Elevinddragelse inspirationskatalog

1

TAK TIL: Alle elever, lærere og ledere, som i arbejdsgruppen har været medskabende/ samskabende, ved at sætte mål og rammer for dette materiale og pointere de udfordringer, som skolerne i Hedensted Kommune står overfor i forhold til planlægningen og implementeringen af Folkeskolereformen.

Alle I unge, der har stillet jeres ekspertviden til vores rådighed i form af aktiv og engageret deltagelse i temadage og workshops. Tak for de produkter, I har leveret på disse temadage, og de spørgsmål I har stillet - de har været med til at kvalificere dette inspirationskatalog - givet os elevperspektivet på ”Fremtidens Folkeskole”.

Læs mere om forsidebillederne og den måde, der er blevet arbejdet med workshops og temadage sidst i kataloget.

Hvis I på skolerne har brug for hjælp eller sparring i forhold til inddragelsen af jeres elever, kan I kontakte forfatterne til dette materiale.

Projektmedarbejder Tanja Møgeltoft Vestergaaard tanja.vestergaard@hedensted.dk 2154 6787 Pædagogisk Konsulent Jakob Neergaard Hausted jakob.hausted@hedensted.dk 2941 4226

2

”Da jeg blev bedt om at vælge et billedkort, som bedst beskrev visionen for elevinddragelse i Folkeskolen, tænkte jeg først og fremmest på elevfrigørelse, og valgte dragen som inspiration og symbol.

Dragen er i kontrol med sin egen skæbne.

Den flyver vidt omkring i sin søgen efter skatte - en metafor for viden, og der er ingen, der stopper den på sin færd.

Dragen er et symbol på styrke, intelligens og frihed, og det er sådan elever burde gå frem i deres skolegang: Frihed til at forfølge deres drømme”.

Magnus Kjærgaard, 7.kl Medlem af arbejdsgruppen

3

Forord af Peter Hüttel …………………………….side 3 Hedensted Kommunes undervisnings– og kulturchef skriver om Folkeskolereformen, Hedensted Kommunes ungestrategi og om hvorfor det giver mening og effekt at inddrage eleverne.

Indhold

Hvorfor elevinddragelse …………………………..side 7 Hvilken dannelsesmæssig tradition og hvilken pædagogik indskriver elevinddragelsen sig i. Hvilke nødvendige delkompetencer skal eleverne mestre, og hvad skal der til, for at det - for eleverne - kan betale sig at være med.

Læsevejledning ………………………...…………..side 13 Hvad var idéen og tankerne bag inspirationskataloget og hvilken viden skal kataloget formidle.

Demokratitrappe ………………………………….. side 14 Et værktøj til vurdering af niveau for inddragelse

Hvordan elevinddragelse ………………..…..……side 17 Eleverne - som sparringspartnere og høringsorgan - Grafittivægge, frikvartershøringer og mælkelåg …………………….. side 17 ”Skyd en Selfie” - budskaber om fremtidens skole ………….……….…. side 19 At kortlægge elevernes oplevelse af indflydelse …………………….......side 22 Cultural probes - inspirerende og oplysende respons fra eleverne ………………... ……………...………………….…. side 23 Dialoogle - visuel innovation eller billedstøttet dialog med eleverne …………….………………………..……...……...… side 29 Piktogrammer - en anden måde at arbejde med billedstøttet dialog …………………...………..…………...……….….side 39 Rollespil - en metode, hvor eleverne arbejder med konfliktfyldte problemstillinger og interessekonflikter …………………………..……… side 45

Bagord ………………………………………….…… side 49 Arbejdsprocessen ved elevrådsdagene og i arbejdsgruppen og historien om forsidebillederne.

Litteraturliste …………………………..……….….. side 50 Her finder du en liste med litteratur, som behandler inddragelse af børn og unge - fra teoretiske værker til metodebøgerne og de etiske overvejelser i forbindelse med elevinddragelse.

Bilag …………………………………………….…… side 51

1

Forord

Kære lærere og elever En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen.

Det handler ikke blot om implementeringen af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.

En udvikling, der skal resultere i, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Det er et omfattende krav, der stilles til folkeskolen. Og det betyder, at skolen ikke blot skal levere mere af det samme.

Skoledagen skal nytænkes, så den motiverer alle elever optimalt. Alle har et ansvar for, at omstillingen lykkes, så alle elever bliver så dygtige, som de kan.

Med andre ord er der med reformen sat mål og rammer for en mere varieret skoledag, som udfordrer den enkelte elev fagligt. En Folkeskole, hvor vi får en unik mulighed for at fokusere på det enkelte barns trivsel og læring gennem mange former for undervisning, bevægelse og praktiske aktiviteter.

Hedensted Kommune har et ønske om, at de forandringer i vores børns og unges hverdag, som med folkeskolereformen implementeres OGSÅ i planlægning og gennemførelse afspejler elevernes ønsker, drømme og visioner.

At planlægningen inddrager eleverne og ser eleverne som en ressource med en egenværdi, der kan bidrage til udviklingen og omstillingen.

Denne intention ligger i tråd med Ungestrategien for Hedensted Kommune, at: ”understøtte, indtænke og udvikle ungeindflydelse og medinddragelse”. Altså inddrage børn og unge i videst muligt omfang på alle de områder, hvor det giver mening, ud fra devisen om, at

”Unge er X-perter i at være unge”

2

Statementet kunne omskrives til: ”Elever er Xperter i at være elever”. Som brugere af folkeskolen, så ved eleverne, hvad der giver mening, og hvad der virker på folkeskoleområdet. Samtidig understøtter medinddragelsen elevernes dannelses– og læringsproces og bidrager til troen på egne evner i forhold til at agere samfundets udviklingsdynamo i fremtiden.

Derfor har vi med dette inspirationskatalog forsøgt at samle og konkretisere, hvorledes man ude på de enkelte skoler får sat elevernes idéer og initiativer i spil.

Kataloget kan forhåbentlig være en hjælp til at skabe overblik over nogle af de muligheder der er i forhold til elevinddragelse.

Måske er indholdet for selvfølgeligt - det betyder jo bare, at I i forvejen inddrager og sætter jeres elever i spil. Det eneste, der er at sige til det er: ”Mere af det” det er med til at sikre, at vi gør en god skole endnu bedre. Måske har I ude på skolerne brug for hjælp eller sparring på de idéer, som de ønsker gennemført eller igangsat. Så er der hjælp at hente. På omslaget er der kontaktoplysninger på de personer, som I kan rette henvendelse til, og gør det endelig!

3

”Da jeg blev bedt om at vælge et billedkort, som bedst beskrev visionen for elevinddragelse i Folkeskolen, tænke jeg på en kombination af `pigen med de bare tæer´ og `murstensvæggen under opførelse´.

