BDMnyt 4/2020

#4/2020 ▪ 176. ÅRGANG

ET KIG IND I MASKINRUMMET INTERESSEN FOR VERDEN DERUDE ET LILLE PUNKT AF STILHED STUMME AF FORBAVSELSE

BDMNYT BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION

BDMnyt udgives af Brødremenighedens Danske Mission

AF JENS PETER REJKJÆR, GENERAL- OG MISSIONSSEKRETÆR

REDAKTØR Jens Peter Rejkjær tlf. 3529 4820 REDAKTION Tine Elmelund Christensen Jens Peter Rejkjær Martin Højgaard Jensen Rebekka Brødsgaard Knudsen OPLAG 3.000 Udkommer: Feb. • juni • sept. • dec.

ISSN 0901 • 330X TRYK Øko-Tryk, Skjern LAYOUT Helle Høeg FORSIDEFOTO Mads Refshauge Jakobsen Brødremenighedens Danske Mission Nørregade 14 6070 Christiansfeld tlf. 3529 4820 Hjemmeside: www.bdm-dk.dk E-mail: bdm@bdm-dk.dk Gaver kan indbetales på: MobilePay 36945 Bank 0994 - 4672131928 Giro 4006666 Formand Jørgen Bøytler tlf. 7456 1420 General- og missionssekretær Jens Peter Rejkjær tlf. 3529 4820 Økonomimedarbejder Palle Byg tlf. 3529 4820 Indsamling og information Martin Højgaard Jensen tlf. 3529 4820 Ungdomssekretærer Tine Elmelund Christensen tlf. 2069 3474 Christina Vejen Knudsen tlf. 3022 2684

Det ER grænseoverskridende 2020 har været kendetegnet af, at grænserne mellem lande, folk og mennesker er blevet udfordret. Grænserne blev lukkede. Vores menneskelige grænser er blevet udfordret. Det har været grænseoverskridende for os, at vi ikke længere kunne give hånd til hinanden, fordi vi har følt det fremmedgørende. Det har vi selvsagt også oplevet i BDM! For at overholde de grænser, som myndighederne satte, måtte møder, arrangementer, konferencer og rejser aflyses. Vi måtte blandt andet meddele de seks volontører, der skulle være rejst til Tanzania i august måned, at deres volontørophold var aflyst og den familie, som vi havde antaget som missionærer måtte afvente udrejse, indtil der kom mere styr på Covid-19.

At vores frihed – både personligt og som organisation – blev indskrænket, har vi ikke haft det godt med, selv om vi ved, at det er det, der skal til. At skulle være sammen på afstand ligger ikke ligefrem i vores DNA som danskere. Men vi har accepteret det.

Grænseoverskridende? Ja, på mange måder, men inden længe skal vi samles om en virkelighed og et budskab, der er grænseoverskridende på en helt anden og mere radikal måde. Gud sprængte alle grænser og alle slags grænser ved at sende sin eneste søn til verden. En uventet handling på en baggrund af en håbløs situation: En menneskehed, der havde vendt ham ryggen, satte han alt ind på at frelse. Det er i den grad grænseoverskridende!

Grænseoverskridende, ja, og alene med det formål at få mulighed for at komme i nærkontakt med sin skabning – med dig og mig! Det er julens glædelige budskab i en tid præget af grænser, manglende nærkontakt, sygdom og død. Jesus er Guds svar på den håbløse situation, som vi som mennesker er i med tilbud om et helt nyt liv!

Glædelig advent!

BDMNYT 4/2020

AF MARTIN HØJGAARD JENSEN, INFORMATIONSMEDARBEJDER

SAMME MISSION I en turbulent tidsalder er BDM stadig aktivt til stede. Året er 1920. Alles øjne er rettet mod genforeningen af Sønderjylland med resten af Danmark, men en lille gruppe danskere har blikket fæstnet længere mod syd. På Østafrika. Med et navneskifte fra Nordslesvigsk Missionsforening til Brødremenighedens Danske Mission, med tryk på »Danske«, sender BDM i 1922 de første otte missionærer til Tanzania. Startskuddet lød til 100 års uafbrudt missionsindsats.

En forandret verden Der går en rød tråd i BDM fra 1920 til 2020. Men hvem kunne forudse, at 2020 ville blive det første år uden den traditionsrige missionsfest i Christiansfeld? Da coronapandemien ramte verden, blev der lukket ned alle vegne, fra Christiansfeld og helt til Congo.

Fra Sennepskornet til mobiltelefonen Change is here to stay, har én sagt om de konstante forandringer, der møder os i en globaliseret verden. Forandringsparathed er et vilkår i mission såvel som i kommunikation. Dette år udgives 100. årgang af det lille nyhedsblad Sennepskornet. Et frø, som blev sået, voksede i oplag og havde sin storhedstid i de år, hvor der måtte rapporteres fra missionsmarken gennem breve og besøg. I dag lever vi i en ny digital virkelighed, hvor mobiltelefonen, på tværs af geografi og

kulturer, er den primære kommunikationskanal, vi kommunikerer med.

Nye muligheder De nye medier og teknologien giver uanede muligheder for at kommunikere, men stiller også nye krav til missionærerne og informationsarbejdet. Alle vil jo gerne ses og høres, når den gode historie skal ud til modtageren. Kampen om opmærksomheden er skærpet. Vi møder langt flere budskaber end tidligere. Udover Sennepskornet og BDMnyt kan du i dag følge med i missionsarbejdet online på Instagram, Facebook, YouTube, www. bdm-dk.dk og nyhedsmail. Med få klik kan du blive opdateret på, hvad missionæren laver lige nu.

Mennesker der sender og sendes I en digital verden må vi ikke glemme, at det hver dag er virkelige mennesker, der engagerer sig i mission. Frivillige og ansatte. I genbrugsbutikker, på sekretariatet, i volontøropgaver. Alle vegne er »mission« i bund og grund mennesker, der sender og sendes. Ildsjæle, der svarer på en kaldelse og involverer sig i Guds mission. Nogle af dem kan du møde på de næste sider i årets sidste udgave af BDMnyt.

