Bæredygtig global udvikling

smag og produkternes holdbarhed. Det kan man ikke bare opleve med vin, hvor der er stort fokus på den gastronomiske kvalitet, men også på korn, grøntsager, frugt og andre produkter.

Biodynamisk dyrkning er ikke kun for jordens frugtbarhed, det er i høj grad også for ernæringskvaliteten af afgrøderne. Det hænger sammen, og udgangspunktet for den biodynamiske dyrkning er at skabe næringsmidler, der ikke bare mætter, men styrker menneskers evne til at tænke, føle og handle socialt og ansvarligt.

Hvorfor virker biodynamisk så godt?

For år tilbage var spørgsmålet blandt landmænd og andre fagfolk typisk: ja, de biodynamiske principper er sikkert fine, men virker metoderne i praksis? Nu er det spørgsmål besvaret, ikke kun med DOK-forsøgets resultater, men også med mange andre forskningsresultater og ikke mindst de praktiske erfaringer, som landmænd let kan forholde dig til. Nu går spørgsmålene mere på, hvorfor de virker så godt.

Det er straks vanskeligere at svare på. Hele den biodynamiske dyrkning bygger på Rudolf Steiners indsigt i de levende sammenhænge i naturen (i sin største betydning) og i landbruget. De biodynamiske metoder er både konkrete, fysiske (kompostering, aktiverende præparater af kogødning, kiselpulver og 6 forskellige urter, husdyrene, gårdens kredsløb af foder og gødning med mere) og meta-fysiske, dvs. elementer, der ligger omkring, over eller bag det fysiske. Det ligger i betegnelsen bio-dynamisk, livs-kraft. Hvor bio står for biologisk, det fysiske der gror og lever, og hvor dynamisk står for kræfter, energi, rytmer. Lidt ligesom magnetens kræfter får jernstykkerne til at ordne sig i et mønster, sådan former livskræfterne de fysiske stoffer og organismer til det, vi kan opleve med sanserne. Hvis man ikke er alt for snævert naturvidenskabeligt tænkende, er det ikke så vanskelig at forstå. Udfordringen er oftest at sætte ord på, at finde et ’sprog’ for det, der ikke er sansbart. Filosofiske begreber eller religiøse begreber kan være en nøgle, men de kan også være blokerende for nogle. I biodynamikken taler vi om formende livskræfter, om æteriske og astrale kræfter, om elementarvæsners aktiviteter og om, at et landbrug er som en form for organisme, hvor disse kræfter former og regulerer det biologiske liv til en sund helhed. Målet er, at denne landbrugsorganisme udvikler et højere niveau af evner til at regulere sig med indsigt og fornuft, så det bliver en form for landbrugsindividualitet. Begrebet individualitet hører jo mennesket til, og Rudolf Steiner beskriver, at mennesket er en form for forbillede for, hvordan et landbrug, en gård, kan udvikles. Et landbrug kan, ved hjælp af de biodynamiske præparater, opnå en større grad af selvregulering, tilpasningsevne, beslutningsevne, robusthed - og det er egenskaber, der er vigtige menneskelige egenskaber.

Biodynamisk set er en levende, humusrig jord ikke kun vigtigt for bl.a. plantevækst, vandbalance og dyrkningssikkerhed. Det er i lige så høj grad vigtigt for at jorden kan være modtagelig for de formende og styrkende kræfter, der kommer fra kosmos. De biodynamiske præparater ’forstærker’ denne forbindelse, og som har betydning for Jordens fortsatte frugtbarhed og vores mulighed for at få fødevarer, der nærer både krop, sjæl og ånd. Derfor er netop biodynamiske dyrkning nødvendig. Så økologisk er godt, men ikke nok.