Temahæfte om frivillighed frivillighed - Natur & Ungdom

Frivillighed

gavner naturen 2|

Naturen har glæde af frivilliges registrering af arter, levesteder og vedligehold

Naturområde blev reddet - og købt genetablerede Lyngbakkerne 7| Borgere ved Gl. Rye og købte området

Natur & Ungdom viser vejen Hedensted står bag frivilliges 8| N&U strandrensning

NATUR

9

Registrering

Vær med til at skabe en mere Indhold i temahæfte 2 DET STORE NATURTJEK: Vær med til at skabe en mere mangfoldig natur

5 KRONIK: Nytter frivillighed overhovedet noget?

6 BLIV SPION I NATUREN Bliv naturobservatør med ny app

mangfoldig natur

Hjælp universitetsforskere med at bedømme dansk naturs mangfoldighed – og naturens behov – ved at downloade app’en NaturTjek og registrere arter og deres levesteder.

7 FRIVILLIGE REDDEDE NATUROMRÅDE - OG KØBTE DET Historien om lyngbakkerne ved Gl.Rye 8 FRIVILLIGE HOLDER STRANDEN FRI FOR PLASTIK Årlig strandrensningsdag i Hedensted 12 SUCCESFULD SVAMPEJAGT Frivillige opdagede 212 nye arter

14 GØR BYEN GRØNNERE To grønne ildsjæle bag bogen ’Grøn puls’

Af Simon Leed Krøs, projektleder for Biodiversitet Nu

H

ar du en smartphone, og er du vild med at færdes i naturen? Så kan du hente app’en NaturTjek og deltage i borgervidenskab. Det er enkelt at være med. Du skal lede efter forskellige arter og levesteder, som forskere fra Københavns og Aarhus Universitet har udvalgt. Når du finder dem, skal du bare registrere dem med NaturTjek – det tager et par sekunder. Forskerne bruger så dine registreringer til at sige, om det går frem eller tilbage for den biologiske mangfoldighed (biodiversiteten) i Danmark.

Der tikker lige nu tusindvis af registreringer ind hos forskere på Københavns og Aarhus Universitet fra folk over hele landet.

Kantareller, harer, spætter, citronsommerfugle, og store sten er blot nogle af de arter og levesteder, som du kan registrere med NaturTjek. I alt er 30 dyr, planter, svampe og 12 levesteder at finde i app’en. De 30 ar-

Amatører kortlægger naturen

10

Flere tusinde amatørers øjne ser måske ikke bedre, men mere end langt færre forskeres øjne. Læg dertil, at en smartphone plus en netforbindelse samtidig er nok til at indberette observationer af dyr og planter, og man har grundlaget for borgervidenskab.

Hvilken betydning fænomenet har for artsregistrering og naturbeskyttelse, stiller NATUR skarpt på i dette 16 siders temahæfte, som udgives med støtte fra Aage V. Jensens fonde samt Tipsog Lottomidler til friluftslivet via Friluftsrådet. God læselyst.

NATUR

ter er såkaldte indikatorarter, det vil sige, at de tilsammen giver et billede af natur mangfoldighed.

Med de mange registreringer kan førende forskere inden for biodiversitet år for år gøre status over naturkvaliteten i Danmark.

De kan se, om det går frem eller tilbage, både på landsplan og i bedste fald, i din kommune. Resultaterne formidles direkte til befolkningen samt til de politikere, som har ansvaret for at udvikle og standse tilbagegangen for biodiversiteten i Danmark.

Stort behov for data

Projektet bag app’en NaturTjek hedder Biodiversitet Nu. Projektet har to formål 1. at skabe ny viden om den biologiske mangfoldighed i Danmark (biodiversiteten) og 2. at lære danskerne om begrebet biodiversitet, og hvorfor det er vigtigt.

Hidtil forløber første del ganske fint med omkring 11.500 deltagere og over 70.000 observationer fra hele landet. Men borgervidenskab kræver, at der løber rigtig mange data ind, før forskerne kan sige noget intelligent om biodiversitetens udvikling. Derfor har forskerne sat målet ved 150.000 observationer inden maj 2016 fordelt på alle landets kommuner. Nogle kommuner er allerede nået i mål, mens andre forsat er langt fra målet om 1.500 observationer.

Du kan løbende følge med i, hvor langt din kommune er nået, på www.biodiversitet. nu/resultater.

Unge vilde med NaturTjek

I modsætning til tidligere tjek af naturen, hvor f.eks. biologer med stor ekspertise undersøger kvalitetsnatur, er Projekt Biodiversitet Nu fuldstændig afhængigt af,

Registrering

Trip, trap, træsko. At registrere arter og levesteder med smartphonen er nemt.

Skærmfotos: Danmarks Naturfredningsforening

at mange og uprøvede personer griber smartphonen eller computeren og deltager.

Projektet forsøger især at få fat i de unge og har som eksempel udviklet Det Store NaturTjek-spejdermærke sammen med DDS og KFUM, som er tilgængeligt for alle landets spejdere. Generelt har tilbagemeldingen fra de unge, som har prøvet app’en, været positiv, fortæller projektleder for Biodiversitet Nu, Simon Leed Krøs. ”Med NaturTjek kan alle være med til at bidrage med viden uanset ens naturkendskab, og så er det både sjovt og lærerigt at deltage. Vi vil gerne have de unge med, og derfor har vi arbejdet hårdt for at gøre det så let og underholdende som muligt at være en del af Biodiversitet Nu,” siger Simon Leed Krøs Eksempelvis kan man til hver registrering skrive en kommentar og vedhæfte et billede, som kan deles på Facebook eller Instagram. Man kan også nyde godt af andres registreringer, og gå på opdagelse i hvad andre har set tæt på ens bopæl eller i resten af landet. ”Tilbagemeldingen fra de unge så vidt har

været, at app’en er nem at bruge og at en skattejagt i naturen er en sjov aktivitet,” tilføjer Simon Leed Krøs.

