Virtuelt Gymnasium i Nordvest - Program

Virtuelt Gymnasium i Nordvest Program for afgangsprojekt Jonas Markussen

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen, Afdeling 6 / Rum og Form

Indholdsfortegnelse Problemstilling

5

Den ny virkelighed: Gymnasiereformen

7

Det virtuelle rum

8

Programmering: Det virtuelle gymnasium

11

Kontekst: Nordvest

19

Rumprogram

21

Opgavebesvarelse

21

Bilag: Modeller

23

Gymnasier i tal

28

Litteraturliste

30

3

Hver dag etableres en række læringsspil på forskellige faglige scener.

I den klassiske skole er scenerne sat på samme måde som i det gamle kukkasseteater. Faste bænkerader, fast scene med hejsetavle, og kort og skærm som perspektiverende kulisser.

Selvom læreren deler scenen med eleverne, lægger rummet mest op til det klassiske repetoire knyttet til lærebøgernes manuskripter.

Rummene i fremtidens gymnasium og hf

Problemstilling Den pædagogiske og teknologiske virkelighed har flyttet sig et sted hen hvor den eksisterende bygningsmasse ikke kan følge med.

Undervisningsrummet dikteres ikke længere af det faglige indhold og arkivet af fagligt materiale er digitaliseret og tilgængeligt overalt. Faglig formidling foregår ikke længere nødvendigvis foran tavlen i et klasselokale men oftere gennem selvstændigt eller gruppeorienteret projektarbejde.

Forskellige undervisningsformer og læringssituationer kræver mere fleksible rammer end dem der tilbydes i den traditionelle model for gymnasiet.

Rammer som imødekommer og styrker både lærerens og den studerendes nye adfærdsmønstre i det pædagogiske læringsmiljø. Fleksibilitet i form af variation og åbenhed i programmeringen af lokaler der kan rumme forskellige udfoldelsesmuligheder og et fagligt indhold i konstant bevægelse, som ikke længere defineres ud fra centrale forskrifter og pensumlister men gennem afprøvning af aktualitet og relevans.

Opgavens hensigt er at undersøge og arbejde med en model for gymnasiet som ikke repræsenterer arkivet af almen viden i kategoriserede faggrupper, men derimod fungerer som platform for et mere åbent alment fagligt felt hvor undersøgende metoder, kulturelle relationer, eksperimentel undervisning, faglige udvekslinger og kritisk analyse udgør centrale værdier for det gymnasiale studierum.

5

Den ny virkelighed

Gymnasiereformen I I august 2005 trådte den nye gymnasiereform i kraft. Det er den mest omfattende reform af det danske gymnasiale uddannelsessystem siden begyndelsen af sidste århundrede og rummer en række nyskabelser både hvad angår struktur, fagligt og pædagogisk indhold i uddannelserne.

Men den bygger samtidig på den pædagogiske udvikling hvor elevens faglige viden, selvstændighed og samarbejdsevner er målet og hvor den hierarkiske struktur på institutionen ønskes mere demokratisk.

Nyskabelserne handler bl.a. om: Målstyring frem for indholdsstyring: Læreplanerne rummer mål for det som eleverne skal nå. Målene – frem for pensumlister – skal være udgangspunkt for undervisningen. Reformen lægger vægt på elevens kompetencer til at anvende fagenes stof i relevante faglige og flerfaglige sammenhænge.

Ny struktur: Skift fra valgfagsgymnasium til studieretningsgymnasium hvor studieretninger med pakker af tre fag skal gøre det muligt med længere og mere sammenhængende forløb i det enkelte fag. Studieretningerne skal modvirke modulisering af fag og styrke sammenhængene i uddannelserne.

Decentralisering: Reglerne sætter i højere grad en ramme end tidligere. Efter reformen er det skolerne der beslutter forhold, fx om indhold og struktur, som tidligere typisk ville være bestemt centralt, fx undervisningens indhold i flerfaglige forløb og hvilke studieretninger skolerne vil udbyde.

Uddannelsesforløbet Med gymnasiereformen fik uddannelserne en struktur hvor eleverne efter ½ års grundforløb, hvor undervisningen primært foregår som tradionel klasseundervisning, hvor “eleverne” omskoles til at være “studerende”. Herefter følger et 2 ½-årigt studieretningsforløb med en pakke af tre fag som de skal fordybe sig i ved siden af de obligatoriske fag.

