Vi laver et agerhøneterræn!

For de fleste jægere med stående hunde er det drømmen at få et godt jagtterræn, hvor der er mulighed for såvel at træne på høns, som at få mulighed for jagtudøvelse. Her er første afsnit i en fortælling om, hvordan en jagthundeklub har fået muligheden, og hvordan man griber det an i praksis.

Det hele tog sin begyndelse i kølvandet på oprettelsen af Midtjysk Jagthunde Klub (MJK) i oktober 2018. Der skulle skabes muligheder for, at medlemmerne fik gode muligheder for træning af deres hunde, og et støre arbejde med Laust Nørskov som primusmotor gik i gang.

I løbet af det næste halvandet års tid fik man aftaler på plads med landmænd og jægere i seks områder i Viborg og Skive kommuner, og senere er yderligere to kommet til.

Startskuddet til projektet blev en inspirationsaften sidste år i september for landmænd og medlemmer, hvor hovedprincipperne for at skabe gode terræner blev gennemgået, såvel i teori som i terræn. Dette arrangement er omtalt i Jagthunden oktober 2021.

I løbet af efteråret blev rammerne for det fremtidige arbejde sat, og opgaven med at lave gode agerhøneterræner blev nu en del af MJKs projekt Mere natur i agerlandet

Analyse Og Planl Gning

Når man skal i gang med en så stor opgave, som den MJK fik mulighed for at iværksætte, er planlægning og analyse et vigtigt redskab. Hvad er udgangspunktet? Hvilke muligheder er der? Hvem skal stå for det? Foruden, at der er en klar ansvarsfordeling, vil et så stort projekt hurtigt løbe ud i sandet. Det vil et mindre sådan set også, så planlægning og ansvarsfordeling er uhyre vigtigt, hvis et projekt skal lykkes.

Ud over Laust Nørskov, der er ansvarlig for terrænerne, er et eller flere klubmedlemmer blevet tilknyttet de enkelte områder som hjælpere. Som udgangspunkt var det vigtigt at vide, hvor mange høns, der var i områderne, og hvor de befandt sig. Flere træningsture i foråret gav et godt billede af bestanden i de enkelte områder, men der var ganske betydelige forskelle, lige fra ingen fugle til pæne bestande. Monitering (optælling) er et meget vigtigt redskab i arbejdet med terrænforbedring. Via monitering og registrering kan man hele tiden holde styr på, om indsatsen virker.

Det næste var så at finde ud af, hvor man havde mulighed for at iværksætte biotopforbedrende tiltag og her meget gerne i nærheden af, hvor parhønsene var observeret.

Netop denne kobling er vigtig, hvis man vil have det optimale ud af sin indsats. Høn- sene har vist, hvor de mener, de bedste steder findes, og så handler det om at gøre de gode steder endnu bedre.

En anden vigtig faktor er tiltagenes placering. Hvis man placerer sine tiltag i umiddelbar nærhed af i forvejen eksisterende naturelementer forstærker man virkningen (brandmandens lov). Derfor er langt de fleste faunastriber og arealer, som er etableret i foråret, anlagt op ad levende hegn, diger, markveje, remiser eller andre naturlige småbiotoper.

På kortet over Lundø, som er et af områderne, kan man både se, hvor der var høns samt, hvor de biotopforbedrende tiltag er blevet placerer. De er markeret med lysebrun (faunastribe).

HVAD SKAL MAN SATSE PÅ?

Det stod hurtigt klart for arbejdsgruppen, at kyllingemad måtte have førsteprioritet. Det nytter ikke noget, der kommer kyllinger ud af æggene, hvis de ikke har noget at æde. Derfor blev man også enige om, at hele indsatsen første år skulle koncentrere sig om tidligt anlagte faunastriber eller faunaarealer, så der i juni kunne være et godt spisekammer og en god sommerbiotop.

Masser Af Arbejde

Så var det ellers med at komme i arbejdstøjet. Efter at have koordineret ønskerne med landmændene, gik man i gang med jordarbejdet midt i april. Der skulle laves ordentlige såbede, og det var måske en lidt større opgave, end man lige havde regnet med. Man gjorde også hen på sommeren nogle erfaringer med jordbearbejdning, som man vil huske fremover. En fræser er ikke altid den optimale måde at lave jordbehandling på.