Skoler skal inddrages

I 2016 planlægger projektet at indarbejde skolerne langt mere. Udviklingen af et så-

kaldt bioblitz sammen med Trekroner-skolen i Roskilde, hvor NaturTjek blev brugt, har gjort det muligt at skabe et afprøvet koncept til alle landets skoler, som skal rulles ud i det nye år.

På få dage lykkedes det Trekronerskolen at Fortsættes på næste side

Hvad kan app’en NaturTjek?

- Registrér hurtigt og nemt 30 dyr, planter og svampe samt 12 levesteder.

- Registrér offline, når du er uden for net.

- Ikke-registrér arter du leder efter, men ikke finder.

- Del billeder og kommentarer på f.eks. Facebook og Instagram.

- Se alle andres registreringer og lær om, hvor der gemmer sig god natur.

- Lær mere om biodiversitet.

TEMA NATUR

3 (11) 11

Registrering

Stor flagspætte er, sammen med andre spættearter, valgt som indikator af Biodiversitet Nu pga. disse fugles redevalg i huller i gamle træer knyttet til skov; gerne af typen med højere naturkvalitet end en ensformig produktionsplantage. Det forventes derfor, at antallet og tætheden af spætter vil være større i mere naturlige skove sammenlignet med intensivt drevne plantager.

Foto: Danmarks Naturfredningsforening

Fortsat ... lave mere end 550 registreringer, hvilket understreger potentialet i at få skolerne mere engageret. Skolerne er samtidig en indgang til børnefamilierne, og projektet håber, at eleverne efter et bioblitz i skolen vil fortsætte med at registrere derhjemme. ”Vi tror på et bredt, folkeligt engagement.

Vores erfaringer er, at de unge bidrager rigtig meget med registreringer, og at de overtaler mor og far til at deltage, når de kommer hjem,” siger Simon Leed Krøs.

Samtidig understreger han vigtigheden af, at nogen – de særligt naturinteresserede – viser vejen og tager teten, hvis projektet skal lykkes. ”Ud over at henvende os til de unge gør vi derfor meget ud af at få fat i bl.a. lystfiskere, jægere, spejdere og campister, som opholder sig meget i naturen,” påpeger Simon Leed Krøs.

Ifølge ham begynder mange som oftest med at registrere det, de ser i haven eller tæt på, hvor de bor. ”Derefter bevæger man sig udad eller tager app’en med sig på skovtur”, siger Simon Leed Krøs.

Han kalder det ”overraskende let at være med i projektet”. ”Faktisk så nemt, at multikunstner, danser, performer og nu naturtjekker Todd også har meldt sig på banen. På www.biodiversitet.nu kan du følge Todd og de arter, som Todd møder i naturen. Du kan også aflure hans helt specielle tjekke-teknik,” forsikrer Simon Leed Krøs.

Find app’en NaturTjek her: App store Google Play Web (www.biodivsitet.nu)

12 4

(12)

TEMA NATUR

Fakta om projektet NaturTjek

Hvad er borgervidenskab?

Den gratis app NaturTjek skal tilvejebringe datagrundlaget i forskningsprojektet Biodiversitet Nu, som frem til 2020 skal skabe ny viden om, hvordan biodiversiteten i Danmark har det, og – helt centralt – inddrage befolkningen i indsamling af data.

Målet er 150.000 registreringer årligt.

Det Store Naturtjek er lige nu Danmarks suverænt største borgervidenskabsprojekt.

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

På www.biodiversitet.nu kan du læse mere om projektet, som er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond.

Biodiversitet Nu er et såkaldt borgervidenskabsprojekt. Borgervidenskab er videnskabelige projekter, hvor borgere bidrager med deres tid og viden og indsamler data, som bearbejdes af forskere.

Borgervidenskab bygger på en tro på, at såvel ung som gammel, professionel og amatør kan bidrage til en øget viden om den verden, vi lever i.

I Danmark taler man ofte om borgervidenskab som ”borgerinddragelse”, ”borgerdrevne data” eller ”crowdsourcing”.

Andre borgervidenskabsprojekter, hvor befolkningen er primus motor, omhandler f.eks. kometspotting, fugletællinger eller hjælp til at søge efter det forsvundne malaysiske fly MH370.

Kronik

Nytter frivillighed overhovedet noget?

Borgeres frivillige og aktive engagement i naturen gør det lettere for kommune og stat at prioritere indsatsen i denne af det offentlige ellers ofte oversete retning.

Af Nick Leyssac, organisationsmedarbejder og projektleder for Giv Naturen en Hånd og Danmarks Naturfredningsforening

Lyden af leen, som skæ-rer græsset. Duften af nyslået græs. At slå med le minder om yoga og er nærmest meditativt, når bevægelse og vejrtrækning i glidende bevægelser får os til at gå i ét med naturen.

Det er en stor følelse at være del af et arrivillige er et af tidens ”buzzwords”. bejdende fællesskab, som på en dag med Der er tilsyneladende ingen grænser smil, sol og slæb plejer naturen og sikrer for, hvilke opgaver frivillige kan løfmangfoldigheden af kryb, flor og summente, og hvilken gavn for samfundet fride dyreliv. Vi arbejder, snakker og hygger villighed giver. Det naturlige er in – omend og spiser sammen, samtidig med at naturen natur ofte synes at være noget, vi taler om, får en hjælpende hånd. men ikke prioriterer lige højt i samfundsLad os flytte blikket væk fra den enkeltes økonomi-en. Jeg er heldig at arbejde med egenoplevelse over på en cost/benefit-tilfrivillige og natur på samme tid i Danmarks gang. På jysk: Ka’ det betårle sig? Ja, hvis vi Naturfrednings-forening. ser på det specifikke sted, ’Nytter frivillighed overhohvor frivillige gør en kæmvedet noget’ er et spørgs- ”Det er paradoksalt, at vi som pe forskel. Der er orkidéarmål, jeg er blevet stillet mennesker har flyttet os så ter og overdrev, som ville ofte, når vi med Danmarks langt fra naturen, at det at være forsvundet, havde det Naturfredningsforening er være med til naturpleje bliver ikke været for frivillig indeksotisk søndagsunderholdude at sætte gang i frivilsats. Men i det store billede ning for hele familien”. lig naturpleje. I en verden, er det kun små klatter naNick Leyssac tur, som får gavn af kogræshvor alle handlinger gøres op i nytteværdi, er spørgsserforeninger, lelaug og anmålet måske ikke så underligt. Altså: Hvis dre frivilligt drevne tiltag. min indsats gør en forskel, vil jeg gerne give en hånd. Øget politisk bevågenhed Ja, det nytter! Da jeg begyndte at arrangere Ved at give opmærksomhed til et område kurser i at slå med le, var jeg motiveret af, og ikke mindst sætte ansigter og borgere at netop denne form for naturpleje er skånbag ønsket om bedre natur skabes en øget som og giver en rig biodiversitet på engene. politisk bevågenhed. Naturen i sig selv syAktiviteten er god, fordi den kan afvikles nes ofte ikke at have værdi på kommunepå én dag. Resultaterne viser sig ofte meget kontoret. Men når frivillige borgere engahurtigt, så del-tagerne kan se, at det virker gerer sig aktivt i naturen, bliver det meget og giver mening. Alt sammen nytteargulettere for kommune og stat at prioritere menter. indsatsen i denne retning.

Når vi to gange årligt kan lokke ca. 100 friMinder om yoga villige til at trække små selvsåede træer op Men der, hvor jeg har mest klangbund på Melby Overdrev, både batter det og er blandt de fleste frivillige, er i det sanseen folkefest. Det, som trækker, er deltagerlige. Det er der, hvor vi mærker kroppen, nes følelse af ejer-skab og meningsfuldhed. og hvor vi arbejder i harmoni med naturen.

De bruger området dagligt, eller når de er

F

Nick Leyssac.

Foto: Danmarks Naturfredningsforening

i sommerhus, og ønsker at Sjællands største hede skal være åben og ikke gro til. Vi er lykkedes i en sådan grad, at Na-turstyrelsen har udvidet heden og inddraget plantageareal i det, som er hedenatur. Vel at mærke med henvisning til at de frivillige har så godt styr på Melby Overdrev, at der gives res-sourcer til at genskabe natur på andre arealer.

Det er paradoksalt, at vi som mennesker har flyttet os så langt fra naturen, at det at være med til naturpleje bliver eksotisk søndagsunderholdning for hele familien.

En underholdning, der for få generationer siden var en livsnødvendighed for mange i en tid, hvor dagens naturpleje var en del af almindelig landbrugsmæssig drift. Noget siger mig, at mennesket har brug for naturen og ikke omvendt.

NATUR TEMA

13(13) 5

Ledeord

Bliv spion i naturen

Som naturobservatør er man med til at samle information om naturen, når man alligevel er derude. Grib smartphonen, download app’en ”Naturbasen” og bliv hurtigt køreklar som naturobservatør.

Sådan kommer du i gang - Bliv registreret som bruger på www.fugleognatur.dk.

- Hent appen ”Naturbasen” til smartphonen.

- Når man ser et dyr, en svamp, en plante eller en fugl, som man kender, åbner man appen og indberetter, hvad man har set.

- Observationen bliver gemt på en central database; www. fugleognatur.dk.

Anne Aagaard er en af de lokale naturobservatører i Lyngbakkerne.

Foto Ove Krogsøe

Af Anne Aagaard Lauridsen, Jesper Stern Nielsen og Jørgen Axelsen

I

nddragelse af almindeligt naturinteresserede i overvågningen af naturen vinder i disse år hurtigt frem verden over og er på godt dansk kendt som ”citizen science”, der kan oversættes til medborgerforskning eller borgervidenskab.

Som naturobservatør kan man få sin debut som medborgerforsker, næste gang man ser et rådyr, en musvit, en skovsnegl, en nældens takvinge, en hvepseedderkop, en karljohansvamp, en lynggræshoppe, en skovgedehams eller måske endda en ulv.

Hvorfor ikke begynde i morgen? Registrer iagttagelserne på Naturbasen på telefonen og hjælp med at overvåge den danske natur.

Stor mængde

Kan man kende nogle af de planter, dyr og fugle, man finder i naturen, og har man en smartphone, kan man bidrage til Naturbasens samlede viden om naturen i Danmark.

14 6

(14)

TEMA: Natur til alle

Når man har registreret sig som bruger på www.fugleognatur.dk og hentet appen ”Naturbasen” til sin smartphone, kan man gå i gang. Indberetninger om dyr og planter sker via appen og gemmes på www.fugleognatur.dk sammen med de geografiske koordinater for observationsstedet.

I fugleognatur-databasen lægges alle observationer sammen med en stor mængde andre observationer fra hele Danmark. Her er de med til at give et overblik over: 1) hvilke arter, der findes i den danske natur, 2) hvor de findes i landet, 3) hvor mange der ses af dem, og 4) hvornår på året de kan observeres. På www.fugleognatur.dk kan man se, hvor i landet de samme arter er set, hvornår de ses samt for mange arters vedkommende, læse en beskrivelse af deres udseende og naturhistorie.

150 indberetninger

Alle registrerede brugere på fugleognatur. dk kan finde en oversigt over deres egne observationer, og ”aktive brugere” kan

udtrække alle indberetninger for valgte lokaliteter. Det betyder f.eks., at man kan udtrække alle observationer fra sine favoritområder, når man er blevet ”aktiv bruger”. Man er defineret som aktiv bruger af fugleognatur.dk, når man har lavet 150 indberetninger.

