BDMnyt nr. 3/2020

Page 1

#3/2020 ▪ 176. ÅRGANG

I PANDEMIENS SKYGGE LÆRER AT LÆSE MED BIBELEN HVAD SKAL DER STÅ TILBAGE VORES NYE HJEM TÆNK HVIS JEG KUNNE VÆRE MED

BDMNYT BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION


BDMnyt udgives af Brødremenighedens Danske Mission

AF JØRGEN BØYTLER, FORMAND FOR BDM

REDAKTØR Jens Peter Rejkjær tlf. 3529 4820 REDAKTION Tine Elmelund Christensen Jens Peter Rejkjær Martin Højgaard Jensen Rebekka Brødsgaard Knudsen OPLAG 3.000 Udkommer: Feb. • juni • sept. • dec. ISSN 0901 • 330X TRYK Øko-Tryk, Skjern LAYOUT Helle Høeg FORSIDEFOTO Helene Roager/Louisa Fernanda Blond Brødremenighedens Danske Mission Nørregade 14 6070 Christiansfeld tlf. 3529 4820 Hjemmeside: www.bdm-dk.dk E-mail: bdm@bdm-dk.dk Gaver kan indbetales på: MobilePay 36945 Bank 0994 - 4672131928 Giro 4006666 Formand Jørgen Bøytler tlf. 7456 1420 General- og missionssekretær Jens Peter Rejkjær tlf. 3529 4820 Økonomimedarbejder Palle Byg tlf. 3529 4820 Indsamling og information Martin Højgaard Jensen tlf. 3529 4820 Ungdomssekretærer Tine Elmelund Christensen tlf. 2069 3474 Christina Vejen Knudsen tlf. 3022 2684

Mission i pandemiens skygge I over et halvt år har en bestemt ting optaget store dele af verdens befolkning, nemlig Covid-19 eller coronapandemien. Danmark er indtil skrivende stund sluppet nogenlunde helskindet igennem med relativt få dødsfald, med en nedlukning af mange dele af samfundet, der gradvis løftes. Økonomisk kan det mærkes, og selv om det i denne situation er Danmarks udsatte borgere, der rammes hårdest, er Danmarks økonomiske situation ikke ubærligt dårlig. For BDM har pandemitiden indtil videre gjort, at rejser til missionsfelterne ikke har fundet sted. Vore volontører blev bedt om at rejse hjem tidligere end planlagt, mens vore missionærer fortsat befinder sig i Tanzania. I vores kontakt med samarbejdskirker bliver det klart, hvor privilegerede vi er i Danmark. Fattige landes befolkninger er meget udsatte for smitte, da infrastrukturen ofte umuliggør at undgå smitte og undgå at smitte andre. Verden over har kirker været eller er lukkede. Det har betydet, at kirkens liv har været begrænset. Hvor vi i Danmark har kunnet holde onlinegudstjenester, har dette ikke været muligt i mange af verdens fattige lande. Ofte har disse lande haft en nedlukning, men har relativt hurtigt lukket op igen, og derved givet mulighed for at menigheder kan samles til gudstjenester i kirkerne. Faren er, at flere smittes og at pandemien i disse lande får meget alvorlige konsekvenser. Når menigheder ikke samles i vore samarbejdskirker, samles der heller ikke penge ind. Dette sammen med en generelt stærk økonomisk afmatning betyder, at BDM står overfor store udfordringer i forhold til at hjælpe vore samarbejdspartnere på fode igen. Der er mere brug for økonomisk hjælp i Tanzania, D.R. Congo, Burundi, Rwanda, Albanien og Palæstina end nogensinde før. Tak for støtte i form af økonomiske midler og forbøn for vore brødre og søstre, der har det værre.


BDMNYT 3/2020

3

AF MARTIN HØJGAARD JENSEN, INFORMATIONSMEDARBEJDER

ALBANIENS ROMAER KOMMER TIL TRO I byen Lezha rækker Brødrekirken i Albanien ud til romaerne. Efter et jordskælv ramte området i november 2019, fik flere familier kontakt med kirken gennem nødhjælpen. For fire år siden lærte Fatbardha Paplekaj Brødrekirken i hovedstaden Tirana at kende. Sammen med sin mand Nikolin og deres to børn, Art på 7 og Edona på 10 år, blev hun overvældet af den kærlighed og hengivenhed, de oplevede fra de kristne. »Vi følte os hjemme, som aldrig før«, siger hun til BDMnyt. Fatbardha sammen med to søstre

Nøglen til hjerterne I dag er hun leder i Brødrekirken i Lezha, en times kørsel nord for Tirana. Ægteparret arbejder som lærere på kristne privatskoler. »Vi har altid ønsket at hjælpe andre til at få den bedste uddannelse. Det er også en nøgle til at åbne deres hjerter og sind. Vi har især arbejdet med romaernes børn, som ofte diskrimineres og behandles dårligere end andre børn«. Lærer at læse med Bibelen »Det er en stor udfordring, men vi føler os kaldet til at undervise og dele evangeliet med dem. Mange romaer er analfabeter, men med kirkens tilstedeværelse i byen kommer flere af deres børn nu til os for at lære at læse og skrive, og vi læser i Bibelen sammen med dem. Nogle af børnene går endda hjem og lærer deres forældre at læse. Det fylder mit hjerte med taknemlighed«.

FAKTA Efter et jordskælv ramte Albanien i november 2019, har BDM indsamlet 80.000 kroner til hjælpeindsatsen, som Brødrekirken er involveret i.

Familier mistede hus og hjem Da jordskælvet ramte i 2019, fik Fatbardha en tæt relation til flere roma-familier i området. Deres huse blev jævnet med jorden af skælvet, så myndighederne måtte give dem husly i to måneder. »Fem familier sluttede sig undervejs til kirken, og vi hjælper dem

» Vi ser hver omsorgsfuld handling, vi kan gøre mod dem, som en mulighed for at give dem en gave fra Gud stadig med mad og andre fornødenheder. Også under Covid-19-krisen forsøger vi at hjælpe dem, så godt vi kan«, siger hun. »Romaerne har begrænsede muligheder i det albanske samfund, så vi ser hver omsorgsfuld handling, vi kan gøre mod dem, som en mulighed for at give dem en gave fra Gud«. Ja til Guds kald »Gud arbejder og har en fantastisk plan for os. Visionen om at hjælpe romaerne deler vi med de andre menigheder i Brødrekirken i Albanien. Vi beder om en lys fremtid, hvor vi får lov at oplære endnu flere af børnene. Det som er sket, opmuntrer os til at fortsætte og hver dag sige ja til Guds kald«.


4

BDMNYT 3/2020

AF MARTIN HØJGAARD JENSEN, INFORMATIONSMEDARBEJDER

INKLUSIONSPROJEKT STYRKER HANDICAPPEDES MULIGHEDER Intellektuelt handicappede børn og unge skal have et værdigt liv. Det er formålet med et nyt BDM-projekt, som skal forbedre inklusionen i 30 skoler på Vestbredden i Israel. På Star Mountain, et center for fysisk og psykisk handicappede børn og unge i det palæstinensiske selvstyreområde i Israel, arbejder man målrettet på at hjælpe en sårbar gruppe, der er meget udsatte for overgreb af forskellige slags. Alene fordi de er fysisk og/eller psykisk invaliderede. Her yder man en helhedsindsats for disse mange børn og unge med både integreret børnehave, skole- og autismeprogram, terapi, støttefaciliteter og voksenuddannelse. Hvad er et psykisk handicap At have et psykisk eller intellektuelt

handicap betyder, at man mangler grundlæggende evner og færdigheder, som er nødvendige for at fungere i det daglige liv. Intellektuelle handicap varierer og forekommer i forskellige grader, fra milde til sværere grader af handicap. Nok kan disse handicappede lære nye færdigheder, men det tager længere tid for dem end for andre. Myndighederne vurderer, at der alene på Vestbredden bor cirka 9.000 mennesker, som lever med fysiske eller psykiske handicap. Mange af dem bor i området rundt om Ramallah, nord for Jerusalem, hvor rehabiliteringscenteret er placeret.

I praksis afskåret I hverdagen bliver denne gruppe derfor ofte afskåret fra adgang til uddannelse, træning af færdigheder, jobmuligheder, sundhedsydelser og generel beskyttelse mod misbrug og overgreb. »I dette problemfelt er rehabiliteringsarbejdet ud fra Star Mountain gennem årene blevet et fyrtårn i de palæstinensiske områder. De anerkendes som nogle af de dygtigste på deres felt«, siger BDMs generalsekretær Jens Peter Rejkjær og tilføjer, at op mod 300 børn og deres familier er i direkte tilknytning til arbejdet på og ud fra centeret.

BRØDREKIRKEN OG BDM I DET HELLIGE LAND Den verdensomspændende Brødrekirke overtager ansvaret for spedalskhedsarbejdet

Med oprettelsen af hjemmet »Jesus Hilfe« fortsættes arbejdet blandt spedalske og andre marginaliserede

1867

1900 1880

1920

1887

Den tyske Baronesse von Keffenbrink-Ascheraden bygger udenfor Jaffa Porten i Jerusalem et hus til de mange spedalske hun møder i byen. De første tyske missionærer kaldes til arbejdet

1940


BDMNYT 3/2020

5

Projektets formål:  fremme inklusionen af personer med intellektuelle handicap i 30 skoler  bevidstgøre børn og unge og deres familier om deres ret til uddannelse  beskytte børn og unge mod vold og misbrug  forbedre skoler og institutioners evne til at inkludere og beskytte børn og unge med intellektuelle handicap  politisk søge gennemførelse af politikker fra Uddannelsesministeriet og Ministeriet for Social Udvikling med henblik på en bedre inkludering og beskyttelse af de handicappede

» De oplever ikke, at de har de samme rettigheder som andre borgere Bygger videre på pilotprojekt BDM fik i 2016 gennem Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling en donation på 900.000 kr. til at iværksætte et projekt, som skulle hjælpe denne gruppe og deres forældre. »De er meget udsatte, og de oplever ikke, at de har de samme rettigheder som andre borgere i området«, siger Jens Peter Rejkjær. »Vi har ligeledes været med til at inkludere nogle af børnene og de unge i skolerne, ligesom nogle

Brødrekirken finder et nyt sted på Stjernebjerget, nord for Ramallah 1948

af de unge har fået praktikpladser på virksomheder i området«. Ikke færdigt endnu »Arbejdet er på ingen måde færdigt, og derfor søgte BDM om yderligere støtte til det værdifulde arbejde, der gøres på centret«, fortæller Jens Peter Rejkjær. »Det vakte derfor stor glæde, da vores ansøgning om støtte endelig blev godkendt af Civilsamfundet i Udvikling (CISU) i juni måned. De har bevilget et beløb på over 2,2 millioner kroner over de næste to år. Så nu fortsætter vi«.

Få år efter staten Israels oprettelse lukkes arbejdet i Jerusalem ned

FAKTA BAG ARBEJDET på Vestbredden står den verdensomspændende Brødrekirke. Star Mountain er et kristent center, som drives af kristne arabere, for og iblandt den arabiske befolkning – både muslimer og kristne – i det ofte uroprægede palæstinensiske selvstyre nord for Jerusalem. Ramallah er hovedbyen i området.

BDMs danske bidrag Partnerskabet med Star Mountain indebærer, at BDM følger projektet på nært hold og arbejder med at skabe opmærksomhed om det i Danmark blandt BDMs venner og BDMnyts læsere. Med relationen til centeret, som er

Indsatsen målrettes psykisk handicappede efterhånden som spedalskheden bekæmpes helt i området

1960 1957

blevet en helt central civilsamfundsaktør på Vestbredden, er BDMs opgave at bidrage til at projektet lykkes, og undersøge muligheder for vidensdeling med danske organisationer, som arbejder med psykisk handicappedes værdighed, muligheder og rettigheder.

BDM får godkendt et nyt inklusionsprojekt med midler fra Civilsamfund i Udvikling (CISU) 2000

2016 2020

1980 BDM iværksætter et pilotprojekt med støttekroner fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling


6

BDMNYT 3/2020

AF JENS PETER REJKJÆR, GENERAL- OG MISSIONSSEKRETÆR

HVAD VI GØR I LIVET, GIVER GENKLANG I EVIGHEDEN Anvendelse af Guds virkemidler i Guds mission er afgørende for at missionen lykkes, og for at vi skal undgå modløshed og udbrændthed.

For nylig blev der vist et program om komponisten og forretningsmanden Bent Fabricius-Bjerre som døde – 95 år gammel. Præmissen for programmet var, at udsendelsen først måtte blive vist efter hans død. Et af spørgsmålene lød, hvad han ville ønske at blive husket for. Altså, hvad er det, der står tilbage efter et langt liv? Spørgsmålet er relevant for os alle, uanset hvem vi er – for hvad vi gør i livet, giver genklang i evigheden. Uanset om vi vil det eller ej. Hvad har du gjort? Det fortælles, at Brødremenighedens grundlægger, grev Zinzendorf, på et tidspunkt så et billede af den tornekronede frelser. Det særlige ved billedet var undertitlen: Dette har jeg gjort for dig. Hvad har du gjort for mig? Billedet gjorde et uudsletteligt indtryk på ham. Det fik afgørende betydning for det, som han så som hans opgave i livet. Ud over at grundlægge Brødremenigheden, blev han stærkt engageret i international mission, og ved hans død i 1760 var der mindst blevet udsendt 226 missionærer.

Hvad var årsagen? Jesus siger: »Som Faderen har udsendt mig, sender jeg jer« (Joh. 20,21). Missionen har sit grundlag i det, Jesus selv har sagt. Som Guds forhold til sin skabning har kærligheden som subjekt, gør det samme sig gældende, når Jesus sender sine disciple ud med budskabet om frelse og fred, nåde og retfærdighed, forvandling frem for forandring. Vi går i kærlighed og med kærlighedens budskab! Grev Zinzendorf og mange andre med ham adlød Guds kald til at gå og til at virke for evangeliets udbredelse – både i de nære omgivelser og internationalt. Det blev prioriteten i deres liv, og derfor fik de afgørende betydning for, at Guds mission blev virkeliggjort. Kristus var både frelser og herre for dem. Som kirkens reformator, Martin Luther, udtrykte det: »Kristus som gave nærer din tro og gør dig til en kristen. Men Kristus som forbillede indøver dine gerninger«. På Guds ansvar Missionen er Guds mission. Det, det handler om, er at finde ud af, hvad Gud

vil og tilslutte sig det. Gud har valgt at bruge mennesker som redskaber i denne mission, men grundlæggende er missionen Guds projekt. Det gør, at vi som disciple – ret forstået – kan slappe af! Om missionen lykkes eller ej er ude af vores hænder. Det, vi som kristne må gøre, er at stille os til rådighed. Ikke alene Når Herren kalder os, udsendes vi – men vi er ikke alene! Helligåndens muligheder er grænseoverskridende. Han kan komme os til hjælp, når vi ikke kan finde vejen. Som sådan er Helligånden

» Når Herren kalder os, udsendes vi – men vi er ikke alene! missionens virksomme og drivende kraft som udruster disciplene til at være i mission. Han er den, der går foran og viser vejen, når vi står magtesløse over


BDMNYT 3/2020

for opgaven og synes, at den bare er for stor og omfattende. Det er ham, der overbeviser os om, at når det er forbi med vore muligheder, står Gud ved begyndelsen af sine (Luther). Mange af os har været dér, hvor vi bliver modløse, fordi vi ikke slår til i opgaven. Tingene mislykkes for os, og vi står tilbage på perronen, efter at toget er kørt med dem, der bare kan det der med mission. Men sådan er det ikke! Du lever dit liv på Guds ansvar. »For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i« (Efs. 2,10). Det er virkeligheden! Gud lægger gode gerninger til rette for dig og beder dig om at gå ind i dem, fordi det er villet af ham. Og så må du leve med, at Guds kværn indimellem maler langsomt. Det sker ikke med den hast, du ønsker. Mission og bøn Indimellem bliver vi meget optaget af visioner og strategier og alt det, vi er

i stand til at udtænke, når vi taler om mission. Men på missionens kampplads er der andre midler, der først og fremmest skal tages i brug, for at missionen lykkes. Bent Tage Nielsen, en tidligere udsendt BDM-missionær, fortæller om udholdenhed i bøn. »Gud havde sat en lille gruppe mennesker i gang med at bede. Så udbrød der en omfattende vækkelse, som helt tydeligt var Guds gerning. Hedninger kom til tro. Kristne blev fornyet. Udholdenhed i bøn er vigtig. Men der er noget, der hedder Guds time, som vi ikke kender. Hvis Gud ikke griber ind, straks vi beder, kan det skyldes, at tiden ikke er inde«. Det er den samme virkelighed, vi møder i den første kristne kirke. De var optaget af én ting: Bøn! Der er ikke nogen tvivl om, at for udbredelsen af evangeliet i kirkens første ekspansionsperiode var bønnen af afgørende betydning. Så kan man undres over, at vi har så lidt fokus på bøn i kirke og

7

missionshus i dag, hvor der er mange andre aktiviteter, der kan samle mennesker, men hvor bedemøderne oftest er for de få udvalgte.

» De var optaget af én ting: Bøn! Livets genklang Livet er en gave – og en opgave! Hvad skal der stå tilbage, når du engang skal dø? Hvordan fik du anvendt dine resurser? Hvordan så prioriteterne ud, og hvad var det, du satsede på? Det er tid til at reflektere over disse spørgsmål og måske tid til at ændre noget. Jeg kunne ønske for mig selv, at det kunne siges om mig som det blev sagt om David: »David sov jo hen, efter at han i sit slægtled havde tjent Guds frelsesplan« (ApG. 13,36).


8

BDMNYT 3/2020

AF JANICE & MADS REFSHAUGE JAKOBSEN, MISSIONÆRER I KIPILI

FORBEREDELSE AF SEMINARER FOR EVANGELISTER Janice & Mads Refshauge Jakobsen rapporterer fra Kipili, hvor de gør sig klar til næste fase i samarbejdet med områdets ledere og menigheder.

Sidste år besøgte vi for første gang kirkerne langs Tanganyikasøen. Sammen med syv evangelister fra området omkring Kipili besøgte vi 26 landsbyer. En af fordelene ved disse besøg var, at vi fik et overblik over, hvem kirkerne bestod af, samt hvad de gerne ville. Vi kunne dog knap nok nå at lære hinanden at kende, inden vi skulle videre igen. Vi opdagede, at med så mange mennesker i ét rum, var det kun omkring tre personer i hver landsby, som lærte noget. Mange andre kom for underholdningens skyld, for at se korene synge og danse. Invitere dem til Kipili Vi tænkte derfor: »I stedet for at besøge kirkerne to gange årligt, hvorfor så ikke invitere kirkernes ældste og evangelister til Kipili for at deltage i et seminar?«. På denne måde ville dem, som

var opsat på at lære mere om Gud og undervise deres landsbyer i dette, kunne være nogle dage i Kipili og bagefter tage hjem og undervise i det, de havde lært.

» Hvorfor så ikke invitere kirkernes ældste og evangelister til Kipili Lige siden dette blev besluttet, har vi forberedt missionsstationen i Kipili til at være sted for flere seminarer årligt, hvor der skal modtages omkring 30 personer hver gang. For nyligt kom

Mads, Rasmus og Janice

tømrerelever fra Brødrekirkens tømrerskole i Sumbawanga og hjalp os med renoveringen af husene, der tidligere tilhørte sundhedsprojektet. Bibelstudier vakte nysgerrighed Oprindeligt var planen at holde de første seminarer i Kipili dette år, hvor vi ville undervise kirkens ældste og evangelister i at holde bibelstudier med en mindre gruppe. Vi oplevede på sidste års ture, at kirkerne og deres ledere nød at læse og diskutere biblen sammen, noget de sagde, at de ellers aldrig gjorde. Seminarerne i år er dog blevet aflyst på grund af Covid-19. Forhåbentlig vil vi modtage vores første gruppe af gæster i begyndelsen af 2021. Vi ser frem til at se forandringer i kirkerne langs søen, i takt med at Guds ord trænger ind i deres hjerter.


BDMNYT 3/2020

Rasmus Kjær Jens en blev i januar 20 20 udsendt til Kigo som missionær m ma i Tanzania. He ed bl.a. kirkebesøg r ar bejder han , børn & unge og underv isning.

ILLUSTRATION : FR

Det er i sk riv ende st und blev et augu st , og verden er fo med i en tid med r nogle blev et stad pandemi, racism ig mer e fremed ebat og de derfra samt præsidentv udspringende ur alget i USA og us ol ik ig heder i USA, ke rh Danmark. eden om endnu en nedluk ning af vores elskede I Tanzania er det ik ke noget, vi såda n rigtig mærker til op i vores egen lil eller snak ker om le verden og den . Her går vi mer e forestående sy no best yr else og Lake de i oktober, hv or Tanganyika Pr ov vi sk al vælge en ny insens første bisk rejser sammen m op. Det giver anle ed min nærmeste dning til mange leder og pr ov inse ns formand, Rev. Charles Katale. Vi har i den sene ste tid rejst rund t i pr ov insens om altid så sjovt , for råde i Tabora-regi det bety der, at vi onen. Det er ik ke også sk al sove i de om natten end Ki t område, som bl goma. Så jeg er al iv er noget kolder tid glad for at ko varme seng. I Tabo e mme hjem til Kigo ra er der pt . 16 gr ma og sove i min ader om natten, mer ne er der stor og i Kigoma har vi 22 t set det samme med 28 grader. grader. I dagt iBortset fra at det er lidt koldt om na tten, så har det væ missionsarbejdet ret nogle gode tu s første missions re. Vi besøgte stat ion i Ulyankul vi grav steder for u, som blev by gg nogle af de første et i 1880-85. Her missionærer. Et pa på min alder. Den så r unge mænd, so ene endda yngr e, m døde da de va kun 24 år. Det gø enor me pris min r r indt ryk at bliv e m e forgænger e be indet om den talte for den kirk e, vi har i dag. På vores ture har vi indv iet ny e kirk er, viet 20 par på de unge, evange én gudstjeneste lister, præster og og holdt møder m kirker nes ældste. været at opleve ki ed M en for mig har de rkens historie og t mest spændende se de helt gamle historier fra den by gn tid, hv or en miss inger, samt ly tte ionær talte de lo til de ældres kale stammespr og og ik ke Sw ahili. Jeg er stadig ved at finde min vej i tjenesten. Hv em forgænger es arbe ved, måske kom jde til at give ek ko mer mine ind i mit. Jeres br oder i Kr ist us

EEPIK.COM

H ej m ed di g!

9


10

BDMNYT 3/2020 4/2016

LØSNING RUNDER 100.000 KR. Der var afrikanske temperaturer nær de 30 grader på festpladsen Skærven, da Løsning og Korning kirker søndag den 9. august afsluttede en storstilet indsamlingskampagne. Det skete ved en friluftsgudstjeneste og missionsfest med fokus på Janice og Mads Refshauge Jakobsens arbejde i Kipili. Siden januar måned har ildsjæle fra kirkens missionsudvalg stået i spidsen for en konkurrence til fordel for missionsarbejdet. Hovedgevinsten, en rød motorcykel, løb den ene af kirkens egne præster med, så han nu kan kalde sig »bikerpræst«. I alt blev der solgt tusind nøgler af 100 kroner pr. stk. hvilket betyder en indsamlingsgave på 100.000 kroner til missionsarbejdet i Kipili. Tak til alle sponsorer og tak til Løsning Kirke og missionsudvalget for det flotte initiativ.

TILLYKKE TIL KNUD ELMO BDM-missionær Knud Elmo Knudsen, Christiansfeld, fyldte 70 år mandag den 3. august. Han blev missionær for BDM i Østafrika i 1999. I Tanzania og senere DR Congo, Burundi og Rwanda var Knud Elmo Knudsen primus motor i opstarten og udviklingen af BDMs diakonale projekter omkring børnehjem, skoler og sundhedsprojekter, og derudover evangelisation og undervisning i de områder, der støder op til Tanganyikasøen. I årenes løb voksede dette arbejde med Knud som pioner og styrmand, både på landjorden og når båden var eneste transportvej til landsbyer, kirker og projekter langs den 600 kilometer lange sø, der udgør grænsen mellem Tanzania og DR Congo. I dag varetager han hverv for BDM i både DR Congo og Danmark, samtidig med at hans Afrika-erfaring kommer BDMs yngre medarbejdere i Tanzania til gode. BDMnyt ønsker hjerteligt tillykke med den runde dag.

VI SAMLER PÅ FASTE GIVERE Med en fast gaveaftale bærer du BDM ud i verden og ind i fremtiden. Verden er forandret, men vores mission er den samme. Med din økonomiske støtte er du med til at muliggøre mission og omsorg for hele mennesket: Evangelieforkyndelse, kirkebyggeri, udbredelse af sundhed, undervisning, børnehjem og meget mere til mennesker, der har store behov på alle områder. Du kan give op til 16.600 kroner og få fradrag for dine gaver efter reglerne. Læs mere på www.bdm-dk.dk eller kontakt os direkte på tlf. 3529 4820.

GENERALFORSAMLING AFVIKLET Pga. coronapandemien måtte BDMs generalforsamling ifm. missionsfesten i år udsættes til fredag den 4. september. Årsberetninger og regnskab for 2019 kan nu læses på www.bdm-dk.dk

BED SAMMEN MED OS BDMs arbejde er en del af Guds mission, og vi har brug for din forbøn i arbejdet. Du kan downloade BDMs nye bedeliste med forbønsemner til alle ugens dage på www. bdm-dk.dk. Den kan også rekvireres hos Martin på sekretariatet på tlf. 3529 4820.


Tuta ona na

BDMNYT 3/2020

På gensyn kære Kipili?

11

BDMU U REDAKTØRER TINE ELMELUND CHRISTENSEN OG REBEKKA BRØDSGAARD KNUDSEN

Vi hedder Emilie og Ida, og var volontører i Kipili i foråret 2020. Vi blev – som mange andre – ramt af pandemien Covid-19 og måtte afslutte vores ophold to en halv måned før tid. Selvom det kun blev til to en halv måned for os i Tanzania, velsignede Gud os helt fra start. Da vi ankom til Kipili efter tre uger i Sumbawanga på Peters House, oplevede vi lynhurtigt en kæmpe kærlighed til byen og menneskerne deri. Gud gav os et stort hjerte for og glæde over alt, hvad Kipili indeholder, og allerede efter nogle dage følte vi, at Kipili var vores nye hjem. At skulle efterlade mennesker som føltes som familie, et arbejde der gav så meget mening, en by som føltes som hjem, og en hverdag hvor vi var lykkelige – og så det hele fra den ene dag til den anden – voldte stor sorg. Denne dybe sorg gjorde det til en meget hård tur hjem og har været enormt svær at slippe og kapere i livet efterfølgende i Danmark. Når vi ser tilbage på vores tid i Kipili, er det med blandede følelser. Både et kæmpe savn og frustration over det hurtige farvel, men også en enorm taknemlighed for den velsignede tid, vi fik i Tanzania.

EMILIE IDA

Mon ikke vi ses en gang igen, Kipili? ;-)

AF IDA MARIA SIMONSEN OG EMILIE JENSEN, VOLONTØRER

Det handler om at være tryg Behov for langsigtet løsning Sikkerhedssituation på børnehjemmet er blevet forværret de seneste år. Der foregår en øget færdsel ind over børnehjemmets område af både biler, motorcykler og til fods. Der er derfor et stort ønske om at indhegne området for at øge sikkerheden på Peters House. Der er behov for en langsigtet løsning, der kan skabe tryghed, værne om børnenes trivsel og medvirke til større sikkerhed på børnehjemmet. Der er i denne forbindelse igangsat en indsamling til opførelse af en mur omkring Peter’s Houses grund. Sponsorløb i september Der vil blandt BDMs Unge blive lavet en række arrangementer, som har til formål at samle penge ind til en mur omkring Peter’s House. Dette skydes i gang med et sponsorløb den 13. september i Aarhus, hvor BDMs Unges medlemmer kan deltage og gennem sponsorer være med til at samle ind til projektet. AF TINE ELMELUND CHRISTENSEN, UNGDOMSMEDARBEJDER

ILLUSTRATIONER: FREEPIK.COM / UNSPLASH.COM

På børnehjemmet Peter’s House har 35 børn deres hjem og hverdag. Her får børnene mulighed for mad, skolegang og et sted at lege. I 2019 fik børnehjemmet ny leder, Kalisto Mapunda. Som det første har Kalisto Mapunda sammen med BDMs missionærpar Janice og Mads Jakobsen sat sig i spidsen for at udvikle området, hvor børnehjemmet er beliggende.


12

BDMNYT 4/2016

LÆS MERE PÅ BDM-DK.DK >

GENFORENINGEN: DA BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION BLEV DANSK

Genforeningen fik også betydning for BDM https://www.bdm-dk.dk/genforeningen-og-bdm

MISSIONÆR VIL SÆLGE BILLIGE BIBLER

Rasmus Kjær Jensen fik kirke med på bibelindsamling https://www.bdm-dk.dk/missionr-vil-slge-billigebibler-til-alle

AF JAN SOLGAARD

»SE, JEG GØR ALTING NYT« (Åb. 21,5) Det gør Jesus virkelig! Den dag, han kommer til jorden igen, gør han alting nyt. Det glæder jeg mig til. Men også lige midt i vores hverdag skaber Jesus noget nyt. Han skaber troen i menneskers hjerter og giver et helt nyt liv. Det kan han gøre i dig og i alle andre menneskers liv. Også mennesker i Tanzania får lov at opleve denne nyskabelse. I Albanien, Burundi og D.R. Congo er der mennesker, hos hvem evangeliet om Jesus får lov at skabe nyt åndeligt liv. »Det bliver godt igen« er et slogan vi har mødt mange gange her i coronatiden. Jeg tror ideen er, at vi skal se fremad, og ikke miste modet over de

vanskeligheder og udfordringer denne virus giver her og nu. »Nutiden defineres af fremtiden«. Er du bekymret for fremtiden, bliver hverdagen let lidt trist. Modsat, hvis du har noget godt at se frem til, giver det ofte glæde ved livet. Når Jesus minder os om, at han skaber alting nyt, tror jeg, at han ønsker, at vi skal se vores liv i evighedsperspektiv. Jeg skal se, at i troen på ham er livet langt mere end det, der bekymrer og tynger her og nu, om det er sygdom, arbejdsløshed, økonomiske udfordringer eller hvad end du går og bakser med. Når vores fokus på alt det fantastiske der venter, når Jesus kommer igen,

forøges, får vi måske også mere syn for mission, mere syn for vigtigheden af at mennesker hører evangeliet om Jesus som frelser og Herre. Tænk, hvis jeg kunne være med til, at flere får lov at opleve Jesus skabe troens liv i dem. Der er et håb, der brænder dybt i mig. Det giver kraft og styrke til hver dag. Et glimt af herligheden, blot et fingerpeg, dog tvivlens dødsårsag: I Kristus står jeg ren og god, for jeg er renset i hans blod. Min største længsel og mit dybe håb: At se ham som han er! (Sange og salmer nr. 320)

Jan Solgaard bor i Løsning og er gift med Kirsten. De har to voksne børn. Familien var i årene 1994-2000 udsendt som missionærer i Rukwa provinsen i Tanzania. Jan Solgaard er med i udvalget for international mission i Løsning kirke, som bl.a. støtter BDMs missionærpar Janice & Mads Refshauge Jakobsen.

BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.