#2/2020 ▪ 176. ÅRGANG
STÅ SAMMEN MED OS DET STØRSTE VI HAR AT GIVE RESULTAT AF DERES INDSATS SELV ÆSLET VAR GJORT KLAR
BDMNYT BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION
BDMnyt udgives af Brødremenighedens Danske Mission
AF JENS PETER REJKJÆR, GENERAL- OG MISSIONSSEKRETÆR
REDAKTØR Jens Peter Rejkjær tlf. 3529 4820 REDAKTION Tine Elmelund Christensen Jens Peter Rejkjær Martin Højgaard Jensen Rebekka Brødsgaard Knudsen OPLAG 3.000 Udkommer: Feb. • juni • sept. • dec. ISSN 0901 • 330X TRYK Øko-Tryk, Skjern LAYOUT Helle Høeg FORSIDEFOTO Emily Anna Dobson Brødremenighedens Danske Mission Nørregade 14 6070 Christiansfeld tlf. 3529 4820 Hjemmeside: www.bdm-dk.dk E-mail: bdm@bdm-dk.dk Gaver kan indbetales på: MobilePay 36945 Bank 0994 - 4672131928 Giro 4006666 Formand Jørgen Bøytler tlf. 7456 1420 General- og missionssekretær Jens Peter Rejkjær tlf. 3529 4820 Økonomimedarbejder Palle Byg tlf. 3529 4820 Indsamling og information Martin Højgaard Jensen tlf. 3529 4820 Ungdomssekretærer Tine Elmelund Christensen tlf. 2069 3474 Christina Vejen Knudsen tlf. 3022 2684
I vores afmagt ser vi Guds almagt Igennem de sidste måneder har Coronavirussen sat dagsordenen. Ikke mindst i medierne, men også i vores dagligdag. Lige pludselig oplever vi noget, vi aldrig tidligere har oplevet. Et af de største tab, vi har lidt, har været, at vi i en periode ikke kunne være fysisk sammen med slægtninge og venner, ligesom mange af os har savnet fællesskabet i kirke og missionshus. Det længes vi efter! Den afmagt, vi oplever – både som enkeltmenneske og som samfund – har vi det på ingen måder godt med. Vi ønsker, at der er styr på tingene, og vi er vant til, at vi kan have det. Og med ét er det anderledes! Vi bliver afmægtige, og vi ved ikke rigtig, hvad vi skal gøre – udover at følge reglerne om at vaske hænder, at hoste i ærmet og undgå håndtryk, kindkys og kram. Men: der er én ting, vi kan gøre. Vi kan sige gode ord til hinanden! I en telefonsamtale, i en mail eller gennem en sms. Den store russiske forfatter, Leo Tolstoj, fortæller om, hvordan han engang vandrede hen ad gaden og passerede en tigger. Tolstoj stak hånden i lommen for at give ham en skilling, men hans lomme var tom. Han vendte sig om mod manden og sagde: »Det gør mig ondt, broder, men jeg har ikke noget at give dig«. Tiggeren lyste op og sagde: »Du har givet mig mere, end jeg bad om – du har kaldt mig broder«. I vores afmagt ser vi Guds almagt! Det er i magtesløsheden, at Guds kraft udfolder sig helt. Når jeg virkelig er svag, er jeg for alvor stærk. Den tid, vi lever i, udtrykker den menneskelige begrænsning. Det er netop her, at Gud ønsker at blive stor for os og henlede vores opmærksomhed på, at her vil han møde os: I vores magtesløshed! Det er vigtigt at holde fast i, i en vanskelig tid.
BDMNYT 2/2020
3
AF JENS PETER REJKJÆR, GENERAL- OG MISSIONSSEKRETÆR
NY ØKONOMIMEDARBEJDER Brødremenighedens Danske Mission (BDM) har ansat Palle Byg, Odense, som ny økonomimedarbejder. Palle tiltrådte stillingen den 1. april på sekretariatet i Christiansfeld.