Hvis man føler sig usikker med hensyn til at artsbestemme dyrene og planterne, kan man få hjælp, hvis man kan fotografere dem med sin mobiltelefons kamera. Naturbasen har nemlig faciliteten ”Hvad er det”, der giver mulighed for at tage et billede af dyret/ planten/svampen og lægge det op på Fugleognatur, hvor fagkyndige folk vil prøve at identificere din observation. Hvis billedet er godt nok, får man at vide, hvilken art der er tale om, og observationen går direkte ind på Fugleognatur. Hermed kommer der en observation ind på databasen, og man er samtidig blevet klogere.

Naturbasen ApS samarbejder med Naturhistorisk Museum i Århus om naturformidling og sikring af elektroniske naturdata for eftertiden.

Naturpleje

Frivillige reddede naturområde

– og købte det Først blev deres naturværdi reddet af en forening af frivillige, siden blev de købt af den samme gruppe.

Sådan lyder historien om Lyngbakkerne ved Gl. Rye.

Af Anne Schelde Damgaard

V

ed landsbyen Gl. Rye i Midtjylland ligger et naturskønt område ved navn Lyngbakkerne. Området grænser direkte op til byen, og med mange stier og udsigtspunkter er det et populært sted at strække benene og få en mundfuld frisk luft. For få år tilbage var størstedelen af området dækket af høje birketræer, som var godt i gang med at kvæle både lyng og udsigt, men en flok ildsjæle og mange frivillige hænders indsats har givet Lyngbakkerne mulighed for at kunne leve op til sit navn igen.

Stor interesse

I 2012 holdt Borgerforeningen i Gl. Rye et borgermøde med det formål at stifte en forening for bevarelse af lyngbakkerne.

Interessen for sagen var overvældende og ”Støtteforeningen for Naturfond Gl. Rye” kom godt fra start.

Støtteforeningen har siden da arrangeret plejedage i lyngbakkerne, hvor byens borgere – unge som gamle – tropper op bevæbnet til tænderne med buskryddere, spader og ørnenæb for at tage kampen op mod birketræer og gyvel. På sådan en plejedag får man helt gratis tre timers udendørs crossfit, nye bekendtskaber, sjove oplevelser og lækker mad sponsoreret fra den lokale restaurant og Brugs.

Flere af de frivillige har stor viden om naturen, så der er rig mulighed for, at børn og andre nysgerrige sjæle kan få svar på spørgsmål om kryb, kravl og fine blomster,

som man uundgåeligt møder på en plejedag i Lyngbakkerne.

Fond fik støtte af fond

Støtteforeningen har sideløbende med plejedagene arbejdet for at rejse midler til at købe naturområdet. Frivillige hjælpere meldte sig hurtigt som indsamlere og stemte dørklokker i Gl. Rye. På kun to måneder blev der indsamlet mere end 250.000 kr.

Med denne startkapital stiftedes ”Naturfond Gl. Rye”, som har arbejdet videre med fondsansøgninger og ved udgangen af 2014 fik bevilliget knap 2 mio. kr. fra A. P. Møller Fonden til erhvervelse af Lyngbakkerne.

Området ejes i dag af Naturfond Gl. Rye, og Støtteforeningen arbejder videre med plejen af området i samarbejde med Skanderborg Kommune og de uvurderlige frivillige hænders arbejdskraft. Øverst: Plejedag i Lyngbakkerne i Gl.Rye. Lokale ildsjæle hjælper til med at trimme bakkerne for birketræer og gyvel.

Nederst: Der er hjælp at hente i alle aldre.

Foto: Ove Krogsøe

TEMA: Natur til alle

15(15) 7

Ledeord

Frivillige

holder stranden fri for plastik N&U Hedensteds årlige strandrensningsdag befrier den lokale strand for skrald og giver deltagende børn og unge forståelse for vigtigheden af ikke at smide affald. Et eksempel på et af målene for Det europæiske miljøagenturs overvågningsprogram Marine LitterWatch, der bygger på frivilliges iagttagelser.

16 8

(16)

TEMA NATUR

Strandrensning Én gang om året arrangerer Natur & Ungdom Hedensted en strandrensningsdag, hvor frivillige rydder Daugård Strand for blandt andet plastikfla­sker og kapsler. 27. maj i år fandt begivenhe­den sted for 17. år i træk.

Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

tentielt også for os selv. Heldigvis arbejder frivillige på at overvåge og rense strandene, og dermed lokalt mindske den negative effekt af strandaffaldet.

Strandrensning smitter

Af Elisabeth Jensen

D

anmark er et kystland med omkring 7.300 km kyst. Dette giver gode forhold for en lang række af de spændende arter, der findes langs brakvandskyster, heriblandt forskellige fugle, interessante fisk og havpattedyr.

Samtidig er havet og kysten for mange et af de få steder, hvor man kan flygte fra civilisationen for en stund og beundre den natur, der er grundlaget for hele vores eksistens. Men der er skår i glæden. Langs de fleste kyststrækninger finder man ikke blot hulsten og muslingeskaller, men også spor fra vores dagligdag. Plastikflasker, cigaretskodder, indpakning og rester fra fiskeindustrien ligger mellem træstykker og tang, og udgør en fare for mange af de dyr, der bor langs kysten – og i sidste ende po-

Netop sådan en gruppe frivillige finder man Natur & Ungdom Hedensted. Her sørger Benny Larsen og formand for klubben Bettina Mikkelsen en gang om året for at holde stranden ren for blandt andet plastikflasker og kapsler, når de arrangerer strandrensning. Den 27. maj i år fandt begivenheden sted for 17. år i træk. ”Det er utroligt vigtigt at forholde vores ungdom til, at vi skal passe på vores natur og ikke bare kigge på den, men også hjælpe.

