Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012

Indhold

Forord 1 Indledning Læsevejledning 2 Hovedresultater 2012 3 Hovedkonklusioner 2009 til 2011 4 Hvem er brugerne?

5 Brugernes vurdering af oplevelsen 6 Brugernes motivation og læringsadfærd 7 Brugernes holdninger, kultur- og medievaner 8 Kompasanalyse 9 Undersøgelsens metode

1 3 6 7 17 21 33 37 51 75 81

Bilag 1 Statslige og statsanerkendte

museer u­ nder kulturministeriet Bilag 2 Institutioner i undersøgelsen Bilag 3 Spørgeskemaet

86 87 91

Forord

Museernes rolle i samfundet er i forandring. Brugerundersøgelsen er et redskab, der bidrager til samarbejde mellem borgere, museer og Kulturstyrelsen om at tage fælles ansvar for udvikling af professionelle og relevante kulturinstitutioner i Danmark.

I Danmark og internationalt har kultur- og uddannelsesinstitutioner fokus på vidensdeling og vidensproduktion. Det er en udvikling, der er forårsaget af et igangværende paradigmeskifte i forståelsen af adgang til, omgang med og definitioner af viden i et komplekst, globaliseret samfund, hvor bæredygtighed er på dagsorden.

Diskussionen omfatter både en nytænkning af hvor og hvordan vidensproduktion finder sted og spørgsmålet om vidensrelevans.

Brugerundersøgelsen for 2012 indgår i en treårig periode fra 2012 til 2014. Fra 2013 deltager fyrre nye kulturinstitutioner i undersøgelsen, bl.a. kunsthaller og universitetsmuseer. Det skaber nye muligheder for lærende partnerskaber mellem borgere og kulturinstitutioner. Bruger­ undersøgelsen sikrer stærke alliancer mellem borgere og kulturinstitutioner. Den kan bidrage til medejerskab og medborgerskab. Internationalt er der stor interesse for danske museers og kulturinstitutioners samarbejde med Kulturstyrelsen om brugerundersøgelsen. Danmark er her et forgangsland.

I forbindelse med offentliggørelsen af brugerundersøgelsens resultater afholder Kulturstyrelsen et internationalt seminar. Seminaret sætter fokus på, hvordan museer kan danne ramme om sociale læringsrum og vidensproducerende processer. På den måde understøtter undersøgelsen professionel udvikling, der bygger på både at lære af lokale initiativer og samtidig inddrage væsentlige internationale erfaringer og viden.

Brugerundersøgelsen er et værktøj til at transformere museer og kulturinstitutioner til demokratiske dannelsesinstitutioner i det 21. århundredes videnssamfund.

Ole Winther, Kulturstyrelsen

1

Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012

2

1

Indledning

Brugerundersøgelse 2012 Denne publikation præsenterer resultaterne af brugerundersøgelsen på de statslige og statsanerkendte museer for 2012 samt hovedresultaterne for brugerundersøgelserne fra 2009 til 2011.

Brugerundersøgelsen for 2012 er anderledes i forhold til de tre foregående undersøgelser. Konceptet for brugerundersøgelsen fra første projektperiode fra 2009 til 2011 er blevet evalueret i et tæt samarbejde mellem repræsentanter fra museerne, Kulturstyrelsen, forskere ved danske og udenlandske universiteter samt TNS Gallup. Erfaringerne fra første projektperiode er resulteret i et nyt undersøgelsesdesign, hvor spørgeskemaet er reduceret samtidig med, at brugerundersøgelsen nu giver viden om brugernes lærings- og motivationsadfærd på museerne.

Brugerundersøgelsen giver viden om, hvem museernes brugere er, hvordan brugerne benytter museerne samt brugernes vurderinger af museerne.

Brugerundersøgelsens samlede resultater bliver publiceret hvert år i en rapport. Det er fjerde år i træk, at resultaterne bliver publiceret, hvilket giver mulighed for at sammenligne resultaterne over en årrække. Brugerundersøgelsen fungerer dermed som et redskab til at følge op på målsætninger og

3

Brugerundersøgelse 2012

strategier i overensstemmelse med undersøgelsens resultater.

Foruden rapporten med de samlede resultater modtager hver deltagende institution en individuel rapport med resultaterne for den enkelte institution.

Museerne får med brugerundersøgelsen et redskab til at arbejde strategisk med udstillinger, aktiviteter og arrangementer til og med deres brugere. Resultaterne kan også benyttes til at iværksætte nye tiltag med brugergrupper, som er underrepræsenteret på museerne.

Formålet med brugerundersøgelsen er at give museerne værktøjer til at professionalisere formidling og kommunikation på museerne. Brugerundersøgelsen bidrager til at kvalificere praksis samtidig med, at den gør det muligt for museerne at samarbejde og lære af hinandens erfaringer.

I 2013 er antallet af deltagende institutioner i bruger­undersøgelsen udvidet med fyrre, bl.a. kunsthaller og universitetsmuseer samt en række kulturinstitutioner, som ikke modtager direkte statslig støtte. I brugerundersøgelsen for 2013 er der derudover tilføjet et nyt spørgsmål, der belyser brugernes kulturelle tilhørsforhold.

Formidlingsplanen

Brugerundersøgelsen er en central del af Kulturministeriets Formidlingsplan, der skal bidrage til at kvalificere og udvikle museernes formidling gennem følgende syv indsatsområder: Udvikling af museernes formidling Forskning i formidling Uddannelse og kompetenceudvikling International erfaringsudveksling Museer og undervisning Brugerundersøgelser Opsamling og vidensdeling

Formidlingsplanen er en del af regeringens strategi, der skal sikre lige adgang til kultur for alle befolkningsgrupper i Danmark. Indsatsområdet Brugerundersøgelser omfatter, ud over den landsdækkende kvantitative brugerundersøgelse, en pulje som museerne kan søge til kvalitative brugerundersøgelser, som inddrager resultaterne fra den kvantitative brugerundersøgelse.

Kulturstyrelsen har, som en del af Formidlingsplanen, foretaget og publiceret en brugerundersøgelse om museernes tilstedeværelse online med titlen ”Museernes webbrugere - en brugerundersøgelse af museernes hjemmesider” fra 2010. Derudover har Kulturstyrelsen foretaget en brugerundersøgelse af museernes unge brugere og ikke-brugere med titlen ”Unges museumsbrug” fra 2012. Denne undersøgelse blev foretaget på baggrund af resultaterne fra den landsdækkende brugerundersøgelse, som viste, at unge brugere er den gruppe, som er mest underrepræsenterede på de danske museer.

Brugerundersøgelserne kan downloades på www.kulturstyrelsen.dk

Brugerundersøgelse 2012

4

Formidling af brugerundersøgelsens resultater

Målgrupper

Resultaterne af brugerundersøgelsen bliver præsenteret på tre forskellige måder:

Resultaterne af brugerundersøgelsen er primært henvendt til følgende fire målgrupper:

I denne publikation, der præsenterer de

Museer og kulturinstitutioner

landsdækkende resultater for alle statslige og statsanerkendte museer.

I individuelle afdelingsrapporter med hver af de deltagende museers egne resultater for hvert halvår.

På en onlineportal, hvor museer kan finde mere detaljerede resultater og sammenligne deres resultater.

Politiske beslutningstagere

Desuden afholder Kulturstyrelsen d. 13. og 14. maj 2013 et internationalt seminar, der sætter fokus på sociale læringsrum og vidensproducerende processer. Seminaret tager udgangspunkt i undersøgelsens resultater og anvender fire museers afdelingsrapporter som cases. Hensigten med seminaret er, at medarbejdere fra museerne sammen med internationale eksperter kan diskutere brugerundersøgelsens resultater, og hvordan resultaterne kan omsættes til ny praksis.

Uddannelses- og forskningsinstitutioner Borgere og journalister

Museer og kulturinstitutioner kan bruge resultaterne til at få viden om den enkelte institutions brugere og placering i det samlede danske museumslandskab.

Museer og kulturinstitutioner får redskaber til fortsat at arbejde med at skabe adgang til kulturarv for alle borgere i Danmark og bringe institutionernes viden i spil i samfundet. Resultaterne i denne publikation supplerer museernes individuelle afdelingsrapporter.

Resultaterne af brugerundersøgelsen giver relevant baggrundsviden til politiske beslutningstagere.

Publikationens resultater kan give anledning til kommunale, regionale og nationale initiativer, der kvalificerer museer og kulturinstitutioners forvaltning og formidling af viden.

Brugerundersøgelsens resultater giver forskere og studerende ved landets uddannelses- og forskningsinstitutioner unik viden om brugernes vurderinger af landets museer, brugernes motivations- og læringsadfærd samt viden om, hvem brugerne af de danske museer er. Brugerundersøgelsens data fra alle landets statslige og statsanerkendte museer er internationalt enestående og kan dermed bidrage til at give en større forståelse for museumsbrugere globalt.

Brugerundersøgelsen giver borgere og journalister indsigt i hvilke borgergrupper, der bruger de danske museer samt brugernes vurderinger af museerne.

Det er hensigten, at resultaterne af brugerundersøgelsen skal danne grundlag for at skabe fælles engagement og et fælles ansvar for en professionel udvikling af museernes formidling af viden.

5

Brugerundersøgelse 2012

Læsevejledning

Rapporten er disponeret, så den kan læses i sin helhed, men også selektivt – afhængig af, hvilke behov og hvilken målgruppe læseren tilhører og hvilke resultater, der har særlig interesse.

Kapitel 2 præsenterer undersøgelsens hovedresultater og anbefalinger på baggrund af resultaterne af brugerundersøgelsen for 2012.

Kapitel 3 opsummerer hovedresultaterne fra brugerundersøgelserne for første projektperiode fra 2009 til 2011.

Kapitel 4 præsenterer resultaterne af, hvem museernes brugere er fordelt på køn, alder, uddannelse og bopæl.

Kapitel 5 viser brugernes samlede vurdering af deres museumsoplevelse samt brugernes bedømmelser af en række kerneydelser, bl.a. udstillinger, muligheden for at deltage aktivt og service. Samtidig præsenteres en analyse af hvad brugerne prioriterer højest i forhold til en god museumsoplevelse.

Kapitel 6 undersøger brugerne på baggrund af deres motivation og læringsadfærd.

Kapitel 7 giver en detaljeret beskrivelse af Gallup­ Kompas ni segmenter, inklusiv segmenternes kulturog medievaner.

Kapitel 8 analyserer brugerne ud fra GallupKompas.

Kapitel 9 beskriver brugerundersøgelsens metode og datagrundlag.

Derefter følger en oversigt over de deltagende museer samt spørgeskemaet som er udgangspunkt for undersøgelsens resultater.

Brugerundersøgelse 2012

6

2

Hovedresultater 2012

Hvem er brugerne

Brugere med bopæl i udlandet

Kapitlet præsenterer hovedresultaterne for bruger­ undersøgelsen 2012 samt giver en række anbefalinger foranlediget af undersøgelsens resultater.

23% af brugerne på de danske museer har bopæl i udlandet. Den største gruppe af brugere med bopæl i udlandet kommer fra Tyskland. Tyske brugere udgør 37% af museernes udenlandske brugere.

Bruger med bopæl i Danmark

Andelen af brugere med bopæl i Danmark ligger på niveau med de foregående tre års resultater og udgør i 2012 77% af brugerne.

Kvinder og ældre brugere er stadig overrepræsenterede på museerne, mens brugere i aldersgruppen 14 til 29 år er underrepræsenterede. 15% af brugerne på museerne er unge, mens gruppen generelt i den danske befolkning udgør 23%. Fra 2009 til 2012 har der været en stigning i andelen af unge brugere på museerne fra 12% til 15%.

Der er en overrepræsentation af højtuddannede blandt brugerne. 26% har en lang videregående uddannelse mod 7% af den danske befolkning generelt.

Brugere med bopæl i Region Hovedstaden er overrepræsenterede, mens brugere med bopæl i Region Sjælland er underrepræsenterede. 29% af brugerne kommer fra en ferieadresse, når de besøger museer.

Brugere med bopæl i Tyskland kommer mest på museer i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Region Hovedstaden og Region Sjælland har markant flere brugere med bopæl i andre europæiske lande og den øvrige verden.

Der er en overvægt af kvindelige udenlandske ­brugere dog ikke på de naturhistoriske museer.

Brugere med bopæl i udlandet er generelt yngre end brugere med bopæl i Danmark. 63% af ­brugerne er under 50 år mod 44% af brugerne med bopæl i Danmark.

Uddannelsesniveauet er højere end blandt de danske brugere. 47% har en lang videregående ­uddannelse mod 26% af de danske brugere.

84% af brugerne med bopæl i udlandet kommer fra en ferieadresse.

Målgruppen for undersøgelsen er alle brugere på 14 år og derover, som kan udfylde et spørgeskema.

En “bruger” er en besøgende på det ­fysiske museum eller en, der har d­ eltaget i et arrangement på eller uden for museet, som museet arrangerer.

7

Brugerundersøgelse 2012

77%

har bopæl i danmark

Kvinder er overrepræsenterede.

26% har en lang videregående uddannelse mod 7% af den danske

15% er 14 til 29 år.

befolkning generelt.

De udgør 23% af den danske befolkning.

Ældre er overrepræsenterede.

Brugere med bopæl i Region Hovedstaden er overrepræsenterede.

Brugere med bopæl i Region Sjælland er underrepræsenterede.

29%

kommer fra en ferieadresse.

37%

kommer fra Tyskland

84% kommer fra en ferieadresse 47% har en lang videregående uddannelse

23%

har bopæl i udlandet Brugerundersøgelse 2012

8

Brugernes vurdering af museumsoplevelsen

Aktivitet og refleksion

På en skala fra 1 til 10 vurderer brugerne samlet museumsoplevelsen til 8,35. Det er en højere vurdering end ved brugerundersøgelserne fra 2009 til 2011. De parametre ved besøget, som brugerne vurderer højest er information i billetsalget samt service og betjening. Det område som bedømmes lavest, er muligheden for at deltage aktivt samt egnethed for børn. Det er også en tendens som karakteriserer de tre foregående års brugerundersøgelser.

En anden vigtig faktor for brugernes samlede vurdering af besøget er spørgsmålene om aktivitet og refleksion. Brugerne ønsker at deltage i aktiviteter på museet, dele viden og deltage i arrangementer.

De efterlyser rammer for samvær på tværs af generationer, herunder at museet er egnet for børn. De ønsker differentierede læringsmuligheder. Samtidig ønsker brugerne, at der er plads til refleksion og fordybelse.

Brugerundersøgelsen viser, at jo ældre brugerne er, desto mere positivt vurderer de museet, og at kvinder vurderer udstillingerne mere positivt end mænd. Omvendt er det de unge mænd, der samlet set vurderer museerne mest negativt.

Stort set alle brugere vil anbefale deres oplevelse til andre. Den gruppe, hvor der er færrest, der vil anbefale oplevelsen på museet, er blandt de unge brugere.

De tre faktorer, som har størst betydning for brugernes samlede vurdering er; Udstillingen, Aktivitet og Refleksion og Service.

Udstillingen

Det, som har størst betydning for brugernes samlede vurdering af besøget, er brugernes oplevelse af udstillingerne. Det, som har betydning for, at brugerne oplever, at udstillingen er god, er, at den har relevante temaer, at udstillingsdesignet fungerer, atmosfæren samt muligheden for at lære noget nyt. Det betyder, at jo højere brugeren har vurderet spørgsmålene om udstillingen, desto højere er brugerens samlede vurdering af besøget.

9

Brugerundersøgelse 2012

Service

Den tredje faktor som har betydning for museumsbesøget er service. Brugerne sætter pris på service og betjening fra museets medarbejdere. De værdsætter god information i billetsalget, skiltning, der gør det lettere at finde rundt på museet, og information om udstillingerne.

Det er væsentligt, at alle faktorer har betydning for den samlede oplevelse, men at nogle har mere betydning end andre.

Brugernes motivation og læringsadfærd

Brugerundersøgelse 2012 giver viden om brugernes motivation og læringsadfærd. Brugerne har svaret på i hvilken sammenhæng, de besøger museet.

Nedenfor er resultaterne af brugernes besvarelser: Opladeren: Jeg er på museet for at få ny energi og for at finde ro og tid til fordybelse. Jeg søger æstetiske oplevelser i museets udstilling, arkitektur og omgivelser. 14% af brugerne er opladere.

Fagligt interesseret: Jeg er på museet på grund af en specifik faglig interesse. Jeg forholder mig kritisk til udstillingen/-erne og museets faglige formidling.

13% af brugerne er fagligt interesserede.

Oplevelsesjæger: Jeg er her for at opleve museet og koncentrerer mig om det mest iøjnefaldende.

Jeg behøver ikke se alt for at lære museet at kende.

23% af brugerne er oplevelsesjægere.

Vært: Jeg er her for at skabe en god oplevelse for dem, jeg er sammen med. Det vigtigste er, at dem, jeg er sammen med, synes museet er interessant.

10% af brugerne er værter.

Videbegærlig: Jeg er nysgerrig og interesseret.

Jeg besøger museet for at få ny viden og inspiration. 33% af brugerne er videbegærlige.

