Kunst i udsatte boligområder by Jens Frimann Hansen

BYFORNYELSE

KUNST I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Som praktisk og strategisk værktøj

Kunst i udsatte boligområder - som strategisk og praktisk værktøj Udgivet af Socialministeriet Støttet af Byfornyelseslovens forsøgsmidler Udviklet og gennemført af Instituttet for Fremtidsforskning Sofie Myschetzky Jacob Suhr Thomsen Niels Bøttger-Rasmussen Layout Trine Heller ISBN 978-87-7546-196-7 Rettigheder Forespørgsel og brug af indhold, design og foto bedes sendes til Socialministeriet sm@sm.dk Publikationen kan downloades på www.sm.dk En kortere udgave kan bestilles hos Socialministeriet Loveekspeditionen p-lex@sm.dk

Forord Vores samfund er dynamisk og forandrer sig hurtigere end nogensinde før, og vi forsøger at følge med ved at gennemføre et væld af fornyende projekter. Det er derfor ikke overraskende, at filosoffen Anders Fogh Jensen benævner vores tid som ”Projektsamfundet”1. Dette er også et projekt; et projekt, der undersøger andre projekter. Formålet er at udforske og formidle potentialerne ved at arbejde praktisk og strategisk med kunst til udvikling af udsatte boligområder, samt at komme med ideer og inspiration, der kan anvendes i det eksisterende og fremtidige arbejde. Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) arbejder med fremtiden. Ikke ved at kigge i krystalkugler, men ved at undersøge tendenser i nutiden og forholde dem til fremtiden gennem megatrends – meget tydelige og altfavnende drivkræfter for udviklingen - der er et vigtigt redskab til udarbejdelsen af fremtidsscenarier. Fremtidsscenarier er argumenterede og troværdige beskrivelser af mulige fremtider. Undersøgelsen starter i nutiden: Hvad er vilkårene for de udsatte boligområder, og hvilke erfaringer har man med at bruge kunst til udvikling af disse. Der spirer mange kunst- og kulturprojekter rundt om i Danmark, og med dette projekt formidles nogle af dem, som, med forskellige kunstneriske indgangsvinkler og organisatoriske forudsætninger, illustrerer måder, man kan arbejde med kunst på i de udsatte boligområder. I nærværende rapport fremhæves afsluttede og dokumenterede eksempler, og IFF har yderligere lavet en analyse af fire kunstprojekter forskellige steder i landet. Projektet er således funderet metodisk i en kvalitativ tilgang. Formålet med den kvalitative analyse er at belyse flere aspekter af kunstprojekterne og på den måde få en forståelse for de medvirkende aktørers motivation, vilkår og forudsætninger. På baggrund af den kvalitative analyse og en megatrendanalyse, der beskriver en række drivkræfter, som vil påvirke aktører og strukturer i samfundet i et perspektiv på 10 år, dannes baggrund for fire mulige scenarier for fremtiden. Fremtidsbillederne skal ses som et redskab til at forstå omverdenen, sådan at beslutninger ikke træffes isoleret, men i den komplekse sammenhæng, de er en del af. Der er i forbindelse med undersøgelsen foretaget en række interviews med kunstnere, projektledere- og medarbejdere, deltagere i kunstprojekterne mfl., som alle har bidraget med deres viden, visioner og tanker omkring kunsten i de udsatte boligområder. Ydermere har der været tilknyttet en følgegruppe, som har bidraget med kvalificeret sparring undervejs. Tak for alle de gode input, spørgsmål og tanker - en oversigt kan ses bagest i rapporten.

Anders Fogh Jensen: ”Projektsamfundet”. Aarhus Universitetsforlag 2009.

Hovedkonklusioner Kunst som strategisk og praktisk værktøj. Allerede i det hovedspørgsmål, som denne undersøgelse tager sit udspring i, er der noget, der knitrer: Vi ønsker at forene det åbne og processuelle med det konkrete og målbare. Problemerne i de udsatte boligområder er massive og indebærer sociale såvel som kulturelle udfordringer. Tendenser og undersøgelser viser, at der kan være store og vigtige potentialer i at anvende den kunstneriske proces til at danne sammenhold, positive oplevelser og historier i og omkring de udsatte boligområder. I denne undersøgelse træder Instituttet for Fremtidsforskning inden for i områderne, ser på interne drivkræfter og på, hvordan beboerne og lokale initiativer kan inddrages i fremtidige udviklingsstrategier og planer.

På et praktisk plan kan kunsten: • •

• •

•

Danne platform for udviklende, sociale fællesskaber. Udvikle æstetiske fællesskaber som alternativ til negative fællesskaber og destruktive aktiviteter. Give deltagerne redskaber til og kompetence i at formidle sig selv, egne værdier, identitet mv. Skabe en fælles platform for beboerne i et udsat boligområde til at formidle, hvad de synes deres lokalområde skal stå for og signalere indadtil såvel som udadtil. Give beboere såvel som udefrakommende kunstneriske og kulturelle oplevelser.

Kunstens praktiske egenskaber kan integreres i den strategiske udvikling: •

•

Kunstprojekter kan integreres i de udsatte boligområders langsigtede planer med henblik på at give dem, som står uden for den hårde kerne, alternative fællesskabsmuligheder. Kunsten kan ikke stå alene, men kan fungere som et integreret led i fx helhedsplaner og områdefornyelsesprogrammer. Dette kan, i samspil med øvrige tiltag i form af uddannelses- og beskæftigelsesplaner, regulering, kommercielle tilbud med videre, give områderne et løft indadtil såvel som udadtil. Kunsten kan komme med kvalitative indspark til den overordnede udviklingsstrategi i forhold til lokale behov og ressourcer og dermed fungere som alternativ til mere traditionel borgerinddragelse.

Der er en række udfordringer forbundet med at skabe en kobling mellem det praktiske og det strategiske niveau. De diskuteres løbende i rapporten, som både forholder sig til det nutidige og - meget vigtigt - til fremtiden, da det jo er fremtiden, vi har øje for, når vi i snakker om strategisk udvikling. Sidst i rapporten opstilles en række spørgsmål, som kan bruges til det strategiske arbejde i kommuner, boligorganisationer og for kunstnere med henblik på at skabe nye muligheder for fremtiden.

Hvad menes der med kunst og de udsatte boligområder, og hvilket samspil fokuseres på. Et indblik i fire cases: Børnekulturpiloterne i Urbanplanen, Flere sider af samme sag – en lysavis i Gellerup, Ungekultur i Kulturhuset i Vollsmose og Nøjsomhed READYMADE i Helsingør. Megatrends har udviklet sig over en lang årrække, gerne flere årtier. De har en stor betydning i nutiden, og det er relativt sikkert, at de også vil have stor betydning i fremtiden. Dem ser vi på i forhold til kunsten i de udsatte boligområder. Megatrends tegner de store, brede penselstrøg, og scenarier samler tendenserne i helhedsbilleder og skitserer forskellige handlemuligheder. Her gives fire bud på mulige fremtider for kunsten i boligområder. Hvordan kan kunsten bruges som praktisk og strategisk værktøj i de udsatte boligområder?

Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) står bag undersøgelsen, som er finansieret af Socialministeriets forsøgs- og udviklingsmidler under Byfornyelsen. Formålet med undersøgelsen er at komme med inspiration til nye måder at gribe udviklingen af udsatte boligområder an på – ikke som erstatning, men som supplement til det eksisterende arbejde.

Indhold

3 Forord 4 Hovedkonklusioner 8 Indledning 9 De udsatte boligområder 10 Kunstbegreb- og forståelse 14 Opsummering 17 På tur i fire danske boligområder 18 Børnekulturpiloterne i Urbanplanen 21 Flere sider af samme sag, en lysavis i Gellerupparken, Århus 24 Ungekultur i kulturhuset, Vollsmose Odense 27 Nøjsomhed Readymade, Nøjsomhed Helsingør 30 Sammenfatning og konklusioner 32 Fremtidsforskningens metode 34 Megatrendanalyse 34 1 Befolkningsudvikling 35 2 Globalisering 35 3 Individualisering 37 4 Velstandsudvikling 37 5 Immaterialisering 38 6 Digitalisering & netværk 39 7 Vidensamfund 39 8 Polarisering 41 9 Demokratisering 42 Afslutning og opsummering 44 Fremtidsscenarier for kunsten i boligområder 2025 46 Scenarie 1: Brand society 48 Scenarie 2: Foreningsdanmark 50 Scenarie 3: Iværksætterne 53 Scenarie 4: Tilbage til rødderne 55 Opsummering af scenarierne 57 Spørgsmål til kommuner, boligorganisationer og kunstnere 58 Afsluttende refleksioner 60 IFF, følgegruppe og interviewpersoner

KUNSTEN OG DE UDSATTE BOLIGOMRÅDER

beboere uden tilknytning til uddannelses eller arbejdsmarkedet - beboere uden ning

beboere uden tilknytning til uddannelses eller arbejdsmarkedet - beboere uden tilknytning til uddannelses eller arb e j d s mar k ede t - beboere uden tilknytning til uddannelses eller arbejdsmarkedet - beboere uden tilknytningdømte til uddanfor overnelses eller arb e jtrædelse d s mar k ede t af straf- beboere felov, uden tilknytning til våbenlov uddannelses ellov om euler eller arbejdsmarkedet - beboere foriserende stofuden tilknyt- dømte for ningfer til uddannelses eller arovertrædelse af b e jstraffelov, d s mar k ede t våben- beboere uden tilknytning til lov eller lov om uddannelses ler e arbejdsmarku- fbeboere o r eli s erende edet stoffer dømte uden tilknyt- ningfor til uddanovertrædelse nelses eller arb e jaf d s mar k ede t straffelov, - beboere uden tilknytning til eller lov våbenlov uddannelses eller om arbejdsmarkeuforiserende edet - beboere uden tilknyt- stoffer dømte ning til uddannelses eller arovertrædelse b e jfor d s mar k ede t felov, våbenlov el- beboere uden ler lov om euforistilknytning til erende stoffer uddannelses elGHETTO - GHETTO - GHETTO ler arbejdsmark

tilknyttil

uddan-

GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO -GHETTO GHETTO--GHETTO GHETTO--GHETTO GHETTO--GHETTO GHETTO--GHETTO GHETTO--GHETTO GHETTO--GHETTO GHETTO--GHETTO GHETTO -GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO -- GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GH GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO - GHETTO GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO -GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GH - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO

Indledning Debatten om Danmarks ghettoer – eller med et mindre malende udtryk: de udsatte boligområder, er, mens denne rapport er blevet til, atter blusset op. Debatten handler i høj grad om etniske minoriteter, der udgør en stor andel af beboerne i de omdiskuterede boligområder. I rapporten bruger vi betegnelsen etniske minoriteter, som dækker over indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Den betegnelse siger ikke noget om oprindelsesland, uddannelseseller beskæftigelsesstatus, men anerkender, at der er tale om beboere med anden etnisk baggrund end dansk, som repræsenterer forskellige kulturer, værdier og holdninger. I 2004 nedsatte regeringen Programbestyrelsen som et led i strategien mod ghettoisering. Funktionsperioden for Programbestyrelsen var fra 2004-2008. Formålet var at følge udviklingen i de udsatte boligområder og løbende at vurdere behovet for dispensationer, forsøg og nye initiativer. I rapporten2 vurderedes det, at der var 373 særligt udsatte boligområder, som krævede særlig opmærksomhed. Områderne var identificeret ud fra parametrene: andel af beboere uden for arbejdsmarkedet, andel indvandrere og efterkommere fra ikke-

vestlige lande samt andelen af børn og unge under 18 år. Socialministeriet offentliggjorde i oktober 2010 en opgørelse4 over særligt udsatte almene boligområder (”ghettoer”), hvor parametrene er som følger: andel beboere uden tilknytning til uddannelses eller arbejdsmarkedet (> 40 %), antal dømte for overtrædelse af straffelov, våbenlov eller lov om euforiserende stoffer (>270 pr. 10.000), andel indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande (> 50 %). Områderne identificeres som ghettoer, hvis de overskrider grænseværdien for mindst to parametre, hvilket gør sig gældende for 29 områder i Danmark. I den nye ghettoliste er kriminalitet tilføjet som parameter, hvilket er med til at understrege debattens fokus og diskussionen omkring deciderede parallelsamfund. I denne undersøgelse refereres til de tal, som er angivet i Programbestyrelsens rapport fra 2008. Rapporten diskuterer endvidere en lang række forhold, som kendetegner områderne - særligt det, at områderne ligger forholdsvist isoleret fra det omkringliggende samfund; væk fra kommercielle og kulturelle centre. Boligområderne er ofte bygget

Regeringen oktober 2010: Ghettoen tilbage til samfundet

Programbestyrelsen: Fra udsat boligområde til hel bydel, november 2008, side 14-15. http://www.sm.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=516

3. 4.

i 1960erne og 70erne og var dengang tænkt som familieoaser med grønne områder og plads til socialt samvær. En fremtidsforestilling, vi nu kan se gik noget anderledes end forventet. Der er i årenes løb gjort mange tiltag og forsøg på at bryde den negative spiral, og dette projekt er ligeledes en del af et forsøg på at komme med inspiration og ideer til, hvordan udviklingen kan påvirkes og ændre retning. Kunst og kultur har i disse år genindtaget det offentlige rum. De fleste byer og kommuner bruger kulturelle oplevelser som en måde at brande sig - og tiltrække ressourcestærke beboere, gæster og turister - på. I nogle udsatte boligområder blomstrer kunstneriske og kulturelle initiativer. Dem ser vi nærmere på, og undersøger om processerne og projekterne har et potentiale på den lange bane i forhold til de overordnede indsatser, der gøres i og uden for områderne. Men først et overblik over de udsatte boligområder og hvad der er karakteristisk for dem jævnfør Programbestyrelsens data.

De udsatte boligområder De udsatte boligområder er kendetegnett ved en høj koncentration af beboere uden for arbejdsmarkedet, lav uddannelse, lav indkomst og mange indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, jf. figur 15. Koncentrationen gør, at problemerne bliver betydelige både for beboerne såvel som det omkringværende samfund. Programbestyrelsen ser det således som en udfordring at bryde isolationen omkring boligområderne samt at udnytte de ressourcer, som særligt udgøres af de mange børn og unge, som bor i områderne. Programbestyrelsen har identificeret 37 socialt udsatte boligområder i Danmark, hvor alle er almene bebyggelser. Blandt beboere i de 37 områder er de hyppigste problemer, som fremhæves i undersøgelsen: Problemer med børn og unge (66%), hærværk (51%), utryghed (42%), dårligt omdømme (39%), kriminalitet (37%). Set fra aktørernes (kommuner, boligorganisationer etc.) side, var de største problemer: Mange beboere uden for arbejdsmarkedet, for få socialt

aktive og manglende integration i samfundet som sådan.

ligområdernes beboere, at tiltrække ressourcestærke beboere fra andre dele af boligmarkedet og øge udsatte boligområders konkurrencedygtighed på boligmarkedet.

Over 40% af beboerne var uden for arbejdsmarkedet. I Gellerupparken, og i Vollsmose gjaldt det hele 55% af de 18-59 årige. Over 50% af beboerne i de udsatte boligområder var ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. I Gellerupparken var det 86% og i Vollsmose 67%.

Den nuværende indsats sker i forlængelse af en række indsatser fra midten af 1990erne og frem. I 1994 og igen i 1998 via regeringens byplanudvalg og fra 1998 via kvarterløftindsatsen, senere områdefornyelse. I 2002 via ”Byer for alle programmet” og i 2004 via regeringens ghettoplan. Der er over en periode på 25 år investeret omkring 30 mia. kroner i forbedringer og renoveringer. Tendensen har været en stigende grad af helhedsorientering, jævnfør navnet helhedsplaner. Man har opereret med en bred vifte af tiltag i form af fysiske forbedringer, sociale aktiviteter, beboerrådgivere og huslejestøtte mv. I løbet af det tidsrum er der i tilgift kommet bedre mulighed for at påvirke beboersammensætningen med mulighed for at afvise nogle og give fortrinsret til andre.

I de 37 udsatte boligområder boede der i 2008 ca. 107.000 borgere. Det udgjorde ca.12 % af beboerne i de almene boligforeninger og godt 2 % af den danske befolkning. De boede i ca. 45.000 boliger, svarende til godt 8 % af de almene boliger i Danmark. Der er i henhold til regeringens boligaftaler, senest 2009, afsat i alt 21 mia. kr. i Landsbyggefonden for perioden 2003-2012 til renovering i de almene boligområder og 2,2 mia. til sociale og forebyggende indsatser (heraf 1 mia. til huslejestøtte)6. Der satses gennem såkaldte Helhedsplaner på at bryde den negative sociale arv for børn og unge, at øge beskæftigelsen blandt bo-

Figur 1. Beboersammensætning i udsatte boligområder mv. Andel børn under 18 år

Hele boligmassen Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande

Hele den almene sektor 37 udsatte boligområder

Beboere uden for arbejdsmarkedet

Andel af beboere i procent

Kilde: Programbestyrelsen: Fra udsat boligområde til hel bydel, november 2008 Bemærk, at de angivne tal er fra 2008 (Programbestyrelsen). Socialministeriet: Regeringens strategi til bekæmpelse af ghettoisering. http://www.sm.dk/Temaer/Bybolig/Almene-boliger/Documents/strategi-ghettoisering.pdf

5. 6.

Kunstbegreb- og forståelse ”Potentielt kan samtidskunsten fortælle os om nutidens samfund, idet den udfordrer de repræsentationer, billeder og tegn, som indvirker på vores oplevelse af, hvad der er virkeligt, hvad vi bemærker og ikke bemærker. Den kan åbne for nye samværsformer og trække folk ud et sted, hvor de ellers ikke ville komme og – måske – se noget andet end det, de forventede” Kunstprojektet SOUP7 Når vi her bruger begrebet kunst, kan der være tale om alle former: scenekunst, billedkunst, dans osv. Det samlende for kunstbegrebet i denne sammenhæng er nemlig den udviklingsproces, som genereres i mødet mellem deltagere og kunstnere. Der er mange eksempler på, at kunsten bevæger sig ind på andre områder og bliver en del af blandt andet byudvikling og planlægning. I oktober 2009 afholdt Socialministeriet i samarbejde med en række partnere8 et heldagsseminar om Kunst og Byfornyelse9. Formålet var at udforske kunstens rolle i samtidens byplanlægning. Kunsten blev italesat som en måde at skabe rum for det, som den traditionelle planlægning ikke kan: det uforudsigelige og mødet mellem de aktører, som bevæger sig i det planlagte rum. Kunsten, og de midlertidige interventioner, iscenesætter byrummet på en anderledes måde, som inviterer til at bryde den daglige brug af byens rum og skabe

interaktion mellem mennesker. Den traditionelle planlægning skal tilgodese den brede almenhed, men kunsten kan agere mere autonomt og dermed tage hensyn til lokale - og mere specifikke behov. Den kunstneriske praksis kan dermed fungere som et supplement, der flettes ind i den traditionelle planlægning, og som fx kan bruges til at skubbe processer i gang og teste ideer. Et år efter, i oktober 2010, afholdt Skov og Landskab10 og Råderum11 et seminar omkring et lignende tema: ”Samtidskunst, leg og midlertidighed – som redskaber for byudvikling”. Også her blev der sat fokus på, hvordan samtidskunstens værker, der går i dialog med det offentlige rum og liv, kan spille sammen med det planlæggende og mere langsigtede. Hvis man kan tale om en konklusion på konferencen, var det, at legen og den midlertidige kunst kan skabe liv, engagement og involvering og agere løftestang for udvikling af byområder. De fleste eksempler, som indgik i oplæggene og de tilknyttede workshops, fokuserede på bycentrene og livet her. Men også projekter fra udsatte områder som Urbanplanen og Mjølnerparken i København blev fremhævet. På begge seminarer mødtes de to fagfelter: kunsten og planlægningen. Planlægning handler i denne sammenhæng om at skabe fysisk velfungerende byer og landskaber. Lidt mere udefinerbart er det med kunsten, som blandt andet handler om den sociale og

menneskelige interaktion – og mødet mellem det fysiske værk og beskueren. Christine Buhl Andersen, direktør for KØS12 pointerede på Socialministeriets seminar, at der er et behov for at danne en begrebsramme, som kan favne den tendens, at kunsten bevæger sig ind på og integreres i andre felter som fx udviklingen af det offentlige rum. Dette forsøger de på KØS at imødekomme ved at bedrive og formidle forskning på området.

Kunsten som fagfelt Billedkunstner Kenneth A. Balfelt13 har mange års erfaring med at arbejde med kunst i det offentlige rum og med kunst i samspil med og mellem mennesker. Han beskriver kunsten som et fagfelt, der legitimeres af tilstedeværelsen af kunstinstitutioner, som arbejder med det visuelle sprog, og som skaber en diskurs omkring den kunstneriske praksis, metode og optik. Som kunstner er man uddannet inden for et bestemt paradigme, hvis praksis ifølge Balfelt kan føre til funktionelle modeller og løsningsforslag. Balfelt fremhæver vigtigheden af, at folk, i det lokalområde kunstneren arbejder, skal være medproducenter. Kunstner og del-tager møder hinanden i øjenhøjde og skaber noget i fællesskab. Den involverende kunsts styrke er netop at danne fællesskaber baseret på deltagelse og opnåelse af fælles resultater og ikke et på forhånd defineret mål.

SOUP – Et midlertidigt kunst- og arkitekturprojekt i Urbanplanen. 2008, Forlaget Vandkunsten. S. 17. Sekretariatet for områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret, Kunstakademiets arkitektskole og Københavns Kommune, Center for bydesign. 9. http://www.sm.dk/temaer/by-bolig/byfornyelse/forsoeg-og-udvikling-i-byfornyelse/kunstogbyfornyelse/Sider/Start.aspx 10. Skov og Landskab: Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign. 11. Råderum udfordrer de gængse rammer og skaber nye platforme for samtidskunsten – i det offentlige rum, i mødet med arkitekturen, igennem seminarer og events. 12. KØS: Museum for Kunst i det Offentlige Rum, Køge. Råderum – kontor for samtidskunst. 13. Kenneth A. Balfelt er kunstner og arbejder primært i det offentlige rum. Han har blandt andet gennemført projekterne: “Beskyttelsesrum – fixerum til narkomaner” og “Radikal Horisontalitet – Interiør design på Mændenes Hjem” og arbejder pt. på et treårigt projekt i Tingbjerg (T-ARD). Se mere på http://a-r-d.org/gn. 7. 8.

I sin praksis arbejder Balfelt primært med de grupper i samfundet, der er defineret som udsatte borgergrupper, fx stofbrugere på Vesterbro, de unge i Tingbjerg mv. I 2006 var han en del af projektet SID NED!14 som sammen med SOUP er et af de mest ambitiøse og veldokumenterede kunstprojekter, der har været gennemført i udsatte boligområder i Danmark.

