7 minute read

det kgl. teater x cphjazz

� Skuespilhusets foyer

1/7 Anna Roemer “Azure”

Advertisement

2/7 Crush String Collective

3/7 Elin Forkelid Plays For Trane

4/7 “Lost Poems of The Blue Giant” — a concert for John Tchicai

5/7 The North: The Music of Kenny Wheeler feat. Norma Winstone

6/7 Joëlle Leandre, Kresten Osgood og Lotte Anker Trio

7/7 Frk. Jacobsen

8/7 Marcela Lucatelli Trio

9/7 Maria Faust — Mass of Mary

Alle koncerter starter kl. 15:00

Adresse: Sankt Annæ Plads 36

Two Wheeler feat. TS Høeg

7/7, kl. 15:00 � Gaarden & Gaden

Der er lagt op til et improvisatorisk generationsmøde af de helt store, når freejazzveteran, saxofonist og forfatter TS Høeg mødes med den unge impro-duo Two Wheeler. Duoen beskæftiger sig med improvisation og består af de unge musikere Johannes Jacobsen og Isak Schiødt på henholdsvis trommer og saxofon. Begge kendes også fra henholdsvis indierock-bandet Kindsight og jazz/rock-bandet Nausia. Two Wheelers udtryk varierer fra repetitiv langstrakt udvikling til eksplosive støjudbrud. Two Wheeler feat. TS Høeg bliver et fantastisk møde mellem generationer i en levende improvisatorisk blanding af stilarter som bl.a. rock og freejazz. �

Karin Johanssons ORD (SE)

7/7, 19:00 � KoncertKirken

Den svenske digter Tomas Tranströmers poesi er udgangspunktet, når pianist og komponist Karin Johansson indtager KoncertKirken under sommerens jazzfestival. Publikum kan se frem til Karin Johanssons værker i grænselandet mellem komposition og improvisation med tekster af Tomas Tranströmer, sangerinde Jenny Willén og Johansson selv.

Projektet tog i 2019 på en omfattende turné i Tyskland med tekster på svensk, tysk og engelsk. Debutalbummet “Hemligheter på vägen” (Havtorn Records) udkom på World Poetry Day, den 21. marts 2022. �

Line-up: Karin Johansson (pno), Jenny Willén (vox), Niclas Rydh (trb), Gunnel Samuelsson (sax, cl), Hasse Westling (bass).

Toxværd Trio — Toxværd/Zeeberg/Mofjell (DK/NO)

4/7, kl. 21:30 � 5e / ILK

Altsaxofonist Laura Toxværd er uden tvivl en af landets allerstærkeste kunstnere i krydsfeltet mellem komposition og improvisation. Som komponist er hun særligt kendt for sin grafiske notation og særegne tilgang, der er blevet beskrevet som “geometrisk post-jazz”. Toxværd har de seneste år kunne høres i et væld af konstellationer og udgivet flere album i eget navn. Under Copenhagen Jazz Festival 2023 kan publikum opleve hende i en stærk trio, flankeret af pianist Jeppe Zeeberg (Dødens Garderobe, Horse Orchestra, Kresten Osgood Kvintet m.fl.) og den norske bassist Ole Mofjell (Heaven, Brute Force m.fl.). �

Okabe/Hano/Gammelgaard/Berg (JP/DK)

2/7, 21:00 � Mellemrummet

I denne dobbeltduo mødes to unge danske impromusikere med to rutinerede japanske ditto i et sydende og dynamisk udtryk, der forener den japanske og den europæiske improtradition. Haruhiko Okabe (f. 1961) er en japansk improvisationsmusiker, som trakterer både tenorsaxofon og det traditionelle japanske blæseinstrument hichiriki. Trommeslager Shoji Hano (f. 1955), som efter at have dyrket den amerikanske jazztradition og europæisk fri improvisation, har specialiseret sig i solotrommespil med inspiration fra den japanske træningsfrom Shintaido. Det danske islæt udgøres af Johannes Gammelgaard (f. 1992) – saxofonist og komponist bosat i Stockholm – samt Johannes Berg (f. 1991), som er en alsidig og bredspektret trommeslager, aktiv på den danske jazz- og improvisationsscene. �

Asger Thomsens Rhizom (INT)

3/7, kl. 19:00 � KoncertKirken

Den danske kontrabassist og komponist Asger Thomsen skrev i 2022 værket “Rhizom” særligt til den københavnske festival for eksperimenterende musik og kunst, MINU. Nu står han klar til at præsentere værket i en opdateret version på sommerens jazzfestival. Cykliske strukturer fletter sig sammen i en interaktiv strøm som tandhjul bag lydlige udforskninger for pludselig at blive afbrudt af støj – ”Rhizon” er et langværk for syv improviserende musikere, som afsøger forholdet mellem total frihed og konstruerede forløb. Værket bliver fremført af en række europæiske musikere, som mest af alt befinder sig i den improtunge ende af spektret. �

Line-up: Sture Ericson (træbl), Michaela Turcerova (træbl), Mika Persdotter (viola), Simon Toldam (keys), Håkon Berre (perc), Szymon Gasiorek (perc), Asger Thomsen (bass).