Vedhæng: Jeg er primært på museet, fordi jeg følges med andre, der vil besøge museet i dag.

7% af brugerne er vedhæng.

Der er en stor forskel i den samlede gennemsnitlige vurdering af oplevelsen afhængig af den motivation, som brugeren har for besøget. Det motivationssegment, der gennemsnitlig vurderer oplevelsen højst, er opladeren, som i gennemsnit bedømmer museumsoplevelsen til 8,71. Motivationssegmentet vedhæng vurderer museumsoplevelsen lavest med en gennemsnitlig bedømmelse af museumsoplevelsen på 7,6.

Brugerundersøgelse 2012

10

Oplader-segmentet er det motivationssegment, som har den største andel af brugere med en høj uddannelse. 68% af brugerne i segmentet har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det videbegærlige motivationssegment har den største andel af brugere med en grundskoleuddannelse; de udgør 22% af segmentet.

Brugerne fordelt på GallupKompas

GallupKompas er et værktøj, der inddeler befolkningen i segmenter med samme holdninger, værdier og livsstil. Med GallupKompas er det muligt at sammenligne segmentsammensætningen blandt brugerne på museerne med segmentsammensætningen i hele den danske befolkning.

Overrepræsenterede segmenter

Fire segmenter er overrepræsenterede på museerne i forhold til hele den danske befolkning: De moderne fællesskabsorienterede De fællesskabsorienterede De traditionelle fællesskabsorienterede De moderne

Underrepræsenterede segmenter

Fire segmenter er underrepræsenterede på museerne i forhold til hele den danske befolkning: De traditionelle De traditionelle individorienterede De moderne individorienterede De individorienterede

Samlet er de overrepræsenterede segmenter kendetegnet ved at være storforbrugere af kulturelle tilbud. Det vil sige, at det er brugere, som ofte går på museer og udstillinger, og samtidig også har stort forbrug af andre kulturelle tilbud som biblioteker, biografer, koncerter, teatre m.m. Det moderne fællesskabsorienterede segment udgør den største andel af museumsbrugere med 19% af de danske brugere, mens segmentet samlet set kun udgør 12% af den danske befolkning.

11

Brugerundersøgelse 2012

Viden og værdi Museerne står midt i en transformationsproces i forhold til deres formidling af viden. I dag er museernes rolle at præsentere forskellige muligheder og bringe viden i spil. Det er en udvikling af flerstemmige reflektionsrum, hvor viden er til forhandling.

Museernes formidling af viden er et fælles projekt mellem institution og borger samt mellem institutionerne og det omgivende samfund.

Museernes nye rolle kræver nye professionelle kompetencer og ny forskning i den vidensproduktion, der finder sted og kan finde sted på museer. De statslige og statsanerkendte museer er forpligtede til at følge den danske museumslov, som har fem søjler; indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. De nye krav og forventninger til museerne betyder, at de professionelle standarder til forskning og formidling er i fokus med henblik på, at museernes forskningsbaserede viden bliver en aktiv ressource gennem professionelle pædagogiske og didaktiske kompetencer.

Gennem brugerundersøgelsens resultater, om hvilke faktorer der konstituerer et meningsfyldt museumsbesøg samt indsigt i brugernes forskellige motivations- og læringsadfærdsformer, er det målet at udvikle nye metoder. Resultaterne dokumenterer

de komplekse og flertydige faktorer, der skaber et relevant museumsbesøg for den enkelte borger.

Museumsbesøg er betinget af relationen mellem mennesker og de fysiske rammer. Det vil sige, det der foregår mellem genstande og mennesker i rum. Undersøgelsen fokuserer på hvordan fysiske rammer påvirker menneskers tilstande og adfærdsformer.

Atmosfæren har afgørende betydning for læring og dannelse. Begrebet atmosfære kan åbne for, hvad der foregår mellem brugerne og museet. Brugerundersøgelsen giver nye værktøjer til at skabe rammer for oplevelse, udvikling og læring. Det vil sige rammer, der tager højde for individuelle og kollektive erfaringer og viden. Det videnskabsteoretiske udgangspunkt for undersøgelser af atmosfærebegrebet i forhold til materiel kultur er fænomenologisk. Det vil sige de kropslige, sanselige erfaringer, der ikke nødvendigvis er konkrete og sproglige.

Det er fænomenologen Merleau Ponty, der har beskrevet, hvordan kroppen og sanserne er udgangs-

punkt for mødet med et rum/en udstilling. Brugerundersøgelsen dokumenterer, at det er relevant at arbejde med et didaktisk design, hvor atmosfæren bidrager til at udvikle potentialerne for sociale læringsrum og vidensproducerende processer.

Lærende partnerskaber er et centralt værktøj til udvikling af museernes relevans i samfundet, hvor social og kulturel kompleksitet er et grundvilkår. Det er nødvendigt at udvikle en interkulturel praksis, der skaber rum for potentialerne i social og kulturel diversitet.

Den tyske sociolog Georg Simmel (1858-1918) har reflekteret over potentialerne i interkulturel kommunikation og beskriver udfordringerne i sin artikel “Der Fremde” (1908). Simmel definerer den fremmede, som den, der kommer i dag og bliver i morgen og som ikke har været der fra starten. Det betyder en anden interpersonel relation for den fremmede mellem nærhed og afstand. Et forhold der er karakteriseret ved, at den fremmede, som er fysisk nær, er socialt på afstand. Et individ kan være en

Brugerundersøgelse 2012

12

del af et system i rummelig forstand, men ikke være inkluderet i social forstand. Det er denne position, der betyder, at en fremmed i systemet kan tilføre det ny værdi.

Georg Simmels skematiserede sociologiske overvejelser beskriver de mekanismer, som lærende partnerskaber er baseret på. Og med museernes arkitektur og samlinger, som redskab og vidensressource, kan museer skabe rum for, at mennesker kan finde mening og retning gennem mellemværender, der bygger på en mangfoldighed af viden og erfaringer, og på at blive til og dannes i samspil med andre.

Kulturstyrelsens støtter det strategiske arbejde med at inkludere borgergrupper i en progressiv udviklingsproces, der udfordrer museernes mulighedsrum. Lærende partnerskaber med institutioner og borgergrupper med forskellig social og kulturel baggrund er en forudsætningen for udvikling af museerne, der kompetent og relevant bidrager til bæredygtig udvikling. Det vil sige museer der lever op til deres demokratiske ansvar som vidensinstitutioner og læringsmiljøer i samfundet.

Kvalitetssikring og udvikling

Brugerundersøgelsen er et værktøj, der kan fremme rammebetingelser for at skabe inkluderende museer, som bidrager til udvikling af kulturelt demokrati.

Resultaterne af brugerundersøgelsen udfordrer museernes selvforståelse, som den kommer til udtryk i organisationen og dens medarbejdere. Resultaterne af undersøgelsen fordrer nye professionelle metoder og nyt indhold i dialog samt lærende partnerskaber med borgere og institutioner i samfundet. Kulturstyrelsen har udarbejdet et sæt anbefalinger, der tager udgangspunkt i gentænkning af museumsinstitutionen og bygger på løbende kvalitetssikring og udvikling. Anbefalingerne sætter fokus på museernes potentialer som videnscentre og læringsmiljøer.

Det er hensigten, at de skal bidrage til at sætte nye professionelle standarder for vidensdeling og vidensproduktion. Anbefalingerne omfatter tre kategorier; institution, borgere og samfund, som står i et dialektisk forhold til hinanden.

Institution

Borgere

Samfund

At udvikle en lærende

At generere ny viden, der

At adressere vitale problem-

organisation, der bygger på strategisk ressourceudvikling af medarbejderdiversitet.

At udvikle medarbejdernes

specialiserede viden, bl.a. pædagogiske og didaktiske kompetencer.

At udfordre medarbejder-

nes institutionelle antagelser.

At skabe lærende part-

nerskaber med ­borgere, private- og offentlige institutioner, bl.a. uddannelsesinstitutioner.

13

Brugerundersøgelse 2012

har relevans og forbindelse til borgernes hverdag.

At stimulere nysgerrighed

og personlig ­refleksion samt evnen til at tænke kritisk.

At skabe muligheder for

at undersøge og afklare værdier, der bidrager til at styrke og udfordre identiteter.

At bidrage til at håndtere

kompleksitet og usikkerhed samt fremme motivation og handling.

stillinger og ­muligheder i samfundet.

At facilitere møder

mellem forskellige ­samfundsgrupper, der fremmer debat og social interaktion.

At tilvejebringe langsigtede

samarbejds­relationer, som skaber betydning i sam­ fundet.

At skabe bevidsthed om

global indflydelse på lokale forhold og beslutninger.

Den regionale fordeling af museer

KUNST KULTURHISTORIE NATURHISTORIE

REGION NORDJYLLAND

REGION MIDTJYLLAND

REGION HOVEDSTADEN

REGION SYDDANMARK

REGION SJÆLLAND

Brugerundersøgelse 2012

14

15

Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012

16

3

Hovedresultater 2009 til 2011

Dette kapitel indeholder hovedresultater fra bruger­ undersøgelsens første projektperiode fra 2009 til 2011.

Brugere med bopæl i udlandet I perioden 2009 til 2011 har andelen af udenlandske brugere på de danske museer ligget nogenlunde stabilt mellem 22% og 24%. Brugere med bopæl i Tyskland har i alle tre år været den største gruppe af udenlandske brugere. I perioden er brugere med bopæl i Tyskland steget fra en andel på 34% til 39%. I samme periode er brugere med bopæl i Norge og Sverige faldet fra en andel på 18% i 2009 til 13% i 2011. Brugere med bopæl i resten af Europa og den øvrige verden har ligget stabilt i alle tre år. Brugere fra England, Holland og Frankrig udgør 17%, mens øvrige europæiske lande udgør 13% af brugere med bopæl i udlandet. Derudover kommer 13% af de udenlandske brugere fra USA, Canada, Australien og New Zealand og 4% kommer fra den øvrige verden.

Brugere med bopæl i Danmark Køn

I perioden 2009 til 2011 har andelen af kvinder og mænd på de danske museer været stabil, hvor kvinder udgør 60% af brugerne og mænd 40%.

17

Brugerundersøgelse 2012

Kvinder er især overrepræsenteret på kunstmuseerne, mens mænd er mindst underrepræsenteret på de naturhistoriske museer, hvor de i 2011 udgør 43% af brugerne.

Alder

Museumsbrugernes aldersfordeling har ikke ændret sig væsentligt i perioden 2009 til 2011. Brugere i aldersgruppen 14 til 29 år er underrepræsenteret, og har ligget mellem 12% og 13%, mens gruppen i den danske befolkning generelt udgør 23%. Samtidig er brugere i aldersgruppen 65 år og derudover overrepræsenteret med en andel i 2011 på 26%.

Uddannelse

Museumsbrugernes fordeling i forhold til deres uddannelsesmæssige baggrund har ikke ændret sig væsentligt i undersøgelsesperioden fra 2009 til 2011. I 2011 ligger andelen af brugere med en grundskole eller gymnasial baggrund på 17%, mens den største gruppe er brugere med en kort eller mellemlang uddannelse. Gruppen af brugere med en lang videregående uddannelse er på 27%, hvilket gør dem til den mest overrepræsenterede gruppe. I Danmark generelt udgør denne gruppe kun 6% af befolkningen. Den mest underrepræ­senterede gruppe er brugere med en erhvervsfaglig­uddannelse, som i 2011 kun udgør 15% af brugerne, mens de generelt i den danske befolkning udgør 33%.

Museumsbesøget

61% af brugerne angiver, at de kommer for at se museet, mens 30% af brugerne angiver, at de kommer for at se en bestemt særudstilling. Resultaterne af brugerundersøgelsen viser, at museumsbesøget er en social begivenhed. Kun 7% af brugerne kommer på museerne alene.

Brugerne vurderer samlet set deres museumsoplevelse højt, hvor de på en skala fra 1 til 10 bedømmer deres museumsoplevelser til 8,2 i gennemsnit.

Den faktor, som brugerne vurderer lavest, er muligheden for at deltage aktivt. Denne faktor bedømmer de til 6,7 i gennemsnit på en skala fra 1 til 10.

Brugerundersøgelse 2012

18

Besøgsmønstre Museumskategorier

Fordelingen af brugere på de tre museumskategorier er ikke ligeligt proportional. 75% af museerne i undersøgelsen er kulturhistoriske museer, mens de kun har 53% af brugerne. Kunstmuseerne har relativt flest brugere i forhold til antallet af museer i undersøgelsen. 44% af alle museernes brugere kommer på kunstmuseerne, som de kun udgør 21% af det samlede antal museer. De naturhistoriske museer udgør 4% af alle museer og har tilsvarende 4% af alle brugere.

Førstegangsbrugere og brugere, der har besøgt museet før

Fordelingen af førstegangsbrugere og brugere, der har besøgt museet før, har også været stabil i perioden 2009 til 2011. 61% af brugerne har besøgt museet før, mens 39% er førstegangsbrugere. De kulturhistoriske og de naturhistoriske museer har de største andele af førstegangsbrugere med henholdsvis 45% og 49%, mens kun 31% af kunstmuseernes brugere har angivet, at de besøger museet for første gang.

Opsummering Brugerundersøgelserne for 2009 til 2011 dokumenterer, at de danske museer bliver brugt som aldrig før. Brugerundersøgelsen viser også, at brugerne af de danske museer generelt er meget tilfredse med deres museumsoplevelser. Resultaterne af brugerundersøgelsen viser samtidig, at museerne i Danmark stadig har store udfordringer i forhold til at være relevante for alle befolkningsgrupper. Der er således stadig stor social ulighed i forhold til brugerne af de danske museer. På baggrund af resultaterne er det ligeledes blevet klart, at museumsbesøg er en social begivenhed, og at det derfor er relevant at sætte fokus på, hvordan museerne kan danne rammer om sociale læringsrum og vidensproducerende processer.

19

Brugerundersøgelse 2012

Brugere med bopæl i danmark

61% KVINDER

Kunst

36%

Kulturhistorie

64%

40%

60%

Naturhistorie

43%

57%

ALDERSGRUPPER 14-29 ÅR

30-49 ÅR

50-64 ÅR

65+ ÅR

15%

29%

30%

27% Brugerundersøgelse 2012

20

4

Hvem er brugerne?

Her følger en beskrivelse af museernes brugere.

Kapitlet er opdelt i brugere med bopæl i Danmark og brugere med bopæl i udlandet. Undersøgelsen anvender ikke begrebet turist, men belyser hvor mange af brugerne, der kommer fra en ferieadresse, når de besøger et museum. Resultaterne i afsnittet omhandlende brugere med bopæl i Danmark bliver sammenlignet med data fra Danmarks Statistik for hele Danmarks befolkning på 14 år og derover.

Følgende spørgsmål bliver analyseret med udgangspunkt i brugere med bopæl i Danmark og brugere med bopæl i udlandet Hvordan er fordelingen på køn

blandt brugerne?

Hvordan er den aldersmæssige

fordeling af brugerne?

Hvordan er den uddannelses-

mæssige fordeling af brugerne?

Hvor bor brugerne?

FIGUR 4.1 DANMARK (77%) NORGE (1%) SVERIGE (2%) TYSKLAND (8%) ANDRE EUROPÆISKE LANDE (7%) ANDET (4%)

21

Brugerundersøgelse 2012

bopæl

Figur 4.1 viser fordelingen af brugernes bopæl.

77% af brugerne i brugerundersøgelsen har bopæl i Danmark, mens brugere med bopæl i udlandet udgør 23% af brugerne på museerne. Den største gruppe af brugere med bopæl i udlandet kommer fra Tyskland. Tyske brugere udgør 8% af alle brugere på museerne i Danmark. 7% af brugere med bopæl i udlandet kommer fra øvrige europæiske lande, mens norske og svenske brugere udgør henholdsvis 1% og 2% af brugerne på museerne.

FIGUR 4.2

BRUGERE MED BOPÆL I DANMARK FORDELT PÅ KØN 39%

BRUGERE MED BOPÆL I DANMARK

61% 49%

DANSKE BEFOLKNING

51%

36%

KUNST

64%

40%

KULTURHISTORIE

60%

43%

NATURHISTORIE

57%

MAND

FIGUR 4.3

BRUGERE MED BOPÆL I DANMARK FORDELT PÅ ALDER 23%

BRUGERE MED BOPÆL I DANMARK

33%

15%

DANSKE BEFOLKNING KUNST

KVINDE

29%

13%

BRUGERE MED BOPÆL I DANMARK

KULTURHISTORIE NATURHISTORIE

28%

23%

54%

17%

30-49

50-64

12%

65+

BRUGERE MED BOPÆL I DANMARK FORDELT PÅ UDDANNELSESNIVEAU 10%

7%

15%

9%

34%

DANSKE BEFOLKNING KUNST

34%

32%

14-29

FIGUR 4.4

27%

33%

18%

NATURHISTORIE

21%

30%

20%

16%

KULTURHISTORIE

23%

7%

6%

14% 8%

11% 7%

7%

12%

8%

33%

8% 18% 8%

GRUNDSKOLE GYMNASIAL UDDANNELSE ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE

26%

33% 4%

34% 10%

14% 33%

31% 32%

7%

20% 33%

KORT VIDEREGÅDENDE UDDANNELSE MELLEMLANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

Brugerundersøgelse 2012

22

Brugere med bopæl i Danmark 77% af brugerne på de danske museer har bopæl i Danmark. Dette afsnit ser nærmere på, hvem disse brugere er.

de yngste brugere, hvor kun 29% er 50 år eller derover. 51% af de kulturhistoriske museers brugere er 50 år eller derover.

