SPÆNDENDE FORDRAG - BEAUTY22

Af Anne-Mette Bykær Lunde

SPÆNDENDE FOREDRAG på Beauty22

I ÅR DANNEDE SCENEN PÅ BEAUTY22 BAGGRUND FOR FLERE INTERESSANTE FOREDRAG, DER ALLE SUPPLEREDE HINANDEN GODT. HVOR DKF’S TO LÆGER, KATRINA CARLSEN OG KASPER ALSING TALTE OM DE MERE ALVORLIGE SIDER AF MEDALJEN MED HUDKRÆFT OG HUDENS ALDRING, SÅ TALTE CHLOE N. BJOEK OM HORMONERS PÅVIRKNING PÅ HUD OG VELVÆRE OG LINDA MYRBERG OM DE METODER VI KAN GØRE BRUG AF FOR AT BEVARE SKØNHED, UNGDOMMELIGHED OG FORHÅBENTLIG OPNÅ ET LANGT LIV.

SKRU NED FOR DE FARLIGE SOLSTRÅLER

Hudforandringer i form af bittesmå knopper eller et forandret modermærke opdages ikke altid i tide og det kan have fatale følger. Som behandler, kosmetolog eller kosmetisk tatovør kan du gøre en stor forskel ved at holde øje med hudforandringer hos dine kunder. På Beauty22 fortalte læge, Katrina Carlsen fra plastikkirurgisk afdeling på Rigshospitalet, og som er en del af DKF’s lægekorps om, hvilke kræftformer, der kan opstå ved overdreven soldyrkning.

”Alt med måde”-reglen gælder også de dejlige varme solstråler på huden. Vi ved alle, at det er vigtigt, at bruge solcreme, men det er altid godt, at blive mindet om det af en fagperson, der hver dag ser bagsiden af medaljen af, hvad for megen soldyrkelse kan gøre ved huden. Som hovedregel skal du bruge højere faktor jo lysere hud du har, og så er det vigtigt, at bruge en hel håndfuld creme, hver gang du smører dig ind. Uanset hvor meget solcreme du smører på, må du aldrig ligge og stege i solen i de farlige timer midt på dagen. Så skru ned for solen mellem 12 og 15.

Tidlig diagnosticering af hud- eller modermærkekræft kan redde et menneskeliv. Hvor hudkræft overvejende ses i ansigtet, på halsen, hovedbunden og hænderne, kan et ondartet modermærke gemme sig overalt på kroppen. For personen selv er det ofte svært, at spotte forandringer i et ondartet modermærke under foden, på ryggen eller bag på benene, som derfor betegnes for nogle af de farligste steder at udvikle modermærkekræft.

Basalcellekræft er den mest almindelige type af hudkræft, og hvert år ses 14.000 nye tilfælde. Denne tumor er typisk rund, perlemorsskinnende, rødlig og ligner et sår, der ikke vil hele. Det gode ved denne form for hudkræft er, at den vokser langsomt og ikke spreder sig. En anden og mere alvorlig form for hudkræft er pladecellekræft. Her ses 3500 nye tilfælde årligt, og forekommer hyppigst på soleksponerede steder og særligt på læberne. Denne form for kræfttumor vokser hurtigt og ned i vævet, og er typisk rund og med vedvarende sårdannelse. Den kan sprede sig til lymfeknuderne.

Modermærkekræft ses som modermærker, der er asymmetriske, kantede, har mere end én farve, større end enden på en blyant og/eller er tiltaget i størrelse. Der er ca. 2500 nye tilfælde årligt og arv spiller en rolle. Modermærkekræft er aggressivt og kan sprede sig. Så en hurtig behandling er afgørende. Efter en masse ubehagelige billeder af hudkræftformer gennemgik Katrina Carlsen de mest anvendte behandlingsformer. Her er afskrapning, creme, kirurgi og stråling de mest almindelige.

Hovedbudskabet er, at det er livsvigtigt, at vi tjekker vores hud jævnligt, og passer meget på de farlige solstråler. Bed din partner om hjælp til områder, du ikke selv kan se, og gå til lægen, såfremt du er i tvivl.

Pas på solen:

Skygge: Giv solen en frokostpause mellem 12-15, og når UV-indexet er 3 eller mere! Solcreme: Brug altid rigeligt med solcreme og mindst faktor 15. Husk at lige meget, hvor meget du smører på, så må du ikke ligge og stege. Solhat: Undgå at blive skoldet. Dæk bar hud med tøj, briller og hat, når solen står højest på himlen. Sluk solariet: De kunstige stråler øger markant risikoen for hudkræft. Jo yngre du er, desto mere udsat er du!

Om Katrina Carlsen

33 år, læge på plastikkirurgisk afdeling på Rigshospitalet og PhD i tatoveringskomplikationer. Har undervist kursister på fagkurset i permanent makeup (PMU), som er et intensivt lovpligtigt kursus, der skal bestås for at kunne udføre kosmetiske tatoveringer i Danmark. • Bliv IKKE tatoveret i dine modermærker/ skønhedspletter, fordi det gør det svært at se, om de ændrer sig.

•Husk de gode solvaner.

•Tjek din hud jævnligt.

•Forstadier og små områder med hudkræft er nemmere at behandle, og bliver kosmetisk pænere efterfølgende end store områder.

•Modermærkekræft er mere aggressivt end almindelig hudkræft, og skal behandles hurtigt.

•Er du i tvivl så kontakt din læge.

PAS PÅ HUDEN – DEN ER VORES RUSTNING OG STØTTE MOD OMGIVELSERNE

Tyngdekræften vil med tiden trække alt nedad - også vores hud og underliggende fedtvæv. Vi vil alle før eller siden opleve et volume- og strukturtab i ansigtet. Essensen af Kasper Alsings foredrag på Beauty22 må være, at vi ikke kan stoppe hudens aldring. Men vi kan forsinke aldringsprocessen ved at passe godt på vores hud.

Der findes desværre ikke én creme eller én behandling, der med ét trylleslag kan gøre vores hud evigt ung og smuk. Men vi kan passe på den hud vi har. Hudens premature aldring kan nemlig allerede starte fra du er i 18-29 år, hvis du ikke passer på eksterne aldringsfaktorer såsom solen. Det miljø vi lever i, og den livsstil vi har, påvirker ikke alene vores levealder, men også vores hud.

Vores overhud er en mur

Vores overhud (epidermis) varierer fra 0,1 til 1 millimeter i tykkelse og består primært af hudceller. Yderst findes et beskyttende hornlag af døde hudceller. Dens vigtigste funktion er, at være en beskyttende barriere mod dehydrering, mikroorganismer, kemikalier, solstråler m.m. Hudcellerne (keratinocytter) kan betragtes som hudens mursten, der passer på vores underliggende hud og strukturer. Disse keratinocytter udgør hovedparten af cellerne i overhuden. En lille del af cellerne i overhuden er pigmentproducerede celler (melanocytter), der danner det naturlige farvestof melanin. Melanin er en vigtig del af kroppens beskyttelse mod sollysets skadelige UV-stråler. Derudover findes vigtige immunceller, der som en slags 2. defence beskytter os, hvis fremmede organismer trænger igennem den primære hudbarriere. Imellem hudcellerne findes de såkaldte naturlige fedtstoffer (lipider), som kan anses for hudens mørtel. Det er netop denne mørtel, der sørger for at overhuden og dets celler er sunde og modstandsdygtige idet de er vandafvisende, men også holder på væske/reducerer fordampning, er antiinflammatoriske, og har antimikrobielle effekter.

Bevar en sund barriere i huden

En sund overhud (epidermis) kan altså medvirke til, at vi har en sund hud. Herunder findes læderhuden (dermis), der primært består af bindevæv, som giver huden sin styrke. Bindevævet består af bindevævsproducerende celler (fibroblaster) og fibre. Udover bindevæv findes der nerver, hårsække med talgkirtler, svedkirtler, talrige blodkar og lymfekar i læderhuden, som er essentielle elementer for hudens regulerende funktioner. De tre vigtigste komponenter i læderhuden er hyaloronsyre, collagen og elastin. Hyaloronsyre er det vigtigste fyldstof i huden, der har funktionen at tiltrække og holde på vand, som dermed giver vores hud fylde og god hydrering. Collagen er det mest udbredte protein i læderhudens bindevæv, der giver vores hud styrke og struktur. Det sidste er elastin, som er den vigtigste komponent for hudens plasticitet, der påvirker hudens fleksibilitet og evne til at trække sig sammen. Med alderen vil vores læderhud (dermis) blive mindre støttende og slap, hvilket skyldes en svækkelse af vores collagen, og dette vil medføre dybe rynker. Vi får også nedsat elastin dvs. at vi får en mindre smidig hud, og endeligt vil hyaloronsyren i vores hud med alderen formindskes, så vi har mindre fugt og fylde i huden.

Indre og ydre aldringsfaktorer

Overordnet kan de generelle aldringsfaktorer for kroppen deles op i 30% genetik, 60% livsstil og miljø og 10% sundhed. Livsstil, miljø og sundhed er heldigvis noget af det, vi selv kan påvirke. Ved at reducere effekten af eksterne faktorer såsom at passe på solen, få nok søvn, spise sundt, undgå stress, rygning og for meget luftforurening kan vi udskyde alderstegnene i huden. Men i takt med, at vi bliver ældre vil vi opleve en generelt nedsat funktion af epidermis og dermis. Huden mister simpelthen sine beskyttende funktioner, efterhånden som vi ældes, ligesom immunforsvaret nedsættes. Det betyder fx også, at huden lettere får skader. Når der opstår skader, er de desværre også sværere at reparere. Tiden for heling af et sår er fordoblet, når du er 75 i forhold til, da du var 20 år. Hudens aldringstegn viser sig typisk der, hvor man har fået sol uden tilstrækkelig UV-beskyttelse. Solen er nemlig den største enkeltfaktor for tidlig hudaldring - anslået til 80%. Både UVA- og UVB stråler får huden til at blive mere slap, rynket og kan forårsage solskader. Det er også derfor, at de første aldringstegn viser sig på hænder og i ansigtet, hvor huden ikke har været dækket af tøj. Bioaktive ingredienser fra den såkaldte dermato-kosmetiske værktøjskasse kan hjælpe vores hud med at forsinke aldringsprocessen. Men din livsstil har også en afgørende betydning. Lev sundt ved at spise varieret, hold dig selv hydreret, pas på solen, undgå rygning osv. Det er alt sammen med til at holde din hud mere rynkefri med alderen.

Disse ingredienser kan bremse aldersprocessen i huden:

• Retinoider kan behandle solskader i huden, og kan virke rynkereducerende, da det fremmer dannelsen og styrkelsen af collagen. Yderligere fremmer det karnydannelsen i huden. • Hyaloronsyre kan genoprette volumentab og skabe en bedre hydrering i huden. Kan derved forbedre hudkvaliteten og teksturen. • Alfa Hydroxy syre (AHA) er en kraftig syrebehandling, der giver mere glød til huden ved at virke eksfolierende på hornlaget. Kan desuden reducere dyspigmentering, og sørge for en mere jævn hudtone. • Beta Hydroxy syre (BHA) er mildere og mere skånsom end AHA, og reducerer tendens til rødme. • Polyhydroxy syrer er den nye generation AHA’s såsom gluconolactone og lactobionic acid. • Antioxidanter såsom vitamin C og E, licocalcone A, niacinamid, polyphenoler reducerer mængden af reaktive axygen species, der skaber solens stråler. • Ceramid-holdige cremer kan styrke barrierefunktionen og dermed styrke hudens rustning. • Cosmeceuticals arbejder altså i forskellige hudlag med bioaktive ingredienser. De skal bruges med måde og omtanke, da overdreven brug også kan påvirke huden negativt fx ved at skabe sensitiv hud.

Aldring sker på flere niveauer

• Skelet aldring: Vores kranie er formskabende for vores ansigt, og ændrer form med alderen. • Muskulær aldring: Med alderen mister vores muskler styrke og volumen. • Fedt aldring: Vores fedtdepoter ændrer form, mængde, lokalitet og svinder ind især i ansigtet. • Hudaldring: Vores læderhud mister sin styrke og overhuden deler sig langsomt. Hudens lag arbejder konstant, og du kan heldigvis gøre meget i dag for at bremse, forebygge og vedligeholde huden, så den ældes pænt.

Om Kasper Alsing

33 år, læge på Dermatologisk afdeling Bispebjerg. Desuden PhD studerende i dermatologi. Underviser kursister på fagkurset i permanent makeup (PMU) sammen med Katrina Carlsen og Jørgen Serup.

SKAB SUNDHED INDEFRA OG UD

Føler du dig uoplagt, har ekstra fedt på sidebenene du ikke kan komme til livs, cravings du ikke kan styre, hævelser i ansigtet eller i kroppen? Måske lider du af hovedpine, dårlig søvn, humørsvingninger, hårtab eller tørre slimhinder?

Kan du nikke genkendende til nogle af disse symptomer, så var der hjælp at hente i Chloe N. Bjoerk foredrag. Som holistisk behandler tog hun os med ud på en inspirerende rejse i vores hormonsystem. Og der var mange gode råd til, hvordan vi kan påvirke vores hormonbalance, så vi kan få en smukkere hud og leve et liv i bedre balance med os selv.

Vores hormonsystem fortæller meget om, hvordan vi har det. Hormoner er kemiske budbringere, der påvirker vores vitalitet, humør, immumforsvar, nervesystem, følelser, metabolisme, hud, hjerne, energi, kropstemperatur, reaktioner og meget mere. Hvis du fx føler dig stresset kan det give en ubalance i hormonsystemet. Vi kan heldigvis gøre meget indefra for, at påvirke vores hormonsystem i en positiv retning og leve et liv med mindre stress, en smukkere hud og et sundere helbred.

Spis dine hormoner i balance

Dit hormonsystem er altafgørende for dit velbefindende. Cirka 20 procent af alle kvinder i Danmark oplever hormonubalancer. Der kan være mange grunde til disse hormonubalancer. Din genetik, fysiske mangler i kroppen, oplevelser, affaldsstoffer, dårlig mad og livsstil kan alle være medvirkende årsager til disse ubalancer i dit hormonsystem. Men hvad kan vi så gøre ved det? En meget håndgribelige ting er, at tage fat på er din kost og din træning.

Som tommelfingerregel kan vi nemlig regne med, at hvis vi dagligt har symptomer, sygdomme eller fysiske reaktioner, der ikke er medfødte, så spiser vi sandsynligvis en kost, der ikke passer til os. Det er nemlig videnskabeligt bevist, at kosten påvirker ens krop både positivt og negativt.

Men hvad bør du så spise og drikke for at få ”glade” hormoner? Ifølge Chloe N. Bjoerk er det fordelingen af din mad, der er afgørende. For på den måde kan din krop rense ud og genopbygge sig selv. Din tallerken bør indeholde en 1/3 protein (kød, fisk, fjerkræ, æg) og 2/3 kulhydrat (primært grøntsager), og derudover nødder, kerner, bælgfrugter og sundt fedt. Såfremt du går efter, at halvdelen af din tallerken indeholder grøntsager, så kommer du langt. Derudover bør du minimum drikke to liter vand om dagen og sørge for at spise probiotiske fødevarer eksempelvis gærende grøntsager såsom sauerkraut, kombucha eller kefir fra kokosmælk.

Dellefedt versus cellefedt

Sunde fedtsyrer kan hjælpe med at genopbygge sunde cellevægge og give smidig hud. Her er det især omega 3, der kan hjælpe med at lindre betændelse, beskytte huden mod skader og gøre de røde blodlegemer mere fleksible. Så sørg for at få dit daglige olietilskud, gerne både morgen og aften. Også gurkemeje har en antiinflammatorisk påvirkning af huden og kroppen, og er et effektivt værktøj til at reducere forskellige hudtilstande såsom akne og psoriasissymptomer. Af andre superfoods, der stimulerer vores hormonbalance, nævnte Chloe N. Bjørk også algen spirulina, som er en plantebaseret proteinkilde fyldt med vitaminer og mineraler, hørfrø, collagen-tilskud og æblecidereddike. Ved indtagelse af blot en spiskeske æblecidereddike om dagen kan du påvirke dit helbred og behandle akne samt reducere ardannelse.

Træn dine hormoner glade

For at udlede affaldsstoffer fra din krop kan du foretage dybe indåndinger for at styrke dine lunger, bade i koldt vand, svede en masse ved træning og i saunaen og bruge en tørbørste til at fjerne døde hudceller.

Find den træningsform du synes er sjovest og bliver gladest ved. For de fleste er det at træne ude i naturen og samtidig have det sjovt omgivet af glade mennesker ren Pippi Langstømpe træning, der gør dig glad i låget flere timer efter, du har trænet. Ved at træne regelmæssigt hjælper du desuden kroppen med at normalisere dit kortisol, insulin, glukose, skjoldbruskkirtelhormon samt andre hormoner og tilfører hjernen mere ilt. Cellefunktionen forbedres ved bevægelse, og er med til at udrense stress og modvirker også tristhed.

Vil du gerne være smuk i så lang tid som muligt?

Så sørg for at pleje din hud indefra. Spis ren økologisk sund mad, der er så tæt på naturen som muligt.

Hørfrø: I et forsøg med deltagelse af 25 kvinder i overgangsalderen viste det sig at indtagelse af hørfrø (40 gram pr. dag i fire måneder) gav en bedre hormonbalance.

Mærk din krop når du spiser

Spis kun lige akkurat til du ikke er sulten mere og ikke til du er mæt. Du kan altid gemme maden i køleskabet og tage det frem til en snack.

Kend de hormoner der påvirker din hud

Østrogen: Hjælper med at stimulere produktionen af kollagen, elastin og hyaloronsyre, der hjælper huden med at forblive fyldig og fast. Østrogen kan beskytte huden mod UV-eksponering. Østrogen påvirker ikke kun din hud, men også din muskelmasse, stofskifte og energiniveauer. Progesteron: Stimulerer produktionen af fugt i huden. Testosteron: Giver spændstighed og fugt. Binyrehormoner: Har indvirkning på dine stress systemer, energi, immunforsvar, hud og slimhinder, vægt, væske og humør. Balancen mellem dine 50 binyrehormoner er meget sart og psykisk eller fysisk stress kan påvirke dem. Skjoldbruskirtelhormoner: Er med til at styre dit stofskifte, regulere din vækst, kropsvarme og energiproduktion. Derudover har de også en stor indvirkning på dit nervesystem. Stofskiftet er organismens samlede energi og stofomsætning i alle celler og væv. Den næring du optager fra den mad du spiser, bliver omdannet til energi i cellernes ’batterier’.

Om Chloe N. Bjoerk

Holistisk behandler og kropsterapeut med speciale i hormonsystemet, 33 år, driver kursusvirksomheden Currame i Charlottenlund, hvor hun uddanner andre i en sund holistisk tilværelse. Chloe tilbyder bl.a. en 7 mdr. uddannelse til sundhedsbehandlere, som kunne være en nyttig overbygning til kosmetologuddannelsen. Læs mere på www.currame.com/ holistiskhormonterapeut.

AKTIVER DINE CELLER MED BIOHACKING

Fænomenet Biohacking har sine rødder i USA, og kaldes ofte for ”gør-det-selv biologi”. Idéen er at få kroppen til at starte nogle processer, der på forskellig vis øger din energi, maksimerer dit velvære og dermed forbedrer din livskvalitet. Holistisk helseekspert, akupunktør og stifter af Nordic Superfood Linda Myrberg redegjorde i sit foredrag på Beauty22 for, hvad du selv kan gøre for at aktivere din energi bedst muligt.

Albert Einstein fortalte os for over hundrede år siden at ”ALT er energi og ALT handler om energi”, og at ”fremtidens medicin kommer til at handle om, hvordan du påvirker energien i kroppen”. Denne fremsynethed kunne ikke passe bedre på den verden vi i dag lever i. Vi har nemlig mange muligheder for, at påvirke vores liv og vores sundhed.

Biohacking handler om, at udforske og ‘hacke’ sin egen biologi med det formål, at forbedre sin livskvalitet. Ifølge Linda Myrberg bør vi især have fokus på vores kost, søvn, bevægelse, tanker og følelser, men vi kan også ty til hjælpemidler såsom infrarød-sauna, laser, lymfemassage, sauna og kolde bade for at aktivere vores energi og bedre bevare skønhed, ungdommelighed og forhåbentlig opnå et langt liv. Listen med effektive ”gør-det-selv-værktøjer” du kan tage i brug er lange. Her er et lille udpluk fra Linda Myrbergs foredrag. Infrarød lysterapi og laserlys

Laserlys foregår i bølgelængder i området fra ca. 600 nm (synligt rød) til ca. 1000 nm (usynligt infrarød). Det kaldes det biologiske vindue, da det er her huden tillader laserlyset at trænge igennem, sprede sig i vævet for dermed at påvirke cellerne. Infrarød lysterapi er mere skånsom, og sammen med laserlys kan det stimulere hudfornyelse. Den grønne laser har en evne til at stimulere fedtceller til det ønskede vægttab. Den lilla laser kan fjerne akne og rosacea, og den røde laser kan øge vores cellers præstationsevne.

Lad maden være din medicin

Du kan spise en masse antioxidanter i form af grøntsager og bær for at bygge din hud op. Men også neutraceuticals kan tages i brug for at ”biohacke” din krop. Udtrykket neutraceuticals kombinerer de to engelske ord for ”næringsstof”, som er en nærende fødevarekomponent og ”farmaceutisk”, som er et medicinsk lægemiddel. Ved fx at indtage collagen pulver hacker du din krop til at optage collagen, hvilket styrker dine hudceller.

Stimuler dit lymfesystem

Lymfesystemet dræner din krop for overflødig væske, og er samtidig en meget vigtig del af immunforsvaret. Det er også gennem lymfen, at kroppens affaldsstoffer sorteres fra. Det er derfor vigtigt, at holde systemet i gang med masser af bevægelse, tørbørstning og cupping, der via et vakuum tryk fremmer blodtilførslen til musklerne. For meget stillesiddende aktivitet sætter nemlig lymfesystemet i stå! Mange klinikker benytter sugekopper i fx massage-behandlinger til, at fremkalde et vakuum på det behandlede område for, at komme fx cellulitis, muskelsmerter, rynker og fine linjer til livs. Men du kan også gøre det selv derhjemme med fx AcuCups til både kroppen og ansigtet. Ved at bruge sugekopperne skabes der et undertryk, så blod- og lymfecirkulationen stimuleres, og affaldsstoffer frigives fra huden. På kroppen kan dette bidrage til at reducere cellulitis, og få en mere tonet krop. I ansigtet kan de mindre sugekopper benyttes for at opnå en face-lift effekt. Der skabes nemlig en blodgennemstrømning i huden, som bidrager til øget stimulering af collagen-dannelsen i huden.

Vejrtræning, kolde bade og sauna

Hvis vi ikke trækker vejret helt ned i maven hver dag, mister vi op mod 5000L iltet blod om dagen. Så gå ikke glip af den ekstra energi og velvære det giver, at trække vejret dybt. Kulde danner adrenalin i kroppen, og aktiverer det brune fedtvæv i huden, som smelter det hvide usunde fedt. Træn dig selv til at tage lange kolde bade hver morgen. Gerne af 3-5 minutters varighed. Det vil styrke dit immunforsvar, din blodcirkulation, din søvnkvalitet, din hormonregulering, dit nervesystem, din selvtillid og ikke mindst dit humør. Gør det evt. i kombination med sauna. Regelmæssige saunabesøg kan også have en positiv effekt på hudens funktion og afhjælpe tør hud. Varmen i saunaen har desuden en forebyggende og terapeutisk effekt på dine hormoner, dine organer og din blodcirkulation. Du vil opleve, at du får mere energi, strammere hud og mental afslapning. Vi føler os med andre ord mere rolige og lykkelige efter en tur i sauna. Hvis man går i sauna en gang om ugen og gennemfører et ritual tre gange bestående af 10 minutter i varmen efterfulgt af et 25 sekunders koldt bad vil man kunne opnå en mærkbar effekt.

Tanker og følelser

Påvirk din egen energi ved at lytte til dine tanker, men stol på dine følelser. Vær bevidst om, hvad der booster dine tanker og dermed din energi. Vi kan alle arbejde med, hvordan vi håndterer og tager ansvar for vores følelser og tanker. Alle tanker og følelser påvirker vores krop i positiv eller negativ retning. Så tænk over, hvordan du tænker, taler og føler om dig selv og andre!

Linda Myrberg

• • • • Spar på din energi Spis mad med næring Drik vand Undgå ting og mennesker der stresser dig • • • • • Sov godt Tag vare på dit lymfesystem Gå i sauna og vinterbad Bevægelse Grin meget