Nomernes seks farver Farverne på nomernes masker afhænger af, hvilke opgaver de har i Nomerbyen. Der er seks forskellige farver:
Blå: Opfinder-nomerne. De står for alt byggeri og opfinder de maskiner, nomerne skal bruge.
Grøn: Mad-nomerne. De arbejder i marken og samler rødder og frugter. De tilbereder også al den lækre mad, som nomerne får at spise. Violet: Helbreder-nomerne. Er man kommet galt af sted, er det godt at kende en helbreder-nom. Det er også dem, der tager sig af nomeræggene.
Rød: Kriger-nomerne. Nomerskoven er et farefuldt sted. Der er altid brug for de stærke kriger-nomer til at beskytte byen.
Gul: Rytter-nomerne. De gule nomer enten rider eller flyver. De passer på de dyr, der bringer nomerne rundt på eventyr.
Orange: Magi-nomerne. Det er de kloge nomer, der kan magi. De hjælper også prinsesse Zika med råd og vejledning.
& Skrevet og tegnet af
Jan Kjær
www.nomerne.dk
Nomerbyen summer af liv. Alle er i gang med forskellige opgaver. Alle på nær Menza. Han har nemlig fri i dag. Men han keder sig, for ingen af hans venner har tid til at lave noget sammen med ham.
Jeg keeeder mig! Bare jeg var magiker, så ville jeg lave noget sjov magi.
Men Menza kan ikke lave magi, så det eneste, han kan finde på, er at drille. Når nomer keder sig, begynder de nemlig tit at drille. Menza splatter frugter i hovedet på folk, tegner flotte overskæg og fisker kager med en gaffel. Han morer sig pragtfuldt. Lige indtil ...
En af de gamle nomer får fat i ham. “Hvorfor driller du de andre?” brummer han. “Jeg keeeder mig,” jamrer Menza.
“Så er det, fordi der er noget, du har glemt!” siger den gamle. “Hvad har jeg glemt?” hyler Menza, mens hans øre bliver helt rødt. “Det, du har glemt,” siger den gamle og peger ud i skoven, “det kan du finde ude i lysningen.”
Menza skynder sig ud i skoven. Men da han endelig finder lysningen, står der bare en mærkelig sten midt i en rund sandkasse. “Hvad er det for en åndssvag sten?” siger han fornærmet. “Den har jeg da ikke glemt. Det er jo slet ikke min.”
Menza sætter sig på stenen og keder sig straks igen. “Den gamle nom gør grin med mig, bare fordi jeg drillede lidt,” surmuler han. “Hvorfor er der ikke noget sjovt herude?” gaber Menza. “Som et legehus eller sådan noget.”
POFF!
siger det pludselig bag ham. Og op af sandet skyder det vildeste legehus.
“Wow!” skriger Menza og springer op i legehusets udkigstårn.
“Jeg kan næsten se ud over hele skoven. Men jeg ville kunne se endnu længere, hvis der var to kæmpe, høje tårne,” tænker han.
FLuM!
SWUSH!
siger det, da to gigantiske tårne skyder op af sandet.
Menza jubler begejstret og løber indenfor for at se sig omkring.