Andre folks penge - anmeldelse fyens stiftidende 6 stjerner

Page 1

FyensStiftstidende { 13

Lørdag 24. august 2013

Danmarks banker er ikke solide ■■”Andre folks penge” punkterer myter om bl.a. det danske bankvæsen og krisen, der har ramt Danmark hårdere end andre lande ERHVERVSLIV

Niels Sandøe og Thomas G. Svaneborg: ”Andre Folks Penge - historien om den danske Finanskrise” ######

ERHVERVSLIV

Christen Sørensen: ”Finanskrisen kleptokratiets konsekvens” ####¤¤ Mens vi venter på regeringens og professor Rangvids officielle forklaring på finanskrisen, er der kommet to yderst kvalificerede bud på, hvad der gik galt, da staten måtte kautionere for det danske bankvæsen, 16 danske banker krakkede, og 36 blev overtaget af stærkere pengeinstitutter.

Deres udgangspunkt er forskelligt. For mens journalisterne Niels Sandøe og Thomas G. Svaneborgs i ”Andre Folks Penge”, der udkommer på JP Forlag i dag, uhyggeligt detaljeret kan sætte navn på alle de bankdirektører, spekulanter og plattenslagere, der kørte landet i sænk, så koncentrerer SDU-professor, tidligere vismand, Christen Sørensen sig om systemsvigt og systemfejl. Men fortællingerne komplementerer hinanden, og Christen Sørensen er konstruktiv i forhold til, hvad der bør og kan gøres for at undgå et lignende kollaps af dansk økonomi. Lad det være sagt med det samme. Niels Sandøe og Thomas G.

Svaneborg burde allerede i 2009 have fået tildelt Cavlingprisen for deres serie ”Det store ejendomsspil”, der handlede om det store overbelånings- og pantebrevscirkus, hvor en lukket kreds med den fynske pantebrevshandler René Müller byttede ejendomme med hinanden. Med bogen ”Andre folks penge” er det svært at se, hvordan Cavling-komiteen kan undgå at give Svaneborg, der i dag er hos DR, og JPjournalisten Niels Sandøe dansk journalistiks fornemste pris. På suveræn vis synliggør de to jour-

nalister i mindste detaljer og på basis af 400 interviews, hvordan bankdirektører og spekulanter i fællesskab spillede hasard med almindelige folks penge. Kunderne blev ført bag lyset med bragesnak og aktiekurser på himmelflugt. Det skrøbelige fundament bestod af højrisikable udlån og valutaspekulationer i milliardklassen, der blev fodret med endnu flere udlån til spekulanterne for at holde bankerne flydende og direktionens aktieoptionsordninger i topform. Bogens styrke er dens detaljerigdom, en helt igennem fantastisk research, de mange ”gyselige” historier og dens persongalleri.

16 banker er krakket, 36 banker overtaget af stærkere spillere, ejerne har tabt mere end 100 milliarder, og flere tusinde ansatte har mistet deres job”, hedder det i bogen. Og så punkteres mange myter bl.a., at Danmark skulle være sluppet lettere igennem krisen, fordi vi trods alt har et solidt bankvæsen. Det har og havde vi ikke. Landets største bank, Dansk Bank, var i knæ på grund af sit hovedløst fejlslagne indtog i Irland, og fakta er, at vi faktisk blev ramt hårdere af krisen end USA, Sverige, Norge, Belgien, Storbritannien, Østrig og Frankrig. Den konklusion når Christen Sørensen også frem til i ”Finanskrisen kleptokratiets konsekvens”, men ud over den uansvarlige lånepolitik til ejendomsspekulanter, fremhæver

han en uansvarlig dansk finanspolitik og manglende handlekraft fra Nationalbankens side. I det store hele mener han, at Finanstilsynet løftede sin opgave, og at ansvaret med rette skal placeres hos bankers ledelse og revisorer, der sov i timen. Christen Sørensen maler med en lidt bredere pensel og et ærinde, der går ud på at anvise, hvordan man i fremtiden undgår for store konjunkturbump. I tilfældig rækkefølge argumenterer SDU-professoren for en intelligent boligbeskatning, der følger prisindekset, et konjunkturafhængigt dagpengesystem, en opbakning til de nye Basel-krav fra EU, der skal skabe større soliditet i de største banker - og en række stramninger for landets pengeinstitutter. Han mener, at der som udgangspunkt skal sættes et lovgivningsmæssigt loft på direktionslønninger, der kun kan fraviges, hvis aktionærerne beslutter det på generalforsamlingen. Ligeledes bør bankrevision høre under Finanstilsynet, og professoren forslår også erklærings- og bemyndigelsesformularer indført i bankerne, så kunderne lettere kan gennemskue, hvad de får. Endelig mener han, at den europæiske centralbank bør etablere sit eget kreditratingbureau som modvægt til bl.a. Moody’s og Standard & Poor & Fitch. Christen Sørensens bog indkredser hvem, der bør påtage sig ansvaret for finanskrisen, men dens svageste afsnit er gennemgangen af de mange bankkrak, der udelukkende bygger på de allerede kendte advokatredegørelser. Det er her Svaneborg og Sandøe står allerstærkest på grund af en fremragende journalistisk kulegravning. Om bøgerne: Niels Sandøe og Thomas G. Svaneborg: ”Andre Folks Penge - historien om den danske Finanskrise”, 468 sider, Grafik: Gert Ejton350 kr., Jyllands-Postens Forlag. Udkommer mandag. Christen Sørensen: ”Finanskrisen - kleptokratiets konsekvenser”, 227 sider, 250 kr., Tiderne Skifter. Er udkommet.

s n e v o l e ff a Skattekontrollov Str en

8 9 §2

§13

Af Ole Frank Rasmussen ofr@fyens.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.