ITD's magasin 06 - 2021

NYT OM T R A N SP OR T O G L O G IS TIK

06.2021

NY TEKNOLOGI GØR LIVET LETTERE Transportvirksomheden Rygaard udnytter digitale muligheder

FRA 40 TIL 4 LASTBILER

City Logistic tilbyder et koncept, der begrænser CO2-udledning og trængsel i byen betragteligt.

ÅRETS TRANSPORTKOMMUNE Det blev Vejle, der løb med titlen som Årets Transportkommune.

POLITIK HANDLER OM AT GØRE EN FORSKEL Rasmus Helveg Petersen tager gerne en kamp for den grønne omstilling.

04

04 \ Vejle er kåret som Årets Transport­ kommune 2021 06 \ Transportbranchen giver vækst, muligheder og et særligt ansvar for Vejle Kommune 10 \ Sådan findes vinderen af årets transportkommune 12 \ Årets vindere 15 \ Højdespringere 2021 16 \ Samlet rangering af de danske kommuner efter vilkårene for vejgodstransport 2021 18 \ Jeg er her for at gøre en forskel 22 \ Truslen fra hackere er vokset markant 24 \ Cyberangreb kan koste transport­ virksomheder dyrt 28 \ Rygaard går forrest i den digitale udvikling

ÅRETS TRANSPORTKOMMUNE BLEV VEJLE. DET GLÆDER BORGMESTER JENS EJNER CHRISTENSEN

6 32 \ Transportbranchen vil tiltrække flere unge mennesker 36 \ Transportministeren besøgte Lastbilkaravanen 40 \ BHS Logistics er en inspiration for branchen 42 \ Fra 40 til 4 lastbiler 44 \ 100% EL er fremtiden for Arla – men det er ikke det eneste 46 \ Flytteforretning gennem 117 år: Fra hestevogne til hestekræfter 48 \ En lidenskab for lilleputlastbiler 51 \ Mød en ansat i ITD koncernen: Morten H. Primdahl

42

36

46

»Det handler om at vise børnene, hvordan chaufførernes udsyn er« Benny Engelbrecht, Transportminister

NYT OM T RA NSPOR T OG LOGIST I K

06.2021 Magasin for ITD's medlemsvirksomheder – om og for transportbranchen.

Udgiver ITD Lyren 1 6330 Padborg Tlf. 7467 1233 CVR: 40 99 09 17 Ansvarshavende Carina Christensen Design & layout ITD E-mail: magasin@itd.dk Tryk www.strandbygaard.dk Oplag 3.400 Medlem af Danske Medier Udgives 6 gange om året Forsidefoto: Hyldager Fotografi ISSN: 2597-1999

Kommuner skal tænke på lastbiler

I

november var der kommunalvalg, hvor borgmesterkabalen faldt på plads, og byrådene blev sammensat i alle landets kommuner. Ikke overraskende var vejgodstransport ikke et tema, der fyldte meget i den lokale valgkamp. Andre mere borgernære emner var i fokus, men det ændrer ikke ved, at vejgodstransporten – og vilkårene for denne lokalt i kommunerne – er og bør være et vigtigt og relevant tema for alle borgmestre og byrådspolitikere, fordi det understøtter erhvervs­ udviklingen og dermed arbejdspladserne i alle kommuner.

I ITD har vi taget teten i forhold til at kæmpe for vejgodstransportens vilkår lokalt – både når det er valgår og mellem valgene. Med vores årlige måling »Årets Transportkommune« hylder vi den kommune i Danmark, der skaber de bedste rammer for vejgodstransporten, lastbilerne og chaufførerne, og hvor man er bedst til at tænke den tunge transport ind i den samlede mobilitetsplanlægning. Vi rangerer kommun­erne ud fra deres investeringer i det lokale vejnet, de lokale faciliteter og parkeringskapaciteten, grønne tiltag, udlicitering og udbud af transportopgaver samt den politiske regulering af vejgodstransporten lokalt.

Vores arbejde med at finde »Årets Transportkommune« viser, at der – desværre – er stor forskel på, hvor gode vilkår transport- og logistikvirksomhederne har i de forskellige kommuner. Det bekræfter os i, at der fortsat er hårdt brug for, at man i kommunerne prioriterer transporterhvervet og arbejder for at sikre optimale forhold for de tunge transporter, som er et afgørende fundament for vækst og arbejdspladser både lokalt og nationalt.

Derfor bruger vi vores årlige måling til at motivere både lokalpolitikere og medarbejdere i de tekniske forvaltninger til at arbejde aktivt for bedre rammer for vejgodstransporten. Kommuner skal helt naturligt tænke på lastbiler. Ved at sætte fokus på de dygtigste kommuner håber vi, at vi kan inspirere flere til at prioritere vejgodstransportens forhold lokalt, så de kan forløse det brede potentiale, der er ved en velfungerende afvikling af vejgodstrafikken.

I år har vi kåret Vejle Kommune som »Årets Transportkommune«. Stort tillykke med den velfortjente pris. Du kan læse meget mere om Vejles stærke indsats for vejgods­ transporten her i magasinet. Her har vi også fokus på de regionale vindere samt de kommuner, der har taget et stort spring op ad listen.

I magasinet kan du også blive klogere på, hvordan transportvirksomheden Rygaard udnytter digitale muligheder til at lette arbejdsgange.

God læselyst.

3

Vejle

er kåret som Årets Transportkommune 2021 Kommunernes indsats må ikke undervurderes, pointerede transportminister Benny Engelbrecht, der var med til at overrække prisen til Årets Transportkommune sammen med ITD’s administrerende direktør, Carina Christensen.

Lene Jæger Klausen

L

Hyldager Fotografi

uften emmede af smil og stolthed blandt de fremmødte fra Vejle Kommune, da prisen for Årets Transportkommune skulle overrækkes. Rammen for den formelle overrækkelse af prisen var det tidligere rådhus, som med stuklofter, våbenskjold på væggene og fire-fem meters loftshøjde var passende højtidelig.

Transportminister Benny Engelbrecht var mødt op for at lykønske og overrække prisen, og han var hurtig til at rose Vejle Kommune for den indsats, som kommunen yder til transportsektoren.

– Jeg er glad – men ikke overrasket – over, at det er Vejle, der vinder titlen i år. Kommunen yder en stor indsats og spiller en vigtig rolle i kraft af sin

4

Nyt om transport og logistik 06.2021

beliggenhed. Men når jeg er særligt glad for at stå her i dag, så er det, fordi Vejle udover sit omfattende og strategiske arbejde med at sikre og udvikle mobiliteten i hele området også var en af de første kommuner, som skrev under på at deltage i regeringens klimasamarbejde for området, sagde ministeren blandt andet.

Kommunernes indsats er vigtig Transportministeren har ved en tidligere lejlighed kaldt transportsektoren for »kranspulsåren i produktionsdanmark«, hvilket understreger den indflydelse, han mener, transportbranchen har på resten af samfundet i forhold til at skabe vækst og udvikling. Vejle Kommunes

beliggenhed giver en naturlig strøm af gennemkørende trafik på de statslige veje, men undersøgelsen bag Årets Transportkommune viser, at Vejle Kommune også er dygtige til at skabe gode betingelser for branchen og støtte op om den lokale erhvervsudvikling inden for sektoren.

– Kommunerne råder over langt størstedelen af det danske vejnet, så selvom det er vigtigt, at de store hovedfærdselsårer som E45 og E20 fungerer, så må kommunernes indsats ikke undervurderes eller nedprioriteres, sagde ministeren, og pegede på modulvogntog som et godt eksempel.

Modulvogntogene er en brik i en mere effektiv og mindre forurenende trans-

portsektor, men det er ikke tilstrækkeligt, at modulvogntogene kan køre på de store statsveje. De skal også kunne dreje fra og kunne køre på de kommunale veje til de relevante industrikvarterer og aflæsningssteder, for at transportkæden hænger sammen.

ITD ønsker at motivere kommunerne Når ministeren vælger at overrække prisen på vegne af ITD, er det med til at blåstemple Årets Transportkommune som vejgodstransportens egen pris, vurderer ITD’s administrerende direktør, Carina Christensen. Og prisen er vigtig, hvis kommunerne skal kunne inspirere hinanden og motiveres til vedvarende at optimere branchens vilkår.

– ITD repræsenterer »den tunge vejgodstransport«. Vores medlemmer er »dem med de mange lastbiler«, og deres medarbejdere, lastbilchaufførerne, tilbagelægger hver eneste dag mange kilometer i alle landets kommuner, når de bringer friske forsyninger til supermarkederne, henter og bringer materiel til fabrikkerne, indsamler affald på villavejene, kører store særtransporter, og så videre. Vores mål med kåringen af Årets Transportkommune er at motivere kommunerne til konsekvent at sikre optimale forhold for de tunge transporter, som er et afgørende fundament for vækst og arbejdspladser både lokalt og nationalt, sagde direktøren blandt andet ved overrækkelsen.

Hun hyldede Vejle Kommunes indsats med ordene: »rigtigt godt« set med transportsektorens øjne.

– I gør det kort sagt »rigtigt godt« i Vejle Kommune. I er et forbillede for andre kommuner, og vi håber, at I som årets vinderkommune også fremadrettet konstant vil forbedre og udvikle jer som transportvenlig kommune. Et stort tillykke med prisen til borgmester Jens Ejner Christensen, kommunaldirektør Niels Ågesen, medlemmerne af teknisk udvalg, medarbejderne i teknisk forvaltning og alle øvrige involverede.

5

Transportbranchen giver vækst, muligheder og et særligt ansvar for

VEJLE KOMMUNE Vejle Kommune, der er kåret til Årets Transportkommune 2021, har gennem flere år arbejdet strategisk med mobilitet og grøn omstilling.

Lene Jæger Klausen

6

Nyt om transport og logistik 06.2021

Adobe Stock, Colourbox og Hyldager Fotografi

D

et blev Vejle, der tog titlen som Årets Transportkommune 2021 og blev hædret for sin indsats inden for mobilitet og infrastruktur med transportbranchens egen pris. Indsatsen, der i år blev belønnet, begyndte dog længe før 2021.

Grundstenene blev lagt allerede tilbage i 2018, hvor et enigt byråd stod sammen om at vedtage en overordnet mobilitetsplan for udviklingen af infrastrukturen og transporten gennem hele kommunen. En plan, der ikke alene har belønnet Vejle med anerkendelsen fra transportbranchen, men som også har ført til vækst inden for handel og transport i hele kommunen. Ifølge den seneste regionale undersøgelse vækster Vejle Kommune på disse områder mere end gennemsnittet, hvilket er med til at understrege vigtigheden af en velfungerende transportsektor.

Mobilitetsplanen, der indeholder alt fra cykel- og gangstier over kollektivtransport til faciliteter for den tunge vejgodstransport, strækker sig over perioden 2018-2030. Der er således stadig mange dele af planen, som endnu ikke er implementeret, og der er også fortsat udfordringer omkring mobiliteten, som ikke er løst. Ikke mindst udgør forbindelsen henover Vejlefjordbroen en potentiel risiko for den gennemkørende trafik. Ét større uheld, der lukker for trafikken henover Vejlefjordbroen, vil betyde et urimeligt pres på de kommunale veje gennem kommunen med tilhørende trafikkaos for de lokale borgere og handlende. En risiko, som borgmester Jens Ejner Christensen gerne vil

have staten til at bidrage til løsningen af, hvilket borgmesteren benyttede lejligheden ved prisoverrækkelsen til at gøre transportministeren opmærksom på. For Vejle Kommune er fuldt ud opmærksom på, at ligesom den store mængde af gennemkørende trafik giver muligheder for at tiltrække borgere, virksomheder og investeringer, så giver det også nogle udfordringer og et særligt ansvar.

– Vi ser vores omverden som ligesindede partnere, når det kommer til udviklingen af mobilitet, infrastruktur og afviklingen af trafik i og gennem kommunen.

Derfor arbejder vi gerne sammen med mange forskellige aktører, lytter til behovene fra brugerne – både de private og de professionelle – og vi tænker langt frem, når vi udvikler løsningerne, påpegede Jens Ejner Christensen blandt andet, da han modtog prisen.

Grøn udvikling af trafik og mobilitet Ét af stederne, hvor de langsigtede perspektiver kommer til udtryk, er i Vejle Kommunes indsats i forhold til den grønne omstilling. Vejle Kommune var en af de første kommuner, der underskrev en klimaaftale med Trafikministeriet – igen med et samlet byråd bag beslutningen – og lige nu arbejder kommunen på en grøn mobilitetsplan, som skal sikre, at der kommer handling bag kommunens grønne ambitioner. De første tiltag er allerede i gang. Kommunen har blandt andet bestilt nye el-busser til den kollektive trafik, og på flere af de kommunale veje er der blevet lagt asfalt som på forskellig vis minimerer forurening.

»Vi ser vores omverden som lige­sindede partnere, når det kommer til udviklingen af mobilitet, infrastruktur og afviklingen af trafik« Jens Ejner Christensen, Borgmester, Vejle Kommune

7

På Koldingvej og Sdr. Egsgårdvej ligger der eksempelvis ECO-asfalt, hvor der benyttes mere grøn energi i bearbejdningen. På Grejsdalsvej og Viborgvej ligger der klimaasfalt, som har en lavere rullemodstand, og så er der støjdæmpende asfalt i områder med meget trafik og mange boliger og veje med Remix-asfalt, hvor den gamle asfalt genbruges i den nye belægning. Vejles borgmester ser de tiltag, der understøtter transportsektorens grønne omstilling, som en naturlig del af kommunens egne ambitioner om at være bæredygtig og tiltrække flere borgere og mere erhverv kommunen.

– Mange vil gerne flytte hertil, men vi skal ikke bare være flere i Vejle. Væksten skal være bæredygtig. Derfor kommer vi med tillægget til mobilitetsplanen, som fokuserer på den grønne omstilling og udvikling.

8

Nyt om transport og logistik 06.2021

Tæt dialog med branchen Generelt ønsker Vejle Kommune at understøtte transportsektoren i kommunen. I kraft af sin beliggenhed har Vejle Kommune helt naturligt meget gennemkørende trafik, og det benytter kommunen gerne til at understøtte den lokale erhvervsudvikling. Mindst én gang om året bestræber Vejle Kommune sig på at invitere transportvirksomhederne til dialogmøde, hvor blandt andre borgmesteren og kommunaldirektøren deltager.

Det giver kommunen indblik i de udfordringer og muligheder, som branchen gerne vil have kommunens hjælp til at håndtere. Og kommunen er allerede godt gearet til at bakke branchen op. Eksempelvis hjælper kommunen virksomhederne med ansøgninger til

Vejdirektoratet, når de ønsker at få godkendt nye strækninger til modulvogntog.