Her vises et muligt billede af Folkeskolens opgave i forhold til inddragelsen af eleverne, nemlig at: Ting tager tid og sommetider er det de små skridt, der skaber det sikre fundament - grundlaget for fremtiden.

En opgave, der kræver viden, præcision, tid og skal der bygges højt kræves en vis grad af samarbejde”.

Trine Dam Jensen, lærer Medlem af arbejdsgruppen

4

Kan du forestille dig, at skolerne skal hjælpe børn og unge til at blive selvstændige, myndige og ansvarsfulde personer uden at tage dem med på råd og drage dem ind i hverdagens beslutninger, store som små? Kan du forestille dig, at alle beslutninger om skolens rammer - både de pædagogiske, indretningsmæssige og didaktiske, suverænt blev taget af lærerne og ledelsen? Og hvad skal der til for, at børn og unge ”kan være med”?

Hvorfor

At komme til sig selv At komme til sig selv handler for eleven i Folkeskolen både om at være i en proces, en dannelsesproces, og om at blive en slags produkt, en person. Men det handler også om at danne sig og at blive dannet, altså noget de unge gør aktivt, og noget vi andre gør ved dem. Og det er jo netop denne tostrengede dannelsesproces, som varetages i skolen.

Et grundlæggende fænomen for personlighedens udvikling er tillid. Tillid er en tiltro til konkrete personer i ens liv (venner, forældre, pædagoger, lærere) og en tiltro til at verden omkring en som sådan vil én det godt. Den tiltro kan hjælpe de unge til at vove sig ud i nye og måske hidtil uerfarede situationer ved at ”sætte parentes” omkring fx deres usikkerhed, uvidenhed eller manglende evne til at gennemskue, hvad der er gang i. På den måde er tillid en slags forudsætning for engagement. Her tænkes mest på det engagement, der ligger i at være med til at forme sit eget liv og de rammer, det udspiller sig i. Altså at kunne ’være med’ og være medbestemmende.

Den svære balance - at give plads til erfaringer og agere stillads ”Mestring kræver øvelse og øvelse er betinget af, at voksne giver lov – giver unge ansvar!”

Bjarke Stærk Stenvang Medlem af Hedensted Ungeråd

Citatet understreger og italesætter den svære balance, der er mellem at støtte og give slip!

For os, der arbejder pædagogisk, er der et indbygget paradoks eller en udfordring i denne ’kommen til sig selv’: På den ene side skal de unge som endemål kunne klare sig selv og træffe beslutninger, der tager hensyn til såvel dem selv som deres omgivelser. Det kræver frihed for de unge til at boltre og øve sig, lang snor, men også en portion is i maven på os voksne omkring dem. Samtidig må vi tage de unge i hånden, give kort snor, give dem snævre rammer, stilladser at kravle op ad, opdrage på dem, være autoriteter og rollemodeller for dem og insistere på at sætte en dagsorden for dem. Det kan snarere kræve en engels tålmodighed.

5

Altid hensigtsfuld Pædagogisk arbejde har altid en slags dagsorden eller en intention. Punktum. Den gældende og ofte mest overordnede intention for pædagogisk arbejde kan som regel findes i politikker og love. Som lærer på en skole kan man fx finde den overordnede intention med det pædagogiske arbejde med eleverne i folkeskolens formålsparagraf, som indleder hele folkeskoleloven. Formålet med folkeskolen er at danne aktive borgere til det demokratiske samfund; borgere, der er handlekraftige, selvbestemmende og medbestemmende.

Nødvendige delkompetencer For at kunne agere som en sådan demokratisk borger, må man besidde en række nødvendige delkompetencer, som både er faglige, sociale, personlige og metodiske: Man skal kunne skrive og læse, kunne kommunikere og formulere sig, være kreativ, være et socialt væsen og meget mere. Men det er ikke tilstrækkeligt i sig selv: Disse kompetencer fungerer dels i samspil med hinanden og gør én til et ’livsdueligt menneske’, men de fungerer kun optimalt på et grundlag af selvtillid og tillid til fællesskabets muligheder.

Dette psykologiske grundlag, det her fundament af tillid, er altså igen en vigtig faktor, når de unge skal ’ kunne være med’ i et demokratisk samfund.

Her kan skolen som institution have en opgave og funktion som demokratiske ’øvelokaler’, der er medvirkende til at indfri to behov: Dels børnenes og de unges behov for at have medejerskab og ’noget at skulle have sagt’ i forhold til deres hverdag og nærmeste omgivelser og dels det demokratiske samfunds behov for selvstændige, myndige borgere.

På den måde har de erfaringer med inddragelse og medbestemmelse fra skolen (og de andre arenaer, hvor de færdes) altså betydning for, hvilke aktivt deltagende borgere, der kommer ud af systemet i sidste ende. Og næste skridt er, at de unge har betydning for, hvilken type demokrati, der bliver den fremtidige:

Demokrati er noget, der både skal erfares og videreudvikles.

Kan det betale sig at ’være med’?

En forudsætning for, at børn og unge vil ’være med’ og lade sig inddrage, er deres følelse af overhovedet at kunne være med til at gøre en forskel. Følelsen af at have muligheder for at påvirke egne omgivelser må nødvendigvis være til stede. Dertil hører dels en portion viden og dels en portion ’fornemmelse for spillet’ som grundlag for overhovedet at kunne tage stilling til sig selv og sine omgivelser. Når et elevråd eksempelvis ønsker, at der skal være swimmingpool i skolegården, tyder det på en manglende sådan ’feel for the game’. Det har både noget med at få afstemt forventningerne til en selv at gøre, men handler også om realistiske forventninger til ens omgivelser. Det er altså nogle interne kompetencer, der må være til stede for at kunne ’være med’.

6

Benefit må være større end cost Men der hører også en ekstern side til. I den anden ende er det nødvendigt, at de unge bliver mødt med lydhørhed og oplever følelsen af påvirkningsmuligheder. Det vil sige, at de unge har mulighed for at komme til orde og blive hørt. Så når de unge spørger: ”Kan det betale sig at være med”? Må vi voksne være med til at lade det kunne betale sig at ’være med’. Ved en hurtig cost-benefit-analyse fra de unges side må ’benefit’ altså nødvendigvis være større end ’cost’.

Børn og unge er ressourcesvage i forhold til inddragelse Her menes, at ’vi andre’, lærere, pædagoger, forældre osv., omkring de unge må være behjælpelige. Når processen er i gang fungerer den som en positiv spiral: Erfaringer med at ’være med’ og være medbestemmende er motiverende for fortsat at deltage aktivt. Og flere erfaringer giver yderligere indsigt i, hvordan beslutningsprocesser kører, ’feel for the game’.

