VANDRINGER I ET HUS
Klostermølle - Fortællinger i tid og sted ved Gudenåen
Af: Jens Buch Johansen
VANDRINGER I ET HUS
Klostermølle - Fortællinger i tid og sted ved Gudenåen Af: Jens Buch Johansen Arkitektskolen Aarhus - Studienr: 2012175 Studio 2A - Afgang efterår 2017 Vejleder: Anders Gammelgaard Nielsen
Hvor Gudenåen møder Mossø for foden af Søhøjlandets bakker, der ligger Klostermølle og Danmarks længste træhus. Gennem mine ti år som bestyrelsesmedlem i Natur & Ungdom, er jeg kommet jævlingt på Klostermølle, hvor foreningen har sekretariat. Derfor har jeg opnået et indgående kendskab til stedet og dets foreningsliv. Jeg er ligesom så mange andre blevet utroligt glad for "Møllen", men samtidigt har jeg også altid følt, at stedet har et uforløst potentiale. Gennem en række analyser beskriver denne opgave de problemstillinger og potentialer, som er tilstede ved Klostermølle. Med afsæt i disse analyser fremsættes en strategi for transformationen af Klostermølle og i særdeleshed af papirtørreladen; Danmarks længste træhus. - Jens Buch Johansen, stud.arch. maa
Jens Buch Johansen ■ 7
INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND
LANDSKAB & BEVÆGELSE
PAPIRTØRRELADEN
Indholdsfortegnelse 7 problemformulering 12 metode & teori : på vej mod en transformationsstrategi
16
langs Gudenåen : vandets fortælling
24
landskabets fortælling
30
Spor i landskabet : Fabrikkens fortælling
36
fabrikken & forpagtergården
45
papirtørreladens fortælling
52
papirtørreladens bestanddele
64
facaden 67 konstruktionen 70 papirklemmerne 75
NEDSLAG
FORMALIA
transformationsstrategi : vertkal vandring
80
nedslag: facaden
84
Nedslag: konstruktionen
86
Nedslag: Papiret & klemmerne
88
Videre arbejde & perspektiver
90
kildefortegnelse 93 Kontaktoplysninger 95
Vandringer i et Hus ■ 8
Papirtørreladen ved Klostermølle er med sine ca. 95 meter, Danmarks længste træbygning.
Jens Buch Johansen ■ 9
FORTSÆTTER PÅ NÆSTE SIDE >
Vandringer i et Hus ■ 10
Bygningen er ca. 9,5 meter høj og er dermed næsten 10 gange så lang som den er høj.
Jens Buch Johansen â– 11
Vandringer i et Hus ■ 12
PROBLEMFORMULERING "Klostermølle ligger i et markant geografisk skel og den særegne landskabelige placering mellem sø, å og de markante bakkedannelser er styrende for oplevelsen af området." 2 SAVE - Kortlægning og registrering af bevaringsværdier.
V
andringer i et hus omhandler
Navnet Klostermølle stammer fra
transformationen af papir-
Voer Kloster som blev etableret på
tørreladen ved Klostermølle.
stedet omkring år 1150. På omtrent
Målet er at udvikle en strategi, som
samme tid omlagde benediktiner
med udgangspunkt i bevægelsen
munkene Gudenåen og udgravede
gennem området og tørreladen,
den 1,5 km lange Klosterkanal, som
gør stedet mere publikumsvenligt,
drivkraft for en kornmølle. Efter
og styrker formidlingen af kultur-
reformationen forsvandt klosteret,
landskabets komplekse historie.
men møllen forblev aktiv.
At forløse Klostermølles potentiale som et knudepunkt for vandrende, kanoroere og turister på deres vej gennem Søhøjlandet.
Det er denne kanal som har været drivkraften bag områdets udvikling lige siden.
Kilde: Frame fra video - oplevgudenaa.dk/udgivelser/beskrivelseraf-gudenaaens-vaerdier-og-oplevgudenaa-tiltag/gudenaafilmen/
Jens Buch Johansen ■ 13
I 1872 begyndte man, at bruge vandets kraft til
Udfordringen er bare at man ikke intuitivt forstår,
man som besøgende får en oplevelse af, at være
at drive et træsliberi, som senere udviklede sig
at den er et fortidsminde på samme måde, som
kommet til et offentligt sted, før man når ned til
til industriel produktion af pap. Klosterkanalen
man havde gjort hvis der lå en murstensruin. Fra
papirtørreladen, som er projektets hovedfokus.
drev industrien på Klostermølle helt frem til sid
tiden efter reformationen er det mest markante
ste halvdel af det 20. århundrede, hvor en brand
levn stuehuset f ra sidst i det 18. århundrede.
ødelagde det meste af fabriksanlægget. 1
Det fungerer i dag som embedsbolig for skov-
Siden branden er der blevet gjort en kontinuerlig indsats for, at åbne det f redede område for
løberen, og er det første man møder når man ankommer fra parkeringspladsen. 2
omverdenen, og formidle dets historie. Man har
Anlægget bærer således præg af de forskellige
saneret i ruinerne efter branden og bygget et nyt
perioder i dets lange og særegne historie, men
hus til turbinerne. I det gamle møllehus er der
det vanskeliggør formidlingen af Klostermølles
indrettet en mindre plancheudstilling og i den
historie at den er så fragmenteret, og at ingen af
tidligere direktørbolig er der etableret natur- og
områdets historiske perioder er bevaret i deres
lejrskole, samt sekretariat for foreningen Natur
helhed.
& Ungdom. Der er dog stadig store udfordringer
Den næsten 100 meter lange træbygnng står i dag stort set ubrugt hen. Sidst i 1990'erne lykkedes det at etablere et fugletårn i den fredede bygnings nordlige ende, men langt det meste af den enorme bygning bliver i dag brugt til opbevaring for skovløberen. På baggrund af en analyse af Klostermølles historiske lag og bevægelsesmønstre, samt af tørreladens konstruktion og rumlige poten tialer, ledes den besøgende igennem både det unikke naturområde og det imponerende
Det er i høj grad fabriksbygningerne og Kloster-
bygningsværk. Papirtørreladen transformeres
kanalen, som har evnen til at formidle stedets
gennem nøje udtænkte arkitektoniske indgreb,
mest centrale historie, om vandets kraft og det
til formidlingssted for både sin egen historie og
funktionelt betingede samspil mellem landskab
arkitektur, men også for hele områdets unikke
Selvom det gamle benediktinske kloster aldrig
og kultur. Det er dog også de bygninger som
sammensatte fortælling. Et åbent hus som kan
er blevet udgravet, vidner Klosterkanalen om
er placeret længst fra vejen. Derfor har dette
opleves på lige fod med naturen, på vandringen
munkenes tilstedeværelse på Klostermølle.
projekt et særligt fokus på netop ankomsten
langs Gudenåen.
og uforløste potentialer. Det er denne positive udvikling, som dette projekt forsøger, at bygge videre på.
og bevægelsen gennem området, således at
Vandringer i et Hus â– 14
Jens Buch Johansen ■ 15
Udsigt over Gudenåen og Klosterkæret fra fugletårnet i den nordlige ende af papirtørreladen. Hele floddeltaet står under vand meget af året og vådområdet er hjemsted for et rigt dyreliv. Det flade vådområde mod vest har sikret optimale forhold for vind gennem Papirtørreladen.
