IUG'er i Felten

AFSTED FOR AT HJÆLPE -

IUG’er i felten

Billede af en brønd – foto af IUG udsendte Kirstine L. Underbjerg …..beboerne føler medejerskab af den vandtank, de selv har været med til at opføre.

IDAvisen IDA visen har i 2011, præsenterer en serie IUG portrætter med de, der har været af sted og de, der er ude.

Disse portrætter er gengivet her i et samlet hele.

Ingeniører uden Grænser Artiklerne her er skrevet af Karen Witt Olsen i IDAvisen i 2011 ….tilrettet og redigeret af Anthony Svane IUG IDAvise IDAvisen visen er medlemsinformation fra Ingeniørforeningen, IDA, og siderne redigeres af IDAs Politiske Afdeling. Holdninger og synspunkter tegner foreningens politik og har ingen sammenhæng med bladet Ingeniøren i øvrigt. Ingeniøren er meningsmæssigt uafhængigt af IDA.

Denne historie om er en del af en samling artikler udgivet af IDAvisen – og kopieret her.

IUG information - Skt. Annæ Plads 16, 1 · 1250 København K · Tlf: 70 27 40 06

www.iug.dk

fil:..IUG_Artikler_IDAvisen

Side 1 /

AFSTED FOR AT HJÆLPE - Ingeniører uden Grænser

AFSTED FOR AT HJÆLPE

Organisationen Ingeniører Uden Grænser (IUG) sender ingeniører og andet teknisk personale til udlandet for at hjælpe – efter naturkatastrofer og krige, eller hvis en fattig landsby ikke selv kan lægge fx vand og el ind i en nye skole. Arbejdet er frivilligt og ulønnet. Det skriver IDAvisen i sine overskrifter.

Indholdsfortegnelse ANDET OG MERE END KATASTROFER...............................................................................................3 FORMANDEN FOR INGENIØRER UDEN GRÆNSER HAR SKAFFET ORGANISATIONEN FLERE MEDLEMMER, PENGE OG PROJEKTER - OG SENDER NU ENDNU FLERE UD I VERDEN FOR AT HJÆLPE ....................................................3 RENT TANZANIA ........................................................................................................................................4 KIRSTINE UNDERBJERG HAR HJULPET EN SKOLE I TANZANIA MED AT BYGGE EN VANDTANK, SÅ ELEVERNE NU KAN VASKE HÆNDER. OG RÅDGIVEREN VIL GERNE SKAFFE MERE VAND OG FLERE TOILETTER TIL OMRÅDET. ..4 HJÆLP I BLODET.......................................................................................................................................5 HANS CHRISTIAN KRARUP HAR FÅET UDVIKLINGSHJÆLP IND MED MODERMÆLKEN OG SELV VÆRET UDSENDT TIL UDVIKLINGSPROJEKTER OG NOGLE AF VERDENS STØRSTE NATURKATASTROFER DE SENESTE 10 ÅR ...........5 GARTNEREN, DER BLEV HUSBYGGER ...............................................................................................6 CAROLINE MEYER WHITE HAR TABT SIT HJERTE TIL HUSBYGGERI MED NATURLIGE MATERIALER – OG TIL AT HJÆLPE PAKISTANERE MED NYE HJEM EFTER JORDSKÆLV OG OVERSVØMMELSE ..............................................6 AFRIKAS BØRN ER FREMTIDEN ...........................................................................................................7 3 KRIGSHÆRGEDE LANDSBYER I SIERRA LEONE HAR FAET SKOLE, LAGERBYGNINGER, BRØND OG LATRINER MED HJALP FRA BL.A. DAVID ARGE MALMBERG. BØRNENE BARER AFRIKAS HÅB OG FREMTID, MENER MASKININGENIØREN .........................................................................................................................................7 TAG OVER HOVEDET ...............................................................................................................................8 SUSANNE ANDERSEN BRUGER FERIER OG AFSPADSERING PÅ AT BYGGE BL.A. NØDHUSE I HAITI. DET FRIVILLIGE ARBEJDE FOR IUG GIVER BYGNINGSINGENIØREN UNIKKE OPLEVELSER MED HJEM - OG HUN ER KLAR TIL AT TAGE AF STED IGEN. ......................................................................................................................8 .DEN FØRSTE TUR .....................................................................................................................................9 OVE HJULER PEDERSEN ER NETOP VENDT HJEM EFTER TO UGER I SIERRA LEONE – OG PENSIONISTEN PAKKER GERNE KUFFERTEN FOR IGEN AT GØRE EN FORSKEL FOR VERDENS FATTIGE ......................................................9 EL TIL PALÆSTINA .................................................................................................................................10 SOLCELLER OG VINDMØLLER SKAFFER EL TIL LANDSBYER OG EN SKOLE PÅ VESTBREDDEN. INGENIØRSTUDERENDE BISSAN ZAMZAM SIKRER KOMMUNIKATIONEN MED DE LOKALE – OG DRØMMER OM AT ORGANISERE FLYGTNINGELEJRE. ....................................................................................................................10

Denne historie om Ingeniører uden Grænser er en del af en samling artikler udgivet af IDAvisen – og kopieret her.

IUG information - Skt. Annæ Plads 16, 1 · 1250 København K · Tlf: 70 27 40 06

www.iug.dk

fil:..IUG_Artikler_IDAvisen

Side 2 /

ANDET OG MERE END KATASTROFER - Steen Frederiksen

ANDET OG MERE END KATASTROFER KATASTROFER Formanden for Ingeniører Uden Grænser har skaffet organisationen flere medlemmer, penge og projekter - og sender nu endnu flere ud i verden for at hjælpe Af Karen Witt Olsen IDAvisen IDAvisen

Steen Frederiksen er netop blevet valgt til præsident for IUG’s internationale organisation. (Foto: Sif Meincke)

Da Steen Frederiksen tiltrådte som ny formand for Ingeniører Uden Grænser (IUG) i 2007 havde organisationen 200 medlemmer, en indkomst på omk. 100.000 kr. og ydede fortrinsvis katastrofe-hjælp.

På 4 år har foreningen udviklet butikken til at omfatte 700 medlemmer, skaffet bidrag for i alt 2 mio. kr. og sender nu også frivillige ingeniører af sted til fattige udviklings-områder. ”Når medlemmer henvender sig hos os, er de parate til at hjælpe nu. Vi kunne ikke fast-holde dem med et jordskælv eller en oversvøm-melse om året.

arbejdsløs eller spille golf,” siger Steen Frederiksen.

Send flere penge Formanden for IUG er selvstændig som rådgivende ingeniør – fortrinsvis som international Contract Manager og lige nu med vindmølleprojekter i Rumænien og Sydafrika. Derudover er Steen Frederiksen lige blevet valgt til præsident for den internationale paraplyorganisation Engineers Without Borders International (EWB Int.). ”Ingeniører Uden Grænser er nu i højere grad selvkørende, så jeg kan bruge kræfter på EWB Int. – organisation og fundraising.

Ingeniører Uden Grænser (IUG) Stiftet 2001 700 medlemmer – heraf 200 studerende Sender frivillige til områder ramt af katastrofer eller fattigdom

Derfor har vi bredt aktiviteterne ud og bygger nu fx en skole i Sierra Leone og arbejder på et vandprojekter i Afghanistan samt landbrugsudvikling i Mali ,” fortæller Steen Frederiksen. Organisationen yder stadig hjælp i forbindelse med krige og naturkatastrofer.

Ingeniører og andre teknikere fra IUG har fx været udsendt for at bygge nød boliger i Haiti og i Pakistan.

En god gerning Arbejdet for Ingeniører Uden Grænser er frivilligt – og ulønnet. En ’udstationering’ varer typisk 6 til 8 uger. IUG betaler rejsen og opholdet men ingen løn. En udsendt er typisk enten en yngre eller pensioneret ingeniør, fortæller formanden. ”De unge vil gerne have noget praktisk erfaring og noget til cv’et. De ældre fungerer som sparringspartnere herhjemmefra og sikrer, at kvaliteten af de unges arbejde er i orden. Eller de rejser selv af sted.

Begge grupper vil gerne gøre noget godt – og synes, det er mere givende fx at rydde op efter krigen mellem Israel og Hizbollah end at være

Primært finansieret af bidrag fra firmaer og private fonde Omsatte i 2010 for 2 mio. kr.

Medlemmet Steen Frederiksen 66 år Udd. civilingeniør, 1968 Selvstændig rådgiver siden 1997 Tidl. bl.a. international direktør i Carl Bro og Rambøll Formand for IUG siden 2007 Formand for Engineers Without Borders Int. (EWB Int.) siden 2011

Der er 50 medlemsorganisationer over hele verden men slet ingen penge. Mit mål er at skaffe midler og få udviklet vores samarbejde og videndeling,” fortæller Steen Frederiksen.

Formanden for IUG ønsker sig fx, at viden fra de mange projekter, EWBs medlemmer udfører rundt om i verden, samles op og stilles til rådighed på tværs i organisationen, så man ikke starter forfra hver gang. ”I Danmark har vi været gode til at skaffe penge fra fonde og private virksomheder og senest fra Danidas Projektpulje. Vi appellerer til firmaernes Corporate Social Responsibility, og de er glade for at skrive om deres bidrag i årsrapporten. Det skal vi arbejde videre med,” siger Steen Frederiksen.

Denne historie om Steen Frederiksener en del af en samling artikler udgivet af IDAvisen – og kopieret her.

IUG information - Skt. Annæ Plads 16, 1 · 1250 København K · Tlf: 70 27 40 06

www.iug.dk

fil:..IUG_Artikler_IDAvisen

Side 3 /

RENT TANZANIA - Kirstine Underbjerg

RENT TANZANIA Kirstine Underbjerg har hjulpet en skole i Tanzania med at bygge en vandtank, så eleverne nu kan vaske hænder. Og rådgiveren vil gerne skaffe mere vand og flere toiletter til området.

Af Karen Witt Olsen IDAvisen IDAvisen 254 skolebørn i en tanzaniansk landsby kan nu vaske hænder, når de går fra toilettet tilbage til skolen - takket være en nedgravet tank til opsamling af regnvand. ”Landsbyen Kambi ya Faru ligger på en højslette i det nordlige Tanzania. Det regner kun to gange i løbet af året, og indbyggerne henter vand fra vandhuller, som har dårlig vandkvalitet, let tørrer ud og mange bliver syge,” fortæller rådgivende ingeniør i Rambøll, Kirstine Underbjerg.

Vandtanken blev bygget i november sidste år af byggematerialerne hønsenet, cement og mursten fra lokalområdet. Kirstine Underbjergs job var sammen med en senioringeniør fra IUG og den lokale NGO – at organisere arbejdet. ”Frem for alt gjaldt det om at lære fra sig. De lokale håndværkere kan jo sagtens selv brænde mursten og lave tagrender, men der manglede nogen til at sætte gang i processen og strukturere den – fx sige, hvor der bør graves og hvordan. Vi lavede tegningerne, beregningerne, og tog os af alle de uforudsete problemer som opstod. Vi var projeklederne, kan du sige.”

Hjælp til selvhjælp Kirstine Larsen Underbjerg 29 år Rådgivende ingeniør hos Rambøll, Energiplan-lægning og –produktion siden 2010.

Udd. Biolog og miljøingeniør fra DTU 2009 Kirstine L. Underbjerg er ikke i tvivl om, at beboerne føler medejerskab af den vandtank, de selv har været med til at opføre.

Bor i København Samboende Medlem af IUG siden 2009 Udsendt til Tanzania efteråret 2010 Vandtankprojekt sponsere-ret af Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA)

Kirstine Underbjerg under-streger, at arbejdet med at få bygget vandtanken ved skolen i Kambi ya Faru i høj grad handlede om at samarbejde – og lade tingene ske i et lidt andet tempo, end en dansk rådgivende ingeniør er vant til. ”Som dansker kan man sagtens komme og sige – nu

skal I bare høre, vi gør lige sådan og sådan, og få tingene ordnet i en fart.

Men hvis et projekt skal være langtidsholdbart, skal folkene føle ejerskab, og det gør de kun, hvis de selv er involveret i processen – de skal selv få ideerne og træffe beslutnin-gerne, så kan vi hjælpe med at udforme dem og omsætte dem til praksis.

Så nogle gange måtte jeg lige læne mig lidt tilbage og vente, i stedet for at køre frem. Det er en vigtig erfaring, jeg har taget med mig hjem,” fortæller hun.

Kirstine Underbjergs hjem er København og et job som råd-giver i Rambølls afdeling for Energiplanlægning og Produktion.

Udsendelsen til Tanzania var hendes første for IUG, og led i en større fremtidsplan. Åbne arme ”Jeg vil gerne udsendes som rådgiver, men det kræver ofte mange års erfaring.

Som frivillig i IUG kan jeg investere mine ferier og lære noget - og på den måde skyde lidt genvej i karrieren,” siger hun. Den lokale NGO har for nylig fortalt, at det har regnet - vandtanken virker, og der er vand til rådighed. Den har også afsluttet en byggemanual, så der er mulighed for at udbrede projektet.

IUG arbejder nu på at få stablet endnu et projekt på benene med toiletter og vandtanke til andre landbyer i området. Og Kirstine Underbjerg er frisk på at tage af sted igen. ”Som ingeniør blev jeg modtaget med åbne arme og udtryk som – thank you for finally sending an engineer to help us. Ens faglighed er i meget høj kurs der.

Samtidig kan man med toiletter og vandtanke bidrage med noget meget konkret, og det er jo rigitg rart for en ingeniør,” siger Kirstine Underbjerg.

Denne historie om Kirstine Underbjerger en del af en samling artikler udgivet af IDAvisen – og kopieret her.

IUG information - Skt. Annæ Plads 16, 1 · 1250 København K · Tlf: 70 27 40 06

www.iug.dk

fil:..IUG_Artikler_IDAvisen

Side 4 /

HJÆLP I BLODET - Hans Christian Krarup

HJÆLP I BLODET Hans Christian Krarup har fået udviklingshjælp ind med modermælken og selv været udsendt til udviklingsprojekter og nogle af verdens største naturkatastrofer de seneste 10 år Af Karen Witt Olsen IDAvisen IDAvisen Den rene glæde ved at hjælpe andre, oplevede Hans Christian Krarup tydeligt en dag i Nigeria. ”Jeg var udsendt for Sudan Missionen. Vi sprængte klipper og borede en brønd, så de lokale kvinder og børn ikke længere skulle gå 10 km efter vand. Pludselig kunne de lave andre ting - børnene kunne fx gå i skole. Synet af deres glæde var ubetaleligt. Jeg kunne se, hvor fornemt det er, at kunne bruge sin faglighed til noget medmenneskeligt,” fortæller den 39-årige diplomingeniør. Som barn af en skolelærer og sygeplejerske, der også var missionærer, blev Hans Christian Krarup født på Grønland og boede sine første år der, inden turen gik til Etiopien, Nigeria og Liberia, hvor familien boede og arbejdede i 10 år. Efter sin første uddannelse som maskinarbejder rejste han selv til Nigeria for at bygge en håndværkerskole – og blev på kontinentet i 4 år. Efter sin anden uddannelse som diplomingeniør meldte han sig ind i Ingeniører Uden Grænser og har siden været udsendt til bl.a. tsunami, jordskælv og krig.

Acts of God I 2005 så Hans Christian Krarup utrolig mange døde mennesker og mere ødelæggelse.

Hans Christian Krarup j 39 år Bor i Værløse Dansk landedirektør i Golder Associates A/S siden 2010 Uddannet maskinarbejder og diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Århus, 2002 Tidl. bl.a. selvstændig samt projektleder i Carl Bro Gift og far til to små børn Medlem af IUG siden 2002 Udsendt til Indonesien 2004-2005, Pakistan 2005, Angola og Libanon 2006, Mozambique 2007 og Liberia 2008 Hans Christian Krarup var i Pakistand efter jordskælvet i 2005.

Desuden medlem af IUGs bestyrelse 20062008

Først som udsendt til Sumatra i Indonesien, den hårdest ramte ø efter tsunamien, og siden i Pakistan efter det store jordskælv. ”I Meulaboh, Sumatra var 50.000 af 75.000 indbyggere døde.

Jeg var der i 5 uger, i 35 graders varme og så samt indåndede døde, hvis lugt var overalt i støv og vand. I Pakistan var der flere end 80.000 døde. Vinteren var på vej, og jeg skulle bl.a. beslutte, om vi skulle bruge penge på at bygge telte til nødhjælpsarbejderne eller købe mad til de lokale. Pludselig skal man tage beslutninger, der afgør om 5, 500 eller 5.000 mennesker overlever vinteren.” Det allersværeste er dog at være udsendt til krig, fortæller Hans Christian Krarup. I 2006 var han med til at rydde miner i Angola, og i 2006 var han i Libanon i forbindelse med Hizbollahs krig med Israel. ”Naturkatastrofer er forfærdelige, men de er såkaldte ’acts of God’. Ingen kan forhindre dem. Krige er menneskeskabte, de burde kunne forhin-dres. Det gør deres død og ødelæggelse helt utrolig meningsløse,” siger han.

At kæmpe for det kære I dag er Hans Christian Krarup ansat som dansk landedirektør i rådgivningsvirksomheden Golder Associates A/S. Han er også blevet far til to små børn og rejser ikke længere af sted på de store ture – men arbejder med fortsat med kapacitetsopbygning og landsbyudvikling i Nigeria. ”Mine bedsteforældre var aktive i andelsbevægelsen og mine forældre brugte mange år i Afrika. Det stikker dybt i familien, at man gør sig umage for at gøre en forskel. Jeg tænker tit på sangen ’Altid frejdig, når du går’ og linjen ’Kæmp for alt, hvad du har kært’. Det er det, det handler om for mig,”

Denne historie om Hans Christian Kraruper en del af en samling artikler udgivet af IDAvisen – og kopieret her.

IUG information - Skt. Annæ Plads 16, 1 · 1250 København K · Tlf: 70 27 40 06

www.iug.dk

fil:..IUG_Artikler_IDAvisen

Side 5 /

GARTNEREN, DER BLEV HUSBYGGER - Caroline Meyer White

GARTNEREN, DER BLEV HUSBYGGER Caroline Meyer White har tabt sit hjerte til husbyggeri med naturlige materialer – og til at hjælpe pakistanere med nye hjem efter jordskælv og oversvømmelse Af Karen Witt Olsen IDAvisen IDAvisen I 2006 underviser Caroline Meyer White i naturlige byggeteknikker på Vestjyllands Højskole. Hun er uddannet gartner men selvlært bygger af små huse i bl.a. træ, jord og halm.

og halm, der siden bliver lerklinet. Hver instruktør får tildelt 20 ’elever’ – minimum en skal deltage fra hver landsbyfamilie – og så kan byggeriet gå i gang.

I december 2005 hører hun i radioen om det store jordskælv i Pakistan og tager i maj 2006 af sted med FNs Fødevare og Landbrugsorganisation (FAO). FAO skal bygge ’shelters’ til de lokale køer, og Caroline Meyer White får mulighed for at introducere en ’ny’ byggeteknik. ”I disse fattige egne i bjergene er der typisk blevet bygget med sten og det ler der var tilgængeligt, men det rasler nemt sammen.

”Den pakistanske partnerorganisation leverede materialerne. Selve byggeriet stod de lokale selv for – inklusive at grave møg koldt ler op og ælte det med hænder og fødder.

Os fra IUG hjalp med at løse problemerne, der opstod, såsom når bambussen fx ikke fås i den ønskede størrelse,” siger Caroline Meyer White.

Teknikken med at bruge ler, sand og halm som massive vægge er ældgammel. Blandet sammen laver stråene en slags ’armering’, der egner sig godt til at modstå jordskælv – viser test fra University of British Columbia i Vancouver,” fortæller hun.

I alt får FAO bygget 7.000 ’shelters’ til dyr i 2006.

Og den lokale befolkning ser, at den ’nye’ naturlige byggeteknik er både billig, stabil og nem at anvende.

Gør det selv 2008 er året den unge gartner starter på bygningsdesign-ingeniøruddannelsen. I 2009 melder hun sig ind i Ingeniører uden Grænser, og i 2010 kommer de store oversvømmelser i Pakistan. IUG og Danish Muslim Aid (DMA) får stablet et husbygningsprojekt på benene, og Caroline Meyer White rejser igen til Pakistan. ”Området Charsadda i nord er totalt ødelagt. Alt er væk, der er kun mudder. Det er faktisk værre end ved jordskælvet, hvor der dog stadig var murbrokker tilbage,” fortæller hun.

Sammen med en lokal partner får IUG og DMA bygget et demonstrationshus. En bambuskonstruktion med vægge af flettede grene

Caroline Meyer White (med blomstret tørklæde) instruerede i, hvordan man bygger huse op om et bambus-skelet.

I løbet af 12 uger bliver der bygget huse til de 2.000 landsbybeboere.

291 i alt i varierende størrelser fra fire til 18 personer

God humor Inden Caroline Meyer White rejste ud første gang i 2006 var hun bekymret for, hvordan hun ville blive modtaget. På turen for FAO for 5 år siden holdt hun byggeworkshop for lokale mænd, der kom ned fra bjergene for at lære de ’nye’ byggeteknikker.

Mange havde aldrig mødt andre kvinder end deres mor, søster og kone. Nu skulle de undervises af én – fra Danmark. ”De var meget beærede over, at jeg var rejst så langt for at hjælpe – og kunne noget nyt rent fagligt. Det, at vi lavede noget praktisk sammen, hjalp nok også, og jeg havde ingen problemer.

Tværtimod. Vi grinede meget, og jeg tabte på stedet mit hjerte, ikke bare til måden at arbejde på men også til at hjælpe de her mennesker,” fortæller Caroline Meyer White

Denne historie om Caroline Meyer Whiteer en del af en samling artikler udgivet af IDAvisen – og kopieret her.

IUG information - Skt. Annæ Plads 16, 1 · 1250 København K · Tlf: 70 27 40 06

www.iug.dk

fil:..IUG_Artikler_IDAvisen

Side 6 /

AFRIKAS BØRN ER FREMTIDEN - David Arge Malmberg

AFRIKAS BØRN ER FREMTIDEN 3 krigshærgede landsbyer i Sierra Leone har faet skole, lagerbygninger, brønd og latriner med hjalp fra bl.a.

David Arge Malmberg. Børnene barer Afrikas håb og fremtid, mener maskiningeniøren

Af Karen Witt Olsen IDAvisen IDAvisen Siden midten af 2009 havde David Arge Malmberg varet med i den IUG-projektgruppe, der har arbejdet pa et skole- og brøndgravningsprojekt i Kenema distriktet i Sierra Leone. De havde lavet projektbeskrivelse, beskrevet projektets berettigelse og søgt fondsmidler. Den lokale samarbejdspartner Engineers Without Borders Sierra Leone (EWBSL) havde stået for byggeri og byggestyring i 3 udvalgte landsbyer, og i sommeren 2010 kom David Arge Malmberg endelig af sted for at se projektet med egne øjne.

en lageklinik i tilknytning til skolen og et regnvandsopsamlingsanlæg. ¡¨Hver ottende kvinde dør i barselssengen, og skolebørn forretter nødtørft i bushen med fare for at blive bidt af fx slanger. Mange ting kan gores anderledes. Hvis vi fx kan fa etableret en lageklinik sammen med skolen, latrinerne og brønden, opbygger vi langsomt men sikkert et lokalt viden center for bl.a. ernæring og hygiejne, der forhåbentlig kan komme i hvert fald den næste generation til gode.

Og sa er der vandet:

I Området er hærget af borgerkrig. Der er stort set ingenting udover nogen hytter og de voksne indbyggere er krigsinvalider, der mangler arme og ben fra totur eller landminer. De er traumatiserede, og Sierra Leone har intet socialt netværk eller andet, de kan støtte sig til. Vores fokus har varet at få noget op at stå for børnene. Det var fantastisk at se det, jeg har kommunikeret med EWB-SL om sa længe via computer og telefon, i virkeligheden. Der var faktisk en skole, 4 lagerbygninger, 8 latriner og en nyboret brønd,¡¨ fortæller maskiningeniøren.

Orden i økonomien David Arge Malmberg var i Sierra Leone i 3 uger. Tiden gik med besøg pa projekterne ¡V bl.a. kontrol af byggeri og bogføring. ¡¨Vi passer meget godt pa vores tildelte penge. Vi fik bygget en skole til 240 elever for 150.000 kr.