Jacob Anderskov “EMERALD”

3/7, kl. 23:00 � 5e / ILK

5/7, kl. 22:00 � KoncertKirken

Den danske pianist, komponist og underviser Jacob Anderskov har været en af de helt toneangivende skikkelser på den avantgardistiske del af den danske jazzscene, siden han i 2001 debuterede med sin trio på albummet “Scraggly Music”. Anderskov har trådt sin egen sti, ofte i kraft af kombinationen af jazz og klassiske instrumenter. “EMERALD” er titlen på Jacob Anderskovs seneste studieudgivelse, hvor lys, skygge og dyb-mørke farvekombinationer veksler ubesværet i lydbilledet. Med sig har han en håndfuld stærke profiler fra det danske musikland som Lotte Anker og Henriette Groth. �

Line-up: Lotte Anker (sax), Anders Banke (cl, fl), Henriette Groth (cl, viola), Jacob Anderskov (pno), Nils Davidsen (bass, cello), Peter Bruun (dr).

Calum Builder’s Murmuration (INT)

5/7, kl. 22:00 � KoncertKirken

Projektet “Murmuration” viser den herboende australske saxofonist og komponist Calum Builder i samspil med nogle af Københavns mest spændende yngre musikere. De otte musikere bevæger sig som et samlet hele – en musikalsk fugleflok, der både kan udvide sig og snøre sig sammen på et øjeblik. Instrumenteringen dækker både jazzens saxofoner og trompeter og mere kammermusikalske greb som dybtstemte messingblæsere og strygere. “Murmuration” er inspireret af Builders tilbagevendende drømme om sit liv i Australien – fra fuglenes solformørkende flugt til havenes hvirvlende naturkraft. �

Line-up: Calum Builder (sax), Miguel Crozzoli (sax), Carolyn Goodwin (cl), Sara Bulili (bn), Erik Kimestad (trp), Håkon Guttormsen (trp), Kristian Tangvik (tuba), Jan Kadereit (dr, perc).

OKTO Ensemble (UK/DK)

4/7, kl. 21:00 � Flere Fugle

Dobbelt kontrabas, dobbelt klaver, horn og stemmer, maleriske trommer – alle disse instrumenter af klange og rytmer udgør armene i det store OKTO Ensemble, som samler samtlige medlemmer af musikkollektivet OKTOsounds i ét orkester. Sammenhold og enhed er nøgleordene i et udtryk, der både er skrøbeligt og søgende, frembrusende og medrivende i et virvar af undervandsstrømme. Koncerten bliver optaget med henblik på senere udgivelse. �

Line-up: Jacob Mundt (bass), Lukas Loeb (bass), Olga Ottilia Denward (vox), Isak Schiødt (sax), Jeff Zake Wagner (gtr), Frederik Vuust (pno), Oliver Skou-Due (pno), Laurits Schmidt (dr).

TRIP: Turcerová/Asheim /Toldam (SK/NO/DK)

1/7, kl. 21:00 � Christianshavns Beboerhus

Den herboende slovakiske saxofonist og komponist

Michaela Turcerová (ALAWARI, CRRNT Collective m.fl.), som er godt i gang med sit indtog på den internationale og ikke mindst danske scene, er den ene tredjedel af impro-trioen TRIP med fællerne, pianist Simon Toldam og trommeslager Ivar Myrset Asheim. Sammen er de inspireret af visuelle kunstformer i et udtryk, der ofte minder om et spindelvæv af sammenfiltrede stemmer – en slags avanceret musikalsk geometri. �

Line-up: Michaela Turcerová (sax), Simon Toldam (pno), Ivar Myrset Asheim (dr).

Vincent Ruiz Trio (CH/DK)

3/7, kl. 22:00 � KoncertKirken

Den herboende schweiziske bassist og komponist Vincent Ruiz præsenterer en række værker tiltænkt et ikke-hierarkisk trioformat. Kompositionerne kredser om resonans, gentagelser og brugen af både finkornet og hvid støj. Musikken udspringer af freejazz-tradition og minimalisme i et kontinuerligt strømmende udtryk, der udvisker grænserne mellem komposition og improvisation. Med sig har han pianist Rasmus Kjær (Under Byen, Kresten Osgood m.fl.) og trommeslager Anders Vestergaard (Yes Deer, Boujeloud, Girls In Airports m.fl). �

Line-up: Vincent Ruiz (bass), Rasmus Kjær (pno), Anders Vestergaard (dr).