SID NED! Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret prioriterede fra start de sociale og kulturelle aspekter højt med henblik på at skabe nye fællesskaber og oplevelser for beboerne, samt en positiv omtale, der kunne udfordre områdets dårlige ry. Det var således en strukturel beslutning at satse på kulturen som strategi for områdefornyelsens indsats. Kunstprojektet SID NED! initieret og kurateret af den lokale beboer Christian Skovbjerg, blev godkendt af Områdefornyelsens styregruppe i 2005. Og i august og september 2006 blev Mimersgadekvarteret indtaget af diverse kunstinstallationer og interventioner. Seks forskellige kunstnere kom med ganske forskellige indslag, der skabte grundlag for dialog og interaktion mellem borgere, som normalt ikke snakkede sammen. Værkerne rummede alt fra opsætning af overdimensionerede bænke, til en ”on-the-spot” byggeplads, og en shuttlebus med et larmende babelstårn på toppen, der i udstillingsperioden fragtede folk rundt i området.

Superflex var en af kunstnergrupperne, som leverede bidrag til SID NED! og de sidder i dag med i rådgivergruppen for det nye parkområde Superkilen, som opføres langs Mjølnerparken15. Formålet med SID NED! var blandt andet at bruge kunsten i det offentlige rum til at opspore og fremhæve behov og ideer fra lokale beboere. Kenneth A. Balfelts projekt: ”Et usandsynligt møde - Café Heimdal” gik ud på at lade to umiddelbart stigmatiserede grupper i området, indvandrerdrengene fra HGO skolen og stamgæsterne fra den lokale bodega, indgå i et samarbejde om en fornyelse af bodegaens fysiske rammer. Ved at lade de to grupper opnå et kendskab til hinanden og i fællesskab udvikle en fornyelse af bodegaen – et nyt facadeskilt – blev der skabt en ny historie i området, baseret på et ellers utænkeligt møde. Der blev således opnået en anden form for ejerskab for byfornyelsen. Ifølge Balfelt var essensen i projektet at skabe et rum for ligeværdig dialog mellem to marginaliserede grupper og skabe et incitament for at formidle sig selv som individer med nogle kompetencer, der kan være gavnlige for hverandre. Kører man forbi skiltet i dag, fire år senere, hænger det stadig intakt og uden graffiti eller anden hærværk. Kunstnergruppen Parfyme16 iscenesatte en anden type projekt, hvor de oprettede en

14. SID NED! Kunstnerisk kvarterløft – reaktioner og erfaringer fra et udstillingsprojekt om byfornyelse. Udgivet og distribueret af Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret. 15. http://superkilen.dk/radgivere/ 16. Parfyme består af Pelle Brage, Laurids Sonne, Ebbe Dam Meinild og Douglas Paulson. Sammen og hver for sig arbejder de med kunstprojekter i det offentlige rum. Ifølge gruppen kan kunsten bruges som katalysator for personlige bidrag og forbedringer af vores omgivelser. Kunsten kan bruges til at udforske seriøse emner – og til helt almindelig sjov og ballade - www.parfyme.dk. 17. SID NED! side 63.

midlertidig byggeplads i området omkring Mjølnerparken. Her strømmede børn til og kom med en masse ideer og forslag til, hvad de to ”byggemænd” skulle opføre, og som der står i publikationen omkring SID NED!: ”Parfymes legende tilgang til kunst synliggjorde som flere af de andre projekter, at kvarteret er i akut underskud af muligheder for leg og steder at mødes i det offentlige rum” 17 Københavns Kommunes nyligt udpegede stadsarkitekt Tina Saabys tilgang er et godt eksempel på, hvordan man kan udøve alternativ borgerinddragelse. Som et led i at få kendskab og ideer til lokalområder i København, var hun i Mjølnerparken for at lave workshops med lokale beboere. Til de første, som var annonceret via traditionelle metoder som flyers, kom der stort set ingen. Der måtte tage andre midler i brug. Det viste sig at blive en kridtmaskine, som Saaby tog med ud i området, og som hun begyndte at tegne en kæmpe spiral med midt på en grusplads i området. Til den sidste workshop i rækken stod hun med 85 deltagere, primært børn, og hun fik på den måde en klar ide om hvilke beboere og behov, der var lige netop i det område.

SOUP: Sol Over Urbanplanen SOUP - et midlertidigt kunst- og arkitektur projekt i Urbanplanen (2008) er et andet eksempel på et kunstprojekt, som er gennemført med henblik på at forandre et udsat boligområde. Initiativet kom fra en beboer, Marianne Orby, i Urbanplanen, som fandt stedet ”gudsforladt og trist”, hvorfor hun forfattede en ansøgning til Statens Kunstfond. De støttede initiativet og nedsatte en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af billedkunstnere, arkitekter, et udstillingssted samt repræsentanter fra Kunstfondens arkitektudvalg og udvalget for Kunst i det Offentlige Rum. Gruppen skulle formulere og præsentere en ny vision for Solvangs Centret og valgte at flytte ind i det nedlagte indkøbscenter for at skabe tættere kontakt til foreninger og aktører med henblik på at udvikle en vision i samspil med lokalområdet: ”Det opsøgende arbejde og samtalerne med områdets ildsjæle, foreninger, klubber og kommuneskole viste et aktivt lokalmiljø og vidnede om, at det snarere er Urbanplanens omdømme end miljøet selv, der udgør et problem for området.”18 Arbejdsgruppen omdannede i samarbejde med områdets beboere det nedslidte indkøbscenter til et levende billede på en mulig fremtid for stedet. Og i to uger i juni 2008 fungerede Solvangs Centret som et stort

hybridt hus, hvor offentligheden kunne komme indenfor til udstillinger, basar, biograf, bibliotek, spisesteder, taghave, lokalmuseum med videre. Projektet var fra starten tænkt midlertidigt. Formålet var dels at skabe ideer til, hvordan centret kunne udvikle sig, dels at sætte fokus på hvordan man kan arbejde kunstnerisk med byfornyelse. Om projektet udtaler cand.mag. Line Kjær: ”Det er vigtigt, at det igen bliver socialt acceptabelt at bo i et alment boligbyggeri. Et af værktøjerne kan være at fortælle og fokusere på den gode historie, at levere en slags modbilleder til mediernes ofte meget negative og forenklede repræsentationer af disse områder. Det kan midlertidige kunst- og arkitekturprojekter som SOUP være med til eller i hvert fald være katalysator for. Kunstnere kommer med en kunstnerisk frihed, som giver et vist overskud og råderum. Takket være projekternes midlertidige og upartiske tilgang, kan de simpelthen tillade sig at operere på en helt anden måde end andre aktører inden for byudvikling kan. Kunsten kan være med til at skabe rammer for, at noget nyt og uventet kan ske i disse funktionslåste betonbyer.”19 På baggrund af SOUP holdt udstillingshuset Overgaden efterfølgende, i maj 2008, et seminar

SOUP, s. 14 http://www.arkitektforeningen.dk/artikel/nyheder/sol-urbanplanen http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?byplanlaegning

18. 19. 20.

med fokus på den stigende opmærksomhed på kunsten i det offentlige rum. På seminaret blev der diskuteret en række spørgsmål om, hvorvidt det er kunst at anlægge en have? Kan kunstnere, der blander sig i byplanlægning, bevare deres integritet – eller ender de som kreative designere eller socialarbejdere? Kan midlertidige kunstprojekter på længere sigt ændre sociale omgangsformer i et boligkvarter – og hvad kan kunstnere som arkitekter ikke kan? Diskussionerne pegede på kunstens potentialer som vedvarende æstetiske fodaftryk samt dialogbaserede processer, der kan virke som katalysator for beboeres egen kreativitet og medansvar. Derudover blev en kunstnerisk vilje til at blande sig i samfundet og forsøge at bringe tolerance, kreativitet og demokrati ind i byrummet fremhævet.20

Den æstetiske proces som kompetencegivende Kunstprojekterne i de udsatte boligområder har både en intern og en ekstern funktion. Hvor den eksterne handler om at skabe positive historier og invitere folk indenfor, handler den interne om at skabe aktiviteter, der kan samle og danne relationer på tværs af grupper inden for i områderne. At danne fællesskaber med rod i en fælles kulturel aktivitet og ambition er noget, som Børnekulturens Netværk fremhæver i en rapport fra 201021. Her skriver de, at de unge efterspørger rum for æstetisk praksis, det vil sige det sansende, hvor der ikke tages afsæt i en bestemt mening, der skal indlæres, men at meningen opstår i den skabende og kreative kraft. Dette nævnes desuden som en essentiel kompetence for individer i vores samfund, hvor unge konstant skal træffe valg og indgå i nye fællesskaber. I rapporten fremhæves en ungdomsundersøgelse, der peger på, at der er 10 % unge, som er særligt sårbare. Det er væsentligt, at der gøres en særlig indsats for, at disse unge inkluderes i netværk

og fællesskaber. Kunsten og kulturen fremhæves som et redskab herfor, der kan skabe social integration og empowerment blandt disse unge. Det pointeres, at det er nødvendigt at eksperimentere med nye rammer, som fortsat har brug for at blive udforsket. I rapporten skrives således:

deler sig i to lejre. Den ene er bål, brand og vold. Den anden guidede cykelture og kunst, der lyser op. De kritiske historier tæller flest og er med til at danne negative billeder af de udsatte boligområder. De positive forsøger at vise andre sider af de områder, som på flere måder er marginaliserede.

”Det er i høj grad vigtigt at initiativer for udsatte unge får mulighed for at bygge oven på tidligere erfaringer, både i forhold til målgruppen, men også i forhold til det personlige kendskab til de unge brugere, som i endnu højere grad end andre unge har behov for at opbygge tillidsfulde relationer, der er baseret på det fælles tredje – den kulturelle oplevelse. Kunst og kulturinitiativer giver unge mulighed for at indgå i ”positive” fællesskaber, talentudvikling og kompetenceudvikling.” 22

De folk, som lever i de udsatte boligområder, må forholde sig til disse to ekstremer af virkeligheden og bliver ofte udsat for fordomme i kraft af deres postnummer. Det påvirker den opfattelse, de har af deres eget område og af sig selv, men giver også omverdenen en bestemt opfattelse af de udsatte, isolerede områder og dets beboere. Mediebillederne, og det image områderne har, er derfor en væsentlig faktor for den afstand, der er mellem de udsatte boligområder og de nærliggende byer, idet fjendebilleder tegnes op og dyrkes indefra og udefra.

Desuden konkluderes det i rapporten, at der er behov for at udvikle tværgående strategier på ungeområdet, der kan skabe fællesskaber på tværs af forskellige stilfællesskaber og subkulturer. Kunstens eksterne funktion handler mere om det image, som mange af de udsatte boligområder lider under. Medierne er i den sammenhæng en vigtig aktør.

De gode – og dårlige historier De fleste udsatte boligområder lider under et dårligt omdømme, som medierne er med til at fastholde. Research i infomedias database viser, at historierne omkring de fire områder, som bliver præsenteret i denne rapport,

Positive historier i medierne om fx kunstneriske oplevelser i de udsatte boligområder kan således være med til at skabe et mere nuanceret billede og kan sende en invitation til en kunstnerisk oplevelse ud til en bred gruppe seere. Som eksempel kan nævnes DR2’s Smagsdommerne, som i januar 2010 besøgte Kunstnerstien23 i Mjølnerparken, hvor det ellers udskældte område blev fremhævet i kraft af kunstneriske attraktioner. Smagsdommerne var positive over for området, og budskabet nåede ud til en række seere, som ikke umiddelbart har nært kendskab til de udsatte boligområder.

21. Børnekulturen Netværk: Ungekultur i nye rammer – projektmodning omkring kunst og kultur, for, med og af unge, februar 2010. 22. Børnekulturen Netværk: Ungekultur i nye rammer – projektmodning omkring kunst og kultur, for, med og af unge, februar 2010, side 35 23. http://www.mimersgadekvarteret.dk/index.php?id=112&tx_ttnews[tt_news]=1358&cHash=d61b607050

Opsummering Med denne indledning har vi givet et indblik i, hvilken tilgang til og forståelse af udsatte boligområder, kunstprocesser og projekter, der er denne undersøgelses interessefelt. De udsatte boligområder karakteriseres ved nogle generelle træk: Der er en høj andel beboere uden for arbejdsmarkedet, en høj andel etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande, og der opleves en del problemer med børn og unge, hærværk, utryghed mv. Der er investeret mange penge i områderne over de sidste 20 år, men udviklingen synes ikke at have vendt, hvilket den igangværende diskussion omkring Danmarks udsatte boligområder bl.a. er et udtryk for. Midlertidige kunstinterventioner bruges i stigende grad til at skabe liv og forandring i byrummet, særligt i kommercielle områder, men også byer og kommuner bruger kunsten til at brande sig som attraktive steder. Eksempler fra kunstprojekter i de udsatte boligområder fremhæves også på de større konferencer, hvor særligt den involverende, dialogbaserede tilgang synes at rumme en række potentialer. SID NED! og SOUP er eksempler på midlertidige kunstprojekter i udsatte boligområder, som stadig efter flere år fremhæves og diskuteres. Igennem projekterne er der afprøvet metoder, og diskussionerne omkring potentialer, anvendelighed og effekt er i gang. Den involverende kunst kan ses som et fagfelt med et potentiale i fællesskabsdannelse, hvor den åbne processuelle tilgang og den æstetiske praksis inviterer til deltagelse på egne præmisser frem for at skulle opfylde et bestemt mål. Forskellen på den midlertidige kunst i det kommercielle byrum og de udsatte boligområder er, at der i det kommercielle rum er andre aktiviteter, der kan tage over, når det midlertidige ophører.

I det næste kapitel præsenteres fire kunstprojekter fra fire forskellige udsatte boligområder rundt om i landet. Både projekternes organisering, tilgang og kunstneriske praksis er forskellige. Det er ikke hensigten at sammenligne eller evaluere projekterne, men derimod at illustrere måder at bruge og arbejde praktisk og strategisk med kunsten på i de udsatte boligområder.

FIRE KUNSTPROJEKTER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

Flere sider af samme sag, en lysavis i Gellerupparken, Århus

Sproget i kunstneriske rammer giver en samlet stemme til et område

Nøjsomhed Readymade i Nøjsomhed, Helsingør

Boligområdet som interaktiv kulisse for en vandrende teaterforestilling

Ungekultur i kulturhuset i Vollsmose, Odense

Kunsten og kulturen som drivkraft for at dyrke den lokale identitet nedefra

Børnekulturpiloterne i Urbanplanen, København S

Hvorfor kan man gå til fodbold og ikke til kultur? Det kan man i Urbanplanen

På tur i fire udsatte boligområder Inspirationen til denne undersøgelse kom fra igangværende samt afsluttede og dokumenterede kunstprojekter i udsatte boligområder. Ved at skrive til landets boligorganisationer, kontakte kommuner, Statens Kunstråd samt gennem deltagelse i konferencer og andet opsøgende arbejde, kan vi konkludere, at der er en del kunstneriske og kulturelle initiativer og aktiviteter rundt om i landet. Nogle projekter er mere uafhængige end andre og er opstået på initiativ fra kunstnere eller lokale ildsjæle, andre er i højere grad tænkt ind i mere overordnede strategier som helhedsplaner og lignende. Vores undersøgelse viste desuden, at mange først lige er gået i gang med at arbejde med kunst i boligområder, og at der er store forventninger hertil. I undersøgelsens tidlige fase definerede vi fire kriterier for udvælgelse af de fire projekter, vi ser nærmere på i det følgende. De fire kriterier var:

• Projektet skulle involvere professionelle kunstnere • Projektet skulle være baseret på deltagerinvolvering • Projektet skulle være stedspecifikt • Projektet skulle være tidsbegræn set

At projektet skulle være tidsbegrænset, og dermed enkeltstående, var begrundet med, at den kunstneriske intervention fandt sted som et midlertidigt, udefrakommende indspil i et lokalområde. Dog fandt vi ingen helt enkeltstående projekter, så

selvom dele af kunstprojekterne var tidsbegrænset, blev kriteriet alligevel flydende, idet kunstnere ikke bare deltager som løst koblede konsulenter, men næsten altid samarbejder med organisationer, institutioner, foreninger eller lignende, som er tilstede i områderne. Kriteriet om stedsspecificitet hænger sammen med det deltagerinvolverende aspekt og det faktum, at projekterne skulle have en lokal forankring. Kriteriet omkring den professionelle kunst har givet anledning til en række diskussioner om definitionen på professionel kunst. Hvem beslutter og definerer det? Diskussionerne har givet mange interessante perspektiver på den kunstneriske proces og kunsten som fagfelt – særligt når kunsten agerer i det offentlige rum og dermed står som modspiller – eller medspiller til de sociale indsatser. Når vi bruger begrebet kunst her, kan der være tale om alle former: scenekunst, billedkunst, dans osv. Det centrale for kunstbegrebet i denne sammenhæng er den udviklingsproces, som genereres i mødet mellem kunstneren og deltageren. Gennem præsentationen af de fire cases vil vi illustrere forskellige modeller for, hvordan man kan arbejde med kunst og kultur i udsatte boligområder. Det er ikke hensigten at komme med en vurdering eller en sammenligning af de fire projekter, men snarere at understrege, at udsatte boligområder er forskellige, og at der er forskellige kunstneriske genrer, mulige tilgange og organiseringsformer, man kan arbejde med.

BØRNEKULTURPILOTERNE URBANPLANEN

Urbanplanen: Der er i alt 2340 almene boliger i området og mere end 5000 beboere. Urbanplanen ligger på Amager i København og er opført fra 1966 – 1997.

Periode: 2008-2010 Initieret af: Kulturforeningen Liv i Sundby og Årets Amar’kanere 2006 og 2007. Finansieret af: Nordea-fonden har støttet projektet med 2 mio. kr. Fysisk forankring: Solvangs Bibliotek og Solvangscentret i Urbanplanen.

Kunstnere: Billedkunstner Maria Lau Krogh og Gyserlabyrinten bruges som konkret eksempel i denne fremstilling. Velvidende at der er fundet mange andre møder mellem kulturpiloter og kunstnere sted. Samarbejdspartnere: Solvangs Bibliotek, Københavns bibliotekers projekt Sprogporten, Børnekulturhus Ama’r, Byudvikling i Partnerskabet, Solvang Kirke, Skolerne i lokalområdet, flere boligafdelinger i 3B, børneinstitutioner, Københavns Kommune mfl. (Herudover mange kunstnere, Corona La Balance, Statens Museum for Kunst, AFUK mfl.). PlussLeadership deltager som evaluator.

Urbanplanen: Børnekulturpiloterne Hvorfor kan man gå til fodbold og ikke til kultur? Det kan man i Urbanplanen, hvor børnekulturpiloterne skaber og oplever en række kunstneriske og kulturelle aktiviteter. Børnekulturpilotprojektet er kendetegnet ved det lokale engagement og initiativ, og det var således Kulturforeningen Liv i Sundby, der i 2008 ansøgte og fik bevilget 2 mio. kr. af Nordea-fonden til pilotprojektet. De første frø til projektet blev sået i 2006 og 2007, hvor lokale Amar’kanere sendte ide-forslag til Nordea-fonden, som hvert år uddeler en pris på 40.000 til lokale beboere, virksomheder eller foreninger som gør en særlig forskel for området. I 2007 var Marianne Orby modtager af prisen. Orby sendte siden en ansøgning til Kunstrådet, hvilket resulterede i SOUP-projektet, som er beskrevet i indledningen. Formålet med Børnekulturprojektet er, at børn og unge stifter bekendtskab med kunst og kultur og får lyst til at dyrke og opsøge det. Og at sætte fokus på den forskel det gør, når børn og unge får andre, levende kulturoplevelser end dem, de er vant til – hvis de overhovedet får sådanne! Folkene bag projektet skelner ikke skarpt mellem kunst og kultur, men fokuser på det ”nye børnekulturbegreb”, hvor kunsten er for, med og af børn og unge. Det har bl.a. betydet, at spændet i de aktiviteter, kulturpiloterne og børnene i Urbanplanen oplever og er en del af, er meget bredt. Der er både aktiviteter i området af og med børnene, som fx gyserlabyrinten, der beskrives nedenfor. Der er aktiviteter ud af huset, som det tætte samarbejde med Statens Museum for Kunst, hvor børnene er i dialog med museets ansatte om det at gå på kunstmuseum – og hvordan det kan gøres mere interessant for børn. Og så er der udflugter, som den til den årlige X-Faktor finale, hvor selve publikumsoplevelsen er i fokus. Der har igennem de sidste snart to år været gennemført en række aktiviteter, og tallene viser, at 5987 børn har fået kulturoplevelser (nogle er dog gengangere til forskellige aktiviteter). En gang om ugen mødes projektets medarbejdere

med ca. 10-20 engagerede børn og unge, som går til kultur på det lokale bibliotek, Solvangs Biblioteket. De uddannes til en form for ambassadører – eller piloter – som kan navigere i den kulturelle verden, få indsigt heri og ikke mindst videreformidle den til andre børn og unge samt forældre. Forældrene inddrages i projektet så vidt muligt ved fx at ledsage børnene til arrangementer, men også ved at snakke med børnene og projektets medarbejdere omkring de kulturelle oplevelser. Det centrale er den alsidighed projektet tilbyder; det handler både om at skabe kulturoplevelser i området, ture ud af området og at bestræbe sig på en række oplevelser, som både repræsenterer den gammeldanske kulturforståelse og den multietniske sammensætning, boligområdet indeholder. Projektets medarbejdere og tilknyttede kunstnere understreger, at der ligger et stort arbejde i at fastholde engagement og fokus – særligt når de seje træk skal tages, eller når der opstår små kontroverser og konflikter. Derfor handler en væsentlig del af Børnekulturpilotprojektet om tid og dialog omkring oplevelserne både de kunstneriske, kulturelle og personlige. Gyserlabyrinten er et eksempel på et projekt, som blev gennemført med og præsenteret af Børnekulturpiloterne. Sammen med kunstner Maria Lau Krogh skulle børnene udvikle et tema over gys. Gennem snakke, historier og ideudvikling kom de sammen frem til, at labyrinten skulle spindes over Den lille Rødhætte, og turen skulle starte gennem munden på ulven og gå ind igennem hele kroppen. Børnekulturpiloterne var ansvarlige for forskellige rum, som skulle udsmykkes og bemandes, når publikum blev guidet igennem ulvens indre. Ved udgangen var det muligt for dem, der havde været igennem labyrinten, at give feedback på oplevelsen og skrive på paptallerkner der hang ned fra loftet, hvad de var bange for. Labyrinten var en succes. 200 kom til åbningen og det kom på forsiden af lokalavisen. Kulturpiloterne var pavestolte og flere fremhævede, at det var sjovt at skulle arbejde sammen om noget – og være sammen om succesen bagefter.

Projektets succeskriterier: At mindst 1000 børn får en kulturoplevelse både i og uden for Urbanplanen. At mindst 100 børn får deltagerdiplom. At mindst 20 børn gennemgår undervisningsforløbet og bliver kulturpiloter. At denne gruppe laver en film om deres kulturbaggrund og om de indtryk, de får via de kulturoplevelser, som projektet formidler. At projektet får mediedækning lokalt, regionalt og på landsplan. At Kulturforeningen Liv i Sundby får en aktiv børnegruppe, der fremover er med i planlægningen af børnekultur i Urbanplanen.

Arbejdet hen mod resultatet beskrives som hårdt, og der skal udover den kreative og kunstneriske kompetence også være flere hænder, der kan håndtere de mange forskellige situationer, der opstår. Konflikter mellem børnene skal løses, og der er brug for ”hænder” til at lære børnene helt almindelige ting som fx at rydde op, at gøre noget færdigt osv. Et sådan projekt er svært at planlægge i detaljer på forhånd. Dels fordi børnene skal være med til udviklingen fra starten, dels fordi der opstår uventede ting undervejs. Som fx når nogle af de andre børn fra området forsøger at sabotere arbejdet med en stinkbombe, der sætter alt i stå for en stund, eller når der opstår kontroverser mellem to, der lige før var gode veninder. Men det er tilsyneladende arbejdet værd. For den glæde og stolthed børnene oplever, når de har gennemført et projekt, eller når Statens Museum for Kunst interesserer sig for deres holdninger til stedet, får dem til at vokse – og til at turde mere og tage mere fat næste gang, konkluderer både børnene, kunstnere og projektmedarbejderne. Projektet er to-årigt og er finansieret af den private fond Nordea. Der har ifølge projektets medarbejdere været en stor frihed i udførelsen af projektet, og dialogen med fonden har været smidig og tillidsfuld.

Nordea-fonden giver sjældent penge til samme projekter to gange, men støtter som regel pilotprojekter, der forhåbentligt, såfremt de bliver en succes, kan opnå en form for driftssikring efterfølgende et andet sted fra. At søge midler til det driftsmæssige og blivende er noget, der tager tid for projektets medarbejdere. Det tager lang tid at bygge sådan et projekt op. Ikke mindst rekrutteringen og det at vinde børnenes interesse og tillid er store tidsmæssige poster. Og netop fordi der i det arbejde lægges sjæl og tæt, personlig kontakt, kan det være frustrerende at se enden på projektet, når det er godt i gang. Projektet i Urbanplanen er drevet af engagement og dem, man kan kalde ildsjæle, og kernen i arbejdet er at fremme børnekulturen. Derfor kan det administrative omkring ansøgninger og finansiering være en hæmmende faktor for den slags projekter.

Vigtige pointer: •

• •

Børnene oplever at samarbejde og vedholdenhed giver pote, når det endelige resultat præsenteres Det kræver ressourcer at fastholde og engagere børnene Private fonde giver ofte engangsbeløb, og det er en udfordring at sikre fortløbende finansiering – hvilket ofte vil gå ud over børnene, som lades i stikken

Flere sider af samme sag, en lysavis i

Gellerupparken, Århus

Gellerupområdet ligger ca. 5 km fra Århus C og har 1776 boliger fordelt på 23 blokke. Her bor ca. 6000 mennesker, hvoraf op mod halvdelen er børn og unge under 20 år. Sammen med naboområdet Toveshøj, som tæller 624 boliger, er Gellerup nok Danmarks største almene boligområde

Periode: Startede i 2007 og kører fortsat.

Kunstnere: SetUpTolerance, Grethe Aagaard og Tanja Nellemann

Initieret af: Billedkunstudvalget i Århus udvalgte kunstnergruppen SetUpTolerance til at gennemføre et udsmykningsprojekt i Globus 1 – et multiaktivitetscenter i Gellerup.

Samarbejdspartnere: Globus 1, – et multiaktivitetscenter Tovshøjskolen, hvor elever fra 8. klasse har deltaget i workshops og leveret tekster til lysavisen. Skræppebladet – det lokale beboerblad – samt andre foreninger og beboere, som leverer input til avisen.

Finansieret af: 1% af bevillingen til Århus Kommunes opførelse af Globus 1 var sat af til kunst/udsmykning. Fysisk forankring: Globus 1, – et multiaktivitetscenter i Gellerup.

Gellerupparken, Århus: Flere sider af samme sag: en lysavis Kunstnerisk og lokalt bearbejdede avisoverskrifter, informationer om aktiviteter og sjove lokale inputs giver Gellerupparken en samlet stemme via Lysavisen på multiaktivitetshuset Globus 1. De to billedkunstnere Grete Aagaard og Tanja Nellemann har sammen etableret projektet: SetUpTolerance, som fokuserer på mellemmenneskelige møder og fælles betydningsproduktion, som kan være med til at nuancere de stereotype opfattelser, vi kan have af hinanden. SetUpTolerance er politisk og socialt motiveret blandt andet af den måde ”os og dem” fremstilles på - særligt i medierne, og af den skævvridning, der finder sted i, hvem der repræsenteres og på hvilke præmisser. De to kunstnere arbejder særligt med sproget og ordene i det offentlige rum og arbejder ud fra en forståelse af kunsten som social dialog, kommunikation og handling, hvor den handlende, processuelle og dialogbaserede tilgang har æstetiske værdier i sig selv. Lysavisen, som hænger på indgangspartiet og inde i multiaktivitetshuset Globus 1 i Gellerup – og som i en periode har haft en søsteravis på Banegården i Århus C, er et eksempel på, hvordan Aagaard og Nellemann arbejder. I forbindelse med opførelsen af Globus 1 var der afsat 1% af det samlede beløb til kunst/udsmykning. Billedkunstudvalget i Århus kommune kontaktede derfor Aagaard og Nellemann med henblik på at udføre et kunstprojekt. Efter forhandlinger frem og tilbage blev de enige om en lysavis, som skulle være med til at bringe lokale ytringer, historier og information om aktiviteter i Gellerupparken ud i det offentlige rum. Indholdet til lysavisen skulle udfoldes igennem workshops med lokale beboere. I den forbindelse blev et samarbejde med Tovshøjskolen, en hel-

dagsskole og den eneste folkeskole i Gellerupområdet, etableret. Det mundede ud i en række workshops med elever fra 8. klasse, som foregik i Globus 1 – det vil sige uden for skolens område. Det viste sig at være et plus for projektet, hvilket Aagaard og Nellemann kunne konstatere, da de gennemførte et andet projekt med elever fra skolen – i skolens lokaler. Her var engagementet noget mindre, da det fik karakter af at være ”en del af pensum”. Et par deltagere husker, at det ”var fedt” at komme uden for skolen og lave noget andet. Om projektet oplevedes som et decideret kunstprojekt af deltagerne er svært at sige – for dem er kunst fx graffiti, og en måde man kan udtrykke sine følelser på. Men de husker projektet og synes, det er sjovt, når de kan genkende deres tekster på lysavisen. Globus 1 tilbyder primært rum til sportsaktiviteter. Men huser også i stigende grad kulturelle oplevelser. Huset har eksisteret i godt to år og er stadig ved at finde sine ben. Det tager lang tid at bygge et sådan hus op, men noget af det, som har givet mest pote, er når beboerne er blevet involveret. Både i form af ansættelser og medansvar for husets drift og aktiviteter, men også ved fx lysavisen, som netop udtrykker ytringer fra lokale, som kan genkende sig selv. Lysavisen indeholder også informationer om, hvad der sker i området, hvor særligt Skræppebladet (det lokale beboerblad) bidrager med information. Det er medarbejdere fra Globus 1, der sørger for at opdatere lysavisens information og inputs fra beboere, foreninger med videre. Aagaard og Nellemann er siden blevet tilknyttet Tovshøjskolen som huskunstnere24, hvilket har udmøntet sig i en række projekter, der blæser ytringer op i stor størrelse og ud i det offentlige rum. I den proces har der været dialog og øvelser med eleverne omkring, hvad man kan tillade sig at sige offentligt, og hvad det betyder, at andre skal se det – både ”de andre”, men også ens mor og far.

24. Statens Kunstråds huskunstnerordning giver tilskud til kunstnerbesøg på skoler og til ansættelse af huskunstnere, der kan formidle kunst til børn og unge. Se mere på www.kunst.dk

Langt størstedelen af eleverne på Tovshøjskolen har anden etnisk baggrund end dansk. Derfor er sproget, fx i form af avisoverskrifter og de gamle danske ordsprog, et interessant redskab, der giver grobund for en række udvekslinger og (mis-) forståelser. Fordi Tovshøjskolen er en heldagsskole, er der mulighed for at lægge forskellige aktiviteter ind i skemaet. Det er et pædagogisk valg og en strategi at arbejde med den kreative udfoldelse, fordi det giver grobund for andre læringsprincipper og former end blot de boglige. De børn og unge, der bor i Gellerupparken/Toveshøj kan ofte læse om sig selv i negative avisoverskrifter. Og en gængs reaktion på et angreb er et modangreb. Men i stedet kan man bytte ord ud og faktisk omdanne negative avisoverskrifter til noget positivt og noget sjovt. En leg med ord, men også med tanker – for hvad er det egentlig, der står?

Projektets mål: Lysavisen ”flere sider af samme sag” skal vise korte æstetiske og poetiske tekstudsagn samt præsentere en generel og aktuel information. Lysavisen skal fungere som intern og ekstern kulturel og æstetisk kommunikation. Lysavisen er foranderlig, levende, involverende og søger via samarbejder og workshops at skabe lokalt medejerskab, som er en særlig vigtig pointe for Globus 1. Nøgleord omkring gennemførelse: Visualitet Synlighed Vedvarende relevans/aktualitet Samarbejde/borgerinddragelse Mangfoldighed Forudsætninger: Globus 1 stod færdigbygget da projektet skulle i gang. Der lægges vægt på borgerinddragelse .

bliver deltagelse og ansvar i forhold til projektets ”succes” tydelig – i dette tilfælde for eleverne. Lysavisen er et eksempel på et lokalt forankret projekt, der samarbejder på tværs af mange forskellige institutioner, foreninger mv. i området – og som tager udgangspunkt i de lokales historier og bidrag. Lysavisen er fortsat aktiv, og der er i samarbejde med Tovshøjskolen sat nye projekter med ord og ytringer i det offentlige rum i gang. Spørgsmålet er, hvordan man kan tænke de kunstneriske projekter ind i en større sammenhæng, så lokale historier bliver en del af det lokale udtryk? Gellerup er et område, som har været igennem mange, mange projekter. Og man fornemmer en projekttræthed og et ønske om noget længerevarende og mere stabilt, hvor man kan bygge erfaringer og relationer op. Særligt gennem lokal involvering og engagement. I skrivende stund står Gellerupparken over for en gennemgribende, fysisk forandring, hvor Lysaviser og statements fra beboerne i det offentlige rum måske kan skabe en større tilknytning?

Lysavisen og de øvrige projekter, Aagaard og Nellemann har lavet reAagaard og Nellemann arbejsearch i området og bl.a. konkluderet, der med i Gellerup, handler om at der ikke eksisterer mange platforme ytringer og om at få disse ud i for fælles information i området. det offentlige rum. Formålet er at få afsender og modtager til at tænke anderledes. Ikke nødvendigvis radikalt anderledes, men at reflektere over, hvordan vi fremstiller hinanden. Vigtige pointer: Den kunstneriske indgangsvinkel til sproget arbej- • En lysavis, hvor beboernes leg med ord blæses der med nogle andre indlæringsdimensioner end op, er en måde for beboerne at præge området den skolemæssige. Den faglige baggrund er en anpå den – det er et fagfelt, hvor det at åbne sig og skabe • Lysavisen har en samlende effekt, idet fælles akstår mere centralt end selve resultatet og det gramtiviteter mv. annonceres her matiske. Kunsten og den type projekter har desuden • Skolen og de lokale aktører og foreninger i omnogle andre forudsætninger, end fx den almindelige rådet er centrale samarbejdspartnere i forhold skolegang, idet der ikke er definerede mål, men det til gennemførelse såvel som fortsættelse af er processen og det fælles output, som er vigtigt – projektet og det der har betydning for resultatet. På den måde

Ungekultur i kulturhuset Vollsmose Odense

Vollsmose ligger ca. 5 km nordøst for Odense C og danner hjem for godt 10.000 beboere fordelt på ca. 80 forskellige nationaliteter, og hvor 37 % er borgere mellem 0-25 år.

Periode: 2008-2011

Fysisk forankring: Kulturhuset i Vollsmose, som åbnede i 2008.

Initieret af: Projektet er en del af ansøgningen til Helhedsplanen.

Kunstnere: Projektet trækker på flere kunstnere og professionelle samarbejdspartnere. I denne beskrivelse har vi valgt at fremhæve dansegruppen Change, forumteatergruppen Voiceart:5240 Act Now, Streetart Gitte Skovmand samt rapper og tekstforfatter Asem Jomaa.

Finansieret af: Den samlede nettoramme for hele projektperioden er 2.650.000 kr. Til koordination afsættes 40 timer månedligt fleksibelt over hele projektperioden. Der afsættes midler til opsøgende arbejde – gennem netværk – og suppleret af ad hoc-hjælp. Derudover afsættes midler til aktiviteter og events over hele projektperioden.

Samarbejdspartnere: Projektet refererer administrativt til By og Kulturforvaltningen, Odense Kommune. Der er nedsat en følgegruppe med repræsentation fra kommune, boligorganisationer og beboerdemokrati.

Vollsmose, Odense: Ungekultur i Kulturhuset Kulturhuset bruger de unges lyst til kreativ udfoldelse til at skabe en identitet for kulturhuset, der er baseret på områdets interne interesser og aktiviteter.

musik, dans, film med videre – med hjælp, inspiration, vejledning og ressourcer fra professionelle. Målet er, ”at de direkte involverede skal bevæge sig fra at være passivt publikum og tavse tilskuere til aktive deltagere og udtryksfulde initiativtagere. Bydelen i øvrigt skal gerne blive både berørt og begejstret, og projektet har ambitioner om, at Vollsmose som arnested for ”ungt kulturiværksætteri” gerne skal bemærkes på landsplan i løbet af nogle år”.25

Traditionen for at gennemføre kunstprojekter i Vollsmose går flere år tilbage. I år 2000 flyttede de to kunstnere Lasse Lau og Lise Skou fra det daværende C.U.D.I. (Center for Urbanitet, Dialog og Information) til Vollsmose i seks måneder. Deres lejlighed dannede base for et kunstProjektets succeskriterier: nerresidens i Vollsmose. Lau og 1) Antallet af aktivt deltagende unge Skous tilgang til formgivningen af skal øges med mindst 50 % fra år til år. det offentlige rum er baseret på dialog med de lokale beboere, og 2) De unges organisering og involveformålet var således at skabe en ring i aktiviteterne vil være præget af platform for kunstneriske aktivimedansvar og engagement. teter i området, hvor lokale beboere kunne komme med ideer og 3) Der skal etableres netværk af de inputs og få indflydelse på proces unge brugere/deltagere, som giver en såvel som resultat. fødekæde til efterfølgende udvikling. Inspireret heraf initierede kunstner Marianne Bramsen ”Vollsmose 4) De involverede institutioner i Vuggeviser”. En indspilning af vugVollsmose og det øvrige Odense skal geviser på 14 forskellige sprog, etablere minimum tre velfungerende sunget af kvinder bosat i området. netværk, der skal overleve fra det ene Interesserede blev inviteret til at år til det andet. Det kan understøtte lægge sig med hovedet på en stor den lokale ungekultur. pude og lytte til viserne, som unge desuden tre aftener i træk spillede 5) I løbet af projektperioden skal der kl. 19 fra deres biler, parkeret meletableres et antal ”kreative værkstelem boligblokkende. Siden har der” (i gennemsnit mindst 5 pr. år), udstillingen været på turné i bl.a. og der skal gennemføres mindst 3 Malmø, Nakskov og Flensborg og workshops/kurser/festivaler/offentlige vendte i 2010 tilbage til Vollsmose. præsentationer pr. år. I mellemtiden er der blevet opført et kulturhus i Vollsmose – et kulturhus, som nu er ved at finde sine ben og bygge en identitet op baseret på beboernes ønsker, deltagelse og engagement. Lyskunstner Astrid Krogh konstruerede i 2009 et ornament, som står på taget af kulturhuset. I processen havde Krogh flere snakke med en række kvinder fra området om mønstre, deres betydning mv. På baggrund af disse samtaler, kom ornamentet til at få den form det har – og kom dermed til at repræsentere de lokales historier og kulturer. Ungekultur i Kulturhuset er en del af Helhedsplanen 2008-2011 og har til formål at skabe rammer for kreativ udfoldelse, hvor særligt de 14-25 åriges behov for og lyst til at udtrykke sig gennem kunst imødekommes. Udgangspunktet er, at de lokale unge selv skal få ideerne, realisere og udtrykke dem gennem Fra projektbeskrivelsen.

25.

Det er ambitionen, at udviklingen af kulturhuset og kulturen i Vollsmose skal vokse nedefra og afspejle de særegenheder bydelen repræsenterer, som positiv pendant til de kulturtilbud Odense by tilbyder. Omdrejningspunktet for Ungekultur i Kulturhuset er selve kulturhuset, som ejes og administreres af Odense Kommune, By og Kulturforvaltningen. Det er et bevidst valg, at kulturhuset skal vokse nedefra, at det skal afspejle mangfoldigheden i boligområdet og være fleksibelt og åbent overfor ideer og input fra beboerne, der ønsker at gøre en indsats for husets udvikling. Aktiviteterne, som Ungekultur består af i dag, foregår i Kulturhusets lokaler - både i form af træning og undervisning, samt til forestillinger og shows. Det giver de unge et tilhørsfold til stedet og et medansvar, når der holdes aktiviteter.

Projektet består af forskellige kunstneriske genrer, som tiltrækker forskellige grupper af unge. Dance2Change er et tilbud om dans for unge mellem 13 og 20 år. Der er et hold på ca. 30 dansere og en ”elitegruppe”, som består af seks engagerede unge i alderen 15-16 år, som tager ud og optræder, stiller op til diskussioner og dialog med fx andre skoleelever. For dem er dansen ”det fedeste!” Det er en god måde at være sammen som venner, men også en måde at komme ud – og uden for Vollsmose og vise, hvad de kan, og hvad Vollsmose også er. Igennem dansen kan man formidle historier, og gruppen arbejder med, hvordan man kan omsætte egne historier til dansens sprog – og hvordan man formidler det fra en scene. Det er grænseoverskridende, men giver ifølge en af danserne en kæmpe stolthed, når man gør det.

Forskellen på undervisningen i Kulturhuset og den på fx ungdomsskolen er primært, at det er gratis i kulturhuset, og dermed har alle mulighed for at deltage. Danserne er trygge i Kulturhuset og bruger det, som var det deres. Det er helt essentielt at sørge for, at der er en kontinuitet i forhold til den slags projekter, så børnene ikke bare efterlades, når projektperioden er slut. At projektlederen/underviseren er stabil og at rammerne for, at stabiliteten opretholdes er i orden. Teatret er repræsenteret gennem Voiceart26, som arbejder med interaktive teatermetoder: forumteater27. Personerne bag besluttede for nogle år tilbage, at de ville videregive deres metoder og erfaringer med teater til unge. Og hvorfor ikke gøre det i Vollsmose? Det er blevet til gruppen 5240 Act Now, som efter en hård opstart nu er i fuld gang og har deres første forestilling på turné. Det viste sig, at den største udfordring var at komme ind i området og rekruttere deltagere: Vejen gennem skoler, gymnasier, flyers osv. var ikke givende. Som en deltager fortalte, er det netop det, der er udfordringen et sted som Vollsmose: Det handler om at finde de rette personer, der tror på projektet og kan overbevise andre i deres netværk om at være med. Teatergruppen voksede derfor først for alvor, da en lokalt engageret beboer tog projektet til sig og trak sit netværk med. Udover, at det kan være svært for udefrakommende at opnå kontakt til og tillid fra beboerne, var det en særlig udfordring, at dette projekt handlede om teater, som har en lav status i mange kulturer. Der er ikke prestige forbundet med teater karrieremæssigt, og det er også meget kropsligt – særligt på tværs af køn, hvilket ikke er velanset. På den anden side har forumteater, som Voiceart bygger på, nogle klare fordele, idet det handler om teater som kommunikationsmiddel, en håndgribelig og væsentlig kompetence, som deltagerne kan bruge i forbindelse med deres uddannelse, eksaminer med videre. Den første forestilling ”Mig ike Forstå” er blevet til på baggrund af deltagernes egne historier og ideer til emnet. Den handler om en ung, veluddannet pige, som gerne vil til USA og læse videre, men det bliver ikke modtaget positivt i familien. På konfliktens højdepunkt stopper forestillingen, og publikum inviteres til at komme med forslag og input til, hvordan forløbet skal udvikle sig. Det medførte kulturelle, familie og generationsmæssige diskussioner som et led i forestillingen, hvor ingen havde ret, men alle, der ville, kunne komme til orde.

Både Dance2Change og 5240 Act Now er eksempler på lokale historier og fortællinger, som dyrkes og styrkes i Vollsmose, men som også tager på turné rundt i landet og stiller op til debat. Det er en måde at vise andre sider af Vollsmose på, hvilket ligger deltagerne meget på sinde og motiverer dem til at fortsætte. Det samme gør sig gældende for street-arten og rappen: det er redskaber, de unge kan bruge til at fortælle og forholde sig til sig selv og deres egne historier. Men idet de skal ud, må de også forholde sig til modtagerne og hvilke opfattelser, der genereres. Street-art og navnlig rap appellerer til den hårde kerne i Vollsmose, og det ligger den lokale rapper Asem Jomaa meget på sinde at snakke med de unge og give dem redskaber til at udtrykke sig gennem musik og tekster. Det handler om at give plads til at få afløb for det negative og vende det til noget positivt. Vollsmose er et ganske udskældt område i medierne, og det har en betydning for beboernes opfattelse af sig selv og ”verden uden for”. Derfor kan der være en modstand mod verden uden for, og det kan være svært for fx konsulenter udefra at komme ind til kernen og i kontakt med beboerne. Og her er lokalt forankrede kontakter essentielt og en væsentlig ressource for udviklingen af boligområdet, såfremt de involveres, tildeles ansvar og medindflydelse. Og det er den tilgang Ungekultur i Kulturhuset har valgt: De unge skal selv definere og tage ansvar for hvilke aktiviteter, der gennemføres og får gennemslagskraft. Det betyder også, at kulturhuset har en åbenhed for forandring, og er gearet til inputs og udvikling, der anerkender og afspejler de engagerede borgeres bidrag og tiltag.

Vigtige pointer: •

•

Et fysisk forankringspunkt, som et kulturhus, kan give beboerne et tilhørsforhold og et sted, hvor de kan udfolde sig kulturelt og socialt Det er væsentligt at inkludere og involvere, i dette tilfælde de unge, i udvikling, rekruttering osv. for at opnå adgang og gennemslagskraft i området Åbenhed og fleksibilitet giver mulighed for at tiltrække nye - det skaber dynamik og udvikling baseret på deltagernes engagement

26. Voiceart, v. skuespiller mm. Lykke Jennet Jørgensen tilbyder kurser i stemmebrug, kropssprog og kommunikation. Sammen med skuespiller Jan Foss fra Teater Nu startede de et forumteaterprojekt i Vollsmose, som blev til 5240 Act Now. 27. Forumteater som teaterform befinder sig i grænselandet mellem fiktion og virkelighed. Fiktionen baserer sig på de problematikker som ønskes behandlet, og skuespillere indstuderer de nødvendige roller. Skuespillet stoppes i en konflikt og deltagerne indbydes til aktiv deltagelse. Deltagernes aktive indgriben og dialogen, er de to hovedværktøjer i forumteaterets metode.

NØJSOMHED READYMADE Nøjsomhed Helsingør

Nøjsomhed er, i modsætning til de andre udsatte boligområder, som er beskrevet i denne rapport, et relativt lille område med 464 lejemål. Nøjsomhed ligger ca. 3 km fra Helsingør C ved Rønnebær Allé og grænser op til det måske mere velkendte område Vapnagård, som også har været involveret i udvikling og afvikling af gadeteaterfestivalen siden 2005.

Periode: 2007 Initieret af: Helsingør Teater Forening Finansiering: Produktionen af forestillingen kostede ca. 100.000 kr. Medregnes det involverende arbejde, pr, administration, teknik mv. er beløbet omkring 300.000. Forestillingen var en del af en større festival, derfor er det helt præcise beløb svært at fastslå. Fysisk forankring: Aktivitetshuset i Nøjsomhed, områderne mellem boligblokkene.

Kunstnere: Instruktør og kunstnerisk leder af Bådteatret i København Rolf Heim. Gademaler Ra Kajol, danser Julia Fearrington, billedkunstner Marina Pagh, harmonikaspiller Buzor, Helsingør Jernbaneorkester, internationale gadeteaterkompagnier samt det danske kompagni HMF Brændende Kærlighed mfl. Samarbejdspartnere: Helsingør Teater, instruktør Rolf Heim, boligselskabet Kingo og beboerrådgiver Bjarne Jørgensen, Ungdommens Røde Kors, Villa Fem, Abildvængets bibliotek, Klub Oliven samt deltagere.

Nøjsomhed READYMADE En kunstnerisk boligområdevandring med lokale og professionelle: Gæster udefra inviteres til et område, mange ellers ikke besøger. Helsingør Teater Forening har afholdt en årlig gadeteaterfestival siden 1978. Siden 2005 har den været arrangeret i samarbejde med Dunkers Kulturhus i Helsingborg, og det var også i 2005, at festivalens spillepladser begyndte at udvide sig til de omkringliggende boligområder.

Forestillingen var årets satsning i forhold til programmet, og der blev postet mange ressourcer i det – ikke mindst i det forberedende aspekt. Hensigten var, at så mange lokale skulle indgå som muligt. Derfor tog Helsingør Teater initiativ til forskellige aktiviteter forud for forestillingen. Blandt andet en danseworkshop for unge mellem 14-18 år med henblik på at skabe en koreografi, der kunne vises som en del af forestillingen. Rekrutteringen viste sig at være en udfordring. Gennem flyers, opslag og samtaler med ungdomsklubber, biblioteket med videre skete der ikke meget. Men en sagsbehandler for unge i Helsingør Kommune fik kontakt til to piger, som dukkede op den første dag og ved hjælp af sms’er fik de skaffet yderligere fire piger, der ville være med – og workshoppen kunne komme i gang.

Det udviklede sig i 2006 til netværket Gettohood28, som var et netværk for boligorganisationer og områder samt kulturformidlere, der arbejder med kunst med boligområder som ramme. I dag er boligområderne en iboende del af Helsingør-Helsingborg gadeteaterfestivalens profil - og hvert år priori- Gruppen valgte navnet Gettogirls og optrådte, udover som en del af Nøjsomteres en eller flere af festivalens hed READYMADE, i ungdomshøjdepunkter til at skulle foregå Projektets mål og resultater: klubben Villa Fem og på Nivå netop der. Formålet med Nøjsomhed READYMADE var samt Humlebæk bibliotek. I årene 2010-2012 gennemfører at invitere folk udefra til en oplevelse inde i Desuden nåede de lokalaviHelsingør Teater projektet Hjemboligområdet og involvere lokale beboere i sens forside. I processen fik stavn.com29, som arbejder med forestillingen såvel som i forberedelser og de undervisning i to uger – kulturel mangfoldighed som resafvikling med henblik på at skabe en fælles med to ugers mellemrum. I de source i kunsten. Et af formålene oplevelse. mellemliggende uger skulle med dette projekt er at fremde selv administrere træninghæve hele byen, det vil sige at Omtrent 200 mennesker var med på vandrinen, hvilket de gjorde. tænke yderkants såvel som boliggen, både lokale, folk fra byen, politikere og områder og deres beboere ind i den franske stedfortrædende ambassadør Luc Udover danseworkshoppen byens helhedsbillede. Den årlige Asselin de Williencourts, som undervejs kominitierede Helsingør Teater en gadeteaterfestival bruges som menterede, hvor smukt området rent faktisk maleworkshop sammen med platform til at fremhæve historitog sig ud. en pigeklub på Abildvængets er i kunstneriske rammer - fra alle bibliotek og billedkunstner hjørner af kommunen. Marina Pagh. Her skulle de male parabolantenner, Nøjsomhed READYMADE var på sin vis en forløber som var en del af scenografien til Nøjsomhed for Hjemstavn.com. Ambitionen med dette projekt READYMADE. var at involvere lokale beboere i en kunstnerisk præsentation af deres område og at trække folk til Godt en uge før forestillingen gik gademaler Ra Kajol i gang med at udsmykke et 180m2 asfaltområde melet sted, de ellers ikke kom. lem boligblokkene. Og teaterinstruktør Rolf Heim En readymade er et objekt, der er fremstillet til et og en ansat fra Helsingør Teater etablerede et konandet formål end kunst, men som signeret af en tor i aktivitetshuset med henblik på at få kontakt kunstner fremtræder som et kunstværk. Og det var til og dialog med beboerne. Selve tilstedeværelsen lige netop det, der var ambitionen med dette pro- i området skabte nysgerrighed og skepsis blandt jekt: at tiltrække folk til en kunstnerisk oplevelse i et både unge og gamle, som kom forbi aktivitetshuset. boligområde – og fremhæve boligområdet Nøjsom- Men netop tilstedeværelsen gav anledning til snak hed som et kunstværk. og gensidigt kendskab. Selve dagen var spækket med aktivitet. Der var fore-

Navnet startede som Ghettohood, men blev efter kritik fra boligorganisationer ændret til Gettohood, som et ordspil Get to hood. Hjemstavn.com er et kunstprojekt støttet af Statens Kunstråd. Helsingør Teater administrerer projektet, som i perioden 2010-2012 i samarbejde med en række kunstnere sætter fokus på hjemstavnsbegrebet i en globaliseret verden. De personlige historier hentes fra centrum, de udsatte boligområder, landområderne mv. og formidles i kunstneriske rammer. 28. 29.

stillinger i løbet af dagen, og folk udefra strømmede til da READYMADE skulle løbe af stablen – og endnu flere (de lokale) stødte til undervejs, som flokken bevægede sig gennem området. Forestillingen sluttede med fællessang: ”I Danmark er jeg født” og blev efterfulgt af et grillarrangement og kompagniet HMF Brændende Kærligheds forestilling G.A.S. Ungdommens Røde Kors lokalafdeling var også involveret, såvel som den lokale ungdomsklub, den tværkulturelle kvindeklub samt den daværende beboerrådgiver. For udover en forestilling, hvor folk skulle komme udefra, var det også ideen, at beboerne indadtil skulle føle et medansvar for gennemførelsen af den del af festivalen, som foregik i Nøjsomhed. Projektet levede op til kriteriet: at få folk udefra til at opleve området indefra. Men det involverende aspekt var mindre succesfuldt. Her lærte man, at det tager mere tid og fysisk tilstedeværelse at opnå kontakt til og tillid fra beboerne i området, end man havde regnet med. Det gjaldt også for skabelsen af engagement og en lyst til at deltage. De lokale samarbejdspartnere, beboerrådgiveren, den tværkulturelle kvindeklub og de lokale ungdomsklubber var helt nødvendige kontakter og gav uundværlige indgange til beboerne i området. Oplevelsen har sat sig fast – det er en forestilling, der huskes, og den har været med til at skabe en opbakning fra kommunen til at blive ved med at gennemføre aktiviteter i boligområderne i forbindelse med festivalen. Det er et opprioriteret område, som får kvalitativ støtte gennem opmærksomheden fra politikerne, som også anerkender, at det ikke ville være nået så langt uden ildsjæle fra den lokale teaterforening. Området Nøjsomhed er præget af interne konflikter, hvilket gør det svært at navigere mellem de forskellige foreninger og interessenter, som er i området. Derudover er det et relativt lille boligområde, uden mange ressourcer til fx kulturelle arrangementer. Det gør det til en udfordring for en teaterforening at skulle arbejde i området, og det kræver nogle ekstra ressourcer, som i grunden ligger uden for foreningens formålsparagraf. Organiseringen af et sådan projekt bygger derfor på sporadiske samarbejdsrelationer, som opstår un-

http://gettohood.dk/2007/Rapport%20og%20Vision_2007.pdf

30.

dervejs, men ikke er forankret i noget blivende. På den måde kan nogle lokale kontakter tabes, idet der ikke følges op, og der ikke er en kontinuerlig kontakt, der kan bygge noget op til næste år, når festivalen kommer igen. Omvendt giver det en frihed at arbejde som privat teaterforening, idet kunsten og den kunstneriske oplevelse er i centrum. Man er ikke på samme måde underlagt de regler og arbejdsgange, der ofte gælder for offentlige og mere etablerede konstellationer. Fra en kunstnerisk synsvinkel er projektet interessant, fordi det tager afsæt i de lokale beboere og historier. Kunsten kan i sådan en sammenhæng samle deltagere på tværs af kultur og alder, og som teaterinstruktør Rolf Heim udtalte efter projektet: ”Det handler om at føre teatret tilbage til stedet, hvor det engang begyndte; som et fælles kulturelt udtryk for et lokal samfund. Ikke som kunst, der skal anmeldes af store aviser, men kunst som skaber mulighed for mødet mellem mennesker. Mennesker som ellers aldrig ville have mødt hinanden”.30 I projektet indgik flere internationale gadeteaterkompagnier, hvor det særligt for de franske deltagere var interessant at tage del i et projekt som dette, idet situationen i de franske udsatte boligområder er noget anderledes. Der kommer man ikke bare ind og spiller en forestilling. Et andet væsentligt aspekt, som kom frem i denne proces, er, at det ikke kun er kunstnerne, som giver noget til deltagerne, det går også den anden vej.

Vigtige pointer: •

•

Grundet teatrets midlertidige tilstedeværelse er lokale samarbejdsrelationer essentielle. Både i form af boligorganisation og beboerrådgiver, lokale foreninger, ungdomsklubber og kommunale forvaltninger Tid og fysisk tilstedeværelse er væsentlig for at opnå kontakt til og tillid fra beboere og potentielle deltagere, idet flyers, opslag, annoncer mv. ikke har en egentlig effekt Nøjsomhed READYMADE er et eksempel på, at profilerede kunstoplevelser i et boligområde kan tiltrække et publikum udefra

Sammenfatning og konklusioner Kunstprojekterne er alle integreret i områderne på et mere eller mindre strategisk plan. I Gellerup som en del af udviklingen af multiaktivitetshuset og siden som huskunstnere på den lokale folkeskole. I Vollsmose er det kreative aspekt tænkt ind i helhedsplanen, som et langsigtet forløb. I Urbanplanen er projektet et pilotprojekt, som i øjeblikket søger midler til at kunne fortsætte. Og i Helsingør er det den årlige gadeteaterfestival, som skaber grobund for at dyrke relationerne i de udsatte boligområder. Projekterne viser forskellige tilgange og potentialer. På næste side ses på generelle pointer og udfordringer set fra aktørernes side. Derefter opsummeres i forhold til kunstsprojekternes praktiske potentiale samt de strategiske udfordringer.

Projektledere og ildsjæle:

Deltagere:

•

Det kræver tid, tillid og menneskelige ressourcer at rekruttere og involvere deltagere. Nøglepersoner med netværk i lokalområderne er essentielt for rekruttering af deltagere (sneboldeffekt). Den lokale, fysiske tilstedeværelse og tilgængelighed er central. Det nedbryder barrierer, skaber tillid og åbner for dialog. Der bruges meget tid på at dokumentere og søge midler til fortsættelsen af succesfulde projekter. Det opfattes af flere som tidsrøvere i forhold til det centrale og konkrete arbejde.

•

Kunstnere: •

•

Det kunstneriske praksisfelt arbejder med åbne processer med plads til at udfolde sig og påvirke resultatet. At deltage i kunstneriske og æstetiske processer ses som en kompetenceudvikling i udtryksformer og kommunikation. Kunstprojekterne fungerer som gensidig kulturudveksling mellem deltagere og kunstnere – både i antropologisk og æstetisk forstand. Det er ikke resultatet, der er i centrum – og det er ikke altid, at resultatet skal kunne forstås. Det er derimod processen hen imod resultatet, som er udslagsgivende. Kunstprojekter søger at udfordre hverdagens opfattelser og give rum til andre vinkler og perspektiver end dem, der ligger ligefor.

Når man er sammen om at udvikle og skabe noget, lærer man at samarbejde og bruge hinanden – og man bliver stolt, når man er sammen om at præsentere resultatet for andre. Det er krævende at bo i et udsat boligområde, hvor man hele tiden skal forholde sig til de negative historier. Det skaber vrede, modstand og frustration. Men ved at få mulighed for at blive set og hørt i kunstneriske sammenhænge, kan man selv udfordre de negative historier og opleve at blive hørt. Hvis man får mulighed for at være med til at udvikle og påvirke aktiviteterne og udviklingen af ens eget område, har man også mere lyst til at bidrage.

Organisation og finansiering: •

•

Det kræver politisk og administrativt mod at slippe kontrollen med projekterne og lade de lokale udføre kunsten med kunstnerne. Der er en tendens til at give midler til pilotprojekter – måske særligt for private fonde – men hvem har ansvaret for at sikre kontinuiteten? Støtten udgøres ikke kun af penge. Politisk opmærksomhed, tildeling af menneskelige ressourcer samt mediernes bevågenhed er også væsentlige faktorer.

G -G --

Nye måder at arbejde med borgerinvolvering Bedre image til områderne Publikumsudvikling Intern sammenhængskraft uden

beboere tilknytning til uddannelses eller arbejdsmarkedet - beboere uden

tilknyt-

Positive og ning til uddankompetenceudviklende nelses eller arsociale fællesskaber

indvandrere og efterkommere fra ikkebejdsmarkedet v e s t l i g e lande - in- beboere uden dva n d r e r e og efttilknytning til erkommere fra ikkeuddannelses elv e s t l i g e lande - inler arbejdsmarkdva n d r e r e og eftedet - beboere erkommere fra ikkeuden tilknytv e s t l i g e lande - inning til uddandva n d r e r e nelses eller arog eftbejdsmarkedet erkommere fra ikkebeboere uden Kunstneriske udtryk beboere uden Æstetiske fællesskaber v e s t l i g e tilknytning til tilknytning til lande - inuddannelseskanelafspejle beboernes uddannelses el- til d v a n d r e r ed ø m t e som alternativ ler arbejdsmarkog eftler arbejdsmarker kommere tanker, drømme, kultur mv. edet destruktive - beboere aktiviteter overfra ikke-for edet - beboere v e s t l i g e uden tilknytlande indning til uddanvandrere ogtrædelse af uden tilknytnelses eller arefterkombejdsmarkedet mere fra - beboere uden ikke-- indvan-s t raf f e lov, ning til uddantilknytning til drere og eftuddannelses ele r k o m m e re ler arbejdsmarknelses eller arfra ikke-v å b e n l o v edet - beboere v e s t l i g e uden tilknytlande inlov ning til uddand v a n d r- eeftr eeller bejdsmarkedet og nelses eller are r k o m m e r e fra ikkeb e jdømte d s m a r k e d efor t overv e s t l- i gineom euforis- beboere uden - beboere uden lande d v a n d kan r eeftr e Kunsten give tilknytning til af strafog trædelse e r k o m m e r e uddannelses elfra tilknytning til ler felov, arbejdsmark- våbenlov v e s t for l-ikkei beboere gineerende stofoplevelser lande edet - beboere d v a n d r e r e eller lov om euog eftuden tilknyte r ksåvel omm e r efer - dømte som uddannelses elningforiserende til uddanfra stofv e s t l- ikkei indg efor nelses eller arlande overfer dømte for vandrere og udefrakommende bejdsmarkedet ler arbejdsmarkef og eft- beboere uden overtrædelse af e r k o m m e r etrædelse af tilknytning til fra ikkestraffelov, våbenuddannelses eledet - beboere v e s t l i g es t raf f e lov, ler lov arbejdsmarkuden tilknyteller lov om lande - indedet - beboere Gensidig ning til uddanvandrere ogv å b e n l o v uden u ftilknyto riserende nelses eller arefterkomninge til uddanstoffer dømte mere fra b e j d s meningsudveksling markedet nelses eller ar- ikke-- indvan-eller lov b e jfor d s m a r overtrædelse kedet - beboere uden drere og eft- beboere uden mellem beboere og tilknytning til e r k o m m e r eom euforistilknytning til af straffelov, uddannelses elfra ikkeuddannelses elkunstnere ler arbejdsmarkv e s t l i g eerende stofler våbenlov arbejdsmarklande inedet - beboere dømte for overedet - beboere eller lov dstrafv a n d r- eeftr e uden tilknytog uden tilknyttrædelse af om euforiserende e r k o m mikkee r efer - dømte ning til uddanfra ning til uddanfelov, våbenlov v e s eut l- i ginefor overnelses eller ar- stoffer dømte lande nelses eller areller lov om bejdsmarkedet d vstofa n d r eeftre og b e j d s m a rforiserende kedet trædelse af - beboere uden e r k o m m e r e for overtrædelse fra ikkebeboere uden fer dømte for tilknytning til vestlige felov, elstraffelov, uddannelses tilknytning til våbenlov eller lov GHETTO GHETTO -elGHETTO - -GHETTO - -GHETTO - GHETTO GHETTO - GHETTO GHETTO -- GHETTO GHETTO lovvåbenlov om euforisler- ler arbejdsmarkuddannelses elom euforiserende -GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO --- GHETTO erende stoffer edet ler arbejdsmark- GHETTO - GHETTO - GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO edet - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO

-GHETTO GHETTO--GHETTO GHETTO -- GHETTO GHETTO -- GHETTO GHETTO -- GHETTO GHETTO -- GHETTO GHETTO -- GHETTO GHETTO - GHETTO-GHETTO GHETTO -- GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO

Casene viser desuden, at kunstprojekter ikke kan stå alene; det er nødvendigt med en lokal tilknytning og medindflydelse, hvis projekterne skal opnå forankring og opbakning fra beboerne. Dette forstærkes af kritikken af pilotprojekter, som ikke har en plan for videre finansiering, såfremt projekterne er en succes. Det tager lang tid at bygge tillid og relationer op, men kort tid at bryde dem ned. Derfor kan et tættere samarbejde mellem private fonde, som kan initiere pilotprojekter, og kommuner og boligorganisationer med henblik på en blivende forankring være en mulighed. Der mangler dokumentation for, hvordan kunsten i det offentlige rum virker på lang sigt. En tættere dialog og udvikling af samarbejdsmodeller, hvor kunstens integritet bevares, men samtidig omsættes til en anvendelsesorienteret aktivitet, som er relevant og integreret i de langsigtede strategier og udviklingsplaner, vil måske kunne imødekomme dette behov. I det følgende kapitel præsenteres en række megatrends. Men inden da vil vi ganske kort forklare, hvordan vi på IFF arbejder med fremtidsforskning.

FREMTIDSFORSKNINGENS METODE På IFF arbejder vi med fremtiden. Fremtidsforskere kigger ikke i krystalkugler, men er eksperter i forandringer i samfundet generelt. Fremtidsforskere ser på trends og tendenser som vil påvirke samfundet; forandringer, som i det lange løb vil påvirke alle – både strukturer og individer. Det kaldes megatrends. Fremtiden eksisterer endnu ikke og bevæger sig ej heller imod et bestemt mål. Fremtiden er ikke bare noget, der sker, men noget vi som aktører har mulighed for at påvirke og skabe. Det har to konsekvenser: 1) Der er ikke kun en fremtid, men flere forskellige mulige fremtider 2) Fremtiden skal ikke ses som noget truende og underligt, som man skal beskytte sig i mod. Derfor arbejder IFF med alternative fremtidsscenarier, som tilsammen danner en vifte af sandsynlige fremtider. Formålet er at skabe grundlag for et bedre beredskab og give inspiration til nytænkning, som bl.a. kan bruges i strategiudvikling.

BOKS 1

Analysetragten, fra omverdensanalyse til valg af strategi og skabelse af forandring

Megatrendanalyse Usikkerheder Scenarieudvikling Profiler Strategi

IFF har den holdning, at de bedste resultater i scenarieprocesser kommer af en udefra og ind tilgang (se boks 1). Man starter således med at fokusere på omverdenen og bruger den information til at udvikle mål og strategier. Det sikrer, at man arbejder ”ud af boksen” og frigør sig fra et sæt standardantagelser om, hvordan ens interesseområde normalt udvikler sig. Megatrendanalysen er det første step. Megatrends er langsigtede drivkræfter, der påvirker alle aktører og niveauer i samfundet. Megatrends har udviklet sig over en årrække, gerne flere årtier. De har en stor betydning i nutiden, og det er relativt sikkert, de også vil have stor betydning i fremtiden. Megatrends udgør forskellige aspekter af den samlede udvikling, hvorfor de også påvirker og overlapper hinanden. Ændringen af en megatrend kan derfor påvirke udviklingen af de andre megatrends.

IFF har identificeret 9 megatrends, der er yderst relevante for en diskussion af vilkårene for interaktionen mellem kunst og de udsatte boligområder (se boks 2) .

Usikkerhed 1

BOKS 3

BOKS 2 9 Megatrends:

Scenarie 1

1. Befolkningsudvikling 2. Globalisering 3. Individualisering 4. Velstandsudvikling 5. Immaterialisering 6. Digitalisering & netværk 7. Vidensamfund 8. Polarisering 9. Demokratisering

Scenarie 2 Usikkerhed 2

Scenarie 3

Scenarie 4

Hvert scenarie giver et sammenhængende billede af et samfund så bredt, at man både får indblik i, hvilke værdier, der hersker i samfundet, hvordan arbejdsmarkedet fungerer, hvordan Danmark placerer sig i forhold til udlandet med videre. Scenarierne bevæger sig også udefra og ind. De starter således med at male samfundsbilleder med den store pensel og bliver mere og mere konkrete i forhold til emnet. I dette tilfælde kunst i udsatte bolig-områder. Her anses kommuner, boligorganisationer og kunstnere som væsentlige aktører, og der tegnes således konturer for, hvordan de agerer i de aktuelle scenarier. Det kalder vi profiler. Og herfra kan man begynde at lægge sine strategier - fx gennem en SWOT analyse. Afslutningsvist kan vælges et scenarie, man vil lægge sin strategi efter. Det er vigtigt at afgøre, om det scenarie man vælger, er det mest ønskelige, eller det man tror, er det mest sandsynlige. I det første tilfælde sætter man i højere grad dagsordnen for interesseområdet end for det andet. Gennem en analyse af de nævnte megatrends, og en diskussion herom med følgegruppen, identificeres væsentlige usikkerheder. Usikkerheder er konsekvenser af megatrends, som vi ikke er sikre på: fødselstal kan vi måle, men konsekvensen heraf kan være meget forskellig – og netop her er det væsentligt, at usikkerheder og konsekvenser diskuteres med personer, som har en viden inden for det specifikke felt – i dette tilfælde kunst i de udsatte boligområder. I den proces ender man med en lang række konsekvenser og usikkerheder, som grupperes og til sidst reduceres til de to, man anser som de væsentligste. De to udgør akserne i scenariekrydset (se boks 3).

Megatrendanalyse I dette afsnit fokuseres på udsatte boligområder i forhold til de generelle megatrends. Der ses på muligheder og trusler forbundet med udviklingen, hvordan det påvirker de udsatte boligområders styrker og svagheder, samt hvilken rolle kunsten kan spille.

1. Befolkningsudvikling Befolkningstilvæksten aftager fremover og befolkningens gennemsnitalder er stigende som følge af længere levealder og lav fertilitet (som dog i Danmark og de øvrige skandinaviske lande er højere end i de fleste andre lande i Europa). Fremover vokser befolkningen primært som følge af indvandring. 31 % af beboerne i de udsatte boligområder er børn under 18 år, mod 22 % i hele boligmassen, og gennemsnitsalderen har, modsat i de øvrige boligområder været let faldende. Den generelle befolkningsudvikling medfører mangel på tilgang til arbejdsmarkedet, der kan erstatte de mange flere ældre, som går på pension og måske senere bliver plejekrævende. De udsatte boligområder rummer en værdifuld fremtidig arbejdskraftressource. Derfor kommer der øget fokus på, at også denne gruppe erhverver sig gode uddannelser og opnår en plads på arbejdsmarkedet. Det er ligeledes væsentligt, at så få som muligt af disse børn marginaliseres, opnår psykiske skader eller kommer ind på en kriminel løbebane. Risikoen herfor må i kraft af befolkningssammensætningen antages at være større end i de fleste andre boligområder. Undersøgelser viser, at kriminali-

tetshyppigheden i 2002 var 38 % højere for indvandrere og 157 % højere for efterkommere end for den samlede danske befolkning31. Det er især blandt de helt unge indvandrere og efterkommere (15-19 år), at kriminaliteten er høj. For såvel unge mellem 15 og 19 år med indvandrerbaggrund som for unge, der er efterkommere, er kriminalitetshyppigheden 72 % over den, der gælder for alle i samme aldersgruppe. Der er tale om sager, hvor man er kendt skyldige i lovovertrædelser. Det er ikke noget nyt, at fattige borgere med anden etnisk oprindelse end størsteparten af befolkningen udgør et særligt kriminalitetsproblem. Dette var også tilfældet da fattige europæere emigrerede til Amerika (og Australien) i begyndelsen af 1900-tallet32. En ung, som kommer ud på et permanent sidespor, koster ikke alene samfundet overførselsindkomster og manglende arbejdsindkomst, men i mange tilfælde også store udgifter til psyko-sociale indsatser samt udgifter i forbindelse med kriminalitet og hærværk, herunder til sikkerhed, politi, retspleje og fængselsvæsen mv. I gennemsnit et tocifret millionbeløb, og i en del tilfælde 25-50 mio. kr. over et livsforløb33. Da en af de udsatte områders mest iøjnefaldende ressourcer er en stor andel af børn, er det nærliggende, at centrere den sociale indsats omkring børnenes liv, det vil sige at styrke skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter og at inddrage forældrene i forhold hertil, herunder også

kunstprojekter, der retter sig mod børn, unge og familieliv. Generelt gælder, at indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande ikke længere føder flere børn end kvinder af dansk oprindelse. Indvandrerkvinderne fødte i 1993 i gennemsnit 3,4 børn. I 2009 fik kvinderne i gennemsnit 1,9 barn, hvilket er på linje med etniske danskere. I de udsatte områder fødes der dog relativt flere børn pr. kvinde jf. det højere antal børn i området. Der er stor mobilitet blandt den yngre del af beboerne i de almene boliger. Halvdelen af de 18-24 årige og en tredjedel af de 25-34 årige flytter hvert år. Tallene for de udsatte boligområder er i samme størrelsesorden, dog med lidt mindre fraflytning af børnefamilier. Andelen af 18-34 årige i udsatte boligområder, som er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, er faldet fra 43 % i 2001 til 28 % i 2009. Hvis man alene ser på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i alderen 18-34 år, så er den faldet fra 52 % til 28 % i 2009. Det er dog sandsynligt, at finanskrisen nu har gjort det sværere for en del at finde beskæftigelse. Andelen af beboere i de udsatte boligområder i alderen 18-64 år, som stod uden for arbejdsmarkedet udgjorde 51% i 2001 og 2004, faldt til 41 % i 2008, men steg til 44 % i 200934. En høj flytteandel betyder, at der er mange i de udsatte områder, som ser sig selv som værende på ”gennemrejse”. Det kan medføre mindsket interesse for at engagere sig i beboerdemokrati,

Britta Kyvsgaard, ”Ungdomskriminalitet 1994-2003”, Justitsministeriets Forskningsenhed, 18. maj 2005, ifølge Børnerådet: For ung til at være kriminel, 2006 Børnerådet: For ung til at være kriminel, 2006 33. Ingvar Nielsson og Anders Wadeskog: Det er bättre att stämma i bäcken än i ån, 1998 34. Kilde: Socialministeriet, 2010 31. 32.

netværk og aktiviteter i området. Dertil kommer, at der også er en andel af de mere permanente beboere, som ikke har ressourcer til at deltage, fx som følge af misbrug eller sociale problemer i øvrigt.

2. Globalisering Globaliseringen består i en stigende intensitet i udvekslingen af varer, kapital, mennesker, idéer mv. på globalt plan. Det 20. århundredes globalisering var i vidt omfang ensbetydende med eksport af vestlige værdier i form af det frie marked, kapitalisme, demokrati og tolerance. Muren faldt, markederne blev liberaliseret, og vestlige multinationale virksomheder fik mulighed for at benytte billig arbejdskraft og sælge deres varer i tidligere socialistiske planøkonomier og udviklingsøkonomier. I 00erne er dette globale verdensbillede blevet udfordret dels af de nye vækstøkonomier, (BRIKlandene35 m.fl.) dels af fundamentalistiske kræfter i øst og vest. Globalisering kan også formuleres som det, at verden rykker meget tæt på, både i geografisk forstand og mentalitetsmæssigt, som følge af hurtigere og billigere transport og lynhurtig, næsten gratis elektronisk kommunikation og ikke mindst den kommercielle og mediemæssige udvikling. I Afrika handler de i Walmart, i Vesten spiser vi kænguru og få minutter efter indledningen på terroraktionen mod World Trade Center, kunne den almindelige borger følge udviklingen hjemme i stuen.

Denne udveksling af varer, ideer og hvad man kunne kalde mindset, forventes øget i styrke og at ske på en mere jævnbyrdig måde med øget import fra primært de nye vækstøkonomier. Der er imidlertid også risiko for et øget konfliktniveau mellem civilisationer, hvor lokale konflikter i øget omfang globaliseres. I takt med de næsten gratis kommunikationskanaler er kunsten og udvekslingen heraf på tværs af nationale grænser blevet udvidet. Det er muligt at kommunikere og visualisere virkeligheder gennem digitale medier og levendegøre kulturelle værdier, handlemønstre mv. Fx er Bollywood genren blevet populær i de vestlige lande ligesom sufidans og samba bringer fjerne kulturer tættere på.

tæt forbindelse med oprindelseslandet og med indvandrere i andre lande, ikke mindst Sverige, England, USA og Canada. Det kan være et aktiv med potentiale til at styrke globaliseringen. Hvis den økonomiske krise bliver langvarig og med høj arbejdsløshed, er der risiko for social uro, særligt blandt unge uden for arbejdsmarkedet og for at globaliseringen sættes i bakgear med øget nationalisme og protektionisme til følge. Det kan være medvirkende til at styrke konflikter internt og globalt, som fx terrornetværk og celleorganisationer er eksempler på.

3. Individualisering

Kunsten kan være med til at formidle og skabe et kendskab til kulturelle normer og udtryk, som gør sig gældende i de lande, vi allerede interagerer med økonomisk. Astrid Kroghs ornament i Vollsmose er ligeledes et eksempel på, hvordan kunsten kan forene forskellige kulturer og danne et udtryk, der afspejler andre historier, end den kunstneren selv er en del af.

Individualiseringstendensen har en lang historie drevet af frihedsog menneskerettigheder, demokratisering, velstandsudvikling og teknologisk udvikling. Individualisering er en megatrend, som er slået særligt stærkt igennem i de velstillede vestlige lande. Den indebærer en frigørelse fra traditionelle autoriteter og tvungne fællesskaber af religiøs, politisk, geografisk, økonomisk eller familiemæssig karakter. Udviklingen gør det muligt at vælge på flere områder – familie, udannelse, erhverv, tro, livsstil og krop mv.

De udsatte boligområder er med over 50 % indvandrere og efterkommere de boligområder, som er mest påvirket af globaliseringen og er derfor også mest sårbare over for, hvordan globaliseringsprocessen forløber. Via elektroniske medier står man i

Det er dog en udvikling, som i langt mindre grad kendetegner de udsatte boligområder. Dels fordi mange udsatte borgere på grund af social arv og mangel på ressourcer i bred forstand ikke oplever at have de samme valgmuligheder som andre grupper i

BRIK-landene: Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

35.

samfundet, dels fordi de udsatte boligområder rummer mange mennesker fra kulturer med større vægt på religiøse og kollektive værdier36, end man har i den sekulariserede del af verden, herunder Danmark. Mønsterbrydere og positive rollemodeller er særdeles vigtige, særligt i udsatte områder, hvor der kan ske en negativ forstærkning på grund af en stor koncentration af borgere med sociale problemer. De kunstneriske processer kan være en måde at formidle sig selv på og forhandle om nye fællesskaber baseret på et møde og en gensidig udveksling af meninger, udtryk, værdier mv. Flere enlige kan også ses som et udslag af individualiseringen. I de almene boliger og herunder også i de udsatte boligområder bor der forholdsvis mange enlige, heraf en del med børn. De har typisk et større behov for fællesskab og sociale aktiviteter i boligkvarteret. Helt banalt kommer individualiseringen i samfundet som helhed til udtryk gennem en vekselvirkning mellem ønsket om og muligheden for at blive sin egen herre og få sit eget: egen bolig, værelse, badeværelse, pc, mobil, bil etc. Der er også en række modtendenser til individualiseringen, for det er åbenlyst, at samfundet

ville have meget store problemer med sammenhængskraften, fuldt individualiseret. Der er simpelthen ikke ressourcer til, at alle kan få præcis det rampelys, de vil have. Det mest tydelige modspil til individualiseringstendensen er regulering – såvel den normative som den politiske. Vi ser flere forbud og restriktioner, og på nogle felter også indskrænkninger i det frie valg. Det sker typisk af sikkerhedsmæssige, miljømæssige eller sundhedsmæssige årsager. Rygning og alkohol har været på dagsordenen i nogle år, men også befolkningens spisevaner, knyttet til bekymringen for følgerne af overvægt, er blevet et debatemne. Overvågning af det offentlige rum og debatten om motorvejs- og bycentrumsafgifter for bilister er også eksempler på regulering, som indskrænker individualismen. Endelig, og meget relevant i denne sammenhæng, må man nævne den præsente danske indvandrerdebat – som til dels jo er en debat om enkeltindividers ret til at bo og leve, som de vil – hvor et af de seneste emner har været et forslag om forbud mod parabolantenner. Individualisering er ikke ensbetydende med egoisme, men er et udtryk for ønsket om selv at vælge sine fællesskaber. Øget mobilitet og mere kommunikationsteknologi betyder, at fællesskaber ikke behøver at være

Mark Vacher: Flygtning og Invandrere i den almene boligsektor, ingen årstal, men efter 2006

36.

lokalt funderede og at fællesskabet i boligkvarteret fx fravælges af en del til fordel for andre fællesskaber, fx på nettet. Der ses dog også en øget interesse for naboskab og fællesskab for at modvirke de negative følger af individualisering, som kan give udslag i ensomhed, utryghed, manglende respekt for andre og manglende ansvarsfølelse. Fællesskabet i et boligkvarter kan modvirke denne udvikling. Stærke fællesskaber bygger på 3 piller: fælles lokalitet, fælles mentalitet og fælles aktiviteter. De tre piller er ikke givet på forhånd og særligt i udsatte boligområder, hvor der er stor forskel på de mennesker, der bor der, og det i realiteten kun er lokaliteten, der er fælles, skal de to andre piller forstærkes. Skal man leve sammen i et lokalområde er det væsentligt, at der er en fælles mentalitet og fælles aktiviteter, som kan samle beboerne. Med Lysavisen i Gellerup forsøger man at udbrede kendskab til de aktiviteter, som foregår i området, og i Nøjsomhed er der fokus på at samle beboerne og udefrakommende omkring fælles oplevelser. Projekterne i Vollsmose og Urbanplanen er primært rettet mod børn og unge, men gennem præsentationer, forestillinger mv. involveres forældre og andre beboere i området.

4. Velstandsudvikling Velstanden stiger langsigtet med 1,5 % til 2 % pr. år i gennemsnit i vores del af verden. Det svarer til 15 –25 % på 10 år. Når indkomsten stiger, benyttes fremgangen ikke mindst til at løfte boligstandarden. Der efterspørges mere plads, og flere efterspørger en ejerbolig. Boligen og dens beliggenhed er en vigtig markør for status og livsstil. Finanskrisen har gjort ejerboliger billigere, og det er dermed lettere at flytte fra de almene boligområder, som står svagere i konkurrencen. Velstandsudviklingen under højkonjunkturårene fra 2004 til 2008 har resulteret i en faldende andel af personer uden for arbejdsmarkedet. Denne udvikling har også kendetegnet de udsatte områder, hvor andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet er faldet fra 50 % til under 40 %. Finanskrise og recession har ført til øget arbejdsløshed, særligt inden for byggeriet og industrien. Indvandrere har indtil videre ikke været ramt hårdere af krisen end etniske danskere, snarere

Procent 60

tværtimod, hvilket kan skyldes, at mange arbejder i servicesektoren. Velstandsstigningen udtrykker en mulighed for at træffe egne valg og valg omkring, hvor man gerne vil bo. Nogle vil vælge de mere multikulturelle bycentre, andre søger mod kvarterer, hvor man kan bo i nærheden af andre der ligner en selv. Som afsnittet om befolkningsudviklingen viste, er der en høj flyttemobilitet i de almene boligområder og de interviews, IFF har foretaget i forbindelse med undersøgelsen, pegede da også på en tendens til, at folk vil flytte, når de får muligheden for det. Det har blandt andet den konsekvens, at beboerne ikke føler et ejerskab og et medansvar for områdets tilstand og udvikling. Ved at lave kulturelle samlingspunkter, som fx Kulturhuset i Vollsmose, dannes en platform for et mødested, hvor man ikke blot kan opleve, men også få rum til at udtrykke sig. Det kan på sigt være med til at forny områdets omdømme, og så fremt det lykkes at skabe en identitet

for områderne, hvor den beboermæssige mangfoldighed bliver en fordel, kan det være med til at fastholde og tiltrække ressourcestærke beboere.

5. Immaterialisering Immaterialisering betegner en udvikling, hvor der fokuseres stadigt mere på de emotionelle værdier i forbruget, i politik og på arbejdspladsen. Velstandsstigningen bevirker, at de basale materielle behov efterhånden dækkes for de fleste, og der bliver større overskud til oplevelser, livsstilsforbrug, etiske værdier, social ansvarlighed mv. Immaterialiseringen afspejler sig bl.a. i vækst inden for brancher som underholdning, sport, turisme og kultur. Immaterielle værdier spiller også en stor rolle i mindre udviklede samfund, hvor tradition, ritualer og tro er vigtige elementer. Industrialisering og modernisme mv. har imidlertid i den vestlige del af verden betydet et øget fokus på materielle værdier og rationalitet frem for emotionelle værdier. I det nuværende postmodernis-

Andel beboere uden for arbejdsmarkedet

50 40 30 20 10 0 2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Udsatte boligområder Den almene sektor Hele boligmassen

Kilde: Socialministeriet på baggrund af særkørsler fra Danmarks Statistik, 2010

tiske samfund kommer der igen øget fokus på de immaterielle værdier, netop fordi vores materielle behov er dækket. IFF har betegnet et samfund præget af immaterialisering for Drømmesamfundet.37 Andre har brugt betegnelsen Oplevelsesøkonomi. I Drømmesamfundet sondres mellem seks forskellige “markeder” for følelser: • •

• • • •

Oplevelse: eventyr, frihed, sanser, kultur Samhørighed: værdifælesskaber, stamme, familie, nation etc. Identitet: rødder, livsstil, præstation Omsorg: for andre, for dyr, for kloden Tryghed: tillid, oaser, kontrol, tradition Holdninger: etik, religion, politik

En række materielle goder vælges i stigende grad udfra immaterielle faktorer, som fortæller noget om de værdier og den livsstil, man gerne vil forbindes med. Udbyderne forsøger at ramme og påvirke sådanne behov, bl.a. gennem branding. Det er ikke kun produkter, som brandes. Lande, byer og boligområder brandes også med henblik på at skabe et ønsket image udadtil og indadtil. Branding handler i høj grad om at kunne fortælle nogle gode historier, som fremhæver specifikke værdier og identiteter. Immaterialisering handler også om identitet og drømme. Mange indvandrere opfatter ikke integration som en gensidig udveksling men som en ensidig proces. Nogle gør sig store anstrengelser

for at bevise, at de er velintegrerede (=danske) mens andre tager afstand fra en “fordanskning”. I de store udsatte boligområder dyrker mange deres kultur og drømme om hjemlandet indendørs, hvor man kan “slappe af fra integrationen”. Udendørsområderne opfatter man ikke som en del af sit hjem, men som et “ingenmandsland”, hvor man ofte føler sig mere eller mindre fremmedgjort38. De semioffentlige arealer overlades derfor til sig selv og ingen tager et egentligt medansvar for fx at modvirke forfald og hærværk. Kunstprojekter, der involverer og fremhæver beboernes kulturer og værdier, kan medvirke til, at indvandrere i højere grad ser de semioffentlige arealer som en del af deres hjem, hvor de har mulighed for at udtrykke deres kultur og færdes på egne præmisser. Globalisering, individualisering og polarisering øger behovet for markører og symboler, som kan styrke identitet, samhørighed, tryghed og værdifællesskaber. Værdifællesskaber kan imidlertid også medvirke til at forstærke polariseringen, da der ofte er mange følelser forbundet med de værdier, som binder forskellige grupper sammen.

6. Digitalisering & netværk Brugen af Internet og mobiltelefoni har opnået massiv udbredelse og stort set alle borgere benytter disse i dagligdagen og er online mere eller mindre hele tiden. Computer- og netværkskapacitet fordobles hvert andet år, priserne falder og teknologien bliver fortsat mere brugervenlig. Der fås gratis tilbud på en række

Instituttet for Fremtidsforskning: Drømmesamfundet, 1996 Mark Vacher: Flygtninge og Indvandrere i den almene boligsektor , intet årstal (2006 eller senere)

37. 38.

områder: nyheder, musik, programmer etc. En vigtig konsekvens af den digitale udvikling er den stigende betydning af netværk, jf. nedenfor under Demokratisering. Sociale medier som Facebook, Twitter mv. gør det lettere at deltage i mange forskellige former for netværk. Også i lokalområdet bliver det lettere at organisere en række forskellige aktiviteter, som involverer beboere, og nævnes af flere informanter i vores interviews som et centralt værktøj til at skabe opmærksomhed om kulturelle aktiviteter, events mv. Og kan også bruges til at rekruttere til destruktive og negative aktiviteter, fx når der opstår masseslåskampe eller tumult. Digitalisering og billige sensorer (kameraer mv.) gør det også lettere og billigere at overvåge områder og slå alarm, når der sker noget usædvanligt. Et område med egen hjemmeside har gode muligheder for at synliggøre, hvem der bor der, hvilke netværk der er, og hvad der foregår i disse. Er der en stor udskiftning af beboere, er det ekstra vigtigt med nem adgang til al relevant information i og omkring området. Beboerrådgivere og centrale aktører i boligområderne kan medvirke til at styrke anvendelsen af sådanne digitale netværk, som fx kan understøtte og udvikle de fysiske netværk blandt seniorer, børnefamilier etc. Den unge generation, de digitale indfødte (født efter 1980), er stærke på den digitale front. Kunstprojekter, som involverer digitale medier og spil, vil

sandsynligvis kunne involvere særligt de unge (mænd) i de udsatte boligområder. De digitale medier kan bruges til at udtrykke negative holdninger og gøre globale konflikter lokale. Ved at gennemføre forløb omkring brugen af de digitale medier og ytringer i det offentlige rum, som fx lysavisen i Gellerup, kan man skabe en bevidsthed omkring budskabers muligheder – og konsekvenser.

7. Vidensamfund Vidensamfundet indebærer en automatisering og – sammen med globaliseringen – en udflytning af industriarbejdspladser og mere rutinepræget, ikke stedbundet servicearbejde. Flere jobs bliver vidensjobs, som kræver en god uddannelse. I vidensamfundet og i oplevelsesøkonomien er der dog ikke kun behov for eksperter og kreative. Der er også et stort behov for servicemedarbejdere med korte uddannelser på konferencecentre, hoteller, spisesteder, taxaer, lufthavne og temaparker af mange forskellige slags. I folkeskolen lægges grundlaget for senere at erhverve sig en kompetencegivende uddan-

nelse. Den store andel af børn i udsatte områder taget i betragtning, kunne man forestille sig, at skolerne i disse områder tilgodeses med ekstra ressourcer og højt kvalificerede lærere, som ser det som en positiv pædagogisk udfordring at præstere en indsats, der gør en forskel. Fra England og USA er der eksempler herpå, ligesom Vejlegårdsskolen i Ishøj er et godt eksempel på en spydspidsskole. Sådanne indsatser kan også bidrage til at tiltrække og fastholde elever fra ressourcestærke familier. Når andelen af tosprogede elever overstiger 50 %, er der betydelig risiko for en ringere indlæring. Når andelen overstiger 25-30 %, begynder etniske danskere at vælge andre skoler. I en del skoler i de udsatte boligområder er andelen af to-sprogede elever helt oppe på 80-90%. 53 % af eleverne med ikke-vestlig baggrund forlod folkeskolen uden ordent-lige læsefærdigheder mod 17 % af etniske danskere på landsplan 39. Fremtidens folkeskole i de udsatte områder forventes at være heldagsskoler, hvor der er plads til at integrere lektiecafé, fritidsaktiviteter, motion, sundhed,

Feminisering 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

madlavning samt kulturelle og kreative aktiviteter i skoledagen, og hvor forældrene også inddrages i aktiviteter af undervisningsmæssig eller kulturel art. I de socialt udsatte boligområder benytter børnene fritids- og kulturtilbud i ringere omfang end andre steder, hvilket dels hænger sammen med mange hjemmegående forældre, men der ligger også en kulturforskel til grund, hvor der i mange lande ikke er den samme tradition for at have sine børn i en institution. Tovshøjskolen i Gellerup/ Toveshøj er en hel-dagsskole, hvor de arbejder bevidst med kreative fag og kulturelle arrangementer, hvor forældrene kan deltage og være aktive. Det er et positivt tegn, at mange flere kvindelige efterkommere får en uddannelse. I skoleåret 2009-2010 var 38 % af de kvindelige efterkommere på landsbasis mellem 20 og 24 år i gang med en uddannelse mod 37 % af de etnisk danske kvinder på samme alder. Kun 23 % af mændene (efterkommere og etniske danskere) er i gang med en videregående uddannelse40. Der sker en polarisering, hvor pigerne klarer sig stadigt bedre, mens grupper af drenge taber terræn. Tendensen gælder for alle danskere, men er særligt markant for ikke etniske danskere.

8. Polarisering

Kvinder mænd alle læger

Kandidater 2010

Kilde: Sundhedsstyrelsen: Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2010-2030, 2010 I ”Pisa etnisk 2005”, ifølge Programbestyrelsen: Fra udsat byområde til hel bydel, november 2008

39.

Polariseringen kommer til udtryk på flere områder. Globalisering, overgang til vidensamfund etc. medvirker til en økonomisk og social polarisering, hvor der tidligere har været en større grad af økonomisk lighed i de skandinaviske lande. Der kom-

mer flere meget velstillede, men også flere, som ikke evner at forsørge sig selv. Det kan være psykisk syge, ikke integrerede etniske minoriteter eller hjemløse. Velstandsfremgangen og den demografiske udvikling med færre i den arbejdsdygtige alder har imidlertid under højkonjunkturen bidraget til, at flere etniske minoriteter er kommet ind på arbejdsmarkedet. Den økonomiske og sociale polarisering forstærkes af en etnisk opdeling og en boligmæssig segregering. Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er steget både i samfundet generelt og i særdeleshed i de udsatte boligområder frem til 2006, hvorefter den har stabiliseret sig på et niveau på ca. 53 % i de udsatte boligområder. Andelen er højere i bl.a. Gellerupparken/Toveshøj (84 %) og i Vollsmose (68 %). En række indsatser med henblik på at mindske problemerne i de udsatte boligområder og reducere andelen af kontanthjælpsmodtagere mv. har med-

Procent

60,0

virket til at bremse denne polarisering, men den er ikke vendt. Segregeringen på boligmarkedet er meget vanskelig at modvirke, da den ikke kun gør sig gældende i forhold til de mest udsatte, men gælder for hele boligmarkedet i forhold til indkomst, livsstil, livsfaser etc. Når man ser på, hvordan folk agerer på boligmarkedet, ses det, at de fleste foretrækker naboer, som ’ligner dem selv’, men der er dog også en del, som ser mangfoldighed som et plus. Det er oftest uddannelsessøgende og folk inden for kreative fag. Adskillelsen mellem bolig og arbejdssted stammer tilbage fra tidligere tiders byplanidealer og var begrundet i ønsket om at friholde boligområder for støjende og forurenende virksomheder. En del store almene boligområder er derfor ofte placeret ret isoleret i forhold til det øvrige samfund. Denne opdeling søger man nogle steder at vende ved at integrere erhverv og arbejdspladser i udsatte boligområder. Det skaber

jobs og gør at folk udefra kommer i området, hvilket er med til at skabe liv. Først og fremmest kan der placeres offentlig og privat service og skabes muligheder for indretning af butikker i stueplan. Der kan også bygges en taglejlighed på, fx i form af ejerlejligheder, som kan benyttes til erhverv eller bolig. De institutionelle rammer er væsentlige for at tiltrække nye beboere - beboelse gør det ikke alene. Skal boligområderne bryde med den isolerede tilstand, må der derfor skabes incitamenter for at invitere folk inden for. Nøjsomhed READYMADE inviterede udefrakommende ind – det gav en anledning til at se området inden for. Men da forestillingen sluttede, forsvandt folk igen. De kom muligvis igen årene efter for at opleve andre forestillinger i forbindelse med den årlige gadeteaterfestival. Men der er ikke blivende incitamenter for at opholde sig i de udsatte boligområder med mindre, man bor der. Derfor må der skabes kontinuerlige tilbud for at im-

Andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 2003-2010

50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 2003

2004

2005

2006

Hele boligmassen Den almene sektor De udsatte boligområder

2007

2008

2009

2010

Kilde: Socialministeriet på baggrund af særkørsler fra Danmarks Statistik, 2010

Integrationsministeriet

40.

øde-komme isolationen i forhold til udefrakommende. Og for at imødekomme segregeringen internt i områderne skal der skabes et miljø, hvor beboere kan indgå i fællesskaber og samlende aktiviteter.

9. Demokratisering Demokratisering41 betegner her en række udviklinger, som indebærer, at den enkelte både får flere muligheder for at skaffe viden, handle, påvirke sin omverden og udleve sit potentiale som menneske. Trenden bygger på Individualisering (selvrealisering og personlig valgfrihed) og på Digitalisering, som giver redskaber til at styrke både individuel og fælles handlekraft, såkaldt “empowerment”. IFF har beskrevet denne udvikling i ”Creative Man”42 og i Anarconomy43, som belyser en økonomi med adgang til en række gratis digitale ydelser og adgang til gensidige forbrugs- og produktionsnetværk, der fungerer lidt som en bytteøkonomi, men uden et eksplicit krav om at yde. Wikepedia og Youtube er eksempler herpå, hvor det er brugere, som er med til at skabe indholdet. Mange andre ting kan også produceres og formidles via sådanne netværk, og kan ses som en digi-

tal forlængelse af det frivillige arbejde. Netværkene gør det meget let at nå mange og iværksætte og drive forskellige former for aktiviteter og klubber. Det kan bidrage til at øge livskvaliteten i et boligområde, enten fordi det gør hverdagen lettere, eller fordi det giver flere oplevelser og mere socialt liv. Demokratisering indebærer endvidere, at projekter for at lykkes, i øget omfang skal tage afsæt i lokale frø og initiativer frem for i planer og tiltag ovenfra, hvilket hænger sammen med øget involvering og medskabelse. Mange beboere i de udsatte boligområder har, som vi så under individualiseringen, en særlig udfordring i forhold hertil. Mange oplever, at de ikke har samme grad af frihed og mulighed for at vælge og deltage, hvilket beror på social arv og mangel på ressourcer i bred forstand. I Urbanplanen giver man børnene mulighed for at gå til kultur, hvor igennem de oplever at kunne samarbejde, skabe noget i fællesskab og også være til gavn for Statens Museum for Kunst – de bidrager faktisk med noget i forhold hertil. Det giver dem en følelse af stolthed og en tro på, at de også kan bidrage med noget i samfundet.

41. Demokratiseringhenviser ikke til demokrati i ordets politiske forstand, men til det, at konsekvenserne af “one man, one vote” breder sig til andre områder. 42. Instituttet for Fremtidsforskning: Creative Man, 2004 43. Instituttet for Fremtidsforskning: Anarconomy, medlemsrapport nr. 3, 2009

Afslutning og opsummering Ovenfor har vi gennemgået en række megatrends, som er diskuteret i forhold til de udsatte boligområder, hvor der er nogle tendenser, som er anderledes end samfundet set i fugleperspektiv. Grundtanken med tidligere tiders boligområder var at placere disse væk fra larm og forurening fra fabrikker mv. Den opdeling har dog vist sig at føre til isolation af områderne i forhold til det resterende samfund, og tanken om de grønne familieoaser ser i dag noget anderledes ud, end de var tænkt den gang. Særligt er der den høje flyttemobilitet, som gør ansvarligheden for områderne mere diffus. Sammen med det faktum, at mange etniske minoriteter ikke ser det offentlige rum, som et sted de kan udtrykke egne kulturelle værdier, bliver dette til et ingenmandsland, som beboerne ikke føler en egentlig tilknytning til. Flyttemobiliteten understreger det faktum, at beboere i disse områder flytter, når de kan. Flere af de ovenfor beskrevne megatrends peger på øget behov for markører og symboler, som kan styrke identitet, sammenhørighed, tryghed og værdifællesskaber. Men det er væsentligt, at disse værdifællesskaber ikke bliver polariserede grupperinger, men derimod fællesskaber der rummer fælles lokalitet, mentalitet og aktivitet. Fordi andelen af etniske minoriteter er høj i de udsatte boligområder, har globaliseringen en særlig betydning. Kontakten med hjemlandene og viden om hvad der sker særligt i Mellemøsten, har derfor en betydning for, hvordan situationen opleves i Danmark. Det kommer også til udtryk gennem individualiseringen, hvor mange oplever, at de ikke har samme valgmuligheder som etniske danskere, hvorfor fællesskaber på tværs af nationale grænser kan være mere attraktive. Dette agiterer for, at boligområderne udvikler sig eller udvides i forhold til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, men også i forhold til kulturel og oplevelsesmæssig karakter. For et boligområde er fælles kommunikationsplatforme som en hjemmeside – eller en lysavis – væsentlig for at synliggøre de mange mulige aktiviteter og fællesskaber, der findes i området. Den høje andel af børn og unge i de udsatte boligområder taler for, at man sætter ind her. De er en væsentlig ressource for velfærdssamfundet, men er også i større risiko for at ende i en kriminel løbebane, få psykiske problemer mv. Særligt de unge drenge synes at sakke bagud i forhold til uddannelse, hvilket også gælder uden for de udsatte boligområder. Her kan alternative indlæringsmetoder være en mulig indgang. Samspillet og dynamikken mellem de ovennævnte megatrends øger både forandringshastigheden og kompleksiteten i samfundet. Det kræves fx, at medarbejdere i boligorganisationer og helhedsplaner, udover administrativ og teknisk kunnen, har viden om komplekse sociale og kulturelle forhold. Den øgede kompleksitet gør det imidlertid også sværere for nogle beboere at følge med og at deltage i beboerdemokrati mv. Kunstprojekter kan være et hjælpemiddel til at bearbejde og formidle problemstillinger og dilemmaer på en anderledes og nogle gange mere virkningsfuld måde og herigennem inddrage nogle, som ellers var ’stået af’. I det følgende vil vi se på mulige fremtider. På baggrund af ovenfor beskrevne megatrends og diskussioner, har vi i samspil med projektets følgegruppe identificeret to usikkerhedsakser, som værende de vigtigste i forhold til, hvilke retninger udviklingen af de udsatte boligområder kan gå.

egatrends giver en forståelse for samfundets generelle drivkræfter og udviklingsretninger. Og de fire kunstprojekter, som er præsenteret i denne rapport, er nutidige eksempler, som rummer forskellige potentialer for områdernes beboere og fremtidige udvikling. Ikke to boligområder er ens, og det er de organisatoriske rammer heller ikke. Derfor må man i arbejdet med kunst i de udsatte boligområder forholde sig til den konkrete lokalitet, de tilgængelige ressourcer og den samlede udviklingsstrategi. Og i den forbindelse bliver arbejdet med fremtiden og mulige fremtidsscenarier relevant. Det følgende er et blik derud – til anno 2025.

Fremtidsscenarier for kunsten i boligområder 2025 Det følgende er et blik ud i fremtiden – til år 2025. Hvordan ser vores samfund ud? Rider vi på en ny bølge af høj vækst eller hænger vi stadig i slipstrømmen på den nuværende krise og befinder os i et samfund præget af lavvækst? Hvordan er tonen i den offentlige debat – er det multikulturelle blevet en iboende tone, eller er stræben efter et monokulturelt samfund styrket? Hvad med boligmarkedet, byen og de udsatte boligområder – bliver vi et mere geografisk opdelt samfund, eller er det andre faktorer, der er afgørende for, hvor vi vælger eller har mulighed for at bo? Hvordan står det til med kunsten og kulturen – og hvilken politik føres på området? Er det fra centralt hold, at kunsten i boligområder styres, eller er det den private sektor, der tager over, når kunsten agerer i det offentlige rum? Alle disse spørgsmål kan vi give mere kvalificerede svar på ved at opstille og forholde os til alternative scenarier for fremtiden. Fremtidsscenarier minder os om, at samfundet og dets udvikling hænger sammen med og påvirkes af vores handlinger. Scenarier kan derfor, som beskrevet i metodeafsnittet side 32-33, bruges som redskab til at bevare et langsigtet perspektiv og en bevidsthed om hvilken retning, man ønsker, udviklingen skal gå. Dermed kan scenarierne bruges til at definere mål på den korte bane, som sat ind i et bredere perspektiv, vil påvirke retningen på den længere bane. Det er ikke givet, at præcis et af scenarierne bliver en realitet, men det er meget sandsynligt, at fremtiden vil udvikle sig inden for udfaldsrummet af de fire scenarier. Scenarier kan bruges til at trække diskussionerne længere væk fra lige nu og her – få os op i helikopteren - og de scenarier, som ikke ser så positive ud, og som man bestemt ikke kan tilslutte sig, kan give anledning til relevante diskussioner. Scenarierne er skrevet som nutidsbilleder anno 2025. Det er derfor væsentligt, at man som læser lever sig ind i de enkelte scenarier og læser dem, som var de nutid.

Projektets scenarier Igennem den ovenstående megatrendanalyse og diskussion med følgegruppen identificerede vi de to væsentligste usikkerheder, som er forbundet med udviklingen af de udsatte boligområder. Disse to usikkerheder: høj/lav vækst og multi/mono kulturel diskurs danner akserne i vores scenariekryds, som vises nedenfor – og siden beskrives de fire scenarier enkeltvist. Debatten om ”ghettoerne” handler i 2010 i høj grad om kulturforskelle og parallelsamfund, hvorfor det er et centralt spørgsmål, hvordan man som samfund, aktør og individ forholder sig hertil. Den økonomiske vækst kan man ikke på samme måde beslutte sig ud af – men det er en væsentlig faktor for, hvilke muligheder samfundet har i forhold til uddannelse, beskæftigelse, udvikling mv. Til slut i afsnittet listes en række spørgsmål, som boligorganisationer, kommuner og kunstnere kan bruge i forhold til at udforske de forskellige scenarier

Multikulturel diskurs 1. Brand Society

3. Iværksættere

•

• •

•

Økonomisk vækst og lav arbejdsløshed Netværk, fuld fart, ideer og kreativitet Internationale kompetencer og samarbejder er grundlaget for den vækst, vi oplever Kulturpolitikken: creative man logikken og globalt orienteret I byer og boligområderne bruges kunsten og kulturen til at definere og vise værdier Udkantsdanmark tyndes for alvor ud og taberne er de ressourcesvage, de reaktionære og traditionalisterne

• •

•

Økonomien er sløj og arbejdsløsheden høj Netværk, vækst nedefra, det kreative og det globale dyrkes Der er brug for nytænkning: nye veje og eksperimenter bydes velkomne Kulturpolitikken: creative man, tværkulturelle, lokale talenter dyrkes Boligorganisationer, private virksomheder og kommuner indgår partnerskaber Kunsten i boligområder er katalysator for det globale udsyn og kontakt Hvis du har noget at byde på, er du med - hvis ikke er du ude

Lav vækst

Høj vækst 2. Foreningsdanmark

4. Tilbage til rødderne

•

• •

•

Økonomisk vækst og lav arbejdsløshed Sammenhold, struktur og et fælles mål Det er vigtigt, at vi bidrager til fællesskabet for at lykkes som individer og opnå sammenhængskraft i samfundet Kulturkanoner og de nationale kulturinstitutioner prioriteres, og de historiske traditioner dyrkes i version 0.3 Byerne rummer arbejdspladser, og i forstæderne dyrkes familielivet og de nære og sociale bånd De skævt tænkende og projektorienterede skubbes ud – enten af landet eller i subkulturelle enklaver i bycentre og udsatte boligområder

•

• •

Økonomisk stagnation og høj arbejdsløshed Opbakningen til det fælles mål er vejen ud af den økonomiske krise, og det er et fælles ansvar at støtte op om det Fagforeninger og sociale fællesskaber opnår stor tilslutning De danske værdier styrkes og centreres omkring historisk stolthed og bevidsthed Polariseret boligmarked både i forhold til rig-fattig og etnicitet Mindre parallelsamfund dyrkes i de udsatte boligområder, som særligt er opsamlingssted for ressourcesvage

Monokulturel diskurs

Scenarie 1: Brand society Høj vækst og multikulturel diskurs

1. Brand Society

3. Iværksættere

2. Foreningsdanmark

4. Tilbage til rødderne

Danmark anno 2025

Værdier, individer og fællesskab

Danmark er kommet godt ud af krisen og ind i en ny bølge af høj vækst. Ledigheden er generelt lav, og arbejdsmarkedet er mangfoldigt og fleksibelt. Dette er ikke mindst betinget af, at de ressourcer, der er i landet, udnyttes, og lavt uddannede har fået mulighed for at videreuddanne sig og tilpasse deres kompetencer til det, der efterspørges på et videntungt arbejdsmarked.

Værdier: Øget økonomisk vækst giver et øget fokus på særligt ikke-materielle værdier. Danmark er et vindersamfund, hvor det handler om at bruge alle ressourcerne, herunder diversiteten, til at skabe mere vækst og fremgang. Derfor er den åbne, nysgerrige og globale orientering nogle af de vigtigste værdier.

Global: Det internationale samarbejde er en vigtig del af Danmarks vækststrategi, og tværkulturelle kompetencer er i høj kurs. Specialiseret udenlandsk arbejdskraft er også en del af arbejdsmarkedet, og der er fokus på at gøre arbejdspladserne gearede og attraktive for folk med forskellige kulturelle baggrunde. Det smitter af på den generelle forståelse og tilgang til kulturelle aspekter af arbejdslivet og en højere grad af interaktion mellem og omkring mennesker med forskellige kulturelle baggrunde. Debat: Den offentlige debat har gennemgået en forandring, og der er over en årrække blevet slået hårdt ned på personbeskyldninger – særligt bundet til etnisk tilhørsforhold og kulturel baggrund. Det har medført en mere mangfoldig fremstilling af samfundet i de danske medier. Dette er desuden efterfulgt af et pres fra både den offentlige og private sektor, som hverken har interesse i eller gavn af, at kulturelle konflikter tegner det overordnede billede af Danmark i 2025.

Individer: Individer definerer i høj grad sig selv ud fra de arbejdsmæssige og sociale sammenhænge, de indgår i. Det betyder omvendt, at ressourcesvage, og de som har svært ved at indgå i det høje tempo, sakker bagud og falder fra. Fællesskab: Globaliseringen og brugen af udenlandsk arbejdskraft og dermed kontakt på tværs af nationale grænser giver anledning til at lade sig inspirere af varer, værdier mv. fra både øst og vest44. Der opstår nye værdifællesskaber på tværs af kulturelle baggrunde, og der skabes grundlag for andre måder at mødes og være sammen på. Der er en tendens til at dyrke og præge det område man bor i, idet det er en væsentlig indikator for ens værdier og identitet. Det oplevelsesbaserede forbrug afspejler både infrastruktur, kommercielle og kulturelle tilbud: Et udadvendt, aktivt liv, hvor man mødes mere ude end hjemme.

44. BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina) er stærke spillere på den globale bane. Ikke kun i forhold til arbejdskraft, produktion mv., men også kulturelle værdier og forbrug spredes. Dette nævnes, da det globale kulturforbrug i 00’erne primært var styret af amerikansk og vestlig mainstreamkultur.

Kulturpolitikken Kulturpolitikken er drevet af det, som IFF kalder Creative Man logikken, hvor individet ikke blot er medspiller, men medskaber. Kulturpolitikken fokuserer på de involverende kunstprojekter og understøtter således produktioner og præsentationer, der navigerer i det multikulturelle og procesorienterede felt. Og som samtidig bejler til et publikum, der efterspørger oplevelser fra den globale verdensscene. Kunsten i det offentlige rum bruges til at fremhæve kulturelle værdier og særpræg og er en central del af byplanlægnings- og udviklingsplanerne. De private fonde og mæcener supplerer de store nationale kulturinstitutioner ved at sponsorere forskellige kulturelle initiativer og herigennem profilere sig på deres meget specifikke og ofte snævre mærkesager. Det kan fx være at koble en bestemt del af den danske kulturarv eller bestemte værdifulde bygninger med elementer fra det multikulturelle samfund. På denne måde bliver de nye partnerskaber mellem kultur, erhverv og politik oplagte brandingmuligheder og måder at knytte bestemte virksomheder eller institutioner til bestemte værdier og oplevelser. Kommuner: Kommunerne har ressourcer til gennemgribende forandringer. Det er et spørgsmål om at lave en langsigtet strategi, som giver varige resultater. Tilbud og ydelser målrettes mangfoldigheden, og der ydes services på forskellige sprog og med tværkulturelle kompetencer, som kan formidle samfundsforståelse og ikke blot krav. Kommunerne satser på initiativer, som forener det tværkulturelle billede, som møder os i boligområderne og med den lokale identitet i kommunen. ”Verden kommer til Helsingør – Helsingør kommer til verden”. Branding af byer bliver stadigt vigtigere. Den identitet, som byen arbejder med, skal helst afspejle sig i alle boligområder. Også her er man villig til at planlægge og agere langsigtet. Særligt i de kommuner, som lægger rammer omkring større byer og nye, multikulturelle bydele (tidligere ghettoer), er der et samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og boligorganisationer. Formålet er at geare områderne til den nye aktivitet. Det giver nogle andre økonomiske muligheder end for de kommuner og områder, som lider under yderkantsproblematikken. Her handler det primært om de ressourcesvage uden for arbejdsmarkedet, og samarbejdet vil primært være mellem kommuner og boligorganisationer for at varetage det stigende antal ældre i området.

Boligmarkedet, kunst og boligorganisationer Boligmarkedet: Folk søger ind mod byerne med liv, aktivitet, mødesteder mv. Størstedelen af befolkningen søger derfor imod de større byers centrum, som både politisk og folkeligt dyrker en multikulturel atmosfære. De største udsatte boligområder, som i 2010 var kategoriseret som ghettoer, er i 2025 omdannet til selvstændige bydele med kommercielle, kulturelle og erhvervsmæssige muligheder. Netop grundet den multikulturelle sammensætning er boligområderne attraktive, særligt for studerende og kreative medarbejdere, som søger udsyn og transnational inspiration – samt boliger, der er til at betale. Andre udsatte boligområder er omdannet til ældreområder, hvor de bilfri omgivelser, indretning af lejlighederne, elevator mv. er funktionelle ældreboliger. Kunst og kultur: Ikke to boligområder er ens, og boligområder konkurrerer da også mere og mere om at differentiere sig fra hinanden. Alle finder sit eget unikke udtryk som kommunikeres via kunst, events, arkitektur mm. Der er ikke noget man ikke kan. I 2010 var Art Basel i Basel og Miami Beach. I 2025 er Art Basel i Vollsmose og Basel, og det nyskabende finder man i den danske aflægger. I de store boligområder, hvor der fra 90erne og frem har været gjort store sociale indsatser, bruges kunsten aktivt til at skabe en identitet, som repræsenterer fællesskab, sammenhold, forskellige kulturer mv. Den kulturelle mangfoldighed er en styrke, og der er et publikum og en autencitet omkring præsentation af de mange forskellige kunstnere og kulturelle værdier. Boligorganisationer: Boligorganisationer er blevet til mere end blot administration af boligmassen. De er omdannet til formidlere i et netværk af beboere, arbejdspladser, græsrødder, kommunalrødder mm. Det er i boligorganisationerne, at man finder kompetencerne, som sætter beboerne i de udsatte boligområder i spil. Boligorganisationer er både initiativtagere og støtter for græsrødderne.

Taberne Yderkantsområderne drænes, idet hverken arbejdspladser eller folk med mulighed for at vælge noget andet ser disse områder som særligt attraktive. Det bliver i højere grad opsamlingssted for de ressourcesvage, som ikke kan indgå i det høje tempo eller få foden inden for på arbejdsmarkedet. Problemerne vi så i 2010 omkring de udsatte bolig-områder, ser vi i stigende grad i yderkantsområder, som er præget af koncentrationer af de vanskeligste minoritetsgrupper med problemer som ensomhed, eksklusion mv.

Scenarie 2: Foreningsdanmark Høj vækst og monokulturel diskurs.

1. Brand Society

3. Iværksættere

2. Foreningsdanmark

4. Tilbage til rødderne

Danmark anno 2025

Værdier, individer og fællesskab

I Danmark går det godt. Der er økonomisk vækst, og arbejdsløsheden er lav. De ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, og der er gjort en massiv indsats for at omskole og videreuddanne arbejdsstyrken, så de videnstunge arbejdspladser kan besættes af den arbejdskraft, vi har i landet. Velfærdsstaten trives, og der er fortsat stort behov for servicearbejdere, særligt inden for fx ældreområdet og rengøring, hvilket giver beskæftigelse til de uuddannede.

Værdier: Den høje vækst giver anledning til et højt, men selektivt forbrug, som bekræfter vores kerneværdier: Familien, vores nære, det lokale og traditioner. Vi samles derfor i stor stil i hjemmet, hvor haven, webergrillen og tv-programmer om, hvordan vi bruger dette bedst, dyrkes i stor stil. Det skandinaviske design vidner om enkelthed, høj kvalitet og funktionalitet og er blevet et væsentligt varemærke udadtil såvel som indadtil.

Globalt: Der er for alvor kommet gang i vindmøllerne og den miljøvenlige energiproduktion, og Danmark klarer sig rigtig godt i den hårde, internationale konkurrence. Det giver en national stolthed omkring et fælles projekt – som vi løfter sammen. Der værnes om de fælles værdier, og for udenforstående fremstår Danmark som et harmonisk og homogent land, der bygger på et trygt fællesskab med én kultur, ens og genkendelige værdier.

Individ: Vi er individer – først og fremmest i en national og dernæst i en international kontekst. Vi har for længst vænnet os til at leve i en verden fuld af valgmuligheder. Det er ikke længere et spørgsmål om de eksisterende muligheder, men et spørgsmål om hvordan vores valg er med til at understøtte vores egen forståelse af os selv som individer. Og det danske, trygge og hjemlige betyder meget – det indebærer både historisk tyngde og stolthed i forhold til det internationale samfund. Også vores arbejdsplads betyder meget – herigennem opnår vi en tilknytning til samfundet.

Debat: Verden uden for Danmark er turbulent. De nye vækstøkonomier er stærke, og diskussioner om en ny verdensorden præger de internationale såvel som de nationale medier. Fremstillingen af den danske kultur bygger på ’det lille og driftige land i den store verden’. Det er kernedanske ting som fodboldlandsholdet, Kongehuset og historiens stoltheder som Grundtvig og H.C. Andersen, der skal italesættes på nye og mere moderne måder i en global, digitaliseret og divers verden.

Fællesskab: Højtider og traditioner dyrkes i stor stil. Vi samles omkring arrangementer, som hylder vores fælles historie og ”kulturelle helte”. Individet bruger i stigende grad de teknologiske muligheder for at opnå fællesskaber med ”ligesindede”, det vil sige med folk, der har samme interesser og værdier. Det samme gør sig gældende i forhold til ens lokalom-

råde, hvor man søger de områder, hvor folk ligner en selv. Det er ikke en angst for det “fremmede”. I stedet handler det om, hvordan mødet med det anderledes forstærker ens egen kulturelle selvfølelse.

Kulturpolitikken Kulturen er et vigtigt flagskib for den nationale identitet, og der satses fra politisk side på at give den danske nationalkultur og de store kulturinstitutioner et løft. Kunsten og kulturen er et vigtigt element til at definere og profilere en fælles identitet, som kan skabe et nationalt fællesskab. Der er derfor fokus på nationale kulturkanoner og den danske kulturarv. Kunsten i det offentlige rum er nedtonet, idet man prioriterer kulturelle samlingssteder: de store kulturinstitutioner frem for debatskabende og eventuelt værdiladede statements i det offentlige rum. Kommuner: I kommunerne arbejdes på at skabe kulturelle samlingspunkter samt at sprede kulturforbruget ud i lokalområder gennem biblioteker, skoler, mindre kulturhuse samt at dyrke de store institutioner, som primært findes i de større byer. Det er en væsentlig opgave for kommunerne at skabe lokal sammenhængskraft og fællesskab, som kan være med til at styrke den nationale opgave: at bevare den grønne frontposition på det internationale marked.

Boligmarkedet, kunst og boligorganisationer Boligmarkedet: Det er fortsat i byerne, at der er størst koncentration af arbejdspladser. Men boligerne er ikke så attraktive, og mange har råd til og søger mere luft og plads omkring sig – steder, hvor man kan dyrke sin have, har plads til at invitere gæster og har mulighed for at kende sine naboer. Behov, som afspejler de immaterielle værdier, man søger, når de materielle behov er opfyldt, og et forbrug, der kan underbygge behovet for at dyrke det nære og fællesskabsorienterede. Priserne afspejler primært den naturmæssige og infrastrukturelle herlighedsværdi, og det betyder, at boligmarkedet er stærkt opdelt efter økonomisk status, men også social og kulturel kapital har en væsentlig betydning. Byerne er i stigende grad der,

hvor unge oplevelseslystne, kunstnere og i visse områder ressourcesvage mødes, og her dannes såkaldte mosaikker, hvor forskellige kulturer dyrkes, men ikke som sådan interagerer. De fleste af de unge i de udsatte boligområder, som i 2010 var i gang med en videregående uddannelse, har fået job og er en del af det danske arbejdsmarked og er flyttet tættere på byerne og arbejdspladserne. De er blevet en del af det danske samfund og ser også de udsatte boligområder, som et samlingssted for samfundets svageste. Kunst og kultur: Kunsten i de udsatte boligområder er ikke et særlig prioriteret område, idet der satses på de etablerede kulturinstitutioner, og deres kundegrundlag er ikke særlig godt repræsenteret i de udsatte boligområder. Der er etableret forskellige støtteprogrammer, som gør adgangen hertil billigere og i mange tilfælde gratis. Disse tilbud er særligt rettet mod skoler og institutioner i områderne, som har hovedansvaret for at formidle kulturlivet – arven, kanonen og det danske fodaftryk i en globaliseret verden. Boligorganisationer: Mange af de mindre boligorganisationer er blevet opkøbt af de større, som arbejder tæt sammen med kommunerne om at løse de sociale udfordringer, de udsatte boligområder fortsat rummer i 2025. I de større udsatte boligområder oprettes centre, der kan håndtere borgernes sager på sociale, sundhedsmæssige og økonomiske områder. Boligorganisationerne har primært det administrative ansvar og arbejder sammen med kommunerne omkring strategier for, hvordan områdernes beboere kan opnå viden om og kendskab til den danske kultur også gennem beboerdemokratiske tiltag, lokale arrangementer samt fælles platforme for information.

Taberne De skævt tænkende og projektorienterede har svært ved at opnå anerkendelse på arbejdsmarkedet og rykker typisk til udlandet, hvis de kan. Dog er det særligt de etniske minoriteter, som hverken har lært dansk eller har fået en uddannelse, som lades i stikken og ikke kan komme med på bølgen af høj vækst.

Scenarie 3: Iværksætterne Lav vækst og multikulturel diskurs.

1. Brand Society

3. Iværksættere

2. Foreningsdanmark

Danmark anno 2025 Økonomien har ikke formået at komme i gang igen og arbejdsløsheden er høj. Servicesektoren beskæftiger stadig en stor del af befolkningen, som ikke har en længerevarende uddannelse, og det er svært for de nyuddannede at komme ind på arbejdsmarkedet. Flere ældre træder fra arbejdsmarkedet – nogle bliver plejekrævende, mens andre engagerer sig frivilligt i forhold til sociale opgaver som børnepasning, besøgsvenner, socialisering mv. Velfærdsstaten er trængt, og der tænkes i alternative løsninger, der kan starte vækst i lokalområderne frem for centrale, dyre satsninger. Både stat og kommune er derfor i stigende grad interesserede i at samarbejde med græsrodsbevægelser, lokale initiativtagere og tiltag fra den private sektor, som også tager en del af samfundets sociale ansvar i forhold til de ældre og samfundets svageste. Globalt: Den høje arbejdsløshed gør det mindre attraktivt at bruge ressourcer på at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, og der gøres i stedet en indsats for at kvalificere den eksisterende arbejdskraft gennem videreudddannelse, mentorordninger, praktikpladser mv. Men samtidig er der et stærkt globalt udsyn og fokus på at lære af udenlandske erfaringer og best practices på iværksætterniveau for at skabe national vækst og fremgang igen. Da de internationale relationer og samarbejde er vigtige parametre for at være med i den globale konkurrence, er tværkulturelle kompetencer derfor værdifulde.

4. Tilbage til rødderne

Debat: I den offentlige debat er der fokus på, hvordan vi kan gøre brug af de ressourcer vi har i landet for at få gang i de økonomiske hjul, og der er en overbevisning om, at internationalt samarbejde er en væsentlig faktor herfor. Derfor er der også øget opmærksomhed på - og regulering i forhold til – kulturel marginalisering både sprogligt og strukturelt, hvilket har medført en generel holdningsændring i samfundet, som italesættes som multikulturelt. Man er enig om, at mangfoldigheden er et vigtigt redskab for at komme ud af krisen og ind i en ny bølge af vækst!

Værdier, individer og fællesskab Værdier: At skabe, udvikle og gennemføre er væsentlige værdier. Det handler ikke kun om at få de gode ideer, men i lige så høj grad om at føre dem ud i livet. Få nye ideer og gøre det igen og igen. Der er fart på, og det ses som en vigtig kompetence at kunne navigere imellem forskellige sprog, kulturer og projekter. Det skal gå hurtigt, men vi gør det 100 %. Individet: Muligheden for at skabe sin egen vej, sin egen lykke og sin egen identitet har slået igennem – og vejen til succes går igennem valg af de rigtige fællesskaber: dem som slår igennem og skaber værdi. Både på individniveau, hvor det personlige præg og bidrag står centralt og på det samfundsmæssige plan, hvor private, lokalinitiativer støttes og belønnes. Der er fokus på outputtet og på, at vi kan, hvis vi kæmper for det!

Fællesskab: Den lave vækst genererer et behov for at nytænke og sætte gang i væksten. Selvom det er den individuelle performance, som er i centrum, går mange sammen om at udvikle projekter. Og her er det essentielt at være meget selektiv med at udvælge de rigtige netværk, som bedst kan betale sig for en selv. I kraft af de teknologiske muligheder er de fleste projekter internationalt båret. Der er oprettet kultur- og dialogcentre rundt om i det meste af verden, og der fokuseres på at danne relationer i de andre lande med henblik på at få gang i international handel og eksport. Projekterne foregår i det små, da økonomien er stram. Men de er drevet af en iværksætterånd og fælles interesse for at skabe noget sammen, som går på tværs af kulturer.

Kulturpolitikken Den multikulturelle tilgang ses som det bedste redskab til at løse samfundets udfordring med den lave vækst. Det afspejles også i en globalt orienteret kulturpolitik. Der er gjort en målrettet indsats for at fremhæve de bosiddende kunstnere med forskellige kulturelle baggrunde i kulturlivet, både nationalt og på de lokale scener. Den projekt- og resultatorienterede tidsånd smitter også af på kulturlivet, hvor der bakkes op om dialogbaserede og interagerende kunstprojekter. Det skyldes erfaringen med, at disse giver et output ikke bare på den oplevelsesbaserede front, men også businessmæssigt kan generere nye idéer med vækstpotentiale. De etablerede kulturinstitutioner er afhængige af private donationer, som igen er betinget af hvilken strategi, som kulturinstitutionerne fører: der kommer således et markedsorienteret krav om, at disse skal imødekomme den multikulturelle efterspørgsel og procesorienterede tilgang til kunsten. Staten giver primært støtte til nye talenter, som kan være med til at styrke kendskabet til Danmark som et åbent og multikulturelt samfund: kunsten tænkes derfor ind i de nye public diplomacy strategier. Kommuner: Kommunerne skal kunne imødekomme de kulturelle forskelle, og der arbejdes på at skabe folkeskoler, sundhedssystemer mv., som kan favne de forskellige behov. Der sker derfor en del omstruktureringer, og der er krav om, at medarbejdersam-

mensætningerne skal matche befolkningssammensætningen, så den efterkommer den multietniske politik, staten har taget til sig. Kommunerne organiseres i stigende grad ud fra kommercielle og liberale principper, og ydelserne tilpasses forskellige målgrupper. På grund af den lave vækst, er der indført brugerbetaling på flere områder, som tilpasses efter indkomst, men det er nødvendigt for at kunne holde niveauet oppe. Kommunerne støtter privat iværksætteri, og særligt i de udsatte boligområder og multikulturelle bycentre er der fokus på at generere nye vækstgrundlag. I samarbejde med boligorganisationerne og de private virksomheder er der således indgået aftaler om at tage hånd om de unge, som er uden uddannelse og dem, som står uden for arbejdsmarkedet ved at tilbyde praktik og lærepladser, som i nogle tilfælde gælder som alternativ til fængsel eller ungdomspensioner. På kunst og kulturområdet er kommunerne mest netværksfacilitatorer. Tanken er, at de enkelte boligområder bedst ved, hvilke tiltag som vil have succes. Der er derfor sket en betydelig opblødning af de institutionelle rammer. Hvorfor skulle biblioteket ikke kunne tilbyde undervisning via deres dygtige børnebibliotekarer? Hvad er argumentet mod, at skolerne bliver heldagsskoler for alle beboere i et givent område?

Boligmarkedet, kunst og boligorganisationer Boligmarkedet:Den lave vækst betyder, at boligmarkedet står relativt stille, og billige boliger er attraktive. De, som kan, flytter dog tættere på byerne og de områder, hvor man antager, at væksten vil tage fat først – og hvor der er mulighed for at få arbejde. Mange dyrker deres lokalområder og søger at skabe muligheder lokalt: både oplevelses- og beskæftigelsesorienterede. I de fleste udsatte boligområder blomster forsamlingslivet med udgangspunkt i de lokale ressourcer, og beboernes engagement og den traditionelle foreningstankegang har fået nye, mere fleksible rammer. En udvikling, som støttes af kommuner såvel som boligorganisationer.

Kunst og kultur: I boligområderne er kunsten blevet en del af strategien for at skabe udvikling med udgangspunkt i lokale ressourcer. Der er fokus på processen og den synergi forskellige udgangspunkter og tilgange kan generere. Resultaterne afspejler derfor disse nye fællesskaber, som bliver kendetegnende for kulturprojekter i byen såvel som i boligområderne – og ikke mindst på tværs af disse. Der er ligeledes oprettet kulturcentre i mange af de udsatte boligområder, hvor bl.a. huskunstnere er ansat med henblik på at skabe kreative miljøer i områderne. Boligorganisationer: Boligorganisationerne har fået en mere aktiv rolle – både i samarbejde med kommunen og de private virksomheder søger boligorganisationerne at skabe rammer for lokal vækst og iværksætteri. De store boligorganisationer er flyttet ud i mindre afdelinger og tager del i det daglige arbejde i form af rådgivning, sparring og udvikling. Beboerdemokratiet har fået karakter af nærdemokrati, og der fokuseres på at oprette private virksomheder og initiativer, som kan igangsætte aktivitet lokalt og styrke de globale samarbejdsrelationer. Lejlighederne i de udsatte boligområder er fortsat billige, og grundet den økonomiske træghed vælger flere, særligt studerende og nyuddannede, at søge mod disse områder dels for at spare penge, dels fordi der er mulighed for at indgå i iværksætterprojekter.

Taberne Yderkantsområderne har det svært. Det er svært at holde gang i beskæftigelsen, og idet der satses på at sætte væksten i gang i de tættere befolkede områder, søger mange mod byerne. Dem, som bliver tilbage, er de ressourcesvage og dem, som har svært ved at tage deres egen plads på et fleksibelt, omskifteligt og usikkert jobmarked. De tryghedssøgende og traditionalisterne har det derfor svært i dette scenarie, hvor initiativ, kreativitet og risiko er bærende for succes.

Scenarie 4: Tilbage til rødderne Lav vækst og monokulturel diskurs

1. Brand Society

3. Iværksættere

2. Foreningsdanmark

4. Tilbage til rødderne

Danmark anno 2025

Fællesskab, individer, værdier

Krisen, vi så i 2010, har svært ved at slippe sit tag. Mange sidder med en alvorlig gæld, og der er høj arbejdsløshed både blandt højt- og særligt lavt uddannede. De ældre har tendens til at forlade arbejdsmarkedet tidligere, men pga. den pressede økonomi er det fortsat svært for nye spillere at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Velfærdstaten er trængt, og der er kommet strenge krav til at modtage overførelsesindkomster, hvilket gør skellet mellem rig og fattig større, og dermed understreges samfundets sociale forskelle. Der er fokus på at få skabt vækst, og uddannelsesområdet bliver prioriteret højt.

Værdier: Samfundet er præget af utryghed, frygt og en os-mod-dem mentalitet. Danmark har lukket sig om sig selv som en måde at håndtere den barske virkelighed med lav vækst, fald i velstand og en usikker fremtid. Man holder fast i det, man kender – nemlig de danske værdier. Disse italesættes, iscenesættes og dyrkes som aldrig før, og enhver som træder ved siden af, piskes til at makke ret. Det er assimilation eller ud.

Global: Der er ikke meget globalt over Danmark. Eftersom de etniske minoriteter har svært ved at finde sig til rette i det monokulturelle samfund, søger mange udenlands, særligt til de nye BRIK-lande, hvor der er jobs at få. Da de etniske minoriteter med muligheder søger væk, har det resulteret i, at de mulighedsløse - primært flygtninge og ressourcesvage minoriteter – bliver tilbage. Det har øget den økonomiske polarisering og således også forstærket den kulturelle polarisering. Debat: Polariseringen kommer også til udtryk i den offentlige debat, og modsætninger trækkes hårdt op. Den offentlige debat er præget af kulturforskelle og konflikter, som skaber utryghed og mistillid. Der er en gensidig ”dem og os” diskurs, som præger hele samfundet. Det kommer også til udtryk i det politiske liv, hvor stramninger og reguleringer er et udtryk for handlekraft og en vilje til at gøre noget.

Individer: I en ugunstig verden er individer udsatte. Derfor søger vi igen hen imod det kollektive, hvor vi kan få tryghed, noget velkendt og familiært. Individualismen er ikke aflyst – men i stedet for at dyrke vores individuelle særpræg, har vi fokus på at indgå i stærke interesse- og værdifællesskaber med andre ligesindede. Fællesskab: Fagforeninger og andre solidaritetsforbund har igen fået stor opbakning. Vi finder i stigende grad sammen omkring ideologiske fællesskaber, fordi det er ved et fælles fodslag, at vi kan vende den dårlige økonomiske situation. Derfor isoleres også mange, som ikke forstår eller ønsker at tage del i den fælles kamp for forandring ved fx at være en del af fagbevægelsen. Den hårde tone i debatten og en øget økonomisk regulering på sociale områder giver derfor anledning til lukkede fællesskaber, der kommer til udtryk gennem modreaktioner og en afstandtagen fra majoritetssamfundet. Der opstår parallelsamfund med oppositioner og konfrontationer, som reducerer muligheden for et fælles mødested. De sociale medier bruges i høj grad som holdnings og ytringsplatforme, og de digitale og globale netværk danner mødested for mange.

Kulturpolitikken

råder utrygge og styrker deres dårlige ry og rygte. Det skaber endnu et lag af segregering internt i områderne og en ny social underklasse, som samfundet har svært ved at tackle, fordi kulturen og konflikterne er og håndteres anderledes.

Det kulturpolitiske fokus er rettet mod de etablerede kulturinstitutioner, som skal arbejde for at promovere den danske kulturarv og skabe bevidsthed om den danske historie. Den involverende kunst har ikke samme interesse som i 2010, og fokus er mere på det synlige resultat. Kunsten bruges i høj grad til udsmykning af de udsatte boligområder, som mange steder trænger til renovering, fornyelse mv. Mindre kulturarrangementer støttes gennem foreningstilskud, hvor private initiativtagere igangsætter og gennemfører arrangementer. Kunststøtten prioriteres primært i forhold til kulturinstitutioner og biblioteker, som er den primære kulturformidler i de udsatte boligområder. Det er således herigennem, samt gennem initiativer fra nationale kulturinstitutioner, at kunsten udfoldes.

Kunst og kultur: Kunststøtten prioriteres primært i forhold til kulturinstitutioner og biblioteker, som er den primære kulturformidler i de udsatte boligområder. Det er således herigennem, samt gennem initiativer fra nationale kulturinstitutioner, at kunsten udfoldes. Der afholdes forskellige festivaler og events, som i mange tilfælde er kommercielt finansieret eller udelukkende udført af frivillige og med meget lidt sponsorstøtte. Ofte har disse begivenheder en samlende effekt, hvor vi kan stemme via mobiltelefonen og være med – både i oplevelsen og udfaldet. Ved siden af de støttede initiativer er der en række tiltag, som spirer ude i de enkelte boligområder. Det er primært iværksat af forskellige undergrunds kunstbevægelser, som protesterer mod de dominerende monokulturelle værdier. Disse kunsttiltag har ofte et hårdt udtryk og mikser et sammensurium af de etniske minoriteters oprindelige kultur, etnicitet og religion. Men da pengene til kunst og kultur er små, særligt når de ikke retter sig mod de danske værdier, er det meget svært at få økonomisk støtte.

Kulturstøtten, produktionen og forbruget er relativt lavt på grund af den dårlige økonomi. Derfor søger mange gratis oplevelser. Samværet omkring oplevelserne er i centrum, og der gennemføres mange aktiviteter i foreningsregi og lokale omgivelser. Kommuner: Den lave vækst og høje arbejdsløshed er en hård udfordring for kommunerne, som må spare og prioritere midlerne. Der gøres forsøg på at integrere beboerne i det omkringliggende samfund ved hjælp af bussing45, aktiveringskrav, sprogundervisning mv., og overførselsindkomsterne reguleres i forhold hertil. Der laves også lokale forsøg, hvor der oprettes såkaldte community centres, som tilbyder biblioteker, rådgivning, jobcentre, sundhedscentre mv. i lokalområdet. Kunst og kultur er et område, som måles og vejes. Dels i forhold til det danske udgangspunkt og dels i forhold til effekt. Kultur for kulturens skyld kan man finde på museernes gratisdage, men hvis kommunen skal involvere sig i et projekt, så skal vi have dokumentation for at det virker – på forhånd!

Boligorganisationer: Boligorganisationer samarbejder tæt med kommunerne om at iværksætte tiltag, der kan bryde den negative spiral i boligområderne. Og særligt communitycentrene prioriteres, idet der herigennem opnås kontakt til beboerne, som man forsøger at få på ret køl og integreret i samfundet. Grundet stigende problemer med kriminalitet, hærværk og utryghed i områderne er der øget brug af overvågning og et tæt samarbejde med det lokale politi. Ligeledes bruges private vagtfolk, som skal skabe større tryghed blandt beboerne. Kunst og kultur spiller en rolle for boligorganisationerne i det omfang de bidrager til trygheden i områderne. Det kan være ved arrangementer hvor folk mødes på tværs, netværksgrupper mm. Fokus ligger ofte på børn og unge: med udgangspunkt i deres livsfase søger man at finde løsninger, som bryder de negative spiraler.

Boligmarkedet, kunst og boligorganisationer Boligmarkedet: ”Dem og os” diskursen afspejler sig også på boligmarkedet. Man flytter til de steder, hvor folk ligner en selv. Det skaber et segregeret boligmarked, hvor polariseringen bliver tydelig i form af rig-fattig, men også den etniske baggrund er bestemmende for, hvor folk søger hen. De udsatte boligområder bliver således i endnu større grad end i 2010 samlingspunkt for etniske minoriteter, idet det er her, de finder fællesskaber, der matcher egne værdier. I hvert fald set udefra. Indadtil hersker der kulturelle konflikter blandt de mange forskellige minoritetsgrupper, hvilket gør de udsatte boligom45.

Taberne I dette scenarie er det svært at være uden uddannelse og særligt, hvis man har etnisk minoritets baggrund og dårlige danskkundskaber. De kommer til at udgøre en ny underklasse i Danmark, som hverken kan, selv ønsker eller er ønsket integreret i samfundet.

Skolebørn køres i busser til andre skoler uden for de udsatte boligområder.

Opsummering af scenarierne Som tidligere beskrevet er der ikke et af scenarierne, der bliver en realitet i ren form, men tilsammen danner de et sandsynligt udfaldsrum for en fremtidig udvikling. Som tankeeksperiment er de relevante i forhold til overvejelserne om, hvordan man som kommune, boligorganisation, privat virksomhed, kunstner, ildsjæl osv. kan agere som medspiller i udviklingen af et komplekst område. De monokulturelle scenarier afskriver ikke tilstedeværelsen af etniske minoriteter, men bygger på en fælles majoritetskulturel identitet. Det taler for centralistisk orienterede samarbejder og løsningsmodeller med udgangspunkt i fælles konkrete målsætninger, som defineres af det offentlige. I de multikulturelle scenarier er der fokus på at dyrke forskelligheder, hvilket taler for mere decentraliserede, liberalistiske løsninger. Det private erhvervsliv spiller en væsentlig rolle, og det offentlige er i højere grad facilitator for iværksættelse af lokale initiativer. I alle scenarier er udsatte borgere tilstede. Der kan ske meget på 15 år, men i det store billede er det ikke lang tid. Som indsatsen på det boligsociale område viser, er der igennem de sidste 30 år postet mange penge og initiativer i forsøget på at ændre kurs. Og selvom der er sket ændringer, er de udsatte boligområder fortsat en samfundsmæssig udfordring. Efterfølgende er listet en række spørgsmål til inspiration for det fremtidige arbejde. Øvelsen går ud på, at man som aktør gennemgår spørgsmålene i forhold til hvert enkelt scenarie og forholder sig til, hvordan man ville agere såfremt samfundet så ud som beskrevet i henholdsvis scenarie 1, 2, 3 eller 4. Spørgsmålene er stillet op i to kolonner: for kommuner/boligorganisationer og for kunstnere/ildsjæle. Denne opdeling er lavet, fordi initiativet tages og defineres ud fra forskellige motivationer, forudsætninger, formål og krav. Og fordi kompetencerne og tilgangen vil være forskellig. Men målet kan måske forenes, hvis man som aktør også forholder sig til de andre parters udgangspunkt og virke og anerkender tilstede-værelsen af hverandres bidrag. Derudover har kommuner og lokalområder meget forskellige demografiske og socioøkoomiske forudsætninger og udfordringer, hvorfor øvelsen gøres bedst lokalt og specifikt.

KUNSTEN i DE UDSATTE BOLIGOMRÅDER ANNO 2025 beboere uden tilknytning til uddannelses eller arbejdsmarkedet - beboere uden ning

tilknyttil

uddan-

indvandrere og efte r k o mm e r e fra ikkev e s t l i g e lande - ind v andrere og efte r k o mm e r e fra ikkev e s t l i g e lande - ind v andrere og eftde øe m t e e r k o mm r fra ikkev e s t lfor i g e overlande - ind v andrere trædelse af og efte r k o mm e r e fra ikkera v e s t lsitg ef f e lov, lande - ind v andrere v å b beboere uden og eft-e n l o v tilknytning til e r k o mm e r e uddannelses elfra ikkeedet - beboere lov ler arbejdsmarkv e s t leller i g e edet - beboere lande - induden tilknytvandrere og uden tilknytom euforisning til uddanefterkomnelses eller armere fra b e j d s mar k ede t ning til uddanerende stofikke-- indvan- beboere uden drere og efttilknytning til e r k o mm e r e- dømte nelses eller arfer uddannelses elfra ikkeler arbejdsmarkv e s t l i g e edet - beboere lande - infor overb e j d s mar k ede t d v andrere uden tilknytog efte r k o mm e re ning til uddanfra ikketrædelse af nelses eller arv e s t l- i gine - beboere uden lande b e j d s mar k ede t d v andrere og eft- beboere uden s t ra f f e lov, e r k o mmikkeere tilknytning til fra tilknytning til v e s t lv uddannelses ellande - i åginbee n l o v d v andrere ler arbejdsmarkog eftedet - beboere uddannelses ele r k o mm e r e fra ikkelov uden tilknytv e s t leller i gine lande ning til uddand v andrere ler arbejdsmarkom euforisnelses eller arog efte r k o mmikkeere b e j d s mar k ede t fra stofv e s t l-erende i indg e - beboere udenfor lande edet - beboere dømte overtilknytning til vandrere og efterk ofra m -- dømte fer uden tilknytuddannelses elmere trædelse af straf- ning til uddanikke--indvanler arbejdsmarkdrere og eftfor overedet felov, - beboere våbenlov e r k o mm e re nelses eller arfra ikkeuden tilknytv e s t ltrædelse i gine b e j d s mar k ede t af lov om eulande ning eller til uddand v andrere beboere uden nelses eller arog eftstof- -tilknytning e r k o mm e r ef f e lov, sikket ra til b e j dforiserende s mar k ede t fra v e s t l- i gine - beboere elfer -uden dømte for uddannelses lande v eftåbenlov tilknytning til d v andrere arbejdsmarkdømte for overtrædelse af ler og uddannelses eltrædelse af strafeoverr k o mm ere edet beboere felov, våbenlov eller lov fra ikkeler arbejdsmarkvåben- uden eller lov om euv e s t l- i gine tilknytforiserende edet straffelov, - beboere lande fer dømte for dstofv andrere om euforisning til uddaneller lov om uden lovtilknytovertrædelse af og eftstraffelov, våbene r k o mmikkeere ning etil nelses eller lov eller lov fuddanor i s erende b fra stofe uarft o r i s -erende nelses u eller arv e som t lerende e e j d s mar k ede stoffer dømte lande - i ginb e j dstoffer s mar k ede t dømte for overtrædelse d v andrere beboere uden af straffelov, fer dømte og eft- beboere uden våbenlov eller lov e r k o mmikkeere tilknytning tileuforiserende for overtrædelse om tilknytning til fra stoffer dømte v e s t l-for i indg e overuddannelses el- overtrædelse uddannelses elfor lande af straffelov, felov, våbenlov elvandrere og ler arbejdsmarkler arbejdsmarkler lov om euforise f t e r k o m - de l s e t r æ erende stoffer edet våbenlov - beboere eller lov mere fra edet beboere -dømte for overuden tilknytikke--indvantrædelse afom strafuden tilknytfelov, våbenlov ning om til uddandrere og efteller lov de øe m t e ning til uddaneuforiserende foriserende stofnelses eller are r keuo mm r fer dømte nelses eller arb e j dstoffer s mar k ede t frafor ikkeovertrædelse af dømte straffelov, våben- beboere uden b e j d s mar k ede t v e s t l i g e lov eller lov omfor overufo r i s -erende tilknytning til lande - in- beboere e uden stoffer dømte for overtrædelse uddannelses eld v andrere for overtrædelse tilknytning til af straffelov, felov, våbenlov eller arbejdsmarkog efttrædelse af våbenlov eller lov uddannelses el-euforiserende om edet ler - beboere lov om euforise r k o mm e r e stoffer dømte ler arbejdsmarkuden erende tilknytfra ikkefor overtrædelse stoffer felov, våbenlov ning til uddanra - beboere v efor s t lsitg ef f e lov, eller lov om euforisdømte nelses eller ar-for lande uden tilknytover- edet overtrædelse afv- åinb e j d-dømte s mar k ede t d v andrere straffelov, våbenning til uddanlov eller lov om b - beboere uden og eft-e n l o v trædelse af straf- nelses eller e uarfo r i s -erende stoffer dømte tilknytning til våbenlov e r k o mm e r e for overtrædelse b e j d s mar k ede t felov, uddannelses elfra ikkeaf straffelov, HETTO - GHETTO - GHETTO GHETTO - GHETTO - GHETTO -sGHETTO -lov GHETTO våbenlov eller arbejdsmark- beboere udeneuforiserende v e lov t leller i g e om eller om --eustoffer dømte edet - beboere lande - inHETTO ler - GHETTO - lov GHETTO GHETTO - GHETTO - GHETTO -andrere GHETTO - GHETTO tilknytning til overtrædelse for uden tilknytforiserende stofd v af straffelov, om euforisuddannelses elvåbenlov eller HETTOning - GHETTO - dømte GHETTOfor - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO til uddanog lov eftom euforiserende ler arbejdsmarkfer stoffer dømte nelses eller are-rGHETTO k o mm e r e - GHETTO ETTO - b GHETTO -- GHETTO - GHETTO -overtrædelse GHETTO for edet- GHETTO - beboere e j dovertrædelse s mar k ede t fra ikkefelov, våbenlov erende stofaf eller lov om euHETTO-tilknytning GHETTO -GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO -sGHETTO GHETTO GHETTO beboere uden uden tilknytning v efor t l i g e forisdømte straffelov, våbenovertrædelse af lande - inHETTO --GHETTO -til --om GHETTO --GHETTO --GHETTO -andrere --GHETTO til uddannelses straffelov, våbenuddannelses elfer - -dømte d v lov eller lov om ETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO eller arbejdslov eller lov e u f o r i s erende arbejdsmarkog eftstoffer dømte ETTO - ler GHETTO GHETTO - GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO mar k ede ddan - -overtrædelse for edet e-u beboere f o- r i- s erende e-rGHETTO ko e r e - overfor af GHETTO - GHETTO GHETTO - GHETTO -u GHETTO -straffelov, GHETTO -tmm GHETTO - GHETTO neet - beboere an uden tilknytfra ikkevåbenlov eller lov stoffer dømte om euforiserende HETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO - GHETTO ning til uddanv e s l i g e stoffer dømte trædelse af for overtrædelse nelses eller arlande indETTO - b GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO for overtrædelse af straffelov, e j d s mar k ede t vandrere og - GHETTO våbenlov eller lov om euforiserende ETTO --tilknytning GHETTO - til GHETTO - GHETTO - GHETTO GHETTO GHETTO beboere uden e f t e r k o m s t ra f f e lov, af straffelov, stoffer dømte for overtrædelse mere fra HETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - lov GHETTO -euGHETTO - GHETTO felov, våbenlov elikke-indvaneller om våbenlov eller -lov våbenlov elforisdømte for HETTO uddannelses GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO - GHETTO ler arbejdsmarkdrere og eftovertrædelse af straffelov, våbenedet beboere e r k o mm e r e om euforiserende lov eller lov om ETTO - uden GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO GHETTO GHETTO GHETTO ler lov om tilknytfra ikkee u f o r i s erende stoffer dømte til uddanv- eGHETTO s t leiugf e ETTO - ning GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO -overtrædelse GHETTO stoffer dømte for af straffelov, o r- iGHETTO s er nelses eller arlande - invåbenlov eller lov d v andrere GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO GHETTO - GHETTO - GHETTO b e j-dGHETTO s mar k overtrædelse ede t om euforiserende og eftfor stoffer - dømte for nelses eller arb e j d s mar k ede t - beboere uden tilknytning til uddannelses eller arbejdsmarkedet - beboere uden tilknytning til uddannelses eller arb e j d s mar k ede t - beboere uden tilknytning til uddannelses eller arbejdsmark-

ETTO ETTO ETTO ETTO ETTO ETTO ETTO ETTO ETTO ETTO

Spørgsmål til kommuner, boligorganisationer og kunstnere

De fire scenarier Brand Høj vækst Netværk Multikultur Centrering omkring byerne Foreningsdanmark Høj vækst En fælles kultur Et fælles mål Forstæderne blomstrer Iværksættere Lav vækst Netværk og iværksættere Multikultur Bykultur Liberalisering

Spørgeskemaet nedenfor er et redskab til at udforske scenarierne og udfordre jeres egen strategi. Opgaven går derfor ud på at besvare spørgsmålene i forhold til hvert af scenarierne og siden diskutere de forskellige output med henblik på at danne baggrund for nutidens beslutninger.

Kommuner/ boligorganisationer

Kunstnere/ildsjæle*

•

• •

•

Hvordan ser vores udsatte boligområder ud? Og hvad er de væsentligste udfordringer? Hvilke kunstneriske tilbud har vi i de udsatte boligområder? Er der sammenhæng mellem de kunstneriske tilbud og institutioner i byen og i de udsatte boligområder? Hvordan interagerer vi med borgerne i de udsatte boligområder? Hvordan kan vi bruge kunstprojekter til at komme i dialog med de forskellige borgergrupper? Hvad er vigtigt for os i forbindelse med arbejdet med de udsatte boligområder – og hvordan kan kunstens potentialer bidrage hertil?

• •

Hvilken historie vil vi fortælle med vores projekt? Hvad indebærer vores kunstneriske praksis? Hvordan ser vi det aktuelle boligområde – og hvad kan vores projekt bidrage med? Hvordan vil vi interagere med beboerne i området? Hvilke samarbejdspartnere er væsentlige for gennemførelse af projektet? Hvordan vil vi rekruttere deltagere? Hvad forventer vi, der kommer ud af projektet, og hvordan kan det formidles til boligorganisationen og kommunen?

Tilbage til rødderne Lav vækst Fælles mål og kultur Fagforeninger Segregeret boligmarked

Denne undersøgelse tager udgangspunkt i brugen af kunst som strategisk og praktisk værktøj til udsatte boligområder. Og i det følgende afsnit vil vi komme med nogle overordnede konklusioner og refleksioner, som forhåbentlig kan bidrage med inspiration til det fremtidige arbejde med udviklingen af de udsatte boligområder. Hvad enten man sidder i en kommune, en boligorganisation, arbejder som kunstner eller på anden vis er engageret i arbejdet inden for det boligsociale område.

* Ildsjæle henviser til lokale projektledere og drivkræfter, som faciliterer og forankrer projekterne i lokalområderne. Ildsjæle kan både være en del af en forening, privatperson eller være ansat i en kommunal/boligorganisation – det centrale er, at de arbejder i og har et tæt tilhørsforhold til lokalområdet og samarbejder med kunstnerne.

Afsluttende refleksioner Kunsten i det offentlige rum bliver i stigende grad brugt til at ”skabe liv mellem bygningerne”. Den midlertidige kunst opmuntrer til at stoppe op og forholde sig til den fysiske lokalitet, man bevæger sig i. I bycentrene er der andre funktioner og aktiviteter, fx kommercielle og kulturelle, som tager over, når de midlertidige kunstinterventioner eller installationer forsvinder igen. Det gør sig ikke gældende i samme grad i de udsatte boligområder, som mange steder hovedsagligt består af boliger. De midlertidige kunstprojekter, som gennemføres i de udsatte boligområder, har særligt fokus på det beboerinvolverende aspekt, og der dannes i kraft heraf nogle relationer og tillidsforhold mellem kunstnere, tovholdere, beboere og deltagere – som i de fleste tilfælde er børn og unge. Hvis projekterne ikke tager afsæt i en blivende base eller struktur, efterlades beboere og deltagere ofte efterfølgende til sig selv – og de tomme områder mellem boligblokkene. Dette har i visse tilfælde affødt en projekttræthed, og der efterspørges mere blivende strukturer, som bygger på og udnytter de ressourcer, beboerne i områderne har. Kunstprojekter kan derfor med fordel udgøre en del af de overordnede udviklingsplaner, som en del af fx skolens, kulturhusets eller bibliotekets tilbud. På den måde sikres en blivende base for deltagerne, og kunstnerne opnår en indgang til området. Kunsten i det offentlige rum – og særligt den involverende og interagerende kunst arbejder på nogle andre præmisser end den kunst, som præsenteres i de store kunsthaller. Men udgangspunktet er det samme. I hovedtræk kan man sige, at kunstnerens praksis tager udgangspunkt i en æstetisk baggrund, som dels legitimeres gennem de etablerede kulturinstitutioner, dels igennem de kunstneriske uddannelser. Kunstneren er således uddannet til at se på samfundet, lokalområdet, visuelle fremstillinger med videre, på en måde som ikke tager udgangspunkt i strukturer, regler og organisation. Og denne anderledes tilgang kan medføre andre perspektiver og dimensioner på fx livet i de udsatte boligområder.

Kunstprojekterne i de udsatte boligområder er en måde at inkludere beboere på. Den kunstneriske tilgang giver anledning til at danne fællesskaber baseret på samarbejde og dialog, hvor deltagernes bidrag er udslagsgivende for resultatet. Det er derfor væsentligt, at deltagerne har mulighed for at være med til at udvikle ideer, proces og output fra starten. På den måde oplever deltagerne et medansvar og en stolthed, når resultaterne vises frem for andre. Igennem det kunstneriske forløb oplever deltagerne at bidrage med noget, som gør områderne til mere interessante steder at være – og fortælle om: både for beboerne selv og for medierne. I et tiårs perspektiv vil der fortsat bo mange af samfundets svageste i de udsatte boligområder – blandt andet i kraft af de billige boligafgifter. Koncentrationen vil ikke nødvendigvis være fokuseret på etniske minoriteter, men kan meget vel være andre grupper, som har svært ved at opnå fodfæste i samfundet. Uanset hvilke grupper, der vil udgøre majoriteten i de udsatte boligområder, vil kunsten, som fagfelt og redskab, kunne spille en samlende rolle i form af processer, aktivi-teter, udtryksformer med videre. Kunstprojekter kan ikke stå alene. Og som de fire cases viste, er disse også realiseret gennem en lang række samarbejdspartnere: lokale foreninger såvel som kommunale institutioner, forvaltninger osv. Og netop disse samarbejder er essentielle for kunstprojekternes forankring og kontinuitet. Det betyder ikke nødvendigvis, at den enkelte kunstner skal være stavnsbundet til et område over en årrække, men at kunstprojekter med fordel kan integreres i de blivende strukturer både i form af midler, aktivitet, forløb og output – uden at kunsten mister sin integritet og handlefrihed.

IFF, følgegruppe og interviewpersoner Instituttet for Fremtidsforskning IFF blev grundlagt i 1970 af den tidligere OECD-generalsekretær, finansminister og professor Thorkil Kristensen og er en privat non-profit virksomhed. IFF er organiseret som en forening med en lang række medlemsvirksomheder, er ikke tilknyttet universitetet og får ikke får offentligt tilskud. Projektgruppen bag denne undersøgelse består af seks medarbejdere fra IFF, der har forskellige faglige baggrunde, og de har bidraget til undersøgelsen med forskellige kompetencer: Sofie Myschetzky, cand.scient.soc er projektleder for denne undersøgelse og har desuden praktisk erfaring med kunstprojekter i udsatte boligområder primært fra Helsingør Teater. Jacob Suhr Thomsen, cand.mag. i europæisk etnologi og arbejder primært med brugerdreven innovation. Kristina L. Søgaard cand.mag. etnologi, indholdschef IFF. Niels Bøttger-Rasmussen cand.polit. med speciale inden for bolig og byggeri. Christine Lind Ditlevsen cand.phil. religionsvidenskab samt redaktør på IFFs medlemsrapporter. Sally Khallash cand.scient.pol ind- og udvandring, integration mv.

Projektets følgegruppe og interviewpersoner. Igennem undersøgelsens forløb har der været tilknyttet en følgegruppe, som bestod af: Helga Madsen, Sara Mühlenberg Sjøholm og Julie Skoven fra Socialministeriet. Ketil Folmer Christensen, sekretariatsleder for netværket Kreative Byer. Rolf Heim, teaterinstruktør og kunstnerisk leder af Bådteatret Kbh. Stine Jensen, cand.scient.adm og tidligere projektkoordinator for den boligsociale helhedsplan i Nøjsomhed. Peter Christensen, Kulturchef Køge Kommune. Povl Heiberg Gad, cand.mag i moderne kultur og kulturformidling. Igennem projektet har vi interviewet en række personer: Vollsmose Peter Ørting • Leder Vollsmose kulturhus Gitte Skovmand • Streetart Ra Ranunkel • Beboerrepræsentant Asem Jomaa • Rapper og sangskriver Alaa Abdol-Hamid • Deltager 5240 Act Now Lykke Jennet Jørgensen • Voiceart/5240 Act Now Jan Foss • Teater Nu/5240 Act Now Trine K. Niesen • Koreograf, projektleder Dance2Change Marie • Danser, change Rasmus Skovmand • Praktisk koordinator: Ungekultur Gellerupparken Tanja Nellemann • Billedkunstner, SetUpTolerance Grete Aagaard • Billedkunstner, SetUpTolerance Trine Kyed Jansen • Kommunikationskonsulent, Gellerupsekretariatet Kirsten Hjortshøj • Pædagogisk leder, Tovshøjskolen Jannie Hylleberg • Administrativ medarbejder Globus 1 Jens Didriksen • Integrationskonsulent Deltager To elever fra Tovshøj-skolen Urbanplanen Peter Balling • Tidl. Projektleder Ruth Lerche • Projektleder Louise Lidang Krøyer • Speciale om Kulturpiloterne Maria Lau Krogh • Kunstner Niels Olsen • Nordea-fonden Børnekulturpiloter Helsingør Teater og Nøjsomhed Jens Frimann Hansen • Leder Helsingør Teater Jørgen Sprogøe Petersen • Kulturchef Helsingør Kommune Lisbeth Bohn • Helsingør Kommune Jessica Kroscen • Deltager i danseprojekt Sofie Myschetzky • Ansat Helsingør Teater Rolf Heim • Instruktør Nøjsomhed Readymade Andre Kenneth A. Balfelt • Billedkunstner Marie Bruun Yde • Medredaktør SOUP Helle Kolind Mikkelsen • Chefkonsulent KL’s børne og kulturkontor Isaac Abella Appelquist • København kommune

Socialministeriet Holmens Kanal 1060 KĂ¸benhavn K Tel 33929300 Fax 33932518 sm@sm.dk