Situationen ser ikke god ud, for jeg tror, at kunderne har nok at gøre med at holde skindet på næsen og betale deres egne energiregninger. Så der skal gives mere tilskud. Man kan ikke nøjes med 40 millioner kroner i tilskud til ellastbiler, det er alt for lidt, siger Helle B. Holm med henvisning til den seneste statslige støttepulje til ellastbiler.

Men selvom der har været mindre skub i det grønne tilbud, end AVAS havde forventet, så vil den nordjyske vognmandsforretning fortsætte arbejdet med at få virksomheden omstillet i en grøn retning.

– Vi har sat et mål om, at vi er CO2-neutrale inden 2035, siger Helle B. Holm. Og det mål holder AVAS transport altså fast i.

VED DU, AT

Er du klar over, hvordan varerne kommer frem til hylderne? Eller at en ellastbil koster cirka tre gange så meget som en lastbil, der kører på diesel?

80 procent af alt godstransport i Danmark foregår med lastbiler. Hver dag arbejder de danske vognmænd med at finde løsninger, der kan bidrage til den grønne omstilling. Hvis vi skal sætte skub i omstillingen, skal diesellastbilerne skiftes ud med nulemissionslastbiler.

Men det kræver, at kunderne er villige til at betale ekstra for trans porten. Og at du som forbruger er klar til at acceptere, at varerne bliver lidt dyrere, når du skal købe ind.

Tænk over det næste gang, du shopper i butikken eller på nettet og gør alt for at få gratis fragt.

GRØN TRANSPORT KOSTER PENGE.

Flere kvinder skal være chauffører:

Vi skal sørge for, at alle føler sig velkomne

Undersøgelser udpeger manglen på chauffører som en af de største udfordringer for transportbranchen. Allerede nu begrænser manglen på kvalificeret arbejdskraft væksten i flere virksomheder. ITD arbejder sammen med DEKRA om at få flere til at vælge chaufføruddannelsen – ikke mindst flere kvinder.

Lene Jæger Klausen Søren Eriksen og Hyldager Fotografi

ITD beskæftiger sig med de generel le udfordringer i branchen, og der for har vi i disse år naturligvis fokus på udfordringen med at tiltrække og fastholde flere i branchen og ikke mindst i chaufførfaget. I januar viste en undersøgelse fra ITD, at der mangler 10.000 chauffører alene i Danmark, og da udfordringen er den samme i vores europæiske nabolande, er der nogle løsninger at hente der. Udover den akutte mangel på arbejdskraft er der tillige udsigt til, at problemet vokser sig større i de kommende år, da halvdelen af de aktive chauffører har fejret deres

50-års fødselsdag, og derfor forment ligt vil forlade faget inden for de næste 15-20 år. Det er blandt andet én af de ting, chefen for ITD's politiske afdeling, Henriette Kjær, arbejder med. Og det hele er heldigvis ikke dystert.

– Lige nu er mindre end to procent af chaufførerne i Danmark kvinder. Der er her et stort og uudnyttet potentiale til at tilføre faget den arbejdskraft, vi mangler, siger Henriette Kjær. ITD har tidligere iværksat en undersøgelse af, hvad der skal til, for at flere kvinder får lyst til at vælge faget, så der kan arbejdes målret tet og strategisk med udfordringen.

SKAL DU HAVE EN KVINDELIG CHAUFFØRELEV MED PÅ DEKRAS UDDANNELSE I JANUAR?

Allerede i januar har DEKRA og ITD sat sig for at byde velkommen til en klasse med kvinder.

I skrivende stund er der stadig ledige pladser i klassen, så har din virksomhed en kvindelig elev i kikkerten, er der gode muligheder for at få hende med på holdet sam men med andre kvindelige elever.

Ønsker du yderligere informa tion eller at tilmelde en elev, kan du kontakte Jan Brochdorf på telefon 3163 2815 eller jan.brochdorf@dekra.dk

Uddannelsen begynder mandag den 23. januar 2023.

Kvinder som rollemodeller

Den første forudsætning for at få flere kvinder ind i branchen er, at der bliver uddannet flere kvinder. Derfor har ITD indledt et samarbejde med DEKRA, som er en af de aktører, der udbyder chaufføruddannelsen.

– Vores tanke er at oprette nogle klas ser med mange kvinder, så kvinderne får mulighed for at lade sig inspirere og søge kollegial opbakning hos hinanden, siger Henriette Kjær, som har mødt stor opbakning og forståelse hos DEKRA.

– Vi ønsker grundlæggende, at alle skal føle sig velkomne på vores uddannelser, så hvis vi kan gøre noget i forhold til at møde kvinderne på en bedre måde, er vi meget åbne over for det, siger Anja Brauner-Kristiansen, der er direktør for DEKRA Erhvervsskole, som blandt andet rummer chaufføruddannelsen. De har i flere år været opmærksomme på at sikre, de fysiske rammer er passende.

Det handler blandt andet om, at eleverne har adgang til dametoi letter, kan finde sikkerhedssko i størrelse 36, og at der er arbejdstøj klar, som passer til kvinder. Til gengæld er der ikke ændringer i indholdet i selve uddannelsen.

– De kvinder, vi har på uddannelsen både kan og vil det samme som deres mandlige kolleger. Vi vil muligvis se på, om vi kan tilrettelægge det således, at flere af vores kvindelige undervisere får timer i klassen for at give den nogle gode forbilleder og rollemodeller at spejle sig i, men ellers vil der ikke være noget, som fra vores side adskiller sig fra de øvrige klasser, siger Anja Brauner-Kristiansen, som dog i næste åndedrag påpeger, at eleverne måske alligevel vil opleve, at noget er anderledes:

– Når vi har klasser med flere kvinder, oplever vi, at det gør noget godt ved stemningen. Jeg tror, det skyldes, at det

generelt er godt med forskellighed i fællesskaber, både når det gælder køn, alder, etnicitet, religion og så videre. Derfor er vi også meget positive overfor ITD's ønske om, at vi skal have profileret faget mere over for kvinderne, siger Anja Brauner-Kristiansen og fortsætter:

– Det vil ikke kun være til glæde for kvinderne og andre, som føler sig som en del af en minoritet på uddannelsen. Der er også flere og flere mænd, som ikke gider den grove tone, der kan udvikle sig i nogle meget maskuline fællesskaber.

Familieliv og fragtruter En af de andre barrierer, Henriette Kjær peger på fra ITD's undersøgelse af kvindernes overvejelser af chaufførfaget,

VIDSTE DU, AT ITD OGSÅ BAKKER OP OM DE KVINDELIGE FÆLLESSKABER?

En gang om året inviterer ITD kvinder i transportbranchen til en temadag med henblik på at udveksle erfaringer, etablere fællesskab og inspirere hinan den til at få det bedste ud af deres potentiale i en branche, der traditionelt har været mandsdomineret.

meget fleksible og have lange arbejds dage den ene uge, hvorimod de gerne vil tidligt hjem den næste uge, påpeger Henriette Kjær, som anbefaler, at den dialog om behov og muligheder tages så tidligt som muligt, så hverken arbejdsta ger eller arbejdsgiver bliver skuffede over samarbejdet.

Anja Brauner-Kristiansen bakker op om det budskab og tilføjer, at de dialoger ikke kun er til glæde for kvinderne på arbejdspladsen.

stadig er hverdag på nogle arbejds pladser. Ikke overraskende er det ikke alle kompetente og ordentlige medar bejdere, der vil blive ved med at skulle bevise deres værd og høre på de samme kritiske og useriøse bemærkninger. Det får nogle til at trække sig fra faget. Det er dog heldigvis også en af de ting, vi selv kan gøre noget for at ændre i branchen, fortæller Henriette Kjær, som også peger på, at mange af kommentarerne ikke bunder i andet end lidt kejtethed.

handler om de praktiske udfordringer, der kan være med at kombinere lange arbejdsdage og familieliv.

– Vi kan se i vores analyse, at der er flere kvinder, som falder fra i faget, hvil ket blandt andet skyldes hensynet til et familieliv, siger Henriette Kjær og peger på, at vognmænd her med fordel kan arbejde med planlægningen.

I dag er der mange jobs med lange og skiftende vagter, hvor familierne får det til at hænge sammen med planlæg ning. Det gælder både sygeplejersker, butikspersonale, fabriksarbejdere og chauffører. Det kræver dog ofte, at med arbejderne kender deres arbejdstider et stykke ud i fremtiden, så de har mulig hed for at lave aftaler med bedsteforæl dre og andre om den nødvendige hjælp.

– Langt henad vejen handler det om planlægning og dialog. I dag er der ek sempelvis mange, som deler ansvaret for hjem og børn på en anden måde end tid ligere, ligesom de mange skilsmisser kan betyde, at medarbejdere gerne vil være

– Holdningerne og forventningerne flytter sig generelt på dette område. Flere og flere mænd tager barsel og vil være en del af familielivet på en helt anden måde end tidligere, så den dialog er der ingen grund til at forbeholde kvinderne.

Kvindelige chauffører er populære Lykkes det at få flere kvinder til at vælge chaufførfaget, har det potentiale til at løse udfordringen med arbejdskraft fuldstændigt.

– De vognmænd, vi har kontakt med, er meget tilfredse med deres kvindelige chauffører. De er mindst lige så dygtige som mændene, siger Anja BraunerKristiansen.

Når der alligevel er flere kvinder end mænd, som forlader branchen igen, skyldes det ikke, at vognmændene øn sker at sige farvel til dem, men at tonen i branchen med mellemrum kan blive lidt trættende.

– Undersøgelsen viste også, at dumsmarte og nedladende bemærkninger

Det er derfor heller ikke en opfordring til, at kvinderne skal udelukkes fra de kollegiale fællesskaber. Det er ude lukkende de grove og nedværdigende kommentarer, der skal fjernes.

– Selvom der kan være kommentarer og drillerier, er det ikke noget, som giver anledning til frafald eller mistrivsel på skoleforløbet. Tværtimod synes mange af vores kvindelige elever, at det giver en sjov dynamik, så det er ikke fordi, man skal være bange for at lave lidt sjov, siger Anja Brauner-Kristiansen. Hun mener, at niveauet for drillerierne på uddan nelserne måske har et mere almindeligt leje, fordi der er dygtige undervisere af begge køn.

– Vi har blandt andet en kvinde, som underviser i kørsel med anhænger, så her er kvinderne allerede repræsenteret på en god måde både som faglighed og forbillede, siger Anja Brauner-Kristian sen, som dermed er med til at under strege, at det samme kan komme til at gælde på andre arbejdspladser.

»Vores tanke er at oprette nogle klasser med mange kvinder, så kvinderne får mulighed for at lade sig inspirere og søge kollegial opbakning hos hinanden.«

Henriette Kjær, Chef politisk afdeling, ITD

Vælg Tryg og få ekstra fordele

ITD har en attraktiv aftale med Tryg om forsikringer til medlemmerne. Aftalen giver dig fordele og services, som er med til at gøre din hverdag tryg. Vælg os og få blandt andet:

• Adgang til rådgivere med speciale inden for vognmandsbranchen

• Adgang til særlige fordele og dækninger udviklet i samarbejde med ITD

• Fri adgang til Tryg Lægehotline via Sundhedsforsikring

• NYT: Cyberforsikring (til medlemmer med årlig omsætning på op til 70 mio. kr.)

• Fordelagtige priser på vejhjælp gennem SOS International

• Kompetent skadebehandling fra sværgodstaksatorer og transportspecialister

• Månedsbetaling gennem ITD

• Mulighed for bonus fra TryghedsGruppen - typisk 5 - 8 %

Læs mere på tryg.dk/erhverv/partner/itd eller ring til os på 87 31 87 85

Solidaritet og tålmodighed bliver nøgleord

Den 1. december tiltræder Anne Thyssen som ny chef for ITD Med lemsservice, og det lyser ud af hende, at hun brænder for transport branchen. Hun ser meget frem til at vende tilbage til ITD og hjælpe medlemsvirksomhederne med at udvikle deres forretning.

Charlotte Risskov Kræfting Hyldager Fotografi

Når Anne Thyssen træder ind ad døren hos ITD den 1. december som ny chef for ITD Medlemsservice, vil hun være et velkendt ansigt blandt både kolleger og medlemsvirksomheder.

Hun har nemlig tidligere været ansat i ITD og FDE i knap 16 år. Efterfølgende har hun arbejdet med IT-løsninger til transport hos Multi:IT, ligesom hun har beskæftiget sig med juridisk bistand og andre serviceydelser til transport hos Gure truck. I dag arbejder hun som Operations Manager i Intertek og fungerer som landechef.

Fremover bliver det hendes fornemmeste opgave at sikre ITD’s medlemsvirksomheder den bedste og hurtigste service.

– Min største ambition for ITD Medlemsservice er, at ITD skal være first call. Det skal vi gøre os fortjent til, men jeg ved, at jeg kommer ind til nogle dygtige og dedikerede medarbejdere, pointerer Anne Thyssen.

– Med 700 medlemmer har vi både en mulighed og et ansvar for at drive transportbranchen fremad. Det kræver, at vi prioriterer vores indsats, men samtidig har vi også brug for solidaritet og tålmodighed i medlemskredsen, mener Anne Thyssen.

Data skal dokumentere problematikker

Det handler i virkeligheden meget om at forstå hinandens verden.

– Vi skal involvere os i medlemmernes forretning, og medlemmer ne skal have lyst til at involvere os. Det kan være i sparringsrunder, hvor de kan bruge os. Vi skal jo ikke diktere, hvordan de skal drive deres forretning, men vi vil gerne trækkes med helt ind i maskin rummet og være med til at udvikle. Og så skal vi være gode til at prioritere og dele viden, så vi ser, hvilke problemer der er for de mange, siger Anne Thyssen og understreger vigtigheden af et tæt samarbejde med ITD’s erhvervspolitiske afdeling.

– Vi skal bruge vores data til at kunne dokumentere og have eksemplerne klar. Det er i medlemsservice, vi henter vores »ammu nition«, så vores kolleger i erhvervspolitisk afdeling er velforberedte til møde med politikere. Det er vores ansvar at klæde dem på, så de kan illustrere problematikker over for politikerne, siger Anne Thyssen.

Og da meget lovgivning efterhånden sker på europæisk plan, er der behov for et internationalt udsyn for at kunne klare sig i konkur rencen.

– Transport er jo det mest gennemregulerede erhverv, men det er også derfor, jeg elsker transportbranchen, for man kan ikke tage kreativiteten fra vognmændene. Så den lovgivning, der er, skal passe til vores medlemsvirksomheder. Der skal vi være med til at påvirke lovgivningen, hvis der er noget, der er helt skævt, understreger Anne Thyssen.

Arbejdskraft er det vigtigste indsatsområde Branchens største vækstdræber er mangel på især chauffører. Det sker i en tid, hvor priserne stiger på omkostninger generelt, og ren ten stiger på finansiering.

– Vi skal bruge vores muskler klogt, for som så mange andre bran cher lider også transportbranchen under arbejdskraftmangel. Vi skal åbne alle veje til transportbranchen, så flest mulige får øjnene op for at arbejde i transportbranchen. Det gælder både unge, der skal træffe valg under uddannelse; voksne, der kan skifte karriere på arbejdsmarkedet; og det gælder seniorer, der kan bidrage i forskel ligt omfang. Men vi skal også huske dem, vi allerede har i arbejde med transport! Det er vigtigt at skabe en god arbejdsplads for at inkludere og fastholde medarbejdere, og det gælder naturligvis også for vores medlemsvirksomheder. For vi kan være helt sikre på, at andre fag også vil gøre sig attraktive over for transportfolk, siger Anne Thyssen.

Digitalisering og digitale serviceydelser kommer også til at spille en rolle i fremtiden.

– Branchen rykker sig i en digital retning, så det skal vi naturlig vis også kunne understøtte. Jeg plejer gerne at sige, at den største hæmsko for digitalisering er, at den både skal kunne rulle strømper op og lave kaffe. I stedet vil jeg sige til den enkelte medlemsvirksom hed: Start med at analysere dine udfordringer, og kig på din største udfordring: Hvad vil mine kunder, hvad er mine kundekrav, og hvor får jeg den største gevinst? Og sæt så små projekter i gang, som du skal kunne måle effekten af, lyder det fra Anne Thyssen.

FAKTA OM ANNE THYSSEN

Anne Thyssen er 44 år. Hun har oprin delig en baggrund som korrespondent i engelsk og tysk og en bachelor i sproglig og kulturel kom munikation.

Hun har tidligere arbejdet i både ITD og FDE og undervejs beskæftiget sig med alt fra momsrefusion over teleaftaler og netshop til salg.

Efterfølgende har Anne Thyssen arbejdet med IT-løsninger til transport hos Multi:IT, ligesom hun har be skæftiget sig med juri disk bistand og andre serviceydelser til trans port hos Guretruck.

I dag arbejder hun som Operations Manager i Intertek og fungerer som landechef, indtil hun den 1. december tiltræder som chef for ITD Medlemsservice.

Anne Thyssen kan træffes på amt@itd.dk.

Ny strategi har givet EKSPLOSIV VÆKST

Med sine mere end 40 års virke var System Transport A/S allerede en veletableret virksomhed, da Tony Jakobsen satte sig i direktørstolen i 2017. Med den nye direktør kom også en ny strategi, hvilket har mangedoblet overskuddet på få år.

System Transport har gennem mange år været en stabil virk somhed. Kendt og anerkendt for sin høje service og med særligt fokus på livsstilspro dukter som tøj, accessories, bøger og tilbehør til boligen. Da Tony Jakobsen kom til System Transport, var der derfor mange ting, som han ønskede at bevare.

– System Transport er grundlæggende en servicevirksomhed. Noget af det, kun derne i høj grad sætter pris på hos os, er, at de har en fast kontaktperson. Vi kender

dem og deres forretning, og vi er i stand til at opfylde særlige ønsker og behov, fortæl ler Tony Jakobsen og fortsætter:

– Det er væsentligt, at vi er meget mere end en leverandør. Vi er en samarbejds partner, og sammen styrker vi hinandens forretninger.

Tony Jakobsen havde på forhånd hæftet sig ved System Transports høje leverings sikkerhed, evnen til at pakke kundernes produkter ind efter særlige ønsker samt de tætte relationer mellem kunderne og System Transport.

– System Transport kan klare det hele, siger en stolt direktør.

En stærkere forretning

Men Tony Jakobsen mente også, at der var flere forretningsområder, hvor der var plads til forbedringer, og han så et uforløst potentiale i virksomheden.

– Jeg var overbevist om, at System Transport havde potentialet til vækst, hvis der blev satset mere på forretnings udvikling, salg og ny teknologi, siger Tony Jakobsen. En påstand, som han allerede

Lene Jæger Klausen Hyldager Fotografi

nu har bevist rigtigheden af. Forretningen er blandt andet blevet udvidet med pakkedistribution samt luft-, sø- og togfragt. Der er blevet investeret i mere lagerplads, mere teknologi og flere danske lastbiler.

Samtidig er både omsætning og årsresultat forbedret kraftigt.

Tony Jakobsen kom til System Transport med lang brancheer faring og en gennemtænkt strategi. Han har arbejdet med turn arounds i flere selskaber og lande, og han mente på den baggrund, at der var grund til at tilføre ny energi og kapital til System Transport.

– Jeg var 100 procent sikker på, at dette kunne lykkes, da jeg sammen med Dansk Ejerkapital købte virksomheden, siger Tony Jakobsen.

Analyserede sig gennem nedturen

På trods af Tony Jakobsens erfaring, strategi og grundige forarbejde viste overtagelsen af System Transport sig dog at byde på uforudsete udfordringer. Et hurtigt kig i de offentliggjorte regnskaber viser, at der i 2018 var et underskud på 2 millioner kroner før skat. I 2019 manglede der 6 millioner, da året blev gjort op. En situation som på lang sigt var helt uholdbar.

»Det er i høj grad medarbejdernes fortjeneste, at System Transport i dag er en endnu bedre og stærkere forretning, end da vi overtog.«

Tony Jakobsen, CEO, System Transport A/S

– Når man arbejder hårdt og alligevel taber penge, er det nemt at komme i tvivl, om man har investeret i det rigtige, og om planen nu også holder. Samtidig bliver samarbejdet med banken og investorerne også en helt anden opgave, siger Tony Jakobsen. Han lægger ikke skjul på, at det var en hård tid, men når han kigger tilba ge, kan han se, at hans erfaring gav ham den vedholdenhed og det strategiske fo kus, som kunne hjælpe System Transport.

– Vi holdt fast i den overordnede retning for System Transport, men ana lyserede samtidig på alle vores aftaler, aktiviteter og hver eneste kunde for at finde ud af, hvor pengene blev tabt, og hvad der skulle til for at vende udvik lingen. Vi fik taget alle de nødvendige skridt, og så begyndte det at vende, fortæller Tony Jakobsen.

I 2020 viste resultatet sig. Der var igen sorte tal på bundlinjen, og i 2021 levere de System Transport et rekordresultat med mere end en firdobling af resultatet før skat.

– Det er i høj grad medarbejdernes fortjeneste, at System Transport i dag er en endnu bedre og stærkere forretning, end da vi overtog. De har holdt modet og kvaliteten af System Transports services oppe – også mens det var svært.

Strategiske investeringer

Én ting, der hurtigt falder i øjnene, når man ser på System Transports udvikling i de senere år, er, at virksomheden på trods af det økonomiske underskud blev ved med at udvide forretningen og investere i den fremtidige vision. Blandt andet etablerede de i 2019 en ny kunde serviceafdeling.

– Dels ønskede vi, at System Transport fortsat skulle være kendt for sin høje service, og dels ønskede vi, at System Transport skulle vækste. Væksten skulle både komme ved at varetage flere opgaver for vores eksisterende kunder og ved at få flere nye kunder ind i vores portefølje. Skulle det lykkes, var det nødvendigt at investere i en passende

System Transport blev grundlagt som en ejerledet virksomhed i 1979. I forbind else med et generationsskifte overtog Tony Jakobsen og Dansk Ejerkapital A/S i 2017 virksom heden med henblik på at udvikle forretningen inden for alle de eksisterende forretningsområ der: Lager, plukning og pakning, distribution og transport.

I dag tilbyder System Transport desuden også langdistancetrans port med fly, skib eller tog samt fortoldning.

I 2022 har de desuden tredoblet antallet af danske lastbiler gennem opkøb af Videbæk Spedition og Transport ApS – bedre kendt som VST.

Etablerings år: 1979

Afdelinger: Herning, Hornsyld, Taulov, Roskilde, Køge og Polen.

Medarbejdere: 235 fordelt på 6 afdelinger.

Antal lastbiler: 27 på danske plader samt 28 lastbiler i Polen.

Primær godstype: Livsstilsprodukter som tøj, boligtilbehør og produkter til personlig pleje.

System Transport A/S er medlem af ITD.

forøgelse af kapaciteten. Derfor var det på trods af underskuddet både rigtigt og vigtigt fortsat at investere i forretningen, fortæller Tony Jakobsen, som kan se, at afdelingen med kundeservicen i dag udgør en væsentlig konkurrencefordel i den samlede forretning.

Og det er blevet til en hel del flere investeringer. Udover oprettelsen af en kundeserviceafdeling, som har styr ket servicen og kommunikationen til kunderne, har System Transport også udvidet med lagerkapacitet fire steder i Danmark og udvidet kapaciteten i Polen med knap 2.000 procent. Derudover er der som tidligere nævnt blevet inve steret i flere lastbiler, moderne IT og teknologi.

– Fordi vi havde analyseret alle dele af forretningen, vidste vi, at det var fornuftige investeringer. Selvom det er svært at bruge penge på et tidspunkt,

hvor der er underskud i den samlede forretning, kan nye investeringer være det mest fornuftige i forhold til at vende den negative udvikling.

Klare forventninger styrker teams

At det lykkedes at vende udviklingen og få genskabt en sund forretning bygger dog ikke kun på strategiske investe ringer men også på at have de rigtige medarbejdere. Det er i hvert fald Tony Jakobsens vurdering. Derfor har han i de seneste år sat fokus på at arbejde med virksomhedens værdier og medarbejder nes trivsel.

– Jeg vil gerne give mine medarbejdere klare forventninger til mig, ligesom de skal vide, hvad jeg forventer af dem. Jeg ser det som et bidrag til arbejdsglæden. Når vi alle yder det, der er behov for, bli ver System Transport en succes, og alle vil gerne være en del af en succes.

Derfor holder Tony Jakobsen hvert kvartal et møde, hvor alle medarbejdere får en status på »vandstanden i bade karret« – hvilket er information om alt fra økonomi til udviklingsprojekter og udfordringer.