Vandringer i et Hus ■ 16
METODE & TEORI : PÅ VEJ MOD EN TRANSFORMATIONSSTRATEGI Det har fra starten været meningen med projektet at finde en strategi, som kan hjælpe den besøgende med at afkode Klostermølles mangeartede lag og give en helstøbt oplevelse af stedets stærke fortælling.
M
øder og overgange. Mellem materialer,
at afkode disse lag og dermed give en mere
mellem natur og kultur, mellem nyt
helstøbt forståelse for og oplevelse af stedet.
og gammelt. Det er forståelsen for og
grundlaget for god arkitektur. Udgangspunktet
“Hvad kan bygningen? Inden i vores hoveder tager vi med røntgenstråler alt det bort, som vi mener, bygningen lider under, og så får vi den originale substans tilbage...”
for enhver vellykket transformationsopgave må
Finn Larsen om E+Ns (tidl. Exners tegnestue) restaureringsfilosofi
bearbejdningen af den spænding der opstår i mødet, som efter min overbevisning danner
følgeligt være, at projektet forholder sig kritisk til det eksisterende. At alt hvad der fjernes, tilføjes, eller transformeres gøres med afsæt i en klar strategi, som tager afsæt i en læsning af det eksisterende
På Koldinghus kan man stadig se soden på murene efter branden som i 1808 ødelagde det meste af anlægget. Da Exners tegnestue i 1990'erne transformerede slottet var det udfra en grundidé om, at bygningers ‘levede liv’ har
Området omkring Klostermølle har en kompleks
ligeså stor værdi, som den stand de blev 'født' i.
historie, som indbefatter både landskabselige,
Man vurderer således at branden er en bærende
kulturhistoriske og arkitektoniske lag. Projektets
del af bygningens fortælling og at det derfor er
målsætning om at åbne stedet op for et bredere
vigtigt at bevare sporene som den har sat. Exner
publikum afhænger derfor af udviklingen af en
introducerer også et princip om, at alle indgreb
strategi, som kan hjælpe de besøgende med,
i ruinen skal være reversible.
Jens Buch Johansen ■ 17
De spinkle lysekroner i kirkerummet på Koldinghus refererer til den rumlighed de gamle hvælvinger dannede før branden.
Altså skal bygningen kunne føres
transformation af Storhamarlåven
tilbage til den stand den var i før
til museum. Konceptet går ud på, at
dens transformation. Dette ses ty
føre en markant snoet betonrampe
deligt manifesteret i indgrebene på
igennem området og bygningerne.
Koldinghus, som bestræber sig på
Rampen ændrer form og bredde,
at røre så lidt ved det eksisterende
danner rum skaber plads for at op
som muligt. At lade selve den
fylde alle programmets krav og lede
fysiske afstand markere hvad der
de besøgende rundt. Rampens
er nyt og hvad der er gammelt. ,
bærende konstruktion møder kun
3 4
Målet er at gøre den besøgende opmærksom på det eksisterende bygningsværks kvaliteter, igennem bearbejdningen af mødet med det nye. Men spørgsmålet er så, om
jorden mellem ruinerne på ganske få udvalgte steder og viser på den måde respekt og fors tåelse for konteksten. Men selve indgrebet er ikke underordnet det eksisterende.
man på Klostermølle skal gå ligeså
Fehn argumenterer for, at man ved
nænsomt til værks?
at indføre noget nyt og markant
Nænsomhed er ikke udgangs punktet for Sverre Fehns tilgang til
anderledes, øger værdien af det eksisterende.
Fortsætter på side 18
Vandringer i et Hus ■ 18
Den markante betonrampe definerer
Forstået på den måde at kontrasten gør den
At lade det nye ‘tage kampen op’ med det
hele ruten gennem Storhamarlåven.
besøgende, mere bevidst om både det nye og det
gamle og spille en ligeværdig rolle i den arkitek
gamle. Ligesom lys i et mørkt rum står klarere, står
toniske dialog, kan også sagtens tænkes ind i
gamle ruiner stærkere i kontrasten til det nye.5
Klostermølles kontekst. Men hvornår går det nye fra at være i en gensidigt forstærkende dialog med det eksisterende, til at tage magten fra
“Likegyldighet er det verste, harmoni er det nest verste... Du kan ikke egentlig få en harmoni. Museene bør ha en større aggresjon... Et aggressivt angrep... Dermed får man dialogen i gang, og man får også visualisert ruinen, og du får den som en verdi, altså. Noe du kan ta stilling til...” Sverre Fehn i interview om hedmarksmuseet og hans bevaringsfilosofi.
huset og ødelægge det? Det er præcis denne balance som hoveddelen af arbejdet med pro jektet har handlet om. Da Bernard Tschumi vandt opgaven om, at transformere et gammelt industriområde i Paris til den nu verdensberømte Parc de la Villette, var
Jens Buch Johansen ■ 19
På trods af deres forskelligartede funktioner
De markante røde bygninger giver
koncept. Et system som kunne danne ramme
og udformning sikrer disse bygningers fælles
identitet og står i et fast grid på tværs
om mangeartede aktiviteter og programmer,
formsprog, deres markante røde farve og deres
af hele Parc de la Villette.
og som kunne udvikles over tid.
placering i et stringent gridsystem, at man op
det på baggrund af et stærkt identitetsskabende
Projektet er udtænkt som tre forskellige "lag", som lægger sig ned over sitet. Disse lag er ikke designet færdig fra starten af arkitekten, men er konceptuelle og kan tilpasses til forskel lige programmer og aktiviteter efter behov.
fatter dem som del af den samme familie.
"Arkitekten kan... søge det formidlende led. Et abstrakt system som medierer mellem konteksten og koncepter som ligger udenfor både site og program." Bernard Tschumi om konceptuel tænkning og strategi (transkriberet fra engelsk)
Et netværk af stier som leder den besøgende
På de steder hvor det nye system går i konflikt
gennem parken, en opdeling af arealet i zoner til
med de eksisterende bygninger, skærer det sig
aktiviteter, samt et system af bygninger (follies).
ind i bygningsmassen. 6
Fortsætter på side 20
Kilde: Wikimedia Commons
Vandringer i et Hus ■ 20
Til højre ses John Hejduks "Studio for a Musician" (1984) som adskiller sig markant fra det omkringliggende atrium, men med sin tyngde og sine høje 'ben' går i dialog med rummet og dets søjlearkader.
Kilde: byronlast.com/2012/12/masque-riga-john-hejduk.html
H
vor Exners transformation af Koldinghus
men derimod fra tænkningen bag. Det at tænke
slot underordner sig den eksisterende
på stedets lag som separate, næsten grafiske
struktur og Fehns transformation af
elementer, som kan trækkes fra og tilføjes.