Køn

Uddannelse

Figur 4.2 viser kønsfordelingen blandt brugerne sammenlignet med Danmarks befolkning. Samtidig viser den brugernes fordeling på køn for de tre museumskategorier.

Figur 4.4 viser brugernes uddannelsesniveau sammenlignet med uddannelsesniveauet for den danske befolkning. Der skal tages forbehold for, at Danmarks Statistiks opgørelse af uddannelsesniveau er forskelligt fra opgørelsen af uddannelsesniveau i brugerundersøgelsen. I brugerundersøgelsen er brugere på 14 år eller derover registreret på deres igangværende eller afsluttede uddannelse. I Danmarks Statistiks tal for hele den danske befolkning er borgere på 15 år eller derover registreret ved deres højeste afsluttede uddannelse.

Resultaterne viser, at kvinderne er overrepræsenteret på museerne. Dette resultat har været gennemgående for alle brugerundersøgelserne fra 2009 til 2011. 61% af brugerne er kvinder, mens 39% er mænd. I den danske befolkning udgør kvinderne 51% og mændene 49%.

På kunstmuseerne er andelen af kvinder 64%, mens andelen af kvinder på de kulturhistoriske ­museer er 60%. På de naturhistoriske museer er 57% af brugerne kvinder.

Alder

Figur 4.3 viser brugere med bopæl i Danmark fordelt på alder og opdelt på de tre museumskategorier.

Der er en markant overrepræsentation af brugere i alderen 50 til 64 år i forhold til denne aldersgruppes andel af den danske befolkning. De 50 til 64-årige udgør 30% af brugerne på museerne, mens de kun udgør 23% af den danske befolkning. Unge mellem 14 og 29 år udgør 15% af brugerne på museerne, mens de udgør 23% af den danske befolkning. Det betyder, at unge mellem 14 og 29 år er den mest underrepræsenterede aldersgruppe på museerne.

Der er dog sket en positiv udvikling over de fire år undersøgelsen er blevet gennemført, hvor andelen af unge brugere på museerne i Danmark er steget fra 12% til 15%.

Kunstmuseerne har de ældste brugere, hvor 67% er 50 år eller derover. De naturhistoriske museer har

23

Brugerundersøgelse 2012

Uddannelsesniveauet blandt brugerne på museerne er højere end i den danske befolkning generelt. 68% af brugerne har en mellemlang eller lang videregående uddannelse mod 26% i den danske befolkning generelt. Ligeledes er der med en andel på 26% en overrepræsentation af brugere med en lang videregående uddannelse, hvor de i den danske befolkning udgør 7%. Samtidig er borgere med en kort uddannelse underrepræsenterede på museerne.

17% af brugerne har grundskole eller gymnasial ­uddannelsesbaggrund mod 42% i befolkningen.

Alle tre museumskategorier har flest brugere med en kort eller mellemlang videregående uddannelse.

Kunstmuseerne og de naturhistoriske museer har en relativt stor andel af brugere med en lang videregående uddannelse med 33% af deres brugere og en relativ lille andel af brugere med en erhvervsfaglig uddannelse. De udgør henholdsvis 11% og 12%.

De kulturhistoriske museer har relativt mange brugere med grundskole eller gymnasial uddannelsesbaggrund med 21% og brugere med en erhvervsfaglig uddannelse udgør 18%.

FIGUR 4.5

BRUGERE MED BOPÆL I DANMARK FORDELT PÅ REGIONER 31%

BRUGERE MED BOPÆL I DANMARK

15%

34%

DANSKE BEFOLKNING

11%

42%

KUNST

12%

HOVEDSTADEN SJÆLLAND

FIGUR 4.6

28%

10%

24%

9%

20%

11%

27% 16%

8%

SYDDANMARK MIDTJYLLAND

8% 20%

8%

NORDJYLLAND

BRUGERE MED BOPÆL I DANMARK, SOM BESØGER MUSEER FRA EN FERIEADRESSE 29%

BRUGERE MED BOPÆL I DANMARK

71%

26%

KUNST

74%

32%

KULTURHISTORIE NATURHISTORIE

17%

53%

NATURHISTORIE

23%

22% 11%

26%

KULTURHISTORIE

22%

68%

14%

JA

Bopæl

Figur 4.5 viser i hvilke regioner brugerne bor sammenlignet med den danske befolkning.

34% af brugerne er bosat i Region Hovedstaden mod generelt 31% af den danske befolkning, mens 9% af museumsbrugerne bor i Region Nordjylland mod 10% i befolkningen generelt. Der er relativt få brugere fra Region Sjælland med 11% i forhold til, hvor stor en andel af befolkningen, der bor i regionen, svarende til 15%.

42% af de brugere som besøger et kunstmuseum og 53% af de brugere som besøger et naturhistorisk museum kommer fra Region Hovedstaden.

Brugere med bopæl i Region Hovedstaden er derved overrepræsenteret på kunstmuseer og naturhistoriske museer. Dette kan hænge sammen med, at 40% af alle kunstmuseer ligger i Region

86%

NEJ

Hovedstaden. Derimod er det kun 30% af de naturhistoriske museer, der ligger i Region Hovedstaden, hvilke ikke forklarer den store andel af brugere med bopæl i Region Hovedstaden på de naturhistoriske museer. ferieadresse

Figur 4.6 viser andelen af brugere som kommer fra en ferieadresse.

Samlet set kommer 29% af brugerne med bopæl i Danmark fra en ferieadresse. Billedet er forskelligt for de tre museumskategorier. Det er især kulturhistoriske museer, som bliver besøgt fra en ferieadresse. 32% af de kulturhistoriske museers brugere kommer fra en ferieadresse. Det er kun 26% af kunstmuseernes brugere, der kommer fra en ferieadresse og 14% af brugerne fra de naturhistoriske museer, der kommer fra en ferieadresse.

Brugerundersøgelse 2012

24

25

Brugerundersøgelse 2012

FIGUR 4.7

BRUGERE MED BOPÆL I UDLANDET FORDELT PÅ MUSEUMSKATEGORIER

BRUGERE MED BOPÆL I UDLANDET 4% KUNST

10%

37%

6%

20%

KULTURHISTORIE

3% 5%

NATURHISTORIE

9%

30%

16%

21%

36%

48% 14%

27%

25%

NORGE SVERIGE

ANDET

HOVEDSTADEN

4%

SJÆLLAND

3% 6%

SYDDANMARK

2% 4%

16%

15%

38%

24%

27%

38%

29%

64%

6% 3% 16%

20%

54%

26%

16%

NORGE SVERIGE

FIGUR 4.9

12%

TYSKLAND ANDRE EUROPÆISKE LANDE

BRUGERE MED BOPÆL I UDLANDET FORDELT PÅ REGIONER

NORDJYLLAND

18%

41%

FIGUR 4.8

MIDTJYLLAND

19%

37%

20%

TYSKLAND ANDRE EUROPÆISKE LANDE

9% 11% 11%

ANDET

BRUGERE MED BOPÆL I UDLANDET FORDELT PÅ KØN 47%

BRUGERE MED BOPÆL I UDLANDET

53%

44%

KUNST

56%

48%

KULTURHISTORIE

52%

55%

NATURHISTORIE

MAND

45%

KVINDE

Brugerundersøgelse 2012

26

Brugere med bopæl i udlandet Brugere med bopæl i udlandet har en anden profil end de brugere, der har bopæl i Danmark. De udenlandske brugere udgør 23% af brugerne i undersøgelsen. bopæl

Figur 4.7 viser fordelingen af brugere med bopæl i udlandet fordelt på museumskategorier.

Den største gruppe af udenlandske brugere kommer fra Tyskland og udgør 37% af de udenlandske brugere. Derefter følger andre europæiske lande, som udgør 30% af de udenlandske brugere. 19% af de udenlandske brugere kommer fra lande uden for Europa, mens 10% kommer fra Sverige og 4% kommer fra Norge.

Brugere fra Tyskland besøger i særlig grad de kulturhistoriske museer. 48% af de udenlandske brugere på kulturhistoriske museer kommer fra Tyskland. 27% af de udenlandske brugere på de kulturhistoriske museer kommer fra andre europæiske lande.

Den kategori, som forholdsmæssigt tiltrækker flest brugere med bopæl uden for Europa er kunstmuseerne, hvor 21% af deres udenlandske brugere kommer fra lande uden for Europa. 36% af kunstmuseernes udenlandske brugere kommer fra andre europæiske lande.

41% af de udenlandske brugere på de naturhistoriske museer kommer fra andre europæiske lande, og 25% af de udenlandske brugere kommer fra Tyskland.

Region

Figur 4.8 viser brugere med bopæl i udlandet fordelt på regioner.

De udenlandske brugere fordeler sig forskelligt i de fem regioner. Region Syddanmark og Region

27

Brugerundersøgelse 2012

Midtjylland har markant flere brugere med bopæl i Tyskland end resten af landet med henholdsvis 64% og 54% af deres udenlandske brugere.

Region Hovedstaden og Region Sjælland har markant flere brugere med bopæl i udlandet, som kommer fra andre europæiske lande. I begge regioner udgør de 38% af de udenlandske brugere. De to regioner har ligeledes høje andele af brugere, som kommer fra lande uden for Europa. 27% af Region Hovedstadens udenlandske brugere og 29% af Region Sjællands udenlandske brugere kommer fra lande uden for Europa.

Ud af brugere med bopæl i udlandet har Region Nordjylland den største andel af brugere fra Norge med 16%. Desuden har Region Nordjylland, ligesom Region Hovedstaden, 16% udenlandske brugere, som kommer fra Sverige. Brugere med bopæl i Tyskland udgør 37% af Nordjyllands udenlandske brugere og er dermed den største gruppe udenlandske brugere i regionen.

Køn

Figur 4.9 viser kønsfordelingen blandt brugere med bopæl i udlandet.

Der er en lille overvægt af kvindelige brugere blandt brugerne med bopæl i udlandet. Således er 53% af brugerne kvinder og 47% af brugerne mænd.

Kønsfordelingen bliver anderledes, når de udenlandske brugere bliver fordelt på de tre museumskategorier. På kunstmuseerne er der en overvægt af kvindelige brugere, hvor 56% af brugerne på kunstmuseerne med bopæl i udlandet er kvinder, mens 44% er mænd. På de kulturhistoriske museer ligger tallene tæt på det samlede resultat. 52% af brugerne er kvinder, mens 48% er mænd. På de naturhistoriske museer er kønsfordelingen anderledes, hvor 55% af de udenlandske brugere er mænd og 45% er kvinder.

FIGUR 4.10

BRUGERE MED BOPÆL I UDLANDET FORDELT PÅ ALDER 23%

BRUGERE MED BOPÆL I UDLANDET

40%

22%

KUNST

31%

30-49

12%

8%

16%

50-64

7%

2% 7% 3% 7%

KULTURHISTORIE

5%

NATURHISTORIE

6%

5%

65+

15% 6%

47% 58%

23% 10%

13%

22%

8%

21%

11%

15%

41% 49%

KORT VIDEREGÅDENDE UDDANNELSE MELLEMLANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

GRUNDSKOLE GYMNASIAL UDDANNELSE ERHVERVSFAGLIGUDDANNELSE

FIGUR 4.12

9%

BRUGERE MED BOPÆL I UDLANDET FORDELT PÅ UDDANNELSESNIVEAU

BRUGERE MED BOPÆL I UDLANDET 4% KUNST

22% 44%

14-29

FIGUR 4.11

17%

45% 34%

NATURHISTORIE

12%

30%

24%

KULTURHISTORIE

25%

BRUGERE MED BOPÆL I UDLANDET, SOM KOMMER FRA EN FERIEADRESSE 84%

BRUGERE MED BOPÆL I UDLANDET 75%

KUNST

25% 89%

KULTURHISTORIE

83%

NATURHISTORIE

JA

16%

11% 17%

NEJ

Brugerundersøgelse 2012

28

Alder

Figur 4.10 viser brugere med bopæl i udlandet fordelt på alder opdelt på de tre museumskategorier.

Den gennemsnitlige udenlandske bruger er en del yngre end brugerne med bopæl i Danmark. Med 40% er den største gruppe af udenlandske brugere i aldersgruppen 30 til 49 år. Ligesom med brugere med dansk bopæl er det kunstmuseerne, som tiltrækker flest ældre brugere. De yngre brugere finder man på de naturhistoriske museer, hvor 34% er i aldersgruppen 14 til 29 år.

Uddannelse

Figur 4.11 viser udenlandske brugeres fordeling på uddannelse opdelt på de tre museumskategorier.

47% af brugerne med bopæl i udlandet har en lang videregående uddannelse sammenlignet med 26% af brugerne med bopæl i Danmark. Alle tre kategorier har flest brugere med en lang videregående uddannelse. Kunstmuseerne har med 58% den højste andel efterfulgt af de naturhistoriske museer med en

29

Brugerundersøgelse 2012

andel på 49% af udenlandske brugere med en lang videregående uddannelse, mens de kulturhistoriske museer har den mindste andel med 41%. De kulturhistoriske museer har tilsvarende relativt mange brugere med bopæl i udlandet med grundskole eller gymnasial uddannelsesbaggrund, hvor de henholdsvis udgør 20% samt 29% af brugere med kort- eller mellemlang uddannelse. ferieadresse

Figur 4.12 viser brugere med bopæl i udlandet som kommer fra en ferieadresse opdelt på de tre museumskategorier.

84% af brugerne med bopæl i udlandet kommer fra en ferieadresse. Det er især de kulturhistoriske museers udenlandske brugere, som kommer fra en ferieadresse med i alt 89%. Kunstmuseerne har med 75% færrest udenlandske brugere, der kommer fra en ferieadresse. De naturhistoriske museer har 83% udenlandske brugere, som kommer fra en ferieadresse, hvilket svarer til det samlede resultat for udenlandske brugere.

Brugerundersøgelse 2012

30

31

Brugerundersøgelse 2012

Figur 5.1

brugernes vurdering af den samlede oplevelse og de enkelte dele af oplevelsen

Samlet vurdering af oplevelsen

8,35

Kunst

8,43

Kulturhistorie

8,31

Naturhistorie

8,13

Udstillingerne

8,37

Atmosfæren

8,65

Egnethed for børn

7,06

Mulighed for at lære noget nyt

8,27

Udstillingernes emner

8,30

Udstillingernes præsentation

8,36

Muligheden for at deltage aktivt

6,46

Arrangementer

7,53

Rum til reflektion og fordybelse

7,85

Variation i formidlingen

7,55

Service og betjening

8,74

Information i billetsalget

8,83

Gennemsnit 2011

8,21

Gennemsnit 2010

8,19

Gennemsnit 2009

8,35

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Brugerundersøgelse 2012

10

32

5

Brugernes vurdering af oplevelsen

Kapitel 5 analyserer brugernes vurdering af ­museerne.

Følgende spørgsmål bliver analyseret.

Hvordan vurderer brugerne den samlede

­oplevelse?

Hvordan vurderer brugerne museernes

k­ erneydelser og service?

Hvilke brugere vurderer generelt museerne højst?

Hvilke faktorer har størst betydning for brugernes samlede vurdering af besøget?

Den samlede oplevelse

Afsnittet præsenterer brugernes vurdering af den samlede oplevelse samt museernes kerneydelser.

Figur 5.1 viser brugernes gennemsnitlige vurdering af den samlede oplevelse på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er højst. Den samlede vurdering er på 8,35.

Det er en højere vurdering end ved de tidligere brugerundersøgelser. Den samlede vurdering af oplevelsen er hvert år steget igennem brugerundersøgelsernes 4 år. I 2011 var den samlede vurdering på 8,21.

33

Brugerundersøgelse 2012

Ligesom resultaterne fra de tidligere brugerundersøgelser har vist, er det kunstmuseernes udstillinger, som brugerne vurderer højst med 8,43. De kulturhistoriske museers udstillinger får en gennemsnitlig vurdering på 8,31, og de naturhistoriske museers udstillinger ligger på 8,13.

De parametre, som brugerne vurderer højst, er information i billetsalget med 8,83 og service og betjening med 8,74. Det område, som brugerne vurderer lavest, er muligheden for at deltage aktivt med 6,46 og museets egnethed for børn med 7,06.

Dette er også en tendens, som er gennemgående for de fire år, brugerundersøgelserne har været gennemført.

Hvilke brugere vurderer museerne højst?

De brugere, som vurderer museerne højst er de ældste brugere. Analysen viser, at jo ældre brugerne er, desto mere positivt vurderer de museet.