Over de senere år har kommunen typisk modtaget en til to henvendelser hvert år fra virksomheder i eksempelvis Give, Vandel og selvfølgelig Vejle. Det har resulteret i, at flere strækninger nu er åbne for modulvogntogene. Ligeledes er kommunen klar til at hjælpe virksomheder, som ønsker at søge om etablering af overnatningsmuligheder til chauffører, og generelt har Vejle Kommune sørget for, at der i kommunens industri- og erhvervsområder er gode muligheder for, at lastvognschauffører kan finde et toilet eller et sted at tage sig et velfortjent hvil.

Hertil kommer, at Vejle Kommune også udbyder en del af kommunens egne opgaver til branchens aktører.

Det omfatter blandt andet opgaver inden for vintervedligeholdelse, renovation samt transportopgaver i forbindelse med byggemodninger, nye vejanlæg og nedbrydning.

Mere udvikling på vej Undersøgelsen, der ligger bag kåringen af Årets Transportkommune, viser, at Vejle Kommune generelt gør en god og vigtig indsats for at sikre transportbranchens vilkår i kommunen, og det vil ifølge borgmester Jens Ejner Christensen også fremover være et fokuspunkt i kommunen.

– Alt det, der bliver fragtet, er vigtigt for handlen, produktionen og væksten. Ikke alene i Vejle Kommune, men i hele regionen og nationalt set. Det gælder både godstransporten og den generelle mobilitet, som sikrer, at mennesker og arbejdskraft kan komme frem. Derfor er vi stolte over den anerkendelse, som transportbranchen med denne pris udtrykker, og vi vil gøre alt for også fremover at leve op til forventningerne til en transportkommune, sagde borgmesteren, da han tog trofæet i sine hænder og lovede at finde en fin placering til det.

Og det er mere end bare fine ord sagt på en festlig dag, for der er allerede mere udvikling på vej. Udover den fortsatte udbygning af infrastrukturen, har kommunen også udarbejdet en lokalplan for området omkring den nye motorvejsafkørsel syd for Vejle. Her er der planer om at etablere et nyt erhvervsområde med særligt fokus på transport- og logistikvirksomheder – naturligvis med plads til tankområde, chauffører og forberedt til modulvogntog.

DERFOR ER VEJLE ÅRETS TRANSPORTKOMMUNE 2021 Undersøgelsen, der ligger til grund for kåringen af Årets Transportkommune, viste, at Vejle generelt gør det godt inden for alle fire fokusområder: Investeringer i det lokale vejnet, udbud af faciliteter og parkeringskapacitet til chauffører og lastbiler, grønne tiltag, udlicitering og udbud af kommunens egne transportopgaver samt de regler, regulering og politikker, som transportbranchen skal arbejde under.

VEJLE KOMMUNE BLEV SÆRLIGT FREMHÆVET FOR: Gode rastepladsfaciliteter på det lokale vejnet med mulighed for overnatning og adgang til toiletfaciliteter.

M edfinansiering af vejprojekter og støtte til lokale virksomheder, der ønsker at få dele af vejnettet i kommunen godkendt til modulvogntog.

Anvendelse af klimavenlig asfalt som bidrager til at reducere lastbilernes brændstofforbrug og transportbranchens CO2-udledning.

A nvendelse af offentlige udbud og udlicitering af kommunens opgaver inden for vejgodstransport.

Løbende dialogmøder med branchen og prioritering af vejgodstransporten i kommunens lokale erhvervspolitik.

Derudover tager Vejle Kommune flere forskellige hensyn til vejgodstransporten i de lokale regler og planer. For eksempel er der ingen tidsbegrænsninger på, hvor længe lastbilerne må holde parkeret på mange lokale vejarealer, og kommunens lokalplanerne giver blandt andet mulighed for at etablere private overnatningstilbud til lastbilchauffører i industriområder.

9

Sådan findes vinderen af

ÅRETS TRANSPORTKOMMUNE ITD har i år for tredje gang kåret Årets Transportkommune.

Undersøgelsen og rangeringen af kommunerne er baseret på data indsamlet fra juli til september 2021 og består af en kombination af registerdata fra Danmarks Statistik og Vejdirektoratet samt en spørgeskemaundersøgelse blandt de tekniske forvaltninger i kommunerne.

D

Charlotte Risskov Kræfting

Shutterstock

er er indsamlet data fra 94 af landets kommuner (fire ø-kommuner er undtaget), og 62 kommuner har i år besvaret spørgeskemaundersøgelsen helt eller delvist.

Undersøgelsen og rangeringen af kommunerne er foretaget af den uvildige analyse- og rådgivningsvirksomhed IRIS Group på vegne af ITD. Den samlede rapport og tabel kan findes på: aaretstransportkommune.dk Kommunerne måles på følgende fire overordnede indsatsområder: 1. Det lokale vejnet 2. Faciliteter og kapacitet 3. Udlicitering og udbud 4. Regler, regulering og politik Kommunernes præstationer i forhold til område 1, 2 og 4 vægter alle med 30 procent hver i den samlede rangordning af kommunerne, da disse områder både har stor og bred betydning for de lokale erhvervsvilkår for branchen.

Udlicitering og udbud (område 3) vægter kun med 10 procent, men er taget med i målingen, da området kan have stor betydning for forretningsgrundlaget for de virksomheder, der leverer vejgodstransportydelser, som efterspørges af kommunerne.

Inden for hvert indsatsområde er der opstillet flere indikatorer. De er identificeret ud fra en samlet vurdering af, hvilke forhold der er vigtige for vejgodstransportvirksomhederne, og som de lokale myndigheder kan påvirke. Se oversigten på næste side.

10

Nyt om transport og logistik 06.2021

INDSATSOMRÅDER SOM KOMMUNERNE MÅLES PÅ: 1. DET LOKALE VEJNET • Udgifter til det lokale vejnet per indbygger • Udgifter til det lokale vejnet per kilometer lokal vej • Udvikling i drifts- og anlægsbudget på vejområdet

2. FACILITETER OG KAPACITET • Parkeringskapacitet for lastbiler • Rastepladsfaciliteter, herunder både i forhold til mulighed for overnatning og adgang til toiletfaciliteter • Adgang til alternative drivmidler • Adgang for modulvogntog til lokale veje • Medfinansiering af vejprojekter • Anvendelse af klimavenlig asfalt • Deling af data til trafikinformation

3. UDLICITERING OG UDBUD • Udlicitering af dagrenovation • Udbudspraksis inden for dagrenovation • U dlicitering af øvrig vejgodstransport, herunder affalds- og godsvognskørsel samt snerydning og saltning • Udbudspraksis inden for øvrig vejgodstransport, herunder affalds- og godsvognskørsel samt snerydning og saltning • Politik for indkøb af ydelser og servicer inden for vejgodstransport

4. REGLER, REGULERING OG POLITIK • Parkeringsregler for lastbiler, herunder både på de almindelige vejarealer, i industrikvarterer og på de kommunale rastepladser • Restriktioner for aflæsning af gods • Regler for overnatning i lastbiler på de kommunale veje i erhvervs- og industriområder • Mulighed for etablering af overnatningsfaciliteter til lastbil­ chauffører • Adgang til erhvervsområder nær hovedfærdselsårer • Krav om faciliteter til lastbiler ved udbygning af erhvervs­ områder • Strategier og planer for transportområdet • Prioritering af vejgodstransportbranchen i den lokale erhvervs­indsats

11

ÅRETS VINDERE Et velfungerende vejnet og gode rammevilkår på transportområdet er fundamentet for vækst og arbejdspladser både lokalt og nationalt. ITD anerkender med kåringen af Årets Transportkommune de kommuner, der gør en ekstra indsats for at tænke gode vilkår og faciliteter for vejgodstransporten ind i trafikplanlægningen og den lokale erhvervspolitik. Vinderne er de kommuner, der gør mest for at skabe gode kommunale rammevilkår for vejgodstransporten.

Lene Jæger Klausen

12

Nyt om transport og logistik 06.2021

NATIONAL 2. PLADS

REGION MIDTJYLLAND HORSENS Fokus på transport og logistik i den lokale erhvervsfremmeindsats, investeringer i et vejnet, der er egnet til modulvogntog, samt prioritering af faciliteter for lastbiler ved udbygning af erhvervsområder. Det er blot nogle af de tiltag, som for tredje år i træk sikrer Horsens titlen som Årets Transportkommune i Region Midtjylland. Horsens Kommunes borgmester Peter Sørensen (S) lægger ikke skjul på, at han gerne havde set, at Horsens Kommune i år havde fået førstepladsen i den landsdækkende undersøgelse, men når det er sagt, så er det vigtigste ifølge ham det gode samspil mellem kommunen og branchen.

– Placeringen er i sig selv flot, men det bedste for os er, at vores mange tiltag i forhold til branchen bemærkes og anerkendes. Senest har vi afsat en milliard kroner i økonomiudvalget til at udbygge transportmulighederne i kommunen i de kommende år. Pengene er ikke afsat til udelukkende at forbedre vilkårene for den professionelle transportbranche, men den kommer også til at nyde godt af investeringerne. Derudover har vi arbejdet benhårdt for at få etableret de nye ramper langs E45, og vi har netop udvidet en af de store hovedveje, der ellers led af trængselsproblemer. Vi investerer og udvikler strategisk på mange forskellige områder, fordi transportvirksomhederne giver vækst og arbejdspladser til hele kommunen. Det er igen med til at finansiere vores velfærd og tiltrække nye borgere. Horsens Kommune er allerede begunstiget af at have mange transportvirksomheder, og der er flere på vej. Det ser jeg som et resultat af, at vores indsats gavner, siger Peter Sørensen.

Forbedringsforslag til Horsens Kommune fra ITD: • Lemp restriktioner for lastbilparkering og aflevering af gods • Etabler flere parkeringspladser til køretøjer over 3.500 kg. i tilknytning til det kommunale vejnet • På baggrund af de seneste to års udvikling anbefales øget fokus på det kommunale vejbudget

NATIONAL 5. PLADS

REGION SJÆLLAND KØGE Ingen andre kommuner i Danmark har forbedret sin placering på listen over de mest transportvenlige kommuner i Danmark lige så meget som Køge Kommune. Intet mindre end 18 pladser har Køge Kommune bevæget sig op ad listen, og det gør kommunen til årets helt store højdespringer.

Køge Kommune har blandt andet sendt størstedelen af kommunens transportopgaver i udbud og udlicitering, investeret i forbedringer af vejnettet samt ydet medfinansiering til vejprojekter.

– Det har været en lang rejse med langsigtede og strategiske satsninger med udgangspunkt i blandt andet Køges beliggenhed, en flytning af Køge Havn og etableringen af transportcenteret. Derfor er det en ekstrastor fornøjelse at høre, at det bliver bemærket og anerkendt af branchen. Velfungerende transport og logistik er en af de allervigtigste vækstfaktorer for erhvervslivet. På baggrund af transportcenteret og infrastrukturen er der rift om de grunde, vi kan udstykke. Blandt andet har Microsoft valgt at etablere sig i Køge, fortæller Allan Munch, som forventer, at området vil blive udbygget yderligere i fremtiden eksempelvis med etableringen af en kombiterminal, der vil gøre omlæsningen fra jernbane til lastbiler nemmere i fremtiden, siger Allan Munch, direktør for Connect Køge.

Forbedringsforslag til Køge Kommune fra ITD: • Etabler rastepladser med mulighed for overnatning og adgang til toiletfaciliteter i tilknytning til det kommunale vejnet • Stil krav i lokalplanerne om etablering af særlige faciliteter for lastbiler og chauffører ved udbygning af erhvervsområder • Giv mulighed for etablering af overnatningstilbud til lastbilchauffører i industriområder

13

NATIONAL 10. PLADS

REGION HOVEDSTADEN HØJE-TAASTRUP Endnu engang er det Høje-Taastrup, der løber med titlen som den mest transportvenlige kommune ud af de i alt 29 kommuner, der tilsammen udgør Region Hovedstaden. Høje-Taastrup bliver især rost for kommunens regler, regulering og politik.

Kim Rasmussen, formand for Høje-Taastrups Erhvervsforum glæder sig over, at det for tredje år i træk har været muligt at fastholde den flotte førsteplads i Region Hovedstaden.

– Hvad angår infrastruktur, har kommunen geografisk set en ideel beliggenhed tæt på hovedstaden og med motorveje og jernbane. På det politiske plan har kommunen grebet muligheden og gjort infrastruktur og logistik til væsentlige elementer i sin erhvervs- og vækststrategi. Den gode beliggenhed tiltrækker ikke blot transporterhvervet, men også en række andre virksomheder, der ser en fordel i den velfungerende infrastruktur, der gør det nemmere at nå ud til kunderne og for medarbejderne at nå frem til arbejdspladsen. Det har fået mange virksomheder inden for distribution og logistik til at etablere sig her. Blandt andet har vi det velfungerende Høje Taastrup TransportCenter, som stadig udvikles og tiltrækker nye aktører, fortæller Kim Rasmussen.

Forbedringsforslag til Høje-Taastrup Kommune fra ITD: • Etabler rastepladser med mulighed for overnatning og adgang til toiletfaciliteter i tilknytning til det kommunale vejnet • Formuler en eksplicit udbuds- og indkøbspolitik for vejgodstransportområdet • Bidrag til medfinansiering til forbedring/udvikling af lokale vejstrækninger og deling af data til trafikinformation

14

Nyt om transport og logistik 06.2021

NATIONAL 14. PLADS

REGION NORDJYLLAND FREDERIKSHAVN Årets Transportkommune i Region Nordjylland er blandt højdespringerne på listen over Danmarks mest transportvenlige kommuner. Et spring på hele 17 pladser op ad listen har Frederikshavn Kommune taget på et enkelt år. Flere faciliteter, bedre kapacitet på parkerings- og rastepladser samt medfinansiering til vejprojekter til modulvogntog er nogle af de tiltag, som har ført til, at Frederikshavn Kommune i år kan se sig selv placeret helt i toppen blandt kommunerne i Region Nordjylland.

– Store dele af vores erhverv har markant behov for transport af varer, men også af medarbejdere. Derfor er det vigtigt for os, at transporten har gode vilkår, så vi kan understøtte bosætningen og erhvervsudviklingen sammen med vores borgere og virksomheder. For vi kan ikke gøre det alene.

Jeg kan mærke en positiv oplevelse fra borgere og virksomhederne på de fælles indsatser, vi laver på infrastrukturområdet. Det giver en positiv tro på væksten og udviklingen af Frederikshavn Kommune.

