Marts 2013
t
SÆR ÆLLING
UDGIVELSE ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport Lyren 1 . DK-6330 Padborg Tlf. +45 7467 1233 Fax +45 7467 4317 itd@itd.dk . www.itd.dk
Udarbejdelse: ITD/Force Technology Layout: ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstranspot © ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport Data, tekst, figurer og/eller tabeller må kun anvendes mod angivelse af kilde
Vognmænd udflager færre lastbiler De seneste år har danske transportvirksomheder udført en stigende andel af de internationale kørsler med udflagede lastbiler – dvs. lastbiler indregistreret i udlandet, men ejet af danske virksomheder. Lastbilerne er som regel indregistreret i lande med mere konkurrencedygtige rammebetingelser for international lastbiltransport end de danske.
Undersøgelsen Tallene kommer fra en særtælling lavet af ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport. Særtællingen omfatter både medlemmer og ikke-medlemmer af ITD. Alle danske transportvirksomheder med aktiviteter i udlandet er blevet spurgt om, hvor mange lastbiler de har udflaget og hvortil.
Udflagning flader ud • Friske tal viser, at udflagningen af lastbiler til udenlandske datterselskaber flader ud i 2013. • I februar 2013 var der 3.298 udflagede lastbiler. Det er et fald på cirka fire procent i forhold til 2012. • 51 procent af de udflagede lastbiler er indregistreret i Tyskland. 22 procent har polske nummerplader. • Tallene viser, at vognmænd flytter sig med et marked i stadig forandring. Dommedagsmeldinger om, at hele branchen er ved at udflage, holder ikke stik. Det positive er, at danske virksomheder tænker internationalt og kan gøre sig gældende i den internationale konkurrence. • Den negative side er, at det i vidt omfang er de danske rammevilkår og særregler, der driver lastbilerne ud af Danmark. • Der er dog mange grunde til udflagning. Nogle ønsker at reducere omkostningerne. Andre vil være tæt på nye eller gamle kunder.
VEND!