2010_hjemstavn_Hotel_Pro_forma_ELLEN

Page 1

ELLEN Foranderlige fortællinger om fem byer

2010

PROGRAMTEKST Med sit nye projekt ELLEN møder Hotel Pro Forma fem byer på deres egne præmisser. Byens mennesker, historier og steder er med til at skabe værket. ELLEN handler om at føle sig hjemme hvilket ikke nødvendigvis altid er der, hvor man bor! Hotel Pro Forma og tre skuespillere, Ellen Hillingsø, Özlem Saglanmak og Ellen Friis møder fem byer som tilrejsende. Via research lavet på forhånd og en uges intenst ophold i hver by lærer ELLEN om det, som er med til at definere dette sted. Mødet bliver til en foranderlig forestilling, der tager ny form fra by til by.

Fem byer De fem byer Silkeborg, Svendborg, København, Helsingør og Århus er helt forskellige, skønt bygninger og gader ligner hinanden. Hver by har sin egen historie, stemning og karakter. Hver by søger sin identitet, sin energi, sit lys. Navnet Ellen betyder lys. Det er ELLENs opgave at tænde for det.

Et hjem, et sted, en verden De tilrejsende ELLEN-skuespillere kommer med en bagage af indsamlet viden om stedet samt nye tekster, skrevet med inspiration i navnet. De kommer med lyd, lys og bevægelse. Som moderne seismografer ankommer de med måleapparater, opmærksomhed og intuition. Det, de kommer med, bliver transformeret i mødet med stedet og dets beboere. Mødet bliver til en forestilling, et værk, der kan tage form af en handling, en undersøgelse, en udveksling. Forestillingen inddrager stedets arkitektur og omgivelsernes sceniske muligheder. ELLEN finder andre Ellen´er på stedet. Nye historier bliver fortalt om det at have et tilhørsforhold til et sted. Et sted at føle sig hjemme. Et sted hvorfra vi oplever verden.

ELLEN er en sansning af verden Forestillingen ELLEN er et møde mellem det faste og det flydende, mellem stedets forankring og den tilrejsendes lyst til at se nye sammenhænge. Stedet bliver til på ny for øjnene og ørerne af et publikum. Forestillingen er i gang, når publikum tager deres hovedtelefoner på. Det hele skabes som en tæt-tilkroppen oplevelse gennem høretelefonernes tredimensionelle forstærkning af lyd, stemme og rum. ELLEN er et åbent værk, der sker på kunstens præmisser i et ikke-hierarkisk forløb. Værket er en sansende udveksling mellem det største og det mindste, som ikke er til at skelne fra hinanden i kompleksitetens naturlige tilstedeværelse i alverden. Det er den, der her fejrer sin eksistensberettigelse og er medskaber af nye betydningsdannelser.

Medvirkende: Ellen Hillingsø, Ellen Friis, Özlem Saglanmak, Koncept og instruktion: Kirsten Dehlholm Manuskript: Morten Søndergaard Andre tekster: Lokale medvirkende Scenografi, lysdesign og scenemester: Adalsteinn Stefansson Tonemester: Pelle Skovmand Research, instruktørassistent: Maja Nydal Eriksen Research, instruktørassistent: Sara Emilie Anker-Møller Kostumedesign: Siri Vilbøl Makeup: Lullu Rihana/ MAC Cosmetics Dokumentation: Sara Emilie Anker-Møller Produktionsassistent, program: Nicole Vitner Produktionsleder: Jesper Sønderstrup Produktion: Hotel Pro Forma PR: Have Kommunikation Foto: Ditte Capion, Per Pedersen Maja Nydal Eriksen, Adalsteinn Stefansson


Projektkoordinator: Anders Hanghøj Manager: Bradley Allen Varighed: 90 minutter, ingen pause ELLEN co-produceres af Performers House, Baggårdteatret, Helsingør Teater/Kulturværftet, Entré Scenen og Hotel Pro Forma ELLEN støttes af Toyota-Fonden, Sonning-Fonden og Beckett-Fonden Hotel Pro Forma støttes af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg

Opført på Kulturværftet i Helsingør, 25. 26. November 2010 kl. 20.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.