Storhamarlåven søger den ligeværdige dialog mellem nyt og gammelt, repræsenterer Parc de la Villette således en tredje tilgang. Ved bevidst at nægte at forholde sig til dialogen, opstår mødet mellem nyt og gammelt 'tilfældigt' de steder hvor systemet møder den eksisterende kontekst. Ligesom hos både Exner og Fehn er det dog et møde, som på sin egen måde, gør de besøgende bevidste om stedets historiske lag. Udfordringen på Klostermølle er ikke manglen de identitet, men derimod at få blotlagt og formidlet de historiske lag stedet allerede rummer. Derfor kommer læringen fra Parc de la Villette heller ikke fra det konceptet i sig selv,
Altså måtte projektets udvikling begynde med analysen og afkodningen af Klostermølles lag, for kunne afgøre hvilke af disse, som udgør et særligt potentiale for Klostermølle, samt hvilke som med fordel kunne fjernes eller ændres. Dernæst, på baggrund af denne analyse, at finde frem til et system og en arkitektur, som på én gang indskriver sig i stedets fortælling og samtidigt udgør et nyt lag. Det formidlende lag. Et lag som placerer den besøgende i såvel lands kabets fortælling, som fabrikkens funktionelle fortælling og ikke mindst papirtørreladens egen stærke rumlige fortælling.
Jens Buch Johansen â– 21
Vandringer i et Hus â– 22
Jens Buch Johansen â– 23
Vandringer i et Hus ■ 24
LANGS GUDENÅEN : VANDETS FORTÆLLING Klostermølle ligger ved Gudenåens udmunding i Danmarks fjerde største sø, Mossø, med vådområder, den jyske højderyg og Silkeborgskovene som nærmeste naboer.
Jens Buch Johansen ■ 25
Det er vandets kraft som har formet området omkring Klostermølles til det sted det er i dag.
Vandringer i et Hus ■ 26
Gudenåens historie ved Klostermølle afspejler Danmarks historie. Fra fiskerne i stenalderen, til munkene i middelalderen. Fra arbejderne i industrialiseringstiden, til det demokratiske Foreningsdanmark. Fra livsrundlag, til produktion. Fra industri til fritids- og oplevelsessted.
G
udenåens oprindelige tilløb
Papirfabrikken blev som beskrevet
ind i Mossø f indes stadig
placeret ved Klostermølle pga. det
nord for Klosterm ølle og
arbejde munkene udførte helt til
kaldes "døde å", fordi fisk svømmer
bage i middelalderen, men i dag
mod strømmen og vandløbet nu
er der ikke længere industri ved
ligger næsten stille. Da munkene
Klostermølle. I stedet er der er ved
i 1150 omlagde gudenåens løb var
at blive udviklet en vandplan som
det både for at udnytte dens kraft
skal lede en større del af åens vand
til vandm øllen, men også for at
gennem det gamle åløb, til fordel
kunne kultivere det floddelta som
for fiskebestanden, som har svært
i dag går under navnet Klosterkær.
ved at forcere laksetrappen og den
Engområdet anvendes stadig til
stærke strøm ved Klostermølle.
græsning den dag i dag.
Jens Buch Johansen ■ 27
Således former mennesket stadig åen og na
Man kan ikke vandre langs Mossø til den næste
turen ved Klostermølle, efter tidens behov og
del af åen, men tvinges i stedet til at gå tilbage og
fra kilden ved Det Store Vandskel nær
idealer.
udenom Klosterkæret (blå linje). En af de over
Tinnet Krat på den Jyske Højderyg og
ordnede tanker bag dette projekt er, at stien kan
til udløbet ved Randers Bro i Randers
7
I dag bruges gudenåen næsten udelukkende til rekreative formål og i den forbindelse er man i gang med at anlægge et netværk af stier (sort linje), som har som mål at gøre det muligt at gå og cykle hele vejen langs Danmarks længste flod. Fra kilden ved Tinnet Krat, helt til Randers Fjord. Vandreruten er af særlig interesse for projektet, og for Klostermølle, da den på dette markante sted har et uforløst forløb.
ledes gennem Klostermølle og Papirtørreladen, og fortsætte videre ud igennem landskabet, langs Mossø til Gudenåens videre løb (rød linje). Vandringen gennem papirfabrikken er også en vandring gennem Gudenåens kulturhistorie. Historien om et kulturlandskab i symbiose med naturen.8
Gudenåen er Danmarks længste å –
Fjord er den 152,8 km lang.
Vandringer i et Hus â– 28
Hele Mossøs bred - godt 20 km - er et fredet naturomrüde. Her er rig mulighed for fiskeri og sejlads.
Jens Buch Johansen â– 29
Vandringer i et Hus ■ 30
LANDSKABETS FORTÆLLING Klostermølle ligger for foden af søhøjlandets bakker og den store højdeforskel gør, at der opstår en form for "gryde". Tågen ligger ofte tæt og skaber en mystisk atmosfære. På det vådområde som grænser op til søen går køer i sommerhalvåret og græsser.
Jens Buch Johansen â– 31
Vandringer i et Hus ■ 32
Da papirfabrikken brændte ned mærkede man med det samme konsekvenserne for Klostermølle. Træer tager derimod årtier om at vokse op og dermed skjule skjule bygninger og udsigt. Kulturlandskabets træk udviskes langsomt af naturens og tidens gang.
F
or foden af Søhøjlandets
Ankomstsituationen til Kloster
bakker breder Mossø sig ud.
mølle er med tiden blevet svækket
Fra den snoede vej kan man
markant af den massive tilvækst af
glimtvis fornemme et bygnings
træer. Man kan således med fordel
kompleks gemt bag høje træer for
føre bevoksningen tilbage til et
enden af søen. Klostermølle er i dag
mere behersket niveau, hvilket vil
gemt bag træer, en bum og høje
give et bedre overblik over kom
hække.
plekset fra vejen, og en forståelse for det område man er på vej forbi.
Jens Buch Johansen ■ 33
Det er påfaldende, at når jeg spørger folk som er
Nogle af de træer som ligger omkring Kloster
Billederne herunder viser hvordan området
kommet på Klostermølle i mange år, vurderer de
mølle er meget gamle. Af disse stammer en del
ser ud fra vejen nu (2010) og hvordan det så
Papirtørreladen til at være omkring en tredjedel
fra en forstbotanisk have fra før fabrikkens tid og
ud i slutningen af 70'erne.
kortere end den i virkeligheden er - man kan
er derfor specielle arter, som ikke normalt findes
simpelthen ikke få overblikket over den noget
i området. De fleste træer er dog selvsåede eller
Kilder: Google Streetview (2010), scan fra pjecen "Klostermølle - et dansk Industrimonument" (1978) 9
sted fra pga. de mange træer. Derfor må man
langt større end de var tiltænkt oprindeligt og
gå strategisk til værks. Fjerne og beskære træer
kan følgeligt reguleres efter behov.
og budskads hvor de slører oplevelsen og forstå elsen af fabriksanlægget.
Vandringer i et Hus ■ 34
Skovfogedboligen er det første man møder ved ankomsten fra parkeringspladsen. Her gør bommen og de afskrækkende skilte, samt de høje træer og hække, at man føler at man er på vej ind på privat område.
Jens Buch Johansen ■ 35
En oprydning i bevoksningen og en udskiftning af bommen med pullerter kan potentielt give en meget mere velkommende ankomstsituation, hvor man kan fornemme både Gudenåen og fabrikken bag den private skovløberbolig.
Vandringer i et Hus ■ 36
SPOR I LANDSKABET : FABRIKKENS FORTÆLLING Smalle tipvognsspor slanger sig gennem landskabet, mellem fabrikkens bygninger og huse. Mange steder dækket til af jord og murbrokker efter branden i '74.
I
denne del af opgaven analyseres
Således bestræber projektet sig på
bevægelsesmønstrene omkring
at indfri det erklærede mål om, at
Klostermølle, som de er i dag,
lede de besøgende gennem land
samt hvordan de var deng ang
skabets, bygningernes og stedets
fabrikken var aktiv.
historie.