På den måde bliver de unges ’demokratiske selvtillid’ stivet af. Netop den demokratiske selvtillid mangler for danske skoleeleverne. En empirisk undersøgelse fra 2010 (Bruun 2010 - se litteraturlisten) viste, at danske folkeskoleelever er verdensmestre i forståelse af demokratiske spilleregler og demokratiets væsen, men mangler erfaringer og tillid til, at det kunne betale sig at være med!

Det kan ikke være anderledes…

Det kan ikke være anderledes, end at skolen – os voksne omkring børnene og de unge – må tage dem med på råd og drage dem ind i hverdagens beslutninger, store som små. Det er den voksne, der må lede og tage ansvaret, samtidig med at lytte og inddrage de unge. Det er med andre ord den voksnes opgave at forsøge at placere stjernerne, så de kan nås af de unge.

En pædagogisk grundsætning hedder: Det kan ikke være anderledes, end at det kun kunne være anderledes. Med det menes, at det er den voksnes tunge åg at tænke sig godt om – hele tiden. Stille spørgsmål og sætte spørgsmålstegn ved sin egen praksis: Kan jeg gøre det anderledes og bedre? Inddrager jeg de børn og unge, jeg har med at gøre i hverdagens beslutninger, store som små? Opdrager jeg dem altså til demokrati? På den måde rimer inddragelse og opdragelse (næsten) på hinanden.

Effekterne ved elevinddragelse Og hvad bliver der så på bundlinjen, når vi inddrager børn og unge - skaber det effekt og merværdi? Tilsyneladende JA - en empirisk undersøgelse fra Danske Skoleelever (Elevinddragelse 2012 - se litteraturlisten) konkluderer, at der er en sammenhæng mellem elevinddragelse og henholdsvis elevernes faglighed, samfundsengagement og trivsel. Jo mere du inddrager eleverne, jo mere får de ud af deres skolegang/undervisning. Jo mere du inddrager eleverne, jo mere motiverede vil de blive for at lære noget. Jo mere du inddrager eleverne, jo mere klæder du dem på til at være en del af vores velfærdssamfund. ”Vi har stenene – I slæber dem”.

7

Noter til Refleksion: Hvordan understøtter I jeres elevers dannelsesproces?

Kunne inddragelse i højere grad understøtte dannelsesprocessen?

Hvordan tænker I at elevinddragelsen skal tænkes ind i forhold til planlægningen af næste skoleår - i forhold til udviklingsarbejde etc.?

______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ 8

Noter til ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ 9

Læsevejledning

Hvorfor et inspirationskatalog om elevinddragelse?

Materialet, som du sidder med i hånden, afspejler en del af det udviklingsarbejde om Folkeskolereformen ”en længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisnings og læring”, som har pågået det sidste halve år i Hedensted Kommune.

Materialet er skoleforvaltningens ønske om at sætte fokus på elevinddragelsen i forbindelse med planlægningen og implementeringen af reformen. Samtidig er temaer for dette inspirationskatalog mønstre på den viden, som lærere og eleverne har italesat og nedskrevet ved flere gennemførte workshops. Viden, som de har manglet i forbindelse med at sikre en øget elevindflydelse - med andre ord det udfordrende, det vanskelige, ønsker drømme og visioner for ”Fremtidens Folkeskole”.

Processen med Folkeskolereformen i Hedensted Kommune har betydet, at skolens rammer i sin vante form er blevet ”smidt op i luften”. Der er i løbet af processen blevet tænkt mange nye tanker om skolens formål, mål og rammer.

Kataloget er en metodebog, der har til formål at skabe mulighederne for at du - med afsæt i katalogets tanker og erfaringer - kan udforske processer vedrørende elevinddragelse og give dem den form, der passer bedst til netop de børn og unge, du arbejder med. Håbet er, at du med materialet her, kan finde inspiration til at nytænke arbejdet med elevinddragelse i din egen praksis som lærer eller pædagog.

Forskellige niveauer for inddragelse Kataloget omhandler elevinddragelse på flere forskellige niveauer. Fra inddragelsen, hvor eleverne er sparringpartnere eller informanter - tilkendegiver holdninger. Til inddragelsen, hvor eleverne agerer entreprenører - tilkendegiver idéer og gennemfører disse idéer.

Se næste side, hvor ”Demokratitrappen” beskriver disse forskellige niveauer for inddragelse. ”Demokratitrappen” er et vigtigt værktøj i forhold til at vurdere, hvilken form for inddragelse, der giver mening - i forhold til opgaven, ressourcer og sammenhæng.

Inddragelse skal altid være reel og i en naturlig forlængelse af en proces eller en vision - den må ALDRIG have snært af pseudo!

Hvem er målgruppen Materialet kan bruges til alle elever - fra de yngste til de ældste.

Metoderne, opgaverne og spørgsmålene er ikke faste størrelser, men kan og skal målrettes de enkelte elevers viden og alder, samt den proces der ønskes. Ved at inddrage alle elever i den samme proces, genereres viden, som er særdeles værdifuld og som vi kan bygge videre på, da forskellige aldre kan have forskelligt syn på den samme sag.

10

Demokratitrappen - et værktøj til vurdering af niveau for inddragelse Folkeskolens formål: §1, stk. 3. ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”.

Demokratitrappen er ikke et værktøj, hvor starten er nederste trin og bevægelsen er opad og målet er øverste trin.

Afhængig af opgaven, ressourcer og sammenhæng kan du vurdere, hvilken trin på trappen du vil starte på

Tænk ”AD HOC” - og i korte procesforløb!

Slå aldrig større brød op, end eleverne kan nå at bage og smage det - det betyder meget for eleverne, at sætte et fingeraftryk!

Tip

Hvordan

Tip!

11

Noter til Refleksion: Overvej, hvor på Demokratitrappen dine projekter og tiltag, som inddrager eleverne, befinder sig - er eleverne informanter eller entreprenører?

Er der nogle af projekterne, hvor du gerne så eleverne placeret et andet sted på trappen og hvad skal der gøres, for at sikre dette?

______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ 12

13

Hvordan

Eleverne som sparringpartnere og informanter Når rammerne er sat - eller delvist sat!

Når eleverne inddrages på dette niveau er intentionen at få elevernes tilkendegivelser på et emne, en beslutning eller noget tredje.

Elevernes tilbagemeldinger eller tilkendegivelser vil rette en opmærksomhed på et område, en udfordring eller en videreudvikling, som I måske ikke har været opmærksomme på. Eleverne vil tilkendegive ud fra, hvordan et tiltag vil fungere i deres dagligdag på skolen - en vinkel, der ikke nødvendigvis tænkes ind af voksne.

En sidegevinst er, at eleverne får information om emner og tiltag, der arbejdes med på skolen - en viden de ikke nødvendigvis ville få.