Her er der tale om den lokale strand, som bliver renset af lokale skoleklasser, der er medlemmer af Natur & Ungdom. Ugen op til strandrensningen arbejder børnene i skolen med Blå Flag. De kan fortælle hjemme om de aktiviteter, de har været med til, og giver udtryk for ansvarsfølelse,” fortæller Benny Larsen og fortsætter: ”Det smitter også af på dem, de er sammen med. Et eksempel, jeg har oplevet, var, da jeg tilfældigt ankom på stranden for tre år siden, og så et stort hold unge ligge på græsset ned til stranden. Drengene smed øldåser rundt på græsset, og jeg fik lyst til at blande mig. Men det klarede to piger fra

gruppen og jeg hørte dem sige, at de selv for nogle år siden havde renset stranden for affald og at drengene ikke bare skulle smide nyt affald, hvor de havde lyst til det.

Drengene samlede derefter dåserne op og smed dem i affaldskurven”.

Gode affaldsvaner

Den årlige strandrensning er kommet i stand gennem et samarbejde mellem Hedensted Kommune, Danmarks Naturfredningsforening og Natur & Ungdom Hedensted. Igennem de mange år, strandrensningen har fundet sted, mener Benny Larsen, at der er sket en ændring i den type affald, der lander på stranden. ”Det er blevet meget bedre nu, end det var i starten,” siger han om mængden af affald. ”Dog havde vi for tre år siden en masse unge gæster på stranden i forbindelse med sidste skoledag, og det svinede. Det er ikke fordi, der er noget galt med de unge – men der kunne nok godt bruges nogle flere voksenansvarlige til blandt andet at minde om gode affaldsvaner på sådan en dag,” mener Benny Larsen. Han er dog ikke i tvivl om, at det er vigtigt at starte indsatsen tidligt, så børnene og de unge bliver opmærksomme på problemet. ”Hvis børn ser deres forældre smide affald, bliver det automatisk legalt. Det er svært at ændre deres kultur, når den først er etable-

Tre gode vaner ved stranden Husk en affaldspose, og tag dit affald med dig, når du går.

Hvis du ryger, så tag skodderne med, når du forlader stranden. En lille metal-pilleæske er nem at have med i lommen eller tasken.

Hjælp hinanden med at holde rent – saml eventuelt affald op, hvis du ser det på din vej.

TEMA NATUR

9 17(17)

Strandrensning

Et af problemerne ved den store mængde af menneskeskabt forurening langs strandene er de skadelige og ofte dødbringende effekter, forureningen har på de man­ge dyr langs kysten.

Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

ret,” siger han.

De voksne er altså også en vigtig del af at begrænse affald på kyststrækningerne, ikke mindst i forhold til at give gode vaner videre til deres børn.

Plastik i maven

Et af problemerne ved den store mængde af menneskeskabt forurening langs strandene er de effekter, forureningen har på de mange dyr langs kysten. Adskillige studier fra forskellige steder i verden viser, at mange havdyr indtager de naturfremmede plastikstykker. Man mener, at mange dyr fejlagtigt ser eksempelvis farvestrålende plastikstykker som potentielle fødeemner og derfor måske ligefrem aktivt udvælger dem.

De potentielle konsekvenser afhænger af flere faktorer, som eksempelvis plastikstykkets størrelse og form. Skarpe kanter kan føre til skader på fordøjelsessystemet, hvilket videre kan føre til, at dyret ikke har lyst til at spise på grund af smerter. I værste tilfælde kan dyrene dø. I nogle tilfælde bliver dyr også viklet ind i for eksempel rester af fiskenet eller plastikposer.

Fisk ophober giftige stoffer

En anden potentielt skadelig effekt, som mange forskere er begyndt at kigge nærmere på, er ophobning af giftige, miljø-

(18)

18 10

TEMA NATUR

skadelige stoffer gennem fødekæden. På også stor international fokus på området, grund af strukturen af de molekyler, som og et EU-direktiv fra 2010 byder alle europlastik består af, kan mange forskellige pæiske lande til at overvåge mængden af miljøfremmede stoffer klæbe sig fast til affald langs deres kyster. plastikkens overflade, når det befinder sig For at lette dette arbejde har European i vandet.

Environmental Agency Det gælder for eksempel (EEA) udviklet en app ”Heldigvis kan vi også stoffer som PCB og PAH, til mobiltelefoner, som alle sammen være en som begge er miljøskakan hjælpe frivillige ardel af løs­ningen, hvis delige og kræftfremkalbejdsgrupper med at revi bare får sat fokus på dende. Plastik kan derfor gistrere, hvilken type og proble­met.” blive en slags ”bærer” af mængde affald de finder de giftige stoffer. Mange langs stranden. App’en Constanca Belchior, fisk forveksler plastik er en del af det overvågDet europæiske miljøagentur med føde, og indtager ningsprogram, der kaldes derfor betydelige mæng- der af de giftige Marine LitterWatch, og udviklingsarbejdet stoffer. Når stofferne er optaget i fisken, ledes af blandt andet Constanca Belchior udskilles de ikke igen. I stedet bliver fisken fra EEA. spist af et rovdyr – for eksempel os men”Et af de store problemer med at bruge de nesker – som dermed bliver udsat for de data, der kommer fra monitorering af afskadelige stoffer, som fisken har ophobet. fald på tværs af landegrænser er, at dataStore mængder plastikaffald i havet og på ene ikke er ensartede. Der er stor forskel strandene kan altså have negative sundpå, hvordan man tæller det affald, der hedsmæssige konsekvenser for os på sigt. findes langs kysterne. Derfor er et af målene med app’en at sikre en form for harmonisering af de data, der bliver opsamlet Et fælles problem af de frivillige grupper rundt omkring. På På grund af de mange potentielle konseden måde bliver det nemmere for dem, der kvenser, som affald i havene og langs kystår bag politikken, at forholde sig til det, sten kan have, er det ikke kun blandt Nader findes derude,” fortæller Constanca tur & Ungdoms afdelinger, at interessen Belchior. for området har spredt sig. Faktisk er der

Strandrensning

Når man først er blevet opmærksom på, hvor meget affald, naturen er fyldt med, ser man det hver gang, man færdes i det grønne eller ved vandet.

Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Ifølge hende er et andet vigtigt mål for EEA, at app’en kan være med til at skabe opmærksomhed omkring problemet med affald i havene. ”For mange er det ’ude af syne, ude af sind’ – man tænker ikke på, at det affald, man taber på stranden, kan blive et problem et andet sted. Men når først man en gang har gået på stranden og talt og sorteret det affald, som ligger der, så kan man lige pludselig se det hver gang, man går en tur ved vandet. Det gælder om at sætte fokus på det, hvis vi skal undgå, at affaldet i det hele taget kommer ud i vandet. Samtidig er vi alle en del af problemet, fordi vi er en del af nutidens forbrugerkultur. Meget af det affald, der ligger, er således indpakning. Men heldigvis kan vi også alle sammen være en del af løsningen, hvis vi bare får sat fokus på problemet,” fastslår Constanca Belchior.

Brug for frivillig indsats

Netop frivilligheden spiller en stor rolle for indsamlingen af data i Marine LitterWatch.

I Danmark er Aarhus Universitet hyret til at udføre monitoreringen af de danske kyster, men andre grupper er også velkomne. Det er dog vigtigt med en tovholder i hver gruppe, så dataindsamlingen bliver udført korrekt, og der bliver oprettet events korrekt og i god tid, påpeger Constanca Belchior.

Hun og hendes kolleger står for kontakBenny Larsen også er rigtig god. ten til de mange grupper rundt omkring ”Det lyder som en alle tiders idé, og helt i Europa, og til foråret bliver de frivilliges sikkert også noget vi ville kunne bruge indsats igen afgørende, når EEA og Marine sammen med de skoler og klubber, der LitterWatch afholder en idéudvekslingskommer og renser stranden sammen med konference. os. Her kunne en lærer ”Det har også været en for eksempel stå for ind”Det er utroligt vigtigt at lærerig oplevelse for os beretningen efter dagens forholde vores ungdom at arbejde med Marine indsamling.” til, at vi skal passe på LitterWatch og Citizen Generelt er strandrensvores natur og ikke bare Science på denne måde, ning i samarbejde med kigge på den, men også offentlige partnere en hvor frivillige gruphjælpe den.” per inddrages til at lave aktivitet, som Benny Laregentligt monitoreringssen klart vil anbefale til Benny Larsen, arbejde. Det har været Natur & Ungdoms øvrige Natur & Ungdom Hedensted spændende at være med lokale afdelinger. Ifølge til at prøve at udvikle en metode, som alle ham har det frivillige arbejde koblet med kunne bruge og som er let tilgængelig, og den offentlige velvilje været en stor succes som samtidig giver os nogle mere eller i Hedensted. mindre harmoniserede data, som vi fak”Jeg opfordrer alle Natur & Ungdoms entisk kan bruge til noget. Derfor er vi også heder til at få lavet den samme ordning, meget spændt på at høre den feedback, de som vi har. Jeg er sikker på, at de vil tage frivillige grupper har, og de ideer, de måimod med kyshånd, for det er jo bæredygske går rundt med. Det er en meget stor tigt. Vores kommune, Hedensted, betaler fordel for os i vores miljøarbejde, at vi har bussen fra skolen og hjem, og vi betaler støtte fra de frivillige grupper,” siger Confor en sund burger og en sodavand. Hvert stanca Belchior. år er der rift om at få denne oplevelse, så det er bare med at kontakte kommunen og høre, om det kunne lade sig gøre.”

Søg om kommunal hjælp Ideen om at deltage i et overvågningsprojekt i stil med Marine Litterwatch synes

TEMA NATUR

11 19 (19)

Registrering

Succesfuld svampejagt

400 frivillige svampeinteresserede rapporterede om fund til databasen Svampeatlas og bidrog til opdagelsen af 212 nye svampearter i Danmark.

Af Poul Evald

2

12 nye arter, heraf 7 nye på verdensplan, og over en halv million fund, hvoraf mange blev gjort af de 400 frivillige deltagere. Det er nogle af resultaterne af Svampeatlas, et femårigt projekt om registrering og kortlægning af Danmarks svampe.

Projektet, der begyndte i 2009, kulminerede for knap et år siden med et seminar og en elektronisk afrapportering af de mange oplysninger og værktøjer, der ligger på Svampeatlas’ database. Her kan man f.eks. søge efter spiselig rørhat – karljohan – og få udbredelseskort samt grafer over, hvornår på året svampen er fundet.

Svampeatlas omfatter de store grupper af svampe i Danmark såsom bladhatte, rørhatte og skørhatte/mælkehatte. Projektet foregik i et samarbejde mellem Foreningen til Svampekundskabens Fremme og Aage V. Jensens Naturfonde, hvis økonomiske støtte muliggjorde projektet.

Spændende skov

Jeg konstaterede, at spiselig rørhat er fundet enkelte gange i Vestskoven i Albertslund, hvor jeg bor, selvom det er ren ret ung skov, hvor jeg ikke ville vente at finde den.

Til gengæld er almindelig kantarel ikke kommet endnu, og nok ikke gør det, før skoven bliver gammel.

Men Vestskoven er nu ikke så kedelig. Der er nemlig flere sjældne svampe. F.eks. snyltende posesvamp, som er VU – vulnerable – sårbar på den danske rødliste, og har sin vigtigste danske forekomst netop i Vestskoven. Herfra har jeg leveret de fleste indberetninger til Svampeatlas. En af indberetningerne handler om krusblad. Man troede, at denne svamp var uddød i Danmark, men

(20)

20 12

NATUR TEMA

T.v.: Keglevokshat ses ofte på overdrev og i gamle græsrabatter og økologisk drevne græsplæner. Foto: Poul Evald T.h.: Snyl­tende posesvamp, som er sårbar på den danske rødliste, har sin vigtigste danske forekomst i Vestsko­ven vest for København. Foto: Poul Evald

for nogle år side begyndte den at vise sig på dødt løvtræ i Vestskoven og andre – især sjællandske – skove. Mon ikke den mister sin sjældenhedsstatus i næste udgave af rødlisten.

Værdifulde værktøjer

Svampeatlas har givet mange andre værdifulde værktøjer. Bl.a. kan man hente opdaterede elektroniske bestemmelsesnøgler til flere vigtige grupper som rørhatte, skørhatte, champignoner. Og også til nogle af de svampegrupper, der ikke var med, da Svampeatlas kørte.

Man kunne registrere sine fund på Svampeatlas. Almindelig og let kendelige arter som rød fluesvamp og karljohan krævede ingen

særlig dokumentation.

For svære arter var der krav om at vedhæfte foto og beskrivelse, og for nogle af de allersværeste var der krav om at sende belæg, altså et tørret eksemplar. Man valgte en lokalitet og kunne præcisere fundet ved at sætte en nål på det elektroniske kort: luftfoto eller almindeligt kort efter eget valg.

I den anden ende sad nogle af landets dygtigste svampeeksperter og vurderede fundene. Der var mulighed for at føre dialog med dem via Svampeatlas.

Man kan stadig oprette sig som bruger af Svampeatlas og rapportere sine svampefund. Men da der ikke længere er knyttet så mange ressourcer til projektet, kan man ikke forvente at få sine fund bedømt lige

Læs mere

Mere dyr end plante

www.svampeatlas.dk

Svampe er en af de formrigeste og mest variable grupper i naturen. For nogle år siden fik de deres eget rige: svamperiget.

I gamle dage regnedes svampe for planter. Men faktisk ligner deres DNA mere dyrs end planters, og de deler også flere indholdsstoffer, som ikke findes i planteriget, med dyreriget. Man er ret sikker på, at svampe og dyr har en fælles oprindelse, som måske ligger 700-800 mio. år tilbage. Nu har de deres eget rige.

Mens vi i Danmark har over 3.000 arter storsvampe, kender man på verdensplan man omkring 100.000 arter svampe, men der er sandsynligvis langt flere.

Svampeatlas på Facebook På Facebook har Svampeatlas – søg efter dette navn – en stor gruppe med over 4.000 medlemmer. Mange af dem bruger gruppen til at få en hurtig bedømmelse af deres fund.

Godt forum

www.fugleognatur.dk har et godt svampeforum, man ofte har glæde af.

med det samme.

Ny aftale

Nu har projektet fået en ny aftale med Aage V. Jensens Fonde, som bl.a. skal muliggøre en videreudvikling af den dynamiske svampedatabase. Der planlægges endvidere en super-svampebog omfattende alle danske arter af storsvampe, som skal komme i 2017-2019.

Man skal ikke være supersvampenørd for at være med i Svampeatlas, men det vil være en god idé at oprette sig som bruger allerede nu. Så er man klar til de spændende ting, der skal ske fremover og kan øve sig på at rapportere. Måske ved at begynde med de nemmest genkendelige svampe.

Gammel N&U’er og svampefan Poul Evald er biolog, tidligere medlem af N&U og medlem af Foreningen til Svampekundskabens Fremme (FSF). ”Det har jeg lært meget af. Foreningen er for alle, lige fra den universitetsuddannede mykolog til dem, der især interesserer sig for at finde gode spisesvampe,” siger Poul Evald.

Et medlemskab af FSF koster 170 kroner årligt.

NATUR

21

Bymiljø

Gør byen grønnere Dyrk grønt i byen mellem fliserne, på stenbroen, altanen, taget og gaden. Alle kan være med til at dyrke byen mere bæredygtigt og økologisk ifølge to grønne ildsjæle, Jørgen Dahl Madsen og Hanne Damm, der har skrevet bogen ´Grøn puls´.

(22)

22 14

TEMA NATUR

Ved at tage aktiv del i at skabe grønnere omgivelser i byerne er man med til at skabe et mere bæredygtigt samfund.

Foto: Cecilie Dahl Madsen

Af Nanna Høegh Wenzell

A

lle kan være med til at skabe grønnere byer til gavn for naturen, vores sundhed og velvære.

Det giver en dejlig følelse, når man selv tager aktiv del i at skabe grønnere omgivelser, og samtidig kan man få indsigt i at dyrke sin egen mad og skabe et mere bæredygtigt samfund. Sådan siger Jørgen Dahl Madsen, som sammen med Hanne Damm har skrevet bogen ’Grøn puls’. Dens budskab er at inspirere alle til at gøre byer grønnere. Det kan ske ved at borgere anlægger gårdhaver: ”Der er mange ting, I umiddelbart kan sætte i værk dernede – plante træer og buske, brække et stykke af asfalten op, plante roser, flikke nogle plantekasser sammen eller måske anlægge en lille krydderurtehave eller et såbed, så også børnene kan være med. Og nu I er i gang, hvorfor ikke også gøre gaden lidt grønnere?”

Byen skal gøre grønnere

Bogens forfattere peger på de mange fordele, man får ved at forskønne baggården – og måske også gaden for at forandre byens landskab, der er domineret af asfalt, mursten, fliser og beton.

”Det gør luften tør og støvet, det skaber blæst og træk rundt om hjørnerne, og regnvandet siver direkte ned i kloakken i stedet for at sive ned i jorden og blive til nyt grundvand.”

Efter forfatternes mening har et frodigt gårdmiljø den modsatte effekt. Her do-

mineres indtrykket af grønne planter og smukke blomster. ”Bladene køler, renser og fugter luften.

Græs, buske og træer danner bløde overflader, som regnen kan sive ned igennem.

En frodig gårdhave danner rum for kompostering, genbrug af grenaffald, dannelse af fugtig skovmuld og andre vigtige kredsløbsprocesser. Og så er det jo heller ikke uvæsentligt, at frodige planter optager CO₂ og dermed bidrager til at mindske den globale opvarmning”.

