ESTHETIQUE direct sommer 2020

Page 1

Kend tegnene på og lær, hvordan du tackler sygdommen ROSACEA

GRØN HUDPLEJE

kan også give allergi

HÅR, BRYN OG NEGLE

Sommerens største tendenser

Spis huden smuk

SKØNHED på flaske eller kapsel storhitter

Elitesvømmer

JEANETTE OTTESEN

”Jeg

1
direct Sommer 2020 - Nr.
MAGASIN
GRATIS
har altid haft et behov for at komme op af vandet og se godt ud”
til sommerens bedste solbeskyttelse
GUIDE

UDGIVER:

Dansk Kosmetolog Forening, Skanderborgvej 230 8260 Århus

REDAKTION:

Ansvarshavende redaktør: Helle Bach

REDAKTØR:

Jes Dam jes@dkfnet.dk www.dkfnet.dk

OPLAG: 5.400 stk.

DESIGN OG PRODUKTION:

Club 1 Reklamebureau Tværgade 20 4800 Nykøbing F. Tlf. 5488 0374 post@club1.dk

Kontaktperson: Jørgen Holst Annoncering og priser: Jørgen Holst

FORSIDEFOTO:

Jonas Jensen / JonasJ.com

BESTYRELSEN FOR DANSK

KOSMETOLOG FORENING:

Formand: Helle Bach 7020 2111 (kontor) helle@dkfnet.dk

Bestyrelsesmedlemmer:

Kongres, IT og Esthetique: Jes Dam Mobil 2121 4692 jes@dkfnet.dk

Vipper og konkurrencer Charlotte Thomsen charlotte@dkfnet.dk

Negle og konkurrencer Maggie Sommer Lundsteen maggie@dkfnet.dk

IT og teknologi Morten Weber morten@dkfnet.dk

Alle henvendelser til Esthetique Direct skal ske til: esthetique@dkfnet.dk

Ved alle henvendelser til DKF, bedes man oplyse medlemsnummer.

HYALURONSYRE ER KROPPENS EGEN FUGTBOOSTER

4side

34side SKØNHEDSBRANCHENS

SLIP FOR MASCARA MED EYELASH EXTENSIONS

6 40 ÅR MED SAKS, PENSLER OG PALETTER

20 side

Siden 1979 har frisør og makeupartist Søren Hedegaard arbejdet med de største modeller, fotografer og modemagasiner i verden. Esthetique Direct har sat Danmarks ukronede skønhedskonge stævne til en snak om 40 års fuld fokus og fordybelse i alt, hvad faget indebærer.

10 GODE HUDPLEJERUTINER - KAMPEN MOD ROSACEA

Har du helt styr på, hvad der er fakta, og hvad der er myter, når det gælder rosacea? Cæcilie Johansen, læge og forsker i hudsygdomme, gør dig klogere på, hvad der er værd at vide om den røde, sensitive hudtilstand.

2 Esthetique DIRECT 2020
D
R E C
E S T H E T I Q U E
I
T indhold
ABC

BROW LIFT FÅR DINE BRYNHÅR

TIL AT MAKKE RET

SOMMERENS SMUKKESTE MAKEUP

24 side

28 side

SPIS OG DRIK HUDEN SMUK

14 GRØN HUDPLEJE - GIVER OGSÅ ALLERGI

Hver fjerde danske kvinde lider af hudallergi, viser en nyere undersøgelse fra Astma-Allergi Danmark.

22 JEANETTE OTTESEN

- MINE SKØNHEDS RUTINER

Bliv klogere på den professionelle svømmers skønhedsrutiner.

26 side

30 DU ER I TRYGGE HÆNDER

Når du lægger dig på briksen hos en behandler, der er medlem af Dansk Kosmetolog Forening kan du være forvisset om, at du er i gode hænder.

32 SOMMERENS STØRSTE NEGLETRENDS

Neon, nail art eller baby boomer. Få kyndig vejledning fra negletekniker Sheila Månsson i sæsonens vildeste negle.

Esthetique DIRECT 2020 3

HYALURONSYRE er kroppens egen fugtbooster

Du har måske hørt om hyaluronsyre, men ved du også, hvorfor professionelle verden over sværger til den populære ingrediens? Esthetique Direct zoomer ind på en af tidens mest fugtbringende ingredienser.

BAG OM HYALURONSYRE

Selvom hyaluronsyre blev opdaget i begyndelsen af 1900-tallet, slog det først for alvor igennem i skønhedsbranchen omkring år 2010. Siden har det været en af de vigtigste ingredienser, når det handler om at forbedre hudens sundhed og kampen mod aldring. Hyaluronsyre er et af de mest fugtbindende molekyler, branchen pt. kender til, og det er netop det, der gør det så populært i hudplejeindustrien. Faktisk er molekylerne i stand til at binde sin egen vægt i vand 1000 gange. På den måde sikrer det, at vores hud forbliver gennemfugtet og fyldig dagen lang. Hyaluronsyre findes overalt i naturen, og selv fødes vi med masser af det i huden, leddene og bindevævet samt øjnene. Det er med andre ord et stof, der forekommer naturligt i kroppen, og derfor giver det sjældent anledning til reaktioner på huden.

ANTI-AGE VIDUNDERPRODUKT

På grund af hyaluronsyrens evne til at binde fugten i huden, er det også en ingrediens, der særligt forbindes med antiage-behandlinger. Allerede i 50-års alderen kan din hyaluronproduktion være reduceret med op til 50 procent, hvilket er med til at gøre huden slap og tør. Fine linjer begynder at titte frem, som senere vil blive til dybere rynker, hvis ikke du sætter ind med forebyggende behandling. Når der ikke er nok hyaluronsyre i hudlaget, som fugten kan binde sig til, kan du smøre nok så meget creme på - det kommer ikke til at gøre den store forskel, hvis ikke molekylerne har noget at binde sig til. Ved at tilføre hyaluronsyre til huden, kan du derfor sikre dig et højt indhold af de fugtbindende molekyler, der giver din creme mulighed for at virke endnu bedre.

HOLDER PÅ FUGTEN I OVERFLADEN

Selvom mange producenter har sværget til den fugtboostende vidunderingrediens, har det gennem tiden vist sig at være svært at få sluset molekylerne helt ned i de dybere hudlag. Molekylerne er simpelthen for store til at kunne trænge gennem hudlaget. Alligevel har de en afgørende effekt på hudens overflade, hvor de hjælper med at holde på fugten, og som får dig til at se friskere ud. I dag kan du hos din kosmetolog dog få injiceret hyaluronsyren ned i huden gennem små nåle, der let penetrerer hudens overflade. Det lyder måske voldsomt, men micro needling er en sikker og effektiv metode, der tilbydes hos professionelle kosmetologer landet over.

4 Esthetique DIRECT 2020

BESTSELLER

SKIN OMEGAS

SKIN OMEGAS

MED A-VITAMIN - DIN HUD VIL ELSKE DIG

MED A-VITAMIN - DIN HUD VIL ELSKE DIG

GLUTEN F EER

Skin Omegas indeholder essentielle fedtsyrer EPA og DHA fra omega 3 i fiskeolie og GLA fra omega 6 i anatprimroseolie. Omega 3 og 6 er vigtige for hudens integritet, et sundt lipidlag og en glat hud med glød.

Skin Omegas indeholder essentielle fedtsyrer EPA og DHA fra omega 3 i fiskeolie og GLA fra omega 6 i anatprimroseolie. Omega 3 og 6 er vigtige for hudens integritet, et sundt lipidlag og en glat hud med glød.

Skin Omegas er lavet med førsteklasses, oprenset omega 3 fedtsyrer fra Epax®, der er tildelt Friend of the Seacertificering, fordi deres fiskeolier er udvundet med metoder, der bevarer bæredygtigt fiskeri.

Skin Omegas er lavet med førsteklasses, oprenset omega 3 fedtsyrer fra Epax®, der er tildelt Friend of the Seacertificering, fordi deres fiskeolier er udvundet med metoder, der bevarer bæredygtigt fiskeri.

Til alle og med ekstra fordel til eksem, tør / dehydreret hud, problem hud / acne, rosacea, sensitiv hud, hud der let blusser og tynd hud.

Til alle og med ekstra fordel til eksem, tør / dehydreret hud, problem hud / acne, rosacea, sensitiv hud, hud der let blusser og tynd hud.

“Jeg har taget 3 stk. Skin Omegas om dagen i 2 måneder grundet tør hud og eksem. Det har ændret min hud fuldstændigt! Billederne her viser forbedringerne og hvor meget bedre min hud ser ud nu.”

Malou fra Ry

“Jeg har taget 3 stk. Skin Omegas om dagen i 2 måneder grundet tør hud og eksem. Det har ændret min hud fuldstændigt! Billederne her viser forbedringerne og hvor meget bedre min hud ser ud nu.”

Malou fra Ry

Før Efter

Før Efter

Kan købes hos udvalgte forhandlere og på janeiredale.dk/produkter/kosttilskud

Kan købes hos udvalgte forhandlere og på janeiredale.dk/produkter/kosttilskud

Esthetique DIRECT 2020 5
redigeret
Fotos er ikke
GLUTEN F EER
BESTSELLER
Fotos er ikke redigeret

40 ÅR med saks, pensler og paletter

Siden 1979 har frisør og makeupartist Søren Hedegaard arbejdet med de største modeller, fotografer og modemagasiner i verden. Esthetique Direct har sat Danmarks ukronede skønhedskonge stævne til en snak om 40 års fuld fokus og fordybelse i alt, hvad faget indebærer.

For 20 år siden spurgte Søren Hedegaard en kær kollega, om ikke det var på tide, han stoppede. Om han ikke var blevet for gammel og havde mistet grebet. Klokken var mange, og rundt om dem fejrede modebranchen endnu en veloverstået fashion week. Hun kiggede ham dybt i øjnene og sagde ’Nej! Aldrig i livet. Du bliver aldrig færdig i denne her branche, Søren’. De ord sidder stadig i ham i dag, og på en måde har kollegaen en vis andel i, at han sidste år kunne fejre endnu et forrygende jubilæum, siger han. 40 år var der gået, siden han første gang svingede penslerne under sin frisøruddannelse hos Stuhr. 40 år med fuld fokus og fordybelse i al, hvad faget indebærer.

”Det, hun sagde den dag for tyve år siden, var jo, at jeg havde det i mig. Der er så mange, hvor man tænker, at interesse ikke er lig med talent. Det er en hård sandhed, og jeg er taknemmelig for, at hun som kollega fortalte mig, at jeg havde talent.”

Siden dengang har årene da også budt på nogle af højdepunkterne i et ellers opsigts-

vækkende arbejdsliv. Særligt kronprinseparrets bryllup i 2004 er for Søren Hedegaard ’en fin sløjfe’ på karrieren, men også to forsider til australske Vogue, som han lavede sammen

›› Jeg elsker mit arbejde, og jeg elsker at kunne glæde kvinder og mænd ved at motivere dem til at se en bedre udgave af sig selv ‹‹

jeg begyndte i branchen. Når et magasin skulle lave en stor serie, bookede de både en stylist til hår og en til makeup, men hvis de bookede mig, kunne de nøjes med en. Selvom det selvfølgelig var udfordrende rent praktisk at rejse med al det grej, gav det mig mulighed for at kunne styre looket i samarbejde med kunden og fotografen. Det har givet mig langt mere frihed, fordi jeg altid har været med hele vejen i at fuldende looket,” forklarer han.

FRISØR VED ET TILFÆLDE Egentlig havde han planer om en hel anden karriere. Han drømte om at læse teologi på universitet, selv om han efter eget udsagn ikke var ’særlig hellig’. Men emnet interesserede ham og gør det stadig i dag. Alligevel endte han som 21-årig med at gå i lære som frisør.

med den anderkendte modefotograf Mario Testino, står som noget helt særligt.

”Min store force gennem hele min karriere har været, at jeg både har kunnet lave hår og makeup. Det var ret usædvanligt, dengang

”Efter gymnasiet følte jeg, at jeg havde noget krudt, der skulle fyres af. Mange i min familie var frisører, så den verden har jeg på en måde fået ind i mit liv meget tidligt, og jeg blev hurtigt suget ind i det. Nærheden, du

6 Esthetique DIRECT 2020

har med dine kunder, er helt speciel, og du får mulighed for at arbejde med mennesker helt tæt på. Det fik en terapeutisk virkning på mig. Når jeg kan mærke, at min kunde slapper af og nyder det, jeg kan, beroliger det mig, og gør mig bedre til mit arbejde,” siger han over telefonen fra Nordjylland, hvor Esthetique Direct fanger ham til en snak. Her er han gået i coronaskjul sammen med sin mand, skuespilleren Preben Kristensen, der i øjeblikket er i gang med nye optagelser til TV2-serien Sygeplejeskolen. Det meste af Søren Hedegaards eget arbejde er aflyst i øjeblikket på grund af pandemien, men når man rejser så meget, som han gør, nyder han at slappe af i vante omgivelser.

MED VERDEN SOM SIN LEGEPLADS

Søren Hedegaard har rejst i stort set alle lande, men næsten aldrig som turist. Første gang han drog ud i verden med sit arbejde, var han stadig frisørelev og arbejdede i sin fritid på ABC Teatret på Frederiksberg. Her stod han for både hår og makeup på skuespillerne, inden de skulle på scenen. Med hjælp fra et legat fra Kulturministeriet rejste han tværs over Atlanten, hvor han fik kontakt til Lee Baygan,

der var head of makeup på NBC studios i New York. Han fik lov at følge ham og blev en slags assistent for ham on/off i tre år. Hver gang han havde ferie fra uddannelsen og teatret, rejste han til New York for at suge viden ud af den erfaren makeupartist. Imens fik han kontakt til en række unge fotografer i New York, som han begyndte at samarbejde med. Det blev vejen ind i modeindustrien for den hårdtarbejdende dansker, og inden længe blev han hyret til alt fra store internationale kampagner til film og modeserier i verdens førende magasiner.

”Jeg startede min karriere på et tidspunkt, hvor det at hyre en makeupartist var ret nyt. Jeg tror også, jeg var den første freelance artist i Danmark, der kunne leve af det. Jeg var nok også den første mand herhjemme. Dengang var det en lidt kvindeting,” siger han og understreger, at det også har krævet hårdt arbejde.

”Jeg har altid været en slider, men det er nok også det, der har ført mig rundt i hele verden. Jeg har arbejdet med nogle af de største modeller, fotografer og magasiner i verden, og når jeg sådan kigger tilbage på min karriere, kan jeg ikke undgå at blive lidt stolt,” siger han.

Fortsættes på side 8

OM

Søren Hedegaard

Internationalt anerkendt makeupartist og frisør, der blandt sine kunder har en lang række kulturpersonligheder, kunstnere, politikere og kongelige.

Han har arbejdet for nogle af de største magasiner i verden samt en række TV- og filmproduktioner i Danmark.

I 2010 modtog han æresprisen ved Danish Beauty Award for sit arbejde som makeupartist og frisør, og i 2011 blev han som den første nogensinde tildelt Dansk Frisør og Kosmetikerforbunds hæderspris.

Han er desuden overdommer ved Danmarksmesterskaberne i Makeup, som Dansk Kosmetolog Forening hvert år afholder for at hylde nye unge talenter i brancher.

Esthetique DIRECT 2020 7

Hemmeligheden er ikke at stå stille, forklarer han. Man skal ud i hjørnerne af sit talent og kunne gå fra det grove til det sofistikerede og videre til det enkle - ellers bliver man alt for begrænset i sine muligheder.

SPØRG DE PROFESSIONELLE

Selv om ungdomsdrømmen var at læse teologi, har han dog ikke fortrudt sit valg om at vælge universitetsuddannelsen fra. Han kunne faktisk ikke være havnet på nogen bedre hylde, pointerer han.

”Jeg elsker mit arbejde, og jeg elsker at kunne glæde kvinder og mænd ved at motivere dem til at se en bedre udgave af sig selv. Ligesom vi opdaterer vores computer, trænger vi også indimellem selv til en opdatering, og det er jo det, vi kan i skønhedsbranchen.”

Faktisk er det lidt af en kæphest for ham, det med at huske at spørge de professionelle til råds en gang i mellem.

sionelle behandlere kan du blive guidet og rådføre dig i forhold til valg af produkter, men også i pleje og ritualer, der er skræddersyet til dig.”

›› Jeg har altid været en slider, men det er nok også det, der har ført mig rundt i hele verden ‹‹

”Mange ser en reklame for en creme, og så køber de den og tror, det er det. Men måske passer den slet ikke til din hud, og så gør den måske mere skade end gavn. Hos de profes-

Selv om han inden længe kan fejre sin 65 års fødselsdag, driver passionen ufortrødent gennem telefonrøret. Han har da heller ingen planer om, at sende sig selv på pension foreløbigt, som dengang for tyve år siden.

”Gejsten er der stadig, og jeg har egentlig aldrig følt, jeg skulle lede efter den. Min holdning er, at så længe jeg stadig er i bevægelse, så fortsætter jeg. Når jeg ikke kan lade mig inspirere, eller levendegøre de tanker og ideer jeg har, så skal jeg stoppe. På den måde er det kun drivkraften, der afgør, hvor længe jeg kan blive ved.”

8 Esthetique DIRECT 2020

Gode hudplejerutiner er afgørende i kampen mod ROSACEA

Har du helt styr på, hvad der er fakta, og hvad der er myter, når det gælder rosacea?

Cæcilie Johansen, læge og forsker i hudsygdomme, gør dig klogere på, hvad der er værd at vide om den røde, sensitive hudtilstand.

Vedvarende rødme, karsprængninger og betændte knopper. Alt sammen symptomer på den inflammatoriske hudlidelse rosacea, der aldrig helt forsvinder, når den først er brudt ud. I gennemsnit rammer sygdommen fem procent af den voksne befolkning i alderen 30-65 år – kvinder såvel som mænd. Tidligere troede man, at rosacea mest angreb kvinder, men den sejlivede myte er gennem de senere års forskning blevet tilbagevist. En af årsagerne til de gamle, skæve tal kan blandt andet være mænds tilbøjelighed til at gå mindre til lægen, forklarer Cæcilie Johansen, der er læge og forsker i netop hudsygdomme. Selv om forskningen således har skabt klarhed over nye aspekter af sygdommen, er årsagen endnu ikke helt klarlagt. Man ved, at en række genetiske og miljømæssige faktorer spiller ind. Men hvorfor præcis det udvikler sig som en betændelsestilstand i cellerne hos nogle frem for andre, står endnu hen i det uvisse, pointerer hun. Nogle faktorer øger dog risikoen. Det gælder blandt andet en lys hud, og hvis man er famili-

ært disponeret for det, påpeger hun og fremhæver også en lille mide, der ellers lever fredeligt på overfladen af alle menneskers hud. ”Tilstedeværelsen af miden og bakterier, der

Til gengæld ved man, at det kræver ’point’ på flere fronter for at udløse sygdommen, og at der gennem hele livet vil være udsving i symptomerne. Den ændrer sig således over tid og vil blive udløst af forskellige faktorer.

›› Man kan ikke helbrede med hudpleje, men den daglige rutine kan spille en fuldstændig afgørende rolle i kampen for at få en bedre hud. Hvis man plejer huden med de rigtige ingredienser, kan man ’vende skuden’ og mindske symptomerne ‹‹

bor på og i miden, kan trigge immunsystemet og dermed udløse rosacea hos nogle. Det paradoksale er, at man ikke forstår, hvorfor nogle reagerer på miderne, mens andre ikke gør. På den måde er rosacea en slags fejlreaktion fra immunforsvaret.”

HUDPLEJE

ALTAFGØRENDE

Slås du med rosacea er din hudbarriere som udgangspunkt kompromitteret. Derfor er noget af det mest basale, du skal gøre, også at arbejde med netop barrieren for at gøre din hud så modstandsdygtig som mulig.

”Når du har en defekt barriere med svær tørhed, har huden ikke en jordisk chance for at passe på sig selv,” forklarer hun og fremhæver hudpleje som ’meget vigtigt’ i kampen mod sygdommen.

”Man kan ikke helbrede med hudpleje, men den daglige rutine kan spille en fuldstændig afgørende rolle i kampen for at få en bedre hud. Hvis man plejer huden med de rigtige ingredienser, kan man ’vende skuden’ og mindske symptomerne. Omvendt kan det også

Fortsættes på side 12

10 Esthetique DIRECT 2020

Klassiske TRIGGERE

● UV-stråler gør defekte kar værre, hvilket øger den kroniske rødme

● Alkohol, herunder rødvin især

● Krydret mad

● Varme drikke, herunder kaffe i særdeleshed

● Motion kan udløse flushing (blussende rødme). Det er dog vigtigt, at det ikke bliver en begrænsen- de faktor, da motion er afgørende for et sundt liv

● Følelsesmæssige og psykologiske forandringer, for eksempel hvis man bliver nervøs, skal per- forme eller til et vigtigt møde

● Stress over en længere periode kan udløse papler og pustler

FØLG Cæcilie Johansen

Er du nysgerrig på fakta og forskning i skønhedsbranchen, kan du med fordel følge Cæcilie Johansen via brugernavnet @makeupandmedicine.dk på Instagram. Her deler hun ud af tips og tricks til sund hud samt den nyeste forskning på området. Da hun selv lider af rosacea, er det også et emne, der fylder meget på profilen.

Esthetique DIRECT 2020 11

Lægens

Fortsat fra side 10

være ’benzin på bålet’, hvis man bruger de forkerte produkter.”

NOTÉR I EN DAGBOG

Nøglen er dermed at finde ud af, hvad der udløser netop dine symptomer, og den er sjældent den samme som hos andre, der lider af samme sygdom.

”’One size does not fit all’ – det er nok et af de mest væsentlige budskaber, når det gælder rosacea. Der er så mange forskellige faktorer, der kan spille ind, og det er helt forskelligt, hvordan det viser sig på huden,” forklarer Cæcilie Johansen.

Et godt råd er derfor at føre dagbog over, hvornår dine udbrud kommer, og hvad der er gået forud. På den måde kan du blive mere opmærksom på dine egne symptomer, og hvad der udløser dem.

”Det handler i høj grad om, at have tålmodighed i forhold til at finde ud af, hvad der virker bedst for dig. Introducer en ting ad gangen, og lad hudplejen være enkel. ’Less is more’

BEDSTE RÅD

● Har du mistanke om rosacea, skal du altid opsøge en hudlæge.

● En tommelfingerregel er, at folk med rosacea skal undgå parfumerede produkter herunder essentielle olier, fordi de typisk er allergene, som huden vil reagere på.

● Rosacea-klienter har brug for en ekstremt mild rens. Men selvom der står ’mildt’ på etikken af et renseprodukt, er det ikke nødvendigvis så mildt igen. Tjek ingredienslisten, og test produktet selv.

● Solbeskyttelse er alfa og omega – og ikke kun solcreme. Husk en solhat og at holde dig ude af solen i de stærkeste timer. Solcremen skal være bredspektret, vandfast og mindst SPF 30.

● Kronisk rødme er det sværeste at ’smøre sig ud af’, så lad være med at have for store forventninger til produkter, der lover dig netop det.

● Hårprodukter og vaskemidler med parfume kan også trigge rosacea. Derfor er du nødt til at tænke hele vejen rundt i din daglige rutine og ikke kun hudplejen.

● B3-vitamin kan være gavnligt for nogle, da det styrker ’mørtlen’ i vores hudbarriere. Omvendt er der andre, der ikke tåler det. Den kan være drilsk.

● Ved rosacea i øjnene er det vigtigt, at du opsøger øjenlægen asap.

er helt afgjort et væsentligt budskab, hvis du lider af rosacea. Du kan komme rigtig langt med solcreme, et mildt renseprodukt og en god fugtighedscreme,” fastslår hun og peger på, at det er oplagt at rådføre sig med sin kosmetolog, når det gælder den daglige hudplejerutine. Og selv om listen af produkter, man kan bruge som rosaceapatient er snævret ind, er der stadig flere tangenter at spille på.

”Der er bestemt nogle ingredienser, man skal undgå, fordi det er skåret i sten, at det forværrer symptomerne. Men det er vigtigt at fortælle, at alt ikke er forbudt. Nogle tror eksempelvis, at folk med rosacea absolut ikke må få eksfolierende syre på sin hud. Men for nogle af dem, der har en mild rosacea, kan det faktisk godt lade sig gøre. Det er på mange måder blevet mit personlige ærinde at få brudt med den opfattelse, at rosacea er en ’one size fits all’ hudlidelse, fordi det netop er med til at være stigmatiserende og kan føre til en forkert tilgang til, hvordan man med hudpleje bedst understøtter huden.”

● Behandling med IPL kan virke supergodt for nogle, mens andre ingen effekt har af det. IPL virker ved at ramme og opvarme det røde pigment i blodkarrerne og dermed lukker karsprængningerne. Men det vil aldrig kunne fjerne det helt. Rosacea er en kronisk sygdom, der forværres over tid. Med IPL kan du for en stund gøre gavn, men kræver ofte årlig behandling.

● Receptpligtige cremer kan være med til at holde rødmen nede. Nogle er i kronisk behandling, mens andre bruger det, når de får en opblussen.

12 Esthetique DIRECT 2020

Permanent hårfjerning uden smerte!

Virker på alle hårfarver.

Ja - du læste rigtig!

Det er faktisk muligt, at få en smertefri permanent hårfjerning. Det gøres ved at tilføje enzymer til huden direkte efter din hårfjerning, hvor roden er kommet med op, og der er direkte adgang til hårvækstcellerne.

Enzymerne nedbryder proteinmembranen i hårvækstcellerne, i den anagene hårvækstfase, så de ikke producerer nye hår. Vil du vide mere?

LL Wellness & BeautyCenter

Skomagergade 26,1 4000 Roskilde Tlf. 42407501

www.llwellness.dk / www.elkadife-nordic.dk

Der vil være undtagelser, hvor enzymerne ikke kan afhjælpe. Hør nærmere ved dit næste besøg i klinikken.

ANSIGTSMASKER

Fremragende masker baseret på kraftfulde ingredienser, som plejer og styrker din hud. Maskerne bidrager til at opretholde en sund og ungdommelig hud. Reducerer toxiner, beskytter din hud mod frie radikaler og tilføjer fugt til huden. Efter bare 30 min. har du en frisk og strålende hud. Findes i Gold, Pearl og Black Diamant.

Vejl. udsalgspris pr. styk 105 kr.

PEDI IN A BOX LUXURY

Få en lækker spa-pedicure med de skønne veganske produkter fra VOESH, som er meget lette at anvende.

Pedi in a Box Luxury, 4 step findes i flere skønne varianter - alle med en mild og naturlig duft. Hver box indeholder en mineralsalt, scrub, muddermaske og en lotion. Med dette rene og hygiejniske pedicuresæt får du masser af skøn luksus til dine fødder.

Vejl. udsalgspris, kr. 60,Pedi in a Box findes også med glimmer og bobler, hvor vejl. udsalgspris er fra kr. 70,-

Nærmeste forhandler kan oplyses på 4089 3741 eller mail@topclinicselected.dk

GLOVES AND SOCKS

Gloves and Socks fra VOESH giver innovation til din mani- og pedicure. Disse patenterede antiage masker er behandlet med en kollagenrig emulsion, som giver masser af pleje og fugt til huden. Findes i flere varianter.

Vejl. udsalgspris, kr. 60,-

Esthetique DIRECT 2020 13

GRØN HUDPLEJE

- giver også allergi

Hver fjerde danske kvinde lider af hudallergi, viser en nyere undersøgelse fra AstmaAllergi Danmark, der oplever, at mange forbrugere fejlagtigt tror, at en naturlig hudpleje er vejen frem. Men om indholdsstoffer i cremer og kosmetik kommer fra naturen eller laboratoriet har ingen indflydelse på, hvor allergifremkaldende de er, advarer overlæge.

HUDALLERGI eller allergisk eksem?

Hvis du har eksem med gener som kløe, rødme og skældannelse kan det skyldes hudallergi eller hudirritation, der under én betegnelse kaldes kontakteksem, fordi eksemet skyldes hudens kontakt med noget.

Ved hudallergi er eksemet allergisk og reagerer ved kontakt med allergifremkaldende stoffer som eksempelvis parfume. Eksemet ved hudirritation er irritativt (ikke-allergisk) og reagerer ved kontakt med eksempelvis vand og sæbe.

14 Esthetique DIRECT 2020
Julie
Af
Elver

En undersøgelse, som Astma-Allergi Danmark offentliggjorde i slutningen af 2019, viser, at hver femte dansker i dag lider af hudallergi. Tallet for kvinder alene topper undersøgelsen med 27 procent, hvilket betyder, at over hver fjerde kvinde har fået konstateret sygdommen. En sygdom, der kan have alvorlige negative konsekvenser for den enkelte med kløe, rødme og afskalning til følge, siger Anne Holm-Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark. Noget, mange fejlagtigt tror, kan undgås ved at bruge grønne hudplejeprodukter.

”Vi oplever, at mange forbrugere tror, at de beskytter sig selv mod hudallergi ved at vælge naturlige produkter, og for deres skyld er det vigtigt at punktere den myte, så færre mennesker udvikler hudallergi og eksem på huden. Vi ved fra vores medlemmer, at hudallergi påvirker arbejdsliv, fritid og livskvalitet,” siger hun.

Den holdning bakker Jeanne Duus Johansen, professor, overlæge samt leder af Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital op om. Faktisk er det næsten omvendt, advarer hun.

”Langt de fleste stoffer, vi ved, kan give hudallergi, kommer oprindeligt fra naturen. Det er ikke sådan, at man kan sikre sig mod hudallergi ved at bruge noget, der er naturligt,” siger hun.

Både naturlige og syntetiske ingredienser består af kemiske stoffer og sammensætninger. De naturlige ingredienser i kosmetik og hudpleje er oftest udvundet af planter i form af eksempelvis olier og ekstrakter, hvor syntetiske ingredienser skabes ved at blande isolerede kemiske stoffer i et laboratorium. Men det er en skrøne, at der skulle være en sammenhæng mellem oprindelsen af et stof og dets evne til at give allergi, fastslår hun.

ØKOLOGI HANDLER OM AFGRØDER

Hvor betegnelsen ’naturlige ingredienser’ handler om ingrediensers oprindelse, handler økologi om, hvorvidt de planter, som ingredienserne er udvundet fra, er dyrket økologisk. Ifølge Jeanne Duus Johansen er der dog ingen sammenhæng mellem, hvordan ingredienserne er dyrket og deres indvirkning på vores hud og dermed risiko for allergi.

”Om ingredienserne er dyrket på den ene eller den anden måde, har meget lidt at gøre med de ting, der er på spil, når det gælder vores hud. Økologi handler jo om, hvordan man dyrker

afgrøder, men det har ikke ret meget at gøre med sammensætningen af de cremer, shampoo og andre produkter, vi bruger til hverdag – og det har bestemt ikke noget med hudallergi at gøre”, fortæller hun.

STØRRE KONTROL OVER SYNTETISKE STOFFER

Får du først konstateret hudallergi, er det ikke noget, der forsvinder igen. En af de helt store syndere i denne sammenhæng er parfume, da der er tilsat parfume i mange af de produkter, vi anvender dagligt. En anden er konserveringsmidlet MI, der er meget allergifremkaldende, og som anvendes i blandt andet sæbe og shampoo. Og paradoksalt nok er det i denne sammenhæng næsten kontraproduktivt at anvende naturlige ingredienser. For her har producenten en langt mindre kontrol over, hvilke stoffer der ender i det endelige produkt, fordi indholdsstofferne kan indeholde

›› Langt de fleste stoffer, vi ved, kan give hudallergi, kommer oprindeligt fra naturen. Det er ikke sådan, at man kan sikre sig mod hudallergi ved at bruge noget, der er naturligt ‹‹

’forureninger’ fra andre stoffer. Med syntetisk fremstillede ingredienser er der en langt højere grad af kontrol og dokumentation, og man ved præcis, hvad det enkelte stof er skabt af, fordi det er blandet i et laboratorium. Som forbruger er det på den måde nemmere at overskue, hvilke stoffer man bliver udsat for, når ingredienserne er syntetisk fremstillede frem for naturligt. Og det kan gøre det nemmere at styre uden om de ingredienser, man er allergisk overfor, eller som har særlig risiko for at være allergifremkaldende.

Esthetique DIRECT 2020 15

WEBSHOP

VI HAR ET STORT UDVALG AF

KVALITETS GELPOLISH. SALG TIL PRIVATE OG PROFESSIONELLE.

FUGLEBÆKVEJ 4B - 2770 KASTRUP

TLF. 28 90 03 26 - INFO@LIDTLUKSUS.DK

Real Rebel Luxury Lip Care

Nærmeste forhandler kan oplyses på 4089 3741 / mail@topclinicselected.dk

Real Rebel Luxury Lip Care fra Santhilea London er en revolutionerende læbestift.

Den er designet til at understrege din egen naturlige røde læbefarve og bliver farvekorrigeret ved at reagere på din huds pH-værdi. Giver samtidig masser af fugtpleje til dine læber.

Vejl. udsalgspris, kr. 129,-

Beskyt dig mod

SOLENS STRÅLER

Koralsikker beskyttelse med ANTIAGE-EFFEKT

Climate Veil Tinted SPF 20 fra Evolve Organic Beauty kombinerer en række naturlige højteknologiske anti-aging ingredienser som polyphenol-rige tyttebærstamceller og hyaluronsyre med reef safe, ikke-nano, mineralbaseret zinkoxid for at give en let, bredspektret beskyttelse. Cremen er smukt farvet med mineralpigmenter for en sund og glødende hud.

Vejl. udsalgspris

289,-

Vejl. udsalgspris 290,-

Beskyt MAKEUPPEN

Organic Set + Protect Micro Mist SPF30 fra Soleil Toujours beskytter den sarte hud i ansigtet og holder på makeuppen med 70 procent økologisk bredspektret UV-beskyttelse. Den lette spray giver huden et mat udseende og sikrer, at makeuppen ser frisk ud hele dagen. Samtidig giver du huden masser af fugt og et boost af antioxidanter, og den er let at genopfriske i løbet af dagen efter behov. Konsistensen er let, ikke-fedtende og vandfast i op til 80 minutter.

16 Esthetique DIRECT 2020
SAMT
BUTIK.
FYSISK

SOLENS STRÅLER

Solens stråler er afgørende for alt liv, men UV-strålingen er samtidig årsag til 80 procent af alle synlige ældningstegn. Et af de vigtigste våben i kampen mod at holde huden sund er derfor at passe godt på den om sommeren. Esthetique Direct guider dig til nogle af de bedste slags fra den professionelle hudpleje. Bredspektret

solcreme til alle hudtyper

Invisible physical defense SPF30 fra Dermalogica er en let solcreme med et usynligt fysisk solfilter, der er let at fordele på alle hudtoner og giver bredspektret solbeskyttelse uden at efterlade den ellers typiske hvide solfilm. Det ultralette zinkoxid er et af de mest effektive solfiltre og kan anvendes til alle hudtyper, også en sensibel hud. Produktet er glutenfri og vegansk.

Californisk FUGTBOOST

Med et par pump af den økologiske Makeup Setting Spray SPF 30 fra californiske COOLA holdes makeuppen på plads, indtil du igen kan krybe til køjs. Den lette, matte finish spray giver i øvrigt et straks-boost af fugt, når som helst du har brug for det. Agurk og aloe vera genopfrisker og beroliger, mens hyaluronsyren sikrer huden et godt udgangspunkt. Spray forsigtigt med lukkede øjne jævnt henover ansigtet med en afstand på 15-25 centimeter og lad produktet tørre helt.

Hud- og solpleje i ét

ILIA’s Super Serum Skin Tint SPF 30 er en let dækkende, tonet mineralsk serum med gode hudplejeegenskaber. Sammensætningen af ingredienser blander således makeup, hudpleje og solbeskyttelse sammen til ét let trin: et serum, der efterlader din hud sund. På ingredienslisten finder du blandt andet en blanding af hyaluronsyre, plantebaseret squalen og niacinamid, som til sammen udjævner hudtonen, blødgør fine linjer og hjælper huden til selv at holde på fugten.

Fuld af FUGT

Advanced Day Cream SPF30 fra Sensai er en let, blød og hurtig absor berende creme, der både giver en høj UV-beskyttelse og anti-age pleje. Ekstrak ter fra grøn te, hvide sennepsfrø og gær beskytter huden mod ydre påvirkninger, mens koishimaru silke fylder hudens fugtdepoter op. På den måde kan du bevare en sund hud og samtidig beskytte den mod solens stråler.

Vejl. udsalgspris 845,-

Esthetique DIRECT 2020 17 Beskyt dig mod
399,-
Vejl. udsalgspris Vejl. udsalgspris 329,-
425,-
Vejl. udsalgspris Af Julie Elver
18 Esthetique DIRECT 2020

Bag FORSIDEN

En hulens masse af ingenting. Nogenlunde sådan beskrev Søren Hedegaard, en af Danmarks mest anerkendte makeupartister, det naturligen look, han kreerede på svømmeren, Jeanette Ottesen til dette magasins forside. Esthetique Direct tager dig med bag kulisserne.

Tekst: Julie Elver - Fotos: Jonas Jensen / JonasJ.com

Esthetique DIRECT 2020 19
Selvom det ikke ligner, at svømmer Jeanette Ottesen har meget makeup på, så er det naturlige look ’a hell of a lot of nothing’, som makeupartist og frisør Søren Hedegaard udtrykker det. Gennem hele processen vender han igen og igen tilbage til mineralpudderbørsten for at knuse de små mineralfragmenter og arbejde dem dybere ind i huden. På den måde får huden et organisk og gennemfugtet look. I samarbejde med fotograf, Jonas Jensen har Søren Hedegaard besluttet sig for et ’rent’ forsidelook. Det betyder også, at håret skal sættes stramt op, så ansigtets og skuldrenes linjer ikke brydes af flagrende hår. Samtidig fremhæver det elitesvømmerens feminine power.

Skønhedsbranchens

ABC

Collagen, ceramider eller cosmeceuticals. Har du helt styr på skønhedsbranchens terminologi? Esthetique Direct giver dig et lille opslagsværk til at forstå de mest centrale begreber på klinikken.

AHA

Kært barn har mange navne. Det gælder også AHA, der er forkortelsen af det mindre mundrette Alpha Hydroxy Acid, men som de fleste måske snarere kender som frugtsyre. Frugtsyre bruges i peelinger, hvor de forfiner og udglatter hudens overflade og styrker cellefornyelsen.

ANTIOXIDANTER OG FRIE RADIKALER

De frie radikaler er såkaldte uparrede molekyler i kroppen, der mangler en eller flere elektroner. Derfor går de aggressivt til værks for at finde et andet molekyle, de kan opfange en elektron fra. De molekyler, der mister et elektron, går enten til grunde eller bliver selv til frie radikaler, og dermed er en dårlig kædereaktion af nedbrydning sat i gang. De frie radikaler angriber mange forskellige dele af kroppen, for eksempel proteiner, fedtsyre og fedtstoffer. Antioxidanter er kroppens forsvar mod de frie radikaler. Det er en række vitaminer og mineraler, der fungerer ved at fange den frie elektron eller hele radikalet, så kroppens væv ikke skades.

CERAMIDER

Ceramider er fedtstoffer, som findes i det øverste hudlag og fungerer som limen mellem hudcellerne. På den måde er de med til at opretholde hudens værn mod skadelige mikroorganismer udefra og holde på fugten indefra. Vores egen produktion af ceramider falder med alderen, og det gør, at huden ikke er i stand til at holde på fugten på samme måde som i ungdomsårene. Når fugtniveauet falder, tørrer huden ind og fine linjer og rynker begynder deres indtog.

20 Esthetique DIRECT 2020

COLLAGEN

Collagen er et protein, der findes i vores hudceller, og som spiller en afgørende betydning for bindevævet i huden. På den måde sørger collagen for at holde huden elastisk og fast og erstatter også døde hudceller med nye, friske af slagsen. Men ligesom med ceramiderne falder vores egenproduktion med alderen, og derfor kan det give god mening at tilføre nogle udefra. Når collagenniveauet falder, mindskes hudens elasticitet og produktionen af nye hudceller går langsommere, hvilket ses i form af fine linjer til at begynde med og siden som dybe furer.

ELASTIN

Elastin er endnu et af hudens vigtige byggesten. Det er et elastisk protein, der findes i høje koncentrationer i blandt andet huden. Her sikrer de spændstighed, så længe lager haves. Som med de fleste andre af hudens byggeklodser, daler produktionen over tid, hvilket gør huden slap og ude af stand til at trække sig sammen igen.

COSMECEUTICALS

Navnet cosmeceutical er en sammentrækning af de engelske ord for kosmetik og farmaceutiske produkter, ’cosmetics’ og ’pharmaceuticals’. Der er dog ingen myndighedsgodkendelse til den farmaceutiske del af produkterne, hvorfor det ikke må forstås som et medicinsk produkt, selv om navnet kunne antyde det. Men de cosmeceutiske produkter har som udgangspunkt en højere procentdel af virkningsfulde ingredienser end traditionel hudpleje, hvilket for nogle kan betyde, at de får en større effekt af produkterne.

DIGITAL AGING

Vores massive brug af smartphones og lyset fra computerskærme er under mistanke for at skade vores hud. Fænomenet er blevet kendt som digital aging. En ny generation af hudplejeprodukter har således fokus på at holde huden sund trods omskiftelige arbejdsdage og mange timers daglig skærmforbrug.

EPIDERMIS, DERMIS OG SUBCUTIS

Betegnelsen for hudens tre hudlag. Det øverste hudlag, epidermis, kendes også som overhuden. Dermis er det midterste og kendes som læderhuden, mens subcutis er det nederste hudlag, også kendt som underhuden. Der er forskel på, hvor dybt ned hudplejeprodukter og behandlinger kan stimulere hudens regenerering.

RETINOL

Retinol er et A-vitamin, der hjælper med at holde overhuden sund ved blandt andet at styrke hudens struktur. Samtidig har den også vist god effekt på uren hud og solskader som eksempelvis pigmentpletter. Til gengæld er det ikke alle, der tåler vitaminet lige godt. Får man for meget eller bruger en for høj koncentration, kan det irriterer huden. Derfor kan det være en god ide at gå langsomt frem og konsultere sin kosmetolog for råd og vejledning.

KERATIN

Når noget keratinerer, betyder det, at det forhornes. En proces, der foregår i vores overhud, i neglene og i hårsækkene, og som keratin-proteinerne således står for. Producerer du for lidt keratin, kan det blandt andet aflæses som knækkede hårstrå og flossede negle.

Esthetique DIRECT 2020 21 10 GODE ORD AT KENDE

Jeanette Ottesen

MINE SKØNHEDS RUTINER

Selvom skønhed ikke er vigtigt i Jeanette Ottesens daglige arbejde, sætter hun alligevel stor pris på at komme op ad vandet velplejet fra inderst til yderst. Bliv klogere på den professionelle svømmers skønhedsrutiner.

HVAD ER DIT FORHOLD TIL SKØNHED?

”Jeg er jo svømmer, og skønhed er som sådan ikke særligt vigtigt i mit erhverv. Vi skal ikke se godt ud på jobbet. Men netop derfor går jeg meget op i det. Jeg har altid haft et behov for at komme op af vandet og se godt ud. Have flotte vipper og bryn, en sund hud og smukke negle. Det har altid været min ’ting’.”

HVAD ER DINE DAGLIGE SKØNHEDSRUTINER?

”Jeg renser og smører huden ind i creme og alt, hvad der dertil hører i produkter fra Medex. Det var et mærke, jeg også brugte, da jeg var yngre, men som jeg på et tidspunkt gik væk fra, og nu er kommet tilbage til. På mine ældre dage har jeg fundet ud af, at Medex bare fungerer bedst for mig og min svømmerhud. Jeg er ret konsekvent med mine rutiner og springer ikke over. Nu er det efterhånden blevet en vane på lige fod med at børste tænder.”

HVAD BETYDER KOSTEN FOR DIG I FORHOLD TIL DIN SUNDHED OG SKØNHED?

”Først og fremmest tænker jeg over at drikke rigtig meget vand. Derfor er det også sjældent, jeg får uren hud eller ser træt ud, fordi vandet har en rensende effekt. Derudover spiser jeg sundt og varieret. Jeg kan tydeligt se på min hud, når jeg har holdt weekend, spist usundt og drukket vin. Jeg er desuden begyndt at spise meget vegansk. Faktisk spiser jeg næsten ikke kød længere, og det har gjort, at jeg i dag føler mig friskere. Min mand og jeg begyndte på det 1. januar i år. Før det spiste vi rigtig meget kød og tung mad, men som elitesportsudøver er det en fordel, hvis jeg kan føle mig let i vandet, for jeg skal jo kunne bære min egen kropsvægt. Det havde ret hurtigt en positiv effekt, og jeg bilder mig ind, at man også kan se det på min hud. I det nye år har jeg i hvert fald haft rigtig pæn hud, og det kan jo skyldes 100 andre ting, men det eneste, jeg rigtig har gjort anderledes, er at ændre min kost.”

HVILKE BEHANDLINGER FÅR DU LAVET?

”Negle, voks, vipper og bryn og alt sammen hos den samme klinik, Ticket2Beauty. Nogle vil måske mene, at jeg kommer der alt for tit, for jeg er der cirka en til to gange om måneden. Den ene uge er det negle, næste gang er det måske voksen, der skal holdes ved lige. Jeg prioriterer at komme der så tit, fordi det gør mig glad. Jeg elsker at komme der.”

HVAD SKAL EN GOD BEHANDLER

KUNNE I DIN OPTIK?

”Hun skal være meget ærlig og rigtig god til at guide. Særligt ærligheden sætter jeg pris på, og det er nok derfor, jeg bliver ved med at komme det samme sted. Selvfølgelig vil man gerne have noget dejligt at vide, og ros er godt, men sandheden er bedre. Jeg sætter stor pris på en som guider mig hen imod noget relevant. De skal ikke sælge mig alt muligt, jeg ikke har brug for, eller som ikke passer til mig og min hud. Den personlige feedback er derfor ekstrem vigtig for mig.”

22 Esthetique DIRECT 2020

HVAD ER DIN FAVORITBEHANDLING?

”Jeg kan ikke vælge en, for jeg har to. Negle og vippebuk. Jeg er så glad for at få lavet negle, og et vippebuk gør vildt meget for ens ansigt - uanset om man lige er vågnet eller kommet op ad vandet. Det gør mig glad hver gang. Og så er jeg faktisk også begyndt at holde af voks. Det gør tingene lidt nemmere. Hårene vokser ud blødere, og det holder længe, selv om det selvfølgelig gør ondt.”

HVORDAN FIK DU ØJNENE OP FOR VIPPEBUKKET?

”Jeg havde vippeextensions på i fem år i træk, og det var jeg egentlig rigtig glad for. Men min behandler fik mig overtalt til at tage dem af for at give mine naturlige vipper en pause. Vi aftalte, at jeg skulle pleje dem med et vippeserum for at gøre dem stærkere, og så gav vi dem et lille buk efter nogle uger. Planen var egentlig, at jeg ville tilbage til mine extensions, men jeg blev ret hurtig begejstret for resultatet med serum og bukket. Mine vipper voksede og voksede og er nu superfyldige og lange. Man skal være rimelig slavisk med at komme serummet på morgen og aften, men det betaler sig virkelig, hvis man er ihærdig. Jeg bruger det stadig en gang imellem for at

holde resultatet ved lige, men kun som en kur i ny og næ.”

HVAD KOMMER DU ALDRIG TIL AT FÅ LAVET?

”Selvom jeg nu er begyndt at få vokset bikinilinjen, er jeg ikke modig nok til at få en ’brazilian’. Det kommer måske en dag, men der er jeg nødt til at kunne tage mig lidt mere sammen, end jeg er i stand til nu.”

›› I det nye år har jeg haft rigtig pæn hud, og det kan jo skyldes 100 ting, men det eneste, jeg rigtig har gjort anderledes, er at ændre min kost ‹‹

HVILKE RESULTATER LÆGGER DU VÆGT PÅ, AT DINE HUDPLEJEPRODUKTER SKAL GIVE DIG?

”Jeg har meget tør hud, så meget af det, jeg gør, er bundet op på at give mig fugt. Klorvand gør absolut ikke noget godt for min hud. Men jeg er også begyndt at blive mere fokuseret på anti-age behandlinger. Jeg har allerede nogle små rynker og fine linjer, og jeg er altså kun 32 år. Hvis man kan forebygge, så de ikke bliver dybere, er det jo rigtig godt. Det dur ikke først at begynde på det, når det er for sent. Men det var ikke noget, jeg selv havde skænket en tanke, før min behandler gjorde mig opmærksom på det for halvandet år siden. Igen, det er noget af det gode ved at have en behandler, man stoler 100 procent på.”

JEANETTE OTTESENS tre favoritprodukter

● Transparent collagen mask fra Medex: Den reparerer alt henover natten og gør, at jeg kan vågne op til en helt perfekt hud hver morgen.

● Pro-Vit A fra Medex: Giver en dejlig glød og fugter mit ansigt helt vildt.

● Vippeserum fra Revitalash: Det har givet mig fantastiske resultater, og jeg tror aldrig, jeg stopper med at bruge det.

OM

Jeanette Ottesen

32 år og professionel svømmer med en lang karriere bag sig. Hun er blandt andet blevet verdensmester seks gange, europamester ti gange og vundet OL-bronze. Privat er hun gift med den britiske svømmer Marco Loughran, som hun har datteren Billie-Mai med, og hun stræber efter at kvalificere sig til sit femte OL som værende mor.

Esthetique DIRECT 2020 23

BROW LIFT får dine brynhår til at makke ret

En ny nichebehandling har ramt Danmark. Med et brow lift kan du ændre brynhårenes retning og få et mere groomet look, siger Rikke Steensgaard Udengaard, stifter af Lash bar og Lash Bar Academy. Esthetique Direct gør dig klogere på den nyeste trend.

24 Esthetique DIRECT 2020
Af Julie Elver

HVAD ER EGENTLIG ET BROW LIFT?

”Brow lift eller brow lamination, som det også kaldes, er et slags ’spin-off’ på lash liftet. I stedet for at ændre vippernes kurve, ændrer vi brynhårenes retning. Det kan være man har nedadvoksende brynhår, en uens hårstruktur, krøllede eller strittende brynhår, og dem kan man løfte i en mere ensartet retning, der gør dem nemmere at holde styr på i forhold til at få et groomet look. Et brow lift gør det også langt nemmere at style brynene, og flere kan efter behandlingen helt undvære brow gels.”

HVAD GØR DET FOR ANSIGTET, AT ENS BRYN BLIVER LØFTET?

”Et brow lift kan visuelt skabe et mere fyldigt bryn. Brynet får mere ’krop’ og vil blive mere ensartet og få en opadgående retning på brynhårene. Ved at løfte brynene åbnes begge øjne mere op, som giver en antiageeffekt til hele ansigtet. Man ser friskere ud, når man visuelt skaber mere fylde til brynet, og det giver et mere ungdommeligt udtryk.”

›› Ved at løfte brynene åbnes begge øjne mere op, hvilket giver en antiage-effekt til hele ansigtet. Man ser friskere ud, når man visuelt skaber mere fylde i brynet ‹‹

HVILKEN TYPE BRYN KAN FÅ GAVN AF LIFTET?

”Foruden at kunne løfte et bryn, der vokser ’skævt’ eller krøller, kan et mellemfyldigt bryn gøres mere bredt. Folk med sparsomme bryn får dog ikke samme effekt. Der er det også en parallel til vipperne. For at få en effekt, er der nødt til at være lidt at arbejde med. Jo flere brynhår, jo større effekt.”

HVEM HENVENDER BROW LIFTET SIG TIL?

”Det er som udgangspunkt en behandling for alle, både mænd og kvinder. Lige nu ser vi dog, at der er flest kvinder, som får behandlingen – både unge og ældre.”

HVOR POPULÆR EN BEHANDLING

SPÅR DU DET TIL AT BLIVE?

”Selvom det stadig er en ny behandling på det danske marked, er brow liftet ved at blive meget populært. Vi (Lash Bar, red.) introducerede det tilbage i februar 2019, og det er først i år, at flere har fået kendskab til det. Men det er klart en af 2020’s nyere og mere trendy behandlinger at få.”

OM behandlingen

Et brow lift giver et løft til øjet og kan skabe en anti-age effekt. Løftet holder i 6-8 uger, og effekten aftager gradvist. De nyeste produkter til behandlingen er udviklet efter en helt ny og mild teknologi, hvor du samtidig modtager en genopbyggende proteinkur og et fugtboost til hvert enkelt brynhår. Det gør brow liftet til både en styrkende og nærende behandling.

Esthetique DIRECT 2020 25

Sommerens smukkeste MAKEUP

Sommersolen står højt på himlen og lokker med sine lange dage og lyse nætter. Sine Ginsborg, en af Danmarks førende makeup-artister og indehaver af Sine Ginsborg Make-Up School, guider dig til sæsonens flotteste makeup, der får dig til at ose af overskud efter en lang periode i corona-hi.

FORBERED DIN SOMMERGLØD

Det allervigtigste er, at din hud er velplejet. Hvis huden ikke har en naturlig glød, og du får fjernet de døde hudceller, ser du hurtigt grå og trist ud lige meget, hvor mange produkter du smører på. Drik vand, spis sund, og lad det komme indefra. Så er du godt på vej mod en sund overflade.

SKRUB LØS

Når du skal ud i solen, er det typisk en god ide at scrubbe og exfoliere huden, så den er klar til at modtage strålerne. Det samme gælder, hvis du er typen, der bruger solbruner, som faktisk er noget, mange vil kunne få glæde af. Selvbrunere lider lidt under et dårligt rygte om, at de lugter grimt, og at man bliver let orange. Men der er sket vanvittig meget på

selvbrunerfronten gennem de senere år, og i dag findes der rigtig mange stærke produkter på markedet. Særligt dråberne, som du blander ned i din egen dagcreme, er gode, da de gør det let at bygge farven op stille og roligt. Du kan ikke overdosere, og du slipper for orange hænder. Men også selvbrunerskummene kan virkelig noget i dag. Hvis du er typen, der ikke orker at ligge og stege og i øvrigt gerne vil passe på din hud, men samtidig elsker den gyldne sommerhud, er det vejen frem. Brug i øvrigt endelig selvbruner hele sommeren igennem, på den måde kan du bevare din farve længere.

PAS PÅ HUDEN HELE SOMMEREN

Selvom en solkysset hud får dig til at strutte af sundhed på overfladen, skader det i høj

grad din hud på længere sigt. Husk derfor altid at smøre dig ind i solcreme, inden du begynder at lægge makeuppen. Det er kedeligt, ja, men det skal gøres, hvis du vil bevare fugten i din hud og ikke ende op med at ligne en tør rosin. Derfor er det vigtigt, at du finder en faktorcreme, du har lyst til at smøre i ansigtet hver dag. Måske er det lige netop her, du skal ofre lidt mere og købe en af de lidt lækrere varianter, så du ikke går rundt med et tykt, hvidt lag i ansigtet. Du kan også overveje at købe en af de mange dagcremer, der allerede indeholder faktor, og så køre dit daglige hudplejerutine om natten i stedet.

BRONZE UP

En bronzer er vigtig for at få sommerens solbrændte glød. Her kan du med fordel finde

26 Esthetique DIRECT 2020

en farve, der ikke ligger for langt fra din egen hudtone, så kontrasten ikke bliver for stor. Nogle kan synes, det er svært at styre bronzeren og dosere mængden, fordi den er så kraftig i sit udtryk. Derfor kan der også hurtigt komme for meget på. For at undgå det scenarie skal du bruge en pensel, hvor hårene er mere spredte – jo større pensel og jo mere spredte hårene er, jo mindre produkt kommer der på, og des nemmere er det for dig at styre og langsomt bygge op. Invester derfor hellere i en ordentlig pensel fremfor at lægge dine penge i en dyr bronzer. Start på kindbenene, hvor du dupper produktet på den usynlige linje, der går fra den lille ’tap’ i øret og ned til din mundvig. Din bronzer skal ligger på linjen eller lige over. Går du under, ender du i stedet med et firser-look, hvor du får delt ansigtet ind på en lidt uhensigtsmæssig måde. Du kan også bruge det gamle trick med at suge kinderne ind for at finde linjen. Herefter kører du hele vejen rundt i kanten af ansigtet og hårgrænsen. Husk, at det ikke er contouring. Bronzeren skal blot give en fornemmelse af en solkysset hud.

ÆBLEKINDER

NATURLIG HIGHLIGHTER

Hvis du gerne vil have fremhævet dine kindben på en naturlig måde, kan du med fordel gribe en fed, shiny creme og duppe den på. Start med ’det lille c’, buen der går fra kindbenet og til spidsen af øjenbrynet. Herefter dupper du cremen på ’det store c’, der er linjen fra kindbenet og op til tindingen. Dup også lidt af cremen i øjenkrogen. Det åbner øjet og gør underværker for helheden. Er du ikke fan af øjenskygger, kan du også duppe lidt produkt på øjenlåget.

BLUSH OVER ØJET

En cremeblush over øjet er ideel til sommerens naturlige look. Den kan godt have en tendens til at sætte sig lidt i ens folder, men det er nemt lige at bruge fingeren til at dutte den tilbage på plads. Der findes desværre ingen primere, der kan løse det.

GROOM

DIT BRYN

Sine Ginsborg Hvis du er typen, der ikke orker at ligge og stege men stadig elsker den gyldne sommerhud, er en selvbruner vejen frem.

OMSelvom du har lagt bronzer på kindbenene, skal du stadig gribe efter din blush. Den giver en friskhed og må endelig ikke glemmes. Tør eller cremet –du bruger den, du bedst kan lide. Smil stort, og find det højeste sted på din kind; det er centeret for din blush. Tænk æblekinder, når du dupper på. Det skal ikke trækkes ud på kindbenet. Match eventuelt blushfarven med din læbefarve for et formfuldendt look.

FUGTEDE LÆBER

Når det handler om læberne, er det vigtigste råd at holde dem fugtige, eksempelvis med en gloss. Hvis du vil beskytte dem ekstra, findes der produkter til læberne med solbeskyttelse. Du behøver ikke at smøre farve på, hvis du ikke er til det, pas blot på, at de ikke ser for tørre ud.

Lad blyanten blive i din makeuppung og find i stedet bryngeleen frem. Groomede bryn kan gøre en kæmpe forskel for dit look, og du behøver ikke være en ’makeup wizz’ for at få det til at se godt ud. Kør altid brynbørsten ud mod tindingen i en skrå bevægelse. Aldrig vandret eller lodret. Hvis du kører geleen på i en opadgående bevægelse, bliver dine bryn falske og buskede på en overdrevet måde. Hvis du kører det på henad, vil dit øje visuelt blive presset længere ned. Derfor, hvis du vil have øjenpartiet åbnet op, skal du køre skråt opad. Hvis der sidder nogle små hår, der er for lange, kan du altid lægge dem ned enkeltvis.

SNYD KROPPEN SOMMERBRUN

For at sikre at resten af kroppen ikke glemmes, kan du smøre lidt olie på ben og arme. Det shiny look gør, at din hud ser en anelse brunere ud, fordi det skinner igen, når solens stråler rammer. På den måde ser du både velplejet ud og stråler af overskud.

En af Danmarks førende hår- og makeup artister med mere end 25 års erfaring fra den danske og internationale modescene.

Hun har været nomineret til Elle Style Awards seks gange i træk, hvoraf hun har vundet den prestigefyldte pris tre gange.

Sine er et fast navn backstage under modeugerne, ligesom hun også er et foretrukket navn blandt mange kendisser.

I mere end seks år har hun fungeret som fast skønhedsekspert hos Go’ Morgen Danmark på TV2. Sines eget hjertbarn er dog hendes respekterede makeupskole Sine Ginsborg Makeup School, hvor hun året rundt uddanner fremtidens nye unge talenter.

Læs evt. mere på

www.sineginsborg.com/ makeup-artist-uddannelse.

Esthetique DIRECT 2020 27

Spis og drik HUDEN SMUK

Vitaminboostende skønhedsshots og kapsler er nogle af de allernyeste trends på det danske skønhedsmarked. Et nemt og effektivt middel, der understøtter og komplementerer dine mere cremede skønhedsrutiner og sikrer dig en sund hud indefra og ud.

Huden er kroppens største organ, men det er samtidig det sidste organ, der får næring, når først hjerte, lunger, nyrer etc. har taget sin andel. Det første trin i en fyldestgørende hudplejerutine er derfor også at sikre, at du tilfører huden tilstrækkelig næring. Det kan du blandt andet gøre gennem kosten. Ved at nære hudcellerne indefra, øges effekten af din egen daglige hudpleje og dine ansigtsbehandlinger på klinikken. Men det er ikke altid lige nemt at få inkorporeret den daglige dosis af eksempelvis laks, avocado eller nødder,

der er rige på celleboostende ingredienser, i de daglige måltider. Netop derfor er skønhed på kapselform eller flaske også storhittende i øjeblikket. Esthetique Direct guider dig til tre af klinikkernes bedste bud på de spiselige og drikkelige skønhedsbooster.

AVANCERET KOSTTILSKUD

Det nye kosttilskud Advanced Nutrition Programme er et spændende sortiment af ingredienser, der fremmer sund hud. Kosttilskuddet kommer i en række forskellige varianter,

der hjælper med at beskytte og reparere din hud, og som således er den perfekte ledsager til fugtcremer med antioxidanter. Skin Omegas er en anden, der er målrettet den sensible, røde eller tørre og skallende hudoverfalde, der mangler vigtige olier og andre næringsstoffer.

Ved at kombinere omega 3 og 6 i et kosttilskud, der også er beriget med A-vitamin, understøtter det din huds generelle sundhed. Skin Vit A er et tilskud til alle hudtyper, men er dog særligt god til den modne eller for tidligt ældede hud. Kosttilskuddet indeholder A-vitamin, som er et af de vigtigste næringsstoffer for huden, og er samtidig beriget med D-vitamin. A-vitamin er vigtig for, at din hud kan opretholde en normal celleproduktion, og det stimulerer yderligere de celler, der er ansvarlige for din huds bindevæv. D-vitamin optimerer din huds immunsystem og hjælper

28 Esthetique DIRECT 2020

med at bekæmpe frie radikaler, der kan forårsage for tidlig ældning. Husk, du altid kan spørge din behandler om råd, hvis du er i tvivl om, hvad for et kosttilskud, der passer allerbedst til dig.

CERAMIDER PÅ JUICEFORM

Ceramider er en af hudens vigtige byggesten, som fungerer som en slags cement mellem cellerne i det øverste hudlag. På den måde sikrer ceramiderne, at din hudbarriere er fyldig, intakt og beskytter kroppen mod påvirkninger udefra. Men de sikrer også, at huden ikke mister vigtig fugt indefra. Hvis din hud mangler ceramider, bliver den tør, mister stramhed og elasticitet, og linjer og rynker bliver tydelige. Huden mister på den måde sin modstandskraft og sit ungdommelige udseende. Desværre falder vores ceramideproduktion ganske drastisk med alderen, og derfor kan det være en god ide at tilføre nogle selv, så hudlaget forbliver intakt. En sund hud mister

betydelig mindre fugt og forbliver derfor glattere og med en mere strålende teint. Drikkeklare ceramider finder du blandt andet hos Neovita Cosmetics, der med power cock-

Skønhed på kapselform eller flaske storhitter i øjeblikket

tailen Jus de Beauté sikrer din hud en god start hver morgen. Et lille shot med smag af friske æbler, der øger hudens fugtbindende kapacitet langvarigt. På den måde giver du din hudbarriere rigtig gode betingelser for at

trives og forblive sund og modstandsdygtig.

TEENS FORUNDERLIGE EGENSKABER

Rooibos te fra Kalahari Spa kan andet end at smage godt. Det har også en effektiv virkning på særligt aknelignende tilstande. Og den skal ikke blot drikkes. Brug teen som skin tonic, når din hud slår ud ved blidt at duppe huden med vatrondeller opblødt i stærkt rooibos te. Der forskes fortsat intensivt i rooibos-plantens mange fordelagtige effekter på krop og hud, og man har indtil nu kunnet dokumentere, at en af årsagerne til den anti-inflammatoriske effekt - og dermed effektive effekt mod akneer plantens høje indhold af mineralet zink og et væld af antioxidanter, der virker beskyttende på huden. Derudover indeholder rooibos te blandt andet også AHA, der virker foryngende ved at påvirke keratin-dannelsen i huden. Drik to-tre kopper om dagen eller brug teen som skin tonic, hvis din hud begynder at drille.

Esthetique DIRECT 2020 29

Slap bare helt af - du er i

TRYGGE HÆNDER

Når du lægger dig på briksen hos en behandler, der er medlem af

›› Dansk Kosmetolog

Forening ‹‹

kan du være forvisset om, at du er i gode hænder. Klinikken lever nemlig op til brancheforeningens etiske standarder, der sikrer dig en ordentlig behandling.

Læser du dette blad hos din foretrukne skønhedsklinik, kan du slappe helt af. Det betyder nemlig, at din behandler er medlem af Dansk Kosmetolog Forening (DKF), der arbejder for at opretholde ordnede forhold i branchen. Som medlem af brancheforeningen har din klinik forpligtet sig til at overholde et etisk regelsæt, der er blevet vedtaget for netop at beskytte dig som kunde. Blandt andet betyder det, at din behandler er underlagt strenge krav om grundig uddannelse, at han eller hun ikke må udføre behandlinger, der ligger uden for vedkommendes fagområde og at klinikken skal opretholde høje hygiejnestandarder. Noget, der er blevet endnu mere aktuelt i forbindelse med coronakrisen, siger Jes Dam, bestyrelsesmedlem i Dansk Kosmetolog Forening.

”For klinikker, der er medlemmer hos Dansk Kosmetolog Forening, har hygiejne altid været prioriteret højt. Derfor er det ikke nyt for dem, der opererer under vores etiske regler, at holde en høj standard. Det kan det til gengæld være for andre, der ikke er vant til at gennemføre egenkontroller og planlægge de daglige rutiner,” forklarer han.

Selv om der er rigtig mange dygtige og professionelle behandlere rundt om i landet, hører foreningen efterhånden oftere om kunder, der er blevet fejlbehandlet med katastrofale konsekvenser til følge.

”’Kosmetolog’ er ikke en beskyttet titel, og vi ser desværre en hel del brodne kar i branchen, der arbejder med produkter og maskiner, de ikke er ordentligt uddannede i. Det var blandt andet derfor, vi lancerede og vedtog de etiske regler i 2017. Vores mål er at løfte den professionelle skønhedsbranche og kvalitetssikre behandlingerne, så vi kan beskytte kunderne mod uhensigtsmæssig udøvelse af faget.”

KÆMPER FOR BEDRE FORHOLD

Netop skader som følge af forkert eller ligefrem ulovlig brug af produkter og maskiner er noget foreningen holder skarpt øje med. Helle Bach, formand for Dansk Kosmetolog Forening, sidder på vegne af foreningen i Nævnenes Hus og tager stilling til klagesager i branchen. Her ser hun en stigende tendens til, at kunder har været under behandling hos nogle, der har arbejdet med for dem ulovlige

30 Esthetique DIRECT 2020

produkter. Det gælder blandt andet sager om kvinder, der har fået tatoveret lip linere eller bryn skævt, været behandlet med for stærke syrer, der har forårsaget mere eller mindre permanente skader på huden eller slet og ret blevet lovet en række konkrete resultater, som behandlingerne på ingen måde kunne holde.

›› Vores mål er at løfte den professionelle skønhedsbranche og kvalitetssikre behandlingerne, så vi kan beskytte kunderne mod uhensigtsmæssig udøvelse af faget ‹‹

”Der er rigtig mange private uddannelser, som ikke lever op til Dansk Kosmetolog Forenings krav om grundighed, og det ser vi desværre konsekvensen af nu. I dag kan du nærmest tage din uddannelse over nettet og få lov at købe produkter uden et brancheregistreret CVR-nummer og så ellers bare begynde at behandle hjemme i garagen. Det er den virkelighed, vi kæmper indædt for at ændre på, blandt andet ved at få klinikker til at bakke op om vores etiske retningslinjer,” forklarer hun. Det er der i øjeblikket over 250 klinikker, der gør.

DU KAN STOLE PÅ DIN BEHANDLER

Når du ser Dansk Kosmetolog Forenings logo hos den klinik, du besøger, kan du med andre ord føle dig helt tryg. At vælge en behandler,

der er medlem af foreningen, er således en garanti for dig, der sikrer, at klinikken arbejder under de højeste standarder indenfor branchen, og at dine behandlere deltager i regelmæssig efteruddannelse. Det betyder også, at klinikken skal overholde foreningens retningslinjer for ’god skik’, der blandt andet foreskriver, at de aldrig må overdrive effekten af behandlinger, udstyr eller produkter.

”Det er vigtigt, at du som kunde kan stole på den rådgivning, du modtager i klinikken. Netop derfor er det så afgørende, at behandlerne har rene linjer, gennemsigtighed og klar kommunikation. Skønhedsbranchen er på nogle områder fuld af floskler og flotte ord, som er skadelig for branchens ry, fordi det underminerer tilliden, du som kunde viser os. Men hos en DKF-klinik vil du aldrig opleve, at en behandler anpriser produkter alene for profittens skyld. Det skal være baseret på en faglig vurdering i forhold til din situation. Det er et krav, vi stiller fra foreningens side, og som vores medlemmer bakker fuldt ud op om,” konkluderer Jes Dam.

OM

Dansk Kosmetolog Forening

Dansk Kosmetolog Forening (DKF) blev stiftet i 1957 og er en landsdækkende og uafhængig brancheforening for alle, der har tilknytning til skønhedsbranchen, herunder kosmetologer, kosmetikere og hudterapeuter samt make-up artister, stylister, negleteknikkere, micropigmentister, IPL-behandlere og Spa/Wellness. Et af hovedformålene er at kæmpe for beskyttelse af branchen – både for kunderne såvel som for behandlerne. Gennem årene har DKF derfor været branchens bindeled til de offentlige myndigheder.

www.dkfnet.dk

Esthetique DIRECT 2020 31

Sommerens største NEGLETRENDS

GELE & AKRYL - hvad er forskellen?

Der er i princippet flere forskellige måder at opbygge negle på, hvor gele, akryl eller hybriden akrylgele er de mest kendte. Den største forskel på metoderne er, hvordan produktet hærdes. Geleen og akrylgeleen hærdes under UV-lys, modsat akrylen der hærdes i luft. Mulighederne er de samme, men som negletekniker arbejder man ofte i en af delene og tilbyder således sjældent begge dele. Holdbarheden er som udgangspunkt også den samme. Det har intet med produktet at gøre, men bunder i stedet i, hvorvidt din negletekniker er dygtig til sit job eller ej. Kunstige negle holder som regel mellem tre-fire uger, før de skal aftages eller fyldes op på ny.

Neon, nail art eller baby boomer. Få kyndig vejledning fra negletekniker Sheila Månsson i sæsonens vildeste negle, og bliv klogere på, hvad gele- og akrylnegle egentlig er.

NEON OG PIGMENTERET PASTELLER

”Alle neonfarver hitter i øjeblikket, men der er rigtig meget gul denne sommer. Brug neonfarverne på hele neglen eller som farverige elementer på den yderste hvide del af neglen eller på månen, den hvide halvcirkel forneden ved neglebåndet. Kun fantasien sætter grænser. Er du mere til et klassisk men farverigt look, er de pigmenterede pasteller et rigtig godt bud denne sæson. De er mere farvemættede end almindelige pastelfarver og giver dig et mere sansemættet udtryk.”

PRIKKER, STREGER OG GRAFIK

”Nail art, hvor du dekorerer ovenpå lakken, har været populær længe. Særligt prikker, streger og let grafik tiltaler mange. Det giver et klassisk sæt negle et mere kunstnerisk udtryk, uden at det tager overhånd. Særligt prikker eller en tyk streg henover neglen i forskellige pastelfarver er populære for tiden og giver lige et ekstra twist til designet.”

BABY BOOMER

”En af de nyere trends er baby boomer-neglene, der er en udviklet fransk kant, hvor du i stedet for en skarp kant får et ombré look der skifter fra én farve til en anden. Ombréeffekten er en gradient, der modsat den skarpe franske negl fader ud og skifter farve fra eksempelvis lyserød nederst på neglen til hvid på tipperne. Denne lyserøde/hvide kombination er særligt populært i øjeblikket. Det er et meget feminint og naturligt look, der passer godt til skandinaviske hænder.”

ABSTRAKT SPLASH

”Er du frisk på at prøve noget farverigt og udtryksfuldt, er den abstrakte nailart et godt valg. Her er det kun fantasien og din negleteknikers evne, der sætter grænser for kreativiteten. Jeg er personlig meget vild med ’splash’ teknikken, der får neglene til at se nærmest ’smoking’ ud. Det behøver ikke være på alle neglene. En eller to på hver hånd kan gøre en kæmpe forskel det samlede udtryk.”

32 Esthetique DIRECT 2020

Vidste du, at længden på neglene har betydning for, hvad der kan lade sig gøre? Har du en lille negleplade, skal du ikke gå med de længste forlængelser, da neglene risikere at knække, fordi de ikke har nok at hæfte på.

Sheila Månssons

BEDSTE RÅD

● Brug neglebåndsolie en-to gange om dagen. Det blødgører og giver neglene vitaminer, der gør dem stærke og holdbare.

● Har du fået en skade på neglen, eller producerer du ikke nok keratin i neglene, kan du med fordel bruge en negleserum. Har du kunstige negle, smører du det kun på neglebåndet, hvis ikke, kan du også gnubbe det oven på selve neglen.

OM

Sheila Månsson

25 år og indehaver af Sheila’s Negle på Amager i København. Hun har vundet flere priser for sit arbejde, senest blev hun kåret som danmarksmester i gelenegle i 2019.

● Drik masser af vand og spis rigeligt vitaminer. Den største synder til smadrede negle er mangel på biotin.

● Forsøg aldrig at tage kunstige negle af selv. Du smadrer din naturlig negl fuldstændig og kan få varige skader, fordi du piller lag af neglene med, når du hiver produktet af. Du kan efterfølgende heller ikke få en professionel negletekniker til at komme produkt på dine negle, da det vil gøre skaderne værre.

Esthetique DIRECT 2020 33

Slip for mascara med

EYELASH EXTENSIONS

Er du træt af mascara og vippebuk hver morgen for at få dine vipper til at syne længere og fyldigere? Så skulle du overveje at kigge nærmere på eyelash extensions. Esthetique Direct har taget en snak med Kecia Davidsen, en af Danmarks dygtigste vippeteknikere, om den populære behandling.

HVAD ER EGENTLIG

EYELASH EXTENSIONS?

”Det er syntetiske vipper, man påsætter på de naturlige vippehår. Mange, der får lavet behandlingen, vil gerne have et naturligt look eller undgå at skulle bruge mascara hver dag, og det kan man undgå med lash extensions. Man kan enten gøre vipperne længere eller give dem mere fylde afhængigt af, hvad man ønsker, og hvad ens vipper kan bære. Man påsætter én vippe på ét naturhår. Derfor er ens naturvipper altafgørende for, hvad man i sidste ende kan få lavet. Vi oplever indimellem, at kunder kommer ind med et billede af eksempelvis Kim Kardashian og efterspørger

samme vilde vipper, men hvis man ikke fra naturens side har vipper, der kan holde til den længde og fylde, så siger vi nej. Det er øjenformen, længden og groretning på naturvipperne, der i sidste ende afgør, hvad der kan laves.”

HVILKE TYPER VIPPER KAN MAN VÆLGE IMELLEM?

”Der findes i princippet fire forskellige slags. Single lashes er dem, der giver det mest naturlige look. Her påsætter vi én kunstvippe på én naturlig vippe. Flat lashes er lidt fladere, så de syner af mere og giver derfor et lidt mere dramatisk look end single vipperne. Mix er

en blanding af single og volumen og er gode for dem, hvor singlevipperne ikke er helt nok, og hvis man har ’huller’, kan man lappe dem med mix-vipperne. Til sidst er der volumen, som kan laves på mange forskellige måder. Her kreerer vippeteknikeren en fane i hånden bestående af mellem to til otte hår, som påsættes naturvippen. Det er den mest vilde variant. Her kan man virkelig gøre vipperne meget tætte og sorte at se på, så det bliver meget dramatisk. Men den kan også laves i en let udgave, hvor det bliver mere fluffy og fint.”

34 Esthetique DIRECT 2020

HVORDAN FINDER MAN UD AF, HVILKEN SLAGS MAN SKAL VÆLGE?

”Det er selvfølgelig fint at have en ide om, hvorvidt man ønsker et naturligt eller et mere dramatisk look. Men det er os som vippeteknikere, der vurderer kundens naturlige vipper. De er helt afgørende for, hvad der kan lade sig gøre. Belaster man naturvippen for meget ved at påsætte vipper, der er for lange eller tykke eller i for store faner, er der stor risiko for at naturvippen knækker.”

HVORDAN VED MAN, OM MAN HAR FÅET LAVET BEHANDLINGEN KORREKT, SÅ ENS VIPPER IKKE ØDELÆGGES?

”Cirka 30-50 procent af ens naturlige vipper fornys inden for en måned. Når man har fået vipperne lavet korrekt, skal naturhåret således falde af med den kunstige vippe på. Hvis du ser en extension falde af uden dit naturlige hår på, er der noget galt med enten limen eller holdbarheden af behandlingen. For at undgå at ødelægge vipperne påsætter man kun ét hår eller én fane på ét naturhår, og teknikeren skal sikre sig, at ingen af vipperne er klistret sammen, da det også ødelægger vipperne. Mange bliver skræmte, når de ser en extension falde af med et naturvippehår på. Men det er faktisk dit bevis på, at behandlingen er udført korrekt.”

OM

Kecia Davidsen

Ejer af KD Beauty i København. Hun har vundet mange priser og er en af Danmarks mest prisvindende vippeteknikere med 46 placeringer i top 3. Hun blev blandt andet kåret som Danmarksmester i 2018.

OM behandlingen

Eyelash extensions holder i gennemsnit tre-fire uger, før du behøver en opfyldning. Første gang tager påsætningen 2-3 timer, mens opfyldningerne er langt hurtigere. Du kan sagtens begynde med et naturligt look og så få bygget mere på senere hen under opfyldningerne, hvis dine vipper kan holde til det.

HVORDAN PLEJER MAN SINE VIPPER EFTER EN PÅSÆTNING?

”Man skal rense vipperne en gang dagligt med en særlig vippeshampoo. Der samler sig en hel del ekstra skidt og snask i vippekanten, som vipperne ikke har godt af. På den måde

re tid, hvilket er med til at øge holdbarheden. Samtidig belaster vi naturvippen en smule, når vi påsætter kunstige vipper, så det er altid en god ide at sørge for at pleje med vitaminer og mineraler.”

ER DER OMVENDT NOGET, MAN SKAL LADE VÆRE MED, NÅR MAN HAR KUNSTIGE VIPPER PÅ?

›› Mange, der får lavet behandlingen, vil gerne have et naturligt look eller undgå at skulle bruge mascara hver dag, og det kan man undgå med lash extensions. Man kan enten gøre vipperne længere eller give dem mere fylde afhængigt af, hvad man ønsker, og hvad ens vipper kan bære ‹‹

forlænger man holdbarheden ved at holde kanten ren. Derudover anbefaler jeg altid at bruge et vippeserum. Det hjælper ved, at det naturlige vippehår bliver i hårsækken i længe-

”Man skal ikke tage lange, varme bade. Når du tørrer ansigtet, så dup forsigtigt, så påsætningerne ikke ødelægges. Lad være med at bruge en vippebukker, da det knuser limen, og mascara skal man også holde sig fra, da der er olie i, som opløser limen. Generelt bør du derfor også tjekke de produkter, du bruger rundt om øjnene, og se, om de indeholder olier eller andre fedtstoffer, der mindsker holdbarheden af dine lash extensions.”

Ødelægger det vipperne, hvis man ikke holder pause fra behandlingen i ny og næ?

”Der er delte meninger om i branchen, men det mener jeg bestemt ikke, det gør. Så længe vi holder øje med, at vipperne ikke bliver overbelastede, og at de vedbliver med at kunne holde den vægt, vi påsætter. Måske har man brug for at skulle lidt ned i længde eller tykkelse for at belaste vipperne mindre, men der er ingen grund til at holde pause, hvis behandlingerne ellers bliver udført korrekt.”

Esthetique DIRECT 2020 35

Sommerens FARVORITTER

Pleje til

Brug sommeren til at give dine vipper en daglig ren gøring og pleje med denne tre-trinsraket fra Perfect Eyelash. Med Foam cleanseren kan du nemt fjerne make-uprester og bakterier i vipperne. Den kan sag tens bruges på Eyelash Extensions og ødelægger ikke limen. Growth Serummet hjælper dig til at få længere og fyldigere vipper ved at aktivere hårrød derne og stimulere den naturlige hårvækst. Hvis du har extensions, giver Coating-produktet dig et be skyttende lag over limen. På den måde holder dine vipper længere og beskytter dem mod vand og sol.

SERUM i kapselform

Exuviance AF Vitamin C20 Serum Capsules består blandt andet af et koncentrat af Cvitaminer, der hjælper til med at genskabe hudens glød og spændstighed. C-vitamin har en effekt på collagendannelsen i huden, der er mørtlen mellem vores celler, og som sikrer en glat overflade. Samtidig beskytter produktet huden mod nedbrydende, frie radikaler. Serummet kommer i små kapsler til engangsbrug og skal påføres under din natcreme.

Velplejede NEGLE

Sunde, velplejede negle kræver sin olie. Neglelak, gele eller akryl kan være hård kost for naturneglen, der ligesom huden har godt af vitaminer og mineraler. Negleolien fra Crystal Nails nærer neglene i vækstområdet og blødgører huden omkring neglen. Samtidig undgår du neglerødder og tørre neglebånd, der kan være en smertefuld omgang.

lation, der hurtigt trænger ind. Cremen tilfører fugt, blødgører og plejer huden og reducerer fine linjer og rynker. Den er ideel som en let dagcreme gennem hele sommeren.

Vejl. udsalgspris 575,-

36 Esthetique DIRECT 2020
Vejl udsalgspris 659,- Vejl. udsalgspris fra 29.95,-

Kom velplejet igennem hele sommeren med disse produktfavoritter fra den professionelle hudpleje.

SOS til rød hud

Phyto Calm Facial Mist fra Kalahari er en kølende ansigtsmist, der er god mod rødme, rosacea, eksem og allergi samt efter ophold i solen. Den er baseret på planteekstrakter og probiotika-bakterier, der beroliger, hydrerer og plejer sensitiv hud med inflammation og giver en øjeblikkelig følelse af velvære i huden.

Vejl. udsalgspris

185,-

Palette til SOMMERMAKEUPPEN

HYPOAllergenic Highlight & Bronze Kit er en smuk palette med tre matchende highlighter nuancer og en bronzer, der giver dig et væld af muligheder for at skabe en smuk makeup. Perlemorspigmenterne får din hud til at stråle og reflekterer lyset tilbage, så huden ser yngre ud. Den silkebløde formel får produktet til at ligge smukt og naturligt på huden - også selvom din hud måske er tør efter ophold i solen eller er er særlig sensitiv.

STRAM HUD og sund teint

Hvis du vil minimere fine linjer og dybere rynker, er Meso Retinol Dream cremen måske noget for dig. Ingredienserne hjælper med at korrigere og forhindre de væsentligste tegn på ældning og modvirker rynker og slap hud. Samtidig giver den farve, vitalitet og fornyet elasticitet på grund af de aktive planteekstrakter og mo lekyler, der understøtter de rege nererende processer i de yderste hudlag.

Multifunktionel ANTIAGE

Soberbia Spirit Anti-age Cream er en creme, der kombinerer ingredienser fra naturen med resultaterne af en moderne kosmetisk forskning. En multifunktionel antiage creme til alle hudtyper, og som kan anvendes som dag- og natcreme, også i øjenområdet.

Vejl. udsalgspris

295,-

Olie til HUD OG HÅR

Trænger hud og hår til lidt ekstra næring i sommersolen er tørolien Huile Delicieuse fra YONKA en godt bud. Med en delikat kombinati on af solsikke, sesam og baobabolier efterlader den huden fuld af glød og krop og sind afslap pet. Duften er let og sammensat af tiarab lomst og jasmin, og olien absorberes hurtigt. Spray den på kroppen morgen og/eller af ten og massér den let ind, og brug den også gerne i hårspidserne for at udbedre udtørring.

Esthetique DIRECT 2020 37

Din garanti for en PROFESSIONEL og ordentlig behandling

38 Esthetique DIRECT 2020

GRØN AF MISUNDELSE

NÅR EFFEKT OG MILJØHENSYN GÅR OP I EN HØJERE ENHED

Hos Medex arbejdes der konstant på at udvikle skønhedsprodukter, der kan løse enhver problemstilling hvad hudtilstand angår.

I det arbejde bruger vi planter, ekstrakter og højteknologiske ingredienser.

Studerer man vores indholdslister, vil man erfare at 70% af vores produkter endda er veganske og at størstedelen af vores emballage er genbrugsglas – og pap.

Medex lancerer sig ikke som et ”grønt” mærke. Men i vores produktudvikling, er der en klar og tydelig tråd i vores anskuelse af hudpleje – og det miljø der omgiver os. Nemlig at det skal kunne indgå som en naurlig del af vores økosystem.

Hos Medex er der tænkt på det, lang tid før den grønne bølge. Det er vi er meget stolte af og vi synes det – i sig selv – er misundelsesværdigt.

Du har mulighed for at købe din produkter hos en af vores forhandlere eller igennem dem på vores hjemmeside www.medex.dk. Find din nærmeste forhandler på vores hjemmeside www.medex.dk. For at du opnår det absolut bedste resultat og på grund af kompleksiteten i vores produkter anbefaler vi altid, at du får en professionel analyse af din hud hos en af vores professionelle forhandlere, før du køber på vores hjemmeside.

Du kan altid følge os på: Facebook – medex bio science cosmetics Instagram – medex.dk

40 Esthetique DIRECT 2020
MEDEX SCANDINAVIA v/ Helle Bach | Skanderborgvej 230, DK-8260 Aarhus S Tlf. 70 20 21 11 • info@medex.dk • www.medex.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.