Emnerne kunne være alt fra indretning af en ny legeplads, over byplanlægning til etableringen af arbejdsstationer og forsøg med nye valgfag.

Frikvartershøring - når unge skal involveres En frikvartershøring kan ”styres” af enten en lærer eller elevrådsrepræsentanter, som stiller spørgsmål, signalerer at her foregår der noget, og hjælper med at finde en kuglepen og forklarer, hvad der foregår.

Rammer – tid og sted (2)-3 dage i streg.

Flytte stand rundt på skolen, så man bliver synlig for flere grupper.

Central placering – derigennem også sikre synligheden.

Materialer Plancher – gerne på flytbar tavle Spørgeskemaer – Post-it, tusser, I-pad, bærbare computere med netopkobling Live tilstedeværelser, gerne 2 pers.

Forberedelse Info. til lærere, som videreformidler til eleverne Materialer – info til standen, elevintra og forældreintra

En frikvartershøring kræver, at eleverne er informerede om, at høringen finder sted. Du kan lade det være frivilligt at deltage eller du kan udvælge en gruppe—stor eller lille, som er prikket til at deltage.

14

Andre metoder …...

Den hurtige tilkendegivelse Stil et spørgsmål, skriv om et tiltag - informér eleverne om dette, og bed dem om at tilkendegive, hvad de synes - med mælkelåg, bolde, knapper, farvede sedler eller andet.

Det spændende i denne proces er, at det er gennemskuelig og konkret. Eleverne kan følge udviklingen og se, hvordan de andre elevers forholder sig. Stil rørene et sted på skolen, hvor eleverne helt naturligt kommer forbi.

Den reflekterede tilkendegivelse Post-it sedler eller tavler, store stykker papir , idévægge eller malede flyttekasser og skriveredskaber kan placeres centralt på skolen, hvor eleverne færdes. På samme måde, som den ovenstående metode, stilles enten et spørgsmål, eller der informeres om et tiltag, og der opfordres til, at eleverne skriver eller tegner—tilkendegiver, hvad de synes.

Metoden er mere tidskrævende - eleverne skal dybere i en refleksion over spørgsmålene og skal bruge mere tid i forhold til svar eller tilkendegivelser. Denne metode kræver også en grundigere gennemlæsning og gennemgang af elevernes besvarelser.

15

16

- selfie budskaber om fremtidens skole

”Skyd en selfie”

”I share, therefore I am”

Selfies er blevet et udbredt fænomen indenfor det sidste år.

Med selfies er det muligt at sætte sig selv i spil og via billeder viderebringe et budskab - en holdning eller et synspunkt.

Den enkle måde at viderebringe et budskab, på en facon, som appellerer til børn og unge, gør selfies til en oplagt metode, når I vil sætte jeres elevers holdninger og synspunkter i spil.

Temaet for selfien kunne være:

”Hvis jeg var Undervisningsminister” I stedet for at slå elevernes selfies op på Instagram eller Facebook- hvor der er en masse etiske overvejelser forbundet med anvendelsen, og ikke alle elever er tilmeldt eller har adgang, bruger vi i eksemplet her Padlet - en elektronisk opslagstavle på Skoletube.

Styrken ved Padlet er, at eleverne via deres Uni-Login allerede har adgang. At I som lærere kan moderere eller redigere elevernes selfies inden de slås op, og at I kan vælge grupper i forhold til tilgængelighed.

Se mere på laerit.dk/padlet-pa-skoletube #selfie giver 81.164.308 opslag på Instagram

På de næste sider er en vejledning i opsætning af padlet

Opsætning af Padlet Gå ind på www.skoletube.dk Vælg padlet ikonet Log in med din Uni-Login Tryk på krydset og så er du i gang

Når du har oprettet en væg i padlet, kan du tilpasse indstillingerne.

Tryk på ”tilpas væg”

Nu er der mulighed for at give væggen et navn, vælge bagrund. Det er nu vigtigt at få sat privatlivsindstillingerne så de passer til opgaven

Hvis selfies havde været et almindeligt fænomen tidligere i verdenshistorien………..

17

Til denne idé er der nogle indstillinger, du skal overveje. Hvordan skal man kunne finde væggen?

Den ene mulighed er at den er beskyttet med adgangskode. Så kan alle finde den, men kun se den hvis de kender koden. Ulempen er, at alle der skal ind på siden, skal have koden udleveret. Det giver en del arbejde.

Skjult link, kræver at alle der skal ind på siden skal have linket tilsendt, men alle andre kan ikke se siden eller søge efter den.

Total offentlig alle kan finde og søge efter siden. For at andre skal kunne uploade ting til væggen, skal der i dropdownboxen vælges kan skrive.

For at sikre at der ikke bliver lagt ting på væggen, som ikke er i overensstemmelse med opgaven, skal der krydses af i feltet ud for Moderér opslag, det vil sige at nye opslag skal godkendes af dig som ejer af væggen.

Husk at trykke gem.

Nyt opslag For at lave et nyt opslag, dobbeltklikkes der et tilfældigt sted på væggen. Denne boks kommer frem.

Nu er der mulighed for at tilføje et link, uploade en fil (billede, pdf, o.a.)

18

At kortlægge elevernes oplevelse af indflydelse 19

Her er en anden metode til at arbejde med billeder, som et medie til at formidle et budskab. Denne metode bruger ikke nødvendigvis selfies, og lægger op til en mere beskrivende tilgang til formidlingen. Samtidig har denne metode flere arbejdsspørgsmål og en kameraøvelse, som forbereder eleverne på opgaven. Opgavens ordlyd er ikke specifikt målrettet skolen det kan du vælge at gøre!

20

”Probes er samlinger af opgaver og værktøjer, som har til formål at fremkalde inspirerende og oplysende respons fra folk.

De skaber ikke uddybende og fyldestgørende information om dem, men fragmenterede indikationer om deres liv og

Cultural Probes

M E

Cultural Probes Den avancerede og tidskrævende metode. Cultural Probes er en ny metode til at lave brugerresearch og inddrage brugere i innovationsprocesser

Cultural Probes en metode til at afdække brugernes behov, holdninger og meninger. Det handler grundlæggende om at få eleverne til at sætte ord og billeder på deres oplevelser, og dermed få adgang til information om, hvad der fungerer og det udviklingspotentiale, der eksisterer, og som vil kunne målrettes i forhold til en pædagogisk eller indretningsmæssig indsats.

Metoden består i at sammensætte en taske med opgaver eller redskaber, som gør det muligt for eleverne at beskrive deres oplevelser. Alt efter den kontekst man står i, eller hvilke aspekter man ønsker belyst, kan man variere indholdet af redskaber og spørgsmål. Tasken fungerer som et ekstra øje ind i elevernes liv uden eksternt forstyrrende tilstedeværelse.