3

4

BDMNYT 4/2020

Albanien

D.R. Congo: • Forebyggende sundhedsprojekt PHC • Børnehjem for handikappede forældreløse • Grundskoler og Secondary skoler • Klinik med fødeafdeling • TEE-Uddannelse af evangelister • Teologisk uddannelse af præster • Transportmidler til menighedsarbejde • Mission blandt pygmæer • Etablering af kirker • Små indkomstgivende projekter • Teologisk fakultet Mwene Ditu • Internetcafé Mwene Ditu

D.R. Congo

SXC.HU

Burundi Burundi: • Uddannelse af evangelister • Teologisk uddannelse af præster • Transportmidler til menighedsarbejde • Støtte til etablering af kirker • Seminarer for kirkeledere

BDMNYT 4/2020

5

Albanien: • Præsteuddannelse • Maduddeling og nødhjælp • Seminarer i kristendomsoplæring • Evangelieforkyndelse i andre byer • Uddannelse af ungdomsledere • Børne- og ungdomsarbejde • Arbejde blandt romaer

Vestbredden, Israel Vestbredden, Israel: • Rehabiliteringscenteret Star Mountain for fysisk og psykisk handikappede børn og unge • Kapacitetsopbygning og træning af børn/unge og kvinder i truede miljøer • Inklusionsarbejde på skoler og i lokalsamfundene • Undervisning i kristendommens centrale begreber

Rwanda Rwanda: • Seminarer for kirkeledere • Støtte til etablering af kirker

Tanzania Tanzania: • Bådmission fra Kipili • Træning af evangelister • Børnehjemmet ’Peters House’ • Gadebørnsprojekt i Sumbawanga • Teologisk uddannelse af præster • Bibelskole i Sikonge og Kigoma • Forebyggende sundhedsarbejde • Spedalskhedsklinik i Sikonge • Erhvervsskole for håndværkere og syersker • Udsendelse af volontører

6

BDMNYT 4/2020

AF MIA OG MICHAEL TOLDAM KORSGÅRD, KOMMENDE MISSIONÆRER I SIKONGE

TILBAGE TIL SIKONGE Til januar 2021 går turen til Sikonge i Vest-Tanzania for familien Toldam Korsgård. De vil ud i verden og give en hånd med – og løfter sløret for, hvorfor det blev med BDM, de rejser ud.

For 17 år siden sad vi på bagsædet af en firhjulstrækker, der bumpede afsted ad en mudret jordvej mod Sikonge i Tanzania. Her skulle vi starte vores tid som volontører for BDM, hvor vi rejste rundt og skrev om og tog billeder af BDMs arbejde. Vi faldt med det samme for den røde jord, de anderledes dufte, de mange smil og livsglæden på trods.

Da vi et halvt år senere var på vej hjem til Danmark fulde af indtryk og oplevelser, var vi enige om, at vi engang skulle ud igen i verden og give en hånd med.

Vi vidste dengang ikke, at det af alle steder i verden ville blive i lige netop Sikonge.

Vores vej ind i mission I dag er to blevet til fem, og vi har tre

OM FAMILIEN TOLDDAM KORSGÅRD Michael, 39 år, elsker at bygge ting og sove i det fri.

Mia, 38 år, kan lide at skrive, elsker at gå tur, helst i naturen.

Halfdan, 11 år, er vild med fotografi og film Vilfred, 9 år, synes elektronik er spændende og elsker at høre musik Eskil, 4 år, elsker at lege og synge

dejlige drenge på 11, 9 og 4 år, som er klar på at flytte til Østafrika. Tanken om at rejse ud som familie er ikke fremmed for os. Michael har boet i Rwanda med sin familie, da han var barn, hvor hans forældre var udsendt som lærere for missionærbørn. Afrika satte dengang dybe spor i Michael, og han har altid haft en fornemmelse af, at der var noget, han skulle der.

For Mia har det også været Rwanda, der introducerede Afrika. Mias farfar var på en kortere rejse dertil og fortalte levende historier om de mennesker, han havde mødt. Med de historier blev interessen for verden derude og alle dens skæbner vækket.

Tanken om at rejse ud er vokset de sidste par år, og vi oplever, at det er nu.

En fornemmelse, som bedst kan beskrives som et kald. Det var meget naturligt for os at kontakte BDM, fordi vi som volontører havde en god oplevelse med både organisationen og med kirken i Tanzania. Det giver god mening for os at arbejde med mission, sådan som BDM gør det: Hvor mission både er ord og handling.

Fællesskabet i Kristus Vi er begge opvokset i Baptistkirken i hver sin ende af landet; en lille by i Nordjylland og en forstad til København. Vi har brugt mange gode timer i spejderbevægelsen, hvor vi også mødte

hinanden som ganske unge. Vi kommer i dag i baptistkirken Regen/Kristuskirken. Det er vigtigt for os at være i

» Tanken om at rejse ud er vokset de sidste par år, og vi oplever, at det er nu. En fornemmelse, som bedst kan beskrives som et kald. sammenhænge, hvor evangeliet står helt centralt samtidigt med at menneskers fysiske behov for hjælp bliver mødt.

Sådan som det er tilfældet i BDMs arbejde. Det er vores oplevelse, at fællesskabet i Kristus langt overskygger forskellighederne mellem kirkesamfund. Det har vi konkret erfaret som volontører for BDM, og Mia som ansat i både det katolske Caritas og i Danske Kirkers Råd.

BDMNYT 4/2020

Bæredygtighed, kirker og udvikling Mia er uddannet sociolog med fokus på fattigdom, migranter og udviklingslande. Hun har i sin studietid arbejdet med udviklingsprojekter bl.a. i Kenya. De sidste mange år har Mia arbejdet i kirkelige organisationer i Danmark. Hun har været ansat i Caritas som national koordinator for hjælpearbejdet for migranter i Danmark samt parforholdskurset PREP. Senest har Mia arbejdet i Danske Kirkers Råd med kirkernes klima- og miljøarbejde samt dialog og dannelse på tværs af kirkesamfund.

Mia har en stor interesse både fagligt og personligt for udsatte mennesker og andre kulturer, så hun glæder sig meget til det arbejde, vi skal være en del af i Tanzania.

Michael er arkitekt og industriel

designer og har arbejdet med produktudvikling i Kvadrat Soft Cells de sidste 12 år. Michael er glad for den praktiske del af arbejdet, hvor man har tingene mellem hænderne. Han er optaget af bæredygtighed og vil gerne bruge sit fag til at skabe noget, der gør en forskel for mennesker. Michael glæder sig meget til at tage hul på et nyt kapitel, hvor han kan bruge sine erfaringer til at skabe positive forandringer sammen med partneren og kirken i Tanzania.

Store og små spørgsmål over flyttekasserne Nu er vi så småt ved at pakke vores ting i kasser og kufferter. Imens taler vi om, hvordan det mon bliver at bo så langt fra havet? Om det overhovedet er muligt at blive træt af mango? Om vi kan

7

kende Sikonge efter 17 års udvikling?

Hvor flot stjernehimlen garanteret er på landet i Vest-Tanzania! Og hvordan var det nu, man sagde »Skal vi lege?« på swahili?

Der er mange spørgsmål og tanker både fra børn og voksne hen over flyttekasserne. Vi kender ikke svaret på dem alle, men det behøver vi heller ikke. Vi har en stor tryghed i, at vi aldrig går alene, for Herren Gud er med os overalt, hvor vi går.

Til januar kører vi mod Sikonge for anden gang – formentligt igen i en firhjulstrækker, nu ad asfaltvej men stadig mod den røde jord, de anderledes dufte, de mange smil og livsglæden på trods.

Vi er fulde af forventning!

8

BDMNYT 4/2020

Af JØRGEN BØYTLER, PRÆST I BRØDREMENIGHEDEN OG BDMs FORMAND

BDMs STORE BEGYNDELSE BDMs formand Jørgen Bøytler ser tilbage på BDMs udvikling gennem et helt århundrede. Ved at se muligheder og forfølge opfordringer til at hjælpe har BDM oplevet Guds velsignelse.

BDMs fødselsår I 1921 ændres navnet på foreningen til Brødremenighedens Danske Missionsforening. I årene 1920 og 1921

d

100 år me BDM

Læs fo rtsætte »En ny lsen æ i BDMn ra for BDM« yt nr. 1 /2021 NY SE RIE

ID



0Å

R

O

N

sionstidende«. Det udgives første gang i 1844. Senere skiftede bladet navn og udgives i dag som »BDMnyt«. »26 gode sønderjyske mænd« stod som stiftere, støttet af mere end 100 andre.

 10

Brødremenighedens danske mission, og ja, begge ord »danske« og »mission« er med små bogstaver, har egentlig to fødselsdage eller fødselsår. Den 14. august, 1843, stiftes Nordslesvigsk Missionsforening. Formålet var at »støtte Brødremenighedens mission på de (daværende) Dansk Vestindiske Øer, fortrinsvis til oplæring af slavebørn«, som det skrives i et tidligere jubilæumsskrift. Vi oplyses desuden om, at på stiftelsesdagen blev der indsamlet 100 daler. Ved samme lejlighed bliver det bestemt, at foreningen skal udgive et blad under navnet »Evangelisk Mis-

A NS K M I S S I

BDMNYT 4/2020

sker den reelle ændring, så vi tillader os at sige, at 1920 er året for stiftelsen af BDM. Det var en proces, som skete samtidigt med Genforeningen i 1920, men navnet skiftede altså først i 1921.

Vi antager, at ændringen i navnet skal forstås i tæt sammenhæng med Genforeningen 1920, hvor Sønderjylland bliver genforenet med resten af Danmark: »en røvet datter dybt begrædt, er kommen frelst tilbage«. Så Brødremenighedens Danske Missions fødselsår sætter vi til 1920. Dermed understreger vi sammenhængen med den nationale genforening.

Hele Danmarks missionsselskab Sagt lidt kortere: BDM får sit navn i høj grad grundet politiske ændringer, nemlig at Sønderjylland kom tilbage til Danmark. Det er nu passende at være Brødremenighedens Danske Mission.

Og den dag i dag er BDM det eneste landsdækkende danske missionsselskab, der har sit hovedsæde i Sønderjylland. Men netop, at vi hedder Brødremenighedens Danske Mission betyder, at vi er hele Danmarks missionsselskab.

Det er dog først senere, i 1970´erne, at BDM får sin nuværende status, som et folkekirkeligt missionsselskab.

Uden missionærer intet missionsselskab For BDM er den store begyndelse, at der i 1922 udsendes otte missionærer til Unyamwezi, i det, der i dag er Brødrekirken i Vest-Tanzania. Det er vigtigt at fremhæve, at mange danskere var udsendt i Brødremenighedens mission allerede inden BDM blev et missionsselskab, der udsendte missionærer. Fra 1700-tallet og frem til 1920 havde 55 danske missionærer arbejdet som missionærer i den internationale Brødrekirke, så forskellige steder som Grønland, Labrador, Surinam, Sydafrika, Dansk Vestindien, Engelsk Vestindien, St. Kitts, Antigua, Trankebar, Jerusalem og USA. Også efter BDMs stiftelse fortsatte flere med at arbejde i nogle af disse områder.

Mission er sendelse BDM har siden sin begyndelse lagt stor vægt på at udsende danskere til missionsarbejdet. Og antallet af missionærer blev øget: I 1920´erne havde BDM otte missionærer ude, i 1930´erne og 1940´erne var det omkring 16 missionærer, i 1950´erne var tallet oppe på mellem 24 og 39 missionærer med det højeste antal i 1958. I 1960´erne svingede tallet mellem 24 og 38 og i 1970´erne og 80´erne lå tallet på godt omkring 20, men med en dalende tendens, hvorefter det i 1990´erne faldt til at være under 10 omkring årtusindskiftet.

Fra europæisk til afrikansk ledelse Den afgørende periode for missionærantallet begyndte sidst i 1980´erne, hvor antallet af missionærer klart blev mindre. Ser vi på 00´erne og frem til i dag, så er antallet af missionærer udsendt af BDM nærmere fem end 10.

Der er flere årsager til dette. Kirken i Unyamwezi bliver selvstændig i 1960´erne, ledelsen går fra at være europæisk til at være afrikansk. Kirken opnår selvstændighed og bliver mere og mere selvkørende. 1970´erne er den post-koloniale periode, hvor der er stærke kræfter i Tanzania, der arbejder for, at kirken skal klare sig selv efter, den er blevet selvstændig. Det gælder ikke kun BDM og Brødrekirken i VestTanzania, men er en generel tendens i mission.

Ny tendens ændrer missionen Der tales i 1970´erne og 1980´erne om det såkaldte »moratorium«, nemlig at der ikke mere skal sendes missionærer.

Det er en bevægelse, der har indflydelse fra syd, fra missionskirkerne, der har opnået selvstændighed, ligesom staterne, herunder Tanzania har det.

Men tendensen ses også i de sendende kirker i nord, især i Europa, der føler at missionen har levet på kolonimagternes nåde og barmhjertighed og har gået kolonimagternes ærinde. Der skrives og tales meget om, hvordan den protestantiske missionsbevægelse har været en del af kulturimperialismen, og faktisk

9

FAKTA Fra »Evangelisk Missionstidende« til »BDMnyt« 1844 Evangelisk Missionstidende udkommer første gang 1909 Evangelisk Missionstidende, nu med undertitlen: Brødremenighedens danske Missionsblad 1910 Brødremenighedens Missionsblad, med undertitlen Evangelisk Missionstidende 1973 BDMnyt. Nedenunder står der: Brødremenighedens Danske Missionsforening 1977 BDMnyt. Der skiftes til et andet format fra og med nr. 6, og herfra står der nedenunder navnet BDMnyt: Brødremenighedens Danske Mission Oversigt samlet af Steen Møllgaard Andersen

understøttet kolonimagterne. Det var en tid, hvor stater i det globale syd bliver selvstændige ligesom kirkerne. En æra er forbi.

Eftertænksomhed i firserne I løbet af 1980´erne indtræffer eftertanken. Det bliver gradvist tydeligt, at vi har brug for hinanden. Missionærernes og missionsselskabernes opgave nydefineres. Missionæren går fra at være lederen til at være medarbejderen i kirken. Det viser sig, at der er brug for kompetencer, som nogle mennesker fra nord besidder til at løse opgaver i syd. Det sker alt imens at uddannelsesniveauet i syd stiger og kravene til missionærernes uddannelse stiger. Der er brug for sundhedspersonale, folk med forstand på byggeri, håndværk, administration og økonomi. Den nye missionær er medarbejder i kirken, som er under ledelse af nationale ledere. Det betyder dog også, at der er behov for færre missionærer.

10

BDMNYT 4/2020

AF JENS PETER REJKJÆR, GENERAL- OG MISSIONSSEKRETÆR

ET PUST I HVERDAGEN Få et kig ind i maskinrummet i BDMs bestyrelse, som var samlet til seminardøgn i efteråret

Indimellem er der behov for i BDMs bestyrelse at have lidt mere tid til at drøfte nogle principielle emner. Derfor samles vi en gang imellem til et seminardøgn, hvor der er mere tid til at dykke ned i nogle bestemte områder.

Det giver os samtidig mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende.

Skærpet på vores kald I begyndelsen af september var bestyrelsen samlet sammen med medarbejderne i Danmark for at lytte til et foredrag med direktør i Mussskema.dk, Poul Langagergaard. Langagergaard er

godt kendt med de kristne organisationer og kunne derfor komme med nogle værdifulde tanker om livet i en organisation som BDM. Han kom bl.a. ind på, hvordan vi bliver bedre til at udleve det kald, vi har fået og hvilke parametre, der skal i spil, for at dette kan virkeliggøres. Almindelige ledelsesmæssige principper blev koblet med de åndelige værdier, vi har.

En unået folkegruppe På seminardøgnet havde vi også bedt missionær Knud Elmo Knudsen om at fortælle om det arbejde blandt pygmæ-

erne, som han har været en del af. Knud Elmo Knudsen gav os et oplæg om det arbejde, der er blandt pygmæerne i DR Congo. Bestyrelsen ønskede at høre om folket som sådan, kulturen, de sociale og kulturelle forhold mv. med henblik på det fortsatte og sandsynligvis intensiverede arbejde blandt denne folkegruppe. Det var interessant at lytte til Knuds oplæg, men samtidigt beskæmmende at tænke på, at mennesker lever på denne vis. Nogle gange på flugt fra guerillastyrkerne med risiko for at blive dræbt, og som nomader hele tiden at være på vej, fordi maden slap op, hvor man var. Andre gange at arbejde som slaver og få lønnen udbetalt i »kartoffelskræller«.

Bestyrelsen vil overveje, hvordan vi kan hjælpe denne sårbare folkegruppe, men det kommer til at tage tid, da der er mange forhold at tage hensyn til.

Noget at arbejde videre med Bestyrelsesseminaret er slut. Mange forhold er blevet drøftet, og der er noget at tage fat på, når vi hver især lægger kræfterne i vores specialområder. Men det er samtidig samtalen og inspirationen, der giver et pust i hverdagen og energi til det fortsatte arbejde.

Vi er en del af noget meget stort – Guds mission. Det er det, vi har fokus på i alt, hvad vi foretager os.

BDMNYT 4/2020

PRÆSENTATION Bestyrelse

Jørgen Bøytler F. 13/5 1957 Cand. teol., Ph.d.

Præst i Brødremenigheden Unity Business Administrator Medlem af BDMs bestyrelse 2007 Formand 2010 BDMs forretningudvalg

Helene Kierkegaard Petersen F. 18/10 1987 Læge Medlem af BDMs bestyrelse 2019 Næstformand 2020

Christian Aagaard F. 30/5 1949 Buisness Controller Medlem af BDMs bestyrelse 2011 Kasserer 2012 BDMs forretningsudvalg Jytte Schmidt F. 9/4 1952 Bankassistent Medlem af BDMs bestyrelse 2010 Steen Frøjk Søvndal F. 11/12 1968 Sognepræst Indtrådt i bestyrelsen september 2020

Rakel Hauge Hoffmann F. 27/10 1990 Sygeplejerske Medlem af BDMs bestyrelse 2017

Bjarne Gertz Olsen F. 1/1 1952 Konsulent for kirke og mission Medlem af BDMs bestyrelse 2012 Fratrådt september 2020

11

12

BDMNYT 4/2020

Sekretariat

Jens Peter Rejkjær F. 4/2 1955 Cand.pæd., M.A. Com. General- og missionssekretær 2014

Palle Byg F. 4/10 1958 Linjeofficer Økonomiansvarlig 2020

Martin Højgaard Jensen F. 7/5 1976 Teologiske studier, Diplom i Ledelse Indsamling og information 2019

Øvrige medarbejdere Erik Baun F. 2/5 1948 Cand. theol.

Stjernesalg Tine Elmelund Christensen F. 16/4 1994 Studerende Ungdomssekretær 2018

Formand BDMs Unge

Tobias Laulund Sørensen F. 6/9 1997 Gartnerelev Formand BDMs Unge 2020

Christina Vejen Knudsen F. 7/11 1995 Studerende Ungdomssekretær 2018

BDMNYT 4/2020

Missionærer

Janice Leung Jakobsen F. 18/1 1994 Bachelor i geografi Diploma i bibelske og interkulturelle studier Mads Refshauge Jakobsen F. 31/12 1993 Diploma i bibelske og interkulturelle studier Udsendt til Kipili 2018

Knud Elmo Knudsen F. 3/8 1950 Lærer Udsendt til Kipili 1999 Pendlermissionær 2018

Mia Toldam Korsgård F. 11/5 1982 Sociolog Michael Toldam Korsgård F. 4/4 1981 Arkitekt Børn: Halfdan (2009), Vilfred (2011) og Eskil (2016) Udsendes til Sikonge 2021

Rasmus Kjær Jensen F. 23/12 1988 Landbrugsmekaniker og diakon Udsendt til Kigoma 2020

Missionæradresse: Kipili Janice & Mads Jakobsen Kipili Boatmission, P.O. Box 378, Sumbawanga Tanzania mrj@bdm-dk.dk jlj@bdm-dk.dk Kigoma Rasmus Kjær Jensen Provincial Office, P.O. Box 1267, Kigoma Tanzania.

Att. Rasmus Jensen rkj@bdm-dk.dk

13

14

BDMNYT 4/2020

Volontører

Emil Schou Hansen Hjemby: Vejle F. 16/3 1997 Volontør på Peters House Udsendt: foråret 2020 Elisabeth Bisgaard Larsen Hjemby: Tarm F. 27/8 1998 Volontør på Peters House Udsendt: foråret 2020 Elise Lund Gosvig Hjemby: Skjern F. 30/6 1998 Volontør på Peters House Udsendt: foråret 2020

Marcus Østrem Mørch Hjemby: Herning F. 3/8 1999 Volontør på Peters House/Kipili Udsendt: forår/efteråret 2020

Emilie Jensen Hjemby: Hvidovre F. 11/4 1999 Volontør i Kipili Udsendt: forår/efteråret 2020

Ida Maria Simonsen Hjemby: Skovlunde F. 16/4 1999 Volontør i Kipili Udsendt: forår/efteråret 2020

BDMNYT 4/2020

15

AF REBEKKA BRØDSGAARD KNUDSEN, PSYKOLOGISTUDERENDE OG TIDLIGERE VOLONTØR

BAG OM LEDEREN AF PETERS HOUSE: KALISTO MAPUNDA I august 2019 fik Peters House i Sumbawanga ny leder. Kalisto Mapunda har nu næsten været i den stilling i halvandet år, men hvem er han og hvilke visioner, har han for børnehjemmet?

Kalisto Mapunda er opvokset i en familie i en søskendeflok af tre, hvor det kun var moren, der var inde i billedet. Hans familie var meget fattig, og det var derfor afgørende for hans uddannelse, at han kunne få hjælp fra folk omkring sig. Det lykkedes og han gennemførte en universitetsuddannelse og fik arbejde som lærer i Kipili. Det var her, at han fik kendskab til BDM og det arbejde, der foregår både i Kipili og Sumbawanga.

En vision for børnehjemmet Men hvad var så motivationen for at forlade Kipili og tage til Peters House? »Jeg har altid arbejdet med mine elever på flere niveauer uafhængig af samfundslag. Jeg valgte at tage imod jobbet, fordi jeg holder af at arbejde med unge mennesker og elsker nye udfordringer«, siger Kalisto.

Med denne motivation kom Kalisto til Peters House med en klar vision: »Jeg ønske at guide, lære og give børnene en chance for at blive selvstændige, så de i fremtiden kan tage vare på deres familie og leve et godt liv«. Visionen ønsker Kalisto at føre ud i livet ved at lære børnene at varetage opgaver på Peters House som for eksempel at passe grisene, plante frugttræer og passe haven, hvor de blandt andet dyrker tomater og peberfrugter. Og så vil han gerne lære børnene, hvordan de opnår god selvtillid og selvværd. Det er specielt et fokus hos pigerne.

En god og tryg fremtid Siden Kalisto trådte til som leder har han haft gang i mange projekter blandt andet at renovere toiletterne, få grise og

arbejde videre på haveprojekterne. Det næste store ønske er en mur rundt om Peters House. Det skal skabe sikkerhed for børnene, og gøres i samarbejde med BDM. Kalisto udtaler selv om sin tid på Peters House: »Det første år har været en stor læring for mig både at varetage et stort budget, passe på 34 børn og få kendskab til en stor organisation som BDM, som har tiltro til mig«.

Kalisto er en mand med mange visioner og en kærlighed og håb for børnene om en god og tryg fremtid. Vi glæder os til at se, hvad de næste år bringer og følge udvikling på Peters House med Kalisto i spidsen.

BØRNEHJEMMET PETERS HOUSE BDM sender unge volontører til Peters House i Sumbawanga. I efteråret 2019 var 23-årige Rebekka Brødsgaard Knudsen én af dem. Hun er i dag psykologistuderende i Aarhus og med i BDMnyts redaktion.

16

BDMNYT 4/2020

AF KNUD ELMO KNUDSEN, PENDLERMISSIONÆR

PYGMÆERNE: HVORFOR LIGE DEM? Pygmæerne er en etnisk minoritet, som kan kendes på deres lave vækst. Missionær Knud Elmo Knudsen giver her et indblik i missionsarbejdet blandt verdens mindste mennesker.

Pygmæerne anses af mange for at være Afrikas urbefolkning. Endnu i dag er de den befolkningsgruppe på kontinentet, der befinder sig fjernest fra civilisationen. Ikke fordi de selv vil, men snarere fordi de er blevet holdt udenfor som ’uværdige’. Hvor andre har sluttet

sig sammen og på den måde udviklet magtfulde samfund, er pygmæerne som samlere og jægere forblevet i små grupper. Blandt andet fordi deres levevis krævede en nomadetilværelse, hvor de må flytte fra sted til sted i deres søgen efter føde.

Etnisk minoritet Deres levevis forhindrede dem derfor i at udvikle sig som de omgivende befolkningsgrupper. Det medførte at de senere, sammenholdt med deres mindre vækst, blev betragtet som værende ’ikke rigtige’ mennesker. Selv i dag har de som etnisk minoritet ingen rettigheder og udnyttes som slaver i de områder, der grænser op til de ellers ufremkommelige områder, de lever i.

Skovene forvandles til agerland, og pygmæerne fordrives længere og længere ind i regnskovene.

Greb til våben I 2017 følte de sig så trængte, at de greb til deres primitive våben og overfaldt en række landsbyer ved Tanganyikasøen.

Det kostede menneskeliv, og kyststrækningen blev forladt i panisk flugt.

Gengældelsen kom i form af trænede soldater med moderne våben, og flere tusinde pygmæer måtte bøde med deres liv.

Stumme af forbavselse »Vi er alle skabt i Guds billede og genstand for hans kærlighed gennem Jesus Kristus«. Da den gruppe pygmæer, vi besøgte, hørte det budskab, blev de stumme af forbavselse og spidsede ører. Det havde de aldrig hørt før. At

BDMNYT 4/2020

17

FAKTA Pygmæer Pygmæ betyder sprogligt »én med lavere vækst end andre«. En pygmæ er cirka 120-150 cm høj. Pygmæer udgør under 1 % af befolkningen i DR Congo. Flere menneskerettighedsorganisationer har dokumenteret, at pygmæ-folk udsættes for diskrimination og behandles som »undermennesker« uden rettigheder.

Kilde: www.pygmies.org

Gud skulle kunne elske dem, som var miskendt og uønskede blandt mennesker, var overvældende for dem. At de var Guds skabninger og lige så elsket af ham som de folk, der omgav dem og den hvide missionær foran dem, greb dem dybt. De, som aldrig havde følt sig elskede, overgav sig gladelig til Jesus.

Han blev en gave som ingen kunne tage fra dem.

» De, som aldrig havde følt sig elskede, overgav sig gladelig til Jesus Kontakt til pygmæerne Arbejdet med pygmæerne er fortsat til trods for den forfølgelse, der fulgte i kølvandet på den opstand, der havde været længere sydpå. Selvom de har været nødt til at trække sig ind i skoven, er der løbende kontakt til dem gennem præsten Pablo i guldminebyen Misisi, som sammen med menigheden der, prøver at hjælpe dem. Området har gennem de sidste par år været usikkert at færdes i pga. omstrejfende rebeller, som hærger landsbyerne. Dertil er kommet en stigning af vandstanden i Tangany-

ikasøen, som oversvømmer vejen og forhindrer samfærdslen fra Uvira og sydpå.

Fremtid og udvikling Vi arbejder hen imod et langsigtet projekt, der skal tilgodese de behov pygmæerne har både åndeligt og fysisk, så de kan udvikle sig og blive en del af det omgivende samfund. Det vil ikke blive i vores tid, men det er vigtigt, at vi hjælper dem med at tage de første skridt. Vi vil give dem mulighed for uddannelse og sundhed i lighed med de andre folkegrupper, der har fået del i udviklingen. Dette arbejde fordrer engagement fra både de ledende myndigheder, de lokale myndigheder samt høvdingene i området, da det traditionelt er dem, der besidder landet.

Hjælp via partnerskab Før i tiden kunne tingene klares lokalt, men efterhånden er landets og regionernes ledere blevet mere bevidste om deres ansvar og magt. Det er derfor absolut nødvendigt at den slags projekter formidles via den lokale kirkeledelse, så det ikke betragtes som et udefrakommende indgreb i landets forvaltning.

Denne selvstændighed må betragtes som et resultat af mange års indsats på diverse uddannelsesområder og skal ses i et positivt lys som et ligeværdigt partnerskab, hvilket jo netop altid har været formålet med vores hjælp.

Fordrevne fra deres områder Der er tre større forekomster af pygmæer i Congo, hvoraf de to befinder sig i de områder, vi arbejder i. Den ene af dem lever i højlandet langs Tanganyikasøen spredt over tre provinser. Den anden i provinsen Nord-Kivu, hvor vi har kontakt til dem via vores arbejde i en flygtningelejr ved Goma. Disse pygmæer blev fordrevet af rebeller fra regnskovene vest for Rwanda og Uganda og får aldrig mulighed for at vende tilbage til deres gamle levevis, men er tvunget til at leve i en anden kultur.

Skolegang for pygmæbørn Børnene er født og opvokset i lejren, men har ingen mulighed for uddannelse, da skolesystemet i Congo er baseret på privatskoler. Det bliver godt nok autoriseret af staten, men samtidig kræves betaling for den undervisning, der ydes. Derfor er kirken gået i gang med et undervisningsprojekt for disse ubemidlede børn, så de gennem uddannelse vil kunne få en stemme, der kan høres og dermed opnå de rettigheder, som deres forældre ikke har. Skoleprojektet bliver støttet af de danske Y’s Mens klubber. Projektet er desværre blevet forsinket af Ebola, politisk uro og Corona, men hvis Corona-situationen tillader det, vil det blive færdiggjort, så 600 børn vil kunne begynde i skole ved skoleårets start i september 2021.

Ja! – Hvorfor lige dem?

18

BDMNYT 4/2020

AF JENS PETER REJKJÆR, GENERAL- OG MISSIONSSEKRETÆR

ET PASSWORD TIL EFTERTANKE

I næsten 100 år har BDM udgivet Husandagtskalenderen. Kalenderen, hvor man hver dag kan rive en side ud og læse et andagtsstykke.

Andagtsstykkerne i Husandagtskalenderen er skrevet over dagens løsensord i Det gamle Testamente og en læretekst fra Det nye Testamente. De er skrevet af 365 forskellige mennesker fra det kirkelige landskab. Udgangspunktet i andagterne er løsensordene.

Zinzendorf som en Kristi stridsmand Løsensordet skulle være et dagligt vers til

LØSENSORDENE Guds ord til hver dag Ordet ’løsen’ kommer af løs, som menes påvirket af det tyske Losung, ’lodtrækning’ eller los ’lod’. Et ’løsen’ var et kendeord eller kodeord fx brugt ved indgang til en borg eller ved passage af en vagtpost.

Løsensbogen udgives i mere end hundrede lande på over 50 sprog og dialekter. Husandagtskalenderen blev udgivet første gang i 1923. Én af de prominente brugere af Løsensbogen var den tyske præst Dietrich Bonhoeffer.

Læs mere i bogen Gribe og Begribe af Jørgen Bøytler (ProRex Forlag).

eftertanke og refleksion, og det passede godt ind i den tanke, som grev Zinzendorf, Brødremenighedens stifter, havde.

Han anså medlemmer af menigheden for at være som soldater i en hær. Både de missionærer, der rejste til oversøiske områder, men altså også de søstre og brødre, som man omtalte menighedsmedlemmerne som, der blev boende i Europa.

Det betød samtidig, at der var en stærk forståelse af, at de kristne er pilgrimme, på vej mod et andet fædreland. At være en pilgrimsmenighed opstod meget konkret, da Zinzendorf blev landsforvist fra Sachsen i 1736. Det blev i første omgang en betegnelse for de mennesker, som ikke havde fast bopæl. Tanken om at være pilgrimme er tydelig i det bibelske verdensbillede, når Bibelen taler om alle de, der gik forud som »bekendte, at de var fremmede og udlændige på jorden« og »at de søger et fædreland« (Hebræerbrevet kap. 11,13-14).

Sådan finder man løsensordene På slottet Vogtshof i Herrnhut sker den årlige udtrækning af løsensordene. Det er en festdag, hvor der er mange gæster til stede til andagten forud for udtrækningen. Efterfølgende bliver 1.900 vers fra Det gamle Testamente lagt i en sølvbowle – undtaget de ord, der har været udtrukket de foregående tre år.

Der er nogle helt klare procedurer, som

bliver fulgt. Når alle ordene er udtrukket, udvælger en teologisk medarbejder de nytestamentlige tekster, der kan være med til at forklare eller belyse meningen med løsensordet.

» Løsensordet skulle være et dagligt vers til eftertanke.

1.900 vers fra Det gamle Testamente lagt i en sølvbowle Styrket sammenhængskraft Løsensordene har uden tvivl skabt en sammenhængskraft i Brødremenighederne ud over verden. Hver dag blev det samme ord læst, uanset om man opholdt sig i Europa, Caribien eller et andet sted i verden. Det har været til stor glæde, gavn og velsignelse, og mange bruger Løsensbogen ved mange lejligheder, uanset om det er i hjemmet, som indledning til en gudstjeneste eller ved begyndelsen af et bestyrelsesmøde.

Det hører så at sige bare med!

BDMNYT 4/2020

GUDS ORD TIL HVER DAG Løsensbogen 2021 »Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig.« Lukasevangeliet 6,36 Årsløsen 2021

Pris 99,95

Løsensbogen indeholder til hver dag et løsensord fra Det Gamle Testamente og en læretekst fra Det Nye Testamente. Der er hver dag også et vers fra salmebogen. Det er en lille bog, som er god at have med sig overalt.

Løsensordene udtrækkes i Herrnhut. Løsensbogen udgives på godt 40 sprog, og den bruges over hele verden.

HUSANDAGTSKALENDEREN 2021 Andagtsbogen er bygget op som en kalender, så du hver dag kan rive en side ud og læse dagens andagtsstykke.

Bibelteksterne er udvalgt af Brødremenigheden, og andagtsstykkerne er skrevet af 365 forskellige mennesker fra Pris 224,95 det kirkelige landskab. »Husandagtskalenderen er et hjælperedskab til livet med barmhjertighed som fortegn. Vi glemmer så let dette grundlæggende i troens liv. Verdens ubarmhjertighed gør stort indtryk på os og kan let tage al vores opmærksomhed.

Derfor er det vigtigt med daglige påmindelser om Guds barmhjertighedsgave – og vores barmhjertighedskald.« Fra forordet af Thomas Kristensen, Hvide Sande Løsensbog og Husandagtskalender udgives af Brødremenighedens Danske Mission i kommission hos Lohse og købes hos: Forlagsgruppen Lohse, Korskærvej 25, 7000 Fredericia Tlf. 7593 4455 E-mail: info@lohse.dk Web: www.lohse.dk

Vi har i mere end 40 år brugt Husandagtskalenderen i vores hjem. Den har været til stor glæde, opbyggelse og hjælp i hverdagen. Vi bruger den hver morgen. En god måde at begynde dagen på. Dejligt at andagt stykket begynder med to bibelvers. Igennem disse bibelord bliver der skabt en sammenhæng medlem NT og GT. Ofte er der hverdagseksempler med, som er med til at fremme forståelsen. Stykkerne sluttes af med et salmevers, dejligt! Det er rigt at gå ud i dagen på Guds ord og løfter.

Egon og Kirsten Christensen.

Lærer og pædagog.

For omkring ti år siden fik jeg Husandagtskalenderen forærende, og siden har jeg brugt den så godt som hver dag, næsten altid om morgenen i forbindelse med min andagt.

Jeg synes, det er så forfriskende med de forskellige bibelvers fra GT og NT, man møder, og jeg glæder mig over de dejlige salmevers, der slutter andagten. De, der har skrevet teksterne, kommer ind på mange forskellige livssituationer. Det er måske ikke alt, jeg kan genkende mig selv i, men der er altid noget til mit kristenliv. Jesus bliver forkyndt, og han bliver stor for mig. Han er min frelser, og jeg må leve mit liv med ham hver dag.

Hjemme hos os læser vi husandagtskalenderen. Hver morgen efter morgenmaden giver vi os tid til at læse dagens to bibelcitater, den korte andagt og salmeverset. Derefter morgenbøn.

Det tager max 10 minutter.

I mange år brugte vi Løsensbogen, hvor der kun er de to bibelcitater og salmeverset. Den er også god.

Men Husandagtskalenderen leverer meget ofte nogle gode andagter. Og selv de dage, hvor vi ikke får så meget ud af andagten, hjælper den os til at bruge lidt bedre tid til at reflektere over de to bibelcitater.

Et lille punkt af stilhed i travle dage…

Marianne Korsholm.

Pesioneret lærer.

Jens Ole og Kirsten Christensen.

Præst og socialpædagog.

19

20

BDMNYT 4/2020

AF JANICE LEUNG JAKOBSEN, MISSIONÆR

BIBELSTUDIER HAR SKABT ET DEDIKERET MISSIONSTEAM Hver uge samler BDMs missionærer Janice og Mads Jakobsen områdets evangelister i Kipili. Fælles bibelstudier har skabt et godt grundlag for missionsarbejdet.

Siden juli 2019 har vi i Kipili mødtes med syv evangelister for at studere Bibelen sammen. Evangelisterne arbejder i hver deres landsby. Nogle går seks kilometer til fods, andre cykler 15 kilometer. De, som bor længst væk, kører mange kilometer på motorcykel for at mødes i Kipili. Som værtspar træder vi blot nogle få skridt ud ad hoveddøren.

Hvorfor kommer de igen?

Man kan godt få tanken: »hvorfor bliver de ved at komme hver uge, når de skal bruge så megen tid og energi

på bare at nå frem?« Men gennem disse samlinger har vi ikke bare lært Gud og hans ord bedre at kende, vi er også blevet et sammentømret team. Evangelisterne er så opsatte på at forkynde og undervise i sandheden, at alt, hvad der ellers ville kunne forhindre dem i at komme, må overvindes.

Udover at studere Bibelen sammen tager vi også på bådture for at besøge Brødrekirkens menigheder langs Tanganyikasøen. Her prædiker vi, beder for mennesker og underviser i 26 landsbyer.

Te og tekstrække Når vi mødes begynder vi altid med at drikke te, mens vi deler lidt fra vores liv med hinanden. Det er svært at tænke klart på tom mave. Derefter går vi i gang med at studere søndagens bibeltekst efter Brødrekirkens tekstrække.

Vi begynder med et afsnit fra evangelierne og læser dernæst fra Det Gamle Testamente eller fra et af brevene i det Nye Testamente.

Spørgsmål og svar Vi læser bibelteksten højt fra forskellige bibeloversættelser. Forinden har vi bedt Gud om at hjælpe os med at lære ham bedre at kende. Så gennemgår vi en række spørgsmål, som er forberedt på forhånd, sammen med de spørgsmål, der rejser sig, mens vi læser. Med spørgsmålene undersøger vi bibeltekstens kontekst. Hvem er afsenderen og modtageren? Hvad betød teksten for israelitterne dengang, den blev skrevet?

Hvordan ville de første lyttere forstå ordene i deres kultur? Hvorfor blev disse ting sagt og gjort? Hvad lærer bibelafsnittet os om Guds karakter?

BDMNYT 4/2020

21

» Med spørgsmålene undersøger vi bibeltekstens kontekst

Den røde tråd Til sidst drøfter vi, hvad bibelteksten betyder for os landsbyboere ved Tanganyikasøen? Hvordan ligner eller adskiller Gudsrigets kultur sig fra den tanzaniske kultur, vi lever i? Hvordan kan vi handle på det, vi har lært af bibelteksten? Er der ændringer vi bør foretage i vores liv og menigheder?

Efter vi har spist frokost sammen, bliver vi enige om et fælles tema, som vi beslutter at gøre til den røde tråd i søndagens forkyndelse. Evangelisterne forbereder et flow i deres egne prædikener, og deler derefter nogle af deres idéer om, hvad de vil tale om den kommende søndag.

Bag scenen Et par dage før vi mødes, læser jeg altid søndagens tekst og forbereder de spørgsmål, der skal hjælpe os til at forstå, hvad vi læser. Meningen er, at spørgsmålene skal guide evangelisterne

til at finde hovedbudskabet, mens vi gennemgår teksten vers for vers.

I perioden fra marts til juni kunne vi ikke mødes på grund af Covid-19. Jeg er opmuntret over, hvad der i stedet skete. Jeg sendte spørgsmålene til evangelisterne, så de kunne studere dem selv, og det viste sig, at nogle af dem fortsatte med at mødes på tomandshånd. Selvom det nok betyder, at de ikke helt havde forstået, at vi valgte at aflyse samlingerne for at mindske smittefaren, så fortalte det os, at de virkelig værdsætter at mødes for at udforske Guds ord.

Behov for forbøn Du kan være med i arbejdet ved at bede for os. Bed om at vi alle må vokse i vores tro og få en dybere relation til Gud. Bed også om at Gud må give evangelisterne visdom og kundskab, så de kan undervise i deres landsbyer, og menighederne må vokse.

22

BDMNYT 4/2020 4/2016

FARVEL OG GODDAG

GRINDSTED-PRÆST NY I BESTYRELSEN Den 51-årige sognepræst i Grindsted og Nollund / Urup pastorat, Steen Frøjk Søvndal, er indtrådt i BDMs bestyrelse.

Han afløser Bjarne Gertz Olsen, Fredericia. Steen Frøjk Søvndal har bred erfaring inden for samfunds- og kirkelivet, både i frivillige organisationer, som organist og som ordineret præst. Han beskrives som en alsidig, rolig og udadvendt vestjyde, som holder af at møde mennesker af mange forskellige slags. Han er gift med Christina og parret har fire børn. Steen Frøjk Søvndal har selv personlig erfaring med arbejdet i Afrika, idet han i to år har boet i Botswana og undervist præster og kirkeledere.

Nær 50 gæster kiggede forbi Christiansfeld fredag den 21. august. I Søstrehusets multisal blev der holdt afskedsreception for økonomimedarbejder Morten Olesen. Efter 6 år hos BDM fratrådte han sin stilling ved udgangen af marts. Palle Byg fra Odense blev samtidig budt velkommen som Mortens afløser på sekretariatet, hvor han nu varetager ansvaret for økonomien.

En forandret verden

SAMME MISSION

HANDEL OG GENBRUG I COMEBACK Efter coronanedlukningen i foråret har BDMs frivillige medarbejdere i butikkerne i Christiansfeld gjort en stor indsats for at indhente den tabte omsætning. Mange turister i byen i løbet af sommeren gav øget sommersalg. Alle afventer nu med spænding omsætningen i årets sidste måneder. Tak til alle medarbejdere for en stærk holdindsats i en usædvanlig tid, hvor der fortsat må tages forholdsregler med antal af kunder i butikker, sprit og afstand.

Har du tænkt på, hvem der skal arve dig?

Betænk BDM i dit testamente

Siden 1843 har Brødremenighedens Danske Mission (BDM) hjulpet mennesker i nød, forbedret fattiges levevilkår og præsenteret den kristne tro på steder, hvor ingen eller kun få andre når frem.

Med en testamentarisk gave til BDM muliggør du, at vi kan være til stede.

Vi bringer håb og tro til mennesker i bl.a. Tanzania, DR Congo og Albanien.

Ring til os på 35 29 48 20 eller læs mere på www.bdm-dk.dk

DIN ARV gåR Til klAssisk Mission • Evangelisation • Diakoni • Undervisning

BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSON

BDMNYT BDMNYT 4/2020 4/2020

23

BDMU U REDAKTØRER TINE ELMELUND CHRISTENSEN OG REBEKKA BRØDSGAARD KNUDSEN

MARC

US

Volontører vender tilb

IDA

age

Velsi gne t

I foråret måtte BDMs volontører i Tanzania afbryde deres ophold pga. coronapandemien.

Nu er det blevet muligt for tre af dem at vende tilbage til Tanzania og deres volontørarbejde. Fra oktober og frem til nytår skal Emilie Jensen, Ida Maria Simonsen og Marcus Østrem Mørch arbejde i Kipili ved Tanganyikasøen. Volontørerne er allerede kommet i gang med deres arbejdsopgaver. Emilie og Ida arbejder bl.a. i førskolen i Kipili, mens Marcus er praktisk volontør på missionsstationen i landsbyen. Marcus har som en af de første opgaver arbejdet med forberedelser til regntiden, som kan være en hård periode for huse og veje i landsbyen. Emilie og Ida er også godt i gang med deres arbejde. “Vi føler os så velsignet over, at vi har fået muligheden for at komme tilbage til de her børn og vores meningsfyldte arbejde i IE Chekechea´en (førskolen)”, fortæller de.

MIL E

En søndag formiddag i september samledes en flok BDMUere til årets sponsorløb. De fremmødte var klædt i sportstøj, klar til at løbe eller cykle for en god sags tjeneste. Hver især havde de været forbi ved venner og familie og fundet sponsorer, der efter dagens løb ville donere et beløb per cyklet eller løbet kilometer. Der var høj stemning, da løbet blev skudt i gang og efter 45 minutters løb, havde deltagerne bevæget sig nok til at samle over 45.000 kroner ind. De indsamlede penge går til opførelsen af en mur omkring børnehjemmet Peters House i Sumbawanga. Muren skal være med til at skabe større tryghed for børn og ansatte på stedet.

ILLUSTRATIONER: FREEPIK.COM / UNSPLASH.COM

Sponsorløb

24

BDMNYT 4/2016

LÆS MERE PÅ BDM-DK.DK > AF STEEN FRØJK SØVNDAL

GUD ALENE ÆREN – SOLI DEO GLORIA »Ikke os, Herre, ikke os, men dit navn skal du give ære, for din godheds og troskabs skyld«. (Sl 115,1) Med jævne mellemrum har jeg de seneste år brugt en fast bøn med følgende ordlyd: »Gud, send vækkelse, når jeg er klar til ikke selv at tage æren for det«. Det har gennem alle tider været en fristelse for Guds folk at tage æren selv, og jeg kender denne fristelse fra mit eget hjerte. Fokuserer vi på os selv og hvad vi selv formår, kommer vi til at stå i vejen for vækkelse, og succes ender med at afhænge af os selv. Det gælder også på det personlige plan i forhold til kampen mod synd og troen på Jesus. Verset fra Salmernes Bog minder os om at give Jesus al æren.

Vi beder og arbejder alle for vækkelse og for at flere mennesker, både i Danmark og andre lande, må kende evangeliet og Guds godhed. Alle har vi en missionsmark og kan så små frø, der i Guds time kan spire og blive til tro og frelse.

Jeg vil særligt opmuntre alle udsendte til at se dette store perspektiv, også i de mange dagligdags opgaver. I Guds time giver det vækst og frugt.

Hvorfor skal Gud have æren? Ikke fordi han er ærekær, men fordi al æren i forvejen tilhører ham. At ville tage æren er at ville stjæle noget fra Gud, som er hans. Begrundelsen er desuden Guds godhed og troskab. På trods af vores synd har Gud valgt at sende Jesus til jorden og betale al vores gæld. Da Jesus hang på korset, viste han tydeligst sin store godhed.

Derfor skrev Paulus i Rom 1,5: »Af ham [Jesus] har vi fået nåde og apostelkald til at føre mennesker i alle folkeslag til troslydighed, hans navn til ære.« Steen Frøjk Søvndal bor i Grindsted og er gift med Christina. De har fire børn. Han er sognepræst i Grindsted og Nollund/Urup pastorat og bestyrelsesmedlem i BDM, udpeget af Indre Mission.

BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION