Næsemider

Næsemider hos hund

Dybt frustrerede over hvad der pludselig var galt med hundens evne til at finde og behandle fugl som den plejer, spurgte vi os selv “Hvad pokker er der galt?”.

Marktræningen sidste efterår gik rigtig fint. Hundene fandt og behandlede fuglene som de plejer. Men lige midt i sæsonen oplevede vi at især en af hundene pludselig kunne stå midt i en flok agerhøns. Hunden var meget overrasket og så slet ikke ud til at have mærket dem. Det skete en gang, to gange og mange gange. Til sidst til stor frustration for hundeføreren. Hvad pokker var der galt?

Det var først da vi var på prøve i Sverige at vi fandt ud af hvad der kunne være galt. Da vi talte med svenskerne om problemet sagde de alle straks, “nosmask”. Vi havde godt hørt om næsemider, men aldrig tænkt over at vore hunde kunne være angrebet af det.

Der blev købt stort ind af medikamenter da alle hunde i husholdningen skal behandles på samme tid. Behandlingen strækker sig over tre uger, men allerede efter første uge var der kæmpe fremgang at spore. Og tre uger senere var hundene som vi kendte dem.

Så har du en hund der normalt er godt til både at finde og behandle fugle eller normalt er meget sporfast så kan det være tanken skal gå mod næsemider hvis der flere gange opleves ændret adfærd eller præstation.

DYRLÆGE LAILA BILBERG FORTÆLLER HER LIDT MERE OM NÆSEMIDEN

En af de mere ukendte parasitter hos hunde er næsemiden (Pneumonyssoides caninum). Hundens næsemide er en lille mide – omkring 1 mm – som lever sit liv i næsehulen og bihulerne hos hunde. Den er værtsspecifik, hvilket vil sige, at den udelukkende lever på/i hunde. Bortset fra et par enkelte tilfælde fundet hos farmræve, som havde kontakt til hunde. Næsemiden lever det meste af sit liv i det skjulte, og derfor ved man ikke ret meget om dens livscyklus. Af uransagelige grunde er næsemiden forholdsvis udbredt i Sverige, hvor studier har vist at mellem 20 og 25% af hundene har næsemider. Øvrige studier viser en meget lavere forekomst i resten af verden. Studierne er dog ret få og ikke helt nye, så det kan naturligvis ikke helt udelukkes, at dette har ændret sig.

Symptomerne på næsemider kan variere meget fra hund til hund; de fleste hunde viser ingen symptomer, men enkelte hunde kan få så voldsomme symptomer som næseblod og forstyrrelser i centralnervesystemet (lugtecellerne i næsen har direkte forbindelse til hjernen, så der er ikke ret langt). De mest almindelige symptomer er nysen, kløe i ansigtet, næseflåd og nedsat lugtesans.

Man ved ikke præcis, hvordan næsemider smitter, men man formoder, at de hovedsageligt smitter ved direkte kontakt, da miden kan bevæge sig med den fantastiske fart af 1 cm/s (svarende til, at vi skulle løbe omkring 50 km/t). Indirekte smitte kan dog ikke udelukkes, da miden kan overleve næsten 3 uger udenfor hunden, hvis forholdene er tilpas fugtige. I tørre omgivelser vil den dog dø på mindre end 1 døgn.

Diagnosen “næsemider” kan være vanskelig at stille, da miderne lever i det skjulte. Miderne bryder sig ikke om bedøvelse, så en sjælden gang kan man være heldig at se miderne på vej ud af næsen på en bedøvet hund. Ellers kan en kikkertundersøgelse af næsen afsløre de små beboere. I langt de fleste tilfælde stilles diagnosen dog på baggrund af effekt af behandling; dvs. der er kraftig mistanke om, at hunden kan have næsemider og man behandler så disse. Hvis behandlingen så virker, var diagnosen rigtig. Grunden til, at det oftest gøres på denne måde er, at behandlingen for næsemider er forholdsvis simpel mens de undersøgelser der skal til, for at stille en endelig diagnose er temmelig omfattende.

Hvis hunden har fået næsemider, er der dog ingen grund at fortvivle. Behandlingen er både simpel og effektiv; som regel vil den bestå af piller, men der findes også spot-on præparater eller midler til injektion, som kan være effektive. Når hunden efter endt behandling er fri for næsemider, vil symptomerne forsvinde igen.

Scan QR-koden med kameraet på din smartphone og se næsemiden i hundens næse.