– Det handler om, at vi skal vide, hvor vi har hinanden. Jeg vil eksempelvis gerne have, at vi tager hensyn til hinan den, men jeg er også meget tydelig om, at hensynet ikke må blive så stort, at vi ikke er 100 procent ærlige. Jeg forventer, at vi fortæller hinanden tingene på en respektfuld måde, men vi skal samtidig kende til det hele, så vi kan agere bedst muligt, når der er udfordringer eller muligheder. Alle i System Transport kan komme ind på mit kontor, hvis der er noget, de mener, vi kan gøre bedre. Jeg forpligter mig også til at være åben og ærlig over for organisationen. Både om det, der går godt, og om de udfordringer, der skal løses, siger Tony Jakobsen. Han ved godt, at det ikke er alle, der trives, når en organisation gennemgår store forandringer.

– Når en virksomhed skal på udvik lings- og vækstrejse, er det helt naturligt, at der er nogle medarbejdere, som ikke kan se sig selv i alt det nye. Det skal man have respekt for – også når det betyder, at man skal tage pænt afsked med hinanden. Ligeledes er der jo også medarbejdere, som ikke har lyst til at blive i en organisation, som ikke udvikler sig. En strategi skal ikke styres af, hvad medarbejdere har lyst til. Men når det er sagt, så mener jeg også, at det er meget vigtigt, at man som leder gør sig umage for at sælge de nye idéer og muligheder ind til medarbejderne, så de har lyst til at være med på rejsen, siger Tony Jakobsen.

Med alt det, der er sket de seneste 4-5 år i System Transport A/S, er det svært ikke at blive nysgerrig på, hvad de næste 4-5 år skal byde på, men på det punkt er Tony Jakobsen ikke så meddelsom.

– Der er planer, men ikke nogen, jeg vil offentliggøre lige nu. Man kan følge med i dagspressen og på vores hjemmeside, slutter han hemmelighedsfuldt.

Vognmænd skal gøre virksomheden attraktiv

Der var stor tilslutning, da ITD holdt sit årlige medlemsmøde på Hindsgavl Slot i Middelfart. Op mod 200 deltagere lyttede med på de spændende indlæg under overskriften »Attraktiv for kunder og medarbejdere«. Transportminister Trine Bramsen havde ros til transporterhvervet.

Charlotte Risskov Kræfting Hyldager Fotografi

Selv om det var midt i valgkam pen, lagde transportminister Trine Bramsen vejen forbi ITD’s medlemsmøde i oktober. Her stod transportministeren for at overrække priser i forbindelse med Danish Transport Award, hvor ITD denne gang hyldede CSR-initiativer med fokus på arbejdskraft.

Transportministeren fik også lejlighed til at give sit syn på branchen, og hun var fuld af lovord i forhold til vejgodstrans portens samfundskritiske rolle og viljen til at tage ansvar.

– I er en afgørende del af forsynings sikkerheden. Hvis der var nogen, der var i tvivl om jeres vigtighed inden de seneste års kriser, er de det ikke mere. Samtidig har jeg oplevet, at der er en stor grad af rummelighed hos jer i forhold til at skabe plads til medarbejdere, der har svært ved at finde fodfæste. Stor respekt for jeres

erhverv, og tak for samarbejdet, lød de rosende ord fra transportminister Trine Bramsen, der også berørte den grønne omstilling af transporten.

– I vil være en del af fremtiden og er parate til at investere i nye teknologier og løsninger. Det er ladeinfrastrukturen, der skal bane vejen for den grønne omstilling, ligesom længere lastbiler er en anden mulighed, pointerede Trine Bramsen.

Transportministeren blev undervejs konfronteret med det omfattende bødekatalog, der eksisterer på vejtrans portområdet, og blev sendt afsted med en klar opfordring til at arbejde for færre bødetyper.

Sæt CSR på dagsordenen

Op mod 200 deltagere var med på med lemsmødet, som blev afviklet på Hinds gavl Slot i Middelfart under overskriften »Attraktiv for kunder og medarbejdere«.

– Vores medlemsmøde er en god anledning til at hente inspiration og faglig sparring, samtidig med at det er en gylden mulighed for at styrke netværket i branchen. For i en tid med arbejdskraft mangel, stigende omkostninger, inflation og krig i Ukraine er det vigtigere end nogensinde, at vi som vognmænd ser på, hvordan vi hver især kan gøre vores forretning attraktiv – både som leveran dør og arbejdsplads. Det handler om de sociale, miljø- og klimamæssige aftryk, man sætter på samfundet, lød det fra ITD-formand John A Skovrup.

Lastbilmagasinets chefredaktør, Ras mus Haargaard, styrede medlemsmødet som moderator og sikrede en god debat. Først var det Lars Kristensen, direktør i Thortrans, og Marianne Frank, chefkon sulent i ITD, der var på scenen for at for tælle om, hvordan man kommer godt i gang med CSR-arbejde i sin virksomhed.

– Når vi hjælper virksomheder med deres CSR-arbejde, begynder vi med at kortlægge virksomheden og kigge på, hvilken indflydelse virk somhedens interessenter har, og hvilken indflydelse virksomheden har på sine interessenter. Det gælder om at finde den røde tråd, der passer med virksomhedens værdier, så man fremstår seriøs, trovær dig og transparent omkring det, man gør, påpegede chefkonsulent Marianne Frank fra ITD.

– Det er vigtigt at kigge på hele værdikæden, og hvilke krav der bliver stillet. Det kan være, man kommer under pres fra kunder, leverandører eller banker. Eller det kan være krav fra nuværende eller kommende medarbejdere. Det kan også være investorer, der stiller krav til bæredygtige investeringer. Man skal sætte sig nogle mål og finde nogle målbare metoder, så man kan måle effekten, og ledelsen skal prioritere det, opfordrede ITD-chefkonsulent Marianne Frank.

Affaldstræ blev til paller

For Thortrans og direktør Lars Kristensen begyndte CSR-arbejdet for alvor for ti år siden, hvor man sad med store affaldsregninger, primært på grund af store mængder affaldstræ.

– Vi ville være affaldsneutrale og begyndte at arbejde med genan vendelse og kildesortering. Vi fandt ud af, at vi kunne genanvende træ og lave paller ud af det, men træ er kun én ting. I dag genanvender vi alt, fortalte direktør Lars Kristensen fra Thortrans.

For siden har CSR-arbejdet grebet om sig. Man har blandt andet opfundet en onlineplatform kaldet CEMS – carbon equity manage ment solutions – til at håndtere CO2-besparelser. Systemet, der også kan benyttes af andre, er baseret på blockchainteknologi og kan omdanne data til et digitalt certifikat.

– Vores CSR-aktiviteter og vores platform er med til at fastholde nogle kunder, som ellers ikke ville vælge os. Så jeg vil opfordre andre til at tage fat. Vognmænd er kreative mennesker, og når de først kan se resultatet af deres indsatser, så får de mod på mere, mente direk tør Lars Kristensen fra Thortrans.

Arbejdet skal give mening Herefter debatterede Helene Riis Lindholm, direktør i Krifa, og Poul Erik Pedersen, overenskomstchef i ITD Arbejdsgiver, hvordan man kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere med andet end løn. Det kræver blandt andet, at arbejdet føles meningsfyldt for den enkelte, ligesom god ledelse spiller en stor rolle.

– At man behandler medarbejdere med respekt, giver dem aner kendelse og medbestemmelse. Ofte er det jo dem, der ved bedst, hvad der skal til for at udføre en opgave. Vi har alle brug for at høre og mærke, der bliver sat pris på os for at gå glade og motiverede på arbejde. At italesætte over for chaufførerne at de er med til at binde samfundet sammen og spiller en stor rolle. Mestring er vigtigt. Det handler ikke om at sende alle på efteruddannelse, men at se den en kelte medarbejder, påpegede Krifa-direktør Helene Riis Lindholm, der til gengæld ikke nødvendigvis så lange arbejdsdage som et problem i relation til trivsel. – Fra vores tidligere trivselsundersøgelse af branchen kan vi faktisk se, at arbejdstiden ikke betyder noget i forhold til, hvordan man trives. Tværtimod viser den, at man i branchen har en høj arbejdslyst, på trods af at man arbejder mange timer. Omvendt er branchen nok også nødt til at tilbyde både færre timer og mere fleksibilitet, hvis man vil være i stand til at tiltrække både yngre medarbejdere og

medarbejdere fra andre brancher. Og det er nødvendigt, når vi kan se, hvor mange chauffører der er over både 50 og 60 år. Der er en kraftig underrepræsentation af folk mellem 30 og 50 år i branchen i forhold til hele arbejdsmarkedet. Så hvordan får vi dem, der ikke allerede er i branchen, til at synes, den er attraktiv, spurgte Krifa-direk tør Helene Riis Lindholm.

Poul Erik Pedersen, overenskomstchef i ITD Arbejdsgiver, mente ikke, at der var én løsning, der passede til alle transportvirk somheder.

– Der er stor mangfoldighed blandt virk somhederne, så der er brug for fleksibilitet, for det, der kan være et gode for én chauf før, er det måske ikke for den næste. Nogle virksomheder er lykkedes med at planlægge en ugentlig fridag, men det er jo den enkel te virksomhed, der skal se, hvad der passer til virksomheden og dens medarbejdere. Og så skal der arbejdes med fordomme, og vi skal fortælle de gode historier fra branchen, mente overenskomstchef Poul Erik Peder sen fra ITD.

Efter de faglige indlæg var der tid til god mad og hygge, hvor der blev talt videre om de gode idéer rundt ved bordene, inden politisk kommentator og adm. direktør i tænketanken Kraka, Peter Mogensen, gik på scenen. Han rundede aftenen af med en skarp og humoristisk analyse af den aktuelle, politiske situation i Danmark på et tidspunkt, hvor valgkampen var på sit højeste frem mod folketingsvalget.

DTA sætter tiltrængt fokus på branchens rollemodeller

De gode historier og det brændende engagement skal have meget mere plads i den offentlige debat om transportbranchen. Det mener Lene Hjorth, der er en af Danmarks mest markante aktører indenfor CSR og bæredygtighed. Som jurymedlem ved uddelingen af Danish Transport Award 2022 har hun været med til at vurdere de nominerede virksomheder.

Det er slående, at en branche, der står overfor så mange udfordringer, finder overskuddet til at arbejde enga geret og helhjertet med CSR, lyder den første umiddel bare vurdering fra Lene Hjorth, som har arbejdet med CSR og bæredygtighed i mere end 30 år. Derfor kan hun heller ikke lade være med at bemærke den seriøsitet, der er i alle de nomineredes indsatser.

– Gennem tiderne har jeg set en del brancher, der har været mere optaget af, hvad de kunne kommunikere ud, end hvad de faktisk udrettede. I transportbranchen lader det til at være omvendt. Der bliver gjort nogle virkeligt fine tiltag, men de bliver slet ikke kommu nikeret nok, siger Lene Hjorth. Derfor er hun glad for at være med til at skabe opmærksomhed og hædre nogle af branchens fyrtårne i forbindelse med Danish Transport Award 2022. Hun håber, at op

Lene Jæger Klausen Hyldager Fotografi

mærksomheden vil få flere til at fortælle de mange gode historier, og dermed gøre branchen til et mere anerkendt og attraktivt valg.

– Del nu jeres gode historier. Brug sociale medier, og lav små film om jeres arbejde, så I kan være forbilleder for andre og tiltrække mere arbejdskraft til branchen. Transportbranchen skal ikke acceptere at ligge i skjul og gemme sig. I er så seje og livsnødvendige for, at vores samfund kan hænge sammen. Så kom frem fra skjulet, og fortæl om jeres arbejde, siger Lene Hjorth, der mener, at det bliver endnu vigtigere i fremtiden, at man ikke alene gør det godt, men også siger det højt:

– Tiltag inden for CSR og bæredygtig hed bliver et langt større konkurrence parameter både i forhold til at tiltrække arbejdskraft og tiltrække kunder. De virksomheder, som i år er nomineret, er gode rollemodeller for de aktører, som endnu ikke har taget disse dagsordner til sig, siger Lene Hjorth og peger på, at den forskellighed, der er blandt kan didaterne, giver inspiration til mange forskellige indsatser inden for social ansvarlighed.

– Store og små virksomheder har for skellige muligheder og barrierer. Årets kandidater viser tydeligt, at dette er en dagsorden, hvor alle har mulighed for at være med, og at der er mange forskelli ge måder at arbejde med social ansvar lighed på, uden det bliver udvandet eller irrelevant. Det har været en fornøjelse at bidrage til, slutter Lene Hjorth.