Kom godt i gang

Forfatterparret nævner fællesskab som en vigtig faktor til at komme i gang. Find sammen med andre, som også har en drøm om en grønnere gård. Aktiviteter og arbejdsfællesskab er med til at danne netværk og kontakter. Det kan hurtigt blive starten på et længere forløb med løbende forbedringer over flere år. Alene kan det være svært at overskue projektet. I fællesskab begynder ideerne at blomstre. Forfatterne foreslår yderligere, at man brainstormer og planlægger forløbet sammen, før man giver sig i kast med forbedringer i gården. ”Tal med bestyrelsen og find ud af, hvilke økonomiske rammer der er for at gennemføre de forskellige ideer. Hvad ønsker I jer, der skal ske? Skal der være blomster og farver? Skal der være træer og buske? Eller vand i form af fuglebade, regnvandstønder, havedamme eller render, hvor vandet risler som en bæk, når det regner, og vandet ledes væk fra taget?”

Forfatterne beskriver, hvordan vandet kan inddrages som element i gården.

”Det kan gøres på utallige måder: Som opsamling af regnvand, for eksempel i regnvandstønder. Som etablering af en rende, hvor vandet risler fra et nedløbsrør. Eller som en vandtrappe, der kan fås i små og store modeller. Uanset hvor stort eller hvor lille et arrangement, så virker vandet tiltrækkende på mange dyr – herunder småfugle og sommerfugle. Selv det mindste fuglebad giver liv i gården”.

De to skribenter forklarer, at den hurtigste og nemmeste måde at gøre gården grønnere på simpelthen går ud på, at opstille nogle krukker eller plantekasser og komme planter i. ”Plantekasser kan man selv banke

Bæredygtigt netværk Mange foreninger og projekter kan inspirere til at dyrke sin egen mad og leve mere bæredygtigt i hele landet: - permakultur-danmark.dk - haveselskabet.dk

- www.oekologi.dk

- www.froesamlerne.dk - www.tagtomat.dk

- www.gogreencopenhagen.dk/ gogreencopenhagen

- www.miljopunktosterbro.wordpress.com/ - www.haitats.dk

TEMA NATUR

15 23 (23)

Bymiljø

Ud over at pynte og pryde er blomster og planternes blade med til at køle, rense og fugte lufte, mens græs buske og træer danner bløde overflader, som regnvandet kan sive igennem.

Foto: Cecilie Dahl Madsen T.h.: Bogen ’Grøn Puls’ vil inspirere til at gøre byer grønnere.

sammen eller meget nemmere, så kan man især vist sig, at mynte er en fremragende skaffe færdige pallekasser, som kan stables plante at dyrke i byen. ovenpå hinanden”. Det er hurtigt, nemt og ”Den er meget hurtig til at etablere sig og billigt at etablere og ikke uden en vis rå laver et kæmpe mylder af rødder. Den er charme med harmonisk facon og fine zinkrobust og stabil og skyder grønne skud, beslag i hjørnerne. bare der er lidt rødder Bogens forfattere lægtilbage. Det har været ger dog også vægt på, at en stor succes at dyrke “Af en eller anden det er vigtigt at vælge, mynte, som caféer også uforståelig grund har hvilke planter der skal har været glade for at det været politisk acgro, og hvilke matebruge.” ceptabelt at tillade rialer der skal være de Grøn Puls har udviklet dominerende. Jord og sig til et projekt i samnaturødelæggelser og planter giver haveoparbejde med Østerbro arters uddøen lokalt og levelser og miljø, mens Gadehaver og Sharing nationalt. Derfor er det faste belægninger kan Copenhagen, som er efter min mening på tide være praktiske, når der inspireret af dyrkning er megen færdsel og med en politisk holdnings- af nytteplanter i byen. som underlag for borde Parterne ser muligheændring.” og bænke. Jørgen Dahl der i, at der kan dyrkes Madsen påpeger dog, at spiselige urter og andet Peder Bøgh Størup, fra naturbeskyttelse.dk al jord i byzone er kagrønt på ubenyttede og tegoriseret som lettere velegnede arealer. forurenet, og fortæller, at man med fordel kan hente jord på en genbrugsstation.

Husk den vilde natur

Spiselige planter i byen

Forfatterne anbefaler at indrette små områder til dyrkning af eksempelvis de nemme og populære krydderurter som purløg, persille og dild eller de mere eksotiske som timian, rosmarin og salvie. Det har (24)

16 24

TEMA NATUR

I bogen opfordres der også til at tænke på den vilde natur: ”Lad gerne et diskret hjørne ligge til den vilde natur, eller, hvis det er muligt, så indret et sted til grenaffald eller til kompostering af afklip og beskæring. Fugle, pindsvin og insekter vil elske det.

Eller hvad med et insekthotel i form af nogle store skiver træ, som der er boret huller i, eventuelt suppleret med gamle lerpotter eller tagsten. Jo flere sprækker og små hulrum, jo bedre”.

Klassikeren er at vælte en træstub om på siden. ”Så er der også noget til børnene, der holder af at pille i og klatre på træstubbe.”

At træer er en vigtig del af økosystemet, ved man hos virksomheden Habitats, der arbejder for mere biodiversitet i byerne.

Det kommer blandt andet til udtryk i et projekt ved Sct. Kjelds Plads på Østerbro, hvor fældede træer fik et liv efter døden.

Habitats har fået lavet en skulptur af træstammerne, som alle kan beundre, og børn kan klatre på. Når træet bliver bevaret, er det godt for biodiversiteten, da det bliver tilholdssted for mange forskellige insekter, svampe og laver. Derudover er det godt for klimaet, at kulstoffet ikke bliver brændt af. ”Det er oplagt at forestille sig, at flere private personer passer bedre på træer, også når de er døde eller fældede. Ved at bruge fantasien kan træet få nyt liv”.