Vi har afsat flere penge til vedligeholdelse af vores veje i de senere år, og også til næste år har vi afsat flere penge i budgettet til netop infrastrukturen. Når det så er sagt, så er vi ikke i mål endnu, så vilkårene for transport er noget, der fortsat vil være i fokus i vores kommune, siger Frederikshavn Kommunes borgmester, Birgit S. Hansen (S), der glæder sig over den flotte placering.

Forbedringsforslag til Frederikshavn Kommune fra ITD: • Øg investeringerne i vedligeholdelse og udvikling af vejnettet • Udliciter flere af kommunens opgaver inden for dagrenovation • Del data til trafikinformation

HØJDESPRINGERE 2021 IKAST-BRANDE KOMMUNE Ikast-Brande Kommune går 15 pladser frem til en placering som nummer 9. Kommunen har blandt andet øget investeringerne i det lokale vejnet og bidraget med finansiering til lokale vejprojekter sammen med private virksomheder.

Derudover er kommunen i 2021 begyndt at dele data og trafikinformation.

FREDERIKSHAVN Regionsvinder og højdespringer.

KØGE Regionsvinder og højdespringer.

RANDERS KOMMUNE Randers Kommune går 8 pladser frem til en placering som nummer 22. Fremgangen skyldes især, at kommunen har forbedret sine præstationer inden for regler, regulering og politik. Kommunens lokalplaner giver blandt andet mulighed for, at der må etableres private overnatningstilbud til lastbilchauffører i erhvervs- og industriområder. Desuden indeholder lokalplanerne erhvervsområder nær hovedfærdselsårer, som er forbeholdt transport- og logistikerhvervet.

15

Samlet rangering af de danske kommuner efter vilkårene for vejgodstransport 2021

1. VEJLE

(4)

2. Horsens (2) 3. Silkeborg (5) 4. Vejen (1) 5. Køge (23) 6. Solrød (67) 7. Favrskov (6) 8. Aabenraa (8) 9. Ikast-Brande (24) 10. Høje-Taastrup (7) 11. Fredericia (17) 12. Ringkøbing-Skjern (65) 13. Aarhus (10) 14. Frederikshavn (31) 15. København (52) 16. Assens (19) 17. Hjørring (11) 18. Thisted (9) 19. Sønderborg (12) 20. Odense (14) 21. Albertslund (18) 22. Randers (30) 23. Skanderborg (59) 24. Middelfart (69) 25. Tårnby (80) 26. Skive (25) 27. Tønder (3) 28. Hedensted (16) 29. Roskilde (60) 30. Frederikssund (93) 31. Norddjurs (13)

32. Greve (29) 33. Billund (62) 34. Kolding (32) 35. Vordingborg (22) 36. Haderslev (70) 37. Frederiksberg (43)

64. Glostrup (61) 65. Faxe (74) 66. Langeland (53) 67. Viborg (64) 68. Vesthimmerland (51) 69. Bornholm (68)

38. Næstved (35) 39. Holstebro (15) 40. Esbjerg (20) 41. Herlev (58) 42. Kalundborg (38) 43. Sorø (34) 44. Lolland (81) 45. Ballerup (48) 46. Rudersdal (33) 47. Ringsted (76) 48. Mariagerfjord (21) 49. Holbæk (26) 50. Ishøj (40) 51. Syddjurs (49) 52. Gladsaxe (78) 53. Jammerbugt (73) 54. Struer (45) 55. Rebild (36) 56. Brønderslev (92) 57. Hørsholm (39) 58. Varde (89) 59. Svendborg (55) 60. Fredensborg (42) 61. Lyngby-Taarbæk (50) 62. Aalborg (66) 63. Egedal (47)

70. Rødovre (37) 71. Helsingør (44) 72. Gribskov (57) 73. Gentofte (83) 74. Furesø (46) 75. Slagelse (71) 76. Lejre (88) 77. Brøndby (75) 78. Morsø (94) 79. Herning (27) 80. Vallensbæk (63) 81. Odder (87) 82. Nordfyn (28) 83. Guldborgsund (82) 84. Nyborg (72) 85. Kerteminde (84) 86. Lemvig (79) 87. Faaborg-Midtfyn (41) 88. Allerød (54) 89. Hvidovre (77) 90. Odsherred (85) 91. Hillerød (90) 92. Stevns (86) 93. Halsnæs (56) 94. Dragør (91)

Placering i 2020 i parentes.

NB: I de tilfælde, hvor der er store udsving i placeringer fra 2020 til 2021, kan forklaringen være, at den enkelte kommune kun har besvaret spørgeskemaundersøgelsen i det ene af de to år. Dermed har der ikke været de samme data til rådighed.

16

Nyt om transport og logistik 06.2021

GR ATIS

at deltag e FÅ INSPIRATION TIL AT FASTHOLDE DINE DYGTIGE

SENIORMEDARBEJDERE Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet og dialog om fastholdelse i jobbet kan være med til at øge arbejdsudbuddet i transportbranchen. Men alt for få virksomheder og seniormedarbejdere har kendskab til de ordninger og lovgivningsmæssige rammer, som understøtter beskæftigelsen af seniorer.

En seniormedarbejder definerer vi som værende cirka 55+.

Derfor inviterer ITD alle medlemsvirksomheder og jeres seniormedarbejdere til informationsmøde om efterlønsordningen, hvor vi er vært med kaffe og kagebord.

Torsdag den 13. januar 2022 kl. 15.00-17.00 på Trinity Hotel & Konference Center, Fredericia.

Læs mere, og tilmeld jer senest onsdag den 5. januar 2022 på www.itd.dk/efterlon Arrangementet er for ITD-medlemsvirksomheder.

BR ANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTR ANSPORT

Jeg er her for at gøre en forskel Infrastruktur, transportsektoren og den grønne omstilling hænger uløseligt sammen hos den radikale politiker Rasmus Helveg Petersen. Han ser eldrevne køretøjer som en væsentlig del af fremtiden i transportbranchen.

Lene Jæger Klausen

R

Ulrik Jantzen/BAM/Ritzau Scanpix

asmus Helveg Petersen skal helt tilbage til sin oldefar, som var skipper, for at finde en slægtning, der var i transportbranchen, men det har ikke gjort interessen for transportsektoren mindre. Tværtimod anmodede han selv om at blive taget i betragtning, da pladsen som transportordfører blev ledig.

– Jeg er meget optaget af infrastruktur, klimadagsordenen og transportsektoren.

For mig hænger de tre områder uløseligt sammen. Jeg ser gerne, at vi arbejder på at gøre så meget som muligt elektrisk.

Det betyder, at vores elforbrug kommer til at stige voldsomt, at infrastrukturen til distributionen af el skal udbygges, og at produktionen af grøn el fra eksempelvis vindmøller skal skaleres væsentligt op, siger han beredvilligt mellem dagens faglige møder. Han er klar over, at meldingen ikke vil være lige populær hos alle,

18

Nyt om transport og logistik 06.2021

men som politiker ser han det som sin opgave at melde klart ud, så branchen har mulighed for at investere fornuftigt.

– I Danmark står vi på mange måder stærkt i forhold til den grønne omstilling.

Borgere, erhvervsliv og politikere er langt hen ad vejen enige om, at vi skal gøre noget. Jeg hører ingen argumentere for, at vi kan fortsætte som hidtil, siger Rasmus Helveg Petersen. Han forudser, at uenighederne på Christiansborg kan komme i forhold til hastigheden på den grønne omstilling, fordelingen af investeringer mellem stat og erhvervsliv, samt hvilke teknologier der skal satses på. Og så kommer der også uenighed om finansieringen. Rasmus Helveg Petersen mener, at der skal foretages store investeringer, og at både stat og privat erhvervsliv skal bidrage.

– Gennem møder med de forskellige aktører i energisektoren og transportbranchen synes jeg, at jeg har fået et

godt indblik i de væsentligste muligheder og udfordringer, og ud fra det har jeg dannet min holdning om, at det er grøn el, vi især skal satse på. For mig at se er det vigtigt, at vi som politikere melder ud om en langsigtet retning, så erhvervslivet har mulighed for at navigere efter det, siger Rasmus Helveg Petersen.

Politisk retning giver udvikling Rasmus Helveg Petersen har blandt andet hæftet sig ved meldinger om, at tabet af energi er mindst, når elektriciteten fra vindmølleparkerne bruges direkte frem for at skulle omdannes til et andet drivmiddel. Derudover er der udfordringer med at skalere produktionen af biogas og HVO op i de mængder, der er behov for, hvis det skulle være den primære vej.

– Især udsigten til at vi mindsker energitabet, ser jeg som en af de helt store fordele ved at bruge elektriciteten

OM RASMUS HELVEG PETERSEN Rasmus Helveg Petersen er oprindeligt uddannet journalist og har i flere år arbejdet inden for faget, blandt andet som kommunikationschef hos Folkekirkens Nødhjælp, Gigtforeningen og Verdensnaturfonden, inden han trådte ind i politik.

Han er gift med Helle på 21. år, og sammen har de to voksne sønner.

Når han ikke arbejder, holder han af at tage på fisketur, se fodbold på stadion og læse historisk litteratur, hvor særligt det byzantinske samfund har hans interesse.

Hvor interessen for det østromerske rige, der eksisterede i over 1100 år, inden det blev erobret af osmanniske tyrkere i 1453, kommer fra, ved han ikke, men fascinationen lever.

19

direkte, men jeg mener ikke, at det er det eneste, vi skal investere i. Power-to-X vil også være en del af fremtidens energiløsning. Den er bare mindre effektiv sammenlignet med at kunne bruge energien direkte som strøm.

Lige nu mangler der både infrastruktur til opladning og et net af kabler over motorvejene, som lastbilerne kan koble sig på, og Rasmus Helveg Petersen forudser også, at vi kommer til at mangle grøn strøm, når vi nærmer os 2030.

– Jeg tror, at vi med fordel allerede nu kunne begynde at planlægge den næste store vindmøllepark i Nordsøen, siger han med henvisning til, at Danmark allerede har verdens største energi-ø under opfø-

»England har efter Brexit vist os alle sammen, hvor vigtig transportsektoren er for hele samfundet« Rasmus Helveg Petersen, transport­ ordfører (RV)

relse i Nordsøen. Men det er slet ikke nok, mener han. For selvom den kommende ø kommer til at levere 10 GW, hvilket burde svare til 10 millioner europæiske husstandes elforbrug, så skal der mere til, når også transportsektoren og produktionsvirksomhederne i Danmark skal udskifte sort olie med grøn strøm, forudser Rasmus Helveg Petersen.

Grøn omstilling kræver investeringer Transportordføreren forestiller sig, at finansiering fra staten kommer til at spille en væsentlig rolle, når den næste energi-ø skal etableres. Ligesom den fælles infrastruktur med køreledninger langs vejnettet også meget vel kan blive en opgave for samfundet, men han forestiller sig også, at private organisationer og virksomheder kommer til at investere i den grønne omstilling.

– Det er også en af grundene til, at jeg ønsker, at vi som politikere skal tænke løsningerne langt ud i fremtiden. Jeg forestiller mig ikke, at vi skal bede vognmænd om at ophugge eller afhænde lastbiler, for at de kan komme med på den grønne udvikling, men jeg forestiller mig, at når de investerer i nye biler fremover, så vælger de en eldreven, når det er muligt, siger Rasmus Helveg Petersen. Han er sikker på, at den teknologiske udvikling kommer til at løse nogle af de udfordringer, der i dag begrænser indførelsen af eldrevne lastbiler.

20

Nyt om transport og logistik 06.2021

Volvo, Daimler og PVI er nogle af de producenter, som allerede har introduceret eldrevne lastbiler, og i Tyskland har de elektrificeret 10 kilometer autobahn.

– Udviklingen er i gang, og teknologien er velkendt. Der er allerede de første gode løsninger til mindre lastbiler og skraldebiler, som kører lokalt, ligesom der bliver arbejdet på løsninger med større batterier og trækkraft, hvor batteriets ladetid er afstemt med chaufførens nødvendige hviletid. Dertil kommer, at jeg forestiller mig, at vi også i Danmark får køreledninger over de store veje, hvor lastbilerne kan koble sig på og køre på en direkte strømforsyning.

Desuden vægter han, at valget af teknologi skal koordineres med både Sverige og Tyskland, så transporten kan fungere.

– England har efter Brexit vist os alle sammen, hvor vigtig transportsektoren

er for hele samfundet, og hvor vigtigt samarbejdet på tværs af Europa er. Det skal vi passe på.

Ikke bange for at tage »et slagsmål« De klare udmeldinger fra Rasmus Helveg Petersen er ikke lige populære alle steder, men det stopper ham ikke.

– Jeg er i politik for at gøre en forskel.

Og jeg tager gerne »et slagsmål«, for at vi kommer videre med den grønne omstilling. Hvis nogle vil skælde mig ud, så må jeg tage det med, men jeg synes, det er vigtigt, at vi løser denne opgave. Lige nu er der mange forskellige teknologier i spil, men om 10 år tror jeg, at el har vundet kapløbet, siger Rasmus Helveg Petersen og påpeger, at selv om den grønne omstilling kræver store investeringer, så er den sorte olie heller ikke uden omkostninger for samfundet og virksomhederne.

Nu får ITD’s medlemmer cyberforsikring gennem Tryg Forsikring ITD arbejder for at give den danske vejgodstransport et digitalt løft, så transportvirksomheder kan arbejde mere effektivt og tilbyde endnu bedre service.

Den digitale udvikling medfører mange muligheder, men der er også udfordringer. Med øget digitalisering følger også sårbarhed over for potentielle hackerangreb.

Derfor får alle ITD’s medlemmer med en omsætning op til 70 mio. kr. nu en cyberforsikring gennem Tryg gældende fra 1. januar 2022.

Med eProtect får I: • Eksperthjælp ved cyberangreb 24/7 og dækning af udgifter ved rekonstruktion • Dækket driftstab efter angreb • Assistance til at forebygge, opdage og begrænse skader ved ID-tyveri • Assistance til at informere bl.a. Datatilsynet ved datatab • Netbanksforsikring • Gode råd til forebyggelse Individuel rådgivning til medlemmer med omsætning over 70 mio. kr.

Tryg tilbyder individuelt tilpasset rådgivning til medlemmer med en omsætning over 70 mio. kr.

Kontakt ITD på telefon 74 67 12 33 og hør hvordan Tryg kan hjælpe din virksomhed.

