Stedbaseret pædagogik

Gør tanke til handling VIA University College

Stedbaseret pædagogik Tirsdag d. 10. november2015 Grethe Sandholm, Lektor. Master i lærerprocesser.

Via University College Mail: gsa@via.dk

GSA

1

Stedbaseret pædagogik NÆRMILJØET STEDER MAN ALTID GÅR HEN TIL OG DER ER TRADIOTION FOR HVAD MAN LAVER DER KENDE NÆRMILJØET Børn understøtter deres egen udvikling, hvis rum og rummer er der til – f.eks. den bakke barnet bare ikke kan lade være og rulle ned af…

GSA

2

Uderum, udvikling, læring og pædagogisk arbejde • De seneste år er der kommet stærkt fokus på, hvor vigtigt det er, at børn og unges læring også foregår uden for institutionerne. Nogle taler ligefrem om en ”rumlig” vending inden for pædagogikken. Hvad skal man være opmærksom på i forhold til læring og mødet med andre læringsrum?

• den rumlige vending • stedbaseret pædagogik • fleksibel læring • uformelle læringsmiljøer • den matrikelløse institution • børn og natur • pædagogens rolle heri • OSV………………………………..

GSA

3

legesteder og krop ”Vi er altid placeret et sted, eller situeret, i en sammenhæng af omgivelser, som virker på og i vores kroppe. Derved påvirker omgivelserne os, og gennem vores kropslige handlinger påvirker vi igen omgivelserne. Der er tale om en dialektisk proces, en gensidig virkning”. s7

• ”Når man er opvokset i en bestemt kultur, ved man gennem kroppen, hvordan man bør agere ved hhv. en fodboldkamp, en demonstration eller i en kirke. Vi behøver ikke tænke over de regler der findes for hvordan man bør agere – det bliver snarere mere kompliceret, hvis man spekulerer over det”. S9 Fra Arkitektur, krop og læring, Kristian Larsen (red.), Hans Reitzels Forlag, Ibid, GSA

4

Steder og ikke steder • Dan Ringgaard har skrevet bogen Stedsans, hvor han fortæller om vores forhold til og opfattelse af steder og om hvordan stedet har betydning i litteraturen. Han forklarer, at en lokalitet bliver et sted, når den går i forbindelse med mennesker og fortællinger.

Dan Ringgaard, (2010) Stedssans, Århus universitetsforlag

GSA

5

Ikke-steder Ikke-steder er fx. lufthavne, indkøbscentre eller parkeringskældre. Steder uden fortællinger eller historie. De ligger tit i periferien og alt er tilrettelagt funktionelt, så man kan bevæge sig let og hurtigt igennem. Ikke-steder er uniformerede og når man står i dem, så ved man ikke om man er i Århus eller Chicago, Ikke steder understøtter: • det individuelle, • det at kunne bevæge sig frit og gnidningsløst (uden at behøve at indgå i sociale relationer) • Det at være på vej (ikke dvæle i nuet) GSA

6

Rum • Fysiske rum kan bevæge børn, men de kan også begrænse børns fysiske udfoldelse.

• Rum kommunikerer koder og regler og er dermed med til at synliggøre pædagogiske prioriteringer.

• Affordance begrebet betyder at vi bør være bevidste om at rums tilskyndelse til bevægelse handler om de fysiske rammer, individuelle vaner og kulturelle normer.

• De fysiske rammer er ikke altid afgørende for en bevægelsesrig praksis, det kan også være de kulturelle normer der afgør om der skabes et bevægelsesrigt pædagogisk miljø i institutionerne/skolerne osv.

GSA

7

AFFORDANCE - EN TINGS AFFORDANCE GIVER TYDELIGE FINGERPEG OM, HVORDAN TINGEN SKAL ANVENDES… …ELLER GØR DEN…………

VI HAR EN IDÉ OM HVORDAN EN TING SKAL BRUGES – DET HAR BØRNENE IKKE – DE MOSLER BARE PÅ.

VI SKAL BRYDE VORE MØNSTRE OG TÆNKE UD AF BOKSEN, LADE BØRNENE SELV FINDE MENING MED ELEMENTET.

AFFORDANCE ER AFHÆNGIG AF OM DET SES MED BØRNE- ELLER VOKSENBRILLER!

GSA

8

GSA

9

Inviterende, fleksibelt ”landskab” Børn lærer aktivt, de bruger sanserne og bevægelserne til at lære om sig selv, andre og deres omverden Børn er generelt meget fysisk aktive hvis de får lov Børn bevæger sig ”automatisk” meget mere ude end inde Voksne kan bedst klare at børn er vilde og ”larmer” når de er udendørs GSA

10

Den professionelles kropssyn Udgangspunkt i Maurice Merleau Ponty filosofi og syn på kroppen og menneskelig udvikling ” kroppen er grundlaget for at lære –vi er en krop og har den altid med os. Kroppen er vores grundvilkår” ” Det er via kroppen vi erfarer os selv – det er via kroppen vi erfarer verden og andre omkring os”

GSA

11

Kroppen  Kroppen ved noget om sig selv og andre før den tænker det. Derfor smiler vi indforstået til hinanden når vi begynder at bevæge os sammen.

GSA

12

Bevægelsesglæde!!!!!

Det er det vi skal stræbe efter.

GSA

13

Litteratur forslag i forhold til motorik/sanser/kroppen • • • • • • • • • • • • •

A. Jean Ayres: Sanseintegration hos børn.

Bente Pedersen og Anne Brodersen: Teorien bag børns bevægelse Bente Pedersen og Anne Brodersen: Børn og motorik.

Lise Ahlmann: Børn og udvikling.

Käte Akselsen og Børge Koch (red.): Sundhed, udvikling og læring.

Børge Koch: Hvad med motorikken.

Gudrun Gjesing: Krop umulige unger Gudrun Gjesing: Kroppens muligheder og kropumulige unger – i indskoling, fritid og derhjemme, Kroghs Forlag 2004.

Ann-Elisabeth Knudsen & Karin Svennevig Hyldig: Hallo er den hul igennem?

Grethe Sandholm og Hanne Værum Sørensen: Pædagogisk Idræt – en bevægende pædagogik., Forlaget Corposano – december 2009 Tanja Christensen (red.): Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave (Dafolo 2012) Hans Henrik Knoop, 2002. Leg, læring og kreativitet, Hvorfor glade børn lærer mere, Aschehoug Dansk Forlag. 2002.

Grethe Sandholm & Hanne Sørensen, 2006. Vil vi ha’ lærevillige børn, ska’ de ha’ lærevillige voksne. Fra bogen; Sundhed, udvikling og læring, af Akselsen & Koch (red). Billesø & Baltzer.

GSA

14

Fortsat inspiration Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference, Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Kunststyrelsen, 2011, http://kum.dk/servicemenu/publikationer/2011/fysisk-aktivitet-og-laring/ ”Rum der bevæger børn”, Lokale og anlægsfonden 2009 ”Rum og bevægelse, fokus på kroppen og rammernes betydning”, Tidsskriftet Forskning, Børn og Unge, no. 13, 2011 Sandseter, E.B.H. (2010) ”’It tickles in my tummy’: Understanding children’s risk-taking in play through Reversal Theory”. Journal of Early Childhood Research, 8(1), 67-88.

Lise Almann ”Små børn og de voksne”, Christian Ejlers Forlag, 1998 Sandset, E.B.H. og Jens Ole Jensen (red.), med flere: ”Farlig leg”, Systime forlag, 2015

GSA

15

Tak for jeres opmĂŚrksomhed

M.v.h.

Grethe Sandholm.