Esthetique december 2021

Page 34

MESTEREN I MIXED MEDIA

Om Kate Andersen: 38 år gammel og uddannet negletekniker for otte år siden. De seneste fire år har Kate vundet guld i Mixed Media ved Nails Open konkurrencerne i København. Kate har som den første nogensinde opnået en pointscore på 100 point af dommerne ved Beauty21. I 2022 håber Kate, at det vil lykkes, at stille op til Nails Open i Göteborg, der i både 20 og 21 måtte aflyses. Kate arbejder ikke som negletekniker til daglig, så konkurrencerne er på ren hobby plan.

Hvad er det særlige for dig ved mixed media konkurrencen? Jeg elsker at udfolde mig kreativt, og jeg hygger mig med hele processen fra idéen udspringer til jeg sidder med de små nørklede avancerede detaljer. Jeg kender efterhånden mine negleprodukter rigtig godt, og det tror jeg er en klar fordel. Som den første nogensinde har du fået 100 point af dommerne – kan du sætte ord på det? Jeg er selvfølgelig meget glad og stolt over, at modtage den højeste pointscore af dommerne. De synes det var nyskabende, at jeg malede på begge sider af tipperne. I stedet for at male farverige blomster, som mange gør, havde jeg malet visne blade og blomster, og kun brugt varme nuancer. Jeg tror godt dommerne kunne lide mit tema om dyrene i efterårsskoven, der spejlede sig i søen, og hvor alle elementerne passede til idéen. Hvordan udvikler du designelementerne ? Jeg starter altid med en arbejdstegning, hvor 3D elementerne også indgår for at se om designet hvi-

ler i sig selv. Denne gang havde jeg udfordret mig selv til også at dekorere bagsiden af tipperne, for på denne måde at skabe dybde på en helt ny måde. Jeg byggede selv boksen, der fungerede som et spejl i bunden, så man på den måde kunne se dybt ind i skoven. Du har tidligere brugt dyr - hvad betyder dyr for dig? Der er noget meget udtryksfuldt ved dyr, og så er de smukke med fantastiske personligheder. Jeg holder meget af naturen, og elsker at gå på opdagelse i skoven. I Mixed Media konkurrencen skal vi minimum bruge tre medier. Jeg brugte 16 forskellige. For at lave horn og egernhale brugte jeg for eksempel flocking powder, og 3D geleen brugte jeg til svampe, næb og kastanjer. Min erfaring fortæller mig, at alle disse små strukturer og detaljer giver gode point hos dommerne. Kan du kort fortælle om dit tema denne gang ? Ofte er temaerne i Mixed Media lavet over et fantasiunivers, men jeg ønskede ikke at lave en fortryllet skov. Jeg ville fange det smukke i en almindelig skov med almindelige danske dyr. Mit farvetema bestod kun af en halv farvecirkel dvs. blot de varme farver, så udfordringen her var at skabe kontrast og samspil med naturlige farver og elementer. Hvor lang tid brugte du på udførelsen ? Jeg starter altid med at finde inspiration nogle måneder før med fx at lave en inspirationstavle på Pinterest. Det gjorde jeg også denne gang. Og når vi nærmer os konkurrencen, går jeg for alvor i gang

med håndværket. Jeg vil tro, at jeg også denne gang brugte ca. 50 timer. Min udfordring denne gang var at dekorere de visne blade. Men det skulle jo passe til årstiden i min efterårsskov. Hvad kræver det at stille op i denne konkurrence ? Det kræver først og fremmest, at du har en kreativ tankegang, en stor portion tålmodighed og nok også, at du er lidt af en perfektionist. Desuden kræver det, at du kender de produkter, du arbejder med helt til fingerspidserne. For eksempel er geleer meget bøjelige, og nemme at arbejde med til de mange små finesser. Var der noget anderledes på Beauty21 til forskel fra de tidligere år? I år mærkede jeg især en fællesskabsånd, som jeg ikke tidligere har bemærket på samme måde. Alle var meget interesseret i at hjælpe hinanden, også selvom vi er konkurrenter. Det var skønt at mærke den gode og hjælpsomme stemning, og alle var søde til at rose hinandens arbejde. Jeg har selv brugt en del tid på at vejlede dem, der stiller op i division 1. Min holdning er, at jo flere der er med i konkurrencerne jo sjovere og mere kreativt bliver det. Tema: valgfrit Konkurrencen er i et ”vis og fortæl” format. Neglene skal være designet på ti tipper, der reflekterer de forskellige neglestørrelser ligesom naturlige negle. Disse placeres i en transparent æske, så man kan se designet, der udstilles på konkurrence området under Nails Open senest på Beauty21.

NYE TIDER FOR MARLENE BECH Af Anne-Mette Bykær Lunde

Alting har en ende og det skaber plads til en ny begyndelse om man vil. Og hvem vil ikke helst slutte på toppen med stil? Forud for Beauty21 annoncerede Marlene Bech, at hun efter ti år ville stille op til DM for allersidste gang. Hun fortæller her ESTHETIQUE, hvilke nye spændende udfordringer, hun står overfor i sin karriere. Hvorfor har du valgt at gå nye veje? ”Det er på tide, at give plads til nye negletalenter, og personligt trænger jeg til nye udfordringer i min karriere. Under corona-lockdown fik jeg afhændet min salon i det indre København, og har nu lejet mig ind hos Elite Art på Østerbro. Herfra vil jeg fortsætte med at lave negle for en meget lille kundeskare, og derudover fokusere på mine permanent makeup kunder. Og så er det planen, at jeg skal undervise en hel masse, hvilket er det jeg brænder allermest for. Jeg drømmer om, at sammensætte et konkur-

34

rence team med de allerbedste negleteknikere fra ind- og udland. At kunne hjælpe med at dygtiggøre nye talenter ville være en drøm, der gik i opfyldelse for mig”. Arbejdet med PMU ”Jeg har lavet permanent makeup ligeså længe, som jeg har lavet negle. Det er hovedsageligt bryn og vipper, men også læber. Men jeg har svært ved at se, hvordan branchen skal overleve med alle de nye EU regler, og fra januar bliver også sort blæk ulovligt. Som klinikejer er det meget svært at navigere i, da Sikkerhedsstyrelsen har svært ved at give konkrete svar. Den ene dag kan du ringe derind og få et svar på, hvordan gulvet skal være, og den næste dag kan du have en anden person i røret, som svarer noget andet. Det er svært at navigere i, og jeg er bange for at dette kommer til at ødelægge branchen”.

Udpræget konkurrence menneske Jeg har altid brændt allermest for konkurrencerne. For mig har de været årets højdepunkt. Specielt DM-mesterskaberne, hvor jeg hver gang følte jeg dygtiggjorde mig. Jeg er stolt af alle de gange jeg har vundet DM. Men det største jeg har opnået i min karriere som negletekniker var, da jeg vandt en hel turnering i Schweiz – jeg blev Grand Champion Winner of Winners, fordi jeg vandt i alle kategorierne. Det var sjovt at slå hele banden. Og så er jeg stolt af, at jeg vandt Nordisk Mesterskab i 2019”. Blå bog: 33 år, anerkendt negletekniker og vundet et hav af priser gennem sin 10-år lange karriere. På Beauty21 vandt Marlene en 1. plads i akryl og en 3. Plads i Soak Off samt en ærespris for sit 10 års jubilæum ved DM-mesterskaberne.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.