Skal man lave et godt såbed, skal jorden pløjes. På den måde vendes ukrudt ned, så der ikke er så gode muligheder for fremspiring. Derpå harver man en gang eller to inden såning, så ikke mindst rester af kvikgræs kan komme op til overfladen og tørre ud. Let fræsning er et godt redskab, hvis udgangspunktet er rigtig gammelt græs. Her kan fræseren knuse græstørvene, inden senere pløjning.

Efterfølgende kom så såningen med såmaskine. Man skal så tyndt, derfor blev der også skruet godt ned for såmaskinen og lukket hver anden tud. Den væsentligste fejl, der gøres, når et kyllingeareal skal etableres, er at det etableres for sent, og afgrøden er for tæt. Fra midten af juni skal plantevæksten gerne have en højde på 20-25 cm, og den skal være lysåben, så solen kan komme ned og opvarme jorden.

Det meste, som blev sået ud på arealerne var DLF-MFO bestøverbrak 2-årig iblandet DLF-Surefire kale blend. De forskellige kål, som er med i blandingen, giver efterårs- og vinterdækning. Hos en økologisk landmand blev der anvendt DLF-Økologisk markvildtblanding. Det er vigtigt at huske, at hvis man laver faunastriber hos økologer, skal man anvende økologiske frø.

I alt blev der udsået ca. ni kilometer faunastriber samt to større arealer, og det blev til mange timer på traktoren for Laust Nørskov og hans faste hjælper Jens Larsen. En anden af forårets aktiviteter var opstilling af foderautomater. De agerhøns og fasaner, som trods alt var i områderne, skulle have de bedste betingelser for at få fedtreserverne fyldt, inden yngletiden satte ind. 35 fodertønder blev indkøbt og fyldt med hvede. Hvor området har engagerede jægere, bl.a. på Lundø, er det dem, der står for opgaven. På kortet kan man også se antal og placering af foderautomater.

Vil man for alvor forbedre sit terræn, skal man være indstillet på, at der skal en stor og helhjertet indsats til. Man skal også være indstillet på, at det kan tage nogle år, inden effekten viser sig. Man kan ikke trylle.

PIP, PIP, PIP

Den primære aktivitet for sommeren har været at lave nogle agerhøns, som har de bedste muligheder for at yngle, og som vil blive i terrænet.

Det er Jens Larsen, der laver agerhønsene, og han opdrætter dem med skrukhøns. Han bruger silkehøns, som han i øvrigt også selv opdrætter. “De er lidt lettere end andre dværghønseracer” siger han. Derfor er de bedre til agerhøns, hvor kyllingerne som bekendt er meget små.

Hver høne passer ca. 20 kyllinger og går i små volierer i Jens’ have, indtil kyllingerne er fire uger. Så kommer de ud i en udsætningsvoliere i terrænet, hvor de går et par uger, inden de slippes fri. Hønen bliver i buret. Det bedste bundmateriale er snittet halm.

Kyllingerne fodres med startfoder de første uger. Senere med voksefoder også efter de er sat ud i terrænet. Et lille godt starttip er at bruge melorme de første dage. Det er et fantastisk proteinrigt tilskudsfoder, og det lærer lynhurtigt kyllingerne, hvor foderet er. Der skal bruges ca. 100 g melorme til 50 kyllinger fordelt over de første tre dage. Melorme kan fås mange steder rundt om i landet. Se evt. på nettet.

Hønens opgave er nu at holde flokken i nærheden af buret, så de lærer terrænet at kende. Der er kun udsat nogle få flokke i denne sommer, og de er sat ud, hvor terrænet er forberedt til at tage imod hønsene. Supplerende udsætning er en glimrende måde at kickstarte en ny bestand på, hvis man altså husker, at det skal gå hånd i hånd med biotopforbedringer. Hvis man ser på kortet over Lundø, er det oplagte udsætningssted den vestlige ende at terrænet, hvor der ikke blev registreret parhøns. Det er for at undgå konflikter med eventuelle vilde flokke. Endvidere er der her gjort de nødvendige biotopforbedrende tiltag der skal til, for at man kan holde på en flok.