»Det er en kæmpe anerkendelse. De første reaktioner fra vores medarbejdere er stolthed og lyst til at fortsætte arbejdet, og det bliver også det, vi vil bruge denne pris til; at minde os selv om at de mange indsatser gør en forskel, og at vi skal fortsætte arbejdet. Det er nok det vigtigste, jeg synes, vi alle kan tage med os fra dette års

Danish Transport Award: Det nytter noget, når vi gør noget.«

HER ER ÅRETS VINDERE AF DANISH TRANSPORT AWARD 2022

Der var fest og farver, da vinderne af Danish Transport Award 2022 blev kåret den 12. oktober.

1. pladsen: Jørgen Jensen Distribution A/S Jørgen Jensen Distribution får især ros af Lene Hjorth for at arbejde målrettet og strategisk med social ansvarlighed og trivsel, så indsat sen i dag gennemsyrer hele organisationen.

Under mantraet »Mennesker først« har virk somheden siden 2021 vist, at social ansvar lighed giver gevinster for både de enkelte medarbejdere, organisationen og bundlinjen.

– Det er en meget gennemført og helstøbt indsats, som også har skabt nogle fine og målbare resultater. Jørgen Jensen Distributi on har vist, at en god CSR-indsats får social ansvarlighed og forretningsudvikling til at gå hånd i hånd. Jeg vil gerne opfordre dem til at kommunikere det mere effektivt, for de for tjener at få mere god omtale ud af det flotte arbejde, siger Lene Hjorth.

2. pladsen: Tonny's Kran Service Esbjerg Tonny's Kran Service Esbjerg bliver belønnet med 2. pladsen for sin imponerende evne til at se den enkelte medarbejders kompetencer, personlighed og udfordringer samt at tilpasse arbejdet, så det passer til medarbejdernes ressourcer. Derudover får Tonny's Kran Ser vice Esbjerg ros for at give flere en chance for at opleve glæden ved at have et arbejde.

– Det er en meget helhjertet indsats, hvor Tonny formår at bruge sit kendskab til med arbejdernes situation som fundament for arbejdet med CSR. Det er jo ikke den største case blandt de nominerede, men Tonny's Kran Service Esbjerg formår at gøre en stor forskel for de enkelte medarbejdere, samtidig med at virksomheden som helhed lykkes med at have knap en tredjedel af sine medarbejdere ansat på særlige vilkår. Det er rigtig godt gået, siger Lene Hjorth.

3. pladsen: Dantra A/S

En hel perlerække af forskellige initiativer og samarbejder giver Dantra et meget bredt per spektiv inden for social ansvarlighed og en flot tredjeplads. Dantra samarbejder således både med jobcentret, støtter velgørende formål som eksempelvis den lokale idrætsforening og Kræftens Bekæmpelse, ligesom de hjælper med at undervise børn i trafiksikkerhed.

HVAD STÅR CSR FOR?

CSR står for Corporate Social Responsibi lity. CSR handler om at tage et samfunds ansvar og udvise social ansvarlighed.

– Jeg håber, at andre vil lade sig inspirere af, hvor meget man kan udrette, når man indgår i nogle gode partnerskaber. Det har de været dygtige til hos Dantra, og det giver dem også gode muligheder for at dokumentere og kom munikere deres indsats, siger Lene Hjorth.

Dan Borg, direktør, Jørgen Jensen Distribution A/S

INGEN KAN LØSE OPGAVEN ALENE

Uanset hvem du er, så træder du ind i et særligt fællesskab, så snart du forlader dit hjem. Et fællesskab vi kalder trafikken. Det er i hvert fald sådan, Karina Petersen, vicedirektør i Rådet for Sikker Trafik, ser det. Derfor ser hun også trafiksikkerhed som et fælles ansvar mellem alle, der færdes på vejene.

Selvom de fleste mennesker er venlige, ansvarlige og intelligente, så har de fleste af os med mellemrum en adfærd, som kan sætte det hele over styr i et uopmærksomt øjeblik. Ikke mindst når vi færdes i det store fællesskab, vi kan kalde for trafikken. Det kan være børnehaven, der ringer; en sms vi har ventet på; eller et møde som vi bare ikke vil komme for sent til. Eller det kan være en dårlig nats søvn, som gør det svært at være 100 procent fokuseret på omgivelserne.

– Hvis vi ikke er meget opmærk somme og bevidste om vores hjernes automat-reaktioner, kommer vi nemt til at bedrage os selv og lave en lille und tagelse eller undskyldning for at gøre noget, vi egentlig godt ved er forkert, siger Karina Petersen, der er vicedirek tør i Rådet for Sikker Trafik.

Måske kender du også selv nogle af undskyldningerne: »Det er meget vigtigt«. »Trafikken glider fint, så jeg kan godt lige hurtigt tjekke telefonen«. »Det er kun lige denne ene gang, jeg gør det. Jeg gør det ellers aldrig«. Den slags lok

kende sætninger lyder inde i hovedet på masser af mennesker, som befinder sig et eller andet sted i trafik-fællesskabet.

– Tidligere var fart den største årsag til ulykkerne, men nu har uopmærk somhed og manglende orientering overhalet den. Det tror jeg, at der er flere årsager til. Teknologien bliver mere og mere udbredt. Vi er fascinerede af alle de muligheder, den giver os, og så er vi ikke opmærksomme på, hvordan vores hjerne kan finde på mange undskyldnin ger og undtagelser, når den vil lokke os til en adfærd, som vi ellers har besluttet os for ikke at have. Det er derfor, at det kan være effektivt at lægge sin mobiltele fon i bagagerummet, for så bliver vi ikke fristet, hvis der tikker en sms ind, eller for eksempel benytte flymode, for så bliver man slet ikke forstyrret, siger Karina Petersen.

Ifølge undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik kan mere end halvdelen af alle trafikulykker undgås, hvis vi alle over holder reglerne og er opmærksomme i trafikken. Opmærksomhed og overskud er ifølge Karina Petersen noget af det vig tigste, vi kan tage med os ud i trafikken.

Kampagner øger bevidstheden Generelt er problemet ikke, at trafikan ter ikke kender reglerne. Problemet er at fastholde fokus på, at de er vigtige og relevante.

– Derfor er det også vigtigt, at vi hele tiden finder nye måder at kommunikere de samme budskaber på. Det gælder om at finde ud af, hvad de forskellige grupper af trafikanter bliver motive ret og påvirket af, når vi skal ændre adfærden i en mere sikker retning, siger Karina Petersen, og hun roser i den forbindelse ITD for at bidrage med kampagner, som passer til forskellige aldersgrupper. Når der hvert år kom mer lastbiler ud på skolerne og med musik, sang, opgaver og en tur ind i førerhuset, viser de nye skolebørn, hvor svært det er at se en trafikant ved siden af højre forhjul, giver det børnene gode forudsætninger for at huske reglerne fremover.

– I dag har vi næsten ingen alvorli ge ulykker med små børn i trafikken, hvilket siger meget om den indsats forældre, skoler og undervisningsindsat ser yder. Det er så vigtigt, at vi får givet

Lene Jæger Klausen

Rådet for Sikker Trafik

børnene nogle gode vaner og fastholder dem, siger Karina Petersen, som samtidig peger på, at sikkerheden i bilerne, politiets indsats og en bedre infrastruktur også bidrager til, at der bliver færre og færre ulykker i trafikken.

Der, hvor risikoen for at komme galt af sted, er størst, er, når børnene bliver til unge teenagere. Ifølge Karina Petersen er der flere årsager til det. Dels bliver børnene så store, at de ikke længere følges med forældrene i trafikken. Dels er de unge et sted i deres udvikling, hvor hjernen er dårlig til at risikovurdere situationer. ITD lancerede derfor i 2016 en kampagne henvendt til denne alders gruppe. Kampagnen »Hovedet med i trafikken« er udviklet til at få de unge til at tænke og tale om de forskellige risici i trafikken, og det er ifølge Karina Peter sen nogle af de ting, der skal til for at få de unge til at passe bedre på sig selv. – Dels kommer kampagnen på et relevant tidspunkt i de unges udvikling,

og dels får kampagnen de unge til at arbejde med emnet i længere tid. Det er en af de ting, der er brug for i denne aldersgruppe. Når de unge tænker sig om, taler med hinanden og forholder sig refleksivt og følelsesmæssigt til trafiksik kerheden, ved de ofte godt – ligesom alle os andre – hvad der er det rigtige at gøre i mange situationer, siger Karina Peter sen. Hun er ikke i tvivl om, at de mange indsatser og kampagner har en effekt.

– Da jeg begyndte i Rådet for Sikker Trafik i 2003 var der mere end 600 mennesker, som døde i trafikken hvert år. Det tal var i 2021 nede på 130. Det skyldes ikke alene kampagner for trafik sikkerheden, men vores undersøgelser viser, at kampagner har en væsentlig effekt, siger Karina Petersen og slår samtidig fast, at det er vigtigt, at mange forskellige aktører bidrager til arbejdet med at højne sikkerheden for alle parter i trafikken.

– Ingen kan løse opgaven alene.

ITD’S KAMPAGNER FOR TRAFIKSIKKERHED

ITD afholder hvert år to kampagner for trafiksik kerheden, hvor målet er mere tryghed i trafikken for store og små:

Lastbilkaravanen – er målrettet elever i indskolingen. Hvert år bidrager forskellige medlemmer med at opstille lastbiler, som skolebørnene kan prøve at komme ind i, ligesom de kan se den kritiske zone, som er foran højre fordæk, som man skal holde sig væk fra. Det er her, højresvingsulykkerne sker. Desuden får børne ne mulighed for at synge med »Magda«, læse en bog om trafiksikkerhed, få en refleksvest, og skolen får adgang til forskelligt undervisningsmateriale.

Hovedet med i trafikken – er målrettet elever i udskolingen. Eleverne skal også op i en lastbil, og de bliver undervist i, hvordan de undgår at tage chancer i trafikken. Derudover skal eleverne optage deres egen film om trafiksikkerhed, som viser vigtigheden af at bruge cykelhjelm samt vigtigheden af at undgå lastbilens højre forhjul. Ønsket er, at andre unge også ser filmen og får den livsvigtige viden.

Rådet for Sikker Trafik er en privat sammenslutning af myndigheder og lands dækkende organisationer.

Rådet for Sikker Trafik har rødder tilbage til 1930’erne og har siden sin grundlæggelse haft til formål at fremme færd selssikkerheden.

I dag består sammen slutningen af 47 med lemsorganisationer, her under ITD, og beskæftiger 30 medarbejdere.

Vi har alle et ansvar

Vognmandsforretningen Silvasti i Fjerritslev, har en lang tradition for at tage et socialt ansvar. Da den familieejede virksomhed blev solgt til finske Silvasti, fulgte ansvarligheden med. Det omfatter blandt andet jævnlige besøg på de lokale skoler for at tale om trafiksikkerhed.

Ditte Nørager er på det nærmeste opvokset i virksomheden i Fjerritslev, som i dag er en del af Silvasti, men som tidligere var trans portvirksomheden Frank Nørager & Co. A/S, der var ejet af hendes forældre. Der er ingen tvivl om, at hun har hjertet med i sit arbejde. Uanset om vi taler om trafiksikkerhed, medarbejdernes trivsel og sund hed eller branchens image, er hun engageret og opsat på at bidrage med det, hun og Silvasti kan for at ændre tingene til det bedre.

– Vi har alle et ansvar for at passe på hinanden, siger hun og nævner nogle af de ting, hun og kollegerne arbej der med:

– Jeg er flere gange om året ude og holde oplæg på vores lokale skoler om trafiksikkerhed. Vi stiller også op med en lastbil, når der er aktiviteter i handelsstands foreningen. Når vi besøger de store klasser, fortæller vi om branchens muligheder, så de unge lærer mere om arbejdet som chauffør, for der er mange, som ikke ved, hvad det indebærer. Det er ikke »bare lige« at være en god chauffør. Vi fortæller også om mange af de andre muligheder, der er i branchen. Alene i vores virksomhed har vi mange forskellige jobs og muligheder, fortæller hun og fortsætter:

– Derudover arbejder vores sikkerhedsrepræsentant og jeg på at sætte en kampagne i gang for at gøre os alle sammen – både chaufførerne og os på kontoret – mere sunde. Og så siger jeg til vores chauffører, at de skal smile og vinke, når de møder børn i trafikken, så børnene kan lære, at vi er flinke, selvom deres forældre måske synes, vi kan være lidt tunge at omgås i trafikken, fortæller Ditte Nørager.

Hun ser engagementet som en mulighed for at bidrage til en god spiral, som – når den først er i gang – tager en masse gode ting med sig.

