Dødemandsbugten kap36

Page 1

F O T O : R U N E WÅ H L I N A N D E R S E N

Det var som at køre ind i en ny verden. Et stivnet, månebelyst eventyrlandskab med store sten og klipper dækket af blankis og sne, der glimtede og funklede, og isskruninger, der stod som groteske hvide skulpturer. Slugten åbnede sig lidt op, og foran ham rejste sig endnu mægtigere isskruninger i alle mulige abstrakte former og lignede hele slotte, der var kollapset i store bunker ved et jordskælv. Stedet var lige så smukt, som det var ildevarslende og truende. Over ham lyste månen hvidt og koldt, og det eneste, der bevægede sig, var små skyer af frostrøg fra hans ånde, der sivede ud under neoprenmasken. Ensomheden krøb ind på ham. Michael Plessner standsede, slukkede motoren, observerede og lyttede – men vidste ikke efter hvad.

ÅRTIERS HÅRDESTE VINTER hærger Grønland, hvor jægersoldaten Michael Plessner har slået sig ned i hovedstaden Nuuk efter en personlig tragedie. Et slædehold fra Siriuspatruljen meldes savnet og formodes at være frosset ihjel i en voldsom snestorm. En af de savnede er tidligere jægersoldat og Plessners bedste ven. Den smukke geolog og ekspeditionsleder Maliki kommer i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at han er i live, og at snestormen ikke er den virkelige årsag til slædeholdets forsvinden. Fast besluttet på ikke at lade sin ven i stikken begiver Plessner sig sammen med Maliki til verdens største nationalpark for at lede efter ham. Men stærke kræfter er på spil, og snart er Plessner og Maliki jaget af politi, gangstere og professionelle lejesoldater i en sag om korruption og svindel for milliarder, der trækker tråde helt til toppen af det grønlandske samfund og et internationalt forbrydersyndikat.

DØDEMANDSBUGTEN er tredje bind i Thomas Rathsacks romanserie om jægersoldaten Michael Plessner.

DØDEMANDSBUGTEN

THOMAS RATHSACK (f. 1967) er forfatter, foredragsholder og tidligere jægersoldat med operativ erfaring fra blandt andet Irak og Afghanistan. Som jægersoldat modtog Thomas Rathsack den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation, for sin indsats. Derudover har Thomas arbejdet en årrække som sikkerhedskonsulent og programleder for en dansk minerydningsorganisation i Kaukasus, Afrika og Afghanistan. Hans selvbiografi, Jæger – i krig med eliten (2009), har solgt over 250.000 eksemplarer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Bulgarien, USA og Tyskland. Thomas Rathsack har desuden skrevet to romaner om jægersoldaten Michael Plessner, Shadow Army (2012) og Sort daggry (2013), samt Stærk under pres – håndbog i high performance (2015, med Rune Wåhlin Andersen).

Om SHADOW ARMY, første bind i serien om Michael Plessner, skrev anmelderne: Det er action med realisme, og det kræver håndelag at kunne holde den stil kørende over en hel bog både sprogligt og indholdsmæssigt, uden at det bliver monotont – men forfatteren er simpelthen på hjemmebane. – BØRSEN

ROMAN

Om SORT DAGGRY, andet bind i serien om Michael Plessner, skrev anmelderne: Rathsack behersker action-thrilleren med stor professionalisme. Sort Daggry er en rigtig neglebider af en historie for sofamachoer. Det er den mest spændende film, denne anmelder længe har læst. – JYLLANDSPOSTEN – LARS OLE SAUERBERG

POLITIKENS FORLAG

DODMANDSBUGTEN_smuds_150x226.indd 1

20/10/15 10.08


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.