Med udgangspunkt i analysen ud
Endvidere forholder strategien sig
arbejdes en strategi for bevægelse,
til sejlads på åen, Gudenåstierne og
som både forbinder de bygninger
de øvrige vandreruter som leder ud
og oplevelser stedet rummer i dag
i landskabet.
og som samtidigt trækker tråde tilbage til fabrikkens historie.
Kilde: scan fra pjecen "Klostermølle - et dansk Industrimonument" (1978) 8
Jens Buch Johansen â– 37
Vandringer i et Hus ■ 38
La ng sp
‘Ta ng en ’
ap ir
tør rel ad en
Klosterkæret
Teltpladsen
Fabriksbygningerne omkring kanalen
Skoven
Mossø og engområde
Bygningerne omkring Gårdspladsen
Haven med udsigt til Mossø
Klostermøllevej
Søhøjlandets bakker
Denne byggetilladelse fra 1971 viser fabriksanlægget omkring papirtørreladen og
For at forstå bevægelsen på stedet i dag, må man først forstå de rumligheder og
hvor anderledes stedet har oplevedes dengang. Ikke som åbent og naturskønt, men
rumdannende elementer som er på stedet. Dette diagram giver et overblik over de
som et tæt bebygget industriområde. Det var altså nogle helt andre rumligheder man
vigtigste rum skabt mellem bygningskroppene og
dengang bevægede sig igennem.
mellem de landskabelige træk.
Jens Buch Johansen ■ 39
Fugletårn
Mod Mossø
Teltpladsen
Gudenåstien
Fra parkering
På trods af at Klostermølle er statsejet og rummer mange bygninger, er det
Besøgende til N&U
Den sydlige del af sitet er karakteriseret ved bevægelse "rundt om noget", pga.
overraskende hvor få døre der står åbne for offentligheden. De røde pile på
de mange broer, pladser og fritstående bygninger. Det giver et spændende
diagrammet viser de døre og indgange på sitet som offentligheden har adgang til, de
bevægelsesmønster hvor man aldrig behøver at vende om. Modsat den nordlige ende,
grå er lukkede. En medvirkende faktor til, at det kan være svært at finde rundt.
hvor stierne ved industribygningerne ender blindt pga. åen og de lukkede døre.
Vandringer i et Hus ■ 40
E
n af dette projekts grundlæggende ideer er, at lade de eksisterende tipvognsspor lede den besøgende igennem både
sitet og selve papirtørreladen. Sporene bærer i sig selv fortællingen om hvordan materialerne bevægede sig rundt på fabriksområdet og blev forarbejdede. Ideen om at "følge sporet" er også et let at forstå. Sporets vestlige ende starter i Møllehuset. Lige dér hvor man kommer gående ad Gudenåstien eller trækker kanoen i land. På den måde er der også en naturlig overgang. Når man går ind gennem døren til den første industribygning er man i kulturmindet. Når man senere forlader papirtørreladen slutter sporet er man tilbage på naturstien. Der er ingen skilte der fortæller én, at det er sådan det er, det opfatter man naturligt. Visse steder ligger sporene begravet under jord og gamle murbrokker. Andre steder har man låst de døre der før gjorde at man kunne følge dem. Første skridt i en ny bevægelsesstrategi er således at fritlægge sporene.
Man kan stadig få en ide om, hvordan små vogne har kunnet skifte retning ved hjælp af de runde, røde, drejeskiver rundt omkring på stedet.
Jens Buch Johansen ■ 41
Låst dør
?
?
?
De røde linjer er fritlagte spor med offentlig adgang, de sorte er låst inde i
Et bud på hvordan det samlede netværk af spor kunne komme til at se ud. En
papirtørreladen, imens de stiplede er nedgravede spor som kan fritlægges igen.
nærmere undsøgelse er nødvendig for at fastlægge resten af sporenes forløb.
Spørgsmålstegnene er placeret der hvor historiske kilder mangler.
Vandringer i et Hus ■ 42
Fortsættelse af Gudenåstien
Nye broer
Åb
n in ga fd
øre
kajplads m. direkte adgang til tørreladen
Teltpladsen
Gudenåstien
Fra parkering
Ved at åbne blot fire af dørene kan Gudenåstien ledes ad de gamle jernbanespor gennem fabrikkens bygninger og videre mod Mossø.
Besøgende til N&U
Man kan med fordel forbinde området på tværs af åen, ligesom man gør det i den sydlige del - og på den måde fortsætte bevægelsesmønsteret med 'rundture', hvor man aldrig behøver at vende om. De roende tilgodeses også med en ny kajplads med direkte adgang til tørreladen, gennem en af de døre som allerede findes i facaden.
Jens Buch Johansen â– 43
Vandringer i et Hus â– 44
Jens Buch Johansen ■ 45
FABRIKKEN & FORPAGTERGÅRDEN Den forskellige retning på bygningerne i de to dele af Klostermølle opleves som et 'knæk' som forstærker oplevelsen af delene som forskellige.
Vandringer i et Hus â– 46
Jens Buch Johansen ■ 47
Overgangen mellem forpagtergården og fabriksområdet markeres også tydeligt af gruspladsen som stopper.
Vandringer i et Hus ■ 48
2 1 3
F
orpagtergårdens bygninger er kendetegnet ved deres symmetriske opbygning, en høj detaljeringsgrad og ved ornamentik. Disse huse var beregnet til beboelse
og repræsentation. Dengang som nu er de det første man møder når man ankommer på matriklen. Stuehuset og stalden, samt flere af de små bygninger har rødkalkede faca der, imens den nyere hovedbygning står i rød tegl. Alle tre bygninger har sortmalet sokkel og hvide vinduesrammer. 10 Gårdens bygningskroppe er placeret omkring en traditionel grusbelagt gårdsplads, som i sin orientering afviger f ra fabriksbygningerne der følger åens løb.
Jens Buch Johansen ■ 49
1 - Den nye hovedbygning (1874) er kendetegnet ved sin røde teglfacade og er semmetrisk opbygget med undtagelse af indgangspartiet mod syd. 2 - Staldbygningen (1872) er kendetegnet ved sin rødkalkede facade, grønne trempel og døre i træ, samt dagonalt opsprossede vinduer. 3 - Det gamle stuehus (ca. 1772) er symmetrisk i sin opbygning og kendetegnet ved sin rødkalkede facade og hvidmalede gesims og pilastre ved dør og gavle.
Landsforeningen Natur & Ungdom, har sit sekretariat i den nye hovedbygning. Hvert år kommer en stor mængde lejrskoleelever, kursister, naturformidlere, mv. igennem stedet. Billedet nedenfor er fra Natur & Ungdoms årlige julemarked. Til højre kan papirtørreladen skimtes bag de nøgne træer.
Vandringer i et Hus ■ 50
3
1 2
F
abrikkens bygninger er placeret langs deres kraftværk, åen. Deres udformning er, modsat forpagtergårdens bygninger, udpræget funktionelt betinget. Eksem
pelvis har møllehuset luger på 1. sal, som kan åbnes for at føre store emner ind til træværkstedet som lå deroppe. Åens løb deler sig på stedet i to og bygningerne er forbundne af broer og tipvognsspor, som i dag er delvist forsvundne (læs mere på side 36). Fabriksbygningerne er udtryksmæssigt sammenknyttede ved deres sortmalede træbeklædning og vinduerne med de hvide rammer og smalle sprosser.
Jens Buch Johansen ■ 51
1 - Møllehusets hovedbygning er fra 1872, imens turbinehus og smedje er tilbygget senere i samme udtryk. 2 - Det andet turbinehus blev bygget efter branden for at huse de nyere turbiner som drev fabrikken i de senere år, og er derfor mere moderne i sit udtryk. 3 - Papirtørreladens sydfacade er præget af tilbygninger. (Papirtørreladen beskrives og analyseres på side 52)
En landtange deler åen i to og fortsætter næsten hele vejen til enden af papirtørreladen. Fra tangen kan man skimte bygningen mellem de store træer, som danner et nærmest alléagtigt motiv, men samtidig slører oplevelsen af fabrikkens bygninger.
Vandringer i et Hus ■ 52
PAPIRTØRRELADENS FORTÆLLING "...Inden i vores hoveder tager vi med røntgenstråler alt det bort, som vi mener, bygningen lider under, og så får vi den originale substans tilbage..." -Finn Larsen, E+N
F
abrikkens første tørrelade var
og opbygget trækonstruktion. Én
en åben konstruktion under
enorm mekanisk installation, med
et halvtag. Efter en brand i
præcise dele og kun én eneste
1950'erne byggede man første del
funktion. Vindtørring af pap. Selve
af den nuværende bygning på de
bygningens form er også et direkte
eksisterende fundamenter. I takt
resultat af dens funktion. Smal for
med udvidelsen af produktions
at vinden kan trænge igennem og
anlægget forlængede og forhøjede
tørre papiret. Ufatteligt lang og fire
man papirtørreladen helt frem til
etager høj for at kunne rumme så
de tidlige 70'ere.
mange ark som muligt.
Tørreladen er en rationelt udtænkt
Jens Buch Johansen ■ 53
Papirørreladens placering på murstenspiller i
Materialet som indgår i både konstruktion og
"Bygningens hovedform kunne stå stærkere ved
det lavtliggende vådområde op til åen, kan virke
produktion, træet, Kommer direkte fra skoven
fjernelse af enkelte af de senere tilbygninger og
ulogisk. Forklaringen er dels placeringen tæt på
udenfor. Her er altså tale om en tektonisk form.
knopskydninger på bygningen."
den øvrige fabrik og turbinerne, dels at vinden i Danmark hovedsageligt kommer fra vest og at bygningen orienterer sig efter dette, med flade områder på begge sider af bygningen.
I fabrikkens tidlige år transporterede man pap iret på pramme, som sejlede til Alken station i den anden ende af Mossø. Efter at lastbiler blev almindelige, stoppede den vandbårne transport
Papirtørreladens udformning, orientering og
og en overdækket rampe til lastbiler blev tilføjet
placering er således resultatet af mødet mel
på tørreladens østside (den mindre tilbygning til
lem dens funktionielle betingelser og naturens
højre i billedet nedenfor).
kræfter, hvormed funktionen udføres.
Fortsætter på side 56
- Kulturstyrelsen
Vandringer i et Hus ■ 54
Papirtørring
Opbevaring Transport
Lager
Vandets kraft driver fabrikken
210 CM
190 CM
Papirtørring
Lager og magasin. Lastbilsrampe til afhentning af papir.
klosterkanalen 16 CM
170 CM
170 CM
356 CM 760 CM
Materialerne blev kørt igennem bygningen ad de smalle spor, som stadig ligger i gulvet. I det brede rum var lager og på alle de træ øvre etager hang papiret til tørre i nærved 100 meter lange rækker.
Jens Buch Johansen ■ 55
Til venstre ses kigget langs sporet, som ender ved den lukkede dør. Bygningens gulv er fyldt med bl.a. opmagasineret træ - alle steder undtagen på sporet selv. Midt for ses kigget fra det eneste resterende stykke gulv højere oppe i bygningen. Bemærk at dette rum opleves horisontalt, modsat rummet med sporet som opleves vertikalt, næsten kvadratisk pga. delingen i konstruktionen. Til højre ses den overdækkede rampe hvor lastbiler afhentede det færdige produkt.
Vandringer i et Hus ■ 56
Tiden hvor produktionen foregik på naturens præmisser - vandets og vindens kraft - var forbi. Det var på det tidspunkt at bygningens form ikke længere betød noget for dens funkton og tilbygninger begyndte at sløre dens oprindelige, markante form. Bygningen vil derfor stå klarere både som funktionelt betinget arkitektonisk form og som kulturhistorisk objekt ved at fjerne de forstyrrende tilføjelser.
I
fabrikkens sidste år anskaffede man sig ny teknologi. Ovne og sidenhen en tørrekanal som kunne tørre papiret hurtigere og uafhængigt af vejret. Dermed blev hele den lange bygning overflødig i produktionen.
Ovnene står endnu i den store tilbygning øst for hovedbygningen, glemt og konverteret til skabe og opbevaring. Den fortsatte teknologiske udvikling banede vejen for industriens afkobling fra naturens verden og ledte os ind i en tidsalder hvor form og funktion ikke længere behøver at følges - til skade for arkitekturen på Klostermølle.
Jens Buch Johansen ■ 57
Plandiagrammet til venstre viser papirtørreladen som den er nu, med alle dens tilbygninger og rod som fylder i stueetagen. Til højre ses den genetablerede rene form og de to fritstilede ovne. Diagrammet er også en oplevet analyse af lysindfald i rummet før og efter. Der opstår en klar progression fra lyset mod syd, hvor nye glaspartier lukker hullerne i facaden hvor tilbygningerne før stod - til mørket mod nord, hvor der ingen vinduer er i stueetagen.
Vandringer i et Hus â– 58
Jens Buch Johansen ■ 59
Hvor tilbygninger fjernes må hullerne som efterlades naturligvis lappes på en måde som giver mening ift. projektets overordnede strategi. Eftersom projektet i bund og grund handler om at få 'åbnet op' for bygningen og vise den frem, gav det god mening at arbejde med glasfacader og med udsigten og lyset. Den taktfaste - og dog forskudte rytme fra facaden, fortolkes og forplanter sig til de nye glaspartier.
Vandringer i et Hus ■ 60
Platforme
Trappeløb
Aktiviteter &
Vandring
udstilling / ophold
naturopleveser på
210 CM
190 CM
Platforme
Aktiviteter & naturopleveser på land
vand klosterkanalen 16 CM
170 CM
170 CM
356 CM 760 CM
Papirtørreladens rum får et nyt program. Rummenes dimensioner og placering gør dog, at de nye funktioner helt naturligt er beslægtede med de gamle. Vandringen gennem huset sker langs sporet og udstilling og ophold placeres i det brede rum mod øst hvor lageret var og hvor der er adgang til pladsen udenfor.
Jens Buch Johansen ■ 61
Til venstre ses kigget langs sporet, som efter åbningen har "lys for enden af tunellen" og dermed en stærkere perspektivisk oplevelse af rummet. Midt for ses kigget gennem det brede rum i stuen, som tænkes brugt til relevant udstilling om fabrikken, gudenåen og Klostermølle, samt ophold med udsigt over søen. Til højre ses kigget ned langs facaden hvor begge tilbygninger nu er væk og hele husets længde kan opleves. Ovnene fra den store tilbygning bliver stående som levn og rumdannere, ligesom rampen i lastbilskuret får lov at blive - uden overdækning, men med sin fortælling intakt.
Vandringer i et Hus ■ 62
På billedet til venstre kan man se, hvordan rummet indenfor, bag ovnene, kunne blive et fantastisk sted at sidde og kigge - gennem ovnene - udover Mossø. Til højre ses tørreovnene i den store tilbygning, som de ser ud i dag.
Udover at agere rumdannere og give læ i regnen kan man også forestille sig, at ovnene kunne bruges til f.eks. at opsætte boder til foreningsarrangementer, eller man kunne montere kroge til at hænge vildt som jægere har skudt, eller fisk som lystfiskere på stedet har fanget. Fra at tørre papir med teknologi, til at tørre fisk i vinden.
Jens Buch Johansen â– 63
Vandringer i et Hus ■ 64
PAPIRTØRRELADENS BESTANDDELE Papirtørreladen kan bedst forstås som én stor maskine. Rationelt opbygget af dele, som fabrikkens arbejdere interagerer med for at tæmme naturens kræfter og tørre så meget papir som muligt på én gang.
D
ette afsnit omhandler analysen af papir
af papirtørreladen. Hvor skal man op? Hvad skal
tørreladens diverse bestanddele. Ud fra
man se? Hvad skal man røre ved?
et konstruktionsm æssigt synspunkt,
men i høj grad også for at opnå en forståelse for, hvad de enkelte dele bidrager med rumligt og atmosfæremæssigt. Målet med analysen er, at f inde f rem til papirtørreladens essens. De træk som skal fremhæves for, at man som besøgende kan få en bedre forståelse for huset. Ikke ved at læse om det på en planche, men ved at interagere med huset som den maskine det er. Ved at bevæge sig igennem det og forstå det kropsligt. Det er denne analyse som danner udgangspunktet for den videre transformation
På trods af sin enorme længde, består papir tørreladens konstruktion næsten udelukkende af mindre dele som gentages systematisk. Dele som kan transporteres uden store maskiner og monteres med håndholdte værktøjer. Facaden med de mange oplukkelige partier. Rammekonstruktionen, som taktfast definerer rummet. Klemmerne hvor pappet blev hængt til tørre. Det er disse tre elementer som skaber samspillet mellem vind, menneske og papir.
Jens Buch Johansen â– 65
Vandringer i et Hus â– 66
Jens Buch Johansen ■ 67
FACADEN Facaden er husets berøringsflade med naturen. Hvor resten af fabrikken drives af vandets kraft, blev papirtørreladen drevet af vinden. Lugerne lod fabrikkens arbejdere regulere maskinen efter vejrlig og behov.
P
apirtørreladens to lange facader består af
Systemet fungerer ved at man drejer et af flere
et sindrigt system af luger, som kan åbnes
håndtag, som trækker i et snoretræk som løber
for at lade vinden komme igennem og
igennem en talje og åbner lugerne på den på
tørre papiret. Der er to forskellige typer luger
gældende etage. I den anden ende af snoren
som skiftevis over hinanden fortsætter langs
hænger en modvægt, som sørger for at lugerne
hele bygningens 100 meter lange facade. Den
lukker sig selv igen. Systemet låses ved at dreje
ene type er større og lodret, den anden er smal
en tap ind i tandhjulet som sidder omkring
lere og horisontalt orienteret. Facadesystemet
håndtaget (se billederne til venstre)
fungerer uafhængigt af konstruktionen inde bagved. Forstået på den måde, at lugerne ofte åbner direkte henover en af søjlerne - endnu et eksempel på husets funktionelt betingede udformning. Det eneste mål er at få så meget vind igennem 'maskinen' som muligt. Lugerne kan åbnes etagevist og i sektioner for, at kunne holde regn og sne ude, men også for at kunne regulere mængden af vind efter behov.
Afstanden mellem lugernes brædder betyder, at selv når de er lukkede blæser vinden igen nem bygningen. Disse smalle åbninger gør, i kombination med bygningens utrolige længde, at der opstår et helt unikt lysspil når solen skinner gennem sprækkerne og bevæger sig henover gulvet. Samtidigt skaber vindens susen et meget stemningsfuldt lydbillede i det mørke rum.
Vandringer i et Hus â– 68
Jens Buch Johansen â– 69
Vandringer i et Hus ■ 70
KONSTRUKTIONEN Konstruktionen er det taktfaste system, som giver papirtørreladen form og som muliggør dens funktion. Et skelet hvis udformning og dimensioner er direkte afledt af husets funktion og papirets vægt. Leddet mellem facaden og papirklemmerne som holder det hele sammen.
N
år man træder ind i tørreladen og skuer
Hele bygningen består næsten udelukkende
ned gennem huset, kan rummet synes
af træ. Fra facaden, til konstruktionen, til det
nærmest uendeligt i sin gentagelse.
pap som huset producerede. Konstruktionens
Papirtørreladens 37 fag består af to typer ram
styrke kommer i høj grad fra de samlinger som
mekonstruktioner, som er placeret skiftevis
er fræset ud i træet for at forhindre vridning.
med godt to meters mellemrum. Repetitionen
Brugen af metalbeslag og nitter er sparsom (se
og den korte afstand mellem rammerne gør, at
eksempel til højre). Det er kun der hvor træet
konstruktionen fortaber sig i mørket og man opfatter i stedet rummet som lange afgrænsede kig.
Den ene type har ekstra forstærkning i stue etagen, den anden på første sal. Årsagen til den ekstra forstærkning og rammernes tætte placering er ikke bygningens egenvægt, men at huset har skullet bære enorme mængder vådt pap. At huset er bygget til papir snarere end til mennesker ses også tydeligt i etagehøjderne. I stuen er der 2,10 m fra gulvet til undersiden af konstruktionen, i de øvrige etager kun 1,90 m.
samles, eller hvor der er bevægelige dele så som lugernes åbningsmekanisme, skinnerne i gulvet eller skydedøre, at metallet anvendes. På næste side ses en analyse af de forskellige rum, som bliver dannet af konstruktionen og de mange gentagelser. Lange kig, som for det meste er afbrudte som det er i dag. Af gitre, af skrammel, af lukkede døre og af mørket. En klar mulighed for at forstærke husets kvaliteter.
Jens Buch Johansen â– 71
2,10 m
1,90 m
Vandringer i et Hus â– 72
3,56 m
1,70 m
Jens Buch Johansen â– 73
Vandringer i et Hus â– 74
Jens Buch Johansen ■ 75
PAPIRKLEMMERNE Grænsefladen mellem menneske, papir og hus er klemmerne som løber i hele husets længde, på alle etager undtagen den nederste hvor der var lager og transport.
E
levatoren stopper på 3. sal og en mand
De medvirker dog også til at skabe nogle meget
står klar til at modtage den tungt lastede
komplekse diagonale kig gennem rummet (se
vogn. Foroverbøjet og totalt omsluttet af
billeder på næste side).
grå, våde ark, skubber arbejderen den lille vogn ned ad sporet i det knirkende gulv. Lugerne står åbne og pappet vejrer i vinden. Længere fremme er der lyst - en ledig plads. Mandens hænder er ru og arrede af det hårde arbejde og de mange rifter det medfører, at montere papark i de næsten 100 meter lange klemmer, som hænger under loftet. Nutildags er gulvbrædderne væk, men klem merne hænger der endnu, og er med til at forme papirtørreladens rumlighed. Bygningens længde opleves endnu stærkere pga. deres lange lige linjer, som forsvinder perspektivisk ned gennem huset.