– Lige nu synes jeg, at der er en tendens til, at kritikken og de negative kommentarer fylder for meget. At folk bli ver alt for vrede både i trafikken og på de sociale medier. Hvis man hører om et uheld, hvor en lastbil er involveret, kan nogle finde på at skrive de grimmeste kommentarer.

Lene Jæger Klausen Hyldager Fotografi

Det er ikke godt for branchen, for den enkelte lastbilchauffør eller for trafiksik kerheden. Når der sker alvorlige ulykker i trafikken, er det en tragedie for alle, uanset om det er en lastbilchauffør, der har lavet en fejl, eller om det har andre årsager.

Jeg ved, det virker

Når Ditte Nørager er ude på en skole, kommer hun ofte med en lastbil, som børnene kan kravle ind i, og et oplæg om trafiksikkerhed – afhængigt af klasse trinnet og tiden tilpasser hun sit oplæg. Det kræver tid, men som hun siger, »redder jeg bare et liv, så er det det hele

værd«. Kritikere kan indvende, at hun aldrig vil vide, om hun har reddet et liv, for de børn og unge, der ikke kommer galt af sted i trafikken, bliver jo aldrig til en artikel i lokalavisen. Alligevel er Ditte Nørager ikke i tvivl om, at indsatsen gør en forskel.

– Jeg hører jævnligt børn og unge kal de mig for »trafikdamen«, når de får øje på mig, eller skal fortælle deres forældre om mit besøg, og så ved jeg da, at de har hørt lidt efter. For ikke så længe siden så jeg to drenge stå af skolebussen, og den ene skulle til at løbe bag om bussen og over vejen, mens den anden råbte »NEJ – hørte du ikke, hvad trafikdamen

SILVASTI A/S

Silvasti er en finsk trans portvirksomhed, som har specialiseret sig inden for specialtransporter med mange opgaver for blandt andre vindmølleindustri en og byggeriet. Langt de fleste transporter foregår med følgebiler.

Silvastis danske afdeling blev etableret, da virk somheden i 2017 købte transportvirksomheden Frank Nørager & Co. A/S. På det tidspunkt havde Frank Nørager & Co. A/S udover forretningen i Fjer ritslev også en afdeling i Tyskland og en afdeling i Polen, som begge blev overtaget af Silvasti i for bindelse med købet.

I dag har Silvasti cirka 50 medarbejdere i Danmark, hvoraf de 30 er chauffø rer. Virksomheden råder over 30-50 trækkere i Danmark.

Silvasti har været nomi neret til Rådet for Sikker Trafiks erhvervspris for sin indsats for trafiksik kerheden og har tidligere vundet titlen som »Årets virksomhed« af 3F for sin indsats for medarbej derne.

Silvasti A/S er medlem af ITD.

»Vi har nok altid haft den holdning i virksomheden, at vi skal bidrage, hvor vi kan.«

Ditte Nørager, Administration Manager, Silvasti

sagde? Vi skal vente til bussen er kørt.« Så ved jeg bare, at det virker, at det gør en forskel. Jeg ved jo ikke, om præcis den dreng ville have været i en ulykke den dag, hvis hans kammerat ikke havde stoppet ham. Men jeg ved, at når han færdes korrekt i trafikken, så er risikoen meget, meget lille. Det bliver jeg glad og stolt over, at vi bidrager til i Silvasti, siger Ditte Nørager.

Hun har samlet inspiration fra flere forskellige kilder til de oplæg, hun holder. Blandt andet har hun brugt materi ale fra Rådet for Sikker Trafik, ITD og en norsk kampagne for trafiksikkerhed.

– Den norske kampagne taler om, at alle har brug for venner – lastbilchaufførerne har brug for venner i trafik ken. Derfor skal børnene se, smile og vinke til chauffører ne, og jeg synes, det budskab kan det hele. Børnene kom mer til at opleve, at lastbilchaufførerne er flinke venner, når de smiler og vinker tilbage. Chaufførerne oplever, at børnene synes, det er sjovt at se lastbiler i trafikken. For ældre oplever, at lastbilerne og chaufførerne gør børnene glade, og bliver forhåbentligt lige mindet om, at vi passer vores arbejde og bidrager til samfundet som alle andre, si ger Ditte Nørager. Hun har skrevet til de norske myndighe der for at sikre sig, at hun gerne må bruge deres materiale.

– Det tager selvfølgelig tid, når jeg skal forberede mig og bruge nogle timer sammen med nogle skolebørn, men jeg synes, det giver så meget igen. Jeg kommer tilbage til kontoret med godt humør og ny energi. Vi har nok altid haft den holdning i virksomheden, at vi skal bidrage, hvor vi kan. Vi har gennem tiderne haft mange medarbejdere med forskellige udfordringer og hjælper gerne, hvis man har brug for det. Én af vores bedste chauffører er ordblind. Ham vil vi nødigt undvære, og vi kan sagtens finde løsnin ger, som betyder, at det ikke er noget problem i forhold til hans arbejde. Ofte er den hjælp, vi yder, til fælles glæde.

Sunde og glade chauffører giver branchen et bedre image Ligesom Ditte Nørager kan se, hvordan fokus på trafiksik kerhed kan være med til at skabe en god spiral i forhold til både sikkerheden, arbejdsglæden og branchens image, kan hun se, at et øget fokus på sundhed kan gøre det samme.

– Vi er i en branche, hvor alt for mange får problemer på grund af livsstilen. Det kan stadig være svært at få sund mad på rastepladserne rundt omkring, selvom ITD har gjort en stor indsats for at ændre det. Derudover sidder både chauffører og kontormedarbejdere stille meget af dagen. Udover de problemer det giver for den enkelte, så betyder det også, at mange må forlade faget. Og vi har jo generelt mangel på arbejdskraft i branchen, så det er ikke det, vi ønsker. Når de unge ser på deres fremtidsmu ligheder, virker det heller ikke tillokkende, når de ser de gamle chauffører med mange helbredsproblemer og dårlig livsstil. Endelig vil en bedre kondition sammen med gode søvn- og spisevaner også give en bedre reaktions- og koncentrationsevne, hvilket igen vil forbedre trafiksikker

»Jeg siger til vores chauffører, at de skal smile og vinke, når de møder børn i trafikken, så børnene kan lære, at vi er flinke.«

Ditte Nørager, Administration Manager, Silvasti

Dittes råd til at komme i gang med trafiksikkerhed

Jo flere der bidrager til at give et godt indtryk af branchen og øge trafiksikkerheden, jo bedre. Den holdning deler Ditte Nør ager med Rådet for Sikker Trafik. Derfor deler hun også gerne sine bedste erfaringer:

1. Giv børn mulighed for at komme ind i en lastbil, så de kan se, hvordan udsynet er. Man kan både tage en lastbil med ud på en skole, eller man kan invitere skoleklasser til at komme på besøg i virksomheden.

2. Brug gerne andres materiale, når du skal holde oplæg om trafiksikkerhed, så du ikke skal bruge tid på at opfinde det hele fra bunden. Ditte deler gerne sine egne præsentatio ner, hvis du sender en mail til ditte.noerager@silvasti.com. Derudover har Rådet for Sikker Trafik og ITD også materiale, som man kan lade sig inspirere af.

3. Har du ikke tid eller lyst til at holde oplæg på skoler?

Så begynd med at lære jeres chauffører at smile og vinke til børn i trafikken. Det kræver ikke meget, men hvis vi alle gør det, vil det gøre en stor forskel.

heden, siger Ditte Nørager. Hun er på den baggrund i gang med at udarbejde en plan for at få mere sundhed ind i virk somheden sammen med virksomhedens sikkerhedsrepræsentant.

– Vi var med i et projekt for en del år siden, som vi havde gode erfaringer med. Nu synes vi, at vi trænger til at gen opfriske det, siger Ditte Nørager.

– Vi har søgt nogle midler ved Arbejds tilsynet til udviklingen og talt med en konsulent, som gerne vil hjælpe os med at løbe det i gang. Vi har en idé om, at det kunne være noget med, at alle de medarbejdere, der er interesserede, fik et ur, der tracker aktivitetsniveauet, så man kan arbejde med individuelle mål. Vi har både medarbejdere, som bliver forpustede af at gå 50 meter, og nogle som dyrker en hel del motion. Hvis alle skal få noget ud af det, så skal vi kunne lave individuelle mål, som vi arbejder mod i fællesskab, siger Ditte Nørager,

som også har tænkt, at projektet kan være med til at samle alle virksom hedens medarbejdere om en fælles aktivitet.

– På den måde bliver det både et »di stance-sundhedsprojekt« og en indsats for fællesskabet og arbejdsglæden. Hvis vi har et aktivitetsur, kan alle være med og følges med hinanden, selv om vi ikke fysisk ser hinanden, siger Ditte Nørager, som gerne deler erfaringerne, når de er længere i projektet.

– Hvis vi finder en god løsning, er der jo ingen grund til, at andre skal bruge tid på at opfinde »den dybe tallerken« igen.

At behovet er der, er hun ikke i tvivl om.

– Jeg kan jo se, hvordan nogle bliver slidt hurtigt. Når mennesker på min alder begynder at have alvorlige pro blemer med helbredet, er det svært at forestille sig, at de kan klare at blive ved i samme tempo de næste 20-30

år, men det er jo egentligt det, vi har brug for. Det er ikke specielt i forhold til vores chauffører og medarbejdere, men noget jeg generelt ser. Jeg har også selv jævnligt ondt i nakken eller hovedpine af at sidde foran computeren, og jeg får heller ikke selv motion nok. Det bliver vi alle sammen nødt til at gøre noget ved, siger Ditte Nørager, som tænkte, at »nu skal det være«, da en af chaufførerne be gyndte at tale om, at han ville til at gøre sig umage for at leve sundere.

– Jeg tænkte med det samme »Det her er en chance, vi skal gribe«. Det er en dygtig chauffør, som har fået konstate ret søvnapnø for nylig. Når man sover dårligt, er det svært at finde energien til at motionere og spise sundt, hvilket igen betyder, at man får endnu min dre energi. Når han nu havde fået løst problemerne med sin søvn og endda var motiveret, så skal vi da bakke op, siger Ditte Nørager, som glæder sig til at få projektet i gang i begyndelsen af 2023, om alt går efter planen.

Teknologi hjælper chauffører og gør trafikken mere sikker

Antallet af alvorlige ulykker er faldet støt over hele Europa gennem de seneste mange år. En del af forklaringen skal findes hos dygtige chauffører. Men nutidens lastbiler kan også leveres med en lang række af højteknologiske og intelligente systemer, som hjælper chaufføren med at komme sikkert frem. ITD har fundet fem eksempler på nye sikkerheds- og hjælpesystemer fra lastbilproducenterne.

Lene Jæger Klausen Mercedes, MAN, DAF og VOLVO

Kameraer giver sikkerhed og bekvemmelighed Flere og flere lastbiler leveres med kameraer i stedet for spejle. Mercedes-Benz var de første til at levere lastbiler med kameraer i stedet for spejle og er stadig langt fremme med den teknologi. I dag kombinerer de kameraerne med justerbare hjælpelinjer, der gør det nemmere for chauffø ren at vurdere, hvornår det er sikkert at trække ind efter en overhaling eller bakke til ramper. De kan tillige automatisk justere vinklen, således chaufføren kan blive ved med at se bagenden af sin lastbil, selvom bilen drejer.

Selvom nogle chauffører kan savne den gode »billedkva litet« fra de traditionelle spejle, er der også mange, som glæder sig over det bedre udsyn fra forruden, når de store spejle ikke længere fylder.

MAN: Der findes mange forskellige kameraløsninger i dag. MAN har eksempelvis en løsning: 360 graders » bird view« og optage funktion, som kan bruges til dokumentation ved skader.

Sikkerhed i de kritiske zoner Bekymringen for, at der en dag befinder sig en blød trafikant i den kritiske zone ved et højresving, kender de fleste chauffører. En bekymring, som forhå bentligt i fremtiden vil blive væsentligt mindre med implementeringen af flere og bedre sikkerhedssy stemer. De fleste producenter er eksempelvis lykkes med at kombinere input fra lastbilens radarsystem, så chaufføren får en advarsel med både lys og lyd, hvis noget befinder sig i bilens køreretning eller på bilens side. Desuden kan bilen automatisk bremse, hvis chaufføren på trods af advarslerne fortsat har retning mod den registrerede forhindring.

Mercedes: Mercedes-Benz har en kameraløsning med justerbare hjælpelinjer, der gør det nemmere at navigere sikkert i trafikken eller bakke ind til en rampe.