Læs mere på tryg.dk/eprotect

Ny pr. 1. jhed an 2022 uar

Truslen fra hackere er vokset markant Virksomhedernes risiko for at blive ramt af cyberangreb er vokset markant gennem årene. Forklaringen er, at det er blevet meget lettere at være cyberkriminel. Det er vurderingen fra koncernsikkerhedschef i Tryg, Tom Engly, der har en mangeårig baggrund i politiet indenfor efterforskning af cyberkriminalitet.

Morten Ravn

D

Adobe Stock og Tryg

er var engang, hvor hackere var teknisk dygtige computereksperter, som med stor snilde skaffede sig adgang til virksomheder og store organisationer blot for at bevise, at de kunne.

Det var i 1990'erne. I dag kan kriminelle på et mere almindeligt teknisk niveau købe sig til værktøjerne på nettet, og så er de i stand til at lave angreb, der forretter stor skade. Derfor ser vi en voldsom stigning i antallet af angreb. Vurderingen kommer fra Tom Engly, koncernsikkerhedschef i forsikringsselskabet Tryg. Han har en baggrund i politiet, hvor han arbejdede i 23 år, de sidste fem år i afdelingen for cyberkriminalitet.

– Cyberangreb er én af de største trusler mod virksomheder i dag. De fleste virksomheder er i gang med en digitalisering for at gøre kunderejsen bedre, og det har de kriminelle luret for længst, siger Tom Engly. Han fortæller, at de fleste virksomheder bliver ramt i større eller mindre grad.

Niveauet er det afgørende En af metoderne er det såkaldte »phishing­angreb«, hvor de kriminelle

22

Nyt om transport og logistik 06.2021

franarrer brugernavn og password fra en medarbejder eller samarbejdspartner, som de efterfølgende misbruger til at få adgang til virksomhedens systemer. En anden metode er et »ransomware-angreb«, hvor de kriminelle sender en e-mail med en vedhæftet fil. Når modtageren klikker på filen, går angrebet i gang, og virksomhedens filer bliver krypteret.

Herefter kræver de en løsesum for at levere en kode til at låse dem op og for ikke at offentliggøre alle virksomhedens data på nettet. Metoden er ikke så afgørende.

Det handler mere om niveauet af angrebet, altså hvor diskrete de kriminelle er i

stand til at udføre angrebet, så det bliver opdaget for sent, og hvor kompliceret de er i stand til at låse virksomhedens system.

Ifølge Tom Engly er det meget forskelligt, hvor angrebene kommer fra. De mere sofistikerede angreb kommer typisk fra meget organiserede kriminelle i lande som Nordkorea, Rusland og Kina.

TOM ENGLY Koncernsikkerhedschef i Tryg.

Formand for Virksomhedsforum for Digital Sikkerhed under Erhvervsstyrelsen.

Tom Engly har arbejdet 23 år som kriminalassistent i politiet, de sidste fem år i afdelingen for cyberkriminalitet, som han var med til at starte.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ UDSTYR

De fleste angreb fra kriminelle i Danmark er i den mindre boldgade. Når han ser på de danske domsfældelser, hvor han var involveret i efterforskningen som kriminalassistent, var det mere eller mindre almindelige danskere, der stod bag angrebene.

Skaden for virksomheden kan dog under alle omstændigheder være stor, når de pludselig ikke kan bruge deres IT-system.

Filer kan gendannes Har de kriminelle slettet en masse data, kan der stadig være en mulighed for at gendanne dem. En fil er nemlig sjældent helt så slettet, som man tror. Tom Engly forklarer, at når man sletter en fil på en computer, fjerner computeren egentlig bare angivelsen af, hvor den er placeret for at frigøre plads, med mindre man skriver noget oven i. Filen er der stadig og kan hentes frem af eksperter indenfor det såkaldte »computer forensics«. Med tiden vil computeren bruge pladsen til noget andet og selv begynde at skrive oven i, og her forsvinder den helt.

– Den ser ud, som om den er væk. Men den er ikke slettet, du kan bare ikke se den, siger Tom Engly og tilføjer, at det er en yderst kompliceret og dyr proces, hvor det ikke er sikkert, at man kan gendanne filerne.

Vær forberedt Tryg Forsikring tilbyder en cyberforsikring, hvor forsikringsselskabet tropper op med eksperter i branchen, hvis man er blevet angrebet. En sådan aftale har foreløbig 13.000 danske virksomheder indgået med Tryg, ifølge Tom Engly.

Eksperterne starter her med at undersøge, hvor langt hackerne er i angrebet.

Herefter smider de dem ud og lukker døren for dem. Til sidst får de virksomhedens system op at køre igen. For at forsikringen skal dække, er det dog et minimumskrav, at virksomheden har gjort en række ting for at sikre sig på forhånd.

I en kamp med rutinerede kriminelle er det ifølge Tom Engly nemlig afgørende, hvor godt virksomheden har sikret sig.

Der er en række helt konkrete tiltag, der kan gøre en forskel. Blandt andet er man nødt til at have en backup af så meget som muligt. Sikkerhedseksperten understreger dog, at der ikke er nogen garantier.

– Du kan ikke fjerne din risiko, kun nedbringe den. Og de kriminelle er hele tiden et skridt foran, selvom vi bider os fast i deres haser og sørger for at være up to date.

De mest kendte eksempler på cyberangreb er »phishing-angreb« og »ransomware-angreb«.

Men angrebet kan også komme via teknisk udstyr.

Tom Engly, koncernsikkerhedschef i Tryg, fortæller, at der også findes eksempler, hvor de kriminelle diskret får lagt et ladekabel til en telefon i virksomhed. Kablet ligner et almindeligt kabel, men har indbygget Bluetooth, der aktiveres, når man sætter det i telefonen og giver adgang udefra.

Det samme har man set med USB-stik, der diskret placeres i en virksomhed, og som giver de kriminelle mulighed for at overtage computeren.

MARKANT STIGNING Ifølge rådgivningsvirksomheden PwC blev rekordmange danske virksomheder ramt af cyberangreb sidste år. Deres Cybercrime Survey 2020 viser, at seks ud af ti danske virksomheder har angivet, at deres virksomhed har været udsat for mindst en sikkerhedshændelse, hvilket er det højeste niveau i fire år. Samtidig svarer fire ud af ti virksomheder, at angrebene var målrettet deres virksomhed.

23

CYBERANGREB kan koste transportvirksomheder dyrt

Risikoen for at blive angrebet af cyberkriminelle er i dag så stor, at den vurderes til at være den største sikkerhedstrussel mod Danmark overhovedet. I det billede går transport- og logistikbranchen ikke fri. Tag truslen seriøst, lyder opfordringen fra specialist på området.

D

Lars Grubak Lohff

Adobe Stock og Alexandra Instituttet

et er ødelæggende, dyrt, og i værste fald kan det koste en virksomhed livet.

Truslen fra cyberkriminalitet mod danske myndigheder og virksomheder er alvorlig, faktisk i en sådan grad, at Center for Cybersikkerhed vurderer den til det højest tænkelige trusselsniveau. Der har den ligget de sidste fem år, og de forhold, som understøtter cybertruslen, ser ikke ud til

24

Nyt om transport og logistik 06.2021

at blive svækket de kommende år, lyder myndighedernes vurdering. En undersøgelse fra PwC over antallet af sikkerhedshændelser viste, at seks ud af ti danske virksomheder var blevet udsat for mindst ét angreb i løbet af 2020.

Den seneste tid har man også set eksempler på danske transport- og logistikvirksomheder, der er blevet ramt, og med sektorens fortsatte bestræbelser på en digital omstilling, bliver truslen

kun større. Store selskaber som Leman og DFDS har været i uønsket nærkontakt med de skruppelløse cyberkriminelle, og i 2017 blev A.P. Møller-Mærsk ramt i det måske mest kendte eksempel herhjemme. I flere dage stod selskabets containerhavne stille, kunderne kunne ikke få oplysninger om, hvor deres fragt befandt sig, og man kunne ikke indgive nye bestillinger. Angrebet endte med at koste shippinggiganten et tab i milliardklassen.

Men det er ikke kun de helt store selskaber, der risikerer at blive udsat for digitalt bedrageri eller cyberindbrud, vurderer Gert Læssøe Mikkelsen. Han er chef for Alexandra Instituttets afdeling for cybersikkerhed, hvor han og hans team af specialister bistår virksomheder med at forebygge og håndtere cyberangreb.

– Det er hårdkogte kriminelle, der gør det for at tjene penge, og de er ligeglade med, hvilken slags virksomhed der er tale om. Du er lige udsat, om du er en stor, mellemstor eller lille virksomhed, hvis blot nogle af dine arbejdsprocesser kører digitalt, siger Gert Læssøe Mikkelsen.

Organiserede kriminelle Han fortæller, at de fleste cyberangreb på dansk grund som regel stammer fra udlandet, for eksempel Kina, Rusland eller andre østeuropæiske lande.

– De sidder, hvor det er nemmere at skjule sig, og hvor myndighederne ikke nødvendigvis har samme fokus på den slags kriminalitet, især ikke når det går ud over danske virksomheder. Mange er organiserede kriminelle, og det er kompetente folk, der bestemt ikke gør det for sjov. De udveksler erfaringer, og der er faktisk en hel økonomi inden for det her område, hvor de sælger og køber værktøjer hos hinanden til at lave den slags angreb. Og de bliver kun bedre, siger Gert Læssøe Mikkelsen.

Svindel og onde programmer De digitale trusler er mange og stigende, men Gert Læssøe Mikkelsen fremhæver to typiske fremgangsmåder, der er benyttet, når danske virksomheder rammes.

En af dem er den såkaldte direktør­ svindel, hvor de IT-kriminelle sender e-mails eller sms-beskeder med en direktør eller leder som afsender. Målet er at få medarbejderne til at betale falske fakturaer eller overføre et beløb til en konto ved at give indtryk af, at sagen haster. Oftest har de IT-kriminelle også

foretaget grundig research af virksomheden og medarbejderen for at gøre beskederne både troværdige og målrettede, og de kan sågar have opnået adgang til direktørens e-mailkonto, så svindlen bliver vanskelig at gennemskue.

– En anden, lignende version kaldes faktura-bedrageri, hvor de cyberkriminelle udgiver sig for at være for eksempel en leverandør, der sender en faktura, hvor kontonummeret er skiftet ud. Det kan også føre til store tab for virksomheden, hvis medarbejderne hopper på den, siger Gert Læssøe Mikkelsen.

Et andet og potentielt langt mere ødelæggende angreb er det såkaldte ransomware, som fungerer som en form for online afpresning af virksomheden.

De cyberkriminelle udnytter enten et hul i et stykke software i IT-setuppet eller narrer en medarbejder til at åbne en vedhæftet fil i en mail for at installere et ondsindet program, der låser nogle filer.

Kun hvis man betaler en løsesum, kan man få dem åbnet igen.

– Her kan man levende forestille sig, hvor hårdt det kan ramme en transportvirksomhed, hvis der er tale om et rigtig sofistikeret angreb, hvor hele netværket bliver lammet. Pludselig kan man ikke lokalisere sine lastbiler eller sende dem nye steder hen. Så står lastbilerne stille, hvilket i sig selv er dyrt, og kunderne får ikke de varer, de skal bruge for at komme videre. Så på den måde kan et angreb standse hele kæden, og det er ikke engang sikkert, det kan løses ved at betale, siger Gert Læssøe Mikkelsen.

Løsninger i skyen Heldigvis kan man selv gøre meget for at minimere risikoen. Ved for eksempel at centralisere sin IT-infrastruktur hos virksomheder med cloudløsninger kan man være sikker på, at programmerne altid er opdaterede, så sikkerhedshuller lukkes hurtigst muligt.

– På den måde slipper man også for noget drift, og man kan lettere skalere op og ned, fordi man ikke skal ud og investere i ny hardware.

SÅDAN KAN DU BLIVE RAMT RANSOMWARE Et ondsindet program, der krypterer dine filer, så du ikke har adgang til dem og derfor ikke kan fortsætte dit arbejde. IT-kriminelle bruger metoden til at afpresse virksomheder økonomisk.

DDOS-ANGREB Et DDoS-angreb eller overbelastningsangreb er et digitalt angreb, hvor en person med vilje overbelaster en hjemmeside og andre digitale servicer, så udstyret ikke kan svare eller bryder sammen.

PHISHING OG DIREKTØRSVINDEL Direktørsvindel, phishing og andre digitale svindelnumre kan koste virksomheden dyrt.

VIRUS OG MALWARE Malware er en samle­ betegnelse for software, som har til formål at skade virksomhedens programmer og data. Det kan gøre stor skade på kort tid, derfor er det vigtigt at sikre sig imod.

CYBERSPIONAGE Værdifuld viden i din virksomhed kan ende i de forkerte hænder, hvis din virksomhed udsættes for cyberspionage. Det kan både skade din virksomheds økonomi og omdømme.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen

25

»Så står lastbilerne stille, hvilket i sig selv er dyrt, og kunderne får ikke de varer, de skal bruge for at komme videre« Gert Læssøe Mikkelsen, Alexandra Instituttet

Men generelt er det vigtigt at læse aftalerne med ens leverandører igennem og spørge ind til cybersikkerhed, så man kan få fokus på det, siger Gert Læssøe Mikkelsen, som også peger på, at der findes sikkerhedspakker, der kan advare om mistænkelige mails og lignende.

Og så bør man også få udarbejdet en politik for ens cybersikkerhed for at hjælpe medarbejderne, lyder rådet.

– Her er det vigtigt, at det ikke bare bliver en mappe, der står og samler støv på hylden, men at den er inddragende, konkret og vejledende, så medarbejderne kan bruge den som et værktøj. Og så bør man generelt gøre digital varsomhed til en del af kulturen i sin virksomhed, siger Gert Læssøe Mikkelsen og tilføjer: – Man kan aldrig gardere sig 100 procent, men man kan minimere risikoen, og den sidste risiko kan man så forsikre sig ud af.

Her skal man dog være opmærksom på, at forsikringsselskaberne også stiller krav til ens sikkerhedssetup, så her er det også vigtigt at læse policen grundigt igennem.

26

Nyt om transport og logistik 06.2021

Fordele opvejer ulemper Og hvis man står over for sin egen digitale omstilling af virksomheden, kan man med stor fordel tænke cybersikkerhed ind helt fra begyndelsen.

– Det handler om at identificere de risici, man udsætter sig selv for, og så finde ud af, hvordan man gør dem mindre undervejs.

Det er tit billigere at gøre det i den fase, end hvis man skal til at lappe på det efterfølgende. Også her bør man stille krav til sine leverandører og stille spørgsmål, også selvom man måske ikke ved så meget om det, for så bliver de opmærksomme på ens ønsker, siger Gert Læssøe Mikkelsen.

Faren for cyberangreb må i hvert fald ikke afskrække folk fra at gøre deres forretning mere digital.

– Der er så store fordele ved digitalisering, at de opvejer ulemperne, så længe man tænker sig godt om, overvejer risici og minimerer dem i takt med, at man digitaliserer. Verden omkring os bliver kun mere digital, også konkurrenterne, så konsekvensen ved at lade være kan godt vise sig at være større, siger Gert Læssøe Mikkelsen.

ALEXANDRA INSTITUTTET Alexandra Instituttet arbejder tæt sammen med ITD’s digitale videnscenter i Aarhus, ITD Logtech Hub, der skal sikre udvikling og udbred­ else af ny teknologi og nye digitale forretnings­ modeller.

Alexandra Instituttet arbejder med anvendt forskning, udvikling og innovation inden for IT og har til formål at hjælpe danske virksomheder med at udvikle nye digitale teknologier og servicer med afsæt i seneste IT-forskning og nyeste teknologier.

Virksomheden er et af Danmarks syv GTSinstitutter (Godkendt Teknologisk Service) og er dermed godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet til at omsætte forskning til vækst og værdi.

BLIV KLAR TIL DEN DIGITALE TRANSFORMATION I ITD LOGTECH HUB Sammen skaber vi fremtidens digitale transportvej

I ITD Logtech Hub hjælper vi dig med at navigere i og forstå nye digitale teknologier, at skabe et solidt grundlag for at træffe kloge digitale beslutninger samt at implementere de nødvendige teknologiske forandringer. Vores fokus er på, hvordan digitalisering kan rykke transportvirksomheder, så de står endnu stærkere. Det kræver stor opmærksomhed på ledelse, medarbejdere og processer, og at ny teknologi implementeres og anvendes rigtigt.

Vi står klar til at hjælpe med at styrke din forretning og konkurrenceevne og inviterer dig med på den digitale rejse.

Se mere om, hvad ITD’s videnscenter ITD Logtech Hub kan tilbyde dig på www.itd.dk/itd-digital

Annonce _ITD_Logtech_Hub_21x28_Magasin02_042021 | CVR 40990917

ITD har i mange år kæmpet for udvikling af den danske vejgodstransportbranche. Den kamp fortsætter på den digitale arena.

Rygaard går forrest i den digitale udvikling Transportvirksomheden Rygaard i Grenaa er langt fremme i den digitale udvikling. I løbet af næste år tager de et nyt system i brug, hvor deres chauffører med en app nemt kan sende oplysninger til hovedkontoret og kunden.

Det handler om bedre service, bedre overblik og kroner.

Morten Ravn Hyldager Fotografi

E

n chauffør ankommer med sin leverance til en kunde som aftalt tirsdag klokken 10.00. Men kunden er ikke klar til at tage imod. Chaufføren holder derfor og venter i 20 minutter, før han kan begynde at læsse af. Han noterer det på én af de gule køresedler, hvor han også skriver ankomst og forsætter derefter arbejdet. Da ugen er omme, afleverer han et bundt med gule sedler på kontoret.

Det samme gør de andre chauffører, og herefter begynder kontorpersonalet at indtaste informationerne i deres system.

Om mandagen bliver der sendt en faktura til kunden, hvor det fremgår, at det har

28

Nyt om transport og logistik 06.2021

HVORFOR DIGITAL? Vi får bedre forhold til kunderne.

Vi står stærkere i en kontraktforhandling.

Vi får en nemmere arbejdsgang på kontoret.

Vi kommer alligevel ikke udenom det.

29

RYGAARD TRANSPORT & LOGISTIC A/S Grenaa

Rygaard er specialiseret i full loads, det vil sige 33+ ton.

70 procent af deres omsætning er transport af betonelementer.

Herudover har de meget transport af spånplader for køkkenfirmaer og møbelfabrikker.

Virksomheden råder over 80 egne biler og 200 trailere.

Gert, Jørn og Helle Rygaard leder virksomheden. Gert Rygaard er administrerende direktør, Jørn Rygaard er direktør og Helle Rygaard står for økonomi.

Gerts sønner – Christian og Henrik Rygaard – står for disponering sammen med to kollegaer. De er fjerde generation i virksomheden.

Rygaard er medlem af ITD.

30

Nyt om transport og logistik 06.2021

kostet ekstra, at chaufføren måtte holde og vente. Men kunden vil ikke betale og siger, at ventetid skal de have besked om samme dag.

Der er her tale om et konstrueret eksempel, men det er ifølge disponent Christian Rygaard en problemstilling, der ofte forekommer. Han ser, hvordan at der generelt er meget information, som først kommer meget sent ind på kontoret. Ofte ligger det hos chaufføren indtil sidst på ugen, hvor de herefter får travlt på kontoret med at bearbejde det. Derfor var han meget interesseret i mulighederne med digitalisering, og Rygaard var derfor en af de første, der valgte at benytte sig af ITD Logtech Hub. De har været i gang i et års tid og står nu med et felt af udbydere af IT-systemer, som er blevet skåret ned til fire leverandører. I løbet af næste år regner de med at træffe et valg om et system og en app.

– Når man kommer som én, der ikke ved noget om IT, er de gode til at skære det ud i dansk. For os som vognmænd er det en jungle. Vi bliver kontaktet en gang i kvartalet af sælgere, der har et bedre IT-system. Her hjælper ITD os med at finde de rigtige produkter på markedet

og hjælper også med at gennemse kontrakterne, siger Christian Rygaard.

Tiden er helt afgørende Når systemet er oppe at køre, trykker chaufføren bare på en knap i førerhuset, og så går der besked direkte til kontoret om, at chaufføren venter. Samtidig bliver der sendt en besked til kunden om, at chaufføren venter, og at det koster penge. For Christian Rygaard handler det ikke så meget om beløbet. Det handler mere om at sikre et godt forhold til kunderne, da de som regel er mere forstående, hvis de øjeblikkeligt bliver gjort opmærksom på en problemstilling. Og så giver det en mere behagelig arbejdsgang på kontoret, hvor informationerne kommer løbende ind, og ikke alle skal bearbejdes samtidig.

Her handler det også om, at disponenten skal kunne kigge ind i ét skærmbillede på kontoret. I dag sidder de og ser i flere systemer. Og så er der alle de praktiske ting, som en følgeseddel der forsvinder.

– Et betonelement bliver ikke væk.

De kan godt se, at det er blevet leveret på byggepladsen. Men hvis følgesedlen mangler, går der tid frem og tilbage på kontoret, siger Christian Rygaard.

HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ, NÅR MAN VÆLGER ITUDBYDER? Ifølge Christian Rygaard har ITD Logtech Hub været gode til at kortlægge følgende i arbejdet med at vælge udbyder.

Hvad tilbyder de?

Hvad koster det?

Hvordan ser kontrakten ud på længere sigt?

Hvor fremtidssikret er virksomheden?

Hvor tilgængelig er virksom­heden? – ligger den i Danmark?

Hvor mange andre bruger systemet?

Bedre overblik Christian Rygaard har også ofte en dialog med kunderne om, hvor mange trailere de skal have holdende. De vil nødigt risikere at stå og mangle og har derfor ofte lidt rigeligt. Her giver systemet præcise data om, hvor mange trailere der er i brug hos kunden, og i hvor lang tid. Det gør dialogen en del nemmere. Det samme gælder i en salgssituation, hvor det er rart at have detaljerede data på det reelle forbrug af materiel, når man skal genforhandle en kontrakt. Her kan man også trække præcise data på, hvor mange leverancer der sker til tiden, hvor mange der er blivet forsinket, og hvor meget forsinket.

– Appen skal kunne det samme som DHL eller PostNord, bare med et stort betonelement. Kunden skal blandt andet kunne se, at det ikke er kørt fra fabrikken endnu, eller at det faktisk allerede er leveret. Det holder to gader væk, så de skal bare ringe til nogen og få dem til at hente det.

Vil hellere gøre det frivilligt Ifølge Christian Rygaard er virksomhedens syn på digitalisering også, at det er en omstilling, som de kommer til før eller siden, men at det er sjovere er være på forkant med udviklingen.

– Vi følte, at vi var nødt til at gøre det her. Ellers bliver det bare kunderne, der stiller kravene. For kunderne er selv i gang med en udvikling. Og på sigt bliver det et krav i udbudsmaterialet, at der er en IT-løsning, de kan logge på.

Det ender sandsynligvis med at have taget to år, før Rygaard er helt i mål, og chaufførerne bruger appen. Christian Rygaard havde oprindelig forestillet sig, at det ville være klaret på en del kortere tid. Men han fortæller, at han blevet mere bevidst om, at det tager tid at vælge den rigtige løsning og at implementere den.

– ITD har været gode til at holde os orienteret om, hvor langt vi var, og give os en realistisk tidsplan. Vi var slet ikke kommet i gang, hvis det ikke var for ITD.

ITD LOGTECH HUB ITD Logtech Hub er ITD’s digitale videnscenter.

Her hjælper man medlemsvirksomheder med alle de spørgsmål, der rejser sig, når man skal vælge ny teknologi.

Ambitionen er at gøre de danske transport- og logistikvirksomheder til de førende inden for anvendelse af ny teknologi, så de bliver kundernes naturlige valg, når de skal vælge transportør.

31

Transportbranchen vil tiltrække flere unge mennesker Transportbranchen mangler arbejdskraft. Chauffører, speditører, lagermedarbejdere og mange flere faggrupper inden for den kæde af kompetencer, der sikrer effektiv levering af alt fra dagligvarer til designersko og dobbeltsenge. Derfor ser ITD gerne flere initiativer som »TransportUgen«, der skal vække de unges interesse for branchen.

Lene Jæger Klausen

I

Hyldager Fotografi og Nagel

oktober kom en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, som viste det, mange allerede ved: Der er rekordstor mangel på chauffører i den danske transportbranche. En udfordring Danmark deler med mange andre lande i Europa. På trods af udsigten til mere automatisering og implementering af robotteknologier er der ikke noget, der tyder på, at udfordringen er hverken kortvarig eller forbigående.

Derfor bakker ITD op om »Transport­ Ugen« og ser gerne, at man rundt om i landet lader sig inspirere af initiativet, hvor en bred vifte af aktører i Aabenraa Kommune er gået sammen om at øge de unges kendskab til jobmuligheder i transportbranchen.

Samarbejdet mellem aktører i transportbranchen, ITD, Business Aabenraa, Padborg Transportcenter og uddannelsesinstitutionerne IBC, EUC Syd og Aabenraas 10. klasser gør det muligt at folde branchen og branchens muligheder ud for de unge. Det sker en gang om året, hvor kommunens 10. klasser deltager

32

Nyt om transport og logistik 06.2021

i »TransportUgen«, som blandt andet består af oplæg, virksomhedsbesøg og en elevkonkurrence.

– Eleverne bliver i løbet af ugen præsenteret for de mange muligheder, der er i transportsektoren. Mange ved ikke, hvad det indebærer at arbejde på et lager, at være disponent, eller hvilke kompetencer branchen har brug for. Der er behov for chauffører, men der er også behov for mange andre kompetencer inden for eksempelvis planlægning, salg og ledelse samt støttefunktioner som eksempelvis reparation, service og markedsføring, siger Helene W. Busch, der er marketingog kommunikationskonsulent hos ITD og repræsenterer ITD i samarbejdet om »TransportUgen«.

Som optakt til »TransportUgen« får 10. klasserne besøg af medarbejdere fra forskellige grene af transportbranchen, hvor de hører om hverdagen i transportvirksomheder samt lidt om betydningen af erhvervet – for selv om man er en kvik 16-årig, er det meget sandsynligt, at man ikke kender til hele det apparat,

der er i sving, fra man bestiller nyt tøj på Zalando, til man kan hente det i sin lokale pakkeshop.

Derefter får eleverne et hæfte med en beskrivelse af en række forskellige jobs inden for transportsektoren samt stillingsopslag på elevpladser udarbejdet af de deltagende virksomheder. Opgaven for eleverne er derefter at søge stillingerne.

– Ideen er dels at give eleverne viden om de muligheder, der reelt er inden for faget, og dels få dem til at overveje, hvordan de kan bringe deres egne kompetencer og interesser i spil inden for transportsektoren, siger Helene W. Busch.

Eleverne i 10. klasse er målgruppen, da en del af eleverne har valgt 10. klasse, fordi de er i tvivl om, hvilken uddannelse de skal vælge og bruger 10. klasse til at blive mere afklarede. Selvom de er for unge til mange af de stillinger og uddannelser, transportbranchen byder på, er det vigtigt at gøre dem interesserede i branchen, inden de vælger at søge mod andre fag og brancher.

Interessen skal vækkes Nagel Danmark A/S i Padborg er en af de 15 virksomheder, som deltager i »Transport­Ugen«. De har været med i mange år, så de har en god fornemmelse af, hvad de kan forvente af deltagerne.

– Nogle er meget interesserede, og nogle er meget lidt interesserede. Som virksomhed er det vigtigt at huske på, at vi gør dette for vores egen skyld – fordi vi har brug for at gøre en særlig indsats for at sikre vores egen »fødekæde« af medarbejdere. Selvom vi lægger et stort stykke arbejde i det, kan vi ikke forvente, at eleverne er meget taknemmelige og interesserede. Det er vores opgave at vække interessen hos eleverne, siger Bente Nielsen, HR-konsulent hos Nagel Danmark A/S. Den beskrivelse passer meget godt med de ni elever, der ankommer med bus til virksomheden. Blandt de unge er Jakob Snor Thorsen, Lasse Muusmann og Irfan Mohseni, der alle er 16 år. Jakob Snor Thorsen ved allerede, at han gerne vil være lastvognsmekaniker. Han går lige nu i 10. klasse for at forbedre sine karakterer, så han kan komme ind på uddannelsen. Han har valgt at komme ud at se Nagel Danmark A/S, fordi han allerede har et sted, hvor han gerne vil i lære, så for ham var det interessant at komme ud og se, hvordan resten af branchen hænger sammen. Lasse Muusmann vil være bilsælger og er ikke det mindste in-

teresseret i at blive præsenteret for andre muligheder. Og så er der Irfan Mohseni, som endnu ikke ved, hvad han vil.