Ifølge det britiske Game & Wildlife, Conservation Trust bør man ikke i første omgang satse på udsætning, hvis man har flere end otte ynglende par/400 ha.

En anden meget sikker udsætningsmetode er at holde øje med, hvor der evt. er et

35 foderautomater venter på at blive fyldt med frisk ny hvede

Enkelte steder er der anlagt særligt insektvenlige striber. Det myldrede med bier og sommerfugle midt i august. Den åbne struktur gør den til et perfekt opholdssted for en flok agerhøns par høns uden kyllinger eller en meget lille flok. Sætter man ud her, vil de vilde høns straks adoptere de udsatte kyllinger og føre dem sikkert i terrænet.

Udsætning kræver en indsats. Fuglene skat tilses hver anden dag, have rent vand og foder, og kommer der meget regn, er man oftest også nødsaget til, at få etableret et tørt sted i buret enten med hø eller halm. Der skal investeres i et bur, og man kan som regel selv lave det, men det koster lidt penge. Der skal også anskaffes et elhegn til batteri, og her kan man få glimrende små hegn til godt 600 kr. Dertil kommer så et autobatteri.

Det vigtigste, man skal sørge for, når man bruger batterihegn er, at der absolut ikke er det mindste græs, som rører ved tråden. En sådan direkte jordforbindelse kan hurtigt tappe batteriet for strøm.

En enkelt tråd rundt om buret i 20 – 30 cm’s højde er nok. Brug almindelig hegnstråd, som landmanden anvender. Den har god ledeevne og dermed ringe modstand.

Ventetid

I skrivende stund er markerne ved at blive tømt for de sidste afgrøder. Der er gennem efterårets træninger og prøver blevet registreret pænt med høns, og det har været glædeligt at se, at de udsatte fugle har klaret skærene uden væsentlige tab. Foderautomaterne er blevet fyldt med ny hvede, som klart er det bedste foder frem til næste forår. Og så er der ellers bare at vente og se, om en agerhøneflok i flugt over landskabet igen bliver et almindeligt syn i den del af det midtjyske.

Sidst på efteråret og til vinter gælder det prædatorkontrol. Der arbejdes på at få et samarbejde med lokale jægere med gravsøgende hunde, og i den forbindelse er man klar til at medvirke til, at der nedlægges kunstgrave forskellige steder. Netop prædatorkontrol er et vigtigt redskab i vildtplejen, hvis man vil have mere småvildt på terrænet.

Og så er der lige de nye regler for landbrugsstøtte – CAP 23 -, hvor landmændene skal udtage 4 % af dyrkningsfladen. Det giver nye udfordringer for såvel lodsejeren som for medlemmerne i MJK. Men anvendes ordningen optimalt, vil den med sikkerhed have stor indvirkning på agerlandsfaunaen i almindelighed og agerhønsene i særdeleshed.

Vi vender tilbage med nyt om agerhøneterrænerne om et års tid.

Fakta Om Projekt

Mere Natur I Agerlandet

– Mere Natur i agerlandet er et naturprojekt under Midtjysk Jagthunde Klub, som har til formål at skabe bedre livsbetingelser for agerlandsnaturen i en række områder i Viborg og Skive kommuner til gavn for alle naturbrugere.

– Målet er over en femårig periode at øge mængden og antallet af arter i de udvalgte områder i almindelighed og med særlig fokus på agerhønen.

– Målet er også, at der gennem dette arbejde skabes et langtidsholdbart lokalt samarbejde og medejerskab til naturforbedringer.

– Projektet skal give bedre muligheder for gode træningsture og prøver for klubbens medlemmer.

– skrivende stund (oktober 2022) omfatter projektet otte områder med til sammen mere end 2.500 ha., men enkelte nye områder og større arealer vil komme til i det kommende år.

– Projektet samarbejder med rådgivningsvirksomheder, kommuner, organisationer, herunder SJD, foreninger m.m.

– løbet af projektperioden vil der også blive brugt kræfter og midler på formidling om værdien af landbrugsnatur. Her vil man forsøge at inddrage lokalbefolkningen, skoleklasser m.m.

– Projektet ledes af et biodiversitetsudvalg og en projektleder.