2 minute read
Bretonklubbens FCI Bekkasinprøve
Fredag den 23. september 2022 blev en historisk dag for Dansk Breton Klub, men også generelt for de stående hunde i Danmark. Den første officielle FCI bekkasinprøve, med mulighed for CACIT, blev afholdt ved Ribe.
Prøven var et forsøg, derfor kan CACIT ikke anvendes til at få et championat på markprøve, og det var kun bretoner, der deltog, så det blev en klubmesterskabsprøve på bekkasiner.
Advertisement
Prøven lå fredag, starten på en prøveweekend med kvalitets- og vinderklasse lørdag og Sct. Hubertus søndag.
Idéen til prøven opstod under en lang køretur gennem Sverige, hvor undertegnede og John Madsen fik snakket en del om hunde og prøver.
På det tidspunkt var der ivrig diskussion om kvaliteterne af efterårsprøverne. Frustrerede hundeførere og mindst lige så frustrerede terrængivere og ledere. For få fugle, for dårlig kvalitet på fugle, for dårlige terræner, ja, selv vilde flokke af agerhøns kunne være et problem, da det er svært at blive præmieret på sådanne.
Vi havde i DBK allerede afholdt en skovfugleprøve året før, med stor succes. Med erfaringerne fra denne prøve, lå det i støbeskeen, at der skulle afholdes en mesterskabsprøve på skovsnepper året efter, kun for bretoner og kun på snepper. Med andre ord, så var en prøve på vilde trækfugle ikke en fremmed tanke.
John Madsen har dyrket bekkasinjagten på Værnengene, også sammen med Pernille
Hansen, som har deltaget på bekkasinprøver i Frankrig, hvor disciplinen er udbredt. Kan man holde prøver i Frankrig, kan vi vel også i Danmark?
Tankerne blev forelagt DBKs formand, Poul Valdemar Nielsen, som var noget skeptisk, men var villig til at arbejde videre med idéen. Som med en prøve på skovsnepper, så vil der altid være nogle, der vil fravælge denne prøveform, nok primært fordi deres hund ikke har erfaring med arten.
Hvad bekkasinen angår, så var vi klar over, at nogle ikke ser det som ønskeligt, at deres hund tager stand for bekkasiner. På marker med en del bekkasiner kan det ødelægge flowet i søget, og fejlagtigt så dømmes det af nogle dommere på linie med stand for lærker og andre småfugle. Nogle påstår , at hunden bliver for følsom på fugl?
Idéen om en bekkasinprøve blev drøftet på klubbens generalforsamling, og det blev vedtaget at få stablet en prøve på benene. I januar 2022 blev klubbens første mesterskabsprøve på skovsnepper afholdt på Fanø og i september på bekkasiner ved Ribe.
For at det skal lykkes, så kræver det selvfølgelig, at man har egnede terræner. Bekkasiner er oftest, hvor der er fugtigt, så efter en lang tør periode, med tørre drængrøfter, var det en noget forbeholden terrænleder,
Jacob Poulsen, der bød velkommen til de syv hundeførere, dommer Poul Valdemar Nielsen, tilskuere og fotograf Pernille Hansen, som skulle forevige dagen med sine flotte fotografier.
Hundene afprøves enkeltvis – singlesøg. Man starter med et 15 minutter langt slip og fortsætter tiden ud, uanset om man får en situation med fugl og skud eller ej. Laver hunden en fejl, er prøven slut. Her er fx en fugl trådt op bag hunden diskvalificerende, så det er anderledes fra de kendte markprøver. Går hunden til en præmiering, men har ikke haft chance til fugl, får den et 7 minutters slip, og sker det samme igen kan den få et 3 minutters slip, inden bogen lukkes. På prøven var det vedtaget, at der skulle ”flush rejses”, dvs. føreren bevæger sig op til hunden og i jagtbar afstand, på kommando, får hunden til at springe frem og rejse fuglen. Her kan man på FCI prøver opleve, at man må gå ved siden af hunden, frem og rejse fuglen. På nogle prøver skyder man selv, men denne dag skød dommeren med startpistol.
Det skulle vise sig, at terrænlederens bekymringer ikke holdt stik. Der var tilpas med bekkasiner, de sad spredte og enkeltvis, og de holdt fint. Der var ingen hunde, der ikke havde to chancer eller flere. Således også første ekvipage i aktion, Alan Larsen og Luna, som desværre oplevede de lidt skrappere krav på ét punkt - en bekkasin