J.A.K. - en bevægelse i med tiden

Hvorfor biodynamisk – er økologisk ikke godt nok?

Biodynamisk – regenerativt på flere planer siden 1924.

Af Klaus Loehr-Petersen

Klaus Loehr-Petersen er projektleder i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

Biodynamisk dyrkning er ikke kun for jordens frugtbarhed, det er i høj grad også for ernæringskvaliteten af afgrøderne.

I Foreningen for Biodynamisk Jordbrug er vi ikke meget for at prale, men heller ikke for at være for beskedne. Så når vi får den type spørgsmål, siger vi: ”økologisk er rigtigt godt og et meget vigtigt skridt væk fra de konventionelle landbrugsmetoder”. Og med den vigtige tilføjelse: ”men vi har højere mål for jordens, og hele jordklodens frugtbarhed, og for ernæringskvaliteten af de fødevarer, vi producerer, end de økologiske metoder giver”. Så svaret er helt kort, at vi ikke mener økologisk er nok. Vi dyrker biodynamisk netop fordi det virker ekstra godt, og fordi det bygger på en mere omfattende forståelse for sammenhænge i naturen og landbruget. De biodynamiske præparater er midler til at styrke disse sammenhænge. På stort set alle områder viser forskningen – der vel at mærke ikke kun er lavet af biodynamiske forskere – at de biodynamiske metoder giver mere liv og flere former for liv i jorden. Og at de biodynamiske metoder er ekstra gode til at opbygge jordens kulstofindhold og stabile humusforbindelser. Og styrker planternes rodudvikling, både i areal og dybde, bedre. Og giver mindre udslip af lattergas (der er en kraftig klimagas) fra jorden, både målt pr areal og i forhold til høstudbyttet. Og flere andre positive virkninger.

Bedst i længden

Flere langtidsforsøg, især det meget store DOK-forsøg i Schweiz, der nu har været i gang i over 40 år, er overbevisende. DOK står for bio-Dynamisk, økologisk/Organisk og Konventionelt. Det er verdens længstvarende og mest gennemstuderede forsøg. Der sammenligner man 4 dyrkningssystemer: kunstgødet konventionelt, alm. konventionel (kunstgødning og staldgødning), økologisk (frisk staldgødning) og biodynamisk (komposteret staldgødning og de biodynamiske præparater). Der er 4 gentagelser af alle systemer, og hele forsøget laves i samarbejder med de respektive landbrugsorganisationer, så det er helt opdateret. Der bliver gennemført et stort antal videnskabelige studier hvert år, og resultaterne har været bragt i både Science og Nature foruden i mange andre videnskabelige tidsskrifter. På alle parametre er biodynamisk bedst. Det er ikke mindst interessant, fordi de biodynamiske parceller får mindre gødning end de økologiske, mængdemæssigt. Til gengæld er gødningen komposteret og tilsat de biodynamiske kompostpræparater, så den virker mere aktiverende på den biologiske mangfoldighed i jorden, på humusopbygning og de mange andre forhold i jorden, end den friske staldgødning i større mængde gør. Konklusionen er, at kvaliteten af gødningen er vigtigere end mængden. Og de biodynamiske præparater er netop med til at øge kvaliteten af gødningen.

De praktiske erfaringer er overbevisende

Landmænds praktiske erfaringer fra mange lande viser det tydeligt: jorden bliver bedre til at holde på vand og næringsstoffer, afgrøderne trives bedre under vanskelige vækstforhold, udbyttet bliver mere stabilt over årene og modningen mere jævn. Desuden øger biodynamisk dyrkning den sorttypiske