F O T O : R U N E WÅ H L I N A N D E R S E N
Det var som at køre ind i en ny verden. Et stivnet, månebelyst eventyrlandskab med store sten og klipper dækket af blankis og sne, der glimtede og funklede, og isskruninger, der stod som groteske hvide skulpturer. Slugten åbnede sig lidt op, og foran ham rejste sig endnu mægtigere isskruninger i alle mulige abstrakte former og lignede hele slotte, der var kollapset i store bunker ved et jordskælv. Stedet var lige så smukt, som det var ildevarslende og truende. Over ham lyste månen hvidt og koldt, og det eneste, der bevægede sig, var små skyer af frostrøg fra hans ånde, der sivede ud under neoprenmasken. Ensomheden krøb ind på ham. Michael Plessner standsede, slukkede motoren, observerede og lyttede – men vidste ikke efter hvad.
ÅRTIERS HÅRDESTE VINTER hærger Grønland, hvor jægersoldaten Michael Plessner har slået sig ned i hovedstaden Nuuk efter en personlig tragedie. Et slædehold fra Siriuspatruljen meldes savnet og formodes at være frosset ihjel i en voldsom snestorm. En af de savnede er tidligere jægersoldat og Plessners bedste ven. Den smukke geolog og ekspeditionsleder Maliki kommer i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at han er i live, og at snestormen ikke er den virkelige årsag til slædeholdets forsvinden. Fast besluttet på ikke at lade sin ven i stikken begiver Plessner sig sammen med Maliki til verdens største nationalpark for at lede efter ham. Men stærke kræfter er på spil, og snart er Plessner og Maliki jaget af politi, gangstere og professionelle lejesoldater i en sag om korruption og svindel for milliarder, der trækker tråde helt til toppen af det grønlandske samfund og et internationalt forbrydersyndikat.
DØDEMANDSBUGTEN er tredje bind i Thomas Rathsacks romanserie om jægersoldaten Michael Plessner.
DØDEMANDSBUGTEN
THOMAS RATHSACK (f. 1967) er forfatter, foredragsholder og tidligere jægersoldat med operativ erfaring fra blandt andet Irak og Afghanistan. Som jægersoldat modtog Thomas Rathsack den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation, for sin indsats. Derudover har Thomas arbejdet en årrække som sikkerhedskonsulent og programleder for en dansk minerydningsorganisation i Kaukasus, Afrika og Afghanistan. Hans selvbiografi, Jæger – i krig med eliten (2009), har solgt over 250.000 eksemplarer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Bulgarien, USA og Tyskland. Thomas Rathsack har desuden skrevet to romaner om jægersoldaten Michael Plessner, Shadow Army (2012) og Sort daggry (2013), samt Stærk under pres – håndbog i high performance (2015, med Rune Wåhlin Andersen).
Om SHADOW ARMY, første bind i serien om Michael Plessner, skrev anmelderne: Det er action med realisme, og det kræver håndelag at kunne holde den stil kørende over en hel bog både sprogligt og indholdsmæssigt, uden at det bliver monotont – men forfatteren er simpelthen på hjemmebane. – BØRSEN
ROMAN
Om SORT DAGGRY, andet bind i serien om Michael Plessner, skrev anmelderne: Rathsack behersker action-thrilleren med stor professionalisme. Sort Daggry er en rigtig neglebider af en historie for sofamachoer. Det er den mest spændende film, denne anmelder længe har læst. – JYLLANDSPOSTEN – LARS OLE SAUERBERG
POLITIKENS FORLAG
DODMANDSBUGTEN_smuds_150x226.indd 1
20/10/15 10.08
38
Plateauet Plessner så sig tilbage over skulderen. På Ehrenberg stod opholdsafdelingen og køkkenet i lys luge, og flammerne kastede et orange skær ud over plateauet og op mod himlen, hvor stjernerne nu kiggede frem mellem de aftagende skyer. En enerverende tinnitus summede i ørerne, og han havde det, som om trykket fra eksplosionen havde krænget vrangen ud på ham, men han og Maliki var i det mindste sluppet derfra med livet i behold. Om Ryan havde overlevet, var umuligt at sige. Da Plessner var kommet til bevidsthed efter eksplosionen, havde han gennem røgen og flammerne kæmpet sig vej ud til køkkenet, hvor han havde hanket op i Maliki og bragt hende ud på snescooteren. Han havde ikke set spor af Ryan. Forhåbentlig var manden blæst til atomer. Plessner rettede blikket mod syd i Granatdal, drejede let på gashåndtaget og takkede Clavering Ø´s skizofrene vejrguder for, at månelyset nu pludselig var kraftigt nok til, at han med lethed kunne orientere sig – men det betød også, at HIP-helikopteren nemmere ville kunne se ham fra luften. 338
bog3160-Dødemandsbugten.indd 338
16-10-2015 08:29:08
Planen var enkel: Hurtigst muligt at få forbindelse til Tarok på den forbandede satellittelefon og få ham til at sende en helikopter ud efter dem. Lykkedes det ikke, ville han køre hele vejen til Daneborg via Eskimonæs, Moskusstationen og Dødemandsbugten. En tur på cirka 70-80 kilometer, der med Maliki i pulken formentlig ville tage op mod to døgn, forudsat at vejret opførte sig nogenlunde. Og vejrguderne var som bekendt skizofrene på disse kanter. Besluttede de sig for at intervenere med en storm eller to, og Maliki og han blev nødt til at ligge vejrfast, var det rigtig skidt, da Plessners rygsæk med mad, vand, sovepose og ekstra ammunition netop nu brændte op på Ehrenberg. De to soveposer, som Maliki lå i, var deres eneste beskyttelse mod kulden. Plessner kiggede sig endnu en gang over skulderen. Stadig ingen HIP-helikopter, der som en arrig tyr havde sat efter ham. Hørelsen begyndte at komme igen, mens han førte scooteren videre ned gennem Granatdal og nåede til de mægtige isskruninger, der rejste sig som katedraler omkring ham. Han lempede forsigtigt scooteren ind gennem de smalle og skæve passager, så pulken ikke tiltede. Efter nogle kilometer åbnede Granatdal sig op igen og førte ham videre mod syd i retning af kysten. Ved Godthåb Golf drejede han øst på mod Eskimonæs, og det blanke, isplettede hav på hans højre side lignede et mørkt spejl under det stjernespækkede himmeltæppe. Plessner håbede, at vejret forsat ville arte sig. Det sidste, de havde brug for, var endnu en storm. Men vejret artede sig ikke. Fremme ved Dødemandsbugten trak endnu en grim front ind over øen fra øst, og Plessner vurderede, at det var for risikabelt at fortsætte. Blev de fanget i stormen, risikerede ikke mindst Maliki at dø af hypotermi. I stedet satte han kursen mod Moskusstationen. Den kunne yde lidt ly, og desuden var der masser af mad foran hytten i form af 350 kilo moskusokse. Moskusstationen lignede sig selv, og oksen lå dækket af sne, tilsyneladende urørt af isbjørne eller rovfugle. Han trak pulten indenfor og tjekkede Malikis puls og temperatur. Pulsen var stadig svag, og hun havde feber. Som et strobelys, der blinkede i slowmotion, lod hun til at bevæge sig ind og ud af bevidstløshed. I øjeblikke var hun væk i 339
bog3160-Dødemandsbugten.indd 339
16-10-2015 08:29:08
mørkeland og så fredfyldt og rolig ud for derefter at have mere lyse øjeblikke med missende øjne og et ansigt fortrukket i smerte. Plessner tog termoflasken fra Malikis sovepose, løftede hendes hoved og forsøgte at få hende til at drikke lidt varm kaffe. Et par slurke slap ind mellem læberne, men en rallende småhosten sendte den retur i små dråber. Plessner besluttede sig for at gå ud og skære et par kødlunser af oksen, han rejste sig og gik ud ad døren. Det frosne kød ville være hårdt som beton at skære, tænkte han og rakte hånden ned mod Boker Solingen-kniven i støvlen. Men trak den hurtigt til sig og standsede op. Oksen var ikke alene. En velvoksen isbjørn med to unger stod og åd af den. Da den enorme hunbjørn fik øje på ham, rejste den sig på bagbenene, snerrede og satte i et hop lige mod ham. Den var kun 10-12 meter fra ham og ville nå ham på ganske få sekunder. Plessners hjerne røg i alarmberedskab og beordrede benene til at flygte, men da han vendte sig i sneen, hang den ene støvle fast i den frosne sneskorpe, og han faldt, så lang han var. Febrilsk fik han krænget Steyr’en frem fra ryggen og placerede kolben i skulderen. Bjørnemor var nu kun et par meter fra ham, og han rettede riflen mod hendes brystkasse. Med et brøl, der fik luften til at sitre, rejste hun sig igen på bagbenene, mens hun slog huller i luften med sin vældige labber på størrelse med grydelåg. Plessner krabbede sig baglæns og kunne se bjørnen krænge mundlæderet tilbage og eksponere de lange gule tænder. Men hun fortsatte ikke mod ham. Hun stoppede. Med et hult bump satte hun forpoterne ned i sneen igen og stod nu blot og småsnerrede ad ham, som om hun havde tydeliggjort sin pointe. Hvilket hun havde. Plessner krabbede sig videre bagud i retning mod døren til hytten. Han kunne have skudt hende, men det var ikke okay at skyde en bjørnemor med to unger. Nåede han til et punkt, hvor Maliki og han var ved at dø af sult, og oksen var eneste udvej for at få mad, ville han gøre det. Men ikke før. Plessner nåede hen til døren, kom på benene og smækkede den bag sig. Maliki lå i pulten, intetanende om dramaet, der netop havde udspillet sig.
340
bog3160-Dødemandsbugten.indd 340
16-10-2015 08:29:08
Stormen rev og flåede i hytten. Nu og da gik Plessner hen til vinduet for at se, hvad status var på bjørnefamilien. De havde tilsyneladende ingen intentioner om at forlade dette pragtmåltid og mæskede sig fortsat lystigt i oksen, der blev mindre og mindre, hver gang han kiggede. Han lagde sig ved siden af Maliki, men kulden fik ham til at ryste ukontrolleret efter få minutter, hvorpå han rejste sig for at få lidt varme i kroppen. Satellittelefonen løb snart tør for strøm, og han besluttede sig for kun at tænde den hver halve time. Aftenen blev ældre og ældre, og Plessner koldere og koldere. Efter hundredvis af armbøjninger og maveøvelser og uden udsigt til, at stormen aftog, blev han i stigende grad bekymret. Maliki behøvede desperat professionel lægehjælp, og han gled snart ind i en tilstand af hypotermi, hvis han ikke fik kontakt til Tarok, eller stormen drev over, så de kunne komme videre. Plessner turde ikke lægge sig på gulvet af frygt for at falde i en dødelig søvn, men trætheden overmandede ham efterhånden. Forsigtigt løftede han Maliki lidt op fra pulken og klemte sig ind ved siden af hende. Med øjenlåg, der insisterede på at glide i, og en krop, der var faretruende afkølet, kæmpede han for ikke at falde i søvn. Han kæmpede forgæves. Plessner gled ind i en rodet drømmeverden med billeder af bjørne, flækkede kranier, blod, røg og ild over en lydkulisse af brag, skud og brølende motorer. Og pludselig vågnede han af de selvsamme lyde.
bog3160-Dødemandsbugten.indd 341
16-10-2015 08:29:08
F O T O : R U N E WÅ H L I N A N D E R S E N
Det var som at køre ind i en ny verden. Et stivnet, månebelyst eventyrlandskab med store sten og klipper dækket af blankis og sne, der glimtede og funklede, og isskruninger, der stod som groteske hvide skulpturer. Slugten åbnede sig lidt op, og foran ham rejste sig endnu mægtigere isskruninger i alle mulige abstrakte former og lignede hele slotte, der var kollapset i store bunker ved et jordskælv. Stedet var lige så smukt, som det var ildevarslende og truende. Over ham lyste månen hvidt og koldt, og det eneste, der bevægede sig, var små skyer af frostrøg fra hans ånde, der sivede ud under neoprenmasken. Ensomheden krøb ind på ham. Michael Plessner standsede, slukkede motoren, observerede og lyttede – men vidste ikke efter hvad.
ÅRTIERS HÅRDESTE VINTER hærger Grønland, hvor jægersoldaten Michael Plessner har slået sig ned i hovedstaden Nuuk efter en personlig tragedie. Et slædehold fra Siriuspatruljen meldes savnet og formodes at være frosset ihjel i en voldsom snestorm. En af de savnede er tidligere jægersoldat og Plessners bedste ven. Den smukke geolog og ekspeditionsleder Maliki kommer i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at han er i live, og at snestormen ikke er den virkelige årsag til slædeholdets forsvinden. Fast besluttet på ikke at lade sin ven i stikken begiver Plessner sig sammen med Maliki til verdens største nationalpark for at lede efter ham. Men stærke kræfter er på spil, og snart er Plessner og Maliki jaget af politi, gangstere og professionelle lejesoldater i en sag om korruption og svindel for milliarder, der trækker tråde helt til toppen af det grønlandske samfund og et internationalt forbrydersyndikat.
DØDEMANDSBUGTEN er tredje bind i Thomas Rathsacks romanserie om jægersoldaten Michael Plessner.
DØDEMANDSBUGTEN
THOMAS RATHSACK (f. 1967) er forfatter, foredragsholder og tidligere jægersoldat med operativ erfaring fra blandt andet Irak og Afghanistan. Som jægersoldat modtog Thomas Rathsack den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation, for sin indsats. Derudover har Thomas arbejdet en årrække som sikkerhedskonsulent og programleder for en dansk minerydningsorganisation i Kaukasus, Afrika og Afghanistan. Hans selvbiografi, Jæger – i krig med eliten (2009), har solgt over 250.000 eksemplarer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Bulgarien, USA og Tyskland. Thomas Rathsack har desuden skrevet to romaner om jægersoldaten Michael Plessner, Shadow Army (2012) og Sort daggry (2013), samt Stærk under pres – håndbog i high performance (2015, med Rune Wåhlin Andersen).
Om SHADOW ARMY, første bind i serien om Michael Plessner, skrev anmelderne: Det er action med realisme, og det kræver håndelag at kunne holde den stil kørende over en hel bog både sprogligt og indholdsmæssigt, uden at det bliver monotont – men forfatteren er simpelthen på hjemmebane. – BØRSEN
ROMAN
Om SORT DAGGRY, andet bind i serien om Michael Plessner, skrev anmelderne: Rathsack behersker action-thrilleren med stor professionalisme. Sort Daggry er en rigtig neglebider af en historie for sofamachoer. Det er den mest spændende film, denne anmelder længe har læst. – JYLLANDSPOSTEN – LARS OLE SAUERBERG
POLITIKENS FORLAG
DODMANDSBUGTEN_smuds_150x226.indd 1
20/10/15 10.08