5 minute read

Special Festival Projects

Next Article
Børne Jazz

Børne Jazz

Milton på Svenska ft. Celso De Almeida (DK/SE/BRA)

Advertisement

9/7, kl. 20:00 � Jazz by the Sea / Kulturhuset Islands Brygge

Den brasilianske sanger, komponist og multiinstrumentalist Milton Nascimento har siden slutningen af 1960’erne været en nærmest konstant inspirationskilde for både hjemlandets musik og for internationale kunstnere som Miles Davis, Pat Metheny, Esperanza Spalding og mange andre. Pianist Steen Rasmussen og den herboende svenske sangerinde Josefine Cronholm har i en årrække været nogle af de fremmeste fortolkere af den særegne brasilianske jazztradition herhjemme. På Jazz by the Sea tager de favntag med den store mester Nascimentos univers – nu på svensk – i selskab med den brasilianske gæstestjerne, trommeslager Celso De Almeida. Almeida er fast navn hos kunstnere som Rosa Passo, Gal Costa, Gilberto Gil, Edu Lobo, Leny Andrade, João Donato samt Raul de Souza og medvirkede i 2017 på Eliane Elias’ Grammy-vindende album, “Dance of Time”. �

DR Big Band & Annisette “Tale of Time” + support: Baryl

30/6, kl. 20:00 � DR Koncerthuset, Koncertsalen

Dansk rocks vilde rose Annisette møder DR Big Band i Koncertsalen som del af Copenhagen Jazz Festival 2023. Oplev en gribende musikalsk rejse gennem sangerindens musikalske verden med musik fra bl.a. albummet ’A Tale of Time’, som Weekendavisens anmelder har beskrevet som ”brillante arrangementer og et helt igennem cool orkester” og en anden anmelder har kaldt ”et musikalsk eventyr, nutidigt og friskt.”. Den store bigband-lyd bliver foldet ud, og alle numre er arrangeret specielt til Annisette og DR Big Band af den Grammy-nominerede danske komponist Peter Jensen, som også er aftenens dirigent – og som i tæt samspil med Annisette samtidig kaster helt nyt lys på et udvalg af de mest intense Savage Rose-klassikere. Den unge kvartet Baryl åbner aftenen. �

“Celebrating Wayne Shorter” GinmanBlachmanDahl ft. Fredrik Lundin

1/7, kl. 20:00 � Jazz by the Sea / Kulturhuset Islands Brygge

Den populære trio GinmanBlachmanDahl er på mange måder en enestående skikkelse på den skandinaviske jazzscene. Til Jazz by the Sea spiller trioen med eneren Fredrik Lundin, som med sin dybe og ekspressivt personlige tone og frie tilgang til komposition blender ind i trioens abstraktioner. Koncerten er en hyldest til den nyligt afdøde mester Wayne Shorter og vil være en fri forholden sig til den skabende musik i øjeblikket - præcis i mesterens ånd. Bag navnet GinmanBlachmanDahl gemmer sig tre af Danmarks største musikalske personligheder – bassist Lennart Ginman, trommeslager Thomas Blachman og pianist Carsten Dahl. Her får de desuden følge af saxofonisten Fredrik Lundin, der har været blandt landets toneangivende saxofonister, fra han som teenager gjorde sit indtog i dansk musik i begyndelsen af 1980’erne. �

Christina von Bülow Kvintet — ‘A Tribute to Horace Parlan’

2/7, kl. 16:00 � Kongens Have

Horace Parlan (1939-2017) var kendt for sit karakteristiske bluesfarvede klaverspil, hvor han på fornem vis vristede et musikalsk særpræg ud af sit fysiske handicap (hans højre hånd var delvis invalideret). I 1957 dukkede han op i New York, hvor han spillede og indspillede med Charles Mingus, Lou Donaldson, Stanley Turrentine, Johnny Griffin, Roland Kirk m.fl.. Han indspillede desuden en række albums i eget navn for Blue Note. I 1972 flyttede han til Danmark, men arbejdede over hele Europa.

Parlan inspirerede, da han var aktiv, masser af danske og udenlandske jazzmusikere med sine kompositioner og sin helt specielle spilleteknik. Til Copenhagen Jazz Festival i Kongens Have vil Christina von Bülows kvintet præsentere et udpluk af Parlans eminente værk med årets Ben Webster Pris-modtager Zier Romme på klaver. �

Line-up: Christina von Bülow (sax), Zier Romme, piano), Pelle von Bülow (guitar), Anders Fjeldsted (bas), Andreas Svendsen (trommer).

Ali Affleck “Wild Women Don’t Have the Blues” — A salute to Bessie Smith and the Blues Queens (SCO)

30/6, kl. 20:00 � Viften

Den prisvindende skotske vokalist Ali Affleck gæster Danmark for første gang med bandet The Gin Mill Genies under årets Copenhagen Jazz Festival. I projektet ”Wild Women Don’t Have the Blues” - A salute to Bessie Smith and the Blues Queens” hylder Affleck de dristige og modige blues- og jazzdronninger, som optrådte i hele USA og startede deres karrierer under forbudstiden i 1920’erne. Affleck er udover at være en fremragende sangerinde også jazzhistoriker med speciale i amerikansk jazz. Denne aften vil hun med sit band af stærke musikere bringe publikum tilbage til 1920’ernes USA med blues og jazz og med historier om samtiden, når hun indtager Viften i Rødovre. �

Hess Is More: Apollonian Blackout

30/6 — 8/7, kl. 19:00 � Teater Sort/Hvid

Det transatlantiske ensemble Hess Is More opfører Apollonian Blackout over ni aftener på Teater Sort/Hvid i forbindelse med årets Copenhagen Jazz Festival. Apollonian Blackout er et konstant udviklende musikalsk live-værk og en totaloplevelse, der forener koncert, installation og performance. Med inspiration fra myter, ritualer og traditioner inviteres deltagerne med på en trancelignende rejse, som udfordrer forholdet mellem musik, musikere og publikum. Lydbilledet er bygget op af en blanding af elektroniske og akustiske lyde. Det er repetitivt; en lille melodistump, der varieres, drejes og sendes i kredsløb. Mens musikken iscenesættes af Hess Is Mores Mikkel Hess, Tue Biering, Christian Friedländer og Dicki Lakha, skabes kostumerne af designer Henrik Vibskov. �

Enten Eller - en uropførelse af Peter Jensen & Stefan Pasborg

1/7, kl. 20:00 � Den Sorte Diamant

“Enten - Eller” er titlen på Søren Kierkegaards værk fra 1843. De to anerkendte danske jazzmusikere, trombonist Peter Jensen og trommeslager Stefan Pasborg tager værket til et nyt niveau og formidler Kirkegaards ord gennem musik – noget som ikke hidtil er blevet forsøgt i større udstrækning. Inspireret af Kierkegaards tekst og hans refleksioner over det trufne valg og de kunstneriske valg, arbejder Jensen og Pasborg i deres eget værk med en dialog mellem det konkrete og det abstrakte med et tydeligt call/ response-tema. Med sig har Peter Jensen og Stefan Pasborg et eminent hold af musikere, som vil fylde den Sorte Diamant med poetiske toner under årets Copenhagen Jazz Festival. �

Per Aage Brandt — In Memoriam

2/7, kl. 19:00 � KoncertKirken

En aften i poesins og musikkens tegn, til minde af Per Aage Brandt, som gik bort alt for tidligt d. 10 november 2021.

Per Aage Brandt debuterede som digter i 1969 med Poesi og skrev siden en lang række digtsamlinger. Hans digte er præget af teoretisk bevidsthed samt musikalitet, ironi og sprogleg som i Fraværsmusik (1986) mfl. Et udvalg af hans digte findes i Poesi i udvalg 2002-1969 (1999).

I 1987 var Per Aage Brandt med til at grundlægge Forfatterskolen sammen med Poul Borum, hvor han siden underviste løbende, og i 2002 blev han tildelt Académie françaises Grand Prix de Philosophie og blev desuden gjort til Officier de l’Ordre des Arts et des Lettres af det franske kulturministerium. Han er desuden blevet tildelt bl.a. Aarestrupmedaljen i 1993 og Otto Gelsted-prisen i 2009 af Det Danske Akademi. �

Line-up: Karsten Vogel & Dødens Garderobe – Jeppe Zeeberg (piano), Nicolai Kaas Claesson (bass), Rune Lohse (drums) + Morten Carlsen (sax), Peter Laugesen (text), Kresten Osgood (drums) + Oplæg ved Carsten Juhl m.fl.

Lost Poems of the Blue Giant — a concert for John Tchicai

4/7, kl. 15:00 � Skuespilhusets foyer

Tag med til hyldest af en af dansk musiks største personligheder, når nogle af landets fremmeste improvisatorer mødes for at fejre saxofonist John Tcichai (1936-2012) og udgivelsen af det længe ventede album “The Blue Giant”. Tchicai blev født i Frankrig med dansk mor og congolesisk far, men rykkede i 1962 til New York, hvor han blev en del af avantgarden med ikoner som Albert Ayler, Archie Shepp, John Coltrane, Sunny Murray og Don Cherry. I ‘65 medvirkede han på Coltranes skelsættende free-album “Ascension” (1966), og pladens frie storformat inspirerede ham til at danne Cadentia Nova Danica ved hjemkomsten til Danmark året efter. I 2006 optrådte Tchicai på Copenhagen Jazz Festival med en ny, ung trio bestående af trommeslager Stefan Pasborg og bassist Jeppe Skovbakke. Koncerten blev optaget, men udkommer først i sin fulde form under titlen “The Blue Giant” i juli i år. Koncerten i Skuespilhuset markerer udgivelsen og Tchicais uomgængelige rolle i moderne dansk musikhistorie – ikke mindst i kraft af samplede bidder af hans stemme og saxofon fra albummet, der bliver en del af koncertens udtryk. �

Line-up: Jeppe Skovbakke (bas), Stefan Pasborg (trommer, percussion og samples), Goran Kajfeš (trompet), Ned Ferm (saxofoner), TS Høeg (saxofoner, pladespillere), Jeppe Zeeberg (tangenter), Kresten Osgood (trommer, percussion).

This article is from: