2011 hjemstavn dokumentation

TEATER I BY- LAND- OG BOLIGOMRÅDER HELSINGØR TEATER >>2011<<

>2

Helsingør Teater Havnepladsen 1 DK 300 Helsingør +45 4920 0811 (man-fre 12-16) www.hjemstavn.com

HJEMSTAVN.COM IDÉ & KONCEPT: Jens Frimann Hansen PRODUKTION: Anita Klein, Camilla Hasseriis Dietz, Trine Heller, Sofie Myschetzky PRODUKTIONSASSISTENTER: Ann-Jette Caron, Julie Thalund, Channie Koksvik ADMINISTRATION: Lissie Jensen INFORMATION: Pia Nicolaisen, Mette Damving TEKNIKERE: Tobias Folke Pedersen TEKNIKERE: Jørgen Mikkelsen, Torben Nielsen UNDERVISNINGSPROGRAM: Aslak Gottlieb PR: Nissen & CO GRAFISK DESEIGN: www.linez.dk WEBDESIGN: Cella.dk REDAKTION: Eva Helena Andersen SKRIBENTER: Eva Høj Andersen, Katrine Volsing, Sarah Garde, Tine Thore Simonsen, Lotte Lund

PASSAGE11.NU Dunkers Kulturhus/Helsingborg ARRANGEMENTSPRODUCENT: Poul Witting PROGRAMKOORDINATORER: Maria Schreiber, Jenny Svensson, Irene Grahn, Kathrine Grube, Nermina Larsson, Christina Rahmqvist, Gun Källström, Eva Törnberg, Emelie Crona.

TEATERFORENINGEN FREDENSBORG KOMMUNE Rosa Esquives, Vibeke Poulsen, Awatif El-Ghazi, John Sylvester, Tove Dalberg Bentsen, Salwa El-Ali, Susan Oppenlænder, Ibrahim Rashdan KOKKEDAL PÅ VEJ Sekretariatsleder: Michael Hedegaard Producent: Ole Skjelleup PR: Maria Staffe Fotos: Søren Damving, Søren Bruun, Mark Lange og Helsingør Teater.

Samarbejdsparter: Halmstad Gadeteaterfestival, Helsingborgs Hem, Eskilsminne IF, Skole-och-Fritidsförvaltningen, Stadsbygnads­ förvatningen och Utvcklingsnämden, Helsingør Dagblad, Frederiksborg Amts Avis, Kulturværftet, Nøjsomhed, Ellekildehave, Kronborg Cup, Cantabile 2, Espergærdecenteret, Flynderupgaard Museet, Helsingør og Fredensborg ­ Kommunes ­ ­ Biblioteker, Ragnarock, Teaterforeningen for Fredensborg Kommune, Ældremobiliseringen Bragesvej ­ Helsingør, Ældre Sagen Nordsjælland, tidligere museumsinspektør Kenno Petersen, Fotograf Arne Magnusson, Hornbæk Handelsog Håndværkerforening, Vor Frue Kloster, Helsingør Stiftsøvrighed og menighedsråd, Helsingør City, Scandlines, Skipperhuset, Fredensborg Cityforening, Tværkulturel Kvindeklub, Medborgercenteret Vapnargaard, Aarstiderne, ­ ­ Region Rhone Alpes, Social Kritik, Toldkammeret, Børnekulturcenteret, børnekulturkonsulenten & Uddannelseshuset i ­ Helsingør Kommune, Raus Planterings Skola, ­ ­ Odåkra, Dalhem Skola, Drottninghögskolan, Hyresgästföreningen, The Gambian ­ Society, Café Annorlunda, Juta, ­ Arriva, Kulturpunkten, Gläntan Kyrka, Multiteket, Petter’s Studieförbundet Ebn Rushd, ­ Gustav Adolfskyrkan, Svenska ­ kyrkan, The Tivoli, Helsingborgs Cityförening, Marknadsföreningan i Helsingborg, Olsons Skafferi, UNICEF, FN-föreningen i Helsingborg, Vuxenskolan, Sensus, ABF, Torghallerne på Gustav Adolfs torg, ­ ­ Sensus, ABF, Elite Hotel, Statens Kunstråd, Cultures France, Max Guttmann Antikviteter, Center for Kultur og Udvikling, Kunstnersammenslutningen ­ Corner, Helsingør Domkirke, Les Majorettes de Amiens, Socìetas Raffaello Sanzio, og Home Erhverv.

4 6 8 10 16 19 22 24 26 28

INTRO > HJEMSTAVN.COM BUCHETTINO SURVIVING PEDER PAARS AT OVERLEVE PEDER PAARS THE FLAG PROJECT THE KIDS ARE ALL RIGHT JAGTEN PÅ ET PLOT GUD BEVARE NYDANSKERNE MY HEART IS GREEN KAMPEN OM ERINDRINGEN + A YIN + DEN ARABISKE REJSE + SENIORER PÅ YOUTUBE 30 HJEMSTAVN.COM / FORMIDLING

Passage11.nu

3<

>4

Hjemstavn.com

”Giv, thymbræiske Gud! til os trætte et Hjem, som er vort, og Mure og Slægt og en blivende By og bevar saa det andet Trojas Pergamum, alt hvad den grumme ­ Achilles og Græker Lode tilbage.” Æneiden

Fra 2010-2012 arrangerer Helsingør Teater projektet Hjemstavn.com. Hjemstavn.com ud­springer af Helsingør Kommune, men har stærke linjer og relationer til Fredensborg Kommune og Helsingborg og Halmstad i Sverige. Hjemstavn.com består af en række originale produktioner, coproduktioner og formidling af en række eksisterende projekter, som typisk inviteres til at blive opsat i en ny ramme.

I 2010 var fokus på inkluderende og åbne værker med et flydende sujet og en serie møder ­mellem et værdisæt med rødder i dansk kulturarv og almennyttige boligområders mangfoldighed, vor tids kosmopolitisme eller slet og ret globaliseringen. Modsætningen eller vakuummet mellem kulturarven og globaliseringen viste sig at være et særdeles spændende rum for de levende kunstarter at fylde ud. Man kunne i 2011 og vil med stor sandsynlighed i 2012 også kunne finde eller genkende flere af de kunstneriske strategier i de præsenterede værker fra 2010. Men samtidig åbnede 2011 også et nyt felt, det politiske værk, kunstneren med en parole eller en mission. Som de levende kunstarter kiler det politiske felt sig præcis ind mellem det historiske og fremtiden, mellem kulturarven og globaliseringen. Hjemstavn.com har haft massivt vokseværk.Fra at være tænkt som seks originale værker spænder projektet sig indtil videre over 16 (!) projekter og flere vil helt sikkert støde til i 2012.

Jeg vil derfor rette en særlig tak til alle ansatte og frivillige på Helsingør Teater og Helsingør Teaters bestyrelse, som har vist blind tillid, bidraget med forædling, raffinering og udvikling af bedre idéer end de oprindelige og lagt urimelig meget tid og mange kræfter i projektet.

En særlig tak skal også lyde til vores centrale samarbejdspartnere Helsingborg Stad/ Dunkers Kulturhus, Halmstad Internationelle Gatuteaterfestival, Kokkedal på Vej og Teaterforeningen Fredensborg, som hele tiden har ydet kvalificeret med- og modspil og trukket Hjemstavn.com i andre retninger end vi havde forestillet os. I den sammenhæng skal Kulturværftet i Helsingør også nævnes og fremhæves for deres enestående imødekommenhed overfor Hjemstavn.com og deres lyst og evne til at medvirke i flere projekter med urimelig kort varsel.

Tak til Helsingør Kommune og Statens Kunstråd for velvillig og generøs støtte.

Men over os alle stråler kunstnerne. Uden værkerne var vi bankerot og til rotterne. Den største TAK til alle kunstnerne, som både med alvor og humor sætter sig selv i spil og på spil i det offentlige rum.

Helsingør / 11. november 2011 Jens Frimann Hansen / Teaterleder / Helsingør Teater 5<

>6

Socìetas Raffaello Sanzio / Cantabile 2 + Helsingør Teater >

Buchettino 2. august - 9. november 2011 >> Turne I hele landet Kulturværftet 2.-6. august HELSINGØR Cantabile 2 15. august - 2. september Vordingborg Turné >> Carte Blanche 9.-11. september Viborg Horsens Børneteaterfestival 14.-17. september Horsens Grønnegade Teater 20.-24. september Næstved Vollsmose Kulturhus 29. september - 1.oktober ODENSE Borupgårdteatret 3.-15. oktober Helsingør Nordkraft 18.-22. oktober Ålborg Baltoppen 1.-4. november Ballerup ZeBU 7.-9. november KØBENHAVN

I midten af 90’erne eksperimenterede et af vor tids s ­ tørste ­performanceteatre, italienske Socìetas R ­ affaello Sanzio med teater for børn. Et af de stærkeste vidnesbyrd blev forestil­ lingen Buchettino (1995), efter Perraults eventyr om ­Tommeliden.

Cantabile 2 og Helsingør Teater/ Hjemstavn.com producerede i ­samarbejde med Socìetas Raffaello Sanzio B ­ uchettino i en dansk opsætning som turnerede på udsolgt turne i Danmark fra 2. august til 9. november 2011.

Socìetas Raffaello Sanzio + Cantabile 2 + Helsingør Teater > Buchettino 2. august - 9. november 2011 > Turne I hele landet Antal opførelser / 104 (ca 4.000 børn skønnes at have set forestillingen).

Instruktion / Chiara Guidi. Lyddesign og scenografi / Romeo Castellucci.

Original tekstbearbejdning / Claudia Castellucci. Original produktion / Socìetas Raffaello Sanzio. Dansk oversættelse / Siri Haff. KONSULENTER / Nullo Facchini og Thomas Harder. Special effect performere / Steffen ­Sommerstedt, Rasmus Malling Skov-Jeppesen. Lyd / Allan Hansen.

Forestillingen spilles på dansk af skuespiller Siri Haff/Cantabile 2.

Pdf-udgave af undervisningsprogrammet kan downloades på www.hjemstavn.com/undervisning/undervisningsmateriale-til-buchettino/ Forestillingen er støttet af Statens Kunstråd, Helsingør K ­ ommune og Vordingborg Kommune. Premieren i Helsingør g ­ ennemførtes med støtte fra Kulturværftet i Helsingør.

Tegning af Gustave Doret (1866-1943).

7<

>8

Surviving Peder Paars Gritt Uldall-Jessen >

Dramatikeren Gritt Uldall-Jessen var inviteret til at udarbejde et værk med udgangspunkt i boligområdet Egedalsvænge i Kokkedal. Hun valgte at tage udgangspunkt i Ludvig Holbergs digt fra 1720 Peder Paars. Det handler om den unge Peder Paars, der på en rejse fra Kalundborg til Aarhus lider skibbrud på øen Anholt.

Fortællingen om Peder Paars blev bearbejdet til en vandringsperformance for et betalende publikum og nysgerrige i Kokkedal.

Gritt Uldall-Jessen > Surviving Peder Paars 4.-14. august 2011 > Egedalsvænge / Kokkedal Medvirkende / Dramatiker Gritt Uldall-Jessen, performer Lisbeth Sonne Andersen, billedkunstner Mahmoud Alibadi, musiker Brian Larsen, guides Awatif El-Ghazi, Salwa El-Ali og performer Sonja Parkov. Produktionsleder / Rasmus Malling Skov. Indtaling af udvalgte tekststykker / ­Skuespiller Grete Tulinius. Tekst / Peder Paars af Ludvig Holberg. Idé og instruktion, Videointerviews / Gritt Uldall-Jessen. Scenografiske elementer og installation og performer / Mahmoud Alibadi. Koreografi og solodans / Lisbeth Sonne Andersen. Lyddesign og teknisk afvikling / Brian Larsen. Kostumer / Anna Rosa Hiort-Lorenzen, Jeppe Worning.

Tak til / Det gamle vaskeri i Egedalsvænge, Teaterforeningen Fredensborg K ­ ommune, Café- og ­ obbyværkstedet i Egedalsvænge, Helsingør Teater, Jens F H ­ rimann Hansen, Kokkedal På Vej, Bolig­ foreningen i Egedalsvænge, Vibeke A. P ­ edersen, Thomas Bredsdorff, Michala Borgen, teater Får 302, Teater Grob, Mads Hilden, Teddy Laubacher, Jun Feng, Nuri Karatus, Ole Skjellerup og Jette Lund.

9<

> 10

At overleve Peder Paars?

- en vandringsreportage Egedalsvænge i Kokkedal ligner et typisk 70’er byggeri, udført i betonelementer og med grønne arealer klemt inde imellem de grå facader. Boligområdet skal den næste times tid være kulisser til vandringsforestillingen Surviving Peder Paars.

AF ANETTE ASP CHRISTENSEN Performancekunstner og koreograf Egedalsvænge i Kokkedal ligner et typisk 70’er byggeri, udført i betonelementer og med grønne arealer klemt inde imellem de grå facader.

Boligområdet skal den næste times tid være kulisser til vandringsforestillingen Surviving Peder Paars.

Jeg er inviteret til Kokkedal for at skrive om forestillingen. Ifølge programteksten tager forestillingen udgangspunkt i Ludvig ­Holbergs digt Peder Paars fra 1720, og den er kon-

ciperet og iscenesat af ­dramatiker Gritt Uldall-Jessen. Med sig på holdet har hun desuden performer Lisbeth Sonne ­Andersen, billedkunstner Mahmoud Alibadi og musiker Brian Larsen.

Efter at have læst program­teksten har jeg to grundlæggende spørgsmål: Hvad betyder det at overleve Peder Paars? Og hvorfor skulle det være muligt i Egedalsvænge?

Indledende manøvrer Tager man toget fra København til Helsingør, så er Kokkedal et stop på vejen. Det er stort set hvad jeg ved

om byen. Min vandring, og derfor også den performancesekvens som vandringsforestillingen bliver en del af, starter netop på Kokkedal Station.

Her er lidt tomt, småbyagtigt. To unge, tørklædeklædte kvinder finder os der på stationen og præsenterer sig som vores guider. De skal vise os vej hen til Kineserhuset i Egedalsvænge, hvor Surviving Peder Paars skal starte fra.

Vi er en lille gruppe teatergæster.

Jeg går og venter på at noget skal ske. Trods det at der ikke er noget teatralsk, i betydningen forstilt eller kunstigt, over vores tur indtil videre, så er min bevidsthed allerede indstillet på teaterfrekvensen. Jeg er allerede “i teatret”, og jeg ser derfor efter tegn alle steder. Det viser sig at vore to guider, Awatif og Salwa fra henholdsvis Marokko og Palæstina, spiller amatørteater i Fredensborg Amatørteaterforening, og at de bor i Egedalsvænge. Mens jeg overvejer, hvad det skal betyde, smalltalker vi om teater og vandrer forbi villahaver og igennem en lille skov. Kokkedal ligner en forstad, formentlig som mange andre.

Indtil vi kommer til Egedalsvænge.

Så er villaidyllen forbi.

Trods det at Egedalsvænges beton­æstetik ikke virker specielt imødekommende, så føler jeg mig helt klart ventet. Ved indgangen til boligområdet står et par børn og ser os komme op mod bygningerne.

Deres åbenlyst nysgerrige blikke bekræfter det.

Det såkaldte Kineserhus viser sig at være en træpavillon placeret i

det grønne mellem boligblokkene i Egedalsvænge. Rundt om pavillonen, hvor en flok andre teatergæster er søgt ind, løber en mangfoldig hoben børn rundt og leger. Mens vi lytter til professorer, der udbreder sig om Holbergs litterære værk over højtaleranlægget i pavillonen, kigger jeg på dem og de kigger på os. Teatergæsternes tilstedeværelse er tydeligvis spændende. De lokale børns nysgerrighed får mig til at føle mig betragtet. I det her teater er jeg ikke kun tilskuer. Her er jeg også aktør, her bliver jeg helt konkret en del af de udvekslinger, der foregår i Surviving Peder Paars.

digtet slutter er han stadig på vej.

Dramatiker Gritt Uldall-Jessen er med os på rejsen som en slags skriverkarl. Hun bærer på en spand tapetklister og en stak plakater og har en grå Holbergparyk på hovedet. Her og der plastrer hun vægge, opslagstavler og plakatsøjler til med brudstykker af fortællingen om Peder Paars. I det følgende eksempel henvender Avind sig til vindguden Æolus:

Rammen om Peder Paars Surviving Peder Paars præsenteres indenfor rammerne af den årligt tilbagevendende begivenhed, gadeteaterfestivalen Passage11.

Peder Paars er den fiktive figur i Holbergs digt. Den unge kræmmer er på vej fra sit hjem i Kalundborg til sin kæreste Dorothea i Aarhus. Han stævner ud fra Kalundborg, men den vrede og af Holberg konstruerede gudinde for misundelse – Avind – lægger sig i vejen for Peder Paars´ lykke. Han lider skibbrud ved øen Anholt ude i Kattegat. Her bliver han overfaldet af de lokale og han må så grueligt meget igennem, før han kan fortsætte sin rejse mod Aarhus. Når 11 <

> 12

Æolus brød sig ikke om synet af den hæslige gudinde. Avind truede med at blive, indtil vindguden slap sine vinde løs på Peder Paars og lod skibet forlise.

Hvem er de mennesker, som bor her?

Hvordan lever de? Hvordan oplever de min tilstedeværelse som teatergæst? For jeg er klar over, at vores tilstedeværelse er usædvanlig.

bor blandt slanger og øgler. Børnene går ned ad trappen til Avind for at komme så tæt på som muligt, mens de voksne betragter sceneriet oppefra og som konsekvens heraf i stedet ser kontrasten mellem børnene og Avinds figur.

Trods den udmiddelbare rumlige udveksling, så er der en distance i fremførelsen, en kontrast mellem det tydeligt teatralske billede, som performeren kropsliggør og os, deltagerne. En forskellighed, der synliggør mødepunktet mellem parallelle verdner, mellem det reale og fiktionen.

Beboerinvolvering Egedalsvænges børn bidrager essentielt til begivenheden, og bliver også en del af den performance, jeg ser.

Gudinden Avind – i skikkelse af performer Lisbeth Sonne Andersen – æder en rosenblomst, som hun nøje har udvalgt sig blandt roserne i pergolaen. Idet hun gør det, går der et både synligt og hørligt gisp gennem flokken af børn, der følger forestillingen. De cirkler omkring Avind, men ikke i pæn teaterafstand. Nej, her testes de fysiske grænser for, hvor tæt man kan gå på skuespilleren og på samme tid på fortællingens figur. De står ved siden af hende, foran hende og bagved hende. De udveksler rum med performeren og med gudinden.

Og de synes at udstråle en skrækblandet fryd.

Noget lignende sker, da vi et sted på vandringen ser Avind kravle frem fra en trappeskakt som uhyret, der

Hjemstavnen I et større perspektiv er Surviving Peder Paars også en del af Helsingør Teaters store satsning, Hjemstavn. com, et kunstprojekt der støttes af Statens Kunstråd og som løber over en tre-årig periode fra 2010 til 2012.

Indenfor rammerne af Hjemstavn.com sætter en række kunstnere fokus på hjemstavnsbegrebet i en globaliseret verden. De personlige historier hentes fra centrum, de udsatte boligområder, landområderne mv. og formidles i kunstneriske rammer.

I Egedalsvænge bor folk, som er kommet mange steder fra, men som nu har Sjælland som deres hjemstavn. Og netop hjemstavnsbegrebet danner afsæt for Uldall-Jessens valg af den berømte og berejste sjællænder Peder Paars som anker i vandringsforestillingen.

De beboere, der bor der og fylder de daglige rammer ud, har stor

Æolus ville ikke i strid med havets gud Neptun. Men Avind drillede ham og til sidst blev Æolus vred. Han beordrede både Søndenvinden og Nordenvinden ud af hulen.

Omkring Peder Paars og hans følge rejste bølgerne sig og deres skib blev kastet hid og did.

Det er ikke Holbergs vers, vi læser, men Uldall-Jessens gendigtning af Holbergs fortælling.

At plastre omgivelserne til med tekst er et fortællegreb som sikrer, at publikum får forløbet med, at de kan navigere i fortællingen. Men det er også en praktisk og operationel håndtering af fortællingen. Den har den virkning, at Egedalsvænges bygninger m.m. udpeges for mig, og de står frem fra deres betoneksistens i baggrunden. Samtidig bliver Egedalsvænge den ramme, som gennemspilningen af Peder Paars udfolder sig igennem.

Eller med andre ord, Egedalsvænge bliver det talerør eller det medie, som fortællingen formidles igennem.

Derfor bliver Egedalsvænge betydningsbærende. Fortællingen om Peder Paars flyder ud og lejrer sig i Egedalsvænges scenografi.

Og selv om jeg ikke ved meget om Egedalsvænge, så fornemmer jeg der mellem bygningerne, at væsentlige historier ligger gemt her, som bare venter på at blive udpeget for mig. Jeg bliver nysgerrig. Det afføder ret hurtigt en lang række spørgsmål.

betydning for forståelsen af Surviving Peder Paars. Jeg ser beboere, der går med på vandringen eller bare passerer forbi og på den måde indgår i performancens rum. Ældre, kvinder, teenagere, mænd og børn af alle nationaliteter. Her bor tilsyneladende helt almindelige mennesker, af og til klædt i en arabisk kjortel eller lignende, eksotisk, men de er velsagtens optaget af helt almindelige problemer, som det at få mad på bordet, få en uddannelse, finde sig et job, en kæreste, en mand. Og jeg begynder at spekulere over, hvem der egentlig er Peder Paars. For ham har vi endnu ikke set kropsliggjort af performerne.

Børnene er ikke medbragte tilskuerbørn og Surviving Peder Paars er heller ikke en forestilling, som særligt er rettet mod børn. Børnene er alle beboere i Egedalsvænge og de repræsenterer en skønsom mangfoldighed af nationaliteter, danske såvel som arabiske og i alle farver. De har fulgt forestillingens tilblivelse. De synes at være med på vandringen hver dag, mens de alligevel er ude i parken for at lege.

De kender vandringens rute gennem Egedalsvænge, og det er tydeligt, at de ved præcist hvad, der skal ske. De lufter højlydt deres egen holdning til tingenes gang. Jeg tænker, at denne forestilling er blevet så integreret i fortællingen om deres sted, deres hjem, deres bydel, at de har gjort den til deres. Og efter denne tilskuers opfattelse har de selv været med til at skabe den.

Det kendte i det fremmede Selvom det er mine tanker i den konkrete situation, så kommer denne aktualisering af mine egne forestillinger og fordomme om de fremmede langt hen ad vejen i stand gennem den kunstneriske strategi, som Uldall-Jessen efter min opfattelse bruger.

Strategien synes at gå ud på at lade fortællingen om Peder Paars, og i nogle tilfælde også Holbergs egen tekst, blive fortalt gennem det andet, det forskellige, det fremmede, det jeg ikke kender.

Som f.eks. på det lokale torv, hvor Center Pub’en, Cantinos Pizza Grill, kiosken og det lokale supermarked ligger. Den mandlige performer, Mahmoud Alibadi, sidder på en kuffert, iklædt en arabisk kjortel. Det første jeg forundret tænker er: Er HAN Peder Paars? Teatergæster og lokale, der tilfældigvis hænger ud på torvet samles om ham. Med kraftig, formodentlig arabisk, accent læser han op af Holbergs Peder Paars.

Følgende er et uddrag af Holbergs tekst: 13 <

> 14

/JEG taler om en Mand, hvis Skæbne og Bedrifter Bør billig tegnes an blant alle Folkes Skrifter, Jeg siunger om en Helt den store Peder Paars, Som tog en Rejse for fra Callundborg til Aars./ /Siig, giftig Avind, siig vanartige Gudinde, Hvad dig bevæget har? hvor kom det dig i Sinde Saa hart at plage og forfølge saadan Mand, ­ Som neppe var bekiendt i eget Fødeland.

Hvad har opirret dig? Hvad haver Aarsag givet?

En slig uskyldig Mand at stræbe efter Livet,/

Metrikken, versefødderne, formsproget i digtet distancerer og skaber en afstand. Det virker fjernt og gammeldags. Afstanden understreges yderligere af performerens fremmede accent, og hans vanskelighed ved at udtale nogle af ordene. Men sjovt nok bliver det nærmest uforståelige, danske sprog interessant, og digtets metrik kommer til at stå tydeligere frem, hvorved det pludseligt bliver meget nærværende.

Vi rejser videre rundt i bydelen.

Flere gange undervejs spiller musikeren Brian Larsen, også iklædt Holbergparyk, på sin harmonika, og jeg har det som om jeg deltager i et folkeligt ritual, en vandrende fest, der hylder bydelens steder. Det morer mig at se, hvordan performancens rum hele tiden udvider sig og trækker sig sammen, inkluderer nye steder og lader andre bag sig. Vandringen byder på flere sammenstillinger af det kendte og det fremmede, f.eks. da vi passerer gudinden Avind, der sidder foran indgangsdøren til en opgang og ryger vandpibe.

Det slår mig, at det at entrere med Egedalsvænge på en måde også er som at lande på en fremmed ø. Og Egedalsvænge bliver for en stund Anholt, hvor den rejsende Peder Paars mod sin vilje strander. En ø der, som vi får at høre, viser modvilje mod fremmede og som opfatter de muslimske tyrker som uhyrer.

Deres heste drikker alt vandet i Limfjorden. De vil erobre øen og æde

de gode kristne folk med hud og hår og drikke deres blod, for til sidst at slå dem ihjel. Associationen bringer flere spørgsmål med sig: Hvem er den rejsende, er det mig? Hvem hører til her, gør beboerne det, selvom de måske oprindeligt kommer fra et andet sted i verden? Og hvem er de fremmede, er det mig eller dem?

Men metalag, intellektuelle overvejelser og mere eller mindre politiske konnotationer, synes ikke at være noget, der optager de allestedsnærværende børn, der deltager i vandringen.

Heller ikke, da hele flokken af gæster og lokale deltagere indtager rummet i den lokale klub, hvor Sonne Andersen pludselig har indtaget Dorotheas skikkelse som ærtebælgende fæstemø, mens hun venter på Peder, der måske, måske aldrig kommer. Med knælang fletning og et hav af ærtebælge ved sine fødder er hun i gang med noget, der ligner et Sisyfos-job. Men igen udfordrer Uldall-Jessen konstruktionen i den kulturelle fortælling. I det afsluttende billede hæver Dorothea fadet med ærter over hovedet. Hvad gør hun nu? Og slutningen på historien vælger vi selv. Er det et opgør med kvindens venteposition? Er det et selvmordsbillede? Var Avind og Dorothea den samme person?

Kulturelle udvekslinger Der er under hele vandringen en distance i fremførelsen, der står i kontrast til Egedalsvænges hverdagslige omgivelser. Men en distance som udpeger og stiller forskelligheder frem.

Forskelligheder, som bekræftes i

deres ret til at være netop forskellige, derved at de ikke ændres eller undertvinges en æstetisk formgivning. De indgår i en gensidig kulturudveksling, både i antropologisk og æstetisk forstand. Det fremmedartede, kunstige bliver hele tiden konfronteret med det vi opfatter som naturligt, selvfølgeligt eller dansk og det tydeliggør de kulturelle konstruktioner.

Forskellighederne kan handle i det samme rum. Det ser jeg et efter min mening tydeligt eksempel på i slutningen af vandringen, hvor alle deltagerne inviteres til at kaste et æg med farvet maling i, op på en af bygningernes gavlende. Det gør vi gerne. En digtstrofe er tapetseret fast, så den fylder det meste af gavlen: Til hvad, som bliir fortalt man overveye maa.

Om det, som bliver sagt og hørt, forholdes saa

over højtaleranlægget. For en times tid har vores bevægelse gennem vore hverdagslige rum været suspenderet og vi har været på rejse gennem parallelle verdner – Holbergs digt, der foregår i en fjern og mytisk fortid og det nutidige, reale rum, Egedalsvænge. Bydelen har dannet en konkret ramme omkring begivenheden, men er på samme tid også blevet flettet ind i den fiktive fortælling om Peder Paars. Endelig er disse verdner også blevet flettet ind i min imaginære verden, såvel som i alle andre tilstedeværende deltageres, teatergæster, såvel som lokale beboere. Jeg tror, at resultatet er blevet en mangfoldighed af fortællinger, funderet i det reale rum, i det fiktive rum, såvel som også i det personlige, imaginære rum. Fortællinger, som udfordrer hverdagens opfattelser og giver rum til andre vinkler og perspektiver end

dem, der ligger lige for. Vi har sammen skabt en ny og positiv erindring om det at være fremmed i hjemlige omgivelser, som ændrer vores verdensbillede. Fordi vi har været der.

I sidste ende er Ludvig Holbergs digt Peder Paars et kanoniseret værk, og altså udpeget til at være en betydelig del af den danske kulturarv.

At se dette værk blive læst op af de forskellige beboere i Egedalsvænge i Mahmoud Alibadis foto-værk, der projiceres op på en væg i portindgangen til Egedalsvænge, er i hvert fald et bud på, hvordan vi som mennesker i år 2011 kan “overleve” kanoniseringen af værket. Her tror jeg også svaret på mit andet spørgsmål er: Det kan tænkes, at det kun er muligt at foretage denne overlevelsesmanøvre, hvis vi inddrager den verden, vi er mennesker i, og som i lille målestok findes i Egedalsvænge.

Det er en leg. Vi simulerer. Vi kaster med rådne æg. Resultatet bliver et fælles maleri af Jackson Pollock’ske dimensioner. Et maleri, der bryder rammen og manifesterer sig som spor af vores tilstedeværelse i Egedalsvænge.

Helt konkret befinder vi os et sted, hvor vi normalt ikke ville komme, i en bydel, et lokalområde, der har sin egen historie, men en historie, som vi med Peder Paars intervenerer i.

Vores indsats belønnes med varm myntete og eksempler på arabiske madopskrifter, sidstnævnte leveret 15 <

> 16

The flag project

Den islandske performer Kristján I­ ngimarsson blev inviteret til ­sammen med den franske skuespiller Caroline Amoros at gennemføre THE FLAG PROJECT i Halmstad, Kokkedal og Helsingør. Projektet er ­baseret på happe­nings og intervention og er blevet til i forbindelse med gade­teaterfestivalen i Amiens (F) i slutningen af juni måned 2011 og er videre­udviklet på festivalerne i Helsingør og Halmstad.

De to kunstnere var inviteret til med udgangspunkt i Caroline Amoros karakter ­Christine og Kristján Ingimarssons koncept Fools of the World Unite, at udvikle et fælles projekt. Temaet var det nationale symbol flag.

The Flag Project Halmstad + Helsingør + Kokkedal > 1.-6. august 2011 Fools of Flags locations / 1. august 2011 kl. 20 > Performance i boligområdet Andersberg i Halmstad 2. august 2011 kl. 15 > Performance i Halmstad, Stortorget 3. august 2011 kl. 15 > Parade og intervention i Helsingør, start Toldkammeret 4. august 2011 kl. 15 > Caroline Amoros m/Fools of the World Unite, Toldkammeret 5. august 2011 kl. 16 > THROW YOURSELF OUT OF THE WINDOW, Stengade 77 i Helsingør.

6. august 2011 kl. 15 > Performance i Kokkedal, start Byengen.

Medvirkende / Kristján Ingimarsson/ Fools of the World Unite + Caroline Amoros/ Princesses peluches. / Med: Caroline Amoros, Kristján Ingimarsson, Svend E. Kristensen, Thierry Hue, Arno Jordan og Raphaël Helle. Desuden medvirker ungdomsteatret Ragnarock, Les Majorettes de ­Amiens og unge fra Halmstad.

Produceret af hjemstavn.com i samarbejde med gadeteater-festivalerne i Amiens(F), N ­ antierre (F) Helsingør(DK) Kokkedal(DK)og Halmstad (S). The Flag Project er støttet af Statens Kunstråd og L’Institute Francais. www.foolsoftheworldunite.com / www.princesses-pleuches.com

17 <

> 18

Kunsten at flygte

– Throw yourself out of the window

The kids are all right Hjemstavn.com for og med unge

” Historien er ikke så afgørende for, om børn og unge knytter sig til et bestemt sted. Det ­ handler nemlig ikke så meget om, hvor vi kommer fra som hvor vi er på vej hen,” Benny Lihme / Redaktør af Social Kritik

Hjemstavn.com har ikke et særligt fokus på unge, men det har vist sig, at Hjemstavn.com og gadeteaterfestivalen er attraktive p ­ latforme for projekter som involverer unge.

I Frankrig er flere illegale indvandrere omkommet ved at kaste sig ud fra vinduer, broer og altaner under flugt fra det franske politi.

The Flag Project gennemførte en workshop hvor deltagerne kunne øve sig i kunsten at flygte.

Den 51-årige kinesiske, illegale indvandrer, som i torsdags sprang ud fra ­ et vindue i Paris, døde ­ fredag ­ aften på Georges Pompidou ­ Hospital, bekræfter politiet. Kvinden sprang ved ­ ­ politiets ankomst ud fra fra en 1-sals lejlighed på Boulevard de la ­Vilette. En ­ kilde tæt på efterforskningen ­ fortæller, at kvinden blev set ­ ­ hængende i armene fra en ­ butiksmarkise. Hun slap taget i markisen og faldt efterfølgende tungt på ­ hovedet. Ifølge politiet havde de ­ ingen intentioner om en konfrontation.

19 <

> 20

”Jo større trivsel og ­amhørighed, der er i en ­ s natur og hjemstavnsområde, des ­ sundere bliver man.”

Niels Stokholm / Biodynamisk landmand

Majorettes fra Amiens

26 unge fra boligområdet St. Maurice i Amiens og med tilknytning til Goodyearfabrikkerne blev med støtte fra gadeteaterfestivalerne i Helsingør, Helsingborg, Halmstad og Amiens inviteret til Danmark og Sverige. De unge mødte danske og svenske unge og deltog i The Flag Project og opholdt sig i Danmark/Sverige fra 30. juli - 6. august 2011.

Ungdomsteatret Ragnarock

Ca 30 unge fra ungdomsteatret Ragnarock deltog i festivalen I Hesingør, Helsingborg og Kokkedal, hvor de dels viste deres forestilling We are Armed, dels deltog i The Flag Project.

Jun Feng

– containerdrama for unge

Forestillingen Gud Bevare Nydanskerne opførte en udsolgt forestilling målrettet mod unge. Mere end 50 unge fra Helsingør fandt vej til containerne.

Unge fra Helsingborg

Festivalen var platform for flere ungdomsprojekter fra Helsingborg. Bl.a. Helsingborg Drumcorps, Ungdomsprojekter for gymnasieelever, musik- kunst- og danseprojekter. Ca 100 udøvende unge fra Helsingborg har deltaget i festivalen i Helsingør.

Kronborg Cup

Dance, Helsingør, Dance

Paddy A. Aby, lokal hiphopper fra Helsingør, ledte en workshop for unge i boligområdet Nøjsomhed efterfulgt af et show med Freestyle Phanatix. De satte siden gang i en Hip Hop Battle i Toldkammeret i Helsingør. Mere end 350 unge primært fra Helsingør, men også Helsingborg, fik folk i alle aldre til at bounce og de omkringliggende tage til at løfte sig!

Festivalen havde i 2011 et samarbejde med nordsjællands største fodboldturnering ­Kronborg Cup. Ca 70 af festivalens kunstnere og unge deltog i åbningsparaden af­ ­turneringen.

De politiske unge

- Throw yourself out of the window

The Flag Project udviklede spontant en happe­ ning som tog udgangspunkt I nogle tragiske begivenheder I Frankrig, hvor flere papirløse flygtninge var omkommet ved at hoppe ud af vinduet fordi politiet var efter dem. I projektet deltog flere unge fra både Sverige, Danmark og Frankrig.

21 <

> 22

Jagten på et plot Liminal.dk > Jagten på et plot var tiltænkt opførelse i Carlsbergområdet i København. Men Liminal.dk og Helsingør Teater ville gerne sammen med Kulturværftet udforske om idéen også lod sig tilpasse til Helsingør.

Performanceteatret Liminal.dk havde sat sig for at undersøge plottet som fænomen indenfor scenekunsten i en på en gang anderledes, underholdende vandreforestilling. Jagten på et plot stiller skarpt på plottet, som fænomen, både indenfor scenekunsten og ude i den globale verden.

Jagten på et Plot begyndte i Toldkammergården og bevægede sig derfra ud i Helsingørs gader første uge i august. Publikum var selv aktive medspillere med indflydelse på handlingen.

Liminal.dk > Jagten på et plot Helsingør > 3.-5. august 2011 Medvirkende / Daniel Norback, Merete Byrial, Johannes Lilleøre, Nina K ­ areis, Sigrid Kandal Husfjord. Iscenesættelse / Erik Pold og Adelaide Bentzon. S ­ cenograf / ­Rebecca Arthy. Video-designer / Helle Lyshøj. Komponist / Pelle Skovmand.

Dramaturg / Karsten Johansen. Aktører / Alberte Tøttenborg og Christian Engell.

Teknik / Elroy Villumsen.

LiminalDK c/o producent Marianne Klint H.C. Lumbyesgade 21, 2100 København Ø.

Kunstneriske ledere af LiminalDK / Erik Pold og Adelaide Bentzon.

Støttet af / Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, BIKUBENFONDEN, Oda & Hans Svenningens Fonden, KODA-DRAMATIK og Statens Kunstfond.

Tak til Helsingør ­Domkirke og St. Olai Kirke.

23 <

> 24

En nyskrevet komedie af Jimbut Jun Feng

Gud bevare nydanskerene

Gud bevare Nydanskerne En nyskrevet komedie skrevet af Jimbut Jun Feng 2.-15. oktober 2011 > Kongekajen / Helsingør Havn Produceret af Nydanskeren Jimbuts Kulturforening i samarbejde med Helsingør Teater / Hjemstavn.com.

Idé / Jun Feng og Gritt Uldall-Jessen. Medvirkende / Katrine Karlsen, Tina Yingying Zhu, Thomas Chaanhing. Musikere / Wu Wei, Li Xiaoluo, Zhang Guangtian. Dramatiker / Jimbut Jun Feng. Instruktør / Zhang Guangtian. Instruktørassistent / Gritt UldallJessen. Scenograf / Sara Hamming. Produktionsleder / Anika K. Barkan. Lyddesign / Brian Larsen. Lysdesign / Tobias Stål. PR / Christina Wendelboe Forestillingen er udviklet under projektet Nye stemmer på Det Kongelige Teater 2008.

Tak til Statens Kunstfond, Helsingør Havn, H ­ elsingør Kommune og Havn, Helsingør Teater / Hjemstavn og S.C. Van Fonden (Daloon fonden)

I 2008 blev Helsingør Teater spurgt, om de ville gå med i en ansøgning, som Gritt Uldall-Jessen og Jun Feng skrev, i forlængelse af readingprojektet Nye stemmer, med henblik på at søge hjælp til at producere forestillingen Gud bevare nydanskerne. Forestillingen endte med at få støtte fra Statens Kunstråd, hvorefter den blev produceret i Helsingør og opført i tre containere på Helsingør Havn.

Jun Zheng vil som indvandrer for alt i verden ikke opfattes som et andenrangs menneske. Sammen med sin kone driver han en grillbar, og han gør alt for at hans to børn kan få en god uddannelse og blive velintegrerede i det danske samfund, så de kan få et godt liv. Ved siden af grillbaren Double Happiness arbejder Jun Zheng med kinesisk kagekunst, som han håber at gøre kendt i Danmark. En dag får han en bestilling fra det danske kongehus. Det vækker nydanske drømme i ham og alt tegner lyst! Den enestående og velsmagende kage, som skal bygges op fra bunden og pyntes, for derefter at blive sendt af sted med bud til Kongehuset, bliver mere og mere fuldkommen.

25 <

> 26

My heart is green “Der er mange rige i Kina og alle forfølger de noget som de måske ikke ved hvad er. Kinesere tænker ikke, vi arbejder kun med døde kroppe, der ikke tænker”, siger Zhang Guangtian i et interview med journalist Mette Holm og han fortsætter: “Kina er landet i midten. Eller sådan kalder man det. Men den oprindelige betydning af at være i midten tænker de færreste på i dag. Landet i midten er ikke et udtryk for det geografiske, centrale eller nationale perspektiv, men skal forstås meget mere raffineret. Mange af Kinas nationalister er slet ikke kinesere eller i midten. I midten betyder at være i balance og i overensstemmelse med sig selv, det betyder et land der deler sine værdier og beskytter sine borgere, og det tænker nationalisterne mindst af alt på. Før kom du i fængsel, hvis du kritiserede ideologien. I dag bliver du straffet, hvis du kommer på tværs af kapitalismen.

Europæere er på en måde i kraft af deres historie og ikke mindst historiebevidsthed mere kinesiske end kineserne.”

Stykket er også – efter et knæfald – et studie i hvordan man kommer frem eller videre? Skal man gå – i en særlig national gangart – og hvad hvis man slet ikke kan gå? Drømmer man så slet ikke om at kunne gå, men om

at kunne flyve? Og hvad med vores nationalsymbol par excellence, Den Lille Havfrue, hun kan hverken flyve eller gå, men svømme? Og dog, blev denne vandskabning fløjet til Kina for at repræsentere Danmark på verdensudstillingen i Shanghai i 2010. Gud Bevare Nydanskerne har tre slutninger for den indvandrefamilie (moderen spilles af Tina Yingying Zhu, faderen af Thomas Chaanhing) stykket følger og betoner således også – mens Jun Feng fra et interimistisk bur eller garderobestativ blæser sæbebobler – at fremtiden er skrøbelig, men også at vi har indflydelse på den. Store magthavere Krustjov og Deng Xiao Peng er med på scenen og overtaler den unge aktivist til at råbe “Luk lejren” (Katrine Karlsen), men da ulovlighederne tager fart er de hurtigt væk. Magten er i stykket både synlig og usynlig, men den konkrete protest manifesterer sig altid i et menneskes konkrete og reelle tilstedeværelse. Husguderne er rejst med indvandrerfamilien, fra Kina til Danmark og de spilles af stykkets instruktør Zhang Guangtian og dramatiker Jun Feng og de kinesiske musikere/skuespillere Wu Wei og Li Xiaoluo. Teatrets usynlige kræfter bliver synlige på scenen ligesom nisserne fra Kina flytter med til Danmark. Også teknikeren Brian Larsen er med up front. Hertil kan lægges publikum, som også inddrages i forestillingen.

Jun Feng og Zhang Guangtian (th). ­ ”Befinder du dig som by ­ i ­ periferien er du på flere måder både mere magtfuld og mere frisk. ­ Det ­ passer meget godt på Helsingør”, mener Zhang Guangtian.

27 <

> 28

A Yin

- The orchestra of ecology of Mongolia music 5. februar 2011 > Kulturværftet / Helsingør Præsenteret i samarbejde med Kunstner­ sammenslutningen Corner og Kulturværftet

Kampen om erindringen - Auschwitz-dagen 27.1

27. januar 2011 > Kulturværftet / Helsingør Præsenteret i samarbejde med ­Uddannelseshuset og Auschwitzkomiteen i Helsingør Hvis dette er et menneske en fore­ ­ stilling/monolog med skuespiller Jens Albinus baseret på Primo Levis bog, originaltitel Se questo è un uomo, fra 1947 Temaet for Auschwitz-dagen var i 2011 Kampen om erindringen med fokus på, hvorfor der huskes, hvornår der glemmes, og hvordan erindring både kan forene og splitte mennesker.

Som en del af det officielle Auschwitz-dag ­arrangement på Kulturværftet og i samarbejde med ­Hjemstavn.com kunne man opleve skue­spilleren Jens Albinus på Kulturværftet i Helsingør i en ­monolog baseret på Primo Levis tekst Hvis dette er et menneske.

De seks sangere og musikere kommer fra det ­aner­kendte Inner Mongolia Academy of Art i Hohhot i det Indre Mongoliet, Kina, og er inviteret til Danmark af Kunstnersammenslutningen Corner.

Sangteknikken er på Unescos nye liste over b­evaringsværdig immateriel kultur. Strubesangen ­bygger på en helt særlig teknik, hvor s ­ angeren synger to toner samtidig.

Muligheden for at præsentere koncerten fik ­Hjemstavn.com gennem Kunstnersammenslutningen Corner, der gennem mange år har haft nære kunstneriske for­bindelser til Kina og til det anerkendte Inner Mongolia ­Academy of Art i Hohhot i det Indre ­Mongoliet.

Medvirkende / Erdunbuhe, Saquirila, Sura, ­ Mendebayar, Xin, Bayar, Enhe.

Carsten Niebuhr / Den Arabiske Rejse

Ekspeditionen i moderne kontekst 1.-19. august Kulturværftet Præsenteret i Biblioteket /

> / Helsingør samarbejde med Kulturværftet

For 250 år siden sejlede Carsten Niebuhr og en række andre europæiske videnskabsfolk af sted fra København med kurs mod det ­lykkelige Arabien. Det fejres i år med en række jubilæums­aktiviteter rundt om i landet. I Helsingør kunne man i august 2011 opleve en udstilling, der formidler den historiske rejse, og sætter ekspeditionens betydning ind i en moderne kontekst.

I Helsingør præsenteredes udstillingen i ­samarbejde med Helsingør Kommunes Biblioteker og Hjemstavn.com. illustration / Carsten Niebuhr, kobberstik af I.F. Clemens.

Udstillingen er en del af 250-års jubilæet for Den Arabiske Rejse, som er arrangeret af C ­ enter for Kultur og Udvikling (CKU), Udenrigsministeriet og Københavns Universitet.

Seniorer fortæller på You Tube Forår 2011 > Helsingør + Helsingborg I samarbejde med Ældresagen, Närområde Ödåkra, Dunkers Kulturhus og Helsingør Teater satte en gruppe på ca 20 ældre fra Helsingør og Helsingborg fokus på hjemstavnsfortællinger fortalt af ældre med digitale medier. Fortællingerne blev vist på Dunkers Kulthus og på en fortællecafé i Toldkammeret og biblioteker i Helsingør/Helsingborg i forbindelse med gadefestivalen.

Efterfølgende har skoler mulighed for at booke en bedste, som kan indgå i undervisningen på skoler i Helsingør og Helsingborg.

29 <

> 30

hjemstavn.com formidling En søgning på Infomedia på perioden 13. oktober 2009 på Hjemstavn.com eller ­Helsingør Teater viser: • Landsdækkende dagblade > 113 • Lokale og regionale medier > 411 artikler I efteråret 2010 stillede Frederiksborg Amts Avis og Hjemstavn.com skarpt på hjemstavnsbegrebet ved at udskrive en åben kronikkonkurrence. Med hjemstavn som ­omdrejningspunktet var stil og vinkel i øvrigt givet fri.

Hjemstavnsartikler i undervisningen

I samarbejde med Helsingør Dagblad udgav Helsingør ­Teater i juni måned en undervisningsavis med temaet ­”Hjemstavn i den globaliserede ­verden”. Avisen var en samling af de mere end 15 interviews om hjemstavn­stemaet, der havde været bragt i avisen i 2010 og 2011.

Udover samarbejdet med medierne har Hjemstavn.com et stort website målrettet mod folkeskolen og ­gymnasiet.

Læs mere på www.hjemstavn.com/ undervisning 31 <

Hjemstavn.com >>2012<< KompleXKapharnaüM Søren Lose 1 Watt Jeanne Simone Théâtre du voyage intérieur +++

ISBN 978-87-994338-0-3