At jeg ikke har varet af sted tidligere er, fordi min rejse koster 20.000¡V25.000 kr., og de penge bliver taget fra projektpuljen. Som udsendt brugte jeg en del tid pa at stille kritiske spørgsmål og sørge for, at alt det økonomiske var i orden,¡¨ fortæller han.

Lægeklinik og vand Maskiningeniøren var også rundt i Kenema distriktet for at se pa fremtidige projekter. Bl.a.

Sierra Leone er hærget af borgerkrig, så der er hårdt brug for bl.a. brønde.

Det regner ca. tre en halv meter om året i Kenema distriktet ¡V alligevel er indbyggerne tørstige og mangler vand til dyr og afgrøder. ¡¨Det giver jo ingen mening for en europæer og slet ikke for en ingeniør. Men maske er der en forklaring, og det er bl. a. denne baggrund, vi vil undersøge¡¨ siger David Arge Malmberg. Han og projektgruppen har netop modtaget 500.000 kr. fra Danidas udviklingsfond Projektrådgivningen til bl.a. at fa etableret regnvandsopsamling og til at fa udbredt viden om fx toilet opførelse til resten af distriktet.

Sammen med projektgruppen rejser David Arge Malmberg tilbage til Sierra Leone til februar 2012. ƒÞ

Denne historie om David Arge Malmberger en del af en samling artikler udgivet af IDAvisen – og kopieret her.

IUG information - Skt. Annæ Plads 16, 1 · 1250 København K · Tlf: 70 27 40 06

www.iug.dk

fil:..IUG_Artikler_IDAvisen

Side 7 /

TAG OVER HOVEDET - Susanne Andersen

TAG OVER HOVEDET Susanne Andersen bruger ferier og afspadsering på at bygge bl.a. nødhuse i Haiti. Det frivillige arbejde for IUG giver bygningsingeniøren unikke oplevelser med hjem - og hun er klar til at tage af sted igen.

Af Karen Witt Olsen IDAvisen IDAvisen Da Susanne Andersen sidste år landede i Haiti for at bygge nød huse til de overlevende efter jordskælvet, troede hun, at hun var forberedt på de voldsomme ødelæggelser. ”Der havde jo været vist mange billeder i tv, men virkeligheden i Carrefour - den forstad til Port Au Prince vi skulle arbejde i - var meget værre, end jeg havde troet. Overalt kunne man se smadrede bygninger, biler, køleskabe, møbler og tv tidligere hjem fuldstændigt maste. Alt var styrtet sammen. De døde var fjernet, men der var murog betonbrokker i store bjerge op i mandshøjde.

Det var voldsomt - total ødelæggelse og i starten svært at abstrahere fra,” fortæller hun.

Fart på byggeriet Susanne Andersen 31 år Bor i Odense Udd. diplomingeniør (byg) fra IHA 2003 Udd. civilingeniør (byg) fra DTU 2005 Broingeniør i afdelingen Operation Management and Systems, COWI Tidl. ingeniør i Grontmij Medlem af IUG siden 2008

Susanne Andersens var i Haiti for at assistere byggeriet af nødhuse

Udsendt til Liberia 2009 samt Haiti og Liberia 2010

Susanne Andersens job i Haiti var at assistere Dansk Folkehjælp med at organisere byggeriet af nødhuse – såkaldte temporary shelters. Da bygningsingeniøren ankom i maj 2010 blev der bygget 6 huse om ugen. Da hun tog retur til Danmark 6 uger senere, var frekvensen oppe på 40 om ugen. ”Vi oprettede 12 team. Det var lidt som at organisere en byggeplads i Danmark – få struktur på indkøb af materialer, hvor de skulle hen, hvem der skulle bygge og i hvilken

rækkefølge. Der var ikke andre NGO’er i området, men i samarbejde med en lokal ansat ingeniør fik vi lavet arbejdsplaner og uge arbejdssedler på A4ark og slået dem op på væggen, så alle vidste, hvad de skulle.” Bygningsingeniøren fortæller, at de lokale indbyggere i Carrefour, var begyndt at rydde op og skovle mur- og betonbrokker up på vejen. Selv om 30 mand en dag ryddede en vej og kørte væk med murbrokkerne, var den allerede fyldt igen næste dag, så der var nok at tage fat på. ”Dansk Folkehjælp havde omkring 60 ansatte, som alle havde haft job og hjem før jordskælvet, men nu havde mistet alt. Det var en stor glæde at se deres stolthed over nu at kunne hjælpe deres naboer lidt nærmere en normal hverdag,” siger Susanne Andersen. Arbejdstiden i Haiti var fra tidlig morgen til mørkets frembrud hver dag i bagende varme. Bygningsingeniøren kan ikke huske temperaturen – blot at hun var gemmeblødt af sved fra morgen til aften.

Aktiv fritid Susanne Andersen har været medlem af IUG siden 2008. Oprindeligt for at støtte en god sag, men så kom der et job opslag på reparation af broer og veje i Liberia i Vestafrika i 2009, og bygningsingeniøren tænkte – det er lige mig. ”Projektet var i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og gik ud på at assistere med at reparere og genetablere grusveje og broer ude i bushen. Uden dem kan folk jo ikke komme af med deres varer eller få medicin ind.” I alt har Susanne Andersen været af sted for IUG 3 gange. I sin fritid. ”Jeg har brugt ferie, afspadseret, flekset og holdt orlov uden løn. De mennesker, man møder, og de oplevelser, man får med hjem, er det hele værd. Når man fx har givet 100 familier tag over hovedet, er det et meget synligt bevis på, at man har udrettet noget ,” siger hun.

Denne historie om Susanne Andersener en del af en samling artikler udgivet af IDAvisen – og kopieret her.

IUG information - Skt. Annæ Plads 16, 1 · 1250 København K · Tlf: 70 27 40 06

www.iug.dk

fil:..IUG_Artikler_IDAvisen

Side 8 /

.DEN FØRSTE TUR - Ove Hjuler Pedersen

DEN FØRSTE TUR

.

Ove Hjuler Pedersen er netop vendt hjem efter to uger i Sierra Leone – og pensionisten pakker gerne kufferten for igen at gøre en forskel for verdens fattige

Af Karen Witt Olsen IDAvisen IDAvisen ”Den længe ventede førstegangs tur,” kalder Ove Hjuler Pedersen sin nylig overståede rejse til Sierra Leone i Vestafrika. Den forhenværende elektroingeniør og direktør har arbejdet 15 dage i et af verdens allerfattigste lande. Som udsendt af organisationen ingeniører Uden Grænser (IUG) til landsbyen Norway var han bl.a. af sted for at følge op på IUG’s skolebyggeri, der udføres i samarbejde med Engineers Without Boarders, Sierra Leone. ”Folkene i landsbyen er såkaldte ’amputeres’ – mænd og kvinder, der har fået hænder eller fødder hugget af i Sierra Leones lange borgerkrig. De har nok at gøre med at skaffe mad på bordet. Staten er heller ikke i stand til at sørge for skolebyggeri og skolegang, så hvis ikke nogen hjælper, får de her børn ingen undervisning,” forklarer han.

De stråler Norway består af 20 små nyopførte gule huse med bliktag. Uden for husene har hver familie en køkkenhave med bl.a. majs, ananas, mango og kakao samt et ’shelter’, hvor der laves mad over åben ild. Landsbyen huser også en brønd og den nye skole.

Ove Hjuler Pedersen 66 år Bor i Strib v. Middelfart Udd. elektroingeniør fra Århus Teknikum, 1970 Bl.a. underdirektør i ABB Electric samt adm. dir. i Brandt Nordic Enkemand, to døtre og fire børnebørn Medlem af IUG siden 2009

Ove Hjuler Pedersen fik også lige tid til at tjekke brøndens ydeevne

Udsendt til Sierra Leone i Vestafrika, 2011. Rejse og ophold doneret af Velux Fonden

Nye lærerboliger og en ny latrinbygning er også på vej med hjælp fra IUG, der følger grundigt op

på ’investeringerne’: I løbet af sit ophold skulle Ove Hjuler Pedersen bl.a. tjekke, at den nyopførte skole levede op til de bygningsmæssige krav samt at undervisningen af de nuværende 110 børn mellem 5 og 12 år foregik planmæssigt. ”Skolen dækker flere landsbyer og skal på sigt huse i alt 220 børn. Pengene kommer fra Erik Thunes Legat, og fonden følger med i, at pengene går til andet langtidsholdbart end ’bare’ bygninger. At fx undervisningen fungerer, og at lærerne er kompetente. Og det kan jeg bestemt sige ja til. Selvom metoderne er lidt gammeldags med meget terperi og op-til-tavlen, strålede børnene over hele hovedet ved at lære noget nyt.”

Ikke tid til golf Udover de nuværende projekter planlægger IUG at bygge yderligere en brønd i området samt en lægeklinik i landsbyen. Som det er nu, må de amputerede landsbybeboere humpe 10 kilometer for at komme til det nærmeste hospital. Undervejs i sit arbejdsophold havde Ove Hjuler Pedersen derfor også møder med folk fra Sierra Leones sundhedsministerium, de lokale landsbyhøvdinger, de ’ældste’ samt bygningsarbejdere - ligesom han lavede tekniske vurderinger af bl.a. brøndes ydeevne og muligheden for at installere flere solcelle-anlæg. ”Kombinationen af det humanistiske og tekniske passer mig fantastisk godt,” siger han. Ove Hjuler Pedersen fortæller, at han faktisk ejer et sæt golfkøller - de har bare ikke været i brug i 2011 endnu. Pensionisten har alt for travlt. ”Jeg er ikke typen, der gider klassiske turistrejser. Men at rejse ud og gøre brug af sin erfaring til at hjælpe fattige mennesker med at komme videre. Det er helt enestående. Og jeg er helt frisk på at tage af sted igen. Gerne for at bygge den måske kommende lægeklinik i landsbyen - eller for at hjælpe et andet sted,” siger han.

Denne historie om Ove Hjuler Pedersener en del af en samling artikler udgivet af IDAvisen – og kopieret her.

IUG information - Skt. Annæ Plads 16, 1 · 1250 København K · Tlf: 70 27 40 06

www.iug.dk

fil:..IUG_Artikler_IDAvisen

Side 9 /

EL TIL PALÆSTINA - Bissan Zamzam

EL TIL PALÆSTINA Solceller og vindmøller skaffer el til landsbyer og en skole på Vestbredden. Ingeniørstuderende Bissan Zamzam sikrer kommunikationen med de lokale – og drømmer om at organisere flygtningelejre.

Af Karen Witt Olsen IDAvisen IDAvisen Bissan Zamzam rejste af sted på sin første tur til Palæstina samme måned, hun blev medlem af Ingeniører Uden Grænser (IUG). I 2010 så den bygningsingeniørstuderende fra Esberjg et projekt på IUG’s hjemmeside med at skaffe fattige landsbyer på Vestbredden el via vedvarende energikilder. Og nu skulle det være. ”Siden jeg begyndte at læse i 2008, havde jeg villet noget frivilligt, hvor man hjalp andre. Godt nok vidste jeg ikke meget om el, men jeg vidste noget om projektstyring og kommunikation.

Desuden er min far palæstinenser - mit modersmål er arabisk, og jeg forstår den lokale kultur, religion og traditioner i Palæstina. Jeg skulle bare med, om jeg så selv skulle betale,” fortæller Bissan Zamzam. Af sted kom hun i august 2010, for egen regning, i selskab med en projektleder og en ph.d. studerende fra Aalborg Universitet. Resultatet blev strøm til landsbyer i Hebron distriktet på Vestbredden.

om aftenen, en pumpe til den 100 meter dybe brønd eller til en smørkærne, så de havde noget at sælge,” -fortæller hun.

At have en plan Projektet i Hebron var vellykket, og i april år lykkedes det Bissan Zamzam at komme af sted til Palæstina igen. Denne gang med et projekt som skulle skaffe el til en skole på Vestbredden. ”Skolens dieselgenerator var brudt sammen, og skolelederen havde i mange måneder måttet kopiere elevernes materiale hjemmefra og bruge sin egen pc i undervisningen. Med de nye solpaneler på taget kunne skolen nu tilslutte kopimaskinen, fjernsynet og dvd-afspilleren – og dermed forhåbentlig gøre det lettere for børnene at lære noget,” -siger Bissan Zamzam.

Bissan Zamzam 26 år Civilingeniør-studerende på AAU siden 2008

Lys, pumpe og kærne

Bor i Aalborg

”Landsbyerne lå ude i ørkenen. De bestod ofte af telte eller tæpper direkte på sandet. Toilettet var et hul i jorden, og den fælles ovn en lerkrukke nedgravet i aske i en hytte udenfor byen.

Området er barskt, og israelerne modsætter sig, at der fx bliver trukket kabler til strøm. Planen var derfor at gøre landsbyerne selvforsynende via vedvarende energi,” -fortæller Bissan Zamzam.

Medlem af IUG siden 2010

Og som sagt så gjort. Den ingeniørstuderendes kollega tog sig af det tekniske med at opstille solpaneler, vindmøller, konvertere og batterier i samarbejde med Engineers Without Borders (EWB)- Palæstina og og den lokale ngo COMETME - mens Bissan Zamzam koncentrerede sig om kommunikationen med landsbyernes kvinder. ”Mændene syntes måske, at det ville være dejligt med el til et fjernsyn eller en dvd-afspiller, mens kvinderne ville have lys til børnenes lektielæsning

Single Udsendt til Palæstina 2010 og 2011

Bissan Zamzam gavner ikke mindst børnene ved at skaffe el

Skoleprojekt i 2011 finansieret af Fonden af 24. september samt Roskilde Fonden

Med sig hjem fra de to ture for IUG har hun fået en klar fornemmelse af, hvad hun vil med sin uddannelse og fremtid. ”Jeg ved nu, at min uddannelse som bygningsingeniør med speciale i byplanlægning skal bruges i den tredje verden.

Jeg er selv født i en flygtningelejr i Beirut, der i dag er blevet en permanent ’by’ i totalt kaos. Man kan aldrig vide, hvor længe en krig varer, men måske kan man fra starten planlægge flygtningelejre, så de kan tåle at blive permanente. Det vil jeg arbejde med i fremtiden,” -siger Bissan Zamzarn

Denne historie om Bissan Zamzamer en del af en samling artikler udgivet af IDAvisen – og kopieret her.

IUG information - Skt. Annæ Plads 16, 1 · 1250 København K · Tlf: 70 27 40 06

www.iug.dk

fil:..IUG_Artikler_IDAvisen

Side 10 /