Bremser automatisk

Alle lastbiler skal i dag kunne nødbremse, men der er stor forskel på, hvor meget lastbilernes systemer kan sænke hastigheden. De bedste kan stoppe lastbilen fuldstændigt fra 80 km/t til 0 km/t. Med en 56 tons tung lastbil i hænderne kan det betyde en kæmpe forskel for sikkerheden, for selvom fart som bekendt dræber, er der ikke brug for ret meget fart, før 56 tons kan gøre meget stor skade. De mest avancerede systemer kombinerer data fra radarer og kameraer, hvilket gør det muligt også at registrere fodgængere og deres hastighed over vejen som grundlag for, om der bør bremses.

Næsten

Lovgivningen tillader ikke førerløse biler, men de mest avancerede hjælpesystemer til chaufførerne kunne for mentligt godt klare opgaven allerede i dag. Det vil sige, at lastbilen kan holde sin vognbane, tilpasse hastighe den til den øvrige trafik og vejens forhold og kurver. Hjælpesystemerne registrerer løbende, at chaufføren har hænderne på rattet. Ved manglende respons fra chaufføren aktiveres en advarselslyd for at påkalde chaufførens opmærksomhed. Skulle en chauffør få et ildebefindende under kørslen og derfor ikke responde re på lyden, kan autopilot-systemet aktivere havariblin ket og nødbremse lastbilen.

Hastighedskontrol er meget mere end en fartpilot

Intelligente systemer hjælper chaufføren med at holde en optimal fart i forhold til forholdene, hvilket øger sikkerheden og minimerer brændstofforbruget. Det betyder, at lastbilen ikke alene er i stand til at registrere vejskilte med hastigheds begrænsninger, men også kan kombinere data fra navigati onssystemets information om vejforholdene. Kommer der en stejl bakke forude eller et skarpt sving? Så kan både gear og hastighed tilpasses.

førerløs kørsel

Mercedes: Active Break Assist fra Mercedes-Benz kan nødbremse last bilen, hvis der pludselig registreres noget i lastbilens kørselsretning.

DAF: Alle løsninger er ikke højteknologiske. Et vindue i passager sidens dør kan give direkte udsyn til en del af den kritiske zone.

Volvo: Intelligente hjælpesystemer til chaufføren gør det nemmere at køre sikkert under vanskelige forhold.

Ansvarlighed er med til at forbedre branchens image

Når ITD taler med brancheorganisationens medlemmer, er der mange, som yder en særlig indsats for trafiksikkerheden – der er mange flere gode historier, end vi har plads til her. Det gør en positiv forskel for både branchens image og for trafiksikkerheden. Her er tre små historier til inspiration.

Lene Jæger Klausen AdobeStock

Frode Laursen kom oprindeligt i gang med at besøge skoler og tale om trafiksikkerhed, da en medar bejder for mange år siden spurgte, om det var en mulighed. Dengang var Ole Munk personalechef i virk somheden. I dag er han pensionist men kører stadig lastbiler ud til skoler og børnehaver, når der er nogle medarbejdere, som efter spørger det til deres børn.

– Det er en fornøjelse at se, hvor dan børnene går op i det. Samtidig er det med til at skabe glæde og stolthed blandt medarbejderne og give god omtale af firmaet, så det gør vi gerne tre-fire gange om året, når vi kan få det til at passe, siger Ole Munk, som typisk afholder arrange menterne sammen med en anden tidligere Frode Laursen-medarbej der, der går under navnet »Bingo«.

– I de første år havde vi en gammel cykel med ud, som vi kørte over, så børnene kunne se, hvad der skete. Sidenhen begyndte ITD med Lastbil karavanen, og der har vi brugt deres materiale til undervisning og den røde cirkel, som vi nu har fået lavet vores egen version af. Det er lidt mindre drabeligt, fortæller Ole Munk.

Medarbejderne efterspørger arrangementerne til deres børn

Vi har altid tid til sikkerhed

IAT er specialiseret i transport af farligt gods og er certificeret i SQAS, hvilket sikrer, at der til enhver tid er fokus på sikker kørsel blandt chauf førerne.

– Vi har installeret systemer i alle vores biler, som overvåger kørslen. Vi har løbende dialog og undervisning af de chauffører, som har et potentiale til at forbedre deres kørsel, ligesom vi belønner de chauffører, som ligger meget højt på sikkerheden i deres kørselsstil, siger afdelingsleder Henrik Søgaard. Når chaufførerne er dygtige til at køre sikkert, er det samtidig med til at mindske brændstofforbruget og øge effektiviteten.

– De kunder, vi servicerer, har også meget høje krav til vores sikkerhed, så hvis vi ankommer med en bil, hvor der er en revne i et glas eller en pære, som er gået, får vi slet ikke lov til at køre læsset. Derfor gennemgår vores chauffører altid bilerne, inden de kører ud på deres rute, ligesom alle vores biler bliver serviceret og kontrolleret hver tredje måned. Vi tilsidesætter aldrig sikkerheden for at komme hurtigere i mål. Vi har altid tid til sikkerhed. Vores disponenter er pålagt at sørge for at lægge tid ind til, at chaufførerne kan nå deres ruter, uden at skulle slække på hverken kontrol, kørestil eller andre sikker

Sikkerhed er en mærkesag

Hos H. Daugaard i Kolding er fleetmanager, Palle Albertsen, ikke bange for at kalde sikkerhed for en mærkesag i virksomheden. H. Dau gaard stiller gerne op med en lastbil og en chauffør, når der er behov for det til undervisning af skolebørn. De var med i ITD's trafiksikkerheds kampagne, hvor lastbilen kørte med pink trailer for at sætte fokus på, at medtrafikanterne skal holde sig væk fra lastbilens højre fordæk. Det blev illustreret med en stor tegning, så alle let kunne afkode budskabet.

– Jeg går meget op i det. Ikke kun, at vores medarbejdere har adgang til relevant sikkerhedsudstyr som eksempelvis sko, hjelme og veste, men også at det er i en kvalitet og pasform, hvor det er attraktivt for medarbejderne at bruge det, siger Palle Albertsen, som også gerne er tidligt ude, når der kommer nye sikkerhedsfunktioner i lastbilerne. Derfor har H. Daugaard allerede en del lastbiler med kameraer i stedet

hedsforanstaltninger, fortæller Henrik Søgaard. Han har valgt, at virksomhe dens nye biler bliver leveret med ka meraer, der viser billeder af de ellers kritiske områder omkring lastbilen for at højne sikkerheden yderligere. Udover virksomhedens interne ind sats for sikker kørsel og håndtering af gods, så samarbejder de også jævnligt med de erhvervsskoler, der uddanner chauffører til at køre med farligt gods. – Vi er både ude på skolerne og undervise, og vi tager imod besøg på virksomheden, så de kommende chauffører også kan lære, hvordan de gebærder sig sikkert i trafikken til glæde for alle.

SÅDAN ARBEJDER ITD MED TRAFIKSIKKERHED

Lastbiler giver syge børn en pause fra hospitalet

Cirka 10 til 15 gange om året samles en konvoj af lastbiler for at køre ud til et af Danmarks hospitaler. Målet er at kalde smilet frem hos alvorligt og kronisk syge børn samt deres familier. ITD-magasinet var med, da foreningen besøgte Aarhus Universitetshospital.

Lene Jæger Klausen Hyldager Fotografi

Der er solskin, kaffe og rundstykker, da lige omkring 30 lastbiler mødes på en parkeringsplads i det nordlige Aarhus en lørdag formiddag i september. Det er foreningen Lastbiler for Børn, som har inviteret medlemmerne til at bruge deres fridag og lastbil på at deltage i et arrangement ved Aarhus Universitets hospital i Skejby. Planen er at ankomme i en lang, imponerende konvoj, og derfor mødes de forud for arrangementet, så de kan planlægge ankomsten. Stemningen er god, og der flyver hjertelige drillerier gennem luften om alt fra de forskellige lastbilmærker til de fremmødtes vægtklasser – kan last bilens lift mon holde til Steens vægt?

Henrik Ravn er én af de chauffører, som er stået tidligt op. Han har lånt en lastbil af sin vognmand og er nu klar til at køre med til børneafdelingen i Skejby. Han har deltaget 4-5 gange tidligere i foreningens arrangementer.

– Det er en kæmpe fornøjelse at se smilene på ansigterne af de børn og forældre, der kommer. De har så meget at tænke på i forvejen. Hvis jeg kan være med til at give dem lidt opmuntring, er det det hele værd, siger han uden betænkeligheder. Hans vognmand deler samme holdning. Så længe at det ikke går ud over Henriks arbejde og køre- og hviletid, må han gerne låne lastbilen og deltage i alle de arrangementer i foreningen, han orker.

– Det er god reklame for både virksomheden og vores branche, at vi stiller op til den slags. Der er jo mange, som synes, at lastbiler fylder for meget og er irriterende på vejene, så det er fint, at vi også viser noget helt andet end det.

Inden lastbilerne kører fra pladsen, kommer dagens tovholder og idéman den bag det hele med en række praktiske informationer: Der er ansøgt om tilladelse til at køre i konvoj, så de skal ligge tæt hele vejen. Ingen rygning foran børnene. Toiletter findes i familiehuset. Vi bruger kanal 24 på walkien.

Foreningen Lastbiler for Børn blev oprettet i 2016.

Foreningen er stiftet med formål om at give børn, der har en anstrengt hverdag med sygdom, sygehus, læger og meget andet, en god oplevelse og få deres tanker afledt fra sygdomme for en kort stund.

Lastbiler for Børn afholder typisk 10-15 arrangementer pr. år, men aktivitetsniveau et har de seneste par år været påvirket af corona.

Foreningen har i dag om kring 300 betalende med lemmer. Et medlemskab koster i skrivende stund 50 kr./år. Medlemmerne får som de første en invitation til arrangementerne – er der plads til flere lastbiler, bliver der også inviteret gennem forenin gens åbne Facebook-side. Facebook-gruppen har cirka 5.000 medlemmer.

Alle deltager uden økono misk kompensation. Det vil sige, at både chauffører og vognmænd stiller sig selv og lastbilerne gratis til rådighed.

Dette er det første store arrangement, foreningen har efter corona. Sidst de var ved børneafdelingen i Skejby i 2019, var der 2-300, som ventede dem, så de skal være sikre på, at alle får parkeret rigtigt, selvom Steen Møller Jensen siger, at det ikke er vigtigt, hvor mange der kommer til de enkelte arrangementer.

– Hvis der kun er få børn indlagt på en afdeling, kommer vi stadig, for det handler om den oplevelse, vi kan give børnene –ikke om den oplevelse, vi selv får, siger han og peger på, at der på nogle af de små afdelinger er børn og forældre, som trænger lige så meget til en pause.

4-500 tilmeldinger på én dag

Alting er lyst og let på denne fine efterårs dag, men baggrunden for at Lastbiler for Børn blev oprettet er alvorlig nok.

Steen Møller Jensen blev i 2013 far til en datter, der blev født 15 uger for tidligt. 600 gram vejede lille Laura, da hun blev født. Hun overlevede heldigvis sin tidlige ankomst, men hun var indlagt sammen med sine forældre de første fem måneder af sit liv og har i dag fortsat mén.

– Dengang oplevede jeg, hvor meget det betyder, at der kommer et eller andet lille afbræk i dagene, når man er indlagt med børn. Da jeg nogle år senere så et andet arrangement, hvor børn fik lov til at komme ind i lastbiler, opstod ideen. Jeg lavede et opslag på Facebook for at høre, om nogle ville være med til at køre med lastbiler til børneafdelinger. Det stak helt af! Der var 4-500 chauffører, som meldte sig ind i gruppen første dag på baggrund af ét opslag.

Det var tilbage i 2015, og 1. ja nuar 2016 blev foreningen Last biler for Børn officielt oprettet.

– Til vores største arran gement tror jeg, at der kom omkring et tusinde besøgende. Selvom jeg lige så gerne kører til små som store arrangementer, var det rørende at opleve. Tænk, at vi kunne give alle dem – både børnene og deres familier – en pause fra sygdomme. Det var stort. Der blev jeg virkeligt rørt over, at jeg har været med til at få dette til at ske, siger Steen Møller Jensen.

Det er helt vildt fedt!

Og en pause fra det hele er netop, hvad de syge børn og deres familier får på denne dag, hvor lastbilerne ankommer på parke ringspladsen i én lang konvoj med tuden og dytten og blink.

Blandt de besøgende er Sia på 6 år, som har kræft. Hun har været inde og ude af hospitalet siden december, hvor hun har gennemgået kemoterapi og en operation. Lige nu er hun i et forløb med immuntera pi. »Hele pakken«, som hendes mor siger. I dag har hun både sin mor, far, lillesøster og lillebror med sig. Sia selv siger ikke meget, men kigger på det hele med store øjne. Immunterapien tærer på hende, men hendes mor er ikke i tvivl om, at det er en stor, god og anderledes oplevelse for den lille pige.

– Hun er så sej. En lille stjerne. Selvom hun blev udskrevet i går, ville hun gerne herop og se lastbilerne i dag. Det er helt vildt fedt at se, at der kommer så mange for at give børnene på hospi talet en oplevelse. Det bety der så meget, at der er sådan nogle arrangementer, hvor vi lige kan tænke på noget helt andet og bare være en børnefamilie, siger mor, Sidse Sloth Rasmussen.

Både Sia og hendes søskende får lov til at kravle ind og ud af lastbilerne, ligesom de kan få en lille bamse, en pose chips eller en slushice.

Til de børn, der er for syge til at komme ud på parkeringspladsen, kører der små fjernstyrede lastbiler ind på stuerne med bamser og guf, så ingen bliver snydt.

Efter 2 timer begynder chaufførerne at gøre sig klar til at vende hjem igen med lastbilerne. Mange af børnene er også trætte nu. Nogle har kun lige været kort forbi, mens andre har prøvet at trykke på hornet i en af lastbilerne. Fordi det hele foregår lige uden for Familiehuset, er det nemt for gæsterne at tilpasse besøget til dagens energiniveau.

Henrik Ravn synes, det har været det hele værd.

– Så du smilene?, spørger han, og det er tydeligt, at de smil, han så på børnenes ansigter, var al den løn, han havde brug for denne dag.

MED

En godkendt, moderne overenskomst, der dækker alle ansatte

Nem adgang til rådgivning om overens komster og ansættelse generelt

Husk, at du som ITD-medlem ikke skal betale optagelsesgebyr i ITD Arbejdsgiver

Læs mere – og se, hvordan du bliver medlem – på www.itdarbejdsgiver.dk

Agersted Vognmandsforretning holder på de lokale kunder

Man skal aldrig miste jordforbindelsen. Slet ikke, når man er på besøg hos to sindige nordjyder, som på trods af mange års fornuftig fremgang, stadig holder fast i en charmerende ydmyghed. For selvom de stort set aldrig mister kunder, så betyder det ikke, at de vil hvile på laurbærrene.

IAgersted nord for Dronninglund har der de seneste mange år været vognmandsforretning. Ingen i virksomheden kan helt huske, hvornår det hele begyndte. Oprin deligt var det Per Søndergaards far, der drev vognmandsforretningen i den lille landsby. Da han døde pludseligt, overtog Per Søndergaard forretningen sammen med sin svoger Bjarne Lind Albertsen. Per Søndergaard var ikke mere end 18-20 år, da han sammen med sin lidt ældre svoger blev kastet ud i opgaven. På trods af det lykkedes det dem både at vækste forret ningen og holde begge ben solidt plantet i den nordjyske muld.

– Vi har primært vækstet sammen med vores kunder. Når deres forretning er blevet større, er deres behov for transport også blevet større. Vi har gjort en dyd ud af at tilpasse vores forretning, så vi fortsat har kunnet dække deres behov, fortæller Per Søndergaard, som i dag driver forret ningen sammen med Per Nyrup Jensen.

Per Nyrup Jensen blev oprindeligt ansat som chauffør i virksomheden og kom hur tigt rigtig godt ud af det med de to ejere.

Når de en gang i mellem fik en fredagsøl, talte de om, at han en dag skulle ind i forretningen som medejer.

– Jeg synes, det er spændende at drive og udvikle en virksomhed, og jeg ville egentlig gerne, men jeg skulle lige blive klar til det. Da jeg begyndte som chauffør i Agersted Vognmandsforretning, havde jeg lige købt hus, og økonomien skulle lige kunne følge med, fortæller Per Nyrup Jensen.

Efter nogle år besluttede de tre sig for at tale mere alvorligt om det – uden fredags øl – og det blev til en aftale, hvor de hver især ejede lige meget.

– Det er hele tiden foregået i al for dragelighed. Selvom jeg ikke kom med samme erfaring som de to andre, så har jeg ikke på noget tidspunkt følt mig som andet end en ligeværdig partner. Jeg synes, vi alle tre har været gode til at lytte til hinandens perspektiver og fokusere på, hvad der er det bedste for forretningen, når vi skal træffe beslutninger, siger Per Nyrup Jensen.

Siden da er Bjarne Lind Albertsen gået på pension og har solgt sin andel til de to

Lene Jæger Klausen Hyldager Fotografi

»Vi er pålidelige, servicemindede og fleksible, og det kan vi godt lide at være kendt for.«

Per Nyrup Jensen, indehaver, Agersted Vognmandsforretning

andre, så de i dag ejer 50 procent hver, og virksomheden er fortsat vækstet roligt og kontrolleret.

– Vi har ikke udviklingsmøder eller ta ler strategi på årlige seminarer. Vi driver det bare videre og tager udfordringerne en efter en, som de viser sig, siger Per Nyrup Jensen.

Fleksibilitet giver fordele Selvom virksomheden er placeret et stykke fra alfarvej, er det alligevel lykke des Agersted Vognmandsforretning at skabe fremgang gennem årene.

– Vi har ikke en decideret salgsstrategi eller stramme budgetter, men vi er gode til at være åbne for forretning og finde nogle gode løsninger, når nogen hen vender sig. Vi er generelt ikke så gode til at sælge og slå ud med armene, men vi er til gengæld rigtig gode til at holde på vores kunder. Og mange af vores kunder er også flinke til at anbefale os til andre, så der kommer løbende nye kunder til, siger Per Søndergaard, som også kan afsløre, at de stadig har nogle af de kunder, som hans far i sin tid servicerede.

AGERSTED VOGNMANDSFORRETNING APS

Agersted Vognmandsforretning ApS ejes ligeligt af Per Søndergaard på 62 år og Per Nyrup Jensen på 43 år. De har begge kørekort til lastbil og vognmandstilladelse, men i hver dagen kører de sjældent selv.

Virksomheden har 19 chauffører ansat og lige så mange lastbiler. Derudover har de en del forskelligt udstyr, de kan spænde efter, hvilket giver dem mulighed for at løse mange forskellige opgaver, som blandt andet transport af pallegods, containere, gylle samt specialtrans porter med følgebil for at nævne nogle af mulighederne.

Agersted Vognmandsforretning ApS er medlem af ITD.

– Vi valgte for nogle år siden at fokusere på containerkørsel for erhverv fremfor privatkunder, og i den forbindelse sagde vi farvel til et par kunder, men ellers er det ikke mange kunder, vi har taget afsked med i årenes løb, siger Per Søndergaard.

Til gengæld gør de to ejerledere en dyd ud af at vurdere, om en ny kunde passer ind i deres forretning, inden de indleder et samarbejde. De ved, at de leverer en høj service, fleksibilitet og loyalitet over for kunderne, men til gengæld er de ikke »smarte i en fart« og ser gerne, at kun derne også ønsker et solidt og gensidigt samarbejde.

– Vores primære fokus ligger helt sikkert på at servicere vores eksisterende kunder. Vi vil gerne være den foretrukne leverandør i vores område. Vi er pålidelige, servicemindede og fleksible, og det kan vi godt lide at være kendt for, konstaterer Per Nyrup Jensen.

De to ejere har derfor også valgt at satse på at kunne løse mange forskellige opgaver, så kunderne ikke skal henvende sig forgæves.

– Vi er glade for vores lokale engage ment og nærheden til vores kunder, og her er mange forskellige kunder med forskellige behov. Derfor er det nødven digt med et stort udvalg af grej, ligesom vi ansætter chauffører med forskellige kom

petencer, så vi kan matche de enkelte opgaver med den rette chauffør. Havde vi haft base i Aalborg, havde der måske været en bedre strategi i at specialisere sig, men her er det en fordel, at vi kan samarbejde med mange forskellige kunder, siger Per Søndergaard.

Udviklingen skal fortsætte Begge ejere er godt tilfredse med virksom heden, som den er, men det betyder ikke, at de ønsker stilstand for forretningen.

– De udfordringer, vi står med, ligner dem, vi generelt hører om i branchen. Vi er ret godt opdaterede på vores grej og biler, men vi skal ligesom alle andre have fundet ud af, hvilken grøn teknologi vi skal investere i fremover. Ikke mindst i vores område er vi afhængige af, hvilken infrastruktur der bliver udrullet, for vi kan nok ikke forvente, at der bliver investeret i mange forskellige anlæg i Agersted. Der udover kan vi se, at det kan blive sværere at rekruttere, ligesom der bliver længere mellem de unge chauffører. Arbejdet er for mange af vores chauffører en livsstil. Vi er heldige at have dygtige og fleksible medarbejdere. I vores forretning er der store sæson-udsving, hvilket kræver en del af vores gode medarbejdere, siger Per Nyrup Jensen, som også har planer om, at virksomheden skal digitaliseres mere.

– Jeg kan godt lide at arbejde med optimering og få tingene sat i et mere effektivt system, men jeg synes også, at det er en kompliceret opgave. Syste met skal være så fleksibelt, at det kan rumme den store bredde, der er i vores forretning og samtidig så brugervenligt, at det ikke bliver en belastning for vores medarbejdere.

Derudover forventer de to ejere, at de kommende år kan byde på en afmatning af markedet, hvilket betyder, at de vil forsøge at blive lidt mere opsøgende på mulighederne for at få etableret nye samarbejder.

– Det er ikke fordi, vi tænker, at stilstand er afvikling, men det er en til fredshed at se tingene lykkes og udvikle sig. Som fremtiden ser ud lige nu, er vores mål for de kommende år at bevare vores aktivitetsniveau og størrelse – en solid, lokal forretning med begge ben på jorden, siger Per Søndergaard.

Selvom de forventer, at markedet kan blive vigende i de kommende år, er der ingen af dem, som er bekymrede for virksomhedens eksistens på længere sigt.

– Der vil altid være kunder med behov for pålidelig transport, slår Per Sønder gaard fast.

Per Søndergaard, indehaver, Agersted Vognmandsforretning

»Vi har ikke en decideret salgsstrategi eller stramme budgetter, men vi er gode til at være åbne for forretning og finde gode løsninger, når nogen henvender sig.«

Der mangler 425.000 lastbilchauffører i Europa, og tallet vokser

Transportbranchen har længe advaret om alvorlig mangel på arbejdskraft, men situationen er ikke blevet bedre. Chaufførmanglen vokser lige nu over hele Europa, og det kan få konsekvenser for forsyningssikkerheden i Danmark, fortæller Henriette Kjær, der er politisk chef i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

Jan Thane AdobeStock og Hyldager Fotografi

Manglen på last bilchauffører har været en af de allerstørste udfordringer for transportbranchen de seneste mange år.

Men i de senere år er problemet blevet så stort, at både små og store vognmandsvirksomheder har problemer med overhovedet at få deres lastbiler ud på vejene, selvom de har ordrebøgerne fulde.

– Vi har medlemmer, som må sige nej til kunder, der ringer rundt og efterspør ger transport. Ikke fordi vores vogn mænd ikke vil tage imod opgaven, for de har såmænd lastbiler nok. Men fordi de ikke kan rekruttere chauffører nok til at køre i dem, siger Henriette Kjær, politisk chef i ITD, som er en brancheorganisati on for 700 store og små vognmandsvirk somheder i Danmark.

– Så vognmændene må lade fuldt funktionsdygtige lastbiler stå på gårdspladsen, som kan koste hundrede tusindvis af kroner hver måned. Og det presser mange vognmandsvirksom heder så meget, at de overvejer deres fremtid i branchen, siger Henriette Kjær.

Transportbranchen hårdt ramt

Og situationen blandt ITD’s medlems virksomheder er ikke enestående.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at mere end 6 ud af 10 transportvirksom heder føler sig begrænset af mangel på chauffører, og tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at netop lastbilchauffører er en af de stil lingsbetegnelser, som det er allersværest at rekruttere til, og hvor mange stillings opslag i øjeblikket ikke bliver besat.

Uden for Danmarks grænser er tendensen den samme. Den internati onale vejtransportunion IRU overvåger chaufførmanglen internationalt, og ifølge deres tal mangler der 425.000 lastbil chauffører i Europa.

Det svarer til, at hver 10. job som lastbilchauffør ikke er besat, og ved udgangen af 2022 forventer IRU, at det tal stiger til 14 procent.

En tikkende bombe

Og det bør få alarmklokkerne til at ringe, mener Henriette Kjær.

– Vi skal tage chaufførmanglen meget alvorligt, især når den også ser ud til at vokse i hele Europa. For det skaber fla skehalse i hele forsyningskæden. Og det rammer ikke kun transportvirksomhe

derne men hele det danske samfund. Det kræver politisk handling både herhjem me og i EU, siger Henriette Kjær.

IRU’s seneste rapport viser også en an den bekymrende tendens på europæisk plan, som man også ser i Danmark, nem lig at gennemsnitsalderen på chauffører bliver højere og højere.

– På europæisk plan er gennemsnitsal deren for lastbilchauffører oppe på 47 år, og herhjemme er halvdelen af alle vores lastbilchauffører over 50 år gamle. Og når vi samtidig har svært ved at tiltrække yngre chauffører til branchen, så mener jeg, det er en tikkende bombe for hele vores transportsystem, siger Henriette Kjær, som minder om situationen i Eng land efter Brexit.

– Vi har i Danmark ikke tilstande, som dem vi så i England efter Brexit, hvor manglen på lastbilchauffører skabte kaotiske tilstande og akut varemangel flere steder. Men vi vil gerne advare om, at situationen er alvorlig, når man ser på fremtidsudsigterne for at sikre forsynin gen herhjemme, siger Henriette Kjær.

Efterlyser politisk handling

ITD opfordrer derfor til, at man sætter tempoet gevaldigt i vejret fra politisk side med at finde løsninger på chauffør manglen.

– Det har været svært at råbe politiker ne op, men vi fornemmer, at både trans portministeren og de transportpolitiske ordførere på Christiansborg har indset problemet og faktisk gerne vil medvirke til at gøre noget ved det. Men tallene ta ler sit tydelige sprog – der skal handling til nu, siger Henriette Kjær og tilføjer: – Det gælder alt fra initiativer, der får flere unge til at søge ind på transportud dannelserne; fastholdelse af chauffører, der allerede er i branchen; et eftersyn af de mange regler og risiko for bøder, som vores chauffører bliver udsat for; til bed re vejinfrastruktur og mere kapacitet på rastepladserne, så de lovpligtige hvil kan overholdes. Det er en bred palette, der skal kigges på, siger Henriette Kjær.

»Vi skal tage chaufførmanglen meget alvorligt, især når den også ser ud til at vokse i hele Europa.«

Henriette Kjær, chef for politisk afdeling, ITD

TRANSPORTBRANCHEN TILBYDER EN VERDEN AF MULIGHEDER

TransportUgen kom i 2022 tilbage med fuld styrke uden de seneste par års corona-restriktioner. Med knap 200 elever blev der sat en ny rekord for antallet af deltagere, og reaktionerne var positive blandt de unge. Sidst på dagen var der flere, som sagtens kunne se en fremtid i transportbranchen som en mulighed.

TransportUgen i Aabenraa Kommune er et lokalt arran gement, der bliver afholdt i et samarbejde mellem en hel perlerække af lokale aktører inden for transportsektoren. ITD-koncernen bakker naturligvis op, og i år begyndte hele arrangementet i ITD’s lokaler, hvor både borgmesteren og ITD’s formand talte. Mens borgmesteren lagde vægt på transportbranchens betydning og karrieremulighederne, fortalte ITD’s formand, John Agervig Skovrup, om nogle af de oplevelser, han selv har fået gennem arbejdet som chauffør.

– Hvor får man ellers et arbejde, hvor man bliver betalt for at opleve Europa, spurgte han retorisk. Det var et af de bud skaber, der vakte genklang hos de unge.

– Jeg vil gerne være chauffør. Lastbil mekaniker og chauffør, sagde 17-årige

Mouhammed Ali fra IBC. Han var allerede positivt stemt for branchen, inden dagen begyndte:

– Min far var vognmand, da jeg var lille. Jeg har kørt utroligt meget lastbil med ham dengang. Det var bare fedt. Nu vil jeg gerne selv ud at opleve verden og især Europa.

Lige nu har han et eftermiddagsarbej de på et værksted med personbiler og overvejer, hvordan han skal komme ind i transportbranchen og få et arbejde med lastbiler. Selvom han allerede ved dagens begyndelse kendte en del til transport branchen, blev han alligevel klogere.

– Der er mange flere muligheder, end jeg vidste. Jeg synes, det var spændende at høre om det hele, og selvom jeg stadig gerne vil køre lastbil og blive mekaniker, så kan jeg også godt se, at der er flere muligheder, hvis det ikke lykkes efter

planen, siger Mouhammed Ali, som er blevet mere sikker på sin fremtid efter at have deltaget i TransportUgen 2022. Det er ifølge Thomas Mauritzen, elevpladsvej leder fra IBC, en væsentlig grund til at TransportUgen afholdes.

– Det giver helt klart eleverne et større indblik i, hvad branchen og de mange aktører kan byde på. Her findes stillinger til mange forskellige temperamenter og interesser. Vi har tidligere oplevet, at del tagere fra TransportUgen efterfølgende har gået målrettet efter at få et arbejde i transportbranchen. Det, vil jeg sige, er en stor succes for både de unge, branchen og arrangementet, siger Thomas Maurit zen.

Der er mange veje i transportbranchen Tricolore er en af de virksomheder, som hvert år deltager i TransportUgen, og her

Lene Jæger Klausen Hyldager Fotografi

kan HR-manager Charlotte Iversen godt genkende det billede, som Thomas Maurit zen tegner.

– Vi har flere gange oplevet, at elever, som har været på besøg hos os i forbindel se med deres 10. klasse, senere har søgt en elevplads hos os, fortæller Charlotte Iversen.

Tricolore søger løbende elever til en lang række uddannelsespladser lige fra IT, logistik, speditør, økonomi, sælger, lager og administration. Det vækker interessen hos den 18-årige IBC-elev Oliver Hede Jacobsen.

– Jeg vil gerne noget med salg, og det er åbenbart også en mulighed i transport branchen. Og så synes jeg, at det var me get positivt, at der var gode muligheder for at bruge sprog. Jeg er født i Tyskland og opvokset i Danmark med begge sprog og kulturer. Det vil jeg kunne bruge til noget her, siger Oliver Hede Jacobsen.

Netop det indblik i hverdagen er vigtigt at give til de kommende generationer, mener Charlotte Iversen.

– Jeg mener slet ikke, vi er gode nok til at fortælle, hvor spændende transportbran chen er. Vi har en bred vifte af spændende jobmuligheder, som vi skal være bedre til at reklamere for, siger Charlotte Iversen. Hun havde bedt en af Tricolores nuvæ rende 2.-års elever fortælle om hverdagen som speditør-elev, hvilket han gør med glæde.

– Der er ikke mere end 8-10 ugers skoleophold ud af de to år, det tager at uddanne sig til speditør. Jeg synes, det er en helt anden måde at lære på. Jeg får et ansvar for en konkret opgave, som lige så stille bliver større og større i takt med, at jeg får styr på det, siger speditøreleven Lucas Tylak Hammerich med begejstring i øjnene. Han fremhæver især fællesskabet, variationen i hverdagen og netværket på tværs af både virksomheder og faggrupper som nogle af de bedste ting ved arbejdet, ligesom han fremhæver, at uddannelsen som speditør også er en god mulighed for dem, som er en smule skoletrætte, fordi den er meget praktisk orienteret.

– For os som virksomhed er det vigtigt, at TransportUgen 2022 giver de unge mennesker indsigt i, at vi tager elevuddan

HVAD ER TRANSPORTUGEN?

TransportUgen bliver af holdt med henblik på at få flere unge i Aabenraa Kom mune til at vælge en frem tid i transportsektoren. De unge får information om branchen, information om de mange forskellige stillin ger, kommer på virksom hedsbesøg, og skal skrive en fiktiv ansøgning til en stilling efter eget valg.

TransportUgen 2022 bliver arrangeret i et samarbejde mellem Business Aabenraa, Padborg Transportcenter, IBC, EUC Syd, ITD og 10. Aabenraa. FDE Fonden støtter projektet.

nelserne alvorligt hos Tricolore. Vi gør os umage for at give vores elever mest muligt med under uddannelsen. Vi giver løbende feedback til den enkelte under uddannel sen. Spotter vi talenter eller interesser, giver vi gerne eleven mulighed for at af prøve sine kompetencer – også selvom det betyder, at eleven for en tid skal knyttes til andre funktioner eller afdelinger, end der hvor de officielt har deres elevplads. Gennem hele uddannelsen støtter vi vores elever, som får knyttet en elevmentor, en fagspecialist og en daglig leder til sig, ligesom jeg også løbende har dialog med vores elever. For os er det vigtigt, at den enkelte elev får lov at vokse i takt med sine opgaver og ansvarsområder. Det er ikke usædvanligt, at en speditørelev i den sidste del af sit uddannelsesforløb sidder med ansvar for sit eget lille geografiske område, siger Charlotte Iversen.

MIKKEL BJERREGAARD NIELSEN, EXCISE DUTY REFUND SPECIALIST

Fodboldfan nyder sine rutineopgaver

Hyldager Fotografi

Du arbejder som Excise Duty Refund Specialist, hvordan er det?

Det er super. Det er spændende at arbejde i et internationalt miljø, hvor der bliver talt en masse forskellige sprog i dagligdagen.

Hvad består dit arbejde af?

Jeg arbejder med dieselafgiftsrefusion til gavn for FDE’s kunder, så de kan få hjælp til at få deres dieselafgift retur uden besvær.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?

Om morgenen når jeg møder ind, taster jeg dieselfakturaer og fortsætter så med opret telse af registreringsattester. Jeg får en liste og skal så indlæse registreringsattester i et system. Det er på en måde rent rutinearbej de, men jeg kan rigtig godt lide at vide, hvad jeg møder ind til og skal gå i gang med. Det er hovedsageligt det, jeg beskæftiger mig med nu. Tidligere har jeg også været involveret i ansøgninger vedrørende diesel refusion, hvor vi skulle brænde cd’er med oplysninger til de relevante myndigheder. Nu kan det heldigvis håndteres via en portal og er derfor ikke så tung en proces længere.

Hvad hjalp du sidst en kunde med?

At skaffe en leasingaftale fra kunden som skulle bruges i ansøgningen om refusion.

Hvad er det sjoveste ved dit job?

At jeg kan høre fodboldpodcast eller musik i mine høretelefoner, mens jeg udfører mine opgaver. På den måde kan jeg lukke støj eller forstyrrelser ude og koncentrere mig om mit arbejde.

Hvilke resultater er du glad for at have været med til at opnå det seneste år?

Jeg kom ind i et barselsvikariat hos FDE den 17. januar i år med fokus på en specifik opgave i relation til de slovenske myndig heder. Jeg nåede det hele inden fristen den 31. marts – selvfølgelig med lidt hjælp – og det var jeg meget tilfreds med. For godt nok havde jeg været i momsafdelingen i FDE i løbet af min elevtid, men jeg havde ikke haft noget med diesel at gøre.

BLÅ BOG

Navn: Mikkel Bjerregaard Nielsen Alder: 24 Uddannelse og hvor: Handelsskolen i Tønder.

Job/baggrund:

Mikkel blev ansat som timelønnet i FDE i et service team i maj 2019, indtil han begyndte som kontorelev i ITD-koncernen i august 2019.

Han begyndte i økonomi afdelingen og kom derefter til Kommunikation & Marketing, inden han sluttede sin elevtid i FDE. Her fik Mikkel mulighed for at fortsætte i tre måneder, efter han var færdiguddan net. Derefter var Mikkel kun væk fra FDE i tre måneder.

Så var der brug for en barselsvikar, og siden er han så blevet fastansat.

Tid hos ITD: Mere end tre år (inklusiv elevtid).

Arbejdssted:

FDE i Padborg

Det vidste du ikke om Mikkel: Han er trofast fan af Sønder jyskes fodboldhold og har ikke misset en ligakamp på hverken ude- eller hjemme bane siden 2018. Han kom mer oprindelig fra Tønder, men er flyttet til Haderslev hovedsageligt på grund af sin store fodboldinteresse. Han har i to et halvt år været med i bestyrelsen for Sønder jyskes officielle fanklub. Det går der rigtig meget tid med, da han blandt andet styrer fanklubbens Facebookside i relation til busture, fodbold trøjer og lignende.