Undervisningen udfoldes i varierende studiemæssige former og sammenhænge, som lægger op til at eleven får opbygget sine kompetencer som studerende i praksis. Idéen er at skabe længere og mere sammenhængende forløb i de enkelte fag og at undervisningen i de enkelte fag kan understøtte hinanden.

Fra elev til studerende Elever kan i fremtiden i højere grad forventes at være studerende. Eleven skal blive i stand til at tilrettelægge sine egne læreprocesser i samarbejde med lærere, medstuderende og skolens andre aktører. Den studerende skal i fremtiden kunne vælge sine læringsrum ud fra egne forudsætninger og kunne indgå i netværk i og udenfor skolen.

Gymnasiet må være et sted, hvor mange forskellige typer studerende kan finde eller kan skabe sig plads og udfordringer - fagligt og socialt. Det kræver, at skolerne sætter fokus på de individuelle og sociale kompetencer, som er omdrejningspunkterne i læringsprocesserne.

Kompetenceberegebet dækker bl.a. over at den studerende skal tage ansvar for egen læring ved at skærpe sine analytiske redskaber og være bevidst om egen læringsstil. Motivere og udfordre sig selv og identificere behov for hjælp samt kritisk at søge, prioritere og disponere information.

7

Den udvidede lærerrolle Læreren skal i langt højere grad kunne bevæge sig i en række relationer og roller og skifte mellem et individ- og et relationsorienteret fokus.

Den udvidede lærerrolle er mere facetteret end den traditionelle og indebærer at læreren lige som den studerende indgår i forskellige pædagogiske relationer og funktioner, og skal derfor være i stand til f.eks. at skifte mellem rollen som vejleder, samtalepartner, træner og mentor. Samtidig med at læreren har ansvaret for at sammensætte det faglige forløb, som den monokulturelle formidler og den multikulturelle værdiskaber og mediator, fagperson og medarbejderen i en fælles organisation.

Fremtidens gymnasium skal fortsat fastholde det høje faglige niveau, som læreren er garant for, men samtidig kunne rumme og give udfordringer til de mange forskellige elevtyper og ungdomskulturer.

Det virtuelle rum At IT i dag spiller en stadig mere central rolle i den enkeltes hverdag og måden samfundet struktureres på er åbenlys.

Internettet har de sidste ti år udviklet sig fra et spredt netværk af information og simple kommunikationsformer som afspejler den fysiske verdens viden og relationer, til at være et “rum” hvor netværk og viden genereres simultant med den fysiske verden.

Konturerne af den teknologiske udviklings reelle betydning for verdenssamfundet i fremtiden tegnes stadig tydeligere. En verden hvor afstande bliver stadig kortere og udfoldelsesmuligheder synes uendelige. Men præcis hvordan de nye teknologier vil manifestere sig i vores hverdag i en nær fremtid er umuligt at spå om, og måske er det netop en pointe der er vigtig at forholde sig til.

Det interessante i denne sammen hæng er hvilken måde teknologien indtager det fysiske rum, eller måske snarere hvordan teknologien lader OS indtage det fysiske rum.

Computeren fra redskab til rum De sidste tredive år har vi vænnet os til at computeren er blevet et centralt redskab, ikke bare som afløser for skrivemaskinen, men som det værktøj vi samler filtrerer, analyserer, udveksler, behandler og lagrer information på og gennem.

Computeren som instrument har manifesteret sig i form af PC’en som fysisk redskab i takt med at computeren gradvist har optaget eller overtaget funktioner fra eksisterende redskaber og instrumenter som arkivering, tekstbehandling, beregning, billedbehandling og forskellige kommunikationsformer gennem internettet. Denne forståelse af

8

computeren som et værktøj forstærkes samtidig i kraft af computerens traditionelt set afgrænsede fysik, relativt konstante formgivning og forankring til bordet eller et specifikt rum. Vi er med andre ord vandt til at se computeren som en maskine med et arkiv af redskaber, som udgør sin egen mekanik og der til hørende terminologi.

Derfor har det været nærliggende, som man har gjort på de fleste skoler, at oprette desiderede edb-lokaler på linie med fysik/kemi, musik eller idræt.

Imidlertid er denne måde at se og tale om og bruge computeren ved at ændres og det bliver en radikalt anderledes måde teknologien får betydning i vores hverdag og ikke mindst de rum vi bruger.

Vi ser i øjeblikket en udvikling hvor teknologiske enheder som mobilen og computeren smelter sammen og nye enheder opstår i krydsfeltet. Fjernsynet som informationsformidler er blevet radikalt mere mobilt og optræder på flere forskellige enheder. Ikke kun som todimensionel flade, men begynder langsomt men sikkert at foldes ud og indtage rummet omkring os.

Computeren vil som uniformt redskab med den velkendte form opløses og frigøres fra arbejdsstationen og edbrummet og samtidig tage form efter de måder og situationer vi bruger teknologien og ikke mindst informationsmassen.

Behandlingen, lagring, udvekslingen af informationer finder ikke længere sted rent fysisk på den enhed vi har foran os, men foregår et vilkårligt sted i verden på en monstercomputer med ubegrænset regnekraft og sendes tilbage til enheden.

Instrumentet foran brugeren repræsenterer derfor ikke længere redskabet men simulerer hensigten. Det betyder dermed ikke at den fysiske verden

flyttes til en virtuel usynlig verden, men derimod at det virtuelle lag flettes ind i det fysiske rum. Det virtuelle rum vil i højere grad være en symbiose af virkelige og virtuelle relationer og udvekslinger af information.

Grænsen mellem de to lag udviskes og at skelne mellem ægte og simuleret virkelighed vil være meningsløst da begge genereres i kraft af hinanden.

Det virtuelle rum stiller derfor ligesom den pædagogiske virkelighed nye store krav til de fysiske rum om fleksibilitet i form af en større åbenhed i de fysiske rammers programmering.

9

Programmering

Det virtuelle gymnasium Samfundets stigende kompleksitet og forandringshastighed gør det umuligt at basere sin ageren på et på forhånd fastlagt fundament af faglig viden og kunnen. Viden produceres, aktualiseres og forældes i et hastigt tempo, og det enkelte individ har adgang til en enorm informationsmængde, som er potentielt relevant for at handle og træffe beslutninger i en given situation.

I den sammenhæng er det en vigtig pointe at det ikke handler om at skolen udviskes og forsvinder som fysisk ramme. Men at den netop påtager sig rollen som platform for læringsspil og de sociale og faglige udvekslinger som binder stoffet sammen og giver det kontekst og bruger samfundet som forståelsesramme og “partner”. Og at der derfor netop er brug for at gentænke og formulere de fysiske rammer på baggrund af denne nye teknologiske og pædagogiske virkelighed.

Gymnasiereformen fra 2005 er et skridt i retning af at imødegå de udfordringer og muligheder som venter lige rundt om hjørnet og udgør sammen med udfoldelslsesmulighederne i de nye teknologiske redskaber en omskrivning af gymnasiets fysiske rammer: - Den studerendes studieaktivitet registreres ikke ved afkrydsning af fremmøde på bestemte tidspunkter men derimod gennem aktivitet i det virtuelle rum. F.eks. via opgavebesvarelser.

- I trænings/studiesituationen er den studerende ikke bundet til bordet eller klasseværelset, men kan i princippet foregå overalt på eller uden for skolen.

- I eksamenssituationer skal eleverne udfolde kompetencer i praksis. Det vil betyde, at der lægges mere vægt på problemløsning, avanceret analyse og refleksion på bekostning af kontrollerende tests af viden og færdigheder og foregår derfor ikke længere i et aflukket fysisk rum.

- De fag som inderholder en stor grad af eksperiment vil komme til at fylde på en helt anden måde og på mange forskellige måder, som vil kræve plads til kropslig udfoldelse. Samtidig vil muligheden for variation af eksperimenter være praktisk talt ubegrænset gennem virtuelle simuleringer.

- Undervisning, specielt tavleundervisning/foredrag kan foregå uden for skolens fysiske og tidslige rammer via video, hvilket også kan frigøre læretimer fordi foredrag kan optages een gang og vises ubegrænset og på flere skoler.

Man vil også kunne registrere om den studerende har opsuget denne viden.

- I forlængelse af forrige er det nærliggende at et undervisningsmateriale eller -forløb kan sammenstykkes virtuelt på tværs af skolerne gennem de enkelte læreres bidrag. Lærerens rolle vil derfor skifte fra at skulle fremføre det samme undervisningsstykke, til aktivt at udvikle nyt undervisningsmateriale i takt med behovet, og samtidig centrere sig mere om den enkelte elevs eller gruppes læringsproces.

- Arkivet af materiale og lærebøger findes ikke længere på skolens bibliotek, men udelukkende i det virtuelle miljø og strækker sig desuden ud over skolens eget materiale og rummer adgang til andre uddannelsesinstitutioner og netværk med virksomheder og institutioner.

11

De tre læringsrum De tre læringsrum som Erik Prinds definerer i “Rum til læring” ses som en central model i arbejdet med at skabe de fysiske rammer for et studiemiljø, hvor kompentencer frem for pensum og paratviden er målet.

De afspejler den pædagogiske virkelighed og kravene til et læringsmiljø som er radikalt mere fleksibelt end det traditionelle klasseorienterede.

- Ved fleksibilitet skal dog ikke forståes at grænser udviskes og forskelle niveleres, men snarere at der gives mulighed for at transformere og omdefinere grænserne i den enkelte situation, og at de derved ikke er givet af arkitekturen alene gennem f.eks. det tavleorienterede klasselokale.

Undervisningsrummet I undervisningsrummet arbejder lærer og elever i fællesskab med stoffet. Her formidles kerneviden og kernefærdigheder i en videncentreret undervisning, samtidig med at der foregår en dialog mellem klasse og lærer. Rummet vil være styret af læreren, som dog i større eller mindre grad kan overlade initiativet til eleverne ved for eksempel at lade dem være ordstyrere. Målet for læring i dette rum vil primært være formidling af nyt stof og dialog om stoffet. Det fysiske rum vil ofte være klasseværelset.

Træningsrummet I træningsrummet arbejder eleverne individuelt eller i grupper med at træne den faglige viden og de faglige færdigheder, de har opnået i undervisningsrummet. Eleverne arbejder i egen rytme, lærer ud fra egen læringsstil og styrker personlige egenskaber. Læreren træner eleven. Målet med denne organisering af læringsprocessen vil være at træne kompetencer eller trænge dybere ned i et stof, der er blevet introduceret i un12

dervisningsrummet. Det fysiske rum kan være klasseværelset, men det kan også være en niche på gangen, edb-lokalet, øvelseslaboratorier eller biblioteket.

Studierummet I studierummet arbejder eleverne i grupper med autentiske emner og problemstillinger fra det virkelige liv i form af cases, projekter og tværfaglige projekter. Eleverne forholder sig til omverdenen enten ved at skaffe sig viden fra for eksempel databaser eller ved at kommunikere med andre. Læreren er konsulent. Han eller hun sørger for, at læringssituationen er meningsfuld og har udfordringer, og har samtidig ansvar for, at processen kommer i gang og har progression. Læringsmålet er, at eleverne lærer at håndtere komplekse sager, at løse problemer og at foretage valg.

Rum til læring af Erik Prinds Faglighed Tværfaglighed, eller kompetence til at navigere og bruge faglig viden i forskellige indbyrdes faglige relationer står som et andet centralt parameter.

Hvor faglighed i højere grad handler om forståelsen og mestring af faglige metoder og modeller, giver det ikke længere mening at strukturere læringsrummet omkring fagene. Men derimod at se begrebet almen dannelse som et flydende felt, hvor det er nødvendigt at kunne navigere og kombinere viden for at løse komplekse problemstillinger.

Det er efter gymnasiereformen op til den enkelte institution at sammensætte indholdet på studieretningerne og profilere sig i det aktuelle landskab af udannelser og bevægelser i samfundet.

Man kunne som eksempel forestille sig en studieretning med fokus på krop,

ernæring og sundhed hvor idræt, fysik og biologi indgår på lige fod, som fag der sammen belyser et sådant område.

De faglige grene afløses derved af et fagligt snit eller fokus hos den enkelte studerende baseret på en bred faglig bevidsthed. Og betyder derfor ikke at de faglige områder har udspillet deres rolle, men at det enkelte fags relevans og betydning ikke er en selvfølge i kraft af en akkumuleret tradition omkring dette, men må afprøves og bevise sin relevans og styrke igennem relationer og virkemåder i det aktuelle samfund.

Omstillingsparathed og profilering Et tredie centralt parameter i forlængelse af det faglige perspektiv vil være viljen og evnen til omstillingsparathed i et samfund der er i konstant bevægelse og hvor viden aldrig er konstant/stabil.

Hvor relevansen af egne og andres evner, fag, viden og information er til konstant diskussion og forandring.

Herved stilles der store krav til institutionens fysiske rammer. Fleksibilitet og multifunktionalitet både i de daglige læringssituationer hvor kravene til omgivelserne skifter i løbet af dagen og ikke mindst på længere sigt hvor fagområder skiftes ud eller omskrives i takt med tidernes skiftende fokus. Dette må de fysiske rammer afspejle og kan derfor f.eks. ikke struktureres ud fra et specifikt fagligt indhold eller funktion som det ses i det traditionelle gymnasium. Men derimod må rumprogrammet indeholde en åbenhed og modtagelighed over for ændringer i gymnasiets faglige profil. Det vil derfor være relevant at spørge til hvilke rum og rammer der er nødvendige for at generere det varierende faglige indhold og hvilke det vil være mere hensigtsmæssigt at hente hos andre institutioner ude i byen, som har en tyngde inden for netop det pågældende fag.

Det er vigtigt at de enkelte studieretninger tegner gymnasiets profil og identitet udadtil og skaber et fagligt sammenhold som understøtter det sociale fællesskab på skolen og giver den studerende en base og baggrund at møde verden med uden for de gymnasiale rammer.

Demokratisk struktur Da gymnasiet sigter efter en demokratisk og ligeværdig struktur, hvor elevens rolle er at lære at indgå i et dynamisk læringsrum med forskelligartede aktører og tilegne sig kompetencer til at navigere i disse sammenhænge og hvor lærererens rolle skifter mellem underviser, træner og sparringspartner, vil det være hensigtsmæssigt at minimere afstanden mellem læreren og den studerende og så at sige bringe læreren ned i øjenhøjde med den studerende.

Men det demokratiske element spiller også en anden rolle, nemlig i følge med det at eleven gennem sin kompetencetilegnelse også får ansvar for egen læring, hvilket betyder at at den studerende vil skulle tage del i og søge indflydelse på skolen som organisation.

Ledelsen af skolen og de organer der knytter sig til denne er således også en del af den studerendes spillerum på lige fod med ledere, lærere m.fl.

Der er stadig brug for at personalet i skolens organisatoriske struktur har deres steder hvor de kan koncentrere sig om centrale opgaver, men samtidig også vigtigt at de bagvedliggende sammenhænge, uvekslinger og bevægelser gøres mere synlige og tilstræber at være en del af den studerendes daglige platform.

Ligeledes vil læreren også have behov for et “lærerrum” hvor det er muligt for læreren at trække sig tilbage og f.eks. foretage evalueringer og bedømmelser, have lukkede samtaler med en enkelt elev eller en mindre gruppe. Men også 13

andre rum til at forberede undervisningsforløb i tæt dialog med andre lærere.

Basecamps I “Rummene i fremtidens gymnasier og hf” lægges op til en model hvor gymnasiet indeholder et antal basecamps, som fungerer som hjemmebase for den studerende.

Basecampen indeholder et varieret og fleksibelt miljø, både hvad angår funktioner i forhold til de tre læringsrum og sociale og praktiske funktioner.

Basecampen skal give mulighed for hurtigt fysisk og fleksibelt, at omdefinere undervisningssituationen i henhold til de tre læringsrum. Det indebærer desuden at basecampen skal kunne fungere som et åbent praksisrum - et produktionsværksted i mindre format og kunne rumme situationer som fællessamling, holdopdeling, teamopdeling, gruppearbejde, tværfaglige projekter og samtidig give mulighed for at både det individuelle og det kollektive læringsmiljø for lærere og elever tilgodeses med mulighed for koncentration og fordybelse i f.eks. mindre nicher.

Basecampen kan enten ses som en desideret hjemmebase for hold eller klassetrin eller som en mere åben model i et gradueret læringslandskab.

Modellen er specielt interessant i forhold til at gentænke gymnasiet som institution. Fra at repræsentere de faglige grene gennem et programmatisk layout, åbnes i denne model for et fagligt åbent værksted som potentielt indgår i en komprimeret institutionel størrelse, da gymnasiets fysiske rammer ikke skal “indeholde” den almene viden men i stedet give rum til den.

Institutionen og byen De enkelte gymnasier kan opretholde identiteten og funktionen som selvstæn14

dige institutioner, men gennem det virtuelle indgå et meget tæt samarbejde med hverandre. Sådan at den samlede sum af gymnasier reelt fungerer som ét stort gymnasie i det virtuelle miljø på en sammenhængende platform, hvor grænserne udviskes og hvor identiteten omkring det faglige og kulturelle samtidig skærpes.

Den alment dannende institution virker gennem flere planer, specielt selvfølgelig gennem den faglige viden og bredden på samme. Men denne viden skal sættes til at virke og prøves og diskuteres, så det sociale miljø og sammenhold er en vigtig del af den almene dannelse fordi viden ikke står alene. Men også fordi det er vigtigt at kompetencerne som den studerende skal tilegne sig også består i at navigere i et netværk.

Gymnasiet vil i højere grad være der hvor man mødes, institutionens rolle som fysisk ambasadør og repræsentant for det almene skifter til at være en platform hvor den almene viden diskuteres og udveksles, der hvor den almene viden og studiet gøres operationelt og styrkes gennem diskussion og stillingtagen.

Konsekvensen af den åbne programmereing af faglokalerne, må derfor være at man søger mere specifikke faglige faciliteter ude i byen, hvilket hænger fint sammen med målet om at skabe relationer og samarbejde med eksterne institutioner og virksomheder.

Fra at være en begrænsning af udfoldelsesmuligheder vil det dermed blive en fordel, og mulighederne for faglig fordybelse vil være utallige.

Gymnasiet vil på grund af sin afhængighed af lokale faciliteter indgå som en aktør i dette og indgå som en del af områdets identitet og kulturbærende og skabende kræfter.

Det vil være oplagt at samarbejde

2

1

1

2

2

C

G E

B

F L D

A

Nørrebro Station Bus / S-tog / Metro (2018)

B

Biblioteket Nyopført biliotek og kulturhus

C

Ungdomshuset Dortheavej 61

D

Kvarterpark Nordvest Nyetableret aktivitetspark

E

Værket NV Planer om en grøn handelsoase på Dong-grunden

F

Forlagshuset Planer om kunstnerboliger, værksteder, kunstskole, gallerier, konceptbutikker, cafe og restaurant.

G

Kreativ Zone Fokusområde i udviklingsplanerne i NV

H

X-Hall Anlæg med baner til rulleskøjteløb, skateball og bmx-cykler.

I

Nørrebrohallen Bibliotek / Idrætshal / Kulturhus

J

Nørrebroparken

K

DSB-arealet Aktivitetspark + Boldbane med cykelforbindelse til Lygten

L

Bellahøj Svømmehal

NORDVEST

G

H

FREDERIKSBERG

K

site A

I

NØRREBRO

J

100 m

10 m

med lokale institutioner omkring lokale problemstillinger som kan sættes i perspektiv via gymnasiets faglige rammer. det er derfor vigtigt at lokalområdet har noget at tilbyde gymnasiet i det daglige virke, ikke mindst sportsfaciliteter og at der er nem og hurtig forbindelse til skolen, men også fra skolen til andre vigtige institutioner og virksomheder.

Det er derfor fundamentalt for institutionen at den ikke fungerer som en autonom indadvendt størrelse, der rummer alle funktioner og selv faciliterer det almene faglige felt. Men at den fungerer som en fysisk mindre og mere åben platform faciliteret gennem tætte relationer i det urbane netværk.

Kontekst: Nordvest Nordvestkvarteret i København har de sidste år stået i skyggen af byfornyelsen af Nørrebro som gennem flere tiltag er blevet vitaliseret for at løfte kvarterets udvikling i en positiv retning og gøre den til en attraktiv og velfungerende bydel.

Specielt på ydre Nørrebro har der de sidste år været væsentlige tiltag eksempelvis i mimersgadekvarteret med Kultur2200 omkring Nørrebrohallerne og biblioteket som kulturel dynamo.

Ligeledes etabliring af grønne aktive områder som Nørrebroparken, Kilen, Bananapark og senest planer for et større parkområde på DSB-arealet med cykelforbindelse under eller over banelegemet til Lygten.

Efterhånden som udviklingen på Nørrebro er skredet frem begynder fokus at flytte til nabokvarteret på den anden side af højbanen ved Nørrebro station, som tegner grænsen mellem de to bydele. Et kvarter som efterhånden står i skarp kontrast med sine nedslidte men billige boligkkvarterer og blandede erhverv af bl.a. automekanikere og sociale institutioner. Hvor de mere industrielle erhverv på Nørrebro efterhånden er flyttet helt ud af bydelen er Nordvest stadig præget af denne form for Erhverv.

Et område med utallige muligheder men også mange sociale og kulturelle problemer.

I dag er udviklingen dog ved at vende, nye moderne boliger skyder op, og i takt med boligmanglen i København er Nordvestkvarteret nu blevet mere populært end tidligere. Dette har også medført at nye hippe butikker, caféer og restauranter er kommet til bydelen.

Udviklingen i Nordvestkvarteret bakkes op af kommunale og lokale udviklingsplaner, som bla. omhandler styrkelse 19

af eksisterende kulturelle institutioner og udvikling af udvalgte lokationer som kulturelle dynamoer, såkaldte kreative zoner.

Men enkelte tiltag er allerede etableret bl.a. et nyt bibliotek for enden af Rentemestervej som nabo til det nye Ungdomshus på Dortheavej og en ny kvarterpark Nordvestparken for enden af Ørnevej i nærheden af den ligeledes nyrenoverede og udbyggede Bellahøj Svømmehal.

Dertil kommer også den nye metroring i 2018 som binder Nørrebro og Nordvest tæt sammen med resten af indre by og brokvarterene med stationer ved Nørrebros runddel og Nørrebro station.

Hvor den stærkt belastede bustrafik indtil nu har været den eneste bærende forbindelse igennem kvarterene ind og ud af byen via offentlige midler, giver den kommende metro en helt anden og tættere forbindelse til resten af byen og kan potentielt medvirke til at nørrebrostationsområdet bliver en sekundær bymidte i forlængelse af nørrebrogade.

Gymnasiet som institution ses derfor ikke som et enkeltstående fyrtårn men som en vigtig brik i et netværk af initiativer der kan være med til at trække mere resourcestærke kræfter til området, og samtidig vil være med til at udveksle kulturelle strømninger i lokalområdet og på tværs af kvarterer og bydele og på den måde blive en integreret del af en vitalisererende udvikling af området.

Samtidig vil gymnasiet i denne komprimerede form være afhængig af lokalområdets faciliteter i det daglige, og blive en aktiv deltager i, og bruger af nærmiljøet.

Stedet Det valgte sted ligger et stenkast fra Nørrebro station, men samtidig trukket 20

let tilbage fra Hovedstrøgene i et roligt gademiljø. I valget er der lagt vægt på nærhed til centrale traffikale forbindelser og samtidig mulighed for at institutionen kan udgøre en kvalitativ indsættelse i det tætte urbane rum som aktiv aktør i og bidrager til et attraktivt byrum.

Matriklen ligger spændt ud mellem Hejrevej og Svanevej i et felt som tegnes af en halveret boligkarre mod Frederikssundsvej og en mere blandet bygningsmasse i modsatte ende hvor Adventskirken med privatskole ligger som en fin indsættelse mod Svanevej, som afskærmes af en mere karrelignende bygningskant som indeholder lejligheder og WWF’s domicil ud mod Ørnevej. Midten af feltet udgøres af et sammensurium af blandet mindre byggeri af varierende kvalitet bla. skure, tilbygninger og en mindre hal.

Der arbejdes i opgavebesvarelsen med at rydde op i feltet og tilføre en sammenhængskraft i bebyggelsen gennem en bearbejdning af den valgte matrikel og samtidig med øje for en mulig styrkelse af feltets rumlige og bygningsmæssige kvaliteter.

Det vil være oplagt at etablere gennemgang fra Svanevej til Hejrevej som kan fungere som et intimt gade/gårdmiljø som giver plads til kirken på den ene side og fungerer som ankomstplads for gymnasiet på den anden side. Selve gymnasiet etableres i forlængelse af karreen mod Frederikssundsvej og afslutter gårdrummet mellem boligerne og gymnasiet og danner face mod Hejrevej og den nye åbne plads.

Rumprogram

Opgavebesvarelse

I programmeringen af gymnasiet arbejdes med basecamp-modellen.

Opgaven bliver at oprette et landskab af læringsmiljøer og undersøge hvordan modellen kan gøres operationel og hvordan gymnasiets andre funktioner kan flettes sammen til en fungerende åben læringsplatform i differentierede rumlige hastigheder og samtidig artikulere sig klart som institution.

Kvadratmeterne er baseret på forhold fra eksisterende gymnasier. Da opgavens sigte er at undersøge og gentænke gymnasiet som institution og at de enkelte områder vil indeholde indbyrdes overlap og flydende overgange opstilles kvadratmeterne her som et foreløbigt skøn.

Situationsmodel 1:500 Plan, snit og opstalt 1:200 Model 1:200 Situationsplan 1:500 Kortmateriale 1:5000 Diagrammer Visualiseringer Ovenstående ses som retningslinier for materialet i opgavebesvarelsen og kan ende med at variere i den endelige besvarelses udformning.

Basecamps 2.300 kvm Studieområder / Studieværksteder / Gruppeområder / Klasseværelser / Lærerforberedelse / Ophold Fælles faciliteter 400 kvm Værksteder / Udfoldelsesrum / Større Auditorium / Mødelokaler Samlingsrum 500 kvm Kantine / Aula / Forhal / Udstilling Administration 400 kvm Ledelse / Studievejledning / Lærerværksted / Mødelokaler / Kontorer Drift Depot / Kontor / Værksted Sammenlagt

400 kvm 4000 kvm

21

Bilag

Modeller Modellerne på de følgende sider ses som referencemateriale. Ørestad Gymnasium 3XN, 2007 Frederiksberg gymnasium Henning Larsen Archiects, 2004

side 24

side 25

Høje-Taastrup Amtsgymnasium Henning Larsen, 1981 side 26 Risskov Amtsgymnasium Friis & Moltke, 1971

side 27

23

24

25

26

27

Gymnasier i tal Ørestad gymnasium Kvm: 12.000 Elever: 950 Klasser: 34 Frederiksberg gymnasium Kvm: 8.000 Lærere: 80 Elever: 625 Klasser: 25 Århus akademi Kvm: 7.500 Lærere: 100 Elever: 800 Klasser: 27 Mulernes Legatskole Kvm: 12.000 Elever: 826 Klasser: 32 Christianshavns gymnasium Elever: 625 Klasser: 24

28

29

Literaturliste Andre mål, nye evalueringsveje Jens Johansen og Søren Langager, 2000 Arkitekten Nr. 3, 2005 Arkitektur DK Nr. 3, maj 2004 Bydelsplan for Bispebjerg 2010 Københavns kommune, Økonomiforvaltningen, Center for byudvikling, 201?

Det virtuelle gymnasium Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, 2002 Fag, pædagogik og IT i det almene gymnasium - Status og perspektiver Undervisningsministeriet, 2001 Faktahæfte Bispebjerg Københavns Kommune, 2009 Gymnasieskoler 1960-75 Undervisningsministeriet, 2. afdeling, 2. kontor, 1974 Rummene i fremtidens gymnasium og hf Københavns Kommune, Uddannelses- og Ungdomsforvaltning, 2002 Rum til læring Erik Prinds, 1998 Skolebyggeri nu og i fremtiden Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, 1998 Tilgængelighed - tag udfordringen op! Case: Egå Gymnasium dac.dk, 2009 Årlig handlingsplan for Nordvest 2012 Københavns kommune, Økonomiforvaltningen, Center for byudvikling, 2011

30