Palle Byg kommer fra en stilling som økonomimedarbejder i et forsikringsmæglerfirma med hovedkontor i Hong Kong. Siden 1998 og indtil 2018 har han været sekretariatsleder i Det Danske Missionsforbund og Missionsforbundets Børn og Unge. Palle er uddannet inden for militæret, hvor han blev uddannet officer. Palle er gift med Heidi og har to voksne sønner. Det er en stor glæde, at vi nu har fundet en afløser for Morten, som dygtigt har varetaget økonomiopgaven i seks år, og vi tror, at vi sammen med Palle kan fortsætte det gode og frugtbare samarbejde i sekretariatet. Tak til Morten Olesen Sidst på året i 2013 blev Morten ansat som økonomimedarbejder i BDM, efter at han havde afsluttet en lang karriere i Danske Bank, bl.a. som filialleder. Han har meget kompetent og loyalt varetaget de opgaver, han har haft. Der har været styr på tingene, og Morten har samvittighedsfuldt sørget for, at vi har været helt trygge ved håndteringen af de mange bilag, der år efter år er blevet samlet i de mange mapper på kontoret.
Morten har udvist stor fleksibilitet, hvilket har haft betydning for dagligdagen i BDM. Samarbejdet med Morten har været særdeles godt i alle årene, og vi glæder os over, at i den periode, hvor han har været ansat, har BDM oplevet en økonomisk opblomstring, der gør, at den økonomiske situation har ændret sig markant i forhold til ansættelsestidspunktet i 2013. Fra BDMs side skal der lyde en stor TAK for et godt og grundigt arbejde i sekretariatet med BDMs økonomi og regnskab – og de mange andre opgaver,
som kom til undervejs. Morten Olesen har fx været stærkt engageret i den positive udvikling i salget af Herrnhuter adventsstjerner i et godt samspil med Erik Baun. Vi ønsker Morten alt godt og Guds rige velsignelse over livet som efterlønner. Der vil blive afholdt en afskeds- og velkomstreception, når der bliver mulighed for det. Usikkerheden skyldes Covid-19. Meddelelse herom vil blive givet på hjemmesiden og i nyhedsmail.
Palle Byg (t.v.) afløser Morten Olesen (t.h.) som økonomimedarbejder i BDM
4
BDMNYT 2/2020
AF MARTIN HØJGAARD JENSEN, INFORMATIONSMEDARBEJDER
EN FORANDRET VERDEN, SAMME MISSION Et par dramatiske marts-uger vendte op og ned på BDMs forårsplaner for volontører, missionærer, generalsekretær og øvrige medarbejdere. Også hos samarbejdspartnerne i udlandet opleves store forandringer pga. coronavirussen, men missionen er den samme. I en krisetid med aflysninger og nedsat aktivitet i ind- og udland opfordrer vi BDMs venner til at stå sammen med os og vores samarbejdspartnere i Brødrekirken. Verden er på mange måder mærkbar forandret, men BDMs kald og opgave forbliver den samme. Et stærkt
og medlevende bagland er essentielt for os lige nu. Vi er fortsat til stede med evangelisation, diakoni og undervisning – og der er stadig brug for vores indsats. Her præsenterer vi dig derfor for 5 måder du kan være med på.
5 MÅDER DU KAN VÆRE MED PÅ
1
No
Giv fødselsdagsgaven videre
Du skal holde rund fødselsdag, men synes egentlig at du allerede har mere, end du har brug for! På ønskelisten næste gang kan du opfordre dine gæster til at give deres gave til dig til et specifikt BDM-projekt i Albanien, Tanzania eller DR Congo. > En rund fødselsdagsfest gav fire tanzaniske elever mulighed for et år med undervisning, kost og logi på Lusangi Bible College i Sikonge. Fødselaren havde opfordret gæsterne til at give et pengebeløb til bibelskolen.
2
No
Så et frø med Sennepskornet
BDM ønsker at så evangeliets frø i menneskers liv. Ude og hjemme. Med en lille indsats i din sammenhæng kan du nemt videregive en ’evangelisk hilsen’, samtidig med at du deler nyheder fra BDMs arbejde og er med til at samle midler ind til arbejdet. Det lille blad ’Sennepskornet’ har igennem 100 år været et lille uanseeligt frø, som kvartalsvis spreder den store historie om Guds mission i en foranderlig verden. Sådan bliver du Sennepskorn-samler: > Del Sennepskornet ud til en god nabo, et familiemedlem, en ven eller kollega. > Giv modtageren en personlig opfordring til at støtte BDMs arbejde. > Drik en kop kaffe eller få en god samtale, når du alligevel står på dørtrappen med bladet i hånden.
BDMNYT 2/2020
3
No
Køb stjerner og støt
Den populære Herrnhuter stjerne eller Brødremenighedens adventsstjerne er meget mere end en stjerne. Hver gang du køber stjerner, til dig selv eller som gave til andre, er du med til at tænde lys rundt om i verden. Overskuddet fra salget af stjerner i Danmark går nemlig ubeskåret til BDMs arbejde med evangelisation, diakoni og undervisning. > Køb stjerner på www.adventsstjerner. dk, eller hos én af de lokale forhandlere rundt om i landet.
4
No
En god idé der gør en forskel
Går du rundt med en god idé, så giver vi den gerne flere ben at gå på. Cykelsponsorløb, koncert, julebanko, basar – eller noget endnu mere opfindsomt? Din indsats kan gøre en forskel, og fællesskabsoplevelsen er ofte stor, når flere går sammen om et indsamlingsevent, der bliver til glæde og gavn for andre i en helt anden del af verden. > Vil du starte et lokalt indsamlingsevent, så hjælper vi dig med at gøre idéen til virkelighed.
STØT BDM MobilePay 36 945 Bank 0994-4672131928
5
No
5
Styrk BDM med en fast gaveaftale
Med en fast gaveaftale bærer du BDM ud i verden og ind i fremtiden. Vi vil gerne nå længere ud og har brug for dig. Sammen muliggør vi mission – også i en forandret verden, når coronakrisen er forbi. Med en fast gaveaftale giver du os mulighed for: > at udvikle nye initiativer for fattige og sårbare børn, unge og voksne. > at ansætte nye missionærer og medarbejdere. > at planlægge langsigtet og forvalte vores ressourcer bæredygtigt. Se mere på www.bdm-dk.dk eller kontakt os på telefon 3529 4820 eller e-mail: bdm@bdm-dk.dk
VOLONTØRER FIK EN GOD IDÉ Støttekoncert med musikeren Karl Kristian gav penge til udsatte børn. Fire tidligere volontører har genoplivet en projektgruppe til fordel for børnehjemmet i Uvira blandt BDMs unge. Første initiativ var en indsamlingskoncert på Ung-K i Aarhus med den aktuelle danske sangskriver og Hvide Sande-spillemand Karl Kristian. »Der dukkede 50 mennesker op til koncerten i Aarhus, og vi solgte kage, sodavand, øl og dens slags i caféen. Det var en virkelig hyggelig aften med god stemning og søde mennesker«. Overskud går til handicappede børn »Koncerten gav et overskud på 4.930 kroner. Desuden solgte Karl Kristian sit album på aftenen og donerede pengene til børnehuset«, fortæller en glad Christina Vejen Knudsen fra Uvira-gruppen,
der også tilbyder BDMnyt´s læsere at tage ud og servere til fx bryllupper, barnedåb og andre fester. De unge vil lade beløbet, de tjener på opgaven, gå ubeskåret til Edmonds Børnehus. »Så står du og mangler nogle friske tjenere og vil støtte et vigtigt BDM-arbejde, så ring endelig«, siger Christina Vejen Knudsen, som håber at ex-volontørerne får travlt til sommer.
6
BDMNYT 2/2020
AF MARTIN HØJGAARD JENSEN, INFORMATIONSMEDARBEJDER
BESKRIV KRISTUS SÅ LEVENDE SOM MULIGT! Niels Nymann Eriksen lever og ånder for mission på Vesterbro. BDM forvalter en rig arv, som også kan inspirere i tværkulturelt arbejde i Danmark, lyder det fra præsten, som skulle have prædiket ved missionsfesten.
Over døren til præstekontoret på Vesterbro står et citat. Med sort skrift på hvid væg: »Preach the Gospel, die and be forgotten«. Prædik evangeliet, dø og bliv glemt! Ordene tilskrives grev Zinzendorf, Brødremenighedens stifter i 1700-tallet, og sætningen fascinerer og inspirerer Niels Nymann Eriksen i præstetjenesten blandt flygtninge og indvandrere. Advarsel og indtryk »Jeg stødte på sætningen i 2016 hos en baptistpræst i Athen. Byen var blevet oversvømmet af flygtninge, og oplevelsen gjorde stort indtryk på mig. Jeg forstår citatet som en advarsel mod forfængelighed. Hold ikke en god prædiken, for at folk skal synes om dig. Lad Helligånden gøre arbejdet. Og vær klar til at trække dig tilbage uden at høste frugten selv«. Aktuel igen I Apostelkirken har Niels Nymann Eriksen ansvaret for mission og kulturelt arbejde. Kirken har to målgrupper. Flygtninge og indvandrere og indsatte
eller tidligere indsatte i københavnske fængsler. Udsatte mennesker, som kender til smerte og lidelse. I mødet med dem er Zinzendorfs tænkning igen aktuel, siger han. »Zinzendorf havde den missionsidé, at frelseren må beskrives så levende som muligt. Det var et maleri, Ecco Homo, af den lidende Kristus, der førte ham til omvendelse. Billedet blev en levende tiltale: Dette har jeg gjort for dig - hvad har du gjort for mig«?
» Det levende billede af den lidende Kristus har stort potentiale i dag Potentiale i den korsfæstede »Det levende billede af den lidende Kristus har stort potentiale i dag«, mener Vesterbropræsten. »Det mærker
jeg især i samtaler med flygtninge. Ofte refererer de til skildringen af Jesu korsfæstelse i filmen The Passion of the Christ. Mange bærer på en smerte over det, de har oplevet, og har ondt af sig selv over al den uretfærdighed, de er blevet udsat for. Men så møder de et billede af et menneske, som frivilligt går ind i lidelsen. For deres skyld. Det vender op og ned på selvforståelsen«. Lidelse som medlidenhed »Jeg blev afrikansk-ordineret præst i 2003. Jeg var i Tanzania, som gæstelærer på den Lutherske Kirkes skole og universitet i Iringa. Her fik jeg til opgave at undervise i forsoningslæren. Det havde jeg mit hyr med at gøre levende, men en ældre afrikansk professor kom mig til undsætning: Forklar Jesu lidelse som medlidenhed, sagde professor Bahnedwa til mig. Han tog vores lidelser på sig, det vil sige, han led med os. Når først Kristi lidelse er blevet levende skildret som medlidenhed kan vi forklare stedfortrædelsen, at Kristus ikke blot led med os, men også for os«.
BDMNYT 2/2020
7
FAKTA Niels Nymann Eriksen 53 år. Cand. Theol., Ph.d. Præst i Apostelkirken siden 2005 Inviteret som prædikant ved missionsfesten den 17. maj, som blev aflyst pga. Covid-19 en urolig verden, men vi søger hans ro som et anker, der holder os fast på det oprørte hav«.
»Jesu stedfortrædende lidelse vækker vores evne til medlidenhed«, lyder det fra Niels Nymann Eriksen, som ser det at kunne lide med mennesker i nød og sætte sig i deres sted, som helt afgørende i mission på tværs af kulturer. Ensomhed udfordrer »Vi har fundet ud af, at den største udfordring på Vesterbro er ensomhed. Problemet går på tværs af de social og kulturelle skel. Når flygtninge får opholdstilladelse, bliver de lykkelige. Men efter nogen tid rammer ensomheden ofte. Det er et kald til kirken«. »Jeg tror på menighedsdiakoni fremfor institutionel diakoni. At vi skal være til stede for andre, som troende mennesker, der bærer Jesus med i sind og tanke. Faren er, hvis vi udnytter et menneskes afmagtssituation til at snige forkyndelsen ind. Vi må give det største vi har at give, men det må altid ske respektfuldt og fuldstændig transparent«. Der skelnes derfor i Apostelkirken meget bevidst mellem diakonale indsatser og det direkte forkyndende rum i det tværkulturelle arbejde.
Gæster får værtsroller »Vi har en særlig opgave med at skabe et fællesskab, som i sin natur er åbent og rummeligt«. En opgave Niels Nymann Eriksen genkender i Zinzendorfs principper for kirkens mission: »Det er ikke bare et spørgsmål om godgørenhed, hvor vi som gode værter tager os af gæsterne. Nej, det handler i højere grad om at lade dem komme til. Give dem en værtsrolle at spille. Ved at involvere dem i fællesskabet giver vi dem værdigheden tilbage«. Søge Kristi ro i en urolig tid Apostelkirkens vision lyder At søge ind i Kristi ro og at tage del i Kristi uro for verden. Udover det omfattende tværkulturelle engagement på Vesterbro er kirken venskabsmenighed for en kirke i Syrien og støtter hjælpeorganisationen Faros, der arbejder blandt uledsagede flygtningebørn i Grækenland. Uanset hvor i verden engagementet er, handler det for Vesterbropræsten om at leve med Kristus i verden: »Vi kan ikke gemme os i et aflukke eller tro, at vi kan skabe et trygt fællesskab ved at bygge høje mure omkring os. Vi må engagere os. Vi tager del i Kristi uro, i
Invitation til tværkulturel mission De mange tilkomne flygtninge og indvandrere er, ifølge Niels Nymann Eriksen, en tværkulturel udfordring til kirken og de danske missionsorganisationer. »BDM har en virkelig betydningsfuld arv at forvalte, ikke bare på missionsmarken i Afrika, men også herhjemme«, siger han og tilføjer, at vi fra dansk side godt kan gøre mere for at række ud til migrantkirkerne her i landet. »Mange er kommet hertil med den historie, at de er blevet revet op med rode. De kommer fra lande eller nabolande til de steder, hvor I stadig arbejder. Måske I, som missionsselskab, i virkeligheden står bedst rustet til at knytte bånd til dem i en dansk sammenhæng«.
ZINZENDORFS MISSIONSPRINCIPPER (uddrag) i. Forkynd evangeliet på åben og tolerant made ii. Omvend uden at presse iii. Respekter kulturen iv. Beskriv frelseren så levende som muligt vii. Afvent Helligåndens arbejde x. Involver menigheden xi. Arbejd blandt de glemte og marginaliserede
8
BDMNYT 2/2020
AF KNUD ELMO KNUDSEN, PENDLERMISSIONÆR
SUNDHEDSPROJEKT SKAL OPBYGGE LOKAL ANSVARSBEVIDSTHED Knud Elmo Knudsen rapporterer fra en ganske anderledes virkelighed ved Tanganyikasøen efter han pludselig pga. Covid-19 pandemien måtte afbryde sin missionsrejse midt i marts. Jeg er lige blevet kaldt utidigt hjem fra et svært tilgængeligt område i Congo, hvor BDM sammen med kirken og lokalregeringen kører et sundhedsprojekt i 22 landsbyer i den sydlige ende af Tanganyikasøen. Selv om vi er langt fra alting kender alle ordet ’corona’, som på kun en måned langt har distanceret ’ebola’. Hvordan? – Jo, fordi de før så berømte jungletrommer nu er afløst af satellit-tv. I alle større landsbyer findes der mindst et satellit-tv, som foruden de højt elskede musikvideoer og fodboldkampe også sender nyheder fra hele verden – så folk er faktisk ret orienterede om verdenssituationen på visse områder. Malaria slår flere ihjel Men – hvordan reagerer man på sådanne nyheder når man bor i en landsby, hvor der i løbet af årets første kvartal er et malariadødstal på 24 børn og fire gravide kvinder – alle angivet ved navn,
og ikke blot endnu et nummer. Hvordan skal man forholde sig til verden, når der alene i Congo sidste år døde omkring 300.000 børn af mæslinger. Hvad der vil ske, hvis coronavirussen bryder ud i områderne omkring Tanganyikasøen, tør jeg slet ikke tænke på; men vi tager
På vej mod Congo
corona med i vores undervisning på den kommende tur rundt til landsbyerne. Ofte tales der om ’Guds vilje’ eller modsat – om ’hekseri’, og så sent som to uger før vi ankom til landsbyen var en mand blevet tæsket ihjel og hans hus brændt, fordi man anså ham som
BDMNYT 2/2020
9
grunden til alle de dødsfald. I et par andre var folk blevet jaget bort og deres hus brændt af. Den slags har hverken satellit-tv eller mobiltelefoner kunnet afskaffe. Kernen i sundhedsprojektet For dem der er mere rationelt tænkende, lyder det som noget vås, for man kan da bare… – ja, hvad kan man egentlig bare? Nej! – Hvis man ikke kommer bag om tingene, så modtageren selv kommer frem til løsningen og benytter sig af den hjælp, der eventuelt kan ydes, så sker den holdningsændring ikke, der resulterer i det man kalder udvikling eller fremgang. Dette er kernen i PHC-projektet. Vi bruger meget tid på at opbygge lokale kompetente komiteer, bestående af landsbyens ledere og repræsentanter for sundhedsvæsenet, skole og kirke, så vi kan nå så langt ud med vores budskaber som muligt. Denne fase af projektet er altafgørende for om projektet lykkes, for hvis ikke ansvaret bliver lokalt placeret, vil alt gå i stå den dag, projektet stopper. Da tilgangen til dette er forbundet med mange traditionelle former og protokoller, som vi kun kender i forholdet til kongehuset, kræver det ofte stor tålmodighed at komme til ’sagen’. Missionær i baggrunden Jeg holder mig som regel i baggrunden og overlader det til de lokale medarbejdere, der er eksperter i den slags. De kan både udvise en engleagtig tålmodighed, men er også blevet trænet i at stå fast på at finde ind til kernen af problemerne, så komiteen tvinges til selv at komme med løsningsforslag og lave en konklusion. Projektet har været i gang i ti måneder, og er nu, trods problemer både internt og udefra, kommet ind i en stabil arbejdsgang, hvor vi kan se et resultat af deres indsats. Der er færdiggjort fire fødeafsnit på klinikkerne nord for Kizike, installeret otte solardrevne HF-radioer til kommunikation mellem klinikkerne, og otte ambulancebåde står klar til kalfatring og maling. Det er, hvad der umiddelbart kan ses og
» Dette er kernen i PHC-projektet. Vi bruger meget tid på at opbygge lokale kompetente komiteer, bestående af landsbyens ledere og repræsentanter for sundhedsvæsenet, skole og kirke. tages på; men det, der er vigtigere, er resultaterne af den undervisning, der gøres ved hjælp af videoer og foredrag, når teamet besøger en landsby. Mange aflysninger Desværre har det været regntid det sidste halve år, hvilket betyder, at mange forestillinger måtte aflyses. På vores tur til ni landsbyer sydpå i denne måned måtte vi aflyse fire forestillinger pga. regn. En anden landsby måtte vi springe over pga. en begravelse, af respekt for
den afdødes familie, som reelt er hele landsbyen herude. Sundhedsteamet underviser om malaria, kolera, diarre, hygiejne, brug af vand og vedligeholdelse af nærmiljø ved dialog og interaktive medier i samarbejde med komiteerne. Og nu altså også om corona. Da der også i Congo er kommet et forbud mod forsamlinger, vil arbejdet fortsætte ved at undervise komiteerne, som så igen vil viderebringe undervisningen til smågrupper i samfundet. Dette vil højne komiteernes ansvarsbevidsthed. Hjemtur i skyggen af corona Der var mange løse ender, da jeg hu-hej skulle rejse. Jeg var lige kommet tilbage til Kizike, hvor jeg blev kontaktet via HF-radio, da der ingen mobildækning er. Jeg skulle være i Kipili den følgende dag, så jeg sammen med volontørerne kunne nå flyet fra Dar es Salaam lørdag nat. Det blev en lidt surrealistisk hjemtur gennem folketomme afgangshaller, folk med åndedrætsværn, nogle med tætsnørede hætter og gummihandsker, TV-skærme med endeløse rækker af aflyste fly og tilskoddede butikker; men vi nåede, med dagens sidste fly, frem til Billund. De sædvanlige grupper af glade ventende mennesker klar til omfavnelser var skiftet ud med en tom ankomsthal, der signalerede ’gå ud!’ – og det gjorde vi så – gik ud i det kolde corona-truede Danmark.
10
BDMNYT 2/2020 4/2016
PÅVIRKER COVID-19 VORES MISSIONÆRER? Få direkte nyheder i indbakken og kom helt tæt på vores missionærer. Vær med til at følge, støtte og bede for Rasmus Kjær Jensen i Kigoma samt Janice & Mads Refshauge Jakobsen i Kipili i Tanzania. Tilmeld dig deres nyhedsmail ved at skrive til bdm@bdm-dk.dk eller ring på tlf. 3529 4820.
NYT OM HANDEL OG GENBRUG BDMs butikker lukkede ned midt i marts pga covid-19, fordi mange af medarbejderne tilhører risikogruppen af særligt udsatte ved coronasmitte. I midten af maj begyndte de at åbne igen, dog med lidt ændrede åbningstider af hensyn til medarbejdernes personlige forhold og ønsker. Møbelhuset i Kongensgade i Christiansfeld melder om en renoveret butik efter en stor frivillig indsats med at gentænke genbrugsbutikken. Der venter også et større udvalg af varer i en indbydende butik, når der åbnes igen.
VOLONTØRER OG KNUD ELMO HJEM FØR TID »Så blev det vores tur til at blive sendt hjem til Danmark pga. corona... Det’ bare så øv! Farvel kære, kære Tanzania. Du vil blive SÅ savnet!♥« skrev vores seks volontører på facebook, da BDM på Udenrigsministeriets opfordring besluttede, at de skulle returnere til Danmark to måneder før tid pga. corona-pandemien. Pendlermissionær Knud Elmo Knudsen, som opholdt sig i DR Congo, fik også sin hjemrejse fremskyndet. De ankom alle til Danmark den 22. marts. Missionærerne Janice og Mads Refshauge Jakobsen og Rasmus Kjær Jensen opholder sig fortsat i Tanzania.
MISSIONSFESTEN BLEV AFLYST Der var lagt op til et spændende program med gæster fra ind- og udland, men både missionsfesten den 17. maj og den efterfølgende partnerskabskonference med Brødrekirkens ledelse i Vesttanzania blev aflyst pga. Covid-19. Det samme gør sig gældende for mange af BDMs øvrige møder og planer frem til sommer. Også efterårets Senior Go Out 2020 er foreløbig udskudt på ubestemt tid.
BETÆNK BDM I DIT TESTAMENTE Vil du give livet videre – efter livet? Så kan du vælge at indsætte BDM i dit testamente. Vi yder gratis juridisk bistand og rådgivning i udformningen. Kontakt os på tlf. 3529 4820 for en uforpligtende samtale.
BDMNYT 2/2020
11
AF RASMUS KJÆR JENSEN, MISSIONÆR I KIGOMA
FRYGT IKKE, GUD HAR EN PLAN Ingen har så mange tjenere som vores Herre, og Han har en passende opgave til hver og én. Til Josef, i det Gamle Testamente, havde Han en særlig opgave; at redde Israels folk fra hungersnøden. Samuel fik, på den valgte time, den særlige opgave; at tilsidesætte præsterne til fordel for kongen, selvom Elias senere fik til opgave at tilsidesætte kongen til fordel for profeterne. Den lille tjenestepige fik mulighed for at vidne for Na’amans hustru om hans behov. Selv æslet var gjort klar, så Jesus kunne ride ind i Jerusalem. Udvalgt før vi kom til tro Mange gruer for den position, som Gud har tildelt dem, eller for de opgaver Han har betroet dem i Kristi Legeme. Selvom man ønsker at tjene, så er det Gud, som sætter én i opgaven. Nogle
har ambitioner om at tjene på en bestemt måde, men Guds plan for dem
» Selv æslet var gjort klar, så Jesus kunne ride ind i Jerusalem. ligger måske et helt andet sted, end de selv havde tænkt. Når vi står i disse dilemmaer, så er det godt at huske, at Guds formål med os går tilbage til før, vi kom til tro. For Gud har forberedt
vores livsomstændigheder og bestemt vores veje, fra før vi blev født. Esajas blev udvalgt fra fødslen. Jeremias endnu tidligere, allerede før han blev undfanget. Se, hvor stor Guds plan er Det er oftest først, når man ser tilbage på livet, at man kan se, hvor stor Guds plan med én faktisk er. Efter deres fars død, sagde Josef til sine brødre: »I udtænkte ondt mod mig, men Gud vendte det til det gode. Han ville gøre det, der nu er sket; holde mange mennesker i live. Frygt derfor ikke«! (1. Mos 50, 20-21) Gud handler ikke pludseligt; Han har altid været forberedt, længe før tingene sker. Så frygt ikke – Herren har en plan!
12
BDMNYT 4/2016
LÆS MERE PÅ BDM-DK.DK >
MINDEORD OM TO TIDLIGERE SIKONGE-MISSIONÆRER
To tidligere BDM-medarbejdere er gået bort. Læs om deres aftryk i missionsarbejdet i Sikonge. https://www.bdm-dk.dk/mindeord-om-tidligeremissionrer
NØDHJÆLP UDDELES I UVIRA
Mange døde og tusindvis hjemløse efter flodbølge i april midt i byen Uvira i DR Congo. https://www.bdm-dk.dk/oversvmmelse-i-uviradr-congo
VI TAKKER FOR DET DAGLIGE BRØD Der er mange af os, der gør det hver dag. Vi siger Gud tak for det daglige brød, når vi beder Fadervor eller beder en bordbøn. I BDM siger vi også Gud tak for det daglige brød. Det er på ingen måde en selvfølge for os, at vi får det. Vi laver budgetter for det kommende års arbejde, men vi gør det i tro til, at Gud minder mennesker om at bede for os og sende penge til det arbejde, som BDM gør i Guds mission. Igen i 2019 glæder vi os over, at vi fik, hvad vi havde behov for – og lidt mere til! Vi kom ud af året med et overskud på 227.342 kr., hvilket vi gerne vil takke alle vores givere for. Og så er det en stor glæde for os, at der har været en indtægtsfremgang i de almindelige gaver, dvs. fra jer, der sender gaver til BDM for at støtte arbejdet generelt, på ikke mindre end 20%. Netop denne indtægtspost – sammen med gavebrevene, hvor der har været en mindre nedgang – er et udtryk for vennernes opbakning til arbejdet. Derudover har vi igen i år haft en stor stigning i salget af Herrnhuter stjernerne. Det har givet os en indtægt på omkring 2 millioner kr. Vi ved, at på Guds velsignelse beror alt! Derfor er vi også fortsat helt afhængige af, at Han velsigner arbejdet som fortsat hviler på de tre ben: Undervisning, forkyndelse og diakoni. Og det gør det, fordi vi har omsorg for det hele menneske, ligesom Jesus havde det, da han gik på jorden. Han er vores egentlige forbillede! Tak for fortsat støtte til arbejdet – også i 2020!
BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION