5 minute read

Selected Venue Highlights

Tord Gustavsen (NO)

2/7, kl. 20:30 � Brorsons Kirke

Advertisement

“This is the chill-out as a state of grace, and it can go as deep as you like. Sublime”. Således lød ordene fra The Independent om den norske stjernepianist Tord Gustavsen. Gustavsen har med ni albums i eget navn på ECM Records etableret sig som en mester i den kontemplative musik, der både er sfærisk og dybt rodfæstet i jazzens muld på samme tid. Nordisk folkemusik og traditionel skandinavisk musik møder jazzen på en måde, der har skabt et stort publikum verden over. Anmelderne har fremhævet det nærmest hymniske i Gustavsens spil, som dermed må siges at gøre sig godt i kirkens rum. Der venter en stor aften, når Brorsons Kirke og Copenhagen Jazz Festival byder på en sjælden dansk koncert med en af nordens helt store musikere, der optræder solo med flygel og elektronik. �

Carsten Dahl Golden Ratio + George Garzone

2/7 + 3/7, kl. 20:00 � Jazzhus Montmartre

Gå ikke glip af det første møde mellem den amerikanske tenorsaxofon-gigant George Garzone og Carsten Dahls nye trio Golden Ratio. Garzone og Dahl er begge uomgængelige skikkelser i jazzens verden og for første gang nogensinde mødes de på scenen i Jazzhus Montmartre under Copenhagen Jazz Festival. De fleste kender Garzone som medstifter af den anerkendte Boston-trio The Fringe, men også fra utallige andre udgivelser med jazzens største - herunder flere danske jazzalbums. Carsten Dahl favner hele klavermusikkens spektrum fra fri improvisation over legendariske trioplader til klassisk musik med Bachs Goldbergvariationer på præpareret klaver. Denne aften er han udover Garzone i selskab sin nye trio Golden Ratio, som tæller bassist Daniel Franck og trommeslager Jakob Høyer. �

Palle Mikkelborg / Jakob Bro / Marilyn Mazur

2/7, kl. 20:00 � Bremen Teater

Tre af dansk musiks helt store profiler – Jakob Bro, Marilyn Mazur og Palle Mikkelborg –gæster Bremen Teater og Copenhagen Jazz Festival 2023 med deres sublime samarbejde. Trioen tager udgangspunkt i Jakob Bros album “Returnings” (ECM, 2018), som også den nu 82-årige Mikkelborg medvirkede på, og som Politiken gav seks ud af seks hjerter under overskriften: “Det er simpelthen ren skønhed.” I løbet af de seneste år har Jakob

Dame Dearest – Jazzsalon med Emma Sehested Høeg

8/7, kl. 20:00 � Bremen Teater

Soundvenue beskriver Emma Sehested Høeg som ”(…) en ny tids superstjerne”. Med den anmelderroste forestilling ”Farvel Til Madonna” og udsolgte koncerter i bl.a. Store VEGA i foråret, er Emma Sehested Høeg ved at iscenesætte sin kunstnerkarriere. Hun skriver, spiller skuespil, synger og komponerer musik, og er kendt fra kunstnerduoen How To Kill A Dog. Multitalentet, som i sin musik leverer bløde rytmer i en blanding af pop, soul og lidenskab, er nu klar i et helt nyt format, når hun inviterer til jazzsalon under Copenhagen Jazz Festival. Flamboyant og forførende fortolker hun jazzklassikere med sit store band af anerkendte musikere og det kan kun blive mageløst, når hun forvandler Bremen Teater til en tilrøget, jazzet natklub for en enkelt aften. �

Bro og Palle Mikkelborg af flere omgange genbesøgt de lyriske stemninger og kompositioner fra “Returnings” med den ukronede percussion-dronning Marilyn Mazur, der blev verdenskendt for sit samarbejde med Miles Davis, Wayne Shorter og Jan Garbarek. Der venter en smuk oplevelse, når de tre topmusikere indtager scenen på Bremen Teater. �

Nikolaj Hess New York Quartet feat. Francois Moutin, Marc Mommaas & Jochen Rueckerts

7/7, kl. 21:00 � Bartof Station

8/7, kl. 16:00 � Enghave Plads 9

Pianist Nikolaj Hess samler med New York Quartet to af sine mest spændende transatlantiske samarbejder i en fantasifuld og virtuos, stærkt groovende superkvartet. Undertonen i musikken er evigt legende og lyttende med en melodisk nerve og medrivende groove og kommunikation. Francois Moutins eminente, rå basspil (sammen med Jochen Rueckerts levende trommer) danner en pulserende klangbund i samtale med Hess og tenorsaxofonist Marc Mommaas’ ekspressive, lyriske udforskninger på en rejse med stemningsfulde ballader, hypnotisk swing og filmiske lydflader. Musikken er Hess’ prisvindende kompositioner blandet med besøg fra Ellington, Monk og andre jazzklassikere – amerikansk/europæisk jazz af høj klasse. �

Ngánga

4/7, 14:00 � Bartof Station

5/7, 14:00 � Designmuseum Danmark

Ordet Ngánga kommer fra Bantú-folket i Vestafrika og betyder en form for musiker og healer. Det er netop dét, gruppen Ngánga kan – spille musik, der har en healende effekt. Musik der har rødder i den afrocubanske folklore-tradition, som alle gruppens medlemmer er dybt inspirerede af. Udover deres kærlighed til folkloren har de alle fire baggrund i andre stilarter som latin, jazz, pop og rock. Gruppens kraftfulde udtryk er melodisk og polyrytmisk i en blanding af egne kompositioner og traditionelle afrocubanske sange og rytmer. �

Line-up: Raisa Castro (sang og percussion), Sophia Castro (sang og percussion), Cecilia Castro (sang og percussion), Yasser Pino (bas, guitar og sang), Rune Harder Olesen (percussion og sang), Alain Apaloo (guitar og sang).

Jakob Dinesen / Anders Christensen / Laust Sonne

1/7, 20:00 � Garnisonskirken

2/7, 17:00 � Palæ Bar

Saxofonist Jakob Dinesen og bassist Anders ”AC” Christensen samarbejdede allerede i 90’erne i det legendariske fusionsorkester ”Once Around The Park “og har siden haft internationale hyperaktive karrierer i toppen af jazz, pop, rock, afro and beyond. Nu har de de seneste år fundet sammen med trommeslager, sanger og multiinstrumentalist Laust Sonne, der er kendt for sine innovative popudgivelser og som trommeslager i Danmarks største rockband, D-A-D.Trekløveret spiller energiske originaler og musik fra traditionen med åbent sind og stor kærlighed. I april 2021 udgav trioen albummet “Blessings” på April Records. �

Caja Negra (ES/FR/DK)

30/6, kl. 20:00 � Den Sorte Diamant

Caja Negra - den sorte boks – refererer til den traditionelle tromme, som sammen med den dramatiske sang og dans er kernen i den spanske flamenco-musiks udtryk. En af Frankrigs førende komponister og saxofonister, Pierre Bertrand, har ladet sig inspirere af netop denne tromme og har komponeret og arrangeret værket af samme navn - Caja Negra. I forbindelse med årets Copenhagen Jazz Festival kommer Bertrand til København for at opføre værket for første gang i samspil med Copenhagen Jazz Orchestra, som i en årrække har været toneangivende med sin fleksible og kammermusikalske varme bigband lyd. Med sig har han et sprudlende hold af musikere, der kender både jazzens og flamencoens DNA indefra, og som bl.a. tæller den fantastiske sanger Paloma Pradal, der sidste år gav en mageløs koncert på Den Sorte Diamant. �

Rudy Smith Quartet

4/7, 19:00 � Jazzcup

6/7, 17:30 � Maven

I 40 år har den musikalske legende, olietøndespiller Rudy Smith, boet i Danmark. Han er pionéren, som i 1960’erne gjorde olietønder til et jazzinstrument. Smiths virtuose, følsomme og originale spillestil er inspireret af så forskellige kilder som vibrafonisten Milt Jackson, J.S. Bach og John Coltrane. Under årets jazzfestival kan man opleve Smith i samspil med hans egen kvartet, som siden 1983 har bestået af pianist Ole Matthiessen, bassist Henrik Dhyrbye og trommeslager Ole Streenberg. Gruppen har bl.a. turneret og spillet i Sverige, Storbritannien, Tyskland, Holland, Schweiz, Rusland, Sydamerika, Trinidad, Barbados og Antigua. �

Kaisa’s Machine (US)

5/7, 20:00 � Søhesten

6/7, 19:00 � Musikhuset København

Kaisa’s Machine blev dannet i 2015 af den prisvindende, finske New Yorker-bassist Kaisa Mäensivu, og har siden optrådt på mange prestigefyldte spillesteder og festivaler, herunder Ronnie Scott’s i London, Smalls Jazz Club i New York og Pori Jazz Festival i Finland.

Mäensivus kompositioner er hendes vision for nutidens jazz – musikken er til tider hoppende og groovy, andre gange eftertænksom og underfundig. Bandets andet album, “Taking Shape”, blev indspillet i New York, og foruden bandet her har Kaisa Mäensivu optrådt med internationale sværvægtere som Kurt Rosenwinkel, Seamus Blake, Dave Kikoski og mange andre. �

Line-up: Andreas Toftemark (sax), Eden Ladin (pno), Kaisa Mäensivu (bass), Joe Peri (dr).

Snorre Kirk European Quartet (DK/UK)

1/7, kl. 20:00 � Bremen Teater

Med et stjernespækket orkester bestående af personlige og karakteristiske solister, og med et originalt repertoire hvor spilleglæde, nærvær og ikke mindst swing er i højsædet, har trommeslageren og komponisten Snorre Kirk på rekordtid formået at gøre sit orkester til et af de mest efterspurgte i både ind- og udland. Han har syv anmelderroste album i bagagen og har spillet koncerter på verdens førende jazzfestivaler. Nu kommer Snorre Kirk European Quartet til Copenhagen Jazz Festival for første gang og spiller Bremen Teater op med klassisk jazz anno 2023. Kvartetten består udover Snorre Kirk af den italiensk-amerikanske altsaxofonist og klarinettist Giacomo Smith, den britiske pianist Joe Webb og den danske bassist Anders Fjeldsted. �

This article is from: