
1 minute read
BRETONKLUBBENS FCI BEKKASINPRØVE
lettede bag Luna, og så var de ude. Derefter gik tre par deres 15 minutters slip, alle med stand og skud. Først en af de deltagere der havde taget vejen op fra Tyskland for at deltage, Birthe Schmidt med Rio de la Plaine Marat. Derefter en af de førere, som havde tilmeldt sig alle weekendens tre prøver, Asger Bak med Engbjergvejs Oni, en utrolig alsidig og velgående hund, som når dette læses, garanteret også har fundet en masse snepper på Thy. PVNs Pil med Torben Jacobsen, er ikke den hund, der kommer over mest terræn, men når man er god til at finde de fugle, der er, så kan det føre til et godt resultat.
En anden PVNs fra samme kuld, Perra, med Anders Brodersen, viste til gengæld et meget stort søg og en stand noget fremme i terrænet. Desværre også en prelning, som betød farvel og tak.
Advertisement
Erfaring, vildtfinderevne og alsidighed kendetegner derbyvinder og dansk jagtchampion, Egsgård Tjalfe, med idémanden bag prøven, John Madsen, som fører. Tjalfe går stabilt på marken og slår pludseligt et langt slag ud mod højre. En sjette sans måske, i al fald nagler den en bekkasin derude, går frem på kommando og er rolig i opfløj og skud. Slutter sit 15 minutters slip af med endnu en flot situation, så en præmiering er hjemme.
Sidste deltager, den anden tyske deltager Anne Eissing. Hun har en erfaren bekkasinjæger i Ilvy de la Plaine Marat, men det ville ikke lykkes på dagen. Tog det ikke så tungt, men så frem til nogle jagtdage efter bl.a. bekkasiner, sammen med fotografen Pernille Hansen.
En dag som gik langt over forventningerne, med fire præmieringer ud af syv startende hunde.

Excellent og 1. vinder af prøven blev John Madsen med Egsgård Tjalfe, som fik CAC og CACIT.
Excellent og 2. vinder blev Asger Bak med Engbjergvejs Oni.
Excellent og 3. vinder blev Birthe Schmidt med Rio De La Plaine Marat Trés bon Torben Jacobsen med PVNs Pil.
Bekkasinprøven var et forsøg, som blev en succes i første omgang. Nu skal der så evalueres. Kan det fx udvikles til at blive en åben prøve for alle racer, med mulighed for et championat på bekkasiner, ligesom man kan få championat på skovfugleprøver?
Det er i al fald en mulighed i afprøvningen af vores jagthunde, og nok også et redskab til at se nogle af de dygtige jagthunde og førere, som vi ellers ikke ville få set i det etablerede prøvesystem.
Så kan man vel heller ikke være i tvivl om, at en præmiering på vilde trækfugle er et kvalitetsstempel.
Stor tak til Pernille Hansen - P. Hansen Photography, for de flotte fotos fra prøven. Flere billeder kan ses på Facebooksiden “Bretons på jagt”.