
1 minute read
Årets vildtret
I begyndelsen af november dystede seks af Danmarks førende kokke om at skabe ‘Årets Vildtret 2022’. Vinderen blev tidligere køkkenchef på Fasangården, Anika Madsen, med en vildtret bestående af bl.a. hvinand, gule beder og svampebouillon.
Vinderteamet fra Fasangården blev køkkenchef Anika Madsen, der sammen med assistent Tobias Isaksen og tjener Casper Marrot forvandlede en hvinand til en vild gastronomisk oplevelse i en hæsblæsende og intens kokkekonkurrence.
Advertisement
“Vi kogte fond på skroget, vi confiterede kråserne, vi grillede hjerterne og brugte leveren til en parfait, så vi lykkes med at bruge alt på anden pånær tarmene. Det gjorde os lidt pressede på tid, men vi er glade for, at vi på denne måde kunne ære dyret”, siger Anika Madsen, tidligere køkkenchef på Fasangården, der løb med sejren i Årets Vildtret 2022.
Årets vinderret blev servereret i tre dele; i skål, på tallerken og i kop. I skålen var der ris, biksemad lavet på grillede gule beder tilsat grillede og hakkede andelår. Hertil en sauce på andelever, pyntet med kålskud og små grønkål stegt i confiteret andekråsefedt med en smule glaskål vendt i ingefær. Tallerkenen bestod af andebryst i soyaglace tilsat saltsyltede ribs og syltede blommer samt en sauce på skrog, mens der i koppen var en svampebouillon med smukke skud af citronverbena.

En Veludf Rt
Gastronomisk Vildtret
Vinderretten gjorde stort indtryk på dommerpanelet, bestående af to professionelle madanmeldere og to prisvindende kokke, heriblandt Helle Brønnum Carlsen, madanmelder på restaurantguiden White Guide.
“Anika lavede en enkel, harmonisk og innovativ ret, der stod velafbalanceret og klokkerent. Man kan nemt overstyre på syren, men hendes ret var fejlfri og i et meget klart sprog,” lød det fra Helle Brønnum Carlsen.
Mens kokkene tryllede med vildt og efterårets bedste råvarer over åben ild i de tre timer, som kokkene havde til at imponere dommerne, bød dagen også på forskellige aktiviteter, der fik publikum tættere på gatronomi, natur og jagt.
En Naturlig R Vare
Vildt Gastronomi, der har eksisteret siden 2011, er foreningen bag arrangementet. Foreningens mål er at fremme vildt som spise, det syntes vi på redaktionen er et helt fantastisk initiativ.

Det er vigtigt at der bliver slået nogle slag for at danskerne skal bliver bredre til at spise vildt. Der er i dag stor fokus på at vælge lokale, sæsonbetonede og bæredygtige råvare – så hvorfor får vi ikke mere vildt ind i de danske køkkener? Vildkød må ikke være en råvare som kun den erfarne jæger henter hjem. Hvis vildtet blev allemands spise, så kunne det være der også blev en større forståelse for jagten i Danmark.
Du kan læse mere om foreningen på vildtgastronomi.dk
Lav selv gourmet!
Anikas vinderopskrift findes ved at scanne QR-koden