Just do it! by Jonas Markussen

Just do it! Kom i gang med open source og digital deling af indhold

Sorø Kunstmuseum, Museet for Samtidskunst og Nikolaj Kunsthals tiltag og erfaringer med digitale platforme og online tilstedeværelse fra 2011 - 2013.

Støttet af Kulturarvsstyrelsens tilskud til formidling på museerne 2011, pulje 1: Udvikling af museernes formidling.

Just do it! Kom i gang med open source og digital deling af indhold

Sorø Kunstmuseum, Museet for Samtidskunst og Nikolaj Kunsthals tiltag og erfaringer med digitale platforme og online tilstedeværelse fra 2011 - 2013.

Støttet af Kulturarvsstyrelsens tilskud til formidling på museerne 2011, pulje 1: Udvikling af museernes formidling.

Indhold 4

Introduktion

Projektdeltagere

Åbenhed – open source som værktøj og filosofi

Digital deling – aktivering af indhold og brugere

Digitale rettigheder – brug af Creative Commons licenser

Anvendelse af sociale medieplatforme

Workflows og ressourcer

Projektets læringsudbytte og gode råd

Just did it! Skema overtiltag og erfaringer

Bilag

Skitse til Creative Commons Aftale

Introduktion Den digitale udvikling har skabt nye muligheder for brugerinddragelse og formidling via digitale medieplatforme. Gratis eller næstengratis platforme som YouTube, Facebook, Twitter og Flickr muliggør digital deling af indhold blandt et meget stort antal brugere, og open source-software og nye former for rettighedsaftaler understøtter denne positive udvikling. Disse nye muligheder er åbenlyst tilgængelige for kulturinstitutionerne: De er relativt lette at anvende, de er ofte gratis eller meget billige og den potentielle brugerskare er enorm. Alligevel skal man ikke overse, at en god og bæredygtig implementering af nye digitale teknologier og strategier kræver, at der afsættes tid til den; at nye tekniske færdigheder tilegnes, at arbejdsmetoder og rutiner i organisationen justeres – og ofte ikke kun på formidlingsområdet, men også inden for kuratering, undervisning, pr og administration. Måden en given kulturinstitution tænker digital formidling på, bør naturligvis også hænge sammen med dens overordnede profil og strategi. Det kan lyde som omfattende krav, ikke mindst i en travl hverdag. Og selvom de fleste danske kulturinstitutioner i dag er til stede digitalt, så hersker der sikkert hos mange en vis tvivl om, om man nu griber det hele rigtigt an. Hvilke platforme skal man satse på? Risikerer man at bruge for meget tid på initiativer, som måske om kort tid er uaktuelle? Kaster man sig i armene på tekniske udviklere og private firmaer, der i sidste ende bestemmer over ens kommunikationsplatform og sågar ens indhold? Har man egentlig tid til at være til stede på nettet hele tiden? Passer de sociale mediers kommunikationsform overhovedet med organisationens stil og profil? Er alle medarbejdere enige om, hvad der skal gøres, og hvordan man griber det an løbende? Rejser man først spørgsmål som disse, lægger man op til en gennemtænkning af væsentlige forhold i en organisation. Men på den anden side handler det også bare om at komme i gang. Der findes formentlig ingen færdigsyede løsninger og ingen ideelle fremgangsmåder. Overvejelserne er i princippet endeløse, og imens kører udviklingen bare af sted og ændrer vilkårene for samme overvejelser. Man må prøve sig frem, evaluere, justere og holde sig orienteret. Helt gratis er det ikke, men der er mange former for gevinster at hente. I 2011 iværksatte Sorø Kunstmuseum, Museet for Samtidskunst og Nikolaj Kunsthal med støtte fra Kulturstyrelsen et projekt, som netop 4

tog udgangspunkt i denne situation. Vi er tre mindre institutioner uden et stort budget til digitale satsninger og med varierende niveauer af kendskab til mulighederne. Vi ville gerne gøre meget mere på det digitale formidlingsområde, men ville også gøre det på en måde, som harmonerede med vores ressourcer og overordnede formål som formidlere af kunst og kultur. Vi begyndte med at lave et grundigt eftersyn af vores digitale indsats, inden projektet for alvor gik i gang: Hvad havde vi gjort, hvilke digitale platforme gjorde vi brug af, hvor mange timer brugte vi dagligt eller ugentligt på det, og hvilke medarbejdere udførte opgaverne? På denne baggrund forsøgte vi at iværksætte nye digitale initiativer, der ikke kun skulle være “nyskabende”, som retorikken på området ofte kræver det, men også rentable og driftsikre for vores organisationer på længere sigt. Vi lavede ønskelister for, hvad vi godt kunne tænke os at gøre og kunne med digital kommunikation. Det var en pointe, at vi selv så vidt muligt skulle stå for opsætningen og vedligeholdelsen af de digitale initiativer; vi ville kun benytte os af open sourceværktøjer og allerede eksisterende sociale medieplatforme. Vi brugte kun ekstern bistand til rådgivning, ikke til dyre udviklingsprojekter, som ofte forankrer den egentlige digitale ekspertise uden for husene. Endelig skulle indsatsen naturligvis være meningsgivende både for publikum, medarbejdere og for organisationens profil. Nærværende publikation er resultatet af vores projekt, som ikke var en storstilet mobilisering af alle tropper og ressourcer, men snarere en guerillalignende indsats, der lagde vægt på værdien af mindre, men effektive bevægelser gennem et foranderligt terræn. Publikationen dokumenterer vores proces, vores betænkeligheder, analyser og konkrete tiltag gennem en række centrale spørgsmål, og vores institutioners forskellige svar herpå. Den er derfor også flerstemmig i sin natur. Som projektet er skredet frem, er det blevet tydeligt, at vi har haft stor gavn af at bruge hinanden til deling af viden og erfaringer. Projektet handler i sig selv om at åbne og dele, og derfor finder vi det naturligt, at andre med denne rapport også kan få indsigt i vores proces og erfaringer. God læselyst!

Projektdeltagere Projektdeltagere fra de tre instititioner:

Birgitte Kirkhoff Eriksen, Museumsinspektør, kuratering, formidling og forskning, Sorø Kunstmuseum Annelise Birkholm, Publikumschef, Sorø Kunstmuseum Mette Truberg Jensen, Museumsinspektør, Kuratering og formidling, Museet for Samtidskunst Mads Kullberg, Museumsinspektør, Samling og forskning, Museet for Samtidskunst Helle Grangaard, Udstillingsarkitekt og museumsmedarbejder, Museet for Samtidskunst Andreas Brøgger, Kurator, Nikolaj Kunsthal Anne Riber, Pr- & Kommunikation, Nikolaj Kunsthal Camilla Gerhardt, Pr- & Kommunikation (barselsvikar for Anne Riber), Nikolaj Kunsthal Vivian Katrine Nagy, Kuratorassistent, Nikolaj Kunsthal Morten Erlang, Praktikant, Nikolaj Kunsthal

Projektkoordinator:

Stina Marie Hasse Jørgensen

Styregruppe:

Birgitte Kirkhoff Eriksen, Mette Truberg Jensen, Stina Marie Hasse Jørgensen og Andreas Brøgger

Konsulenter:

Martin Sønderlev Christensen (digital udvikling), Social Square Martin von Haller Grønbech (rettigheder), Creative Commons Mikkel Randløv (video- og lydproduktion), Elektrofilm Jens Voigt-Lund, webudvikler for Museet for Samtidskunst Jonas Markussen, webudvikler og grafiker for Nikolaj Kunsthal Pelle Krøgholt, webudvikler for Sorø Kunstmuseum

Regnskabschef:

Tom Andersen, Sorø Kunstmuseum

Grafiker:

Jonas Markussen

Korrekturlæser:

Lone Nikolajsen Projektgruppen har desuden deltaget i seminaret Sharing is Caring 2012 (arrangeret af ODM, Statens Museum for Kunst og Danmarks Radio)

Åbenhed

Open source som værktøj og filosofi Hvorfor er open source interessant for jer som kulturinstitution? Museet for Samtidskunst

Vi har valgt open source som teknologi af flere forskellige årsager. Først og fremmest synes vi godt om det filosofiske fundament for open source, hvor et programs kildekode stilles frit tilgængeligt til brug eller bearbejdning. Open source giver ofte adgang til et stort udvikler-fællesskab og vil derfor have nogle åbenlyse fordele i forhold til et mere lukket, kommercielt udbudt software. Det er ofte let at løse udviklings-udfordringer og finde svar på spørgsmål, og udviklingen kan uproblematisk overdrages og viderebearbejdes. Det skal selvfølgelig siges, at brugen af open source software ikke nødvendigvis betyder, at produktet i sidste ende er gratis, da der ofte skal investeres i

Museet for Samtidskunsts nye hjemmeside.

udvikling. Nogle open source systemer vil kunne bruges umiddelbart og er meget nemme at gå til, mens andre kræver mere tilpasning. Ved at bruge open source og andre frit tilgængelige digitale medieplatforme oplever vi sammenlignet med andre alternativer, at vi kan afsætte flere ressourcer til at implementere individuelle løsninger. Drupal bliver den open source-teknologi, vi benytter til at skabe vores nye hjemmeside. Hjemmesiden er tænkt i forlængelse af museets nye visionsstrategi, hvor handlingsbaseret kunst og et højt aktivitetsniveau skal afspejles i den digitale profil. Hjemmesiden kommer til at have en forside, som løbende er i forandring, og hvor levende billeder og billedflows er i front. Den nye hjemmeside skal også åbne mere op end den hidtidige, www.samtidskunst.dk. I forbindelse med vores kommende udstilling ”Hvad er samtidskunst? # 2”, som er en visning af museets indkøb af værker de forgangne tre år, vil vi også inddrage brugerne aktivt på hjemmesiden. Som CMS understøtter Drupal med sine mange funktioner og tilpasningsmuligheder disse ting. Nikolaj Kunsthal

Vi kan helt overordnet godt lide open source-tanken, der vægter åbenhed og en fælles udviklingsproces. Konkret har vi arbejdet med open source-software i udvikling af vores hjemmeside. Ud over at støtte op om ideologien bag open source er der i princippet også en økonomisk dimension i dette valg fremfor betalingsløsninger fra for eksempel Adobe eller Microsoft. Open source og free software er ganske vist ikke gratis at bruge, idet man typisk skal bruge ekspertise til bl.a. teknisk etablering og modifikationer, men der er jo som oftest ingen udgift til softwaren i sig selv. Mange andre løsninger koster penge at anskaffe, og i det lange løb er det en fordel, at open sourcesoftware typisk er helt gratis at opdatere, hvorimod kommercielle produkter før eller siden skal opdateres mod betaling. På et mere overordnet plan – som filosofi eller ideologi – har vi også et ønske om at arbejde mere med åbenhed i indholdsproduktionen. Her forstået både som det indhold vi og andre producerer i kunsthallens regi, og som muligheden for, at andre kan arbejde videre med dette uafhængigt at vores institutionelle ramme. Sådan noget spiller jo ikke af sig selv – der skal typisk både nogle baner (platforme), en bold (indhold) og nogle spilleregler (rettigheder og rutiner) til. Derfor har vi set nærmere på vores aftaler om rettigheder til indhold – vores og andres – og vi har intensiveret vores brug af sociale medier, der jo er delingsplatforme, som kan fremme brugerinddragelse og udveksling af indhold. Facebook, Twitter, YouTube og Vimeo er ganske vist ikke open source-platforme, men private firmaer der i sidste ende også ejer det indhold, som vi og andre brugere skaber. Men selvom det kommercielle grundlag kan være problematisk, har vi valgt at 8

udnytte, at her findes et hav af brugere, så det er muligt at sætte en interessant delingsproces i gang. Vi er jo nødt til at være til stede der, hvor brugerne er – og at bruge Facebook og YouTube er jo i princippet ikke værre end at være afhængig af at få sine budskaber ud via avisanmeldelser, annoncer, radio- og tv-indslag. Dem ejer vi jo heller ikke rettighederne til. Nikolaj Kunsthals nye hjemmeside

Vi valgte at udvikle vores nye hjemmeside i Drupal, fordi det er det mest udbredte værktøj med et meget stort antal funktioner. Inden vi traf dette valg, lavede vi sammen med Sorø Kunstmuseum og Museet for Samtidskunst nogle timers research, hvor vi på nettet bl.a. fandt en god oversigt over fordele og ulemper ved Wordpress, Drupal, Joomla og Plone. Vi spurgte til erfaringer rundt i vores netværk. Nikolaj Kunsthal fik for to år siden ny grafisk identitet, og det har været virkelig vigtigt for os, at identiteten kunne føres igennem på hjemmesiden. Her så Drupal ud til at have mange tilpasningsmuligheder 9

og et utal af ekstramoduler til at gøre indholdet levende, for eksempel diverse slideshow-funktioner og integration af indhold fra sociale medier. Vores tidligere hjemmeside var ikke ret nem at opdatere, det visuelle udtryk var svært at styre, og der var kun begrænsede multimediefunktioner. Den tekniske platform var forældet, så hjemmesiden kunne stort set ikke fornyes rent visuelt og funktionsmæssigt. Derfor var det også vigtigt for os at vælge en langtidsholdbar løsning i form af Drupal. Måske er Drupal lidt mere komplekst at arbejde med end nogle af alternativerne, men for Nikolaj Kunsthal spillede det også ind, at vi er en del af Københavns Kommune, som anvender Drupal i udviklingen af alle websites, så vi ville også gerne anvende systemet af den grund. Vi udvikler stadig en hel del på vores hjemmeside – der er ting, der skal justeres, både i designet og i informationsstrukturen. Først når systemet anvendes i praksis kan man reelt fornemme, hvordan det opfører sig, og hvad det kræver af vedligeholdelse og redaktionel indsats. For eksempel ved systemet jo, hvilken dato det er, så den opdaterer selv arrangementskalenderen herudfra, og det skal man som webredaktør være klar over: Pludselig er der ikke aktuelle arrangementer på forsiden, fordi de er flyttet til en oversigt over tidligere arrangementer. Tilsvarende i nyhedsoversigten – hvis ikke der produceres nyheder, optræder der et blankt felt på forsiden ... Det vil sige, at det system, man sætter op, er med til at bestemme arbejdsrytmen, det skal man gøre sig klart. Det er også klart, at man ikke kan indføre et nyt værktøj og et nyt design på en hjemmeside uden også at starte en proces, hvor man overvejer informationsstrukturen på websitet og disponeringen af elementer på siderne (tekst, billeder, video, nyheder, faktuelle oplysninger, arkiv mv.). Der skal jo laves nogen sideskabeloner i Drupal, hvor designet lægges fast, og disse skabeloner skal aftales med designeren og den, der skal foretage den tekniske opsætning af hjemmesiden. Det er ret vigtigt, at designeren og webudvikleren kommunikerer indbyrdes, med mindre de er en og samme person eller firma. Og har man som institution ikke erfaring med hjemmesideudvikling, så bed de involverede parter forklare principperne på en enkel måde i stedet for at gå med til løsninger, som man ikke har indsigt i og overblik over. Sorø Kunstmuseum

Open source-software er ofte billigere end andre kommercielle løsninger. Det kræver selvfølgelig, at man har en god webudvikler, der forstår hvordan man bruger det givne open source-værktøj og formår at opdatere og moderere systemet. Vores hjemmeside er lavet i Plone, der ligesom Drupal er et Open Source Content Management System (CMS) med mange funktioner. 10

Sorø Kunstmuseums nye hjemmeside.

Plone blev valgt på anbefaling fra vores eksterne konsulent, som skulle lave hjemmesiden. Tidligere arbejdede vi med Dreamweaver, som krævede ekstern hjælp. Det vil sige at al opdatering skete med lidt forsinkelse og var både en dyr og udynamisk måde at arbejde på. Idag er vi flere redaktører, som hurtigt og effektivt kan opdatere hjemmesiden. Den er simpelt opbygget med kun få forskellige skabeloner, og nye redaktører kan hurtigt introduceres til hjemmesiden. Det giver en høj grad af fleksibilitet. Som led i tankegangen om at dele, tilgængeliggøre og åbne museet laver vi i nær fremtid en præsentation af museets medarbejdere og leder på hjemmesiden samt en synliggørelse af redaktører på blogs og Twitter. Dette er ud fra den holdning, at det personlige møde med museet er vigtig i vores formidling på hjemmesiden. Vi har også en “søg i samlingen”-funktion, downloads af højtopløselige billedfiler samt en blog, “Bag kulissen”, der har plads til kommentarer fra brugerne.

Hvad kræver åbenhed, deling, og brugerinddragelse af jer som institution? Nikolaj Kunsthal

Vi forsøger at arbejde med åbenhed og fælles udviklingsprocesser på flere forskellige niveauer. Man kunne bredt set kalde det brugeraktivering, hvilket vi opfatter som et lidt mere overordnet begreb end brugerinddragelse. Brugeraktivering vil sige, at vi leverer noget, for eksempel på sociale medieplatforme, som i et eller andet omfang engagerer brugere, fordi de oplever det som interessant og relevant for dem. Men vores indhold bliver jo så også aktiveret af brugerne, når de deler det med andre eller giver feedback til os. Brugeraktivering er altså både aktivering af brugere og af indhold – og derigennem aktiveres vi jo også som kunsthal. Brugerinddragelse kan man så snarere forstå som en proces, hvor flere aktører mere målrettet medvirker til at debattere eller skabe noget sammen. Vi anvender også begrebet co-creation i vores kuratering og formidling, både specifikt i den forstand at nogle projekter er direkte brugerinddragende og derfor bliver til i fællesskab med brugere, men også på et lidt mere overordnet plan, hvor vi åbner kunsthallen for andre producenter end os selv. Nikolaj Kunsthal udgør med jævne mellemrum en åben scene for debatter, kunstnerforedrag, performances, screenings og andre typer værkpræsentationer. Vi begyndte for nogle år siden at sende invitationer ud til udvalgte gallerier, organisationer, festivaler og personer i København med et tilbud om ind imellem at anvende kunsthallen som åben scene for debatter, kunstnerforedrag, performances, screenings og andre typer præsentationer. Vi formidler jo normalt stof, som vi kender rigtig godt, og som vi synes er vigtigt, men vi bliver også klogere, når andre deler stof med os, som vi ikke kender til. Under vores videokunstfestival FOKUS har vi arbejdet med open call-formatet, hvor alle kan sende videoer ind til festivalen, i stedet for at vi på forhånd udvælger alt, og også bedømmelsesprocessen foregår her i samarbejde med eksterne jurymedlemmer. Der ligger en fælles faglig udveksling i dette. Under FOKUS har vi også lagt hus til flere BYOB-events (Bring Your Own Beamer) - et åbent format, hvor folk opfordres til at møde op med deres egne projektorer og vise på vores vægge, hvad de arbejder med lige nu. Vi har også huset Samtalekøkkenet i kunsthallen flere gange i 2012 og 2013. Projektet går ud på at kunstnere viser performativ kunst og diskuterer den med publikum og kritikere. Det handler i vores øjne om at dele vores rum med andre med henblik på udveksling og fælles udvikling. Endelig har vi som led i vores outreach-projekter og et større fællesinstitutionelt projekt om medborgerskab arbejdet med værkproduktioner og formidlingsformer, der i høj grad inddrager en 12

varieret deltagerskare og ofte i øvrigt inviterer til videre deltagelse. Så man kan sige, at de brugeraktiverende digitale initiativer stemmer fint overens med vores øvrige aktiviteter og profil. Vi håber, at den slags initiativer bevirker, at flere oplever et tilhørsforhold og forhåbentlig også et medejerskab til kunsthallen – de har jo en aktie i programlægningen. Implementeringen af denne form for åbenhed kræver omrokeringer. Ud over de rent teknologiske udfordringer, såsom hjemmesideudvikling, opsætning og administration af profiler og indhold på forskellige sociale platforme, er de største udfordringer nok den begrænsede tid til rådighed, gennemførelse af nye principper for vores arbejde med kommunikation og nødvendigheden af at ændre på rettighedsområdet. Vi vil gerne indføre nye former for rettighedsaftaler med kunstnere og andre leverandører til kunsthallen, som vi mener er mere fordelagtige for alle parter på længere sigt - både for os, for kunstnerne og for publikum – fordi de muliggør lettere deling af indhold. På kommunikationsplanet vil vi gerne øge engagementet i kunsthallens aktiviteter blandt eksisterende og nye brugere, men det kræver, at vi skaber muligheder for det – at vi etablerer platforme, hvor denne deltagelse kan komme til udtryk. Platforme, hvor vi kan modtage feedback fra brugere, som så igen kræver feedback fra os. Har vi tid til den ekstra kommunikation? Jo mere vi kommunikerer, jo mere skal vi kommunikere og dermed i princippet også formulere, korrekturlæse og eventuelt oversætte. Vi gør materiale tilgængeligt for andre til videre interaktion, som vi ikke har fuld kontrol over. Det kræver, at vi tør åbne os som institution og slække på kontrollen over vores indhold. Måden folk oplever vores udstillinger og andre aktiviteter på, kan lettere komme til udtryk i de sociale medier, som jo skaber et offentligt forum, der ikke fandtes før – det er en enestående mulighed og en udfordring. Forandringerne er kun et par museklik væk, og når først et billede er lagt ud på nettet, så kan det hurtigt få sit eget liv. Men vi lærer først noget om vores brugere, og om kunsthallens betydning for dem, hvis vi har overskud til at følge med i, hvordan de bruger vores indhold. Sorø Kunstmuseum

Åbenhed er også hos os en målsætning, der nu er indarbejdet i årets markedsførings- og digitale strategi. Transparens eller tilgængelighed er en del af museets vision og skal såvidt det er muligt, gennemsyre såvel det fysiske, som det digitale møde med os. Museet genåbnede i 2011 som et nyrenoveret og stærkt kapacitetsudvidet museum. Denne anledning blev brugt til en retænkning af hele museets identitet og dermed også visuelle identitet, samt en tiltrængt revurdering af digitale løsninger. Vi har lagt vægt på, at vores nye hjemmeside for eksempel skal signalere vores prioriteringer af atmo13

sfæren, den fordybende oplevelse, det sanselige design og et roligt udtryk, hvor der skabes plads til at repræsentere noget så bredt som 300 års kunsthistorie i en ramme. Herudover lancerede vi en Facebook-side, der har mulighed for at opdatere daglige nyheder og hurtigere historier, som vi linkede til fra hjemmesiden. Åbningen af museet samtidig med, at vi begyndte at bruge open source, har givet den spændende udfordring at bruge de forskellige platforme og den brugerinddragelse de muliggør, til i det første år at øge publikumstilstrømningen til museet. Det betyder, at vi har lagt vægt på brugerinddragelsen ved selve museumsoplevelserne, succeshistorierne i vores første åbningsår, og på promoveringen af vores særudstillinger. Det har betydet, at personaleressourcerne skal prioriteres. Det har krævet, og vil også fremover kræve, at der i vores workflow er indarbejdet diskussion af ugens vigtigste historier på vores personalemøder, og at der nu laves månedlige handlingsplaner, hvor digitale platforme og løbende tiltag beskrives sammen med øvrige markedsførings- og kommunikationstiltag. Museet for Samtidskunst

Åbenhed harmonerer med kulturinstitutionernes grundlæggende principper om tilgængelighed og formidling af kulturen omkring os. Open source-filosofien appellerer derfor direkte til museets øvrige ambitioner om at dele information og opdyrke principperne for dannelse af fælles referencerammer. Brugen af open source forstået som åbenhed og inddragelse af brugere kræver i første omgang tid og engagement. Hos Museet for Samtidskunst er brugerinddragelsen online begrænset til ét tema: Hvad er samtidskunst?. Åbenheden ligger i en større synlighed af, hvem vi er som sted og som personer – og hvad vi kan tilbyde vores gæster. Det vil sige et større fokus på at fortælle om vores passion, kunsten, og hvordan vi arbejder med den. Denne kommunikation sker i høj grad online, på hjemmesiden og på Facebook, og kræver digital tilstedeværelse, det vil sige at gøre den digitale kommunikation til en vane eller integreret del af arbejdsflowet. En bekymring for at lave decideret brugerinddragelse er det potentielle kaos, det kan medføre – og den tid det tager at engagere sig i det, brugerne måtte bidrage med.

Digital deling

Aktivering af indhold og brugere Hvem er målgrupperne for jeres digitale initiativer? Nikolaj Kunsthal

Primært er vores hjemmeside lagt an på samme målgruppe som kunsthallen i det hele taget, det vil sige “alle”. Modsat mange museer er en meget stor andel af vores fysiske besøgende i aldersgruppen 20-45 år. Det svarer nogenlunde til den aldersgruppe, der hovedsagelig bruger vores Facebook-side, uden at der nødvendigvis er en sammenhæng i dette – denne aldersgruppe har været fremtrædende i kunsthallen over flere år, også inden Facebook. Vores profiler på Facebook, Twitter, YouTube, Vimeo, Flickr og Instagram henvender sig primært til dem, der i forvejen bruger disse tjenester. Det nyder vi godt af, og målgrupperne er jo svære for os at ændre på egen hånd, selvom vi naturligvis på vores hjemmeside og i vores trykte kommunikation gør reklame for alle vores digitale platforme og på den måde måske får nye brugere de enkelte steder. Vi forsøger så vidt muligt at binde de forskellige platforme sammen ved for eksempel at bruge vores videoer fra YouTube på Facebook, vores Flickr-fotos på Twitter, og alt sammen integrerer vi på vores hjemmeside i en ny funktion, som vi planlægger under arbejdstitlen Strøm (se nedenfor under RSS).

Sorø Kunstmuseum

Vi har principielt en målgruppe mellem 4 og 90 år - det vil sige alle. Museets største brugergruppe er aldersmæssigt 50+. Men da vi lægger stor vægt på besøg af børnefamilier og har mange forskellige undervisningstilbud og pakkearrangementer til grupper og erhvervsliv, er vores målgruppe ikke entydig. Hjemmesiden er derfor delt op i menupunkter, som er målgruppespecifikke. Da vores målgruppe er stor og blandet, har vi i vores første blogkommunikation, “Bag kulissen”, også forsøgsvis valgt at være tre redaktører på skift, nemlig den kunstfaglige inspektør, den undervisningsansvarlige inspektør og publikumschefen. Således vil historierne løbende skiftende karakter for dem, der vil “Bag kulissen”. På Facebook forsøger vi samme blanding af emner, og vi kan via Facebookanalyserne af vores side se, at gennemsnitsbrugerne er ca. 10 år yngre end vores målgruppestatistik fra Kulturstyrelsens brugerundersøgelser ved fysiske besøg.

Museet for Samtidskunst

Alle unge og voksne med hovedvægt på museets primære målgruppe, de 30-50 årige. Den nye hjemmeside har forskellige undersider, som 15

sigter mod forskellige målgrupper: “Undervisning” til lærere, “Forskning” til akademikere, “Erhverv” til erhvervslivet, mens forsiden, arrangementer, udstillinger henvender sig til den almindelige gæst og gerne skulle virke bredt appellerende. Den bagvedliggende teknologi, Drupal, har ikke som sådan en effekt i forhold til at nå målgruppen. At arbejde med en større grad af åbenhed ved for eksempel at gøre samlingen tilgængelig og søgbar, hjemmesiden mere indbydende, visuel og levende – og ved at give et større indblik i, hvem vi er som organisation og sted, er godt i tråd med måden, kunstmuseer i dag kommunikerer på nettet.

Hvordan bruger I nettets muligheder til at aktivere jeres indhold og brugere? Nikolaj Kunsthal

Nettet er naturligvis en fantastisk platform til at udbrede kendskabet til vores aktiviteter generelt, men det kan også fungere som platform for kunstprojekter. Et eksempel er vores samarbejde med kunstgruppen Manifest.AR på udstillingen Conversations under Copenhagen Art Festival i 2012, hvor fire medlemmer af gruppen udviklede stedsspecifikke projekter, som kom til syne i et særligt digitalt lag på mobiltelefonen, når man befandt sig på bestemte steder i byen. Vi gjorde projekterne tilgængelige via QR-koder i kunsthallen og på vores hjemmeside, hvor de stadig kan findes. I forlængelse af vores arbejde med FOKUS videokunstfestival tager vi lige nu tilløb til at lancere en række kuraterede playlists på YouTube, hvor vi hver måned vil bede en udvalgt person om at opbygge en særlig playlist over en måneds tid. Disse lister får til huse på vores YouTube-kanal og vi vil naturligvis i et vist omfang også integrere dem på vores hjemmeside og Facebook-side. Her hænger arbejdet med video på nettet jo fint sammen med vores arbejde med videokunst på udstillinger generelt og på FOKUS i særdeleshed. Vi er helt klart åbne for at huse videokunst og netbaserede kunstværker på vores hjemmeside, men man skal samtidig huske på, at vi ikke er et museum, så det er ikke nødvendigvis naturligt, at vi bliver ved med at huse projekter over længere tid – det afhænger jo af aftalen med kunstnerne. Sammen med de fire andre kunsthaller i København lancerer vi i 2013 websitet Routes 2 Communities, som udspringer af vores samarbejde om Copenhagen Art Festival i 2012 – dette website vil vi også forsøge at promovere via kunsthallens hjemmeside. Man kan sige, at hjemmesiden bliver en form for samleorgan – en hub – som rummer langt mere information om kunsthallens aktiviteter end noget andet sted 16

og gerne også forskellige muligheder for at interagere med os. Nogle vil måske mene, at Facebook langt bedre kunne udfylde denne funktion, og at der her er adgang til langt flere brugere, men vi vil gerne fastholde vores eget sted på nettet og forsøge at skabe en god udveksling mellem vores hjemmeside og alle de øvrige platforme. John Craig Freeman / Manifest.AR: Orators, Rotrums, and Propaganda Stands, 2012.

Nikolaj Kunsthal har længe været på Facebook og har her opbygget et ret stort antal brugere, som stadig vokser støt. Vi er også til stede på YouTube og Vimeo – vi producerer jævnligt videointerviews med kunstnere og kuratorer til brug i vores udstillinger, og dem gør vi tilgængelige på de to videoplatforme – hvorfra vi hiver brugerne over på vores hjemmeside og ind på Facebook. Vi har oprettet en konto på Flickr for at kunne lægge vores fotos fra udstillinger og events ud. Flickr bruger vi samtidig til at trække både vores egne og andres billeder fra Flickr og ind på vores hjemmeside. Nikolaj Kunsthal kom på Twitter i 2009 og er der stadig – og vi vil bruge tweets’ene på vores hjemmeside. Vi er også på Instagram og har for nylig brugt denne tjeneste til at rapportere fra åbningen af Venedig-biennalen 2013, i form af fotos af kunstprojekter, som vi fandt interessante. Vi har i et stykke tid overvejet, om vi skal være med på endnu flere platforme, såsom Pinterest og Vine, men der er flere forskellige forbehold. Det kræver jo ekstra arbejdstid at gøre det ordentligt, selvom vi gennem dette webprojekt har fået kendskab til tjenester som IFTTT (If this then that), der automatiserer upload til en lang række sociale medier (www.ifttt. com). Men platformene skal være relevante i forhold til vores indhold og målgrupper og harmonere med vores profil. For eksempel forholder vi os afventende i forhold til de kommercielle interesser bag Facebook og Instagram, ligesom de æstetiske filtre, som Instagram tilbyder, kan forekomme upassende for de kunstværker, som vi typisk vil gengive. Her synes vi ikke, at man skal anvende filtre, ligesom man kan fundere over den kunstfaglige værdi af kommunikationen 17

via Instagram. Men vi må nødvendigvis holde øje med udviklingen og evaluere vores egen praksis og den interaktion, den afstedkommer. Ud over de nævnte platforme, som vi aktivt og løbende vedligeholder, arbejder vi lige nu på at etablere en basal tilstedeværelse på tjenester som Foursquare, Linkedin, Google Maps, Google Places og Wikipedia. Der skal folk let kunne finde os, og det kan man faktisk allerede, men oplysningerne er ikke leveret af os, men af tjenesterne selv. Her er det vigtigt, at man som institution går ind og proklamere sit sted, så man har mulighed for at redigere i de eksisterende oplysninger og eventuelt levere yderligere materiale. De nævnte tjenester tilbyder simple vejledninger til, hvordan man gør det. Et af Nikolaj Kunsthals Instagram-billeder fra Venedig Biennalen.

Sorø Kunstmuseum

Vi har en forpligtelse til i videst muligt omfang at dele museets samling. Nettet er en nødvendighed for at formidle de forskellige aktiviteter, museets liv og virke og at synliggøre og fastholde dialogen mellem museet og brugeren. Vi er startet med Twitter som led i et samarbejde med Statens Museum for Kunst, Ribe Kunstmuseum, Willumsens Museum, Thorvaldsens Museum, m.fl. Projektet indebærer et mobilt site, HintMe, hvor man tilgår samlingerne via sin tablet, mobiltelefon eller fra computeren derhjemme. Twitter er det formidlende led mellem bruger og inspektør. Man kommer til at kunne stille spørgsmål direkte til inspektøren og få svar gennem Twitter. Twitter muliggør lange tråde og krydshenvisninger til de øvrige samlinger, til videoer og eksterne links.

HintMe

Vi prioriterer Facebook, fordi det har en større rækkevidde i Danmark - der er simpelthen flere mennesker, der er på Facebook end på Twitter. Vi kan godt lide Facebookformatet, da det har et personligt præg, hvilket stemmer godt overens med vores værdier på museet. På sigt vil vi gerne lægge billeder ud på Flickr og opfordre vores brugere til at gøre det samme. Museet for Samtidskunst

Museets virkeområde er den eksperimenterende kunst siden 1950’erne med hovedvægt på den performative kunst, herunder lydkunst, netkunst og andre genrer. Nettet giver rig mulighed for at formidle den performative og levende kunst, idet “det levende” er en præmis på nettet. Ved fremadrettet at bruge flow og forandring i form af levende billeder, hyppigt skiftende indhold på hjemmesidens forside, på sigt også lyd mv., ved enkelte steder at åbne op for dialog med publikum, præsentere museets samling og museets specifikke udstillingsplatform for netkunst online, opstår der en samhørighed mellem museets virkeområde og dets liv på nettet. Vi har ikke afsøgt området til bunds, men Facebook er der, hvor personalet i forvejen er til stede og derfor det naturlige valg. Andre specifikke netværk, for eksempel Contemporary Performance, som er et netværk for performancekunstnere og performance-interesserede, er relevante i forhold til at aktivere brugere på en anden måde end Facebook. 19

Digitale rettigheder

Brug af Creative Commons licenser Hvorfor er det relevant for jer at bruge Creative Commons? Sorø Kunstmuseum

Creative Commons (CC) er forskellige licenstyper, der sikrer størst mulig rettighedsbeskyttelse for kunstneren både offline og online. Det er licenser, hvor kunstneren ikke får betaling per visning, hvilket i positiv forstand gør det muligt for os rent økonomisk og juridisk at distribuere værkdokumentationen i nye sammenhænge. Licenserne er gratis og lettilgængelige værktøjer, som alle kan oprette med kunstnerens og fotografens samtykke. For os betyder det en åbning af museet mod omverdenen; vi kan tilgængeliggøre samlingen på nye platforme; vi kan tillade vores brugere at fotografere i udstillingerne og dele deres billeder m.m. Kunstneren eller fotografen vinder det ved det, at jo mere værket udbredes, desto større bliver kendskabet til det og dermed også interessen for det. Creative Commons-licenser er fleksible og gennemsigtige på en helt anden måde end den almindelige ophavsret. Der findes seks forskellige licenstyper, fra den mest åbne, hvor billedmanipulation og kommercielt brug af billedfilen er mulig, så længe rettighedshaver krediteres, til den mest restriktive, hvor kun selve billeddelingen er tilladt til ikke-kommercielt brug, så længe rettighedsindehaver krediteres og bliver linket tilbage til. Kontrakten skal indgås med både kunstner og rettighedsindehaver til den pågældende fil, det vil sige den, der har dokumenteret værket, for eksempel fotografen. Der kan være modstridende interesser, for eksempel at kunstneren ønsker sit værk set og spredt mest muligt og måske også vil tillade skolebørn at billedmanipulere værket, sætte lyd på, lave collager m.m. Fotografen kan have mere kommercielle interesser med billedfilen. Under alle omstændigheder beskytter CC begge parter i den online verden. CC bruges efterhånden af store museer verden over, for eksempel Smithsonian, Europeana og Statens Museum for Kunst i Danmark. Vi vil forsøge fremadrettet ved erhvervelser og i særudstillingsøjemed at få skabt en CC licens med rettighedsindehavere, ligesom vi også vil introducere ideen for de øvrige nulevende kunstnere i samlingen.

Hvilken licens har I valgt at bruge og hvorfor? Sorø Kunstmuseum

Vi har indgået den første CC-kontrakt med kunstneren Lilibeth Cuenca Rasmussen og fotografen Andreas Robenhagen. Kontrakten blev indgået i forbindelse med en performance, som Lilibeth Cuenca opførte på museet. Den blev fotograferet af Andreas Robenhagen. Begge ønskede at oprette den mest restriktive licens, BY-NC-ND, som er ikke-kommerciel og ikke tillader bearbejdelse. Licensen muliggør derimod ‘gratis reklame’, og vi kan dele billederne fra performancen samt give lov til at andre gør det samme (Se bilag af skitse til aftale om Creative Commons). Vi fornemmer, at der ikke er et kendskab til CC endnu, hvorfor det kan mødes med en anelse skepsis. Når parterne så opdager, at det faktisk er en beskyttelse af deres rettigheder - nogle er vant til at der florerer billeder på nettet og er egentlig også glade for synligheden forsvinder skepsis. Hvis der er forskel på fotografs og kunstners ønske, må vi derfor vælge at opfylde det mest restriktive af de to ønsker.

Museet for Samtidskunst

Museet ønsker fremadrettet at arbejde med CC-licenser i forbindelse med dokumentation af udstillinger og arrangementer. Da museet udelukkende arbejder med samtidskunst er det at frigive filer under CC licens mere kompliceret, end tilfældet er ved ældre kunst, hvor ophavsretten tilfalder museet. Der bliver for Museet for Samtidskunst i første omgang tale om et kontrakttillæg til kunstnerkontrakter med tilladelse fra kunstneren og fotografen, til at museet kan frigive den pågældende dokumentation under CC licens. Der vil alt afhængig af den enkelte kunstner og fotograf laves individuel aftale omkring valg af CC-licensen. Umiddelbart forestiller vi os at arbejde primært med CC BY-ND, det vil sige at andre må kopiere, distribuere og vise dokumentationen med kreditering, men brugeren må ikke ændre, bearbejde eller bygge videre på det. Valget er taget ud fra en bekymring for at lade andre redigere eller manipulere med kunstnerens værk, dvs. at dokumentation af værket bruges i uhensigtsmæssige sammenhænge, hvilket museet ikke ønsker at stå til ansvar for. I forhold til dokumentation kan der være tale om foto eller video. Dog vil der ved video forekomme en mere kompleks situation end ved foto, særligt hvis lydsiden er involveret under KODA.

Nikolaj Kunsthal

Vi håber at kunne indføre en kortfattet aftale med alle bidragydere til Nikolaj Kunsthals aktiviteter, som gør det muligt at dele så meget som muligt af vores indhold, såsom PR-fotos og dokumentationsfotos fra vores udstillinger og arrangementer og videointerviews med kunstnere og kuratorer. Vi vil primært forsøge at indføre CC BY-ND, 21

som giver tilladelse til deling, når blot materialet ikke ændres, og så længe ophavspersonen krediteres. Vi forudser, at det kan blive vanskeligt at opnå tilladelse fra alle samarbejdspartnere, men det skal jo ikke udelukke, at vi gør forsøget og lykkes med så mange som muligt. Forhåbentlig vil det kun i undtagelsestilfælde være nødvendigt at forbyde for eksempel fotografering i forbindelse med en udstilling eller et arrangement. Vi vil også forsøge at sætte skub i delingen af materiale ved at opsætte skilte i kunsthallen, som forklarer, at man godt må fotografere under sit besøg, men at gengivelser såvidt muligt bør ledsages af tags, der angiver kunstnere, udstillingstitel og kunsthallen. Der er mange andre spørgsmål, som vil dukke op, når man bevæger sig ud på dette terræn, for eksempel om misbrug af materiale i kommercielt eller andet øjemed, men aktuelt har vi ikke nødvendigvis et bedre system til beskyttelse af ophavspersonernes rettigheder, ligesom der kan herske en ufrugtbar tvivl hos vores brugere om, hvad de må og ikke må.

Creative Commons licenser.

Anvendelse af sociale medieplatforme Videodeling Nikolaj Kunsthal

Vi har oprettet profiler på både YouTube og Vimeo. Vi lægger vores videoer ud begge steder, men bruger Vimeo-kanalen til at hente vores egne videoer ind på vores hjemmeside. Årsagen er, at Vimeos player har et renere design, som passer bedre til vores grafiske identitet, og desuden bringer mindre “støj” med sig ind på vores hjemmeside i form af reklamer og links til irrelevante videoer. YouTube har til gengæld langt flere brugere og er en af de allermest brugte søgemaskiner på nettet overhovedet – så selvfølgelig vil vi også være til stede der. Vores plan er at udarbejde en køreplan for produktion af videoklip, så flere medarbejdere i huset kan producere video på enkel og relativt ensartet vis. Men vi skal endnu gøre os helt klart, hvilke typer videoindslag vi gerne vil producere, og hvad de strategisk kan bruges til. Indtil videre har der primært været tale om dokumentation af performances, artist talks og andre events. Vi vil gerne fremover inkorporere video produceret af andre – for eksempel gode interviews med kunstnere på vores aktuelle eller kommende udstillinger – i vores kommunikation omkring udstillingerne, ligesom vi på sigt kan håbe på, at andre også vil bruge vores videoproduktioner. Vi har i den forbindelse produceret en genkendelig introsekvens til vores videoer, så kunsthallen er synlig som afsender.

Museet for Samtidskunst Museet for Samtidskunst’s profil på Vimeo.

At oprette en vimeo profil er uproblematisk. Den gratis tjeneste sætter store begrænsninger, hvorfor det kan betale sig at opgradere til enten Plus eller Pro, hvis man vil bruge profilen aktivt. Vimeo giver mulighed for at uploade egne videoer med CC-licens default, hvor man vælger den licens-type, som passer til distributionen af de pågældende videoer. Øvrige videoer på Vimeo, som er relevante for ens profil kan sorteres i kanaler, grupper og album. Det er muligt at følge andre, kommentere og dele ligesom på de sociale medier. Vores konkrete case og to første videoer på vimeo sætter fokus på de fysiske forandringer, som sker på museet, med nyindretning af boghandel og køkkenet. Der sættes fokus på en proces, der kommer et ansigt på og nye muligheder på museet præsenteres. Tanken er fremadrettet at gøre brug af muligheden for både at vise processer og resultater i museets arbejde gennem video. Proceduren for museets videoer er at uploade dem til Vimeo og embedde et udvalg til hjemmesiden. Undervisningsafdelingen inviterer elever til at producere videoer i forbindelse med for eksempel animationsworkshops. Her bruges Vimeo som arkiv for videoerne, som eleverne kan se, evaluere og dele med hinanden. Indstillingsmuligheder for embed af videoer fra Vimeo

Sorø Kunstmuseum

Vi valgte Vimeo, fordi afspilleren er pænere og passer bedre til hjemmesiden. YouTube har alverdens forskellige videoer og er derfor den mest brugte, men den har til gengæld også reklamer. Vi oprettede en Vimeokanal og har et simpelt “indsæt-video-modul” på hjemmesiden. Undervisningsafdelingen har produceret flere gode film, som både formidler undervisningens indhold, didaktik, oplevelsen af museet og kunsten fra børnenes synspunkt. De fungerer samtidig som reklame for museet og giver en dejlig variation i formidlingen på hjemmesiden. Udfordringen er at få lavet flere film, da vi ikke selv disponerer over udstyr og derfor skal bekoste en ekstern producent. Alternativet er at bruge iphones til at optage små, omkostningsfrie, spontane film, der også kan tjene et formål: nemlig at gribe et helt særligt øjeblik i udstillingsophængningen, i undervisningen eller andre situationer.

Facebook Sorø Kunstmuseum

Ved at benytte Facebook som kommunikationskanal til sine brugere har man potentielt åbnet for brugerinddragelse. Det er muligt for brugere at slå egne opslag op på vores side - ligesom ethvert indslag

Sorø Kunstmuseums Facebook side

kan kommenteres. Det er en opsætning, vi har valgt, vel vidende at vi dermed også er nødt til at fungere som moderatorer. Derudover skal vi også sætte ressourcer af til at besvare kommentarer i den frekvens, de måtte indkomme, hvis vi vil være autentiske på de åbne platforme. Vi har foreløbigt i de halvandet år, vi har valgt denne form på vores side, kun gode erfaringer. Det vil sige flest meget positive kommentarer og enkelte reklameindslag fra brugernes egne sider, og her har vi ikke haft problemer med at moderere den slags væk. Museet for Samtidskunst

Facebook-siden fungerer som museets talerør udadtil. Her er tonen mere personlig, der reklameres for vores udstillinger, arrangementer, øvrige tilbud mv., men personalet kan også komme med mere personlige anbefalinger og udsagn om kunsten.

Nikolaj Kunsthal

Vi benytter Facebook som en af vores primære kommunikationskanaler parallelt med hjemmesiden og elektroniske nyhedsbreve. Kunsthallen begyndte tidligt at administrere en profil på Facebook, men skiftede i 2011 til en side. Her benyttede vi en automatisk funktion på facebook til at konvertere alle vores “venner” til “likere”, og det fungerede fint. Da vi i 2011 skiftede navn fra Kunsthallen Nikolaj til Nikolaj Kunsthal aflivede vi efter et stykke tid den profil på facebook, som var oprettet under det tidligere navn – det krævede et par opfordringer at få folk til at skifte over. Vi har et rigtig pænt antal likere på vores facebook-side – 5770 pr. 26. april 2013 – og i det seneste år er antallet af likere steget med 70-80 pr. måned. Vi formoder, at det har at gøre med vores øgede aktivitet – vi poster lidt flere billeder, laver hyppigere status-updates og eksperimenterer i øjeblikket også med at lave flere aktiverende opslag, der spørger til brugernes holdninger til forskellige emner. Der er en tendens til, at brugerne helst vil dele et sjovt foto, en interessant debat eller en fed video fremfor ren information om vores aktiviteter – det kan vi direkte aflæse i statistikken. Men stigningen i antallet af likere afspejler også vores programlægning, hvor især nye samarbejder giver øget interesse for kunsthallen. For eksempel fik vi en del nye likere, da vi afholdt Det kgl. danske Kunstakademis afgangsudstillinger i 2011 og 2012, ligesom vi med vores andel i Copenhagen Art Festival i 2012 og vores egen årlige FOKUS videokunstfestival typisk får fat i nye interessegrupper.

Twitter Sorø Kunstmuseum

Vi er kommet på Twitter og får automatisk følgere. Vi skal i gang med at bruge Twitter gennem HintMe, et formidlings-mobilsite-projekt med museer rundt om i landet, og her bliver fordelen, at Twitter kan linke til videoklip, artikler og værker på andre museer i én lang strøm af information om et værk. Fordelen bliver også, at der kan opstå dialog mellem museum og bruger samt brugere imellem. Twitter rummer faglige muligheder og udgør hovedsageligt et interessefællesskab. Rammerne for kommunikationen kræver tilvænning. Det er lettere og mere umiddelbart for os at bruge Facebook, fordi vi i forvejen er til stede med personlige profiler. Det kræver prioritering at være til stede og få afsøgt mediets muligheder.

Nikolaj Kunsthal

Vi har haft en Twitter-konto siden marts 2009, som har været brugt med skiftende hyppighed og primært på dansk. Den har ikke været en egentlig satsning på samme måde som Facebook, snarere et eksperiment, hvilket også afspejles i det relativt lave antal følgere på 234 pr. 24/4/2013. Vi har ikke prioriteret Twitter så højt som Facebook, dels på grund af det forholdsmæssigt lavere antal brugere i Danmark, dels fordi vi allerede har godt fat i den aldersgruppe, som primært bruger Twitter, til dels måske også fordi der ikke kan kommunikeres nær så udførligt som på Facebook. Derfor har anvendeligheden været lidt begrænset – men det er en sjov kommunikationsform. Fremover bliver opgaven at arbejde strategisk med Twitter, at finde den rette form og frekvens på vores tweets, også i relation til opdateringer på Facebook og vores hjemmeside. Vi vil gerne inddrage tweets af og om Nikolaj Kunsthal på en ny del af vores hjemmeside (jf. afsnittet om RSS nedenfor).

Udsnit af Nikolaj Kunsthals Twitter strøm.

En praktisk anekdote omkring vores Twitter-konto er, at den blev oprettet under kunsthallens daværende engelske navn - Nikolaj, Copenhagen Contemporary Art Center (@Nikolaj_CCAC) – som vi reelt ikke længere anvender. Ideen var oprindelig, at Twitter-kontoen primært skulle bruges til at kommunikere på engelsk til udenlandske brugere. Twitter havde dengang kun meget få brugere i Danmark, men ikke desto mindre blev de fleste tweets skrevet på dansk, og Twitter-profilen levede videre under det nu forældede engelske navn. Skal vi fastholde navnet på Twitter-profilen af hensyn til de eksisterende følgere, selvom navnet er misvisende, eller ændre det? Det er et godt eksempel på, at man ikke kan forudsige alt. Det kan derfor godt betale sig at gennemtænke opsætningen på forhånd – på den anden side er det også vigtigt at gøre noget frem for at blive ved med at spekulere over, hvad den idelle, fremtidssikre løsning er. Det er dilemmaet.

Blog Sorø Kunstmuseum

På en traditionel blog er ideen, ud over læsernes mulighed for kommentering, at blogindlæg gemmes kronologisk, og at der oprettes tags. Hermed svarer bloggen på vores hjemmeside i realiteten til en lille netdagbog for vores liv og virke “Bag kulissen”, som besøgende kan kommentere på.

Sorø Kunstmuseums blog “Bag kulissen”.

Bloggen kræver at vi får indarbejdet et workflow for løbende opdatering, samt at vi får gjort opmærksom på, at den findes på hjemmesiden. Vi gør os også overvejelser om, hvorvidt bloggen kunne være relevant i specifikt kunstfaglige sammenhænge, måske i forbindelse med særudstillinger. Til forskel fra Facebook og Twitter giver bloggen mulighed for længere tekster hvor man bedre kan gå i dybden.

Flickr Nikolaj Kunsthal

Vi har oprettet en profil på Flickr i forbindelse med opsætningen af det projekt på vores hjemmeside med arbejdstitlen Strøm, som beskrives under RSS-feeds. Vi har lagt en hel del billeder på Flickr som en del af vores Flickr Photostream og tagget dem. Det er et ganske stort arbejde – vi har for eksempel endnu ikke nået at navngive alle fotografierne, integrationen med Facebook har drillet og vi har ikke fået tilføjet Creative Commons licenser til vores billeder endnu. Tagging af fotografierne kræver også tid. Vi har heller ikke nået at udnytte mulighederne for at tilrettelægge fotoalbums, udbrede egne billeder og inddrage andres. Vi har via Facebook opfordret til, at brugere lægger billeder af og fra kunsthallen ud på Flickr og tagger dem med #nikolajkunsthal. På den måde vil vi gerne vise, at vi er interesseret i at se, hvilke billeder folk tager, og forhåbentlig ophobes en stor samling af billeder, som vi kan integrere via RSS på vores hjemmeside. Folk tager mange billeder af vores bygning udefra, men dem, der kommer indenfor, tænker måske ikke nødvendigvis på udstillinger og kunstværker som typiske fotografiske motiver. Det vil vi gerne hjælpe på vej via skilte i bygningen, der oplyser om, at det er tilladt at fotografere – vi skal bare lige have det rettighedsmæssige på plads (jf. vores forsøg med Creative Commons licenser). På den måde får vi bundet de digitale platforme og den fysiske bygning sammen, og vi signalerer samtidig over for brugerne, at det vi tilbyder i en vis forstand også er deres, og at de kan dele det med andre, som de vil.

Nikolaj Kunsthals Flickr side

Google Earth Sorø Kunstmuseum

Som led i den nuværende særudstilling har vi fået mulighed for at lave et særligt projekt i form af en geologisk tidsvandring, hvor Google Earth bliver taget i brug. Google Earth er en slags 3D-oplevelse, hvor man zoomer ind på et givent sted på kloden, hvor Google maps har en mere klassisk 2D-kort-fornemmelse. Vi har en ekstern samarbejdspartner med i dette projekt, og udfordringen bliver for os at finde de rigtige personaleressourcer internt til at arbejde videre i praksis med denne type opgaver. Den geologiske tidsvandring er en optegnet rute på Google Earth, som man tilgår på sin mobiltelefon. Lydfiler, tekst og billeder markerer de tidslige højdepunkter på ruten, hvor 4 km svarer til en vandring på mange millioner år.

Google Earth rute med info ifb. udstilling på Sorø Kunstmuseum.

Google Analytics og Facebook Indsigt Sorø Kunstmuseum

Vi har downloadet analyser så lang tid tilbage, som værktøjerne tillader, dels for at kunne redegøre for vores synlighed over for os selv og for organisationen og dens beslutningstagere, og for at kunne analysere hvor, hvordan og af hvem, vores hjemmeside ses, og hvem der synes godt om og taler om vores Facebook-side. Analyserne kan bruges i rapporteringer, men datamaterialet kræver dog en superbruger 30

i regneark, hvis man vil give materialet sit eget præg. Dermed tager dette også tid, og i en lille organisation som vores kan en analyse via administratorpanelerne godt dække det løbende behov i hverdagen. Vi har især kigget på vores Facebook-analyser for at vurdere, hvilke historier der topper og har længst rækkevidde, og det har været interessant for os for at kunne vurdere vores sprog og historievalg. Vi har arbejdet bevidst med at øge mængden af likes på siden ud fra deling af vores egne personlige netværk på Facebook, som naturligvis var meget målbare, men da de bølger af øgning til siden lagde sig, har vi også brugt analyserne til at lægge mærke til, hvordan tilstrømningen senere er øget af tredje hånds netværk og besøgende fra dage og begivenheder. Eksempel på Facebook Indsigt

API Museet for Samtidskunst

En API (Application Programming Interface) kan bruges af systemer til at tale med hinanden ”under overfladen”. Information fra et system kan gennem denne teknologi hentes og anvendes i et andet system. Det er også muligt at lave programmer, der henter information fra mange forskellige steder og sætter det sammen på nye måder. For eksempel ville man kunne sætte billeder fra Flickr sammen med 31

opslag fra Wikipedia, kortdata fra Google Maps eller lyd fra SoundCloud. Programmer af den type kaldes også for mashups. Der er efterhånden mange tjenester, som gør deres information let tilgængelig via API’er. API og de såkaldte feeds (RSS, ATOM etc.) minder for så vidt meget om hinanden, og anvendelsen af dem overlapper også i mange tilfælde. Men hvor feeds bygger på bestemte formater, er API generelt mere åben og fleksibel. Set fra vores perspektiv er det interessant at arbejde med API – eller mere generelt med sammensætning og fletning af information. En væsentlig pointe er, at vi kan bevæge os væk fra ideen om, at et stort system skal kunne indeholde al den information, vi ønsker at arbejde med og formidle. I stedet kan vi tænke i specialiserede enkeltstående tjenester, som hver for sig fokuserer og optimerer bestemte typer indhold. Det giver en anden form for lethed og modulær tilgang til udviklingen af vores formidlingsflader. At arbejde med API’er gør det nemmere for os at lægge den udviklingsmæssige energi rigtigt i forhold til det, vi gerne vil – i stedet for skulle at genopfinde løsninger og indarbejde dem i tunge systemer, kan vi ofte komme hurtigere i gang og arbejde mere fokuseret på selve informationen. Det modulære setup er også nemmere at videreudvikle, forny og opdatere – ikke mindst fordi udviklingen primært er eksternt hos udbyderne af de udvalgte tjenester (Flickr, Google, Wikipedia etc.). Bagsiden er, at tjenester kommer og går, ændrer servicevilkår eller kvalitet,men ofte vil det være lige for at migrere fra en tjeneste til en anden. At anvende API er også en måde, hvorpå vi helt konkret kan udvikle egne interfaces til at formidle information fra vores egne databaser. For eksempel har vi brugt API’en ReginDAPI, som er udviklet til Kulturstyrelsens registreringssoftware Regin, til at hente information om vores samling ud af systemet og ind i et selvudviklet formidlingscenarie. Flere offentlige kultur databaser er begyndt at indarbejde API’er som en naturlig del af informationsdistributionen. Eksempler er Europeana, Culture Grid og REGIN.

RSS Nikolaj Kunsthal

I forbindelse med webprojektet har vi arbejdet på et særligt område af vores hjemmeside, som vi som foreløbig arbejdstitel kalder Strøm, og som snart går i luften. Ideen er at åbne en del af vores hjemmeside for brugere, der på forskellige måder inddrager Nikolaj Kunsthal i deres kommunikation på nettet, for eksempel ved at lægge et billede, et 32

link, en video eller en kommentar ud på nettet, hvor kunsthallen indgår. Vi vil gerne synliggøre, at kunsthallen og dens aktiviteter optager de besøgende på tværs af sociale platforme som Facebook, Flickr, Twitter, YouTube og Vimeo. Historien om kunsthallen og den kunst, vi præsenterer, fortælles således ikke kun af os, men også af brugerne. Det giver forhåbentlig et billede af kunsthallen set både indefra og udefra – og af kunsthallens relevans. Konkret anvender vi RSSfeeds fra Facebook, Flickr, Twitter, YouTube og Vimeo til at hente indholdet ind på vores hjemmeside. RSS-feeds bruges normalt til at gøre det nemt for brugere automatisk at følge med i opdateringen af bestemte hjemmesider og blogs. Når en nyhedsside for eksempel slår nyt indhold op, leveres dette automatisk til brugere, der abonnerer på RSS-feedet i deres browser eller på deres blog. Både Facebook, Twitter og Flickr tilbyder RSS-feeds, hvilket vil sige, at vi kan hente vores seneste opslag over på vores hjemmeside. Vi kan også hente andres billeder fra Flickr og tweets, som er tagget med #nikolajkunsthal. Vi er stadig i udviklingsfasen, hvor vi undersøger dynamikken: Hvordan arter fotografier, videoer og tekstopslag sig på siden rent grafisk? Hvilket indhold dukker op udefra? Hvilke betydninger opstår i det samlede billede? Der bliver en masse tekniske og grafiske justeringer af indholdet. Først når det hele fungerer kan vi få et indtryk af, hvordan fladen opleves af os selv og vores brugere: Hvad er det for et billede af kunsthallen og af kunsten, der vokser frem? Udkast til Strøm side på Nikolaj Kunsthals hjemmeside

Workflows og ressourcer Hvad skal der til for at være til stede og levende online? Museet for Samtidskunst

For at være til stede online har vi haft fokus på, at der på den nye hjemmeside skal være hyppige opdateringer og variation på forsiden, videoproduktion samt et større fokus på brugen af billeder på hjemmesiden med mere liv. Primo april arrangeres en oplæringsdag for alle medarbejdere, hvor grafikeren eller programmøren introducerer den nye hjemmeside og det fremtidige arbejde med den. Der udarbejdes en skriftlig manual og opsættes retningslinjer for opdateringer, herunder hvilken typer billeder den nye hjemmeside kræver mv. Ansvarsfordelingen følger medarbejdernes øvrige ansvarsområder. Der er altså ikke en fast hjemmesideredaktør, forskellige medarbejdere opdaterer forskellige områder på hjemmesiden. Dette er ikke optimalt, men en prioritering ud fra museets ressourcer. Dog udpeges en hovedansvarlig redakør, som primært sikrer løbende opdatering af hjemmesidens forside. Museets digitale liv skal fremadrettet være et fast punkt på museets ugentlige kontormøde.

Sorø Kunstmuseum

Før vi fik vores nye CMS, var ingen på museet i stand til at opdatere hjemmesiden, og vi ventede nogle gange en hel uge på, at en ekstern gjorde det. Det er nu omkostningsfrit og langt mere dynamisk. Det er nødvendigt med en høj disciplin i organisationen og et samlet fokus på at få en hjemmeside med uddelegerede ansvarsområder til at fungere, så museets online profil fremstår professionel og ensartet. Det bliver meget hurtigt synligt, hvis nogle områder af hjemmesiden ikke får samme opmærksomhed som andre. At være online på Facebook og Twitter kræver en daglig forpligtelse til at være til stede. Der skal postes hyppigt og veksles mellem såvel statusopdateringer, begivenheder, links fra anmeldelser, foto, video og lyd. Det kræver formentlig, hvad der reelt svarer til i alt tre timer i alt pr. uge. Det skal synliggøres i organisationen, at denne arbejdstid er påkrævet, da museet ellers i værste fald ved et personaleskift kan miste den tilstedeværelse en engageret medarbejder har opbygget. Vi har i 2013 indført ugentlige møder, hvor kommunikationen rundes mellem alle ansatte og gode historier opsamles. De indarbejdes i månedlige handlingsplaner, og der er en ansvarlig, der sikrer en 34

fornuftig eksekvering af historierne og valg af platforme og medier, så historierne ikke træder hinanden over tæerne. Det kræver rigtig meget tid til at være synlig og tilgængelig digitalt, og det skal prioriteres ledelsesmæssigt. Nikolaj Kunsthal

Inspireret af projektets erfarings- og vidensudveksling har vi indset nødvendigheden af at følge med i og jævnligt mødes for at vurdere den digitale indsats: Hvad skriver vi på Facebook, hvordan reagerer folk på det, hvor langt når vi ud, hvilke opslag tiltrækker nye brugere, hvor mange ser vores videoer, og så videre. I projektfasen mødtes vi internt i Nikolaj Kunsthal 30 minutter hver uge, og det er en rigtig god ide at fortsætte denne kontakt. Et halvt år efter lanceringen af vores hjemmeside overvåger vi og udbygger vi den fortsat. Der er endnu mange delprojekter, som vi gerne vil realisere, såsom udbygning af vores videoarkiv på YouTube, Vimeo og hjemmeside. Vi vil generelt gerne udbygge vores hjemmeside med yderligere arkivmateriale – vi er ved at udbygge vores udstillingsdokumentation helt tilbage til 1997. Vi vil også gerne lave en grundig analyse af statistikken for vores hjemmeside og vores Facebook-side for at træffe mere begrundede strategiske valg. Vi skal også foretage en prioritering af, hvilke informationer der skal være tilgængelige på engelsk på tværs af vores digitale platforme. Det er klart, at en øget indsats på alle disse områder kræver ekstra midler eller ihvertfald klar prioritering. Det er dog utroligt, hvor meget kommunikation med brugere man får for pengene på de digitale platforme. Men man skal også gøre sig klart, at kommunikation ofte er lidt mere personlig på Facebook, Instagram og Twitter – hver medarbejder har sin stil, og det skal man nok være åben over for, hvis man vil have det daglige engagement frem på dette område. Man bør dog som minimum blive enige om nogle overordnede retningslinjer for kommunikationen: Hvad vil vi gerne opnå, hvilken stil vil vi gerne kommunikere i? Herudover må man overveje praktiske forhold, såsom om der læses korrektur, og oversættes mv. Endelig har projektet helt klart medført en effektivisering – meget er blevet lettere at vedligeholde nu, hvor det tekniske er bedre på plads. Der har været udskiftning på vores PR-post, men overleveringen er gået relativt let, hvad angår videreførelsen af hjemmesiden. Det har dog krævet en indsats fra den nyansatte og nogle timers teknisk bistand fra den person, der har udviklet hjemmesiden i Drupal.

Projektets læringsudbytte og gode råd Hvad er projektets læringsudbytte? Nikolaj Kunsthal

Gennem projektet har vi fået tegnet en masse spændende muligheder op, også mange som vi ikke har valgt at gøre brug af. Men fravalgene er netop også med til at give perspektiv på det, vi så vælger at gøre. Projektet har været en god blanding af overordnede strategiske refleksioner og hands-on eksekvering. Vi har lært meget både af de eksterne konsulenter og af hinanden som projektpartnere. Det har været interessant at lytte til de andre institutioners strategiske overvejelser og følge deres konkrete erfaringer. Det har været godt – og nødvendigt – at vi deltog flere fra Nikolaj Kunsthal for at få projektarbejdet forankret i huset. Samtidig er det jo med læringskurven lidt ligesom, når man tager et sprogkursus – man lærer ikke sproget ved blot at gå til undervisning, man skal også knokle med hjemmearbejdet og tale spoget i det daglige. Det gode er, at man selv på en lille institution jo næsten kan google sig til svar på alt, hvad der vedrører opsætning og administration af sociale medieplatforme. Vi har formidlet oplysninger og erfaringer til hinanden som vi ellers ikke ville have delt med andre, og det har været nyttigt. Vi har også samarbejdet om flere opgaver, som ville være vanskelige at løfte enkeltvis, og som vi nu alle tre får gavn af, eksempelvis udarbejdelse af en skitse til Creative Commons Aftalen.

Museet for Samtidskunst

Processen har sat skub i mange nyttige refleksioner og diskussioner. Et udefrakommende blik (Martin Sønderlev Christensen, Social Square) var givtigt i analysen af eksisterende hjemmeside og satte fokus på ønskede forandringer for den nye hjemmeside. At arbejde i gruppen med workshops og løbende fremlæggelser har tvunget os til at tage stilling til og udføre opgaver, som ellers let kunne være sprunget over og tilsidesat for andre arbejdsopgaver. Sparringen med Sorø Kunstmuseum og Nikolaj Kunsthal har været givtigt, sat et nyt perspektiv og været øjenåbnende. Ønsket om at ville vise museets personlighed, personerne bag og passionen er blevet styrket gennem projektet og praktiseres allerede så småt.

Vi har haft en god erfarings- og procesudveksling, dialog og diskussioner om det at arbejde med åbenhed. Konkret har vi dog arbejdet adskilt og hver institution i forlængelse af egne projekter. Vi har arbejdet sammen om at skitsere skabelonen for CC Aftaler, men ellers er deling institutionerne imellem foregået på samtaleniveau. Sorø Kunstmuseum

Vi har fået indblik i en række nye redskaber, vi før hverken havde prøvet i praksis eller havde stor indsigt i, og vi vil helt sikkert med små skridt forsøge at integrere dem i vores daglige virke. At have været to deltagere fra vores museum med to vidt forskellige faglige baggrunde har givet mulighed for at arbejde med strategien fra to vinkler fremadrettet og for at vi sammen efter endt workshop har kunnet formidle den ny viden og sætte en retning for museets digitale strategi. Det har været en klar styrke. Det ville have været overvældende at have deltaget alene og skullet tilbage og formidle de nye tendenser, værktøjer og holdninger, såvel som at skulle øve sig i praksis. Det har været en glædelig og givtig mødeproces med de to samarbejdspartnere, Nikolaj Kunsthal og Museet for Samtidskunst. Det har været inspirerende at udveksle erfaringer og være fælles om de workshops, vi har deltaget i. Samarbejdet har givet grobund for fremtidigt netværk som givetvis vil fortsætte efterfølgende. De forskellige stadier for de tre museer har naturligvis gjort, at vi har valgt forskellige opgaver at arbejde med i processen, som vi forhåbentlig senere vil have gavn af at kunne dele med hinanden.

Tre gode råd 1

Gør det! ud fra devisen “godt nok er perfekt”. Det er en god læresætning, som man kan bruge til at få tingene realiseret, frem for at lade intentionen dø i perfektionismens tegn.

Frem for at tænke i store helhedsløsninger, så del udviklingen op i forskellige trin, hvor der gradvist bygges på, justeres og finpudses. Det vigtigste er at være tilstede.

Der findes ingen idealløsninger, så frem for at spekulere og planlægge i overdreven grad, så brug i stedet ressourcer på at overvåge effekten af det, der sættes i gang og på at sikre, at der er tid nok til at følge op, justere og videreudvikle indsatsen. 37

Just did it! Sorø Kunstmuseum, Museet for Samtidskunst og Nikolaj Kunsthals tiltag og erfaringer med digitale platforme og online tilstedeværelse fra 2011 - 2013.

Nikolaj Kunsthal Værktøj

Anvendelse

Udfordringer

Fordele

Yammer

Oprettelse af konto til intern kommunikation.

Ikke alle ønsker at bruge platformen, som derfor skal målrettes en bestemt brug. Kommunikationplatform ejes af privat firma. Uegnet til officiel kommunikation som kræver arkivering.

God uformel måde at kommunikere på internt i organisationen og evt. med udvalgte eksterne partnere. God træning i løbende, kortfattet kommunikation i et socialt medie.

Vimeo

Oprettelse af kanal til formidling af video.

Kræver evt. pro-abonnement (afhængig af datamængde). Ikke nær så udbredt som YouTube.

Mulighed for at formidle video til stort antal brugere, som kan dele det videre. Let at anvende. Gode muligheder for tilpasning af design. Mulighed for søgning og tagging (og dermed styring og præcisering) af indhold. Kan også anvendes til at finde og integrere andre brugeres videoer med relevant indhold.

YouTube

Oprettelse af kanal til formidling af video.

Kræver evt. pro-abonnement (afhængig af datamængde). Ikke helt så gode muligheder for tilpasning af design.

Mulighed for at formidle video til nettets største antal brugere, som kan dele det videre. Let at anvende. Mulighed for søgning og tagging (og dermed styring og præcisering) af indhold. Kan også anvendes til at finde og integrere andre brugeres videoer med relevant indhold. 38

Værktøj

Anvendelse

Udfordringer

Fordele

RSS- feeds

Oprettelse af særlig afdeling på hjemmeside til synliggørelse af aktivitet på sociale medier.

Har krævet ekstern udvikler til opsætning og til videreudvikling. Underlagt ændringer hos de tjenester, der trækkes feeds fra.

Enkel måde at overvåge og synliggøre netbrugeres omtale af organisationen på. Kan inspirere brugere til yderligere interaktion.

Flickr

Oprettelse af kanal til formidling af fotos.

Kræver tid til opsætning og integration med Facebook, hjemmeside mv. og tid til at tagge, navngive fotos etc.

Enkel formidling af fotos til stort antal brugere, som igen kan dele det videre. Let at anvende. Mulighed for søgning og tagging (og dermed styring og præcisering) af indhold. Kan også anvendes til at finde og integrere andre brugeres fotos af relevant indhold.

Facebook

Oprettelse af side til formidling af aktiviteter mv. Annoncering.

Hvem står for opdateringer? Hvor tit skal der postes nyt? Hvilken retorik skal anvendes? Skal der læses korrektur? Skal kommunikationen være på både dansk og engelsk?

Mulighed for at formidle tekst, links, foto, lyd og video ud til stort antal brugere, som kan dele videre. Mulighed for billig annoncering.

Instagram

Oprettelse af kanal til formidling af foto.

Er den korte formidlingsform relevant? Bør man anvende æstetiske filtre på billeder af kunstværker?

Nem opsætning og nemt at bruge via mobiltelefon. Formidler budskaber ud til stort antal brugere, som kan dele videre.

Twitter

Oprettelse af kanal til formidling af korte budskaber.

Er den korte formidlingsform relevant?

Nem opsætning og nemt at bruge via mobiltelefon. Kan formidle budskaber ud til stort antal brugere, som kan dele videre.

Værktøj

Anvendelse

Udfordringer

Fordele

Drupal

Ny hjemmeside.

Kræver typisk ekstern konsulent til grundopsætning og evt. udvidelser.

Relativt billigt i opsætning. Mange funktioner, som videreudvikles løbende (gratis). Mange konsulenter kan foretage grundopsætning og justering. Mulighed for flere administratorer/redaktører i organisationen. Fleksibelt og stabilt.

Google Analytics

Overvågning af brugernes brug af hjemmeside.

Nødvendigt at forstå de statistiske begreber, der anvendes – kræver tid at sætte sig ind i . Skal inkorporeres i det løbende arbejde.

Meget detaljeret og effektivt værktøj til analyse af brug af hjemmeside. Relativt simpel opsætning.

Creative Commons

Opretttelse af copyrightaftaler til indhold.

Kræver tid at forstå de rettighedsbegreber, der anvendes. Bør inkorporeres i det løbende arbejde flere steder i organisationen, der har med indholdsproduktion og rettigheder at gøre. Måske en udfordring at overbevise samarbejdspartnere om nødvendigheden af rettighederne.

Udbredt internationalt system for rettigheder. Muliggør en lovlig deling af indhold. Rettighederne kan på flere måder gradueres efter behov.

Sorø Kunstmuseum Værktøj

Anvendelse

Udfordringer

Fordele

Plone

Etablering af ny hjemmeside.

Behov for en ekstern tekniker og manglende overblik over systemets muligheder.

At kunne opdatere hjemmesiden selv, frem for eksternt som tidligere. Fire redaktører gør opgaven overskuelig.

Facebook

Formidling af events og nyheder fra museet.

At balancere sin kommunikation mellem det kunstfaglige og de mere markedsførings-mæssige og inddragende opslag.

Når ud til mange. Let at bruge.

Twitter

Formidling af kunstværker.

At afsætte tid. At få etableret followers. At få erfaring med mediet.

Faglighed og interessefællesskab.

Google Analytics

Analyse af brugeradfærd ved bestemte aktiviteter.

At afsætte tid til analyse. Systematisk huske at gemme for 3 mdr. ad gangen. Fungerer først optimalt ved excelbearbejdning.

Brugeradfærden kan analyseres og hjemmesiden tilrettes efter deres adfærd.

Vimeo

Formidling af undervisnings-aktiviteter. Reklame for museet.

Blog

Diskussion af udstillinger oa. samt præsentation af, hvad der sker bag kulissen.

At afsætte tid til at skrive kontinuerligt.

Personligt indblik i museets arbejde. Skaber forhåndsinteresse.

Creative Commons

Oprettelse af aftale om CC mellem museet og kunstner eller fotograf.

Kendskaben til CC er ikke udbredt og mødes ofte med skepsis.

Muliggør deling af indhold, hvilket fungerer som gratis reklame.

Let at bruge, mere æstetisk end YouTube.

Museet for Samtidskunst Værktøj

Anvendelse

Udfordringer

Fordele

Drupal

Etablering af ny hjemmeside.

Kræver ekstern udvikler.

Aktiv indragelse af brugere på hjemmesiden.

Vimeo

Formidling af projekter og udstillinger.

At afsætte tid til videoproduktion.

Let at bruge.

Facebook

Formidling af begivenheder og nyheder fra museet.

At lave en bevidst markedsførings-strategi.

Når ud til mange i Danmark. Let at bruge.

Creative Commons

Oprettelse af aftale om CC mellem museet og kunstner eller fotograf.

At overbevise rettighedshavere om nødvendigheden af at indgå CC aftalen.

Muliggør deling af indhold.

API

Giver mulighed for at udveksle informationer til og fra eksterne systemer og bruge dem f.eks. på en hjemmeside.

Tjenester kan ændre servicevilkår, kvalitet eller helt forsvinde.

Fokus på indholdet frem for etablering og drift af tunge systemer.