R
Ruths Hotel
Velkommen Ruths Hotel byder dig hjertelig velkommen til det naturskønne og idylliske Gl. Skagen, på toppen af Danmark, hvor den friske havluft føles befriende ren. Her I marehalmen, blandt de Skagensgule huse, vil du opleve en unik tidslomme, Du kan betragte vores hyggelige badehotel som et glimt af de gode gamle dage, hvor ferien blev nydt i familiens skød, med drageflyvning på stranden og frokostkurv på ternet dug under den dejlige danske sommersol. Eller du kan glæde dig over nutidens luksus og træde ind i en verden af forkælelse, hvor velvære og sublim kokkekunst går op i en højere enhed. Uanset hvilken oplevelse du søger, vil dit besøg på Ruths Hotel blive et evigt minde om en af livets gode stunder. Velkommen til Ruths Hotel!
Ruths Hotel Hans Ruths Vej 1 DK-9990 Skagen Tlf. +45 9844 1124 Fax +45 9845 0875 E-mail: info@ruths-hotel.dk www.ruths-hotel.dk
Ruths Hotel Badet i det specielle lys, som gennem tiden har tryllebundet mangt en Skagensmaler, ligger Ruths Hotel, et stenkast fra vandet, og omkranset af Gl. Skagens karakteristiske gule huse. Det har det gjort i mange år. Ønsket om at tage en pause fra den travle hverdag, og lade sig forkæle i luksiøse omgivelser, er noget badehotellet Ruths Hotel har opfyldt I et helt århundrede. Ruths Hotel har været en bærende bestanddel af den lille charmerende by siden 1904, hvor Emma og Hans Chr. Ruth byggede et lille badepensionat ved navn Vesterhus. Stedet skiftede senere navn til Ruths Hotel. Mens stedet gennem tiden har skiftet ejere, er ånden dog altid forblevet den samme. Når livet suser af sted, er et ophold på Ruths Hotel et velkomment helle i hverdagen. Omgivelserne i Gl. Skagen er de ideelle rammer, når det handler om at blive ladet op og få fornyet energi til en ellers stresset hverdag. Her tilbyder vi alt, hvad man behøver, for ultimativ afslapning og forkælelse.
At leve i luksus Efter en omfattende renovering i 2003 fremstår Ruths Hotel i dag funklende nyt, men besidder fortsat den unikke atmosfære, som har gjort, at mange besøgende vender tilbage år efter år. Vores luksuriøse wellness-afdeling og landskendte gourmetrestaurant er blot to af grundene til at Ruths Hotel hører til blandt de mest eksklusive af slagsen herhjemme. Den omkringliggende, enestående natur er i sig selv grundlag for mental og fysisk velvære. Lad den friske luft rense dine lunger, og lad lyset, blæsten, og de åbne vidder klare dine tanker.
At bo godt Ethvert luksuriøst døgn på Ruths Hotel starter og slutter på et af de 26 værelser, der med sine betydelige størrelser og lysindfald giver dig følelsen af at stå med det ene ben i strandkanten. Udsigten fra enten panoramavinduet eller balkonen forstærker yderligere denne følelse. Med til at gøre dit ophold til behageligt er desuden de teknologiske bekvemmeligheder, såsom internetopkobling og B&O-fladskærms-tv, som du finder på alle værelserne. I dit værelse kan du nyde en god nattesøvn i vores DUX kvalitetssenge og på enkelte af vores værelser kan du slutte dagen af med et afslappende bad i dit helt eget jacuzzi.
Beskrivelse/Navn
Beskrivelse/Navn
Beskrivelse/Navn
Beskrivelse/Navn
Beskrivelse/Navn
Beskrivelse/Navn
At smage på livet Ruths Hotel byder i vores to franske restauranter på gastronomiske oplevelser af ypperligste kvalitet. Vores internationalt anerkendte køkkenchef, Michel Michaud, er blandt Europas bedste gourmetkokke og har en fortid som chefkok på blandt andet Falsled Kro og Kong Hans. Ruths Brasserie er vores dagrestaurant og udgør, med den store terrasse, det naturlige samlingssted i Gl. Skagen. Her serveres der dagen lang franske delikatesser, enten til at nyde i brasseriet, eller som du kan tage med i frokostkurven på stranden. Når aftensolen går på hæld vender Michel Michaud koncentrationen mod Ruths Gourmet. Gourmetrestauranten er som oftest stuvende fuld af forventningsfyldte madelskere, der i åndeløs spænding venter på at få serveret de franske specialiteter. At lade Ruths Gourmet forkæle dine smagsløg er en oplevelse, man ikke vil være foruden.
At koble af fra hverdagen Ruths Wellness Når du besøger os på Ruths Hotel og Strandhotellet Gl. Skagen, kan du forkæle dig selv med afslapning i de luksuriøse omgivelser i Ruths Wellness. Fra den lysfyldte glasbygning med terapibassin kan du nyde panoramaudsigten til både klitterne, de gule huse og den blå himmel, og få et dejligt pusterum fra hverdagen. Som gæst kan du desuden nyde godt af vores moderne træningsrum, efterfulgt af et besøg i enten sauna og dampbad - eller begge dele. Og skulle kroppen sukke efter mere, kan vi tilbyde en særlig oplevelse i vores Flotation Tank, hvor du kan blive helt vægtløs ved at flyde på saltvand. Ruths Wellness tilbyder desuden en lang række skønhedsbehandlinger, Spa Body behandlinger, akupunktur samt forskellige massager, der kan lindre musklerne. Sundhedstjek Når du nyder en pause fra hverdagen i Ruths Wellness, er det måske en idé også at få undersøgt, hvor godt du egentlig har det. Wellness handler nemlig om mere end velvære og afslapning – det handler også om at tage sig tid til at mærke efter. Hvor godt er helbredet? Hvor sund er du? I Ruths Wellness kan du få foretaget et Sundhedstjek af lægeklinikkens egen tilknyttede speciallæge.