Desuden viser analysen, at kvinder vurderer udstillingerne mere positive end mænd. Omvendt er det de unge mænd, der samlet vurderer museerne mest negativt. For at komme nærmere på, hvem der vurderer museerne højst, er der anvendt statiske analysemodeller, dvs. faktoranalyse og ordinal regression.

Tre faktorer

Aktivitet og refleksion

Brugerne har vurderet deres oplevelse ud fra 12 spørgsmål vedrørende forskellige forhold ved besøget. Overordnet kan disse forhold grupperes til tre samlende faktorer; Udstilling, Aktivitet og Refleksion og Service.

Den faktor, som har næst mest betydning for den samlede vurdering af besøget, er spørgsmålet om aktivitet og refleksion. Brugerne ønsker at deltage i aktiviteter på museet, dele viden og deltage i arrangementer. De efterlyser rammer for samvær på tværs af generationer herunder, at museet er egnet for børn. De ønsker differentierede læringsmuligheder. Og samtidig ønsker de plads til refleksion og fordybelse.

Udstilling

Det, som har størst betydning for brugernes samlede vurdering af besøget, er brugernes oplevelse af museernes udstillinger. Det, som har betydning for brugernes oplevelser af, om udstillingen er god, er at den har; relevante temaer, at udstillingsdesignet fungerer, atmosfæren og muligheden for at lære noget nyt. Det vil sige, at jo højere brugeren har vurderet spørgsmålene om udstillingen, desto højere er brugerens samlede vurdering af besøget.

Service

Service er den tredje faktor i den samlede vurdering af besøget. Brugerne sætter pris på service og betjening fra museets medarbejdere. De værdsætter god information i billetsalget og information om udstillingerne.

Brugerundersøgelse 2012

34

Figur 5.2

1

Faktorer, der er vigtige for brugernes samlede vurdering af oplevelsen

Udstilling

2

Udstilling Atmosfære Muligheden for at lære noget nyt Udstillingens emner Udstillingens præsentation

Aktivitet og refleksion

Egnethed for børn Muligheden for at deltage aktivt Arrangementer Rum til refleksion og fordybelse Variation i formidlingen

Service

3

Service og betjening Information i billetsalget

Figur 5.2 viser spørgsmålene, som er kategoriseret under faktorer, og kategoriseringen er nummereret efter påvirkningsgraden. Hvor faktor 1 har størst påvirkning af brugernes samlede vurdering af besøget, og faktor 3 har mindst påvirkning. Analysen viser, at det er de traditionelle kerneydelser fra museet, som har størst betydning for den samlede vurdering af museumsbesøget. Er vurderingen af udstillingen positiv, bliver den samlede vurderingen af besøget mere positiv. Det er væsentligt, at alle faktorer har betydning for den samlede oplevelse, men at nogle har mere betydning end andre.

35

Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012

36

6

Brugernes motivation og læringsadfærd

Undersøgelsen sætter fokus på brugernes motivation og læringsadfærd. Det vil sige, hvorfor brugerne kommer på museerne, og hvordan de bruger museernes udstillinger. Undersøgelsen giver svar på, hvordan brugerne tilegner sig viden på museet.

Museologen John Falk har forsket i spørgsmålene; hvorfor borgere besøger museer, hvad de foretager sig på museer, og hvad de får ud af oplevelser på museer? Ud fra disse spørgsmål har John Falk udviklet en teori, som kan give museer og kulturinstitutioner redskaber til at udvikle deres institutioner i forhold til borgernes motivation og læringsadfærd.

Brugerne i undersøgelsen er opdelt i seks forskellige typer med hver deres motivation og læringsadfærd. John Falks teori er overført på danske forhold i et tæt samarbejde mellem medarbejdere på danske museer, TNS Gallup, Kulturstyrelsen og John Falk selv.

John Falks studier og forskning viser, at motivationen for et museumsbesøg er styrende for, hvad brugerne foretager sig på museet, og hvilken mening brugeren efterfølgende får ud af oplevelsen.

For eksempel bliver den type i undersøgelsen, som kaldes værten, motiveret til museumsbesøget for at give sit barn en god og lærerig oplevelse. Det er styrende for værtens adfærd på museet. Værten vil således gøre alt for, at dagen bliver god og lærerig for barnet. Det, som værten efterfølgende vil tage med hjem fra besøget på museet, er, hvorvidt det lykkedes at skabe en god og lærerig dag for barnet.

Det er væsentligt, at der er tale om en bestemt rolle, den enkelte museumsbruger påtager sig netop den dag i netop denne situation. Man kan altså godt

37

Brugerundersøgelse 2012

komme den ene dag som oplader og næste dag som vært.

Resultatet af brugernes motivation og lærings­ adfærdssegmentering giver viden om: Hvilken motivation brugeren har for at

gå på museum?

Hvilke rammer for udveksling af viden

museer skal udvikle?

Hvordan museer skal differentiere deres

f­ormidling til de forskellige motivation og ­lærings­adfærdstyper?

Hvilke motivation og læringsadfærdstyper, der ikke kommer på museet.

Resultaterne af brugerundersøgelsen giver museerne viden om deres brugeres motivationssammensætning og dermed formidlingsbehov. Museerne kan bruge resultaterne til at vurdere, om deres kommunikation og formidling er optimal i forhold til brugernes motivation for at besøge museet.

Motivations­segmenterne Her følger en kort gennemgang og karakteristika af motivationssegmenterne og de forskellige læringsadfærdsformer, der relaterer til segmenterne.

“Jeg er nysgerrig og interesseret.

Jeg besøger museet for at få ny viden og inspiration.”

Videbegærlig Den videbegærlige kommer pga. en generel interesse for det, som er på museet. Den videbegærlige drives af nysgerrighed og vil oplyses om alt. Den videbegærlige er interesseret i læring og søger ny viden.

Segmentet er tiltrukket af nye udstillinger, primært fordi det appellerer til deres ønske om at udvide horisonten samtidig med, at de holder af at fordybe sig i detaljer.

Brugerundersøgelse 2012

38

Vært

“Jeg er her for at skabe en god oplevelse for dem, jeg er sammen med.

Det vigtigste er, at dem, jeg er sammen med, synes museet er interessant.”

39

Brugerundersøgelse 2012

Værten er motiveret af en social læringsproces. Værten besøger museet for at skabe en god oplevelse for andre. Motivationen for værten er at iscenesætte en social begivenhed, der fungerer. Værten er ikke personligt interesseret i at søge viden.

“Jeg er her for at opleve og k­ oncentrerer mig om det mest iøjnefaldende. Jeg behøver ikke se alt for at lære stedet at kende.”

Oplevelsesjæger Oplevelsesjægeren er motiveret af ideen om at være på et kulturelt vigtigt sted.

De søger “highlights” og “must sees”, som f.eks. “blockbuster”-udstillinger.

Oplevelsesjægeren er motiveret af at opfylde andres forventninger til hvad, det er vigtigt at opleve. De går efter enkelte og populære genstande, bygninger eller miljøer.

Brugerundersøgelse 2012

40

Fagligt interesseret

“Jeg er her i dag på grund af en specifik faglig interesse. Jeg forholder mig kritisk til udstillingen og den faglige formidling.”

41

Brugerundersøgelse 2012

Den fagligt interesserede borger kommer på museet med et specifikt mål og søger ny faglig viden. De forholder sig kritisk og reflekterende til alt i udstillingen.

De kommer ofte alene og besøger oftest museet, når der ikke er mange andre ­brugere.

Oplader De borgere, der gerne vil bruge museet til at få ny energi, vil opleve museet som et åndehul væk fra hverdagen. Opladeren bryder sig ikke om steder med mange mennesker og vil ikke forstyrres. De søger æstetiske oplevelser, smukke udsigter og arkitektur med mulighed for ro og fordybelse. Opladerne bruger museet til mental afslapning og inspiration.

“Jeg er her i dag for at få ny energi og for at finde ro og tid til fordybelse. Jeg søger æstetiske oplevelser i udstilling, arkitektur og omgivelser.”

Brugerundersøgelse 2012

42

“Jeg er her i dag, fordi jeg følges med andre, der vil besøge stedet i dag.”

Vedhæng De borgere, som besøger museer som vedhæng, kommer fordi andre har taget dem med. De er ikke specielt interesseret i udstillingernes indhold eller institutionen.

Dette segment er tilføjet i denne danske udgave af motivationssegmenter og adskiller sig markant fra John Falks øvrige fem segmenter.

43

Brugerundersøgelse 2012

FIGUR 6.1

MOTIVATIONSSEGMENTERNE FORDELT PÅ DE TRE MUSEUMSKATEGORIER 33%

ALLE BRUGERE

32%

KUNST

23%

13%

22% 12%

29%

VIDEBEGÆRLIG VÆRT OPLEVELSESJÆGER

FIGUR 6.2

23%

5%

34%

KULTURHISTORIE NATURHISTORIE

10%

13% 24%

14%

7% 5%

23% 13%

25%

9% 10%

6%

8% 7%

FAGLIGT INTERESSERET OPLADER VEDHÆNG

MOTIVATIONSSEGMENTERNE FORDELT PÅ KØN

ALLE BRUGERE

41%

59%

VIDEBEGÆRLIG

41%

59%

VÆRT

41%

59%

OPLEVELSESJÆGER

38%

62%

FAGLIGT INTERESSERET

48%

52%

OPLADER

36%

64% 43%

VEDHÆNG

MAND

57%

KVINDE

Målgruppen for undersøgelsen er alle brugere på 14 år og derover, som kan udfylde et ­spørgeskema. En “bruger” er en besøgende på det f­ ysiske museum eller en, der har ­deltaget i et arrangement på eller uden for museet, som museet arrangerer.

Brugerundersøgelse 2012

44

Brugernes motivation og læringsadfærd motivationssegmenter

Køn

Figur 6.1 viser fordelingen af motivationssegmenter samlet og opdelt på de tre museumskategorier.

Figur 6.2 viser kønsfordelingen blandt de seks motivationssegmenter.

Brugerundersøgelsens samlede fordeling på motivationssegmenter viser, at brugerne oftest er motiveret til besøg på museer, fordi de er interesserede og nysgerrige. 33% af brugerne i undersøgelse karakteriserer sig selv som videbegærlige. Det mindste motivationssegment på 7% er dem, som karakteriserer sig selv som vedhæng.

Som tidligere vist i undersøgelsen er der en overrepræsentation af kvinder, som benytter museerne, sammenholdt med deres samlede andel i den danske befolkning. I alt er der 41% mænd og 59% kvinder, som er brugere af museerne i undersøgelsen.

Brugerundersøgelsen viser, at der er stor forskel i fordelingen af motivationssegmenterne i forhold til de tre museumskategorier. På de naturhistoriske museer udgør værten den største andel med 29% af alle brugere, mens værten udgør den mindste andel af brugerne på kunstmuseerne med kun 5%.

Omvendt er opladeren markant overrepræsenteret på kunstmuseerne, hvor de udgør 23% af brugerne, mens opladerne kun udgør 6% af brugerne på de naturhistoriske museer.

Fordelingen af motivationssegmenterne på de kulturhistoriske museer følger nogenlunde de samlede resultater for alle tre museumskategorier.

45

Brugerundersøgelse 2012

Motivationssegmenterne har også forskellige fordelinger i forhold til køn. Blandt de brugere, som karakteriserer sig selv som videbegærlige og som værter, svarer kønsfordelingen til den gennemsnitlige kønsfordeling for alle brugere af museer i undersøgelsen. Det segment, hvor der relationelt er flest kvinder, er opladeren. 64% af segmentet, som karakteriserer sig i denne rolle, er kvinder. Det segment, hvor der relationelt er flest mænd, er i den type som kaldes fagligt interesseret. Mænd udgør 48% af dette segment.

FIGUR 6.3

MOTIVATIONSSEGMENTERNE FORDELT PÅ ALDER 16%

VIDEBEGÆRLIG

30%

12%

VÆRT

39%

16%

OPLEVELSESJÆGER

33%

28%

24%

22%

30-49

21%

50-64

65+

MOTIVATIONSSEGMENTERNE FORDELT PÅ UDDANNELSESNIVEAU 22%

VIDEBEGÆRLIG

13%

17%

VÆRT

7%

8%

13%

9%

OPLEVELSESJÆGER

8%

7%

14%

9%

FAGLIGT INTERESSERET

9%

OPLADER

24%

35%

14-29

FIGUR 6.4

22%

28%

27%

VEDHÆNG

24%

27%

27%

10%

OPLADER

24%

25%

35%

21%

FAGLIGT INTERESSERET

30%

7%

7%

7%

9%

VEDHÆNG

15% 10%

8%

8% 29%

34%

34% 10%

8% 13%

18%

22%

29% 33%

25%

32% 9%

36% 30%

31%

GRUNDSKOLE GYMNASIAL ELLER ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSE ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE KORT VIDEREGÅENDE UDDANNELSE MELLEMLANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE LANG VINDEREGÅENDE UDDANNELSE

FIGUR 6.5

MOTIVATIONSSEGMENTERNE FORDELT PÅ VIDENSNIVEAU

VIDEBEGÆRLIG

4%

VÆRT

3%

OPLEVELSESJÆGER FAGLIGT INTERESSERET OPLADER VEDHÆNG

38% 36%

5% 1%

42% 39% 48%

16%

3%

20% 37%

38%

2%

11%

44% 55%

1%

10% 1%

33%

30% 13%

15%

20% 19%

3% 11% 1%

JEG VED INGENTING JEG VED LIDT JEG INTERESSERER MIG FOR OMRÅDET OG VED NOGET JEG VED EN HEL DEL JEG HAR VIDEN PÅ HØJT FAGLIGT NIVEAU

Brugerundersøgelse 2012

46

alder

Figur 6.3 viser aldersfordelingen fordelt på de seks motivationssegmenter.

Fordelingen mellem motivationssegmenterne og brugernes alder viser, at rollen som oplader i højere grad appellerer til de ældre brugere. 63% af opladerne er 50 år og derover. Rollen som vært er højst repræsenteret i aldersgruppen 30 til 49 år.

39% har karakteriseret sig selv i denne rolle. Her vil der typisk være mange forældre med børn. Af de, som karakteriserer sig selv som vedhæng, er 33% i alderen 14 til 29 år. uddannelse

Figur 6.4 viser uddannelsesniveauet hos brugerne fordelt på de seks motivationssegmenter.

Det gennemsnitlige uddannelsesniveau blandt brugerne på museerne er meget højt i forhold til den danske befolkning generelt. Blandt alle motivationssegmenterne udgør andelen af brugere med en

47

Brugerundersøgelse 2012

lang videregående uddannelse en væsentlig andel.

I relation til motivation er der et mønster i, hvad der primært motiverer de forskellige brugere. Blandt opladerne finder man det højeste uddannelsesniveau, hvor 68% har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Det motivationssegment, hvor der er flest brugere med grundskole som højeste uddannelse, er blandt de videbegærlige. vidensniveau

Figur 6.5 viser brugernes viden inden for det område, som museet beskæftiger sig med, fordelt på de seks motivationssegmenter.

Motivationen for borgernes brug af museer er bl.a. påvirket af brugerens viden om indholdet på museet. Det motivationssegment, som har den højeste andel af viden på området, er blandt de fagligt interesserede. Det er i denne gruppe man finder specialister og hobbyentusiaster, der har høj faglig viden, og som ønsker at blive stimuleret fagligt.

FIGUR 6.6

MOTIVATIONSSEGMENTERNES SAMLEDE VURDERING AF MUSEUMSOPLEVELSEN

VIDEBEGÆRLIG

8,45

VÆRT

8,36

OPLEVELSESJÆGER

8,26

FAGLIGT INTERESSERET

8,39

OPLADER

8,71

VEDHÆNG

7,60

GENNEMSNIT

7

7,5

Blandt opladerne er der også et højt niveau af viden om museets faglige område. 67% af opladerne interesserer sig for området og ved noget eller har et højere fagligt vidensniveau. Det laveste vidensniveau om museets indhold er blandt de segmenter, som karakteriserer sig selv som vedhæng og opdagelsesjægere.

Samlede vurdering

Figur 6.6 viser motivationssegmenternes samlede vurdering af deres museumsoplevelse.

Der er en stor forskel i den samlede gennemsnitlige vurdering af museumsoplevelsen afhængig af den motivation, som brugeren har for museumsbesøget. Det motivationssegment, der gennemsnitlig vurderer oplevelsen højst, er opladeren. På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget dårligt og 10 meget godt, vurderer opladerne gennemsnitlig oplevelsen til 8,71. Det motivationssegment der vurderer oplevelsen lavest er de, som karakteriserer sig selv som vedhæng. Vedhæng-segmentet vurderer gennemsnitligt oplevelsen til 7,6. Resultaterne af brugernes samlede vurdering fordelt på motivationssegmenter kan give anledning til at have særlig opmærksom-

8

8,5

9

hed på, hvordan museer kan skabe rammer, der fremmer interaktion i udstillingerne, som inkluderer forskellig motivation og læringsadfærdsformer.

Opsummering Undersøgelsens resultater om brugernes motivation og læringsadfærd bekræfter og dokumenterer, at jo mere viden borgerne har om museernes ansvarsområder og genstandsfelter, jo mere relevant og vedkommende er deres oplevelser og erfaringer med museerne. Nærværende resultater peger derfor også på udfordringer for vores offentlige museer i forhold til at skabe muligheder for differentierede læringsmuligheder og dermed anerkendelse af forskellige vidensparadigmer. Sammen med resultaterne fra tidligere år, om hvad brugerne oplever som et godt museumsbesøg samt brugernes besøgsmønstre, giver nærværende resultater yderligere stof til, at fokuserer på, hvordan museer kan facilitere sociale læringsrum og være institutioner for vidensproducerende processer.

Brugerundersøgelse 2012

48

49

Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012

50

7

Brugernes holdninger, kultur- og medievaner

Segmentering af de danske borgere på baggrund af socioøkonomiske baggrundsvariable - det vil sige alder, køn, uddannelse og bopæl - er ikke længere tilstrækkelig information til at forstå forskellige borgeres kultur- og medievaner. I dag er det nødvendigt med nye værktøjer for i tilstrækkelig grad at udvikle beskrivelser, der kan danne grundlag for entydige profiler af borgere i Danmark. Det skyldes, at befolkningssammensætningen bliver mere og mere kompleks og fragmenteret. Samtidig er det karakteristisk for borgere i nutidens samfund, at holdninger og værdier vinder frem på bekostning af traditioner. Viden om holdninger, værdier og livsstile giver derfor en større samlet forståelse af borgerne og afslører en tydeligere diskrimination blandt danske borgere.

GallupKompas GallupKompas er et livsstilssegmenteringsværktøj, der inddeler den danske befolkning i ni homogene grupper. Segmentering på baggrund af livsstil tager udgangspunkt i værdi- og holdningsspørgsmål, som f.eks. omhandler ‘den teknologiske udvikling i samfundet’, ‘samfundets organisering’, og ‘Danmarks internationale placering’.

GallupKompas-værktøjet er konstrueret på baggrund af otte hovedværdier, som hver især udgør sammenlægninger af holdningsspørgsmål, der udtrykker én holdning.

På baggrund af holdningsspørgsmålene bliver borgerne placeret i forhold til to hoveddimensioner: moderne kontra traditionel og individ kontra fællesskab. Hver enkel borger bliver på baggrund af pointene placeret i én af modellens ni segmenter, hvor f.eks. personer med en høj individorienteret score, og en neutral score i dimensionen moderne kontra traditionel, tilhører segmentet individorienterede.

De ni segmenter er: Det moderne fællesskabsorienterede segment Det moderne segment Det moderne individorienterede segment Det individorienterede segment Det traditionelle individorienterede segment Det traditionelle segment Det traditionelle fællesskabsorienterede segment Det fællesskabsorienterede segment Centersegmentet

51

Brugerundersøgelse 2012

Beskrivelse af segmenter

De ni kompassegmenter er baseret på Index Danmark/Gallup, der løbende måler danskernes medie- og mærkevareforbrug samt livsstil, adfærd, interesser, aktiviteter og holdninger. Segment­ beskrivelserne har særligt fokus på borgernes holdninger, kultur- og medievaner.

GallupKompas er en overordnet analyse, som er baseret på, hvor de forskellige segmenter adskiller sig fra resten af befolkningen. I analysen er der udvalgt variable vedrørende interesser og aktiviteter samt medievaner, herunder også brug af internet og mobiltelefoni. Analysens fokus er den “afvigende” eller marginale adfærd f.eks. “læser altid” Berling-

ske Tidende i forhold til “læser aldrig” Berlingske Tidende.

Tabel 7.1 viser segmenternes fordeling på udvalgte demografiske- og geografiske variable sammenlignet med befolkningens fordeling. Grønne tal er udtryk for, at andelen er højere inden for segmentet sammenlignet med andelen i befolkningen. Tilsvarende angiver de røde tal, at andelen er mindre end i befolkningen generelt. De sorte tal angiver tal, der er det samme som befolkningen generelt. Data skal aflæses som lodrette procenter, på nær segmentfordelingen, som angiver segmenternes andel af befolkningen.

De moderne

De moderne fællesskabsorienterede

De moderne individorienterede

De fællesskabsorienterede

De individorienterede

De traditionelle fællesskabsorienterede

De traditionelle individorienterede

De traditionelle

Brugerundersøgelse 2012

52

Moderne

Moderne-individ-orienterede

Individ-orienterede

Traditionelle-individ-orienterede

Traditionelle

Traditionelle-fællesskabs-orienterede

Fællesskabs-orienterede

Moderne-fællesskabs-orienterede

Centergruppe

9%

13%

10%

11%

13%

10%

11%

12%

12%

54%

70%

61%

51%

40%

35%

39%

48%

47%

Tabel 7.1

Befolkningens fordeling Køn

Alder

Boligens art

Mand Kvinde

51%

46%

30%

39%

50%

60%

65%

62%

52%

53%

12-29 år

25%

34%

42%

32%

15%

14%

11%

20%

24%

35%

30-59 år

47%

56%

48%

48%

43%

35%

40%

52%

63%

44%

60 år eller derover

27%

11%

9%

20%

42%

51%

49%

28%

13%

21%

Hus

67%

65%

65%

72%

70%

70%

64%

64%

59%

71%

4%

3%

4%

6%

6%

4%

3%

2%

2%

4%

30%

33%

31%

23%

25%

27%

34%

33%

39%

25%

72%

75%

75%

75%

73%

69%

65%

70%

73%

76%

28%

25%

25%

25%

27%

31%

35%

30%

27%

24%

Arbejder

12%

7%

10%

20%

22%

14%

12%

9%

6%

13%

Funktionær

37%

51%

46%

32%

22%

20%

27%

44%

58%

32%

Selvstændig

4%

5%

5%

6%

3%

2%

2%

4%

5%

3%

Lærling/elev/studerende

20%

27%

31%

22%

10%

10%

8%

17%

20%

31%

Pensionist og lignende

25%

7%

7%

18%

40%

51%

49%

23%

8%

19%

Gård Etageejendom/værelse

Ejer-/leje- Ejer/andelsbolig bolig Lejerbolig

Erhverv

3%

3%

2%

2%

3%

3%

3%

3%

3%

3%

Hovedstaden

31%

39%

33%

24%

19%

21%

29%

37%

45%

29%

Sjælland

15%

11%

14%

17%

17%

17%

16%

14%

12%

16%

Syddanmark

22%

20%

23%

26%

25%

25%

22%

17%

16%

21%

Midtjylland

23%

21%

22%

22%

25%

24%

22%

23%

20%

24%

Nordjylland

11%

9%

9%

13%

13%

13%

11%

9%

7%

10%

København by

13%

19%

12%

7%

5%

6%

14%

18%

24%

10%

Københavns omegn

9%

10%

12%

8%

7%

7%

8%

8%

13%

10%

Nordsjælland

8%

9%

9%

8%

7%

7%

7%

10%

8%

8%

Bornholm

1%

1%

0%

1%

1%

1%

1%

1%

0%

1%

Arbejdsløs

Region

Østsjælland Landsdel

Vest- og Sydsjælland

4%

5%

4%

5%

4%

4%

4%

5%

4%

4%

11%

7%

10%

12%

13%

13%

12%

9%

7%

12%

9%

10%

9%

8%

10%

9%

9%

9%

8%

8%

Sydjylland

13%

10%

14%

18%

16%

16%

13%

8%

8%

13%

Østjylland

15%

15%

15%

13%

15%

14%

15%

17%

16%

14%

Vestjylland

8%

6%

7%

8%

10%

10%

6%

6%

4%

10%

Nordjylland

11%

9%

9%

13%

13%

13%

11%

9%

7%

10%

Fyn

53

49%

Brugerundersøgelse 2012

Det moderne segment Borgere i det moderne segment er primært fra den yngre del af befolkningen. Funktionærer samt lærlinge/elever/studerende er overrepræsenterede i segmentet. Det politiske ståsted er Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Segmentet er overrepræsenteret i København.

Borgere i segmentet er veluddannede og vellønnede. De har det højeste indtægtsniveau blandt alle de ni kompassegmenter. Borgere i segmentet er i gang med at opbygge en karriere og præger dermed udviklingen i erhvervslivet. Det betyder lange arbejdsuger – for en stor dels vedkommende er arbejdsugen på 40 timer og derover.

Karriereorienterede Økonomisk velstillede Kvalitetsbevidste

Holdninger

Holdningsmæssigt favner borgere i det moderne segment bredt. De er begejstrede for ny teknologi og går op i at have succes, men samtidig er penge ikke en målestok for succes. De finder det uacceptabelt, hvis miljøforurening er en forudsætning for vækst.

Aktiviteter

Borgere i det moderne segment køber kvalitetsvarer. De har fokus på nye trends og livsstilsprodukter, og henter bl.a. inspiration i magasiner. Forretningsrejser i Danmark eller udlandet er mere udbredt hos borgere i denne gruppe end i de øvrige segmenter.

Motion bliver også prioriteret, hvor det både er holdsport og sport som udøves alene, som bliver dyrket.

Kultur og medievaner

Borgerne i segmentet bruger flest penge på kultur.

De går mere i teateret og på museer end gennemsnittet af den danske befolkning. De går også til pop- eller rockkoncerter og bruger tid på diskoteker

og barer. Borgerne bruger relativt meget tid på at læse skønlitteratur og tidsskrifter sammenlignet med den danske befolkning som helhed.

En stor del af borgerne tilhørende segmentet bruger PC der hjemme i forbindelse med deres arbejde og til at læse faglitteratur samt tidsskrifter. Erhvervsstoffet i aviser og blade får større opmærksomhed end blandt de andre segmenter.

Borgerne i det moderne segment er storforbrugere af Berlingske Tidende, Børsen og Jyllands-Posten – både analogt og digitalt. Blandt månedsblade er det primært fag- og teknologiskorienterede blade, f.eks.

Ingeniøren, Dagens Medicin og Ugeskrift for Læger, som de læser.

De benytter internettet til tv, radio og telefoni, ligesom de er aktive deltagere i sociale netværk.

Interessen for internettet og ny teknologi kommer også til udtryk ved, at de anvender mobiltelefon og tablets samt spiller computerspil/konsolspil i et større omfang end befolkningen generelt.

Brugerundersøgelse 2012

54

Navn:

Jacob Sørensen Alder:

36 år

Uddannelse:

CBS

Stilling:

Egen kommunikationsvirksomhed Politisk ståsted:

Liberal Alliance Bolig:

Rækkehus på Østerbro i København

55

Brugerundersøgelse 2012

Det moderne individorienterede segment Borgere i det moderne individorienterede segment har den største andel af unge under 30 år, ligesom der er en større andel af mænd. Der er mange lærlinge/elever/studerende i segmentet. Politisk orienterer de sig mod Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Venstre.

De unge i segmentet er dynamiske og karriereorienterede og villige til at yde den indsats, der skal til, for at nå højt op på karrierestigen. Det er ikke nødvendigvis en akademisk uddannelse, der baner vejen for deres succes og den overrepræsentation af høje indkomster, som borgere i segmentet har.

Holdninger

Borgere i det moderne individorienterede segment vil gerne bestemme over sig selv, uden indblanding fra det offentlige. De mener, at det er for let, at få penge fra det offentlige. Holdningen blandt borgere i segmentet er, at Danmark skal løse sine egne problemer, før Danmark kan yde økonomisk støtte til andre lande. Segmentets borgere har interesse for erhvervs- og skatteforhold, bil/motoranliggender og hi-fi/ny teknologi, mens det hjemlige ikke har stor interesse.

Kultur og medievaner

Borgerne i segmentet bruger mindre tid på kulturelle aktiviteter, går mindre i kirke, på museer, gallerier og biblioteker end befolkningen generelt.

Segmentets interesserer sig for ny teknologi, IT, biler, stereoanlæg/Hi-Fi og er interesserede i erhvervsforhold. Medievalget blandt de moderne individorienterede borgere er Jyllands-Posten, Dagbladet Børsen, Børsens Nyhedsmagasin, Erhvervsbladet, Penge & Privatøkonomi, M! og Tipsbladet. Diverse bilmagasiner er også på præferencelisten. P3 har særligt mange lyttere i segmentet, mens TV3+ er den foretrukne tv-kanal.

Borgerne i segmentet er hyppige brugere af PC og internet såvel på arbejdspladsen som i hjemmet, og de bruger smartphone eller mobiltelefon i højere grad end de øvrige segmenter. De deltager også gerne i konkurrencer på nettet og klikker på bannerreklamer, spiller poker/casino, better/spiller online, ser web-tv, hører net-radio, bruger net-telefoni – ligesom de anvender sociale netværk samt onlinedating i højere grad end befolkningen generelt.

Aktiviteter

Borgere tilhørende det moderne individorienterede segment køber færdigretter eller køber take away mad. Mange har ikke stiftet familie. De er synlige på cafeer, restauranter, barer, til stand-up og i biografer.

Deres udseende er vigtig for dem, og derfor dyrker de sport. Selvom deres hverdag er travl, tager de sig tid til venner og familie. De holder storbyferie, sportsferie, skiferie eller en forlænget weekend i udlandet.

De handler aktier/obligationer/værdipapirer, ligesom de i langt højere grad spiller og køber computer-/ konsolspil sammenlignet med de øvrige segmenter.

Dynamiske Liberale holdninger Økonomi og erhverv Brugerundersøgelse 2012

56

Navn:

Christian Nielsen Alder:

28 år

Uddannelse:

Uddannet shippingassistent og læser HD Stilling:

Shippingmanager Politisk ståsted:

Venstre Bolig:

Lejer en lejlighed i Århus

57

Brugerundersøgelse 2012

Det individorienterede segment Borgere i det individorienterede segment er geografisk overrepræsenteret på Bornholm og i Sydjylland.

En stor andel i segmentet bor på en gård. De individorienterede borgere har en erhvervsuddannelse, samtidig med at selvstændige er stærkt overrepræsenteret i segmentet.

Dansk Folkeparti og Venstre har mange vælgere i segmentet, og samtidig er andelen, der stemmer blankt, større end i befolkningen generelt.

Holdninger

Borgere i segmentet synes, at Danmark skal holde orden i eget hus, før man yder hjælp til andre lande.

De interesserer sig for deres nærmiljø og koncentrerer sig i høj grad om deres egen tilværelse og succes.

Aktiviteter

Indkøb foregår i discountbutikker eller supermarkeder. Det er traditionel dansk madlavning, som praktiseres i de individorienterede borgeres køkkener, hvis måltidet ikke består af en færdigkøbt middagsret.

Fritidsinteresserne er alt hvad der har med biler og motoranliggender at gøre. Samtidig er interessen for gør-det-selv stor hos borgere i segmentet.

Interesse for nærmiljøet Hjemlig hygge Traditionelle ­ danske værdier

Kultur og medievaner

Det individorienteret segmentet omfatter den største andel af borgere, der aldrig benytter sig af kulturtilbud som teater og museer. De unge i segmentet går ofte på diskotek, hvorimod den resterende gruppe er til hjemlig hygge, hvor der ses købte film på fladskærms-tv´et.

Borgerne i segmentet læser regionale, lokale og gratis ugeaviser. Ugeblade som Se og Hør, Her og Nu og Den Blå Avis har en større andel af læsere blandt de individorienterede end generelt i befolkningen.

De lytter i højere grad til kommercielle radiostationer som Nova FM, The Voice, Radio 100 samt lokalradio. Når de ser tv, er det også de kommercielle tv-stationer som TV3, TV3+, Kanal 5 og Discovery.

TV2 Zulu har også en stor andel af seere i segmentet. Deres internetforbrug er på linje med befolkningens generelle forbrug.

Brugerundersøgelse 2012

58

Navn:

Dennis Møller Alder:

27 år

Uddannelse:

Erhvervsuddannet elektriker Stilling:

Elektriker hos den lokale elinstallatør Politisk ståsted:

Dansk Folkeparti Bolig:

Eget hus i Østervrå

59

Brugerundersøgelse 2012

Det traditionelle individorienterede segment Borgere i det traditionelle individorienterede segment er primært i aldersgruppen 60 år og derover.

Andelen af arbejdere og pensionister er overrepræsenteret i segmentet. De har lave indkomster og ofte ingen eller en kort uddannelse.

Borgerne i segmentet er bosiddende i provinskommunerne – især vest for Storebælt, hvor de hovedsageligt bor på landejendomme eller gårde. Dansk Folkeparti har mange vælgere i segmentet, mens andelen, der ikke husker eller ikke vil svare på, hvilket parti de har stemt på, er større blandt borgerne i det traditionelle individorienterede segment end befolkningen generelt.

Gør-det-selv og havearbejde Teknologiskeptisk Danske traditioner og værdier

Holdninger

Det traditionelle individorienteret segmentet har en stor andel af pensionister, der er karakteriseret ved at dyrke danske traditioner og værdier.

Fædrelandskærlighed, teknologiskeptisme samt gør-det-selv er rammen for segmentets livspraksis. Borgere i segmentet er af den opfattelse, at Danmark skal passe sig selv, løse indenrigspolitiske problemer og være tilbageholdende på den internationale scene.

Aktiviteter

I køkkenet står den på traditionel dansk mad og hjemmebag. Kvinderne beskæftiger sig desuden med at sy, brodere, hækle eller læse den sidste nye romannovelle i ugebladet. Mandens domæne er haven eller hobbyrummet. Mange i segmentet spiller Lotto.

Kultur og Medievaner

Borgere tilhørende det traditionelle individorienterede segment foretrækker aktiviteter i hjemmet og er derfor ikke synlige på kulturinstitutioner. Det er ikke borgere, der bruger penge på forlystelser. De interesserer sig i stor udstrækning for underholdning i tv, hvor det især er TV2 Charlie, Kanal4, Kanal5, TLC Danmark og Discovery, som de ser.

Radiolytning omfatter P4 eller lokalradio. Lokalstof i aviser har stor interesse, ligesom tilbudsaviser fra supermarkeder og gratis distriktsblade eller lokalaviser udgør deres primære medievalg.

Ugeblade som f.eks. Familie Journalen, Hjemmet, Ude og Hjemme, Se & Hør, Her og Nu er også læsestof for borgere i segmentet, sammen med Landbrugsavisen og Den Blå Avis.

Internettet er ikke et sted borgere i segmentet ­bruger tid eller penge.

Brugerundersøgelse 2012

60

Navn:

Kresten Hansen Alder:

66 ĂĽr

Uddannelse:

Maskinarbejder Stilling:

Har egen maskinstation Politisk stĂĽsted:

Dansk Folkeparti Bolig:

Husmandssted i Grindsted

61

Brugerundersøgelse 2012

Det traditionelle segment Det traditionelle segment består hovedsageligt af borgere fra den ældre del af befolkningen, og de er bosat i provinskommuner både øst og vest for Storebælt. Borgerne i segmentet er oftest ikke længere erhvervsaktive, men blandt den andel, der stadig er aktive på erhvervsmarkedet, er mange ufaglærte arbejdere.

Segmentet består af den største andel af borgere, der ikke ved hvilket parti, de vil stemme på til næste folketingsvalg.

Holdninger

Blandt borgere i det traditionelle segment er der en skepsis over for den teknologiske udvikling. De mener, at udviklingen i samfundet er fremmedgørende, og de er bange for, at de traditionelle familieværdier skal forsvinde. ”Det er nødvendigt med et socialt sikkerhedsnet som det danske” og ”der skal gøres mere for de ældre og svage i samfundet” er udsagn, der har opbakning blandt borgere i det

Traditionelle familieværdier Teknologiskeptisk Bange for udvikling

traditionelle segment. Holdningen til internationalt engagement og flygtningeforhold er, at Danmark skal løse sine egne problemer, før man giver sig i kast med at hjælpe andre.

Aktiviteter

Hjemlige sysler og havearbejde præger dagligdagen, hvor det for kvindernes vedkommende er håndarbejde, der omfatter at sy, brodere og hækle.

Kultur og medievaner

Borgerne i segmentet går på museer eller gallerier ca. fire gange årligt. Segmentet har flere borgere, der går i kirke, end i befolkningen generelt. Segmentet har den største andel af personer, der går i biografen min. én gang om måneden. Derudover går borgere i segmentet på aftenskole/hobbykursus.

Lokale aviser og distriktsblade samt BT, Ekstra Bladet og Kristeligt Dagblad finder mange læsere i det traditionelle segment. Kulørte ugeblade samt blade som Hjemmet, Ugebladet Søndag eller Familie Journalen og Ud og Se har også mange læsere i segmentet.

De er storforbrugere af tv, hvor det især er TV2 Charlie og Kanal 5, der ses. De kan også lide at læse tekst-tv. Den største andel af P4-lyttere findes i det traditionelle segment, men de lytter også til andre lokalradioer. Deres skepsis overfor ny teknologi betyder, at få anvender digitale medier.

Brugerundersøgelse 2012

62

Navn:

Anna Jensen Alder:

69 år

Uddannelse:

Grundskole Stilling:

Pensionist Politisk ståsted:

Socialdemokraterne Bolig:

Parcelhus i Tønder

63

Brugerundersøgelse 2012

Det traditionelle fællesskabsorienterede segment Det traditionelle fællesskabsorienterede segment indeholder den største andel af pensionister. Kvinder over 50 år er overrepræsenterede i segmentet.

Det er borgere, der har forladt eller er i færd med at forlade arbejdsmarkedet. Politisk orienterer de sig mod Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Holdninger

Borgerne tilhørende det traditionelle fællesskabsorienterede segment interesserer sig for ernæring og sundhed samt et velfungerende samfund, der tager vare på de svageste. De er tilhængere af øget social lighed og synes ikke, at det offentliges indblanding i den enkeltes dagligdag skal mindskes. De ønsker at fremme integration af flygtninge i det danske samfund. Den teknologiske udvikling, bl.a. inden for digitale medier, virker skræmmende på borgere i segmentet. De er bange for, at traditionelle familieværdier skal forsvinde. De undgår helst varer tilsat kunstige tilsætningsstoffer og køber derfor oftest miljøvenlige produkter og ville om muligt gerne købe flere økologiske varer.

Kultur og medievaner

Deres primære fritidsinteresser er skønlitteratur, aftenskolekurser og biblioteksbesøg. De bruger mere tid på kulturelle tilbud som museer, teater og at gå i kirke end gennemsnittet af befolkningen.

De læser aviser, lokalaviser, ugeblade og magasiner.

Blade som Helse, Samvirke, Ældresagen, Hjemmet, Ugebladet Søndag samt Billed Bladet bliver læst af dette segment.

Borgere i segmentet lytter også gerne til radio, og det er især P1 og P4, der er i æteren hos de traditionelle fællesskabsorienterede. Når de ser tv, er det helst på DR2 eller TV2 Charlie, men de benytter også tekst-tv til at holde sig opdateret.

De er ikke hjemmevante på digitale medier eller på internettet og holder sig hellere til de mediekanaler, som de kender, og som de er loyale over for.

Aktiviteter

Andelen af foreningsmennesker i det traditionelle fællesskabsorienterede segment er stor. De bruger tid på hjemmebag og går på aftenskole. De bruger penge på skrabespil og på hestevæddeløbsspil.

Helsekost og økologi Velfærdssamfundet IT og teknologiskeptisk

Brugerundersøgelse 2012

64

Navn:

Asta Pedersen Alder:

72 år

Uddannelse:

Sygeplejerske Stilling:

Pensioneret Politisk ståsted:

Socialdemokraterne Bolig:

Ældrebolig i Haslev

65

Brugerundersøgelse 2012

Det fællesskabsorienterede segment Borger i det fællesskabsorienterede segment er primært bosiddende øst for Storebælt. Segment består i stor udstrækning af kvindelige borgere i aldersgruppen 40 til 59 år. Borgere der tilhører segmentet er overvejende venstreorienterede og stemmer på Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Holdninger

De nøgleord som kendetegner borgere i segmentets værdigrundlag er humanisme, social ansvarlighed, omsorg, økologi og sundhed. Segmentets borgere er interesseret i miljø- og forureningsspørgsmål, arbejdsmarkedsforhold samt forbrugerspørgsmål.

Segmentet består af den kundegruppe, som helst køber miljøvenlige produkter og gerne ville have muligheden for at kunne købe flere økologiske varer samt varer uden indhold af kunstige tilsætningsstoffer. Borgere i det fællesskabsorienterede segment er tilhængere af Danmarks åbenhed og tilstedeværelse på den internationale, politiske scene. De ønsker større fokus på integration af flygtninge i det danske samfund.

Aktiviteter

De lytter til jazz og klassisk musik, hvis ikke de selv spiller på deres eget musikinstrument. De fællesskabsorienterede borgere har også en stor andel, der går på aftenskole/hobbykurser.

Kultur- og medievaner

Borgere tilhørende det fællesskabsorienterede segment benytter sig af en bred vifte af de kulturelle tilbud. De går på museer og gallerier og kan lide ballet, opera og teater. De bruger også gerne biblioteket.

Social ansvarlighed Humanisme Politisk og grøn forbruger

De læser såvel skøn- som faglitteratur. Politiken, Information, Weekendavisen og Samvirke udgør de fortrukne analoge medier i forhold til at opdatere sig inden for udviklingen på såvel den politiske/forbrugerpolitiske, som den kulturelle front. Derudover har Ud & Se, og Danske Kommuner også mange læsere i det fællesskabsorienterede segment. Når segmentets borgere lytter til radio, er det især P1 og Radio24syv. De fællesskabsorienterede borgere anvender internettet, især til at søge efter underholdningstilbud. De anvender også både mobiltelefoner og tablets oftere end den gennemsnitlige borger.

Brugerundersøgelse 2012

66

Navn:

Nanna Godtfredsen Alder:

57 år

Uddannelse:

Sygeplejerske med diplomuddannelse i forebyggelse og sundhed Stilling:

Sundhedschef ved forebyggelsescenter i København Politisk ståsted:

Socialistisk Folkeparti Bolig:

Andelslejlighed i Valby

67

Brugerundersøgelse 2012

Det moderne fællesskabsorienterede segment Det moderne fællesskabsorienterede segment består af en stor andel selvstændige og funktionærer. Mange af segmentets borgere er bosat i Region Hovedstaden. Politisk er de orienteret mod Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Segmentet er mest repræsenteret i aldersgruppen 20 til 49 år og har ofte stiftet familie. Borgere i segmentet har eller er i gang med at tage en akademisk uddannelse. Borgere i segmentet er beskæftiget i det offentlige inden for uddannelsessektoren, forvaltning og sygehusvæsenet.

Kulturforbrug Humanisme Samfundsengagement

Holdninger

Borgere i det moderne fællesskabsorienterede segment er samfundsengagerede og deltager i den offentlige, politiske debat, bl.a. om forurenings- og miljøspørgsmål samt EU- og erhvervsforhold. Social og samfundsmæssig ansvarlighed, åbenhed over for omverdenen, tolerance og medmenneskelighed er nøgleord, der kendetegner segmentet – især når det kommer til Danmarks engegement på den internationale scene, eller når det gælder hjælp til udviklingslande eller integration af flygtninge i det danske samfund.

Aktiviteter

De går op i helse og økologi og eksperimenterer med nye opskrifter i madlavningen. Segmentet lytter til jazz og klassisk musik og flere i segmentet spiller selv på et musikinstrument.

Kultur og Medievaner

Borgere tilhørende det moderne fællesskabsorienterede segment er storforbrugere af kultur. Teater-, biograf-, museums- og biblioteksbesøg samt kunsthaller og gallerier er de kulturinstitutioner, som segmentets borgere foretrækker.

Fagblade som Magister Bladet, DJØF bladet, Gymnasieskolen og Dagens Medicin er populære blandt segmentets borgere. Dagblade som Information, Politiken og Berlingske Tidende har ligeledes mange læsere i segmentet.

Borgere i segmentet anvender ny teknologi som tablets og smartphones og bruger også spilkonsoller som mediecentre. De ser mindre tv end gennemsnittet. P1 er den foretrukne radiokanal.

Ligeledes er de hyppige brugere af PC og internet, herunder web-tv og internetradio. Deres tilstedeværelse på internettet centrerer sig om søgning efter nyheder, jobopslag samt underholdnings- og kulturtilbud.

Brugerundersøgelse 2012

68

Navn:

Hilde Berthelsen Alder:

34 år

Uddannelse:

Cand. mag. i litteraturvidenskab og filosofi Stilling:

Gymnasielærer på Christianshavn Gymnasium Politisk ståsted:

Radikale Venstre Bolig:

Andelsbolig på Østerbro

69

Brugerundersøgelse 2012

Centersegmentet Centersegmentet består især af unge borgere. Politisk har de ikke noget fast tilhørssted, om end der er en mindre andel, der stemmer Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance. Centersegmentets borgere kan ikke placeres på den traditionelle skala.

Holdninger

Borgere i centersegmentet orienterer sig lokalt og holder fast i mere traditionelle værdier. De er ikke synlige i den offentlige debat og er ikke engageret i samfundsspørgsmål.

Aktiviteter

De interesserer sig for ny teknologi og har ofte en konsol eller et mediecenter. Segmentets borgere spiller computer- eller konsolspil og spiller om penge online.

Kultur og medievaner

Segmentets borgere interesserer sig for reality-tv.

De bevæger sig hjemmevandt på nettet, enten via deres smartphone eller tablet. Når de hører radio, er det kommerciel radio som f.eks. Radio 100. Når de læser, hvilket de ikke gør meget, er det Anders And eller Motormagasinet.

Når segmentet skal ud, er de ikke bange for at betale for det.

Apolitisk Forbruger Digital indfødt

Brugerundersøgelse 2012

70

Navn:

Mia Louise Christoffersen Alder:

22 år

Uddannelse:

Grundskolen Stilling:

Arbejder i Brugsen Politisk ståsted:

Intet

Bolig:

Bor hjemme

71

Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012

72

73

Brugerundersøgelse 2012

Figur 8.1 Fordelingen af brugere i segmenter sammenholdt med den danske befolkning

Moderne

Moderne Fællesskabsorienterede

Moderne Individorienterede

19% 12% 13%

9%

12%

8%

Fælleskabsorienterede

17%

11%

7%

10%

Individorienterede

6% 7%

10%

11%

14% 13%

Traditionelle Individorienterede

Traditionelle Fællesskabsorienterede

Traditionelle

11%

12%

Centergruppe

Brugerundersøgelse

Danske befolkning

Brugerundersøgelse 2012

74

8

Kompasanalyse

Kompassegmenterne er baseret på data om borgere i Danmark, hvorfor det kun er brugere med bopæl i Danmark som svarer på kompasspørgsmål, når de udfylder et spørgeskema.

De segmenter som er overrepræsenterede i bruger­ undersøgelsen er moderne fællesskabsorienterede, fællesskabsorienterede og traditionelle fællesskabsorienterede.

75

Brugerundersøgelse 2012

FIGUR 8.2

KOMPASSEGMENTERNE FORDELT PÅ MUSEUMSKATEGORIER 40%

MODERNE MODERNE INDIVIDORIENTEREDE

52%

35%

INDIVIDORIENTEREDE

59%

33%

TRADITIONELLE INDIVIDORIENTEREDE

6%

63%

27%

TRADITIONELLE

8%

4%

69% 36%

TRADITIONELLE FÆLLESSKABSORIENTEREDE

4% 59%

47%

4% 48%

5% 6%

FÆLLESKABSORIENTEREDE

48%

45%

MODERNE FÆLLESSKABSORIENTEREDE

49%

42%

CENTERGRUPPE

37%

57%

KUNST

FIGUR 8.3

NATURHISTORIE

KOMPASSEGMENTERNE FORDELT PÅ MOTIVATIONSSEGMENTERNE 13%

MODERNE INDIVIDORIENTEREDE

11%

INDIVIDORIENTEREDE

11%

11%

TRADITIONELLE INDIVIDORIENTEREDE

11%

12%

15%

12%

29%

12%

29% 27% 25%

12%

25%

13%

25%

FÆLLESKABSORIENTEREDE

18%

13%

23%

MODERNE FÆLLESSKABSORIENTEREDE

18%

13%

24%

13%

OPLADER FAGLIGT INTERESSERET OPLEVELSESJÆGER

28%

8%

12%

27%

9%

28%

12%

18%

12%

11%

12%

TRADITIONELLE FÆLLESSKABSORIENTEREDE

CENTERGRUPPE

6%

KULTURHISTORIE

MODERNE

TRADITIONELLE

8%

28%

10%

29% 12% 11% 12% 11% 12%

12% 28%

7%

25%

8%

28%

5%

27%

6%

27%

8%

VÆRT VIDEBEGÆRLIG VEDHÆNG

Brugerundersøgelse 2012

76

Kompassegmenter

Motivationssegmenter

Figur 8.2 viser kompassegmenterne opdelt på de tre museumskategorier.

Figur 8.3 viser, hvordan motivationsegmenterne fordeler sig på kompassegmenterne.

De fællesskabsorienterede segmenter har den største andel af besøg på kunstmuseerne. Det segment, der andelsmæssigt har færrest besøg på kunstmuseer, er de traditionelle individorienterede.

De kompassegmenter, hvor der er den største andel af opladere, er i de fællesskabsorienterede segmenter med en andel på 18%. Oplevelsesjægerne er mest markante i de moderne segmenter med 29% og centergruppesegmentet med 28%.

Kulturhistoriske museer tiltrækker til gengæld i størst omfang borgere fra det traditionelle individorienterede segment. Med undtagelse af de fællesskabsorienterede segmenter er de kulturhistoriske museer de museer, der i størst omfang appellerer til alle kompassegmenternes borgere.

Det moderne og det moderne fællesskabsorienterede segment har den største andel af besøg på naturhistoriske museer.

77

Brugerundersøgelse 2012

Værten er næsten lige markant i alle kompassegmenter med en andel på 11% og 12%.

Rollen som videbegærlig og vedhæng er med henholdsvis 29% og 12% mest markant i det traditionelle individorienterede segment.

Færrest vedhæng findes blandt de fællesskabsorienterede og moderne fællesskabsorienterede segmenter med henholdsvis 5% og 6%.

De overrepræsenterede segmenter Her bliver de fire overrepræsenterede segmenters karakteristika opsummeret.

De overrepræsenterede segmenter er dem, der kommer oftest på museerne.

Det moderne fællesskabsorienterede segment

Det fællesskabsorienterede segment

Udgør 19% af brugere med bopæl i ­Danmark

Udgør 17% af brugere med bopæl i ­Danmark

og er det største segment.

Vurderer i gennemsnit den samlede ­oplevelse

til 8,3.

og er det næststørste segment.

Vurderer i gennemsnit den samlede oplevelse

til 8,4.

Er det stærkest repræsenterede segment på

Kommer oftest på de kulturhistoriske museer

både kunstmuseer med 23% af alle brugere, de kulturhistoriske museer med 17% af alle brugere og de naturhistoriske museer med 26% af alle brugere.

Er det segment med den største præference for kunstmuseer med 49% af besøgene.

Ligesom de to andre fællesskabsorienterede segmenter har de den største andel af ­opladere med 18%.

med 48% af deres besøg, men har også en præference for at besøge kunstmuseer med 45% af besøgene.

Ligesom de to andre fællesskabsorienterede segmenter har de den største andel af ­opladere med 18% og den mindste andel af vedhæng med 5%.

Det traditionelle fællesskabsorienterede segment Udgør 14% af brugere med bopæl i ­Danmark

og er det tredjestørste segment.

Vurderer i gennemsnit den samlede oplevelse til 8,4.

Kommer oftest på de kulturhistoriske museer med 59% af deres besøg.

Ligesom de to andre fællesskabsorienterede segmenter har de den største andel af ­opladere med 18% og den mindste andel af videbegærlige med 25%.

Det moderne segment Udgør 12% af brugere med bopæl i ­Danmark

og er det fjerdestørste segment.

Vurderer i gennemsnit den samlede oplevelse

til 8,2, hvilket er det laveste blandt alle ­segmenter.

Kommer oftest på de kulturhistoriske museer med 52% af besøgene.

I forhold til de øvrige segmenter har segmentet den største andel af oplevelsesjægere med 29%.

Brugerundersøgelse 2012

78

De underrepræsenterede segmenter Centersegment

Her bliver de fire underrepræsenterede segmenters karakteristika opsummeret.

De underrepræsenterede segmenter er dem, der kommer mindst på museerne.

Med en andel på 11% af ­brugerne er Centersegmentet næsten på niveau med andelen i hele den danske ­befolkning, hvilket ligger på 12%.

De vurderer i gennemsnit den samlede oplevelse til 8,3.

Centergruppen foretrækker i nogen grad de kulturhistoriske museer med 57% af deres besøg frem for kunst­museer med 37% af besøgene.

Det traditionelle individorienterede segment Omfatter færrest brugere med 6% af alle

­brugerne.

Vurderer i gennemsnit den samlede oplevelse

til 8,6, hvilket er det højeste blandt alle ­segmenter.

Er det segment med relativt flest brugere, der besøger de kulturhistoriske museer med 69%.

Kommer færrest gange på kunstmuseerne med 27% af deres besøg.

I forhold til de øvrige segmenter har segmentet den største andel af videbegærlige med 29% og vedhæng med 12%.

Det individorienterede segment Omfatter 7% af alle brugere.

Vurderer i gennemsnit den samlede oplevelse

til 8,4.

Foretrækker de kulturhistoriske museer med

63% af besøgene. Kun 33% af besøgene finder sted på kunstmuseer.

I forhold til de øvrige motivationssegmenter har segmentet den laveste andel af opladere 11%.

Det traditionelle segment

Det moderne individorienterede segment

Omfatter 7% af alle brugere.

Omfatter 8% af alle brugere.

Vurderer i gennemsnit den samlede oplevelse

Vurderer i gennemsnit den samlede oplevelse

til 8,4.

til 8,2.

Foretrækker i meget høj grad de kultur­historiske

Foretrækker i nogen grad de kulturhistoriske

museer med 59% af deres besøg, frem for kunstmuseer med 36% af besøgene.

Segmentet adskiller sig ikke markant fra de ­øvrige kompassegmenter i forhold til motivation.

museer med 59% af deres besøg frem for ­kunstmuseer med 35% af besøgene.

I forhold til de øvrige segmenter er der en større andel af oplevelsesjægere med 29%.

79

Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012

80

9

Undersøgelsens metode

Metode

Brugerundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse. Denne publikation indeholder resultaterne fra 2012. Det er første år af en treårig projektperiode, der løber fra 2012 til 2014. Den første projektperiode løb fra 2009 til 2011. Undersøgelsen er udviklet i et samarbejde mellem museer, kulturinstitutioner, Kulturstyrelsen og TNS Gallup. Et rådgivende udvalg sammensat af repræsentanter fra museer og kulturinstitutioner, universiteter og ODM (Organisationen af Danske Museer) har ydet bidrag til udvikling af undersøgelsen. Desuden er undersøgelsen blevet testet af ti institutioner i en pilotfase.

81

Brugerundersøgelse 2012

Museerne i undersøgelsen er inddelt i tre kategorier: kunst, kulturhistorie og naturhistorie. Undersøgelsen for 2012 er gennemført på samtlige statslige og statsanerkendte museer i Danmark. Det vil sige på de af deres afdelinger, der har mere end 7.000 brugere årligt.

Undersøgelsen er i 2012 gennemført på 188 udstillingssteder i Danmark. Bilag 1 viser hvilke museer, der indgår i undersøgelsen.

Målgruppen for undersøgelsen er alle brugere på 14 år og derover, som kan udfylde et spørgeskema.

En bruger er en besøgende på det fysiske museum eller en, der har deltaget i et arrangement på eller uden for museet, som museet arrangerer.

Figure 9.1 Den regionale fordeling af museer i undersøgelsen

Total

Kunst

Kulturhistorie

Naturhistorie

188

39

142

7

Region Hovedstaden

49

14

33

2

Region Sjælland

22

4

17

1

Danmark I alt

Region Syddanmark

51

10

39

2

Region Midtjylland

44

8

34

2

Region Nordjylland

22

3

19

0

FIGUR 9.2 DANMARK I ALT

FORDELINGEN AF MUSEER I DE TRE MUSEUMSKATEGORIER OPDELT PÅ REGIONER 21%

BRUGERE

40%

REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION SYDDANMARK REGION MIDTJYLLAND REGION NORDJYLLAND

76% 55%

29% 18% 20% 18% 14%

KUNST

4% 5%

67%

4%

77%

5%

76%

4%

77%

5%

86%

KULTURHISTORIE

NATURHISTORIE

Brugerundersøgelse 2012

82

Museumskategorier og regioner

Data i undersøgelsen

Figur 9.1 og 9.2 viser den regionale fordeling af statslige og statsanerkendte museer i undersøgelsen samt fordelingen mellem de tre museumskategorier. 76% af de deltagende museer er kulturhistoriske, 21% er kunstmuseer og 4% er naturhistoriske museer.

Tallene i figurerne i undersøgelsen er afrundet til hele procenter. Det betyder, at de afrundede tal ikke nødvendigvis summer til præcis 100% samt, at små forskelle mellem andele eller i sammenligningen af tallene kan skyldes afrunding.

Region Nordjylland har med 86% den største andel af kulturhistoriske museer, mens 29% af museerne i Region Hovedstaden er kunstmuseer.

Spørgeskemaet

Spørgeskemaet er efter den første projektperiode fra 2009 til 2011 ændret således, at skemaet er kortere og mere fokuseret på de temaer, som giver museerne mest værdi. Evaluering og udvikling af spørgerammen er foretaget i samarbejde med det rådgivende udvalg.

Undersøgelsen har fokus på følgende: Brugernes tilfredshed Brugernes motivation og læringsadfærd Brugernes viden om udstillingen Brugernes socioøkonomiske baggrundsvariable Brugernes værdisegmentering

Spørgeskemaet kan besvares på dansk, engelsk eller tysk. I digital form har brugerne mulighed for at besvare skemaet på dansk, engelsk, tysk, spansk, polsk, russisk, kinesisk eller arabisk.

Ved analyse af data, er det afgørende, at forskelle i resultater er statistisk signifikante. Det betyder, at forskelle, der kan konstateres, er reelle og ikke er opstået tilfældigt. Ved at anvende en stringent metode samt have et tilstrækkeligt stort datagrundlag undgås tilfældige forskelle. Datagrundlaget i undersøgelsen for 2012 er 41.728 udfyldte skemaer.

Undersøgelsens datagrundlag er tilstrækkelig stort til, at selv mindre forskelle udtrykker reelle forskelle og udviklingstendenser.

Brugerundersøgelsen inddrager data fra Danmarks Statistik opdateret i januar 2013. Der skal tages forbehold for, at Danmarks Statistiks opgørelse af uddannelsesniveau er forskellig fra opgørelsen af uddannelsesniveau i brugerundersøgelsen. I brugerundersøgelsen er brugere på 14 år eller derover registreret på deres igangværende eller afsluttede uddannelse. I Danmarks Statistiks tal for den danske befolkning er borgere på 15 år eller derover registreret ved deres højeste afsluttede uddannelse.

Spørgeskemaet findes som bilag 2.

Målgruppen for undersøgelsen er alle brugere på 14 år og derover, som kan udfylde et spørgeskema.

En “bruger” er en besøgende på det ­fysiske museum eller en, der har d­ eltaget i et arrangement på eller uden for museet, som museet arrangerer.

83

Brugerundersøgelse 2012

Indsamling

Alle museer i undersøgelsen varetager selv opgaven med uddeling og indsamling af spørgeskemaer.

Processen med indsamling og indsendelse af spørgeskemaer til TNS Gallup foregår som illustreret i nedenstående figur:

TNS Gallup

Museet

1

2

Udsender spørgesemaer samt instruktion og kalender

Modtager spørgeskemaer til udfyldelse

3

Uddeler og indsamler ­spørgeskemaer til brugerne

5

4

Modtager de udfyldte spørgesemaer

Sender udfyldte spørge­skemaer til Gallup hvert kvartal samt ugentlig ­opdatering af elektronisk dagbog

6

Databehandling og afrapportering

Museerne har efter en individuelt beregnet frekvens indsamlet mellem 100 og 800 skemaer afhængig af deres besøgstal.

På indsamlingsdagene skal museerne indsamle skemaer efter en bestemt frekvens. Frekvensen er udregnet på baggrund af museets besøgstal opgivet til Danmarks Statistik. Her ud fra får museet udleveret kalender med antallet af indsamlingsdage og antallet af spørgeskemaer, som museet skal have indsamlet i løbet af et år.

Frekvensen sikrer, at der tages højde for sæsonvariation, da mængden af udleverede skemaer vil følge fluktuationerne i besøgstal. For at tage højde for udsving på forskellige ugedage skifter indsam-

lingsdagen fra gang til gang. Første indsamlingsdag begynder ved museets første åbningsdag i ugen, anden indsamlingsdag falder på stedets anden åbningsdag i ugen og så fremdeles. Sådan tager undersøgelsens design højde for variation på ugebasis og sæsonvariation.

Udvælgelseskriteriet bygger på den antagelse, at der ikke er en særlig systematik i, hvilket nummer besøgende, en person er. Denne metode kendes som “en systematisk stikprøve”, og er antagelsen korrekt, vil der være tale om en statistisk tilfældig udvælgelse. Dermed kan der foretages statistisk generalisering og sammenligning uden særlige forbehold.

Brugerundersøgelse 2012

84

85

Brugerundersøgelse 2012

Bilag 1

Statslige og statsanerkendte museer ­under kulturministeriet

Statslige museer Statsanerkende museer Prikkerne symboliserer museernes hovedadresser

Brugerundersøgelse 2012

86

Bilag 2

Museer i undersøgelsen

Museum

Afdeling

Arbejdermuseet Arken, Museum for Moderne Kunst Aros -Aarhus Kunstmuseum Billund Museum Bornholms Kunstmuseum Bornholms Museum Bornholms Museum Bornholms Museum Bornholms Museum DAC - Dansk Arkitektur Center Danmarks Mediemuseum Danmarks Tekniske Museum Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Dansk Jødisk Museum Dansk Landbrugsmuseum De Danske Kongers Kronologiske Samling De Danske Kongers Kronologiske Samling Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum Den Hirschsprungske Samling Designmuseum Danmark Djurslands Museum og Dansk Fiskerimuseum Energimuseet Esbjerg Kunstmuseum Fiskeri- og Søfartsmuseet Fuglsang Kunstmuseum Faaborg Museum (for Fynsk Malerkunst) Gammel Estrup, Herregårdsmuseet Give-Egnens Museum Glud Museum Greve Museum HEART – Herning Museum of Contemporary Art Helsingør Kommunes Museer Helsingør Kommunes Museer Helsingør Kommunes Museer Helsingør Kommunes Museer Herning Museum

Arbejdermuseet Arken, Museum for Moderne Kunst Aros -Aarhus Kunstmuseum Museumsgården Karensminde,Grindsted Bornholms Kunstmuseum Erichsens Gård, Rønne Hjorths Fabrik, Rønne Kulturhistorisk Museum, Rønne Melstedgård, Gudhjem DAC - Dansk Arkitektur Center Danmarks Mediemuseum Danmarks Tekniske Museum Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Dansk Jødisk Museum Dansk Landbrugsmuseum Amalienborgmuseet, København Rosenborg Slot, København Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum Den Hirschsprungske Samling Designmuseum Danmark Djurslands Museum og Dansk Fiskerimuseum Energimuseet Esbjerg Kunstmuseum Fiskeri- og Søfartsmuseet Fuglsang Kunstmuseum Faaborg Museum (for Fynsk Malerkunst) Gammel Estrup, Herregårdsmuseet Give-Egnens Museum Glud Museum Greve Museum HEART – Herning Museum of Contemporary Art Helsingør Bymuseum Flynderupgårdmuseet, Espergærde Skibsklarerergaarden Værftsmuseet Herning Museum, Herning

87

Brugerundersøgelse 2012

Museum

Afdeling

Historiens Hus Ringsted, Ringsted Museum Hjerl Hedes Frilandsmuseum Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre Holstebro Kunstmuseum Holstebro Museum Holstebro Museum Horsens Kunstmuseum Horsens Museum Horsens Museum Hørsholm Egns Museum Industrimuseet Frederiks Værk Industrimuseet, museet for arbejder-, håndværker- og industrikultur J. F. Willumsens Museum Kalundborg Museum Kastrupgårdssamlingen Kroppedal, Museum for Astronomi, Nyere Tid og Arkæologi Kulturhistorisk Museum Randers KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg Kunstmuseet Trapholt Kvindemuseet i Danmark Københavns Museum Køge Museum KØS - Museum for kunst i det offentlige rum Langelands Museum Langelands Museum Langelands Museum Lemvig Museum Limfjordsmuseet og det maritime oplevelsescenter Louisiana Læsø Museum Læsø Museum Marstal Søfartsmuseum Middelfart Museum Moesgård Museum Moesgård Museum Moesgård Museum Morslands Historiske Museum Morslands Historiske Museum Morslands Historiske Museum Museerne i Brønderslev Kommune Museerne i Fredericia Museerne i Ærøskøbing Kommune Museerne i Ærøskøbing Kommune Museerne på Vestfyn Museet for Fotokunst Museet for Holbæk og Omegn Museet for Samtidskunst Museet for Syddjurs Museet for Søfart - Maritime Museum of Denmark Museet for Thy og Vester Hanherred

Historiens Hus Ringsted, Ringsted Museum Hjerl Hedes Frilandsmuseum Gilleleje Museum, Gilleleje Holstebro Kunstmuseum, Holstebro Holstebro Museum, Holstebro Strandingsmuseet, Ulfborg Horsens Kunstmuseum Horsens Museum Fængselsmuseet i Horsens Museet, Hørsholm Krudtværket, Frederiksværk Industrimuseet, museet for arbejder-, håndværker- og industrikultur J. F. Willumsens Museum Kalundborg Museum Kastrupgårdssamlingen Kroppedal, Museum for Astronomi, Nyere Tid og Arkæologi Håndværksmuseet Kejsergaarden, Randers KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg Kunstmuseet Trapholt Kvindemuseet i Danmark Københavns Museum Køge Museum KØS - Museum for kunst i det offentlige rum Koldkrigsmuseum Langelandsfort Skovsgaard - Vogn-skovbrugs-og tyendemuseum Østergade Jens Søndergårds Museum, Lemvig Limfjordsmuseet, Løgstør Louisiana Museumsgården "På Lynget",Læsø Søfartsmuseet, Læsø Marstal Søfartsmuseum Psykiatrisk Samling Moesgård Museum, Højbjerg Vikingetræf Skovmøllen Dueholm Kloster, Nykøbing Mors Moler Museet, Hesselbjerg, Nykøbing Mors Skarregaard, Sejerslev, Nykøbing Mors Dorf Mølle og Møllegård, Dronninglund Bymuseet, Fredericia Flaske-Peters Samling, Ærøskøbing Søbygaard, Søby Vestfyns Hjemstavnsgård, Gummerup Museet for Fotokunst Museet for Holbæk og Omegn Museet for Samtidskunst Rådhuset og Siamesisk Samling, Ebeltoft Museet for Søfart - Maritime Museum of Denmark Heltborg Museum, Hurup Thy