Klemmerne er monteret på trækonstruktionen med beslag, som griber omkring metalspid, der borer sig igennem konstruktionen i et taktfast mønster. En takt bestemt af bredden på pap arkene og de smalle ganglinjer der trods alt er blevet gjort plads til. Pappet har været brugt til at lave æsker og er dimensioneret efter disse æskers størrelser, samt at én mand skulle kunne håndtere det alene. Hvor fugletårnet f indes i dag er klemmerne afmonteret og lagt til opmagasinering længere nede i huset. De kan dog let sættes op igen, da spiddene fortsat sidder i trækonstruktionen.
Vandringer i et Hus â– 76
Kig gennem konstruktionen. Perspektivet forstĂŚrkes yderligere af papirklemmernes lige linjer.
Jens Buch Johansen â– 77
Kig pĂĽ tvĂŚrs af konstruktionen. Papirklemmerne danner et interessant og komplekst billede, som man aldrig kunne opleve dengang fabrikken fungerede og der lĂĽ gulve mellem hver etage.
Vandringer i et Hus â– 78
Jens Buch Johansen â– 79
Vandringer i et Hus ■ 80
TRANSFORMATIONSSTRATEGI : VERTKAL VANDRING Hvordan kommer man op? Det lyder som et simpelt spørgsmål, men det har uendeligt mange svarmuligheder. I husets stueetage bevæger den besøgende sig langs togsporene, men for at kunne komme op og opleve husets detaljer - elementerne fra anaylsen - er det nødvendigt at bevæge sig vertikalt.
I
hvor høj eller lav grad adskiller man sig fra
skiller de sig kraftigt ud fra den eksisterende
det eksisterende? Hvad kan i det hele taget
konstruktion i både form og materiale for klart
lade sig gøre i en knap 100 meter lang fredet
at markere det nye. De blev dog for 'larmende'
bygning med en finmasket trækonstruktion?
ift. bygningen og tog opmærksomheden f ra
Gennem processen har jeg forsøgt mig med en
det, som projektet i virkeligheden handler om -
bred vifte af forskellige muligheder.
navnlig oplevelsen af papirtørreladen. Ideen om
Skitserne Længst til venstre viser en tidlig ide. Tanken, inspireret af Storhamarlåven, var at lade
separate nedslag, med en fælles identitet fulgte dog med mig.
én lang rampe lede de besøgende igennem byg
Længst til højre ses et system som lægger sig
ningen og helt op under taget. Denne strategi
tæt opad den eksisterende konstruktion, men
kom dog kraftigt i karambolage med den tætte
adskiller sig ved at være i stål og arbejde med
konstruktion. Stort set alle rammer i bygningen
stålets egenskaber. Gangbroer skulle hænges i
ville blive skåret i. En del af tankerne omkring
stålwirer mellem I-bjælker, som reference til det
koblingen af det indre og det ydre og ideen om
hængende papir. Systemet viste sig dog at være
at bevæge sig skråt opad langs facaden vendte
for restriktivt ift. bevægelse gennem bygningen
jeg dog senere tilbage til.
og der var for mange uforløste forhold mht. bl.a.
Det andet procesled jeg har valgt at vise består af skulpturelle trapper, som snor sig igennem konstruktionen. Med inspiration f ra Tschumi
trappeløbene. Ideen om at lade et nyt tektonisk system i stål gå i dialog med den eksisterende konstruktion arbejdede jeg videre med.
Jens Buch Johansen â– 81
Vandringer i et Hus ■ 82
Projektet indfører en ny type maskine i tørreladen. En arkitekturmaskine beregnet på menneskets bevægelse og velbehag. På den besøgendes oplevelse af husets funktion og arkitektur, snarere end funktionen i sig selv. Behagelige loftshøjder og trappehældninger, som leder én lige akkurat derhen hvor huset og dets dele har en historie at fortælle. Dér hvor der er en udsigt, eller der hvor materialer mødes. I et nyt materiale, som dog allerede findes på stedet.
G
ennem arbejdet med huset og de mange skitseforslag, begyndte det at stå klart, at de forkerte løsninger gør husets mange
begrænsninger og udfordringer til et problem. Den rette strategi tænker udfordringerne som en del af løsningen. Den finmaskede struktur, de lave loftshøjder, det at man ikke vil kunne svejse uden risikere at brænde huset ned.
Jens Buch Johansen ■ 83
Ligesom det eksisterende hus består af mange
Systemet består af en bærende rammekonstruk
Således muliggøres bevægelse i hele husets
små sammensatte dele, må det nye system
tion af i-bjælker, samt af trapper og plateauer,
udstrækning. Placeringen af de nye i-bjælker
bestå af elementer, som kan præfabrikeres
som lader den besøgende bevæge sig op igen
tæt ved de eksisterende søjler sikrer at de lange
og samles på stedet. Opstigningen må ikke
nem huset og opleve de tidligere analyserede
kig bevares.
ødelægge rummene i stueetagen og de lange
elementer. Det nye system er i sin udformning
kig, eller skære unødigt i konstruktionen.
og sin dimensionering i familie med den
Resultatet blev et system i rødmalet stål - en lille hilsen til togsporenes drejeplader og til de rødkalkede facader udenfor.
eksisterende konstruktion, men fritstiller sig fra husets etagehøjder og bærende konstruktion.
På de næste sider introduceres systemet i tre nedslag, som hver fremhæver et af de tre analyserede bestanddele i Papirtørreladen.
Vandringer i et Hus ■ 84
NEDSLAG: FACADEN Den langsstrakte facade skal opleves i længden og i højden. Berøringen og interaktionen med lugerne, som giver mulighed for at kigge ind i huset er afgørende for forståelsen af husets funktion.
D
et giver et sus igennem
facaden må være langstrakt, med
huset da lugerne pludselig
stop ved de forskellige typer luger.
åbner oppe under taget.
Man skal opleve husets længde og
Lyset blænder kortvarigt en vand rende på vej gennem huset. Hvem har åbnet dem? Hvordan kommer man derop?
højde på egen krop. Helt oppe under udhænget får man udsigten over søhøjlandets bakker syd for Klostermølle. Man ser ned
Facaden er noget af det første man
på hele anlægget og på vandfaldet
som besøgende lægger mærke til.
som munkene udgravede - selve
Man længes helt intutivt efter at få
årsagen til papfabrikkens eksistens.
lov at åbne lugerne og kigge ind.
Heroppe drejer man i et håndtag
Kroppens bevægelse i relation til
og lågerne åbner sig endelig.
Jens Buch Johansen â– 85
Vandringer i et Hus ■ 86
NEDSLAG: KONSTRUKTIONEN Pga. deres repetition forsvinder den enkelte ramme i konstruktionen og bliver til en del af massen. Dette nedslag fremhæver én enkelt ramme og tager samtidig den besøgende op igennem huset, fra gulv til tag og giver udsigt og uforstyrret adgang til de lange kig igennem huset på vejen.