Nagel Danmark A/S har lagt vægt på, at eleverne fra 10. klasse skal høre om arbejdet hos Nagel Danmark A/S fra de elever, der allerede har valgt en uddannelsesplads hos Nagel Danmark A/S. Nagel Danmark A/S har forberedt en video, hvor virksomhedens elever fortæller om deres funktioner og oplevelser med at være elev hos Nagel Danmark A/S, og derefter er der en rundtur i virksomheden, hvor både kontorerne og en del af det 15.000 m2 store lager også besøges. Undervejs bliver eleverne »sat af« i de afdelinger, som de synes, det kunne være mest interessant at høre mere om. Irfan Mohseni vælger at høre mere om funktionen som speditør. Her er det Malthe Callø, som selv er elev hos Nagel Danmark A/S, der fortæller.

– Min opgave er at koordinere og planlægge transporter gennem Europa. Det kan eksempelvis være, at min kunde har gods, der skal fra Hamborg til Horsens.

Min opgave er så at finde ud af, hvor og hvornår godset kan læsses, hvornår det skal være fremme, om det kan kombineres med andre kunders opgaver, så vi kan have mere på samme transport.

TRANSPORTUGEN TransportUgen i Aabenraa Kommune afholdes umiddelbart før efterårsferien og afsluttes med en officiel kåring af den bedste ansøgning og fejring af elevernes indsats i ugen efter efterårsferien.

TransportUgen har været afholdt i forskellige udgaver gennem mange år, og hvert år kommer flere virksomheder til, hvilket vidner om konceptets succes.

FDE Fonden støtter TransportUgen økonomisk.

Til den opgave er jeg både i tæt kontakt med mine kunder, med chaufførerne og med de øvrige Nagel-virksomheder i Europa. Ligesom jeg nogle gange vælger at samarbejde med andre vognmænd og speditionsvirksomheder, hvis det giver min kunde den bedste løsning, fortæller Malthe Callø, og det lyder interessant for Irfan Mohseni.

33

NAGEL DANMARK A/S Nagel Danmark A/S en af Skandinaviens største transport- og speditionsvirksom­ heder inden for distribution af temperatur­regulerede varer.

Virksomheden råder over 11.000 pallepladser i Padborg, hvor også hovedkontoret er placeret.

– Det med at skulle kommunikere og koordinere, synes jeg, lyder spændende, men jeg er i tvivl, om jeg er stærk nok til tysk. Det kan godt skræmme mig lidt, siger han, efter han har hørt om opgaven.

En udfordring, som, Malthe Callø ikke mener, skal være en hindring.

– Man lærer hurtigt de ord, der bruges i vores branche – ordforrådet behøver ikke at være så stort. Jeg ved også, at der er nogle elever, som har fået ekstra tyskundervisning i forbindelse med deres uddannelse hos Nagel Danmark A/S, så det er jeg sikker på, at der kan findes en løsning på, siger Malthe Callø, som selv har valgt uddannelsen og arbejdet hos Nagel Danmark A/S, fordi han ønskede sig et dynamisk arbejde i et spændende miljø.

– Jeg er glad for, at vi er en god blanding af unge og meget erfarne. Jeg synes, vi har det sjovt med hinanden, og der er altid hjælp at få. For mig var det meget motiverende, at jeg hurtigt fik mine egne opgaver og ansvar, men jeg har altid mulighed for at få hjælp, hvis jeg føler mig usikker, eller der opstår problemer, fortæller Malthe Callø.

Satser nu for at ansætte i fremtiden Irfan Mohseni forlader Malthe Callø med meldingen, »Det lyder fedt«, hvilket er præcis det succeskriterie, Nagel Danmark A/S har sat sig for dagen.

– I transportbranchen står vi over for en vækst i behovet for medarbejdere, samtidig med at det er nogle små årgange, der kommer ud på arbejdsmarkedet.

34

Nyt om transport og logistik 06.2021

Der er rift om de unge mennesker. Derfor er vi nødt til at vække interessen hos nogle flere end dem, der naturligt søger mod transportsektoren. Bare én ekstra ansøgning er nok til, at det har været hele indsatsen værd, siger Bente Nielsen fra Nagel Danmark A/S. Hun er ikke i tvivl om, at indsatsen bidrager med ekstra ansøgninger til branchen.

– Det er svært for os at følge de unge mennesker direkte, fordi de først skal have en ungdomsuddannelse, inden de kan søge vores reelle elevstillinger, men jeg er sikker på, at vi har sået nogle gode frø, siger Bente Nielsen, som ikke er i tvivl om, at Nagel Danmark A/S deltager i ”TransportUgen” igen til næste år, ligesom hun sagtens kan se, at konceptet kan udbredes til mange flere steder for at imødekomme den generelle udfordring med rekruttering til erhvervet.

Transporterhvervet er vigtigt I Aabenraa Kommune spiller transporterhvervet en stor rolle. Transportsektoren og de virksomheder, der lever af at levere servicer til transportvirksomhederne, udgør den største gruppe af virksomheder i Aabenraa Kommune. Flere end 660 arbejdspladser og mere end 3.800 stillinger i kommunen er direkte relateret til transportsektoren. Hertil kommer transportsektorens generelle indflydelse på samfundet: – Transportbranchen udgør en nøglefunktion i hele samfundet. Det er svært at pege på ret mange virksomheder og

Nagel Danmark A/S’ datterselskab Nagel Liller råder derudover over 18.000 m2 crossdock terminal og logistik fordelt på fire filialer i Danmark, hvor de ansatte også tæller både timeløn­nede og funktionærer.

Hertil kommer, at virksom­ heden er en del af koncernen Nagel-Group, som samlet set har omkring 130 afdelinger fordelt over hele Europa.

I Danmark er der ca. 440 medarbejdere i Nagel-selskaberne.

Nagel Danmark A/S er medlem af ITD.

organisationer, som kan fungere, uden transportsektoren fungerer. Det kan vi blandt andet se lige nu på virksomhederne i England, hvor manglen på chauffører truer velfærden og vækstmulighederne, siger Helle Malene Kjølsen Olsen, direktør for Business Aabenraa.

Og transportbranchen rummer gode muligheder for de unge mennesker, mener direktør Jesper Schimann Hansen fra Padborg Transportcenter: – Branchen har rigtig gode rammer og muligheder for udvikling. Både den udvikling, som kommer i takt med implementeringen af teknologi og automatisering, og den udvikling, mennesker har brug for, hvis man skal gå glad på arbejde i 30-40 år. Det er ikke usandsynligt, at man får lyst til at prøve kræfter med nye udfordringer, og det er vi rigtig gode til inden for transportbranchen med mange muligheder for efter- og videreuddannelse, siger Jesper Schimann Hansen.

BESTIL ALLEREDE I DAG PÅ

fde.dk/telepass

LETTERE HVERDAG BETAL VEJAFGIFTEN MED FDE’S TELEPASS SAT Én enhed klarer betaling i mange lande Telepass forhandles også af VIALTIS i hele Europa.

TRANSPORTMINISTEREN BESØGTE Transportminister Benny Engelbrecht (S) besøgte Lastbil­karavanen på Hareskov Skole i Vær­løse, hvor børnene forinden havde sunget og danset med last­bilchaufføren Magda.

Morten Ravn Lars Salomonsen

36

Nyt om transport og logistik 06.2021

LASTBIL­ KARAVANEN ER MEDLEMMERNES KAMPAGNE Det er lokale ITD-medlemsvirksomheder, der stiller lastbiler og chauffører til rådighed, når ITD’s trafiksikkerhedskampagner triller.

En stor tak til medlemmerne, der er med til at sætte fokus på trafiksikkerhed via arbejdet med Lastbilkaravanen.

I år deltog: Alex Andersen, Ølund A/S

T

ransportminister Benny Engelbrecht (S) besøgte i oktober Lastbilkaravanen i Værløse, hvor han fik lejlighed til at dele grønne trafikveste ud og tale med elever fra 2. årgang.

Børnene havde oplevet et flot show med Magda fra Lastbilkaravanens undervisningsunivers med sange med tekster som »Bliv væk fra det dæk« og »Det er meget sjovere, hvis man ikke bliver kørt over«. Eleverne gik stadig og sang med på sangene, da ministeren ankom.

Ancotrans Bakkegården Transport

– Jeg vil gerne bakke op om det her arrangement. Det handler om at vise børnene, hvordan chaufførernes udsyn er. De skal op at sidde i last­bilen og opleve det selv. Det er ligesom, at man siger, at de bedste cyklister er dem, der har taget kørekort, fordi de også tænker på bilerne. Så jeg tror, at det her er en rigtig god læring, og så er jeg sikker på, at det er en stor oplevelse for børnene.

Jeg tror, at det har gjort et uudsletteligt indtryk at være oppe og sidde i en lastbil,

Brdr. Rasmussen Stenstrup A/S Fmj Transport & Trucking Freja Transport & Logistics A/S Frode Laursen A/S M.B. Pedersen Poul Schou A/S Skive Køletransport A/S Snave Vognmands­ forretning ApS Tor Udlejning ApS

LASTBIL­KARAVANEN ITD’s årlige kampagne Last­ bilkaravanen besøgte i uge 41 fem skoler i landet. Herudover har ITD udsendt 55.000 flotte, grønne refleksveste til alle elever i 2. klasse over hele landet.

Torben Rafn A/S Torben Ramsdal A/S Vognmand Bomholt A/S

Sammen med vestene er der også en information til forældrene, så de også modtager de livsvigtige budskaber. »Bliv bag ved lastbilen, når den kommer først til et kryds«. »Bliv foran lastbilen, når cyklisten kommer først til et kryds«, og »Bliv væk fra lastbilens højre forhjul«.

FDE Fonden støtter Lastbilkaravanen.

37

sagde ministeren, der i øvrigt bemærkede, hvor dygtigt chaufføren havde parkeret lastbilen.

– Folk ved ikke, hvor gode chauffører vi har. Prøv at se, hvordan han har parallelparkeret lastbilen ind mellem disse to, sagde ministeren og pegede på skiltene foran og bag ved lastbilen.

Eleverne mødte ministeren Børnene var bestemt ikke generte over at tale med ministeren ved Lastbilkaravanens forskellige stande. Heriblandt en pige, der havde bygget en prinsesse i Lego. Her kunne transportministeren fortælle, at han faktisk havde mødt en rigtig prinsesse i sidste uge, kronprinsessen. Det skulle pigen lige tygge lidt på og sagde så: – Du ligner sådan en præsident.

– Ej, jeg er kun minister for transport, sagde han.

Børnene fik en god oplevelse Andreas Knudsen, Kristian Raasgaard, Katinka Reiter og Kamma Thomsen fra 2.B havde alle haft en rigtig god oplevelse.

– Man skal aldrig holde ved lastbilens højre fordæk, sagde Katinka Reiter, der blev suppleret af Kamma Thomsen.

– Det er rart at vide, sagde hun.

Børnene var alle enige om, at det var ret fedt at være oppe at sidde i en lastbil.

Det bedste var dog sangene.

– Det var nogle gode sange, men nu kan vi bare ikke få dem ud af hovedet igen.

På spørgsmålet om, hvorvidt de kunne tænke sig at være lastbilchauffør, svarede drengene klart nej. Men pigerne var mere åbne og landede på et »måske«.

Skolen har fokus på sikkerhed Skoleleder på Hareskov Skole Claus Ibsen var meget begejstret for arrangementet.

– Jeg tror, det her gør en kæmpe forskel. Det her koncept er langt mere vedkommende, end hvis de hører på én, der står og taler. De husker det, og de forstår det, fordi de får lov til at danse og synge og bruge deres krop. Derudover falder det også bare rigtig godt i tråd med det store fokus, vi har på trafiksikkerhed, sagde skolelederen.

VICTOR VANDT ET BESØG AF LASTBILKARAVANEN Lastbilkaravanen besøger hvert år nye skoler og byer, så de vigtige budskaber om trafiksikkerhed når bredere ud.

I år besøgte Lastbil­ karavanen Aarhus, Nr. Søby ved Højslev, Værløse, Tåsinge og Haderslev.

Nr. Søby Skole var med, fordi Victor fra 2. klasse vandt en tegnekonkurrence, som ITD i foråret udskrev, hvor man kunne vinde et besøg af Lastbilkaravanen til sin skole.

Andreas Knudsen, Kristian Raasgaard, Katinka Reiter og Kamma Thomsen fra 2.B på Værløse Skole fik en god oplevelse og lærte om trafik.

38

Nyt om transport og logistik 06.2021

Få overblik og optimér din flåde med

Volvo Connect Dit værktøj til planlægning af transportopgaver og maksimering af driftstid www.volvotrucks.dk/connect Volvo Trucks. Driving Progress

BHS Logistics er en inspiration for branchen BHS Logistics blev kendt i hele landet for sin rolle i distributionen af de vigtige corona-vacciner, men den familieejede virksomhed er meget mere end det og har nu modtaget en fornem pris.

S

Lene Jæger Klausen

BHS Logistics A/S

iden 1946 har BHS Logistics A/S udviklet sig fra at være en lokal vognmandsvirksomhed på Bornholm til at være en anerkendt aktør på det europæiske transport- og logistikmarked. I 2021 kunne BHS Logistics fejre sit 75-årsjubilæum og Morten Studsgaard, tredje generation af familien Studsgaard i direktørstolen, kunne selv fejre 20-års jubilæum i virksomheden. Det er i denne periode, at virksomheden for alvor har specialiseret sig inden for pharma, hvilket gjorde dem i stand til at hjælpe hele landet, da de temperaturfølsomme corona-vacciner skulle bringes ud. Denne bedrift var én af årsagerne til, at bestyrelsen i FDE Fonden i år tildelte Årets Initiativpris til BHS Logistics, fortæller bestyrelsesformand Jens Iwer Petersen.

– Der er mange virksomheder inden for vejgodstransporten, som yder en imponerende indsats, men i år synes vi, at BHS Logistics med sin rolle i bekæmpelsen af corona var værd at fremhæve. BHS Logistics er både med til at vise omverdenen den afgørende rolle, transport har på hele samfundets virke, og samtidig er det en virksomhed, som har forstået at udvikle sig løbende gennem rigtig mange år uden at gå på kompromis med sine grundlæggende værdier, siger Jens Iwer Petersen om baggrunden for tildelingen af den fornemme pris.

40

Nyt om transport og logistik 06.2021

Udvikling er en rejse BHS Logistics løser en lang række forskellige transportopgaver og kan sikre transport, kvalitet og sporbarhed af gods på kryds og tværs gennem hele Europa.

Virksomheden har i dag afdelinger på Sjælland, Fyn og i Jylland udover hovedkontoret på Bornholm. I øjeblikket er de i gang med at etablere et nyt logistikcenter i Køge, og der er ikke udsigt til, at udviklingen af BHS Logistics går i stå foreløbig.

– Vi brænder for branchen og synes, den er utroligt spændende med mange muligheder for udvikling. Vores egen tilgang til udviklingen er nok lidt nørdet, hvilket vores speciale inden for pharma er et godt eksempel på. Den har stået på i mere end 20 år, og det er i høj grad en rejse, vi har været på og fortsat udvikler sammen med vores kunder. I dag har den indsats givet os kompetencer og viden, som ikke alene giver os mulighed for at leve op til medicinalindustriens behov og krav til transport og logistik, men som også er med til at øge kvaliteten og professionalismen på vores øvrige forretningsområder.

En anerkendelse Hos BHS Logistics kom prisen som en overraskelse, og Morten Studsgaard er ikke i tvivl om, at æren og anerkendelsen først og fremmest bør tilfalde medarbejderne.

– Medarbejderne har været med til at løfte en kæmpe opgave under corona.

Ikke alene i forbindelse med transporten af vaccinerne. Hele branchen kan fortælle om, hvor krævende det var at varetage transportopgaver i forbindelse med nedlukninger og restriktioner. Jeg synes, at det er rigtig fedt, at de nu får denne anerkendelse for deres indsats og engagement.

Sammen med et diplom og en statuette modtager BHS Logistics også et legat på 50.000 kroner, som virksomheden planlægger at give videre til et velgørende formål, så glæden over anerkendelsen kan deles med flere.

BHS Logistics lader sig gerne inspirere af andre, når de skal finde fokuspunkter for deres udvikling, men direktøren har ikke umiddelbart et godt råd, han gerne vil give videre.

– Jeg synes, der er mange dygtige virksomheder derude, så jeg ved ikke, om andre ligefrem kan lære noget af os, men vi lader gerne os selv inspirere af andre. Jeg synes, især vores kunder og vores medarbejdere bidrager med inspiration til vores udvikling. Derudover har vi sammensat en bestyrelse, som også har profiler fra andre brancher end transportsektoren. De giver os blandt andet inspiration til at stille nye krav til os selv om professionalisme og struktur.

FÅ ET SERVICETJEK AF DIN KØRE- OG HVILETID

Får du alt ud af TachoWebs mange funktioner? Er du sikker på, der ikke kommer overraskelser i en virksomhedskontrol?

Lad ITD give dig et GRATIS servicetjek!

Simuleret virksomhedskontrol – hvor er fejl og mangler?

Virksomhedstilrettet procedure for egenkontrol og analyseværktøj Installation af underretning og månedlig rapportering

BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT Lyren 1 | DK-6330 Padborg | T: +45 7467 1233 | itd@itd.dk | www.itd.dk

FRA 40 TIL

4

LASTBILER City Logistic er en virksomhed, der har fokus på, hvordan man kan levere i byer på en måde, der begrænser både CO2 og trængsel. Her har de præsteret at skære 40 leveringer til Lyngby Rådhus ned til fire.

Morten Ravn

I

Hyldager Fotografi

mange år er der ankommet 40 lastbiler til Lyngby Rådhus om ugen med alt fra kuglepenne til køkkenrulle. I dag kommer der fire. Forskellen er, at det hele i dag bliver leveret hos City Logistic lige udenfor den indre bydel. Her modtager de varerne og sorterer det efter, hvornår der er behov for det på rådhuset. Herefter kører City Logistic det ind fire gange om ugen. På den måde bliver CO2-udledning og trængsel fra 40 lastbiler reduceret til fire. Og de fire lastbiler kører i øvrigt på el. Er der nogle småting til en butik i indre by, så tager de en budcykel.

Virksomheden er oprindelig startet som et projekt af Casper Svensson, men har i år fået nye investorer, og nu er tingene begyndt at tage fart. Det kommer samtidig med, at den grønne dagsorden er yderst aktuel. Udover Lyngby-Taarbæk Kommune tæller deres kunder i dag blandt andet Hørsholm Kommune, Fredensborg Kommune, Helsingør Kommune, Roskilde Kommune og Matas.

– El alene er ikke redningen for vores by, hvis vi kun udskifter drivmidlet. Der vil vi stadig holde i kø, og hvis vi kun sætter cykler ind, får vi bare endnu mere trængsel. Vi skal samle tingene, tænke anderledes og ændre forretningsmodellen, siger Casper Svensson.

I 2009 kom Jesper Amsinck, country manager, med. Han havde arbejdet mange år i Matas og Dansk Supermarked og var faktisk Casper Svenssons første kunde. I september i år kom Nikolaj Boysen også med. Han kommer med en baggrund i Coop. Virksomheden sidder altså med en helt konkret viden fra den anden side af bordet, kunden.

Casper Svensson startede oprindelig arbejdet som et projekt, der skulle løse den stigende udfordring med trængsel i byerne. Her var der mindst 350 euro­ pæiske projekter med denne målsætning. I dag er der fem tilbage, og City Logistic er én af dem.

– Vi gør rent faktisk en forskel. Det er ikke bare greenwashing med en enkelt elbil i flåden, siger Nikolaj Boysen.

– Vi har brug for en ændring for alle.

Ikke bare at en udbyder ændrer sig.

Det er de store logistikkæder, som skal ændre deres forretning, tankegangen om, hvordan at man leverer i byerne i dag. Men de store spring i verden kommer sjældent fra de eksisterende, siger Casper Svensson.

CITY LOGISTIC A/S Lyngby

Stiftet i 2015 af Casper Svensson. Idemand.

Elevuddannet i DFDS. Peter Bardenfleth, Group CEO. 10 år i Tesla senior management.

Nicolaj Boysen, Group COO. 15 år i Coop.

EMBA fra CBS. Jesper Amsinck, Country Manager.

17 år i Dansk Supermarked. 12 år i Matas.

Uddannet kok.

3 hubs.

25 medarbejdere.

20 køretøjer samt cargo-cykler.

150.000 leveringer om måneden.

KUNDERNE SIGER: MATAS

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

FREDENSBORG KOMMUNE

– Vi bruger City Logistic, fordi de er dem, der er længst fremme på markedet i forhold til bæredygtig transport, og det passer rigtig godt med vores målsætning om at reducere CO2-udledning.

Vi har samarbejdet med dem i adskillige år. De er jo pionererne indenfor bæredygtig transport, og det vil vi gerne være en del af.

– De håndterer næsten alle vores nonfood leveringer til rådhuset og vores plejecentre. Det, at vi kan få mindre tung trafik i bycentrum, er afgørende for os.

For som det er nu, er det fuldstændig kaos. Så det, at vi kan lette andelen af lastbiler ind til byen, betyder enormt meget. Herudover får vi også bedre styr på sporing af leverancer, hvor vi ikke skal rende og lede efter følgesedler.

– Vi synes, at City Logistic er en spændende virksomhed, fordi vi i Fredensborg Kommune gerne vil være førende indenfor den grønne omstilling. Vi har i forvejen elbiler og elcykler til hjemmehjælpere, og derfor er det også naturligt for os at vælge grønne leverandører. Mange leverandører vil i fremtiden blive bedømt på, hvor langt fremme de er i den grønne omstilling. Men pris og kvalitet betyder selvfølgelig også noget.

Brian Poulsen, logistik direktør i Matas.

Jakob Jespersen, klimakoordinator i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Thomas Lykke Pedersen, borgmester i Fredensborg Kommune.

43

EL

ER FREMTIDEN FOR ARLA – men det er ikke det eneste

Danmarks første store el-lastbil har nu kørt med mælk for Arla i over et halvt år.

Investeringen har vist sig at være en succes, men Arla er endnu ikke klar til at skalere op. El-lastbilen er nemlig et led i Arlas strategi med at teste forskellige grønne drivmidler, inden de træffer valget for alle 280 lastbiler i Danmark.

Kristine Buske

44

Nyt om transport og logistik 06.2021

Arla

I

de københavnske gader kører Danmarks første store el-lastbil rundt til dagligvarebutikkerne og leverer frisk mælk fra Arla. Bilen kører på 100 procent vindmølleenergi, og køleanlægget er koblet direkte op på batterierne, så afkølingen af mælken undervejs også sker ved hjælp af el.

Arla lancerede el-lastbilen sammen med lastbilproducenten MAN i september 2020, og den over 18 tons tunge bil har nu været i drift i mere end et halvt år. Forventningen var, at bilen kunne køre 130-200 kilometer per opladning, men den har vist sig at kunne køre 115-120 kilometer. Alligevel ser Arla investeringen som en succes.

– Selvom bilen ikke kan køre helt så langt per opladning som ventet, så lever den op til vores behov i København. Vi kører om natten og om formiddagen, og der er tid til opladning undervejs.

Vi er stolte af, at vi nu fast har en grøn el-lastbil til at køre i København, siger Bo Svane, der er Senior Director, Logistics hos Arla Denmark.

Ansvar for at teste teknologien af Arla har investeret i den store el-lastbil som et led i deres miljøstrategi, hvor de afprøver forskellige grønne teknologier.

I mange år har Arla arbejdet med at gøre transport og logistik grønnere ved at kigge på vægtreduktion, kørselsadfærd og effektivitet. De fokusområder har sparet den internationale mælkeproducent 2-3 procent i brændstofforbrug.

Men for godt fem år siden tog Arla næste skridt og begyndte at kigge på forskellige grønne drivmidler. I 2016 testede virksomheden biogas af, men dengang var teknologien ikke god nok til at bruge i driften – uden at det gik ud over effektiviteten. Tre år senere var Arla endelig klar til at investere i to biogas­ lastbiler i København inden investeringen i den første el-lastbil i 2020.

– Vi tror på, at el er en af de løsninger, der ligger i fremtiden. Men det er ikke den eneste. Der kommer til at være en vifte af teknologier. Derfor ser vi det som vores ansvar som en af Danmarks store distributions- og logistikvirksomheder at gå forrest og teste mulighederne af.

»Vi tror på, at el er en af de løsninger, der ligger i fremtiden.

Men det er ikke den eneste. Der kommer til at være en vifte af teknologier« Bo Svane, Senior Director, Logistics i Arla Denmark

v

Vi skal finde ud af, hvilke teknologier der passer i vores drift, så vi kan danne vores egne erfaringer til at skalere rigtigt op, fortæller Bo Svane.

Stadig usikkert at skalere op Selvom forsøget med den store el-lastbil er blevet en succes, så vurderer Arla, at teknologien ikke er moden nok til at sætte el-lastbiler ind i resten af landet.

– El-lastbilen fungerer i København, men udenfor hovedstaden, hvor vi skal køre længere strækninger, og der er færre ladestationer, vil det endnu ikke kunne betale sig, siger Bo Svane og tilføjer: – Til gengæld er biogas en langt mere moden teknologi, og vi har haft stor succes med det i København. Nu er vi ude af pilotfasen og klar til at skalere yderligere op. Vi forventer at implementere de næste biogasbiler i år, og det er vi rigtig stolte af.

Arla tester også biogas af i distributionen i Storbritannien. Mens det i Sverige er biobrændsel, der bliver afprøvet. Denne teknologi er endnu for dyr at bruge i Danmark, men de svenske afgiftsreguleringer gør det muligt at teste her. Bo Svane understreger dog, at der endnu ikke er taget en beslutning om, hvad der bliver fremtidens drivmidler for Arla.

– Hvis vi skal være helt grønne i den danske distribution, skal infrastrukturen omkring tankningsanlæg og ladestandere til el være på plads. Arla har omkring 200 distributionslastbiler i Danmark, og vi har brug for en sikkerhed i at vide,

hvad vi investerer i, før vi kan lave en 100 procent skalering og comitte os som virksomhed.

Mangler rette drivmiddel Når Arla lige nu taler om at teste og investere i forskellige grønne drivmidler, så gælder det kun i distributionen til detailhandelen. Inden distributionen ligger den tungere del af transporten, hvor omkring 80 tankbiler samler mælk ind hos landmændene. Og selvom der også er kigget på forskellige løsninger her, så er det fortsat svært at finde de rette teknologier på det område.

– Ved vores mælkeindsamling har vi maxet ud, så vi fylder bilerne helt op for at minimere antallet af ture. Men både biogas og el betyder, at vi skal optimere materiellet, og det tager vægt, som vi skal bruge til mælken. Med andre ord vil investering i biogas og el betyde, at vi skal sætte ind med flere lastbiler. Udover at det går ud over effektiviteten, kan man også diskutere, om det overhovedet gør løsningen mere miljørigtig at sætte flere biler i drift, forklarer Bo Svane.

Selvom det lige nu kun er i distribu­ tionen, det giver mening for Arla at investere i nye teknologier, så er det en del af deres miljøpolitik hele tiden at udvikle sig på området.

– Det ligger os nært at optimere vores transport og lagerområde. Nu er vi blevet klogere på både biogas og el, men vi skal fortsat teste nye muligheder af.

45

Flytteforretning gennem 117 år:

Fra hestevogne til hestekræfter Peter Svendsen er fjerde generation i den familieejede og -drevede virksomhed, Silkeborg Flytteforretning. Han har stadig en gammel hestevogn fra 1910 stående i én af virksomhedens opbevaringshaller side om side med veteranbiler, der afslører, at Peter Svendsen driver virksomheden med passion og hjerteblod.

D

Lene Jæger Klausen

Hyldager Fotografi

er er kaffe, rundstykker og lun leverpostej i den lille kantine, som ligger i forlængelse af kontoret, hvorfra Peter Svendsen sammen med sine to søstre driver Silkeborg Flytteforretning. Her får Peter sin formiddagskaffe sammen med hunden Elvis og de chauffører, der måtte være i huset. Han beskriver sig selv som en »gammeldags vognmand«: – Jeg ryger, jeg praler, og jeg bander.

Men du kan regne med mig. Jeg holder mit ord, og jeg går meget op i at give

46

Nyt om transport og logistik 06.2021

kunderne en god oplevelse, siger han bramfrit. Over skrivebordet hænger der mails med ros fra kunderne. Mailene bliver skiftet ud hver uge. Det er en hel simpel og effektiv måde at minde alle i virksomheden om, at det hele drejer sig om kunderne. »Det er en dans på roser« Udover flytteforretningen, som kører med møbler og inventar for både private og virksomheder, så har Silkeborg Flytteforretning også lagerhotel, containerkørsel og studenterkørsel. Virksomheden er

på én gang meget traditionel og meget moderne. Chaufførernes dagssedler udfyldes i hånden, og Peter Svendsen skriver aftaler med blyant i en kalender.

Omvendt sørger Peter Svendsen gerne for, at chaufførerne har det bedste og mest moderne udstyr til rådighed, når de skal flytte og fragte kundernes gods, så komforten og arbejdssikkerheden for den enkelte chauffør er i top.

– Det er en dans på roser at være i vores branche, siger han fornøjet og gør opmærksom på, hvor mange bekvemmeligheder og hjælpemidler der er kommet til,

siden han begyndte i branchen for mere end 40 år siden. Sækkevogne, der kan gå på trapper, hejsesystemer, der kan monteres uden på bygninger, så inventar kan fires ud gennem vinduer og lastbiler med GPS-systemer, som viser vejen til enhver adresse, uanset hvor den befinder sig på ruten mellem Danmark og Spanien.

Han nævner også kulturoplevelserne, møderne med kunderne ude på opgaverne, de mange steder, han har set gennem Europa og ture, han har taget med sine børn på passagersædet. Fire børn har han. Ét af dem har netop fået sin tilladelse til at køre, og han har lige haft sin første tur med et flyttelæs til Hamborg. Peter Svendsen har bedt de tre øvrige om også at få vognmandstilladelser, så børnene hurtigt kan træde til, hvis der skulle blive behov for det.

Behov for mere fleksible regler Siden grundlæggelsen har Silkeborg Flytteforretning oplevet flere op- og nedture.

Specielt finanskrisen i 2008 ramte hårdt, og værre blev det af, at Peter Svendsen ikke var hurtig til at tilpasse forretningen.

– Jeg ventede i hvert fald et år for længe med at træffe de nødvendige beslutninger og afskedige de medarbejdere, der ikke længere var arbejde til. Jeg blev ved med at tro, at det ville rette sig igen, men det gjorde det ikke, fortæller Peter Svendsen, som til gengæld ikke frygter for sin branches fremtid.

– Mennesker og virksomheder holder ikke op med at flytte. Der vil altid være behov for en virksomhed som vores, der kan håndtere mange forskellige typer af inventar på nye strækninger hver uge, spår Peter Svendsen.

Er der noget, der kan true flyttebranchen fremover, er det ifølge Peter Svendsen nærmere rigide regler, virkelighedsfjern lovgivning og store bødestraffe.

– Som det er nu, kan jeg have en chauffør til at hænge fast i en kø i Hamborg eller på vej ud af København, hvilket betyder, at chaufføren skal tage en ekstra overnatning på Fyn eller i Kolding, fordi vi ellers overtræder køre- og hviletidsbestemmelserne. Reglerne giver måske god mening, når man fragter gods på faste ruter, hvor man har nogle andre muligheder for at planlægge og tilrettelægge arbejdet, men i vores branche, hvor det kan være svært at beregne, hvor lang tid der går med læsning, og hvor ruterne er nye hver eneste gang, har vi brug for mere fleksibilitet.

Som jeg ser det, bliver det kun værre med de nye regler, der træder i kraft til næste år. Tænk, hvis politikerne skulle arbejde under samme tidstyranni. Men de forhandler gerne hele natten om Danmarks fremtid, påpeger han og tilføjer, at det ikke er fordi, han ikke er omstillingsparat.

Tværtimod er han klar til at investere i lastbiler med grønne drivmidler, når der kommer nogle gode løsninger til hans behov. Han har bare også brug for vilkår, som gør det muligt at drive en fornuftig forretning.

SILKEBORG FLYTTEFORRETNING Silkeborg

Silkeborg Flytteforretning blev grundlagt i 1904 af Peter Svendsens oldefar. Dengang kørte vognmandsforretningen ikke kun med inventar og flyttegods, men også med blandt andet tørv, kul og koks. Da forretningen skulle overgå til næste genera­ tion, blev den delt op på tre forretningsområder, hvoraf kun Silkeborg Flytteforretning fortsat er på familiens hænder.

Peter Svendsen overtog flytteforretningen efter sin far i 1990, hvorefter han drev den videre sammen med sine fire søstre, hvoraf ingen ønskede at indgå som ejere. To af søstrene er stadig i virksomheden i dag, én er gået på pension, og én fandt et nyt arbejde i forbindelse med, at Peter Svendsen måtte skalere forretningen ned.

I dag er der 10 ansatte – heraf 6 chauffører.

Virksomheden råder over 6 store lastbiler til containere, 2 mindre lastbiler samt 5 biler til studenterkørsel.

Desuden råder Silkeborg Flytteforretning over 4.700 m2 opvarmet lager­ hotel og 130 containere, som både bruges i forbindelse med flytning og opbevaring af gods for kunderne.

Derudover har Silkeborg Flytteforretning en afdeling i Malaga i Spanien, hvor der er 4 medarbejdere og 2 mindre varebiler, som egner sig godt til de smalle, spanske gader.

Silkeborg Flytteforretning er medlem af ITD.

47

En lidenskab for lilleputlastbiler Skalering, detaljer og funktion. Når modelbyggerne i Broby samles om at bygge miniatureudgaver af virkelighedens lastbiler, laves alt så nøjagtigt som muligt.

Lene Jæger Klausen

Hyldager Fotografi

M

48

ed et drøn starter en blå-grøn lastbil. Lyset fungerer, som det skal, og da Preben Hansen bakker hen til traileren og monterer kablet på trækkeren, tændes lyset også korrekt på trailerens bagende.

Han kontrollerer, at den hydrauliske tippe-funktion for ladet fungerer, som den skal, inden han triller den på en lille tur hen over stuens gulvtæppe. For selvom lastbilen er i størrelsesforholdet 1:14 og kontrolleres via en fjernbetjening, så er målet, at alt skal være en tro miniatureud-

Preben Hansen er en af de otte mænd i alderen 16 til 69 år, der jævnligt mødes i »Grøn Stue«. Et uformelt arbejdsfællesskab af modelbyggere med en passion for lastbiler og entreprenørmaskiner. Det er arbejdsfællesskabets alderspræsident Henrik Eriksen, som lægger hus til, men de færdes alle hjemmevant i arbejdsrummet og værkstedet. Begge rum er indrettet fra gulv til loft med bittesmå skruer, hjul, lygter og komponenter, der samles til de imponerende miniudgaver af virkeligheden.

Fællesskabets deltagere har forskel-

En skalering af kraften, der også passer nogenlunde i størrelsesforholdet 1:14, konstaterer han tilfreds efter lidt hurtig hovedregning. Henrik Eriksen er ansvarlig for arbejdsfællesskabets materialer, er fællesskabets sekretær og står desuden for at lave de mærkater, der skal på lastbilerne. Små bitte figurskårne bogstaver, der kan monteres enkeltvis ligesom på virkelighedens lastbiler. Hver især har de deres kompetencer og interesser, og de supplerer hjertens gerne hinanden, når ideerne skal føres ud i livet. For at kunne fremstille forskellige dele har arbejdsfæl-

gave af virkelighedens lastbiler. Hjulkapslerne, mærkaterne på stænklapperne, selv karrosseriets lak, der er lakeret ved en professionel autolakerer for at få den rigtige finish.

– Det hele er sat sammen med skruer i stedet for lim, hvilket betyder, at det er enkelt at skille ad og samle igen, fortæller han om bilen. Han gætter på, at han brugte sin fritid gennem et halvt års tid på at samle den.

lige kompetencer. De tre, der er samlet i dag, er Preben Hansen, som især kan lide at samle bilerne, lave finish og køre med dem. Peter Bülow-Olsen er især optaget af at få maskinerne til at fungere korrekt. Det er eksempelvis ham, der har bygget undervognen og hydraulikken til Prebens lastbil. Derfor er han også glad for at samle entreprenørmaskiner, og når de har deres grej ude at køre, kan de nemt at flytte et par kubikmeter jord.

lesskabet flere 3D-printere.

Nyt om transport og logistik 06.2021

Fælles om glæden Deltagerne i Grøn Stue mødes med ujævne mellemrum, som tiden lige passer. Der er ingen faste krav og mødetider, men det er ikke usædvanligt, at der er tre-fire stykker i værkstedet et par gange om ugen. Hele gruppen er sjældent samlet, for familie, arbejde og andre forpligtelser skal også passes ved siden af hobbyen.

Ude i den virkelige verden har de otte vidt forskellige funktioner. Peter Bülow-Olsen har en virksomhed, der sælger og servicerer pillefyr. Henrik Eriksen er konsulent inden for bygningssikring og energioptimering, og Preben er lastvognschauffør. Uanset om det er den store eller den lille lastbil, er han optaget af at skulle køre med nøjagtighed og præcision frem for hurtigt og langt.

– Vi var eksempelvis med på Transportmessen i Herning, hvor vi også havde den pink ITD-kampagnetrailer med. Det er sjovt at opleve den begejstring, det vækker.

Vognmændene lægger mærke til nøjagtigheden i gengivelserne, så de næsten ikke kan tro det, fortæller Preben Hansen, og han bakkes op af de andre.

– Det er sjovt at dele glæden ved det med andre. Nogle gange får vi tiltrukket nye medlemmer til den officielle klub RC Model Truck Fyn inde i Odense, og det er naturligvis godt, at vi bliver flere om interessen, men det bedste er at få lov til at dele begejstringen med andre, siger Peter Bülow-Olsen.

GRØN STUE Deltagerne i Grøn Stue har mødt hinanden gennem klubben RC Model Truck Fyn, hvor der også er en bane, man kan køre med modellerne på.

Typisk begynder Grøn Stue opbygningen af en lastbil med at købe et standard modelsæt, som de modificerer efter deres egne ideer.

Man kan komme i gang for nogle få tusinde kroner og bygge videre næsten i det uendelige afhængigt af, hvor opfindsom og fingernem man er.

49

ITD TRANSPORTERER DINE SAMTALER Telefoni til transportbranchen – se mere på mobilet.dk

ITD I BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT I Lyren 1, DK-6330 Padborg I T: +45 7467 1233 I itd.dk

Annonce_ITD_Mobilet_21x28_ 112021 | CVR 40990917

SKRÆDD ERSYET TIL TRANSP BRANCHORTEN!

MORTEN H. PRIMDAHL, CHEFKONSULENT, IT ARKITEKT I ITD LOGTECH HUB

Ivrig mountainbiker skaber digital sammenhæng Hyldager Fotografi

Du arbejder som IT Arkitekt i ITD Logtech Hub, hvordan er det?

Det er udfordrende på den gode måde. Der er ikke to dage, som er ens, og der er hele tiden mange bolde at holde i luften. Krydret med det faktum, at der er ny og spændende teknologi over det hele, gør det spændende og motiverende for mig.

Hvad består dit arbejde af?

Mine opgaver er af vekslende karakter og spænder bredt fra deciderede implementeringsdetaljer og til de store perspektiver for, hvordan vi kan bringe den nyeste teknologi i spil på en værdiskabende måde. En del af min tid går med konkret IT-arkitektur omkring en IT-løsning, som skal komme bredden til gode ved at understøtte muligheden for fleksibelt samarbejde vognmænd imellem og samtidigt sikre de nødvendige integrationer til de allerede eksisterende systemer hos den enkelte vognmand. Jeg bruger også tid på at lave tekniske analyser af nye løsninger, der kan give virksomhederne værdi gennem nye digitale servicer eller effektivisering af eksisterende processer. En del af min tid går også med at forstå, hvordan de forskellige løsninger, vi finder igennem vores analyser, kan bringes i spil på nye eller bedre måder.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?

Arbejdsdagene er dejligt varierende. Nogle dage går med »deep-dives« i løsninger, som kunne være interessante for branchen, andre dage sidder jeg med hovedet begravet i noget specifikt kode til løsning af en problemstilling, der er dukket op. Det krydres med workshops for medlemmer, der er med på rejsen, hvor

vi hjælper med at sætte en sikker kurs for de ændringer, der nødvendigvis må ske i virksomheden i forbindelse med en øget digitalisering af forretningen.

Hvad hjalp du sidst et medlem med?

At kortlægge og identificere processer, som viste, hvor der skulle sættes ind for at kunne begynde at levere ydelser digitalt til deres kunder.

Hvad er det sjoveste ved dit job?

Det sjoveste og mest givende er helt klart den sparring og det engagement, man har med medlemmerne, når der afholdes workshops med dem. Det giver gode og konstruktive dialoger om de daglige udfordringer, og hvordan teknologi og nye processer kan bringes i spil for at forbedre hverdagen for både forretningen og de enkelte medarbejdere i virksomhederne.

Hvilke resultater er du glad for at have været med til opnå det seneste år?

Rejsen er endnu kun begyndt, så det er svært at pege på et færdigt resultat endnu.

BLÅ BOG Navn: Morten H. Primdahl Alder: 46 Uddannelse og hvor: Datamatiker fra Aarhus Købmandsskole Job/baggrund: Tidligere Tech-lead hos SOS International A/S Tid hos ITD: 15 måneder Arbejdssted: ITD Logtech Hub i Aarhus Det vidste du ikke om Morten: Når jeg ikke er i gang med at erobre England fore­givende at være en snig­ myrdende viking fra det 9. århundrede, holder jeg af at tømme hovedet ved at tage udfordrende ture i de nær­ liggende skove på mountainbiken med andre ligesindede. Erobringen af England foregår naturligvis helt virtuelt bag stuealteret, hvor ingen rigtigt kommer til skade, mens turen på mountainbiken indimellem godt kan ende på den lidt spændende side, når der gives fuld gas…

51

e d n e d n Spæ g a d s k t r æ v ne ITD gentager succesen og inviterer til en spændende netværksdag målrettet kvinder i transport- og logistikbranchen.

Vi sætter fokus på de mange, dygtige kvinder, der holder Danmark kørende, og vil skabe et værdifuldt netværk, der kan bidrage til at tiltrække og fastholde kvinder i erhvervet.

Lørdag den 5. februar 2022 kl. 9.00-16.00 på Hindsgavl Slot, Middelfart

Good ie bag t il alle

INFO OG TILMELDING:

PROGRAM:

Arrangementet er gratis, og alle deltagere får en lækker goodiebag med overraskelser med hjem.

TV-vært Lene Beier vil guide os gennem dagen.

Læs mere, og tilmeld dig senest mandag den 17. januar 2022 på www.itd.dk/kvindedag Kontakt: Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mette S. Jacobsen på flerekvinderbagrattet@itd.dk eller telefon 7367 4548.

På toppen i en mandeverden Rikke, besætningsmedlem på flyvevåbnets redningshelikopter, fortæller om sin karriere og sine personlige erfaringer.

Digitalisering og automatisering Byg og programmér en robot med dine kollegaer.

Arbejdstøj – også til kvinder Catwalk med lækkert arbejdstøj til kvinder.

Paneldebat En dialog om kvinders udfordringer i branchen.

Støttet af FDE Fonden

BR ANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTR ANSPORT