Brugerundersøgelse 2012

88

Museum

Afdeling

Museet for Varde By og Omegn Museet for Varde By og Omegn Museet for Varde By og Omegn Museet for Varde By og Omegn Museet på Koldinghus Museet på Sønderskov Museum Amager Museum Jorn, Silkeborg Museum Lolland-Falster Museum Salling Museum Salling Museum Salling Museum Salling Museum Sønderjylland Museum Sønderjylland Museum Sønderjylland Museum Sønderjylland Museum Sønderjylland Museum Sønderjylland Museum Sønderjylland Museum Sønderjylland Museum Sønderjylland Museum Østjylland Nationalmuseet Nationalmuseet Nationalmuseet Nationalmuseet Nationalmuseet Nationalmuseet Naturama – moderne naturhistorie Naturhistorisk Museum Nivaagaards Malerisamling Nordjyllands Historiske Museum Nordjyllands Historiske Museum Nordjyllands Historiske Museum Nordjyllands Kystmuseum Nordjyllands Kystmuseum Nordjyllands Kystmuseum Nordjyllands Kystmuseum Nordjyllands Kystmuseum Ny Carlsberg Glyptotek Næstved Museum Odder Museum Odense Bys Museer Odense Bys Museer Odense Bys Museer Odense Bys Museer Odense Bys Museer Odense Bys Museer Odsherreds Kulturhistoriske Museum Ordrupgaard

Varde Museum Nymindegab Museum, Nørre Nebel Ravmuseet, Oksbøl Tirpitz Stillingen, Blåvand Museet på Koldinghus Museet på Sønderskov Amagermuseet, Dragør Museum Jorn, Silkeborg Frilandsmuseet, Maribo Fur Museum, Fur Skive Kunstmuseum, Skive Skive Museum, Skive Spøttrup Museum Arkæologi Haderslev, Haderslev Cathrinesminde Teglværk, Broager Hjemsted Oldtidspark, Skærbæk Højer Mølle, Højer Kulturhistorie Sønderborg, Sønderborg Kulturhistorie Aabenraa, Aabenraa Kulturhistorie/Kunst Tønder, Tønder Kunstmuseet Brundlund Slot, Aabenraa Naturhistorie Gram, Gram Kulturhistorisk Museum Randers, Randers Frihedsmuseet, København Frilandsmuseet, Lyngby Brede Værk, Kgs. Lyngby Kommandørgården, Rømø Kongernes Jelling, Vejle Prinsens Palæ, København Naturama – moderne naturhistorie Naturhistorisk Museum Nivaagaards Malerisamling Hals Museum, Hals Lindholm Høje Museum, Nørresundby Aalborg Historiske Museum, Aalborg Bangsbo Fort, Frederikshavn Bangsbo Museum, Frederikshavn Krudttårnet, Frederikshavn Skagen By og Egnsmuseum, Skagen Sæby Museum, Sæby Ny Carlsberg Glyptotek Helligåndshuset, Næstved Odder Museum Bymuseet, Møntergården, Odense Carl Nielsen Museet, Odense Den Fynske Landsby, Odense S Fyns Kunstmuseum, Odense H.C. Andersens Barndomshjem,Odense H.C. Andersens Hus,Odense Odsherreds Kulturhistoriske Museum Ordrupgaard

89

Brugerundersøgelse 2012

Museum

Afdeling

Randers Kunstmuseum Reventlow-Museet Pederstrup Ribe Kunstmuseum Ringkøbing-Skjern Museum Ringkøbing-Skjern Museum Ringkøbing-Skjern Museum Ringkøbing-Skjern Museum Roskilde Museum Roskilde Museum Roskilde Museum Roskilde Museum Rudersdal Museer Silkeborg Museum Skagens Museum Skanderborg Museum Skanderborg Museum Skovgaard-Museet Sophienborg, Nordsjællandsk Folkemuseum SORØ KUNSTMUSEUM Statens Forsvarshistoriske Museum Statens Forsvarshistoriske Museum Statens Museum for Kunst Statens Naturhistoriske Museum Statens Naturhistoriske Museum Storm P.- Museet Struer Museum Svendborg og Omegns Museum Sydhimmerlands Museum Sydvestjyske Museer Sydvestjyske Museer Sydvestsjællands Museum Sydvestsjællands Museum Teatermuseet i Hofteatret Thorvaldsens Museum Vejen Kunstmuseum Vejle Kunstmuseum Vendsyssel Historiske Museum Vendsyssel Kunstmuseum Vesthimmerlands Museum, Museumscenter Aars Viborg Stiftsmuseum Vikingeskibsmuseet i Roskilde Øhavsmuseet Øhavsmuseet Økomuseum Samsø Østfyns museer Østfyns museer Østfyns museer Østsjællands Museum Østsjællands Museum Østsjællands Museum Århus Bymuseum

Randers Kunstmuseum Reventlow-Museet Pederstrup Ribe Kunstmuseum Abelines Gaard, Hvide Sande Bork Vikingehavn, Hemmet Bundsbæk Mølle, Skjern Fahl Kro Museum, Hemmet Museet Færgegården Hovedudstillingen Skt.Olsgade, Roskilde Købmandsgården Lützhøfts, Roskilde Tadre Mølle, Hvalsø Mothsgården, Søllerød Silkeborg Museum Skagens Museum Skanderborg Museum, Skanderborg Øm Kloster Museum, Ry Skovgaard-Museet Museet i Frederiksgade, Hillerød Sorø Kunstmuseum Orlogsmuseet, København Tøjhusmuseet, København Statens Museum for Kunst Geologisk Museum, København Zoo Museum, København Storm P.- Museet Struer Museum Forsorgsmuseet Viebæltegård, Svendborg Vikingecenter Fyrkat, Hobro Esbjerg Museum, Esbjerg Museet Ribes Vikinger, Ribe Sorø Museum, Sorø Vikingeborgen Trelleborg, Hejninge Teatermuseet i Hofteatret Thorvaldsens Museum Vejen Kunstmuseum Vejle Kunstmuseum Vendsyssel Hist.Museum, Hjørring Vendsyssel Kunstmuseum Vesthimmerlands Museum, Museumscenter Aars Viborg Stiftsmuseum, Viborg Vikingeskibsmuseet i Roskilde Ret- og Strafmuseet, Faaborg Øhavsmuseet Faaborg Velkomstcenter/Samsø Museum, Tranebjerg Johannes Larsen Museet, Kerteminde Vikingemuseet Ladby, Kerteminde Nyborg Slot, Nyborg Geomuseum Faxe, Faxe Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Lille Heddinge Stevns Museum, St. Heddinge Besættelsesmuseet

Brugerundersøgelse 2012

90

Bilag 3

Spørgeskemaet

Hvad me ner

du?

Du kan h bedre, h jælpe os med a t vis du u dfylder gøre vores kult spørgesk u emaet rinstitutioner

ink?

What do you th us to e, you can help the questionnair tions.

By completing titu ins our cultural further improve

ie?

S n e n ei Was m

tun inrich . n ulture ere K n ausfülle s n u ei, ge s d a b n Fr a g e b o n u n tütze m Sie de nters Sie u sern, inde s e b r e v

91

Brugerundersøgelse 2012

g zu

Sådan udfylder du spørgeskemaet (Brug en kuglepen)

1

5

Rigtige tal

Giv en samlet vurdering af din oplevelse på en skala fra 1 til 10

‘1’ betyder meget dårlig og ‘10’ betyder meget god.

2

Korrekt kryds Rettet Kryds

Meget dårlig 1

Meget god

2

3

4

5

6

7

8

9

Bedøm din oplevelse i dag på en skala fra 1 til 10

‘1’ betyder meget dårlig og ‘10’ betyder meget god.

7

Meget dårlig 1

2

3

4

5

6

7

Meget god Ved ikke/

8

9

10

ikke relevant

Udstillingerne

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Atmosfæren

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Egnethed for børn

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Mulighed for at lære noget nyt

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Udstillingernes emner

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Udstillingernes præsentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Muligheden for at deltage aktivt

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Arrangementer

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Rum til reflektion og fordybelse

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Variation i formidlingen

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Service og betjening

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Information i billetsalget

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

3

6

10

8

9

Hvilken beskrivelse passer bedst med, hvorfor du er på udstillingsstedet i dag?

13

Vælge den beskrivelse, som kommer nærmest.

‘1’ Et k

Oplader – Jeg er her for at få ny energi og for at finde ro og tid til fordybelse.

Jeg søger æstetiske oplevelser i stedets udstillinger, arkitektur og omgivelser.

Alti

Fagligt interesseret – Jeg er her på grund af en specifik faglig interesse.

Jeg forholder mig kritisk til udstillingen/-erne og den faglige formidling.

Det

Oplevelsesjæger – Jeg er her for at opleve og koncentrerer mig om det mest iøjnefaldende.

Jeg behøver ikke se alt for at lære stedet at kende.

Hvis

Vært – Jeg er her for at skabe en god oplevelse for dem, jeg er sammen med.

Det vigtigste er, at de mennesker, jeg er sammen med, synes her er interessant at være.

Det

Det

Der

IT o

Videbegærlig – Jeg er nysgerrig og interesseret. Jeg er her i dag for at få ny viden og inspiration.

Jeg

Vedhæng – Jeg er her, fordi jeg følges med andre.

4

Hvor stor er din viden inden for det område, du har beskæftiget dig med her i dag?

14

Jeg ved ingenting Jeg ved lidt Jeg interesserer mig for området og ved noget Jeg ved en hel del Jeg har viden på højt fagligt niveau

Brugerundersøgelse 2012

92

5

Vil du anbefale din oplevelse her i dag til andre?

Hvor bor du?

10

Danmark Norge Sverige Tyskland Andre europæiske lande Andet

Ja Nej Ved ikke

od

6

Ankom du hertil fra en ferieadresse?

Ja Nej

7

Har du nogen kulturel tilknytning til et eller flere lande uden for Danmark?

Hvis ja, hvilket/hvilke områder?

11

Hvad er din alder?

Sæt gerne flere krydser.

Afrika/Sub-Sahara Asien Australien Det arktiske område Stillehavet Europa Mellemøsten/Maghreb Nordamerika Norden Rusland Sydamerika

nt

8

Hvilket køn er du?

Mand Kvinde

9

Hvad er din højeste gennemførte uddannelse eller niveauet på din igangværende uddannelse?

Folkeskole Gymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse, under 3 år Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år Lang videregående uddannelse, over 4 år

13

Hvad er din holdning til følgende udsagn?

‘1’ betyder Helt enig og ‘7’ betyder Helt uenig.

Et kryds i den midterste boks betyder, at du er neutral.

Helt enig 1

2

3

4

Helt uenig Ved

5

6

7

ikke

Alting ændrer sig for hurtigt i dag

1

2

3

4

5

6

7

8

Det er for let at få penge fra det offentlige

1

2

3

4

5

6

7

8

Det bør være frivilligt, hvorvidt man vil være medlem af en fagforening

1

2

3

4

5

6

7

8

Hvis vi ikke passer på, tager den moderne teknologi magten fra menneskene

1

2

3

4

5

6

7

8

Der gøres for lidt for flygtninge i Danmark

1

2

3

4

5

6

7

8

Det er vigtigt for mig at have succes

1

2

3

4

5

6

7

8

IT og moderne teknologi giver mig mange fordele i min hverdag

1

2

3

4

5

6

7

8

Jeg køber helst økologiske fødevarer, hvis jeg kan få det

1

2

3

4

5

6

7

8

14

Må Kulturstyrelsen henvende sig til dig i forbindelse med andre undersøgelser om kulturinstitutioner en anden gang?

Ja Nej

93

Hvad er dit postnummer?

12

Mobil-nr.

Brugerundersøgelse 2012

How to complete the questionnaire (Please, use a ballpoint pen)

1

Correctly written numbers

Very poor 1

Very good 2

3

4

5

6

7

8

9

6

10

Please evaluate your experience today on a scale from 1 to 10

‘1’ means Very poor and ‘10’ means Very good.

7

Very poor 1

2

3

4

5

6

7

Very good Don’t know/

8

9

10

irrelevant

The exhibitions

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

The atmosphere

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Suitability for children

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Offering ways of learning new things

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

The exhibitions’ topics

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

The exhibitions’ presentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Offering ways of active participation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Events

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Room for reflection and immersion

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Variation in communication

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Service

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Information at the box office

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

3

5

Please give an overall assessment of your experience on a scale from 1 to 10

‘1’ means Very poor and ‘10’ means Very good.

2

Correctly ticked Amended tick

8

9

Which description best sums up why you attended the exhibition venue today?

Choose the description that comes closest.

Recharger – I am here to recharge my batteries and to find peace and quiet and time for introspection.

I am seeking aesthetic experiences in the exhibits, architecture and surroundings of this exhibition venue.

Professional/Hobbyist – I am here because I have a specific professional interest.

I am taking a critical look at the exhibition(s) and the professionalism of the presentation.

Experience seeker – I am here to experience and concentrate on what is most eye-catching.

I do not have to see everything to get to know the place.

Facillitator – I am here to give those I am with a good experience.

The most important thing is that the people I am with find it interesting to be here.

Explorer – I am curious and interested. I am here today to gain new knowledge and inspiration.

Tag-along – I am here because I am accompanying others.

4

How extensive is your knowledge of the field that you have been occupied with today?

I know nothing I know only a little I’m interested in this field and have some knowledge I know quite a lot I have profound knowledge at a professional level

Brugerundersøgelse 2012

94

5

Would you recommend others to come and see what you have experienced here today?

10

Yes No Don’t know

od

6

Did you arrive from a holiday destination address?

Yes No

7

How old are you?

w/

8

What is your gender?

Male Female

9

What is your highest level of completed or current education?

Primary or Lower secondary school (< 9 years) Upper secondary school (< 12 years) Basic/final vocational training Higher education, less than 3 years Higher education, 3-4 years Higher education, 4 years +

95

Brugerundersøgelse 2012

Where is your home address?

Denmark Norway Sweden Germany Other European country Other

11

Do you have any cultural attachment to one or more countries outside Denmark?

If so, which area(s)?

Multiple answers allowed.

Africa/Sub-Sahara Asia Australia Arctic Pacific Ocean Europe Middle East and Maghreb North America Scandinavia/Nordic region Russia South America

KOLOFON TITEL

Brugerunderundersøgelse 2012 UDGIVER

Kulturstyrelsen FOTO

Forside, Holbæk Museum • side 1, Klaus Holsting, Kulturstyrelsen • side 2, Mark Gry Christiansen, ARKEN • side 4, Mark Gry Christiansen, ARKEN • side 6, Mark Gry Christiansen, Den Gamle By • Side 9, Kim Hansen, Louisiana • Side 10, Mark Gry Christiansen, Frilandsmuseet • side 12, Naturama • Side 15, Mark Gry Christiansen, ARKEN • side 16, Mark Gry Christiansen, ARKEN • side 18, Thorsten Overgaard, Den Gamle By • side 25, Mark Gry Christiansen, Den Gamle By • side 29, Museum Østjylland • side 30, Museum Østjylland • side 34, Lærke Posselt, Louisiana • side 36, Thorsten Overgaard, Den Gamle By • side 45, Arbejdermuseet • side 47, J. F. Willumsens Museum • side 49, Mark Gry Christiansen, AROS • side 50, Mark Gry Christiansen, ARKEN • side 72, Mark Gry Christiansen, AROS • side 75, Chipper Lillemark, Københavns Museum • side 77, Kim Hansen, Louisiana • side 80, Københavns Museum • side 82, Museum Østjylland • side 96, Arbejdermuseet TEGNINGER

Claus Bigum har leveret alle tegninger i rapporten REDAKTION

Kulturstyrelsen ved Sofie Bruun, Jacob Thorek Jensen Ida Brændholt Lundgaard (ansvarshavende) TEKST

Ida Brændholt Lundgaard og Jacob Thorek Jensen, Kulturstyrelsen Anne Maria Foldgast, TNS Gallup TNS Gallup har leveret data til undersøgelsen.

Design og GRAFIK

Mark Gry Christiansen OVERSÆTTELSE TIL ENGELSK

Avanti Gruppen TRYK

Prinfo Holbæk Hedehusene OPLAG

1500 trykte danske versioner 1500 trykte engelske version TAK

Kulturstyrelsen vil gerne takke alle de statslige og statsanerkendte museer for deres bidrag til brugerundersøgelse 2012.

Brugerundersøgelse 2012

96

Brugerundersøgelse 2012 Museerne bliver brugt som aldrig før. Og generelt er brugerne meget tilfredse med deres museumsoplevelser.

Resultaterne af Brugerundersøgelsen viser, at museerne stadig har store udfordringer i forhold til at være relevante for alle befolkningsgrupper.

Brugerundersøgelsen er et vigtigt professionelt værktøj til at ændre på social ulighed blandt brugere af museer i Danmark.

Museerne er i gang med et udviklingsarbejde med fokus på videndeling og vidensproduktion i relevante og kvalificerede rammer for nutidens borgere med henblik på, at museerne er centrale medspillere i udvikling af kulturelt demokrati i Danmark.