S
om fra en projektør strømmer
Man vender sig og går nu imod en
dagslyset ind fra en åbning i
åbning i facaden.
taget. Den røde trappe under
lysindfaldet står drejet i forhold til rummet og dette 'knæk' får én til at stoppe op og blive opmærksom på rammernes egen regelmæssighed og repetition. Trappen snor sig gen nem konstruktionen, og nogle få steder er bjælker blevet skåret over, for at lade de besøgende passere. På disse steder er en stålkappe monteret udenpå træet. Et plaster på såret og en f remhævning af konstruktionens tæthed. Platformene er placeret forskudt f ra de gamle etage a dskil l elser således at bjælkerne kommer tæt på øjenhøjde og man bliver gjort opmærksom på samlingerne og de udfræsninger hvor gulvkonst ruktionen har ligget. Første stop er et plateau hvor man får et langt kig gennem bygningen og kommer helt ud til facaden. Ud til de skråstivere der giver styrke i bygningens længderetning.
En glaskasse stikker udover kanten og leder trappens forløb rundt om trækonstruktionen. Trappens vin kel gør, at glaskassen hvor man nu står udpeger en flot udsigt udover Klosterkæret. Under én mødes åens to løb. Det ene med stærk strøm, det andet næsten stillestående. På vejen op ad det sidste trappeløb får man et glimt af Mossø gennem en lang åbning under taget. Ved toppen af trappen står man helt oppe under taget. Foran afsatsen danner konstruktionen en form for "gryde". Fire trin ned mod den åbning man nåede at se på vej op. Sætter man sig ned åbner udsigten over Mossø sig igen foran én. Det er således kroppens bevægelse opad trappen som giver adgang til de forskelligartede oplevelser. Den besøgendes relation til trappen og til papirtørreladens konstruktion.
Jens Buch Johansen â– 87
Vandringer i et Hus ■ 88
NEDSLAG: PAPIRET & KLEMMERNE Dette nedslag tager den besøgende med ind imellem papiret og lader det danne rum og fortælle sin del af historien. Lader én interagere med huset som arbejderne gjorde det.
E
n grå sky af tykt papir hænger
I dag hænger kun nogle få rækker
midt i rummet. En trappe
gammelt støvet pap skævt ud mod
leder fra sporet i gulvet op
fugletårnet. Man kan se hvordan
og ind i massen. ved toppen af
det har hængt, men man oplever
trappen drejer man til venstre og
ikke hvordan papiret påvirkede
er nu omsluttet af papir på begge
rummet. På den måde kan man
sider af en smal gangbro. Længere
sige at den sidste trappe forsøger, at
f remme kan man fornemme, at
bearbejde en oplevelse som huset
rummet åbner sig. Man træder et
har haft engang, hvor de to andre
trin op fra den nye stålkonstruktion
trapper giver adgang til oplevelser
til et stykke af det oprindelge gulv
som i vid udstrækning aldrig før
med spor indlagt til vognene.
har været mulige. Papiret kommer
Her hænger ikke papir, men man bukke sig eller sætte sig på bænken, som er monteret i sporet, for ikke at slå hovedet mod klemmerne.
til sin ret og den besøgende får udvidet sin forståelse af stedet.
Jens Buch Johansen â– 89
Vandringer i et Hus ■ 90
VIDERE ARBEJDE & PERSPEKTIVER Der har i mange år været et ønske om, at Klostermølle skulle udvikle sig og spille en større rolle. Derfor gav det mening at tage et møde med de relevante instanser for at præsentere mit arbejde og høre deres inputs. Til gensidig inspiration.
D
en 30. november 2017 afholdt jeg, med
som meget positivt at projektet ikke nødvendigvis
støtte fra Naturstyrelsen, et møde i den
skal udføres på én gang, men kan faseinddeles.
gamle direktørbolig på Klostermølle om
projektet. På programmet var en præsentation af
Man var endvidere positivt stillet overfor
mit foreløbige arbejde og derefter en diskussion
projektets stillingtagen til den større fortælling
om fremtidsmulighederne i projektet og stedet.
om Gudenå en, hvor projektet kan fungere
Til sidst aftalte vi endnu et møde om projektet
som katalysator for et videre arbejde. Horsens
når jeg er færdig med det i akademisk regi.
Museum pointerede at området afsat til "udstilling" kunne ses som et godt sted, at
Fra Naturstyrelsen og Kommunaldirektørens
lave en udstilling om livet ved Gudenåen og
side fandt de det særligt interessant, at projektet
Mossø hele vejen fra Stenalderen og frem til
er tilpasset en virkelighed hvor driftsmidler er få
industrialiseringen. En vandring i historien.
og hvor storstilede ændringer kan være svære ift. fredningsbestemmelser, mv. Det blev også set
Tilstede ved mødet var repræsentanter fra Naturstyrelsen Søhøjlandet, Landsforeningen Natur & Ungdom, Horsens Kommune, Horsens Museum, samt Bendt Nielsens tegnestue.
Jens Buch Johansen â– 91
Vandringer i et Hus â– 92
Jens Buch Johansen ■ 93
KILDEFORTEGNELSE 1 Horsens Museum, "Klostermølle og Gl. Vissingklostergård". Uden årstal. Tilgængelig på: www.horsensmuseum.dk/Kulturmiljoer/ KlostermolleVissingklostergard 2 Troels Østergaard Jørgensen & Arne Høi - sagsdokumentet: "SAVE - Kortlægning og registrering af bevaringsværdier for klostermølle.", april 2013 3 Johannes Exner - Artiklen: "Den historiske bygnings væren på liv og død" Som gengivet i udgivelsen: "Fortiden for tiden: Genbrugskultur og kulturgenbrug i dag", Arkitektskolens Forlag 2007 4 Ukendt forfatter - "Sammendrag af interview med arkitekt Finn Larsen, Exners Tegnestue A/S, nuværende E+N Arkitektur A/S 21. juni 2011" Tilgængelig på: transformationafgodsbanen.dk/index.php/ tekster/74-sammendrag-af-interview-medarkitekt-finn-larsen 5 Ragnar Pedersen - Interview m. Sverre Fehn : "Storhamarlåven : et bygningshistorisk konglomerat". Museumsnytt, nr. 1/2 1989, s. 26-29.
6 Bermard Tschumi - Artiklen "cinémagramme Folie: Le Parc de la Villette", princeton Architectural press, 1987 Som gengivet i udgivelsen "architecture concepts - red is not a color", s. 162, Rizzoli, New York, 2012 7 Samtale med Knud Erik Hesselbjerg, Fuldmægtig hos Naturstyrelsen Søhøjlandet. 8 OplevGudenå - Folderen: "GudenåStierne og vandvejen", version 1.1. Oktober 2013. Tilgængelig på: oplevgudenaa.dk/media/220855/guden_ stierne_og_vandvejen_oktober_2013.pdf 9 Gert Bech-Nielsen, Ernst B. Kallesøe, Ulrik Løssing & jacob B. Jensen - pjecen "Klostermølle - et dansk Industrimonument", arkitektskolens afdeling for bygningsrestaurering, Juli 1978. 10 Troels Østergaard Jørgensen Sagsdokumentet "Fredningsværdier for Klostermølle", Horsens Kommune & Kulturstyrelsen, 03.04.2013
Vandringer i et Hus â– 94
Jens Buch Johansen â– 95
KONTAKTOPLYSNINGER E-MAIL: JENSBUCH@LIVE.COM TLF: +45 29278627 WWW.JENS-BUCH.COM