Datteren - Læseprøve

Vidunderlig humoristisk portræt af Sverige.

OM SVEAS SØN:

–

– a lt

for damerne

Rundt om en patriarks fald tegner Lena Andersson et satirisk portræt af folkhemmet, der ligesom falder med ham … Med kløgt og humor.

– i n f o r m at i o n

D ATTER EN handler om Elsa, barn af folkehjemmet, Sveas barnebarn

og Ragnar og Elisabets datter. Vi følger Elsa på hendes vej ud i livet, fra barnets undren over verden til den unge kvindes konfrontation med tidens ideer og tankesæt. Alt imens folkehjemmet, som hendes far så det, langsomt opløses, og dets syn på mennesker, samfundet og tilværelsen på enhver måde udfordres.

er svensk forfatter, kritiker og debattør.

Romanen B RU G S T YV E RI –

LENA ANDERSSON

DAT TE RE N er Lena Anderssons fritstående fortsættelse til den

roste roman SV E AS SØ N om folkehjemsmanden Ragnar.

E N ROM A N OM K Æ RLIG HE D

At læse Lena Andersson er altid at lære noget, at træde ind i en verdensopfattelse så klar og tydelig som var den en skulptur i marmor.

– svenska dagbladet

(da. 2014) modtog den fornemme svenske litteratur­pris Augustprisen og Svenska Dagbladets litteratur­pris og blev hendes store gennembrud blandt læserne. DAT T E RE N er hendes ottende roman og en selv­ stændig fortsættelse til S V E A S S ØN , der kom på dansk i 2019.

♥♥♥♥♥

Lena Anderssons romaner kommer til at blive klassikere.

– expressen

LENA AN D ERSSON

En fremragende familieroman, men også en velskrevet roman om, hvad der er sket i vores del af verden de sidste 100 år, og at det, vi tror er sket så stille og roligt, har krævet mere, end vi kan få øje på.

– femina

E N PROSA KL AR SOM D EC E M B E RLU FT. – E XPR ESSE N

ROM AN

Svensk når det er bedst.

Men det var før i tiden. I disse dage spår mennesket ikke, det råder.

Gennem vaner og sprog råder det over verden, tænker Elsa Johansson der hvor hun befinder sig i Berkeley, Californien, USA, og bringer orden i alt det hun er blevet bibragt.

Datteren

C&K

Lena Anderssons forfatterskab sprudler af vitalitet og politisk ukorrekthed …

Litterær mentalitetshistorie af højeste karat.

– politiken

M E N N E S K E T S P Å R , M E N G U D R Å ’ R , plejer Svea at sige.

DAT T E R E N

♥♥♥♥♥

aftenposten, norge

L E NA A N D E R S S O N

DEN DANSKE PRESSE SKREV

ISBN 978-87-400-7010-1

PÅ D A N S K V E D J E S P E R K L I N T K I S T O R P

Foto i duplex. Fotograf: Henric Lindsten omslag: Lukas Möllersten dansk versionering: sofie winding

Andersson_Datteren_BOG.indb 4

18-03-2021 14:48:27

DATTEREN

Andersson_Datteren_BOG.indb 1

18-03-2021 14:48:27

Af samme forfatter

Af samme forfatter: Var det godt?

Brugstyveri – en roman om kærlighed Uden personligt ansvar Sveas søn

Andersson_Datteren_BOG.indb 2

18-03-2021 14:48:27

Titelblad

Lena Andersson

DATTEREN En fortælling om folkehjemmets opløsning

På dansk ved Jesper Klint Kistorp

C&K Forlag

Andersson_Datteren_BOG.indb 3

18-03-2021 14:48:27

Andersson_Datteren_BOG.indb 6

18-03-2021 14:48:27

Svea Svensson fra Öland giftede sig med vognmanden Gunnar Johansson i Stockholm. De fik sønnen Ragnar i 1932, år nul i folkehjemmet. Han var Sveas søn, folkehjemsmanden, sindbilledet på den fremadrettede mentalitet som formede det mest svenske Sverige, essensen af exceptionelt mådehold og rationel planlægning uden måde.

Søger man længst ned i folkehjemmets modernisme, finder man frøet til dets opløsning der. Reaktionen på idéen er i virkeligheden idéen drevet til sin perfektion, hvorved idéens bærer bliver skræmt.

Møbelsnedkeren Ragnar Johansson indså på et tidspunkt at han kun lige akkurat kunne skelne levende træ fra den bedste af plastimitationerne. Han mærkede at han foretrak træet frem for plasten og Carl Malmstens rundede hjørner frem for Le Corbusiers kolosser. Hvad han skulle stille op med den indsigt, fandt han aldrig ud af.

Denne bog handler om Ragnars datter Elsa, om folkehjemmets barn, Sveas barnebarn. Den handler om hvad der skete siden hen, og hvordan det gik til.

5

Andersson_Datteren_BOG.indb 5

18-03-2021 14:48:27

Andersson_Datteren_BOG.indb 8

18-03-2021 14:48:27

Første del

Andersson_Datteren_BOG.indb 7

18-03-2021 14:48:27

1 De bor i en mellemstor sukkerkasse i et område med mange ensartede, lave huse i harmoniske rækker. Husene er hvidpudsede med falunrøde træindslag, og de findes i to typer som er spejlvendte i forhold til hinanden. Den ene type har en lille forside med en større, indhegnet bagside, hvor der kan anlægges en minimal have med frugttræer, den anden en større, indhegnet forside og en lille bagside. Derudover er alt identisk, og fredfyldt.

Området hedder Paradiset og ligger i den nyudsprungne Forstaden uden for Stockholm. I Paradiset bor der arbejdere, håndværkere og lavere funktionærer, alle sammen ordentlige og arbejdsomme mennesker, ingen fraskilte. I Forstaden, som på alle måder er moderne og splinterny, er Paradiset området for de bedre bemidlede.

Med en klar viden om hvordan mennesket fungerer, men med et håb om at det kan forbedres, er de sociale ingeniørers plan den at forskellige typer boliger er lagt nær hinanden, med det formål at mennesker fra forskellige so9

Andersson_Datteren_BOG.indb 9

18-03-2021 14:48:27

cialgrupper kan mødes på torve og i offentlige transportmidler, i butikker og klasseværelser, i idrætsforeninger og til forældremøder, ude på de kommunale lysløjper.

Møderne sker også på andre måder. Det er til Paradiset børnene fra Forstadens centrum går for at hugge æbler og blommer. Ikke fordi de har en overvældende lyst til frugt, men af retfærdighedsgrunde, for i Paradiset bor „de rige“, ifølge dem der ikke bor der.

I Paradiset bor også Elsa Johansson med sin bror Erik, sin mor Elisabet og sin far Ragnar. Da Elsa er to år på vej mod tre, vækker hun morens forundring da denne en dag kommer ud i entréen og ser alle familiens sko stå i nydelige rækker på hylderne. For et øjeblik siden lå de hulter til bulter ud over hele gulvet. Elsa har ordnet dem parvis og stillet dem ved siden af hinanden på de to skohylder. Moren, som er i gang med at bage en rabarbertærte og kun forlod køkkenet for at se til datteren som i sin koncentration var blevet helt stille, slår hænderne sammen og siger: – Men er det dig der har gjort det her, Elsa? Hvordan har du kunnet finde på det?

Elisabet er fra det det øvre Norrland, hun vil ikke have at det skal kunne høres, men det kan det, blandt andet ved at hun sætter „men“ foran den slags udråb.

Elsa forstår godt spørgsmålet, men ikke dets indhold.

Enhver kunne jo se hvor grimt det så ud med sko spredt ud over gulvet, liggende, stående, kæntrede, skilt og splittet ad som i et spektakel, en klar og tydelig mislyd for øjnene.

Alle svenske børn har for nylig fået ret til at gå i børnehave, og en af de sidste dage i august starter indkøringen af Elsa.

Her skal hun nu gå indtil hun begynder i skole om tre år.

10

Andersson_Datteren_BOG.indb 10

18-03-2021 14:48:27

Hun er lamslået af frygt. Mennesker hun ikke kender, er det værste hun ved, især børn eftersom disse er helt uberegnelige. Stift har hun leget med de andre denne formiddag og forsøgt ikke at lade sig mærke med noget. De har hoppet i sjippetov, leget i sandkassen og gledet ned ad den lille rutsjebane. De har drukket saftevand med pæresmag af trekantede papkartoner ved det fælles mellemmåltid. Om kort tid vil hun blive efterladt alene med de her selvsikre børn, men endnu sidder moren og læser på en klapstol henne ved husmuren hvor der er læ og sommervarmt.

Under indkøringen må man have en voksen med sig, en pårørende. Nu og da sender Elsa et blik mod moren, og Elisabet ser op fra sin bog og nikker. En enkelt gang i løbet af formiddagen går hun over til moren for at puste ud og være i sit rette element et øjeblik, men snart må hun tilbage til socialiseringen; den er meget krævende.

I det folkehjem hvor Elsa bor og lever, findes der mange slags hjem. Ud over de almindelige hjem i lejligheder, rækkehuse og villaer findes der fritidshjem efter skolen, menighedshuse for kristne, plejehjem for gamle, opdragelseshjem for vanartede børn og børnehaver for almindelige børn.

Børnehaverne er landets seneste stolthed. De gør at mødrene kan arbejde, mens børnene skoles til samfundsborgere.

Mens Elsa ventede på en børnehaveplads, blev hun passet af en ældre kvinde om dagen, en kommunal dagplejemor, frem til i foråret. Mens dagplejemoren syede, bagte og rullede tøj, sad Elsa og tegnede. Det var roligt og dejligt.

– Gå ud og leg igen, siger moren, jeg bliver siddende her.

Elsa tager et sjippetov på må og få og begynder modløst at hoppe. De andre piger kan lave mere avancerede ting med sjippetovet, ting hun aldrig har set før. Hun kigger opmærk11

Andersson_Datteren_BOG.indb 11

18-03-2021 14:48:27

somt på. Efter at have øvet sig et stykke tid behersker hun de nye øvelser og kludrer ikke. Det giver en vis fortrøstning.

Så afbrydes al aktivitet fordi det er frokosttid. Elsa får en plads midt på langsiden, klemt inde mellem fremmede.

Frokostmaden er blevet lavet på et centralkøkken og transporteret i kasser med lastbil. Den lugter godt, små panerede fiskefileter med kogte kartofler og grønne ærter, dertil en rødbedefarvet, kold sovs som smager skarpt og godt sammen med resten som er mildt og blidt. Elsa er sulten og spiser med god appetit, men er hele tiden på vagt. Der er for mange mennesker omkring hende, og ingen taler om noget hun interesserer sig for, det er ikke som når Erik fortæller hende ting, sådan noget som han og hans kammerater ved. Allerede i syvårsalderen ved de mange ting.

Ad uudgrundelige kanaler har de fået deres viden. Som for eksempel at præsidenten i Amerika indtil for kun tre uger siden hed Nixon, men så fløj væk i en helikopter, og at en tidligere præsident blev myrdet i Dallas. Blandt drengene spredes fakta om både verdenssituationen og videnskabens landvindinger på en måde der ikke ses blandt pigerne, som er mere optagede af hvad der sker inde i og imellem dem.

Erik kommer hjem og forklarer alting for Elsa.

Da hun er ved at være mæt, vandrer tankerne til moren ude i gården. Elsa ville gerne have haft hende med ind, men ved at hun må lære at stå på egne ben nu. Som hun sidder der, får hun pludselig den tanke at de voksne har narret hende. De er blevet enige om at Elsa skal gå ind og spise med de andre, så hun ikke ser det når moren forsvinder.

Hun tygger og tygger på den tørre fisk, maden vokser i munden. Selvom hun er bange for at tiltrække sig op-

12

Andersson_Datteren_BOG.indb 12

18-03-2021 14:48:27

mærksomhed og lave en scene, rejser hun sig og styrter ud, sikker på at moren ikke længere sidder på sin stol. Hvis det er sådan det er, må hun have det at vide med det samme.

Som lyn og torden kommer hun altså farende. Da hun ser moren sidde roligt læsende på sin klapstol, standser hun brat op og vender sig om uden et ord.

– Var der noget særligt?

Morens stemme er mild. Hun har lagt bogen i skødet.

Elsa ryster på hovedet og går ind igen og hen til sin plads ved bordet. Efter hovedretten får de blommekompot.

Efter en uge bedømmes hun til at være tilvænnet nok til at kunne klare sig uden en voksen. Sådan går det også, og snart holder hun meget af sin børnehave, især af pædagogerne.

Det bliver faren der cykler derhen med hende om morgenen. I al slags vejr cykler de to. Det første år sidder hun på bagagebæreren og holder ham hårdt om livet. For at fødderne ikke skal komme ind mellem egerne, har han smedet et jernstativ med bøjler, barnestole er ikke til at købe endnu. Da hun fylder fem, får hun sin egen cykel. Den har sekstentommerhjul, siger faren, for han udtrykker sig med præcision om alt det han har forstand på. Altid forudseende giver han hende hver morgen skøjtehjelmen på. Ingen andre cykler med hjelm, og cykelhjelme sælges kun til konkurrenceryttere, men fordi Ragnar er god til at tænke i flere led med mange tænkelige årsagskæder og aldrig tror at det værste kun rammer andre, har han let ved at forestille sig de ulykker der kan ramme hans datter.

Turen til børnehaven er på knap to kilometer, og en tredjedel af den er ned ad bakke, så hvis hun vælter med cyklen, vil hun slå sig eftertrykkeligt.

13

Andersson_Datteren_BOG.indb 13

18-03-2021 14:48:27

– Du må ikke slingre når du cykler, siger han. Du skal cykle som efter en snor.

Han cykler forrest, med hende bagved. Når hun ser ind mod hans store ryg, ved hun at der ingenting kan ske. Efter at have afleveret hende fortsætter han til skolen hvor han underviser ældre børn i sløjd. Skolen ligger ikke langt væk, alt er inden for cykelafstand.

Om eftermiddagen kommer han tilbage, og de cykler hjem sammen. I begyndelsen var det Elisabet der afleverede hende, men det gik ikke, Elsa græd når moren skulle gå, af frygt for at hun aldrig ville komme tilbage. Om faren ved hun at han ikke vil forsvinde, han er en meget bestandig skikkelse, aldrig flygtig, aldrig på vej i sin egen retning i en uklar frihedslængsel. Han siger at han kommer klokken fire, og så er det sådan det er. Elisabet tænker at det er fordi datteren elsker sin mor så højt at hun ikke kan være den der afleverer i børnehaven. Elsa tænker ingenting om den sag, kun at faren er et fyrretræ.

– Hvorfor har du hjelm på når du cykler? spørger et af de andre børn.

Det begynder at prikke i huden på Elsa fordi hun hører at det ikke er et spørgsmål, men en kritik. Hun svarer troskyldigt, ligesom pligttro, og lader som om hun ikke har opfattet den egentlige mening med spørgsmålet.

– Fordi man kan slå hovedet.

– Jeg har aldrig slået hovedet når jeg cykler.

Det har Elsa ikke noget svar på. Hun har heller ikke slået hovedet.

– Man behøver ikke have hjelm på når man cykler, siger den anden. Ikke hvis man kan cykle.

Elsa bliver rød af harme. Hun ved at hun cykler godt af 14

Andersson_Datteren_BOG.indb 14

18-03-2021 14:48:27

en femårig at være, meget bedre end det her ubehagelige barn som hun har set slingre virkelig meget, og som ikke ville kunne cykle bare ti meter efter en snor. Men hun vil ikke sige det, noget holder hende tilbage.

Mennesker er hurtige til at kritisere hinanden, har hun lagt mærke til. Overalt må hun passe på at hun når at se ting inden andre påpeger dem. Engang kom hun for eksempel til at vise hvor meget hun holdt af sine nye sko, og blev hurtigt klar over at det var latterligt.

Ragnar fornemmer at hans datter ikke rigtig er som andre børn, der er noget lidt anderledes ved hende som foruroliger ham. En ildevarslende alvor. Sønnen er bedre til at passe ind og har ingen underlige træk. Da børnehavepersonalet indkalder til møde med forældrene og de siger at datteren opfører sig fint og udvikler sig godt, selvom hun er lidt tilbageholdende, spørger Ragnar pædagogen om Elsa har kontakt med de andre børn.

Afmagten er stor ved tanken om at have ansvaret for et ulykkeligt barn som det ikke står i hans magt at gøre lykkeligt. Men hans datter er nok ikke ulykkelig, siger pædagogen, hun er bare forsigtig og agtpågivende.

– Elsa er lidt usædvanlig på den måde at det er som om hun ser direkte ind i andre mennesker og forstår hvad de tænker, men uden at bruge det mod dem, eller mod sig selv.

Faren forstår ikke hvad pædagogen mener, men glæder sig over den varme hun taler om hans datter med. Det lyder som om det alligevel vil kunne gå hende godt, at hun vil klare sig og få et rimeligt, anstændigt liv. Han mener at have opdaget at sådan noget kan aflæses tidligt.

En fredag da Elsa næsten er blevet syv år gammel, har 15

Andersson_Datteren_BOG.indb 15

18-03-2021 14:48:27

de aftalt at hun skal cykle hjem på egen hånd for første gang. Faren havde nogle ærinder han skulle gøre efter arbejde. Men tiden går, og hun kommer ikke. Han ringer til børnehaven, de siger at Elsa gik med sin cykel for tre kvarter siden.

– Så I hende cykle af sted? I den rigtige retning? Kan hun have valgt den forkerte vej?

De fulgte hende til døren og vinkede til hende da hun cyklede, alting virkede normalt da. Faren begynder at svede mens han går fra det ene vindue til det andet i håb om at få øje på hende. Hvordan kunne han være så dum at overbevise sig selv om at hun var stor nok til at cykle alene? Hele tiden tænker han at børnene må lære at livet ikke er let, eller at der ikke er andre der baner vejen for dem. De må lære at træffe deres egne beslutninger og være forberedte på at tage fat.

Men måske var Elsa stadig for lille. Angsten står som en sky omkring ham, han har svært ved at trække vejret. For sit indre ser han livet styrte sammen, ser hvordan han bliver påført en skyld som aldrig kan betales, hvordan hustruen og han må lade sig skille fordi hun i al evighed anklager ham for det skete. Ser hvordan han bliver hendes skødehund og slave, hvordan Erik bliver stille og tavs af det indtrufne, ser sig selv sidde nedbrudt i en mørk, umoderne etværelses med tekøkken og zinkbalje inde i byen, hvor han atter er havnet i sit flugtsikre fængsel af selvforskyldt elendighed.

Dette hans kommende liv fyldt af anger over en enkelt forkert beslutning står så klart for ham i disse minutter at det er som om han allerede levede det. I radioen vil de sige: „Politiet efterlyser den seksårige Elsa Johansson fra Stock-

16

Andersson_Datteren_BOG.indb 16

18-03-2021 14:48:27

holm. Da hun forsvandt, var hun iført røde bukser og en mørkeblå dynejakke.“ I det samme høres en skramlende lyd ude fra den lille have på bagsiden. Det er Elsa og hendes cykel. Cyklen er låst. Hendes arme ryster. Hun må have gået og holdt baghjulet oppe hele vejen fra børnehaven, og da kræfterne slap op, trukket den, kæmpet sig fremad.

Efter at frygten har lagt sig, skælder han hende ud fordi hun har indgivet ham denne frygt.

– Jeg prøvede at løfte baghjulet for ikke at ødelægge egerne. Men det blev for tungt, så nogle gange måtte jeg slæbe den. Så klaprede låsen mod egerne.

Hun begynder at græde af udmattelsen, af angsten for at have ødelagt cyklen, over at være blevet skældt ud.

– Havde du tabt nøglen?

– Den var væk da jeg ville låse cyklen op.

– Hvorfor sagde du ikke noget til en af pædagogerne?

– Jeg skulle jo cykle hjem selv i dag. Men det går ikke uden en nøgle. Det var derfor jeg trak cyklen hjem.

– Du kunne have sagt det til dem, så havde de ringet til mig. Så var jeg kommet og havde hentet dig.

– Men vi havde aftalt det på en anden måde.

Han genkender på en skræmmende måde sig selv i sin datter. Den manglende evne til at indse at man som seksårig ikke har ansvar for sit liv, angsten for de voksnes vrede, skammen over at have sjusket. Hendes arme ryster stadig.

De bor oppe på en bakke. Det sidste stykke har hun trukket cyklen op ad en stejl stigning. Han vejer baghjulets vægt i hånden. Det vejer ingenting for ham, men det er svært at forstå hvordan hun har klaret at få cyklen med sig hele vejen.

17

Andersson_Datteren_BOG.indb 17

18-03-2021 14:48:27

– Ja, det var sådan vi sagde. Og nu har du klaret dig hjem selv.

– På det sidste stykke blev jeg meget træt i armene.

Han smiler til hende, et blegt smil, for indvendigt er han bekymret. Hvad er det der gør at hun ikke forstår at hun kan bede om hjælp eller bare lægge cyklen i vejkanten og lade ham hente den? Er der noget i vejen med hendes dømmekraft? Er det hans fiasko eller naturens?

Svaret indfinder sig ikke og trænger sig desto mere på.

Andersson_Datteren_BOG.indb 18

18-03-2021 14:48:27

Vidunderlig humoristisk portræt af Sverige.

OM SVEAS SØN:

–

– a lt

for damerne

Rundt om en patriarks fald tegner Lena Andersson et satirisk portræt af folkhemmet, der ligesom falder med ham … Med kløgt og humor.

– i n f o r m at i o n

D ATTER EN handler om Elsa, barn af folkehjemmet, Sveas barnebarn

og Ragnar og Elisabets datter. Vi følger Elsa på hendes vej ud i livet, fra barnets undren over verden til den unge kvindes konfrontation med tidens ideer og tankesæt. Alt imens folkehjemmet, som hendes far så det, langsomt opløses, og dets syn på mennesker, samfundet og tilværelsen på enhver måde udfordres.

er svensk forfatter, kritiker og debattør.

Romanen B RU G S T YV E RI –

LENA ANDERSSON

DAT TE RE N er Lena Anderssons fritstående fortsættelse til den

roste roman SV E AS SØ N om folkehjemsmanden Ragnar.

E N ROM A N OM K Æ RLIG HE D

At læse Lena Andersson er altid at lære noget, at træde ind i en verdensopfattelse så klar og tydelig som var den en skulptur i marmor.

– svenska dagbladet

(da. 2014) modtog den fornemme svenske litteratur­pris Augustprisen og Svenska Dagbladets litteratur­pris og blev hendes store gennembrud blandt læserne. DAT T E RE N er hendes ottende roman og en selv­ stændig fortsættelse til S V E A S S ØN , der kom på dansk i 2019.

♥♥♥♥♥

Lena Anderssons romaner kommer til at blive klassikere.

– expressen

LENA AN D ERSSON

En fremragende familieroman, men også en velskrevet roman om, hvad der er sket i vores del af verden de sidste 100 år, og at det, vi tror er sket så stille og roligt, har krævet mere, end vi kan få øje på.

– femina

E N PROSA KL AR SOM D EC E M B E RLU FT. – E XPR ESSE N

ROM AN

Svensk når det er bedst.

Men det var før i tiden. I disse dage spår mennesket ikke, det råder.

Gennem vaner og sprog råder det over verden, tænker Elsa Johansson der hvor hun befinder sig i Berkeley, Californien, USA, og bringer orden i alt det hun er blevet bibragt.

Datteren

C&K

Lena Anderssons forfatterskab sprudler af vitalitet og politisk ukorrekthed …

Litterær mentalitetshistorie af højeste karat.

– politiken

M E N N E S K E T S P Å R , M E N G U D R Å ’ R , plejer Svea at sige.

DAT T E R E N

♥♥♥♥♥

aftenposten, norge

L E NA A N D E R S S O N

DEN DANSKE PRESSE SKREV

ISBN 978-87-400-7010-1

PÅ D A N S K V E D J E S P E R K L I N T K I S T O R P

Foto i duplex. Fotograf: Henric Lindsten omslag: Lukas Möllersten dansk versionering: sofie winding