I forhold til udvælgelse af egnede metoder er det vigtigt at tage hensyn til, at det er individuelt, i hvilken form og gennem hvilke kommunikationsmedier, eleverne føler sig mest fortrolige med at udtrykke sig. Metoden kan derfor inddeles i følgende tre kategorier: 1. Visuelt/taktilt orienterede 2. Skriftligt orienterede 3. Narrativt orienterede

Kategorien visuelt/taktilt orienterede Nogle unge udtrykker sig bedst gennem billeder og har lettest ved at tale ud fra visuelle optegnelser, eller hvis de har mulighed for at røre ved ting og flytte rundt på ting i løbet af samtalen. Under kategorien ’visuelt/taktilt orienterede’ er et godt redskab - Et kamera eller en mobiltelefon og brugen af collager Collagemetoden handler om at sætte sig med en eller flere unge med en stak blade, ungdomsmagasiner etc. og lave collager sammen med dem og løbende lade samtalen styre af hvilke billeder og motiver, de unge vælger. Pointen er her, som ved de øvrige øvelser, at samtalen roterer omkring et fælles tredje og dermed ikke den direktesamtale med øjenkontakt, fastholdt fokus og hvor tavsheden hurtig bliver pinlig.

Kategorien skriftligt orienterede Andre unge udtrykker sig bedst på skrift eller ved at tegne. De har lettest ved at tale ud fra det, de har tegnet eller skrevet. I kategorien ’skriftligt orienterede’ er et hensigtsmæssigt redskab - en dagbog eller et essay

”Tryghed og motivation ved at anvende metoder, der ligner det unge alligevel gør”!

Kategorien narrativt orienterede Nogle unge udtrykker sig bedst gennem fortællinger (enten aktuelle fra eget liv eller opdigtede fortællinger). Under kategorien ’narrativt orienterede’ er hensigtsmæssige redskaber - Drama/teatersport, Poesi/selvbiografi/fremtidshistorie og/eller personaer Drama og teatersport er en velkendt måde at skabe udtryk og refleksion på i det pædagogiske felt. Disse metoder kan vivarmt anbefale som ’fælles tredje’. Det samme gælder poesi, selvbiografi eller fremtidshistorie, hvor man lader de unge udtrykke sig frit fabulerende omkring dem selv og deres eget liv på en af disse tre måder, eller evt. som en kombination.

Med den tredje metode, personaer, menes det at arbejde med at skabe fiktive personer ud fra typer eller kategorier, som de unge kan identificere. De tre kategorier af unge ’dengse, pop og alternativ’. Se eventuelt også afsnittet om rollespil.

21

Mobile probes - en udvikling af Cultural Probes Mobile probes udnytter, at stort set alle elever i dag har en mobiltelefon, der kan tage billeder, skrive beskeder og optage lyd. Man behøver altså ikke længere nødvendigvis at forberede ”Cultural Probes tasken”, med kamera, postkort, blokke, Post-It og skriveredskaber, for at sætte brugerne i gang med at tage billeder og sende beskeder om, hvor de befinder sig.

Opgaven Send en sms til elevernes mobiltelefoner med opgaver som “tag billeder af X” eller “besvar spørgsmål Y ved at ringe til telefonsvareren” er nok.

Se mere på: http://mindblog.dk/2009/04/27/mobile-probes-det-er-mere-simpelt-end-det-lyder/ #sthash.BjOGuwhP.dpuf Eksempler på opgaver

22

VÆR Obs på Mobile Probes’ 10 bud

23

Noter til Refleksion: Er der nogle af de beskrevne metoder, som DU tĂŚnker kan anvendes pĂĽ din skole .

Hvis ikke, sĂĽ overvej, hvad der skulle til, for at de kunne anvendes?

______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ 24

25

- visuel innovation

Dialoogle

Hvad er Dialoogle?

Dialoogle er en metode, som igangsætter kreative tanker. Det er visuel innovation, eller billedstøttet dialog, at bruge billeder aktivt i forhold til idégenerering, ud fra tanken om, at et billede kan få dig til at sige mere end 1000 ord. Dialoogle er en kreativ metode til at genstarte, forny og kvalificere kommunikation på tomandshånd, i små og større grupper.

Metoden bygger på en serie billedkort med motiver, som fremmer associationer i hjernen, giver tankerne frit løb og gør det let at tænke kreativt, bruge sproget rigere og mere nuanceret og formulere holdninger og ideer mere præcist.

Dialoogle billedkort gør samtalen mere åben, sjov, direkte – og effektiv. Styrken ligger i billedernes evne til at få personer til at udtrykke sig nuanceret og samtidig meget præcist, så værdien af samtalen bliver større.

Brug Dialoogle, når du arbejder med udvikling, visioner og konfliktløsning, f.eks. i forbindelse med skolemobning eller trivsel på skolen. Kun din fantasi sætter grænser for anvendelsen af Dialoogle som dialogværktøj.

Processens tre lag Det kreative lag Ideudvikling – se muligheder og ikke begrænsninger.

Pulsen skal op, og forbindelsen fra hjerne til mund skal være kort—det skal være umiddelbart og ikke reflekteret.

Det innovative lag Værdi - skab faglig nytteværdi.

Hjernen skal strække tankerne - spørg ind til idéerne - få dem udfoldet og udfordret.

Det iværksættende lag Handling - få lyst til at tage ansvar og handle, affødt af den gode idé. Det skal krible i hele kroppen af energi og virkelyst.

Den færdige opgave skal FREMLÆGGES! 26

Det centrale i processen er at finde en god og relevant opgave, som eleverne kan arbejde med.

Målsætningen skal være at gøre en forskel på skolens indretning og rammer med deres faglighed, deres viden, som brugere af skolen.

Lån, køb eller lav selv Du kan låne eller bestille Dialoogle kort via CPU (Center for Pædagogisk Udvikling) Kontakt materialekoordinator på CPU, Carsten Lolck carsten.lolck@hedensted.dk 29163027/; 79755537 Du kan også selv producere dialogkortene - bliv inspireret af kortene ovenover - og husk, at der ikke er en facitliste på, hvordan kortene skal se ud.

27

Kickstart idéerne i plenum Øvelsen gennemføres, hvor der er gulvplads. Den stimulerer både hjerne og krop, og tænder konkurrencegenet og varmer eleverne op til kreativitet og visuel innovation. Elever, der ikke har lyst til at deltage aktivt, får lov til blot at iagttage.

Trin for trin 1. Bed eleverne om at stille sig i en stor cirkel, hvor alle kigger ind mod midten.

2. Med udgangspunkt i opgaven skal eleverne udelukkende tænke idéer.

3. Et tilfældigt Dialoogle-kort (rimeligt stort) smides ind i cirklen. Den første, som får en idé, løber ind i midten og tager billedkortet op og fortæller om sin idé. Herefter tager eleven kortet med ud til sin plads i cirklen.

4. Et nyt kort smides ind, og processen fortsætter, indtil 10-15 billedkort har været i spil.

5. Bagefter skriver alle elever, som har et kort i hånden, deres idé på et Idé-Ark og hæfter det sammen med billedkortet. Har en elev flere kort, skriver eleven flere Idé-Ark, som hæftes på de tilhørende billedkort. Alle kort med Idé-Ark lægges i Idébanken.

6. Nu beder du alle eleverne om at se på billedkortene i Idébanken, og de, som fik en idé, men ikke nåede ind til midten af cirklen eller måske ikke ønskede det, får nu også muligheden for at tilføje deres idéer til kortene. Opstår der yderligere idéer imens, skrives disse også på.

28

Tip

Hvis du mener at kunne udfordre en elev, som står i midten, ved at spørge ind til billedkortet, så eleven strækker sine tanker og folder sin idé endnu mere ud, kan du gøre det. Men det er vigtigt, at eleven ikke skal detaljere sin idé for meget og dermed komme til at begrænse eller skabe tvivl om, hvorvidt idéen er god.

Hele cirklen kan også inddrages i at strække tanker og være med til at uddybe idéen, men præsentationen af idéen skal forblive kort og må ikke blive for detaljeret.

Ved at inddrage cirklen varmes samarbejdet op.

I stedet for at smide kort ind i midten, kan du give et tilfældigt billedkort til en deltager i cirklen, som derefter fortæller om sit første indtryk. Eleven skal have mulighed for at melde pas. Eleven giver billedkortet videre til en anden tilfældig i cirklen, som så byder ind med sit første indtryk eller bygger videre på det første, der er blevet sagt. Kortet lægges herefter i midten, og et nyt kort sættes i spil.

At strække tanker er at anerkende det, der præsenteres, og derudfra folde idéen ud. Man siger f.eks.:”Jaah, og så kan man også……”

- et eksempel på metoden

At Dialoogle

Eleverne som entreprenører.

Når rammerne udfyldes af eleverne.

Kreativt lag – øvelseseksempel

Fælles idégenerering Der skal være en tydelig markering ”sundhedsvej” fra alle lokaler til de steder, hvor man kan være sund på skolen.

Signe

Læreren kan eventuelt spørge ind til elevens udsagn - f.eks.: - Kan du give et eksempel på et sted på skolen, hvor man kan være sund?

- Hvad betyder det at være sund?

- Kan den gule stribe i billeder sige noget mere om din idé?

Idé-a

29

rk

Kreativt lag—øvelseseksempel

Gruppe idégenerering ALLE SKAL HAVE EN SUND MADPAKKE, SÅ MAN BLIVER STÆRK SOM EN LØVE.

Lærke

MOBNING ER USUNDT, MAN SKAL HAVE LOV TIL AT SE ANDERLEDES UD.

Freja

JEG TROR IKKE, PIERCING ER SUNDT!

Alma DER SKAL VÆRE EN PRÆMIE TIL DEN SUNDESTE KLASSE PÅ SKOLEN—DET KUNNE VÆRE EN REJSE ELLER EN LEJRSKOLE

rk Idé-a

__ ____ _ _ _ _ ____ ____ ____ ____ _ _ _ __ ___ ____ _ ____ _ _ _ ____ ____ ____ ____ _ _ _ ___ ____

30

Niklas

Innovativt lag—øvelseseksempel

Få Idéen til at vokse

B - elever flytter sig selv to trin med uret

B B

B A A

A

B

B A

B

A

A

A

A

B

A

B

B A

A A

A: Sofia

B

B B

B: Matias

Vi skal også tænke på Jordens sundhed og begrænse skolens CO2 udledning. Jeg kunne godt tænke mig at lave en konkurrence om, hvem der kan spare mest papir og spare vand, når vi bader efter idræt.

Ja, og øhhhhhh der skal sættes spot på, at man fortsætter med at spare, når konkurrencen er ovre.

Vi kunne finde de usunde ting på skolen og udnævne en ”sundhedsdjævel” hver uge.

Den første ville jeg give romkuglerne i kantinen Præmien kan være en tur i zoologisk have

31

Innovativt lag—øvelseseksempel

Tilføre værdi til idé

Til glæde i lang tid

Til glæde for mange

Til glæde for få

Til glæde i kort tid

Idéen kan komme ud til rigtig mange, hvis vi også kan få den ud på andre skoler i andre byer over de næste 2 måneder.

Helle

KompasArk _______________________ _______________________ _______________________ _______________________ _______________________ _______________________

32

X

Iværksættende lag—øvelseseksempel

Definér roller og ansvar

Vi skal arbejde sammen som et cykelhold og være stærke og udholdende for at få vores idé op at stå og sikre, at den holder. Jeg tror, det bliver sjovt, ligesom jeg synes cykelløb er.

Klaus

Kompentencekontrakt

33

_______________ _______________ _______________ _______________

_______________ _______________ _______________ _______________

_______________ _______________ _______________ _______________

________________ ________________ ________________ ________________

_______________ _______________ _______________ _______________

_______________ _______________ _______________ _______________

Lav kontrakt på alle medlemmer af arbejdsgruppe.

Definér roller og ansvar besvar spørgsmålene: 1. Jeg kan 2. Jeg vil

Iværksættende lag—øvelseseksempel sund skole Iværksættende lag - øvelseseksempel

Definér roller og ansvar Visuel handleplan

1. uge

2. uge

3. uge

Anders Det er vigtigt, at vi husker at spørge skolebestyrelsen om lov til at male sundhedsstier i skolegården.

34

4. uge

35

En anden måde at arbejde med visuel innovation Til de yngre elever - hvor abstraktionsniveauet ikke er så højt, kan der anvendes andre visuelle redskaber. Piktogrammer skal ses som en anden form for dialogkort (Dialoogle-kort) - samtalen med eleverne omkring billederne kan være den samme.

Piktogrammerne her er udvalgt til et oplæg om ”En anderledes Skoledag”. Spørgsmålsrækken startede med spørgsmålet om, hvordan den enkelte elev bedst opnåede læring. Med dette spørgsmål er det muligt at mærke sig ind på elevernes egne forståelser og oplevelser med læringsbegrebet.

Hvis der er signifikante mønstre i de piktogrammer, som eleverne udvælger, vil det give retning for udviklingsarbejdet på skolen.

Hvis et stort antal af elever vælger dette billede, når de skal beskrive, hvordan de lærer bedst, vil det jo per automatik sætte krav til, hvordan læringsrum skal indrettes. Læringsrum, hvor eksempelvis stillezoner indtænkes.

Hent gratis zip-fil med piktogrammer på http://www.kc-hil.dk/produkter/picto -selector-med-symboler-til-billedstottetkommunikation.html eller ”google” ”picto selector”

36

37

38

39

Noter til ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ 40

41

Rollespil, som pædagogisk metode - en begrebsdefinition Rollespil kan inddrages, hvor de lærende skal agere som i en virkelig situation. Navnet rollespil kommer fra det engelske ”role play”. Ordet play betyder både spil og leg. Det er netop kombinationen af spil og leg i simulerede situationer, der gør det muligt at anskue og diskutere temaer og problemstillinger fra helt nye perspektiver, hvor deltagerne kan reflektere og lære på deres egne præmisser.

Rollespil

Rollespil i undervisning kan beskrives som et spilforløb, der udspiller sig i et simuleret rum, hvor deltagerne i en fælles historie ved hjælp af et perspektivskift oplever konflikter, foretager valg og efterfølgende reflekterer selvstændigt og kritisk over deres valg for derefter at benytte den tillærte viden selvstændigt.

Rollespil handler grundlæggende om at opleve kollektive historier, hvor deltagerne, iscenesat som hovedpersoner, indlever sig i konflikter, foretager valg og mærker konsekvenserne. Det er vigtigt, at rollespillet er dramatisk opbygget, og at der er frie valg indenfor historierammen. Disse to forhold giver sammen med spilelementer som konkurrence og fællesskab grundlaget for deltagernes indlevelse, engagement og ansvar for egne valg.

Fordele ved rollespil Rollespil giver mulighed for at simulere en virkelig situation.

Rollespil giver mulighed for at praktisere noget af det, de lærende forinden har arbejdet med.

Konflikter og personlige problemstillinger er mere ufarlige i rollespil – de lærende har derved lettere ved at tale om det.

Rollespil opleves ofte som en sjov og motiverende læringsform.

Rollespil kan virke stimulerende for diskussioner.

Ulemper ved rollespil Hvis et rollespil ikke er velorganiseret og velstruktureret, kan man risikere, at de lærende betragter det som en leg og ikke som en læringsaktivitet.

Et rollespil må planlægges omhyggeligt. Ellers kan man risikere, at de lærende ikke fanger vigtige pointer og dermed ikke får det tilsigtede læringsudbytte.

Det er tidskrævende at tilrettelægge et godt rollespil.

Det kan være svært at finde meningsfulde roller til alle de lærende. Det er ikke optimalt, hvis kun få lærende er aktive deltagere, og resten er henvist til at være tilskuere.

42

Et eksempel—værdimæssigt rollespil med indbygget interessekonflikt - temaer om indhold i folkeskolereformen (rollekort er bagerst i hæftet)

Rollespil

Oplæg Det lille land Kramnad er i dyb krise. Undersøgelser viser, at deres elever på landets skoler lærer for lidt. Ministeren for Børn og Undervisning Antoni Christensen har sendt bud i hele verden efter de bedste ideer til nye undervisningsforløb.

I det fjerne land Eropagnis scorer man højt i internationale tests, og de har mange kreative måder og ideer til at arbejde i skolen. De er bl.a gode til at inddrage eleverne og folk fra omverdenen, kulturinstitutioner, idrætsforeninger og lokale virksomheder.

7 verdensberømte skolegrupper fra Eropagnis er blevet inviteret til Kramnads Ministerie for Børn og Undervisning for at præsentere nye måder at lave undervisning på.

De skal ud fra ministerens temaer beskrive, hvordan undervisningen skal foregå på en skole. De får udleveret et skema, som skal udfyldes, hvor forløbet skal beskrives i detaljer. De bedste ideer vil blive belønnet med guld!

Trin for trin 1. Oplægget læses op for eleverne.

2. Eleverne deles (i vores eksempel i fire grupper) - roller fordeles herefter. Afhængig af hvor mange elever, som er deltagende, kan man undlade en grupper. Det vigtige er, at der er indbygget uenighed i gruppen.

3. Der gives tid til at læse rollerne igennem og udover det, som på kortet er skrevet om ens rolle fylder eleverne selv rollerne ud og giver rolleindehaverne de specifikke karakteristika de mener kan illustrere konflikterne bedst og mest realistisk 4. Spillerunde - ca. 30 minutter, med mulighed for at forlænge dette.

5. Afrunding - de enkelte grupper præsentere rollespillets forløb og eventuelle beslutninger truffet i gruppen eller om gruppen er nået til enighed.

6. Afsluttende diskussion—kunne dreje sig om de forskellige interesser, som er i skolen.

43

Tip!

Det kan være meget vanskeligt for eleverne, at skulle sætte sig ind i en rolle - og spille denne, især hvis den karakter, som man er blevet tildelt, har en helt anden holdning til emnet end eleven selv.

Derfor er det vigtigt at: De lærende er helt indforstået med rollespillets hensigt.

Rollespillets historie skal være troværdig, dvs. være baseret på realistiske personkarakteristikker, handlinger og procedurer.

Alle de lærende er aktivt involveret i rollespillet – enten som aktører eller som publikum. De lærende, der overværer rollespillet skal have forskellige opgaver i relation til rollespillet, f.eks. et særligt fokus på valg af strategier, som skal kommenteres ved den afsluttende refleksion.

At have en afsluttende refleksion og perspektivering, hvor det simulerede stof relateres til den enkelte vha. diskussion og evaluering af egne valg

Bemærkninger De fire temaer i det omtalte rollespil ”Kramnad” - ”Kreative fag”, ”Krop og bevægelse”, ”Kultur” og ”Praktiske fag”, er mønstre fra to fælles elevrådsdage/workshops, hvor elevrødderne arbejdede med at udtænke kreative løsninger til ”Fremtidens Folkeskole”.

På den første workshop brainstormede elevrådene på tværs af skoler og byggede modeller over, hvilke ønsker de har til fremtidens skole. Til deres præsentationer brugte eleverne LEGO build to express, modellervoks og papir- og papaffald. Som indledning lavede eleverne et fælles mind map over ‘den gamle skole’, som fungerede som kontrast til deres nye idéer til Folkeskolen. De fem gruppers præsentationer blev optaget og ligger på www.skoletube.dk under kanalen ”Fremtidens Folkeskole”.

Ved den seneste workshop skulle eleverne, med udgangspunkt i deres præsentationer fra den første workshop, komme frem til konkrete forslag i forhold til undervisningen - det gjorde de gennem rollespilsforløbet, som er vedlagt som bilag. Flere af de deltagende elever sagde, at det både var udfordrende og sjovt.

Overvejelser Når I vælger rollespilsforløbet, kan I overveje, at lave jeres egen seance eller brainstorm med eleverne, hvor de tilkendegiver, hvilke ønsker de har for ”Fremtidens Folkeskole” - det vil gøre rollespillet meget mere nærværende, hvis eleverne kan se egne forslag i forhold til rollespilstemaerne.

I kan overveje, at lave et rollespil, som en performance, skuespil eller happening til en fællessamling. Det vil spare tiden og hvis der afsættes tid til refleksion efterfølgende, får eleverne forhåbentlig det indblik i interessekonflikter, rollespil som pædagogisk metode 44

Noter til Refleksion Overvej, hvordan du vil bruge metoderne - hvordan m책lrettes metoderne den enkelte klasse, 책rgang eller afdeling?

______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ ______________________________________________ 45

Bagord

Historien om forsidebillederne - og om elevrådene og arbejdsgruppen Arbejdet med dette inspirationskatalog har haft forskellige fora.

Elevrådsdagene, hvor elevrådene fra hele kommunen er samlet, er blevet brugt til at brainstorme og arbejde kreativt med ”Fremtidens Folkeskole”. Et arbejde, som afstedkom endnu en dag for elevrådene. Eleverne havde en oplevelse af, at de ikke var kommet i mål med deres arbejde med mål og drømme for folkeskolereformen.

En oplevelse, som vi var lydhøre overfor.

Samtidig med elevrådenes arbejde med Folkeskolereformen, blev en arbejdsgruppe nedsat. En arbejdsgruppe bredt sammensat af skoleledelse, lærere og elever.

Arbejdsgruppens kommissorium var at arbejde konkret med elevinddragelsen ud fra følgende tre områder: Et afsøgende område, et ”hvorfor”?

Et beskrivende område, et ”hvem”?

Et implementerende område, et ”hvordan”?

Inspirationskatalogets indhold afspejler det arbejde, den undren, de spørgsmål og den viden, som elevrådene, elevrådslærerne og arbejdsgruppen formidlede.

Og forsidebillederne…...

På forsiden af dette katalog er indsat de billedkort, som arbejdsgruppen valgte, da de fik stillet den opgave, at vælge det billede, som bedst beskrev visionen for elevinddragelse i Folkeskolen. ”Da jeg blev bedt om at vælge et billedkort, som bedst beskrev visionen for elevinddragelse i Folkeskolen, tænkte jeg på den tilisede bro.

Billedet er historien om elevinddragelsen, der fryser fast grundet de mange led elevernes ønsker skal igennem.

Der skal være succesoplevelser for elevernes inddragelse, men det tager tid at bygge op, men når tingene fungerer — eleverne bliver hørt og inddraget — er eleverne medspillere.

Som elevrådslærer er det vigtigt at være med til at få eleverne inddraget”.

Ebbe Danøe, lærer Medlem af arbejdsgruppen

Elevinddragelse er også et fokus for andre.

DSE - Danske Skole har igangsat en empirisk undersøgelse af effekterne ved elevinddragelse - særligt møntet på elevinddragelsen i undervisningen. Denne undersøgelse skal supplere en tidligere rapport baseret på en kvantitativ analyse - også udarbejdet af DSE. Følg processen på www.elevinddragelse.dk 46

Litteraturliste

Her kan du læse mere - litteraturhenvisninger Litteraturhenvisninger er en broget blandet af litteratur - fra det teoretiske til metodebøgerne, hjemmesiderne og kommunale strategier. Fælles for litteraturen er, at det behandler inddragelse af børn og unge - de konkrete eksempler og de etiske overvejelser i forbindelse med elevinddragelsen.

Andersen (2008) Unge stemmer - det pædagogiske perspektiv på unges engagement.

Ungdomsringen Bruun (2002). Rum for politisk dannelse. DPU Bruun (2010). ICCS 2009, Internationale hovedresultater. DPU Børnerådet (2005). Børnesyn, supplerende rapport til Danmarks 3. periodiske rapport til FN´s Komité om Barnets Rettigheder.

Danske Skolelever (2012). Elevinddragelse—velfærdspotentiale ved øget samproduktion i skolen. Find folderen på Danske Skolelevers hjemmeside www.elevinddragelse.dk Dorf (2005). Gennem demokrati til demokrati. Unge Pædagoger nr. 4-5 Gergen (2005). Virkeligheder og relationer. Dansk Psykologisk Forlag Grube & Østergaard (2008). Betweenagere - et studie af 3.-5. klasses hverdagsliv.

Ungdomsanalyse.nu Gørlich & Katznelson (2001). Verdensborger i Danmark - et projekt om unge efterskoleelevers forestillinger om demokrati. Center for Ungdomsforskning Hattie (2009) Synlig læring - for lærere. Dafolo Jacobsen, Christensen & Jespersen (2003): Mød eleven. Lærerens vej til demokrati i klassen. Hans Reitzels Forlag.

Kampmann (1998). Børneperspektivet og børn som informanter. Børnerådet/Roskilde Universitetscenter Kampmann (2009). Brug Børnekonventionen i hverdagen— artikel i bogen: Retten til frit at udtrykke sine synspunkter - om inddragelse af børn og unge i demokratiet. Børnerådet Kromann-Andersen & Jensen (2009). KIE-modellen - innovativ undervisning i Folkeskolen. Erhvervsskolernes Forlag.

Levinsen & Muusmann (2008). Unge stemmer. Nyt engagement i politik og samfund. Syddansk Universitetsforlag Lindberg & Nyby (2009). Hvordan arbejder Børnerådet med børneinddragelse? - artikel i bogen: Retten til frit at udtrykke sine synspunkter - om inddragelse af børn og unge i demokratiet. Børnerådet Lilleheden (2009): Kan vi være med? Metodebog : Ungeinddragelse i teori og praksis. UNG i Aarhus, Område 12 Nielsen (2010). Den lille bog om metode - sådan undersøger du børnekultur og børns perspektiv. Viasystime Højlund & Gulløv (2006) Feltarbejde blandt børn - metodologi og etik i etnografisk børneforskning. Gyldendalske Boghandel Sveistrup Jantzen & Bach (2003). Demokratiprojekter i børne– og ungdomsorganisationer—erfaringsopsamling på den tematiserede InitiativStøtte 2000-2002. DUF—Dansk Ungdoms Fællesråd VERA - tidsskrift for pædagoger nr. 18, januar 2002 Nye Børnesyn Ungestrategi - Hedensted Kommune (September 2012).

Pjecen kan hentes på nettet http://ungeportal.hedensted.dk/wp-content/uploads/2012/10/Ungestrategi-final.pdf

47

Bilag - rollekort

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Bilag - piktogrammer

11

12