hvordan
er det at være præsident i en af verdens største
rockerklubber? Hvordan tjener man penge til dyre biler, luksusliv, Harley’er og kilovis af narko? Hvor stærkt er bikernes broderskab egentligt? Og hvor effektivt er det danske exitprogram, når det virkelig
For første gang nogen sinde giver en dansk eks-rockerpræsident
miki mistrati
, f. 1968, er journalist, instruktør og forfatter samt ledende redaktør på Ekstra Bladet. Han har produceret mere end 40 dokumentarfilm til TV2 og DR og desuden produceret dokumentarfilm til tv-stationer i bl.a. Tyskland, Sverige, Norge, USA, Frankrig, Belgien, Japan og Kina. Har vundet ni journalistpriser, heriblandt: Nyhedsprisen, Nils Ufer-prisen, Victorprisen, Dokumentarprisen, Cavlingprisen og senest i 2014 den internationale pris The World Television Award. Er forfatter til tre romaner: Solo (2008), Spin (2011) og Magt (2012), samt blandt andre biografien Dan Lynge – Mit dobbeltliv og Magtens Bog.
et unikt indblik i livet i en hermetisk lukket verden. I denne bog fortæller Mick Sørensen om det vilde liv og bagsiden af vesten med de dyrekøbte rygmærker. Om årtier med vold, afpresning, narkokriminalitet, våbenhandel, kokainmisbrug og den nære familie, der også må bøde. Og om den regning for livet som toprocker, der i værste fald vil koste ham livet. Mick er 50 år og var indtil for nylig højt placeret i det nordiske rockerhierarki. Som tidligere Outlaws- og Bandidos-præsident har han nu valgt at bryde „tavshedens lov“ og tale om sin kriminalitet i offentligheden.
ISBN: 978-87-400-1649-9
bad standing
gælder?
CARSTEN NORTON MIKI MISTRATI
carsten norton,
f. 1972, er cand.mag. og ledende redaktør på Ekstra Bladets kriminalredaktion. Han har tidligere skrevet den dokumentariske bog Udleveret – historien om Camilla Bro (2010), thrilleren Uden ansigt (2012) og singlen Idealisten – Niels Holck, våbennedkastningen og sagen, der ikke vil dø (2013).
„Af gammel vane havde han altid mindst 10.000 kroner i lommen til det løse, og derhjemme lå der gerne mindst 40.000 kroner som backup. Pengene gemte han i bundter stukket ned i rillen bag rammen på et maleri, Pia havde lavet. Billedet hang over sofaen i deres stue, og Mick havde opdraget kæresten til, at det mindste, man måtte stuve af vejen, var 100-kronesedler. Ellers var der ikke plads nok, lød forklaringen. Men reglen byggede også på en lidt fiks idé, Mick havde, nemlig at han ikke kunne lide 50-kronesedler. De var irriterende, for man kunne ikke rigtig bruge dem til noget. I Norge kunne man knap nok få en agurk for en halvtredser. Med tiden blev reglen udvidet til også at gælde 100-kronesedler. På den måde kunne der være flere penge bag maleriet, og Mick slæbte stadig masser af kontanter med hjem. Så mange, at de også begyndte at have ekstrabeholdninger i køkkenet og klædeskabene. Pia var lærenem, og hun bekymrede sig aldrig om, hvor pengene kom fra. Men da de en dag stod i supermarkedet sammen, gik det op for Mick, at deres forhold til penge var ved at løbe løbsk. Da han spurgte Pia om lidt småpenge til at betale med, havde hun kun 500- og 1000kronesedler på sig.“
OMSLAG: SIMON LILHOLT / IMPERIET.DK