Maria Faust

4/7, kl. 21:00 � Huset, Xenon — Maria Faust: “MOnuMENT” + Erna

7/7, kl. 20:30 � KoncertKirken — Maria Faust ORGAN

9/7, kl. 15:00 � Skuespilhusets foyer — Maria Faust “Mass of Mary”

Den herboende estiske komponist og saxofonist Maria Faust er blandt de fremmeste navne på den danske eksperimentalscene og har modtaget en lang række priser for sit foreløbige virke – heriblandt fem DMA’er, en Estonian Music Award og en hæderspris fra sangskrivernes brancheorganisation DJBFA. På årets Copenhagen Jazz Festival præsenterer hun sit storslåede og stærkt vedkommende værk “Mass of Mary”, som blev nomineret til Carl Prisen i år — en kirkemusikalsk messe for kor og hornensemble, helliget ofre for vold og misbrug i hjemmet. Messen er skrevet til det fremragende, prisvindende estiske kammerkor Collegium Musicale og et mindre hornensemble, hvor hun selv spiller med. Det hele dirigeres af landsmanden Endrik Üksvärav. Maria Faust kan desuden opleves med to andre projekter under Copenhagen Jazz Festival 2023. �

Michiyo Yagi (JP)

4/7, 20:00 � Sankt Markus Kirke — Johanna Sulkunen x Michiyo Yagi (FI/JP)

5/7, 23:00 � ILK/5e — Lotte Anker & Michiyo Yagi (DK/JP)

6/7, 19:00 � KoncertKirken — Johanna Sulkunen & Michiyo Yagi (FI/JP)

8/7, 19:00 � KLEIN - Karens Minde Kulturhus — Johanna Sulkunen “Terra” feat. Michiyo Yagi (FI/JP)

Michiyo Yagi er klassisk trænet på det store japanske strengeinstrument, koto, og fandt for alvor sit fodfæste under et ophold i New York i start 90’erne, hvor introduktionen til John Zorn, John Cage, og den lokale støjrock og freejazz-scene satte sig i hende. Besøget skabte fundament for, hvad der skulle blive en af japans mest internationalt eftertragtede improvisatorer inden for det eksperimenterende felt, og hun har siden arbejdet med ikoner som Peter Brötzmann, Keiji Haino, Otomo Yoshihide, Fred Frith, Paal Nilssen-Love, Steven Wilson m.fl. Under Copenhagen Jazz Festival kan Yagi opleves i tre forskellige konstellationer over fire koncerter – med herboende finske Johanna Sulkunen og opførelsen af hendes storværk “Terra”, med Sulkunen i duoformat og med den ikoniske saxofonist Lotte Anker. �

Granada Improfest

2–4/7, kl. 20:00 � Metronomen

Over tre aftener indtager den nye, tværkunstneriske Granada Improfest spillestedet Metronomen. Improfesten finder sted i Granada i september og bliver arrangeret tværs over landegrænser mellem København og den spanske by. Festivalpublikummet i København kan se frem til at opleve både kunstnere, der deltager i koncertbegivenheden til september og en række kuraterede nordiske tilføjelser som Laura Zöschg, svenske Mumriq, The Monday Band, Maria Dybbroe, Beatriz Gijón Gijón, Antti Lähdesmäki m.fl. �

Lucia Cadotsch

“Speak Low II” (CH/SE/DE)

5/7, kl. 20:30 � KoncertKirken

Med trioen Speak Low har den Berlin-bosatte schweiziske vokalist Lucia Cadotsch for alvor markeret sig på den progressive del af den europæiske musikscene. Gruppen blev kåret blandt Downbeats bedste albums i 2017, mens Cadotsch vandt en tysk Echo Jazz Award for “Vocalist of the Year”. Trioen tager fortidens musik under hårdfør, men kærlig behandling i et næsten retro-futuristisk udtryk, der både trækker på freejazz og klassisk sampling-kultur. Til koncerten på årets jazzfestival kan publikum regne med et repertoire, der når så vidt omkring som Brian Eno, Rickie Lee Jones, Luciano Berio, Tony Williams med flere. �

Line-up: Lucia Cadotsch (vox), Otis Sandsjö (sax), Petter Eldh (bass).

This article is from: