Månedens kaffe for april - María Blanca Altamirano

Page 4

MÅNEDENS KAFFE FRA

MARÍA BLANCA ALTAMIRANO PERU

MARÍA BLANCA ALTAMIRANO

Vi står i den lille landsby El Palto i Perus Amazonasregion, 5 timers kørsel af små grusveje, fra den nærmeste civilisation.

Her møder vi María Blanca som har kaffegården La Florida. Marías gård er lille og rustik og hun dyrker alverdens forskellige frugter imellem kaffetræerne. Herunder kakaofrugter, som udover at give hende en ekstra indtægt, også giver skygge til kaffetræerne og en større biodiversitet.

María har endda også en lille hjemmelavet fiskedam, så hun kan spise lækker ceviche, 1000 km fra havet - meget smart!

Kakaofrugt fra Marías gård

HONEY-KAFFE

María har kræset ekstra meget om denne kaffe. Først og fremmest er det kun de perfekt modne kaffebær som er blevet plukket af sorterne Castillo og Bourbon.

Herefter er bærrene fermenteret i 12-24 timer, før frugtskallen er fjernet. Når frugtskallen er taget af, tørres kaffen sammen med det resterende frugtkød. Det kaldes honeyprocessering, da frugtkødet får en fedtet og honningagtig konsistens. Denne proces er besværlig og risikabel, men belønningen er en let frugtig, ekstra sød og kraftig kaffe - og det er lige det Marías kaffe er!

HVAD SYNES VI SELV?

Her kommer et par ord om kaffen fra Rasmus som har besøgt María:

Marías gård La Florida er en skøn oase midt i Amazonas. Vi besøgte hende en tidlig morgen mens solen stod op over Amazonas høje bjerge - fantastisk sted! María eksperimenterer med at dyrke disse honey-kaffer og det er lykkedes til perfektion.

Jeg er vild med den juiceagtige sødme, der leder tankerne hen på friske appelsiner, fersken og honning. Det gør det til en super kompleks og læskende kaffe, uden et spor af bitterhed. Det er præcist sådan en honey-kaffe skal smage!

BEDST UDEN MÆLK

Sådan en honey kaffe som denne gør sig klart bedst som sort kaffe - uden mælk. Mælken har tit det formål at dæmpe kaffens naturlige bitterhed og give kaffe fedme og fylde.

Denne kaffe har gjort det for dig, og vores tip er derfor at prøve den uden - så kan du altid hælde mælk i senere hvis du er uenig ;)

BETYDNING AF VAND I KAFFE

Vil du gerne smage det fulde potentiale i kaffen? Så er vandet du bruger faktisk rigtig vigtigt - det er trods alt mere end 95% af din kop kaffe.

Det er ingen overraskelse at vandet i Danmark (og især i Københavnsområdet), er fyldt med kalk. Kalk er ikke godt for kaffe. Det nedtoner kaffens nuancer, og kan gøre kaffen flad og kedelig. Derfor anbefaler vi at investere i en BWT-kande der filtrerer dit vand, så du får mere smag ud af dine kaffebønner og passer godt på dit bryggeudstyr. Du kan finde en på www.onsk.dk.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.