Det store skatterøveri by JP/Politikens Forlag

100 mm

153,5 mm

NIELS FASTRUP, født 1970. Undersøgende journalist i DR Nyheder. Tidligere journalist på Politiken. Tre gange nomineret til FUJ-Prisen for bedste undersøgende journalistik. Modtager af TV Prisen for årets bedste dokumentar (2019).

FOTO: STEVEN ACHIAM

226 mm

Bogen fortæller den virkelige historie om, hvordan de med stædighed og viljestyrke afslørede den plyndringskapitalisme, som fik en alliance mellem skruppelløse finansfolk og verdens største banker til at lænse Europas statskasser for ufattelige summer.

THOMAS G. SVANEBORG, født 1966. Undersøgende journalist på Dagbladet Børsen. Tidligere journalist og korrespondent på Vejle Amts Folkeblad, Økonomisk Ugebrev, Morgenavisen Jyllands-Posten og DR Nyheder. Forfatter til Operation Mermaid (2012), Kammerherrens nye klæder m. Hanne Sindbæk og Niels Sandøe (2012), Andre folks penge m. Niels Sandøe (2013) og Kunsten at tømme en bank (2016). Modtager af FUJ-Prisen to gange, Den store Publicistpris 2014 og TV Prisen for årets bedste dokumentar (2019).

Læseren kommer med ind i den undersøgende journalistiks maskinrum. Bogen beskriver rejser til USA, London og Dubai, skjulte mikrofoner og besøg hos mulige bagmænd, sejre og nederlag – og ikke mindst utallige timer foran computeren, hvor forfatterne kæmper sig igennem en næsten uoverskuelig mængde af lækkede dokumenter. Niels Fastrup og Thomas G. Svaneborg er nogle af Danmarks dygtigste undersøgende journalister. Siden 2015 har de i et tæt samarbejde dækket sagen om svindel med udbytteskat i to dokumentarfilm og stribevis af tv-indslag.

PO L I TI KE N S FO RL AG WWW.PO L I T I K ENSFO RL AG .DK

Skatteroeveri_OMSLAG_153-5x226_R26-9_F100_OK-NY-RYGBR.indd 1-5

DET STORE SKATTERØVERI

DET STORE SKATTERØVERI er en dokumentarisk thriller om, hvordan et netværk af internationale finansfolk plyndrede Danmark og resten af Europa for mindst 410 milliarder kroner, og hvordan det lykkedes to danske journalister i et unikt samarbejde med europæiske kolleger at blotlægge det store svindelnummer.

NIELS FASTRUP OG THOMAS G. SVANEBORG

OPKLARINGEN AF SKANDALEN OM UDBYTTESKAT

NO PRINT

26,9 mm

100 mm

G O P U R T S N I E L S FA S VA N E B O R G THOMAS G.

E R O T S ” T DE VERI Ø R E T SKAT

HVORDAN EU

R K . A I M 0 1 4 R FO T E R D N Y L P V R O PA B L E

Vi kørte ud til den enorme, kunstige palmeformede ø, der strakte sig ud fra Dubai, og hvor Shah ejede en hel stribe villaer med privat strand. Vagten ved det indhegnede community, hvor Shah boede, lyttede tålmodigt til min forespørgsel om at få lov til at komme ind. Men nej, uden aftale gik det ikke, ”Sorry sir.” Vi var kørt ned til stranden, havde slukket bilens motor og dermed også klimaanlægget. Jeg kogte i kabinen, mens jeg skiftede mit danske sim-kort ud med et lokalt taletidskort. Takket være den kilde, vi havde opsøgt lige inden afrejsen, sad jeg med en krøllet seddel med Sanjay Shahs private Dubai-nummer, og når vi ikke havde kunnet få fat i ham personligt, måtte vi prøve det på denne måde. Han skulle i hvert fald ikke kunne se, at det var en dansker, der ringede en lørdag formiddag. Det var sidste skud, og jeg gennemgik nervøst og svedende min blok med alle de spørgsmål, jeg så gerne ville stille ham. ”Dut … dut … dut,” sagde telefonen og så pludselig Shahs stemme: ”Hello.” ”Hello, my name is Thomas, is it Sanjay Shah?” “Yes.”

POLITIKENS FORLAG

08/07/2019 12.02

DET STORE SKATTERÃ&#x2DC;VERI Hvordan Europa blev plyndret for 410 milliarder

Niels Fastrup og Thomas G. Svaneborg

DET STORE SKATTERĂ&#x2DC;VERI Hvordan Europa blev plyndret for 410 milliarder

Politikens Forlag

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Chokket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13 En finansmand i Dubai . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25 Den danske rådgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Sven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Koncert i ørkenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59 Stråmændene i New York . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Tyskerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Socialistiske svin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .89 Insideren 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .99 Cum ex . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 The Perfect Crime . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Insideren 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Festen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Game Over . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Make Me Rich . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Dansk cum ex . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Angrebet på Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Svigtet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 Med næb og kløer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Stilhed før storm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 Breaking news . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 Advokatfirmaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 Trusler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217 Offeret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223 Efterskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229 Status – sommeren 2019 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 Overblik over cum ex-industrien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 Kildeliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249

FORORD Klokken 6.00 18. oktober 2018 brød vanviddet løs: ”Netværk af finansfolk og storbanker har plyndret Danmark og resten af Europa for milliarder,” meddelte DR. Sammen med blandt andet Le Monde i Frankrig, Die Zeit og ARD i Tyskland, Reuters i Storbritannien, SVT i Sverige, El Confidential i Spanien, YLE i Finland og Politiken havde vi på DR sat dagsordenen i store dele af Europa denne morgen. Herhjemme sprang Ekstra Bladet, Berlingske, Jyllands-Posten, ja, selv ærkekonkurrenten TV 2 News, på. Det var breaking news overalt, de sociale medier glødede, og midt på formiddagen gik statsministeren ud og kommenterede vores historie: ”Det kan godt være, de går i habit, men dybt kriminelle, det er, hvad de er,” sagde han. Forud var gået en over tre år lang journalistisk gravermaraton. Vi startede i totalt mørke, men langsomt fik vi fast grund under fødderne og endte med at afsløre en af den internationale finansverdens mest sprængfarlige hemmeligheder: Historien om, hvordan Sanjay Shah, der plyndrede Danmark for ufattelige 12,7 milliarder kroner, ikke var en ensom ulv, men en del af et vidtforgrenet kriminelt netværk med deltagelse af nogle af klodens største banker. En industri, der i årevis og helt systematisk havde stjålet milliarder og atter milliarder fra en lang række lande i Europa. Da vi startede på afdækningen, havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at vi skulle blive ført derhen, hvor vi blev. Vi troede, det handlede om dubiøse finansfolk i udkanten af den etablerede 7

finansverden, men trin for trin blev vi ledt højere og højere op i systemet og længere og længere ind på de dyreste, fineste, mest bonede gulve i de højeste, mest potente skyskrabere i Europas finansmetropoler, Frankfurt og London. Denne historie fører til toppen af den internationale finansverden. Det kan lyde som en konspirationsteori, men det er desværre den skinbarlige sandhed. Det her er en historie, der har rystet os – helt grundlæggende. Det, der følger, er verdens første samlede afsløring i bogform af den internationale cum ex- eller udbytteskattesvindelskandale, som ifølge flere kilder og ekspertvurderinger har kostet de europæiske samfund mindst 410 milliarder kroner. Beløbet kan sagtens være meget højere. Vi ved det ikke. Det er historien om, hvordan finansfolk og banker har sluttet sig sammen og udført et komplot mod fællesskabet, hvor de hæmningsløst har beriget sig på din og vores bekostning. Det er sket gennem en særlig form for ”finansiel alkymi”, som de færreste udenforstående har en chance for at gennemskue. Sagen er: Siden 1980’erne og 1990’erne har den internationale finansverden udviklet finansielle instrumenter, der er så tekniske og komplekse, at kun en lille inderkreds af aktiehandlere og skatteadvokater reelt forstår, hvad der gemmer sig under røgsløret. En af de ting, der desværre gemte sig bag den polerede facade, var cum ex, en form for svindel, der bevidst er designet til på overfladen at ligne reel, lovlig aktiehandel, men som i realiteten kun handler om at suge enorme summer ud af statskasserne gennem bedrageri og vildledning. Vi fortæller historien om, hvordan vi kom på sporet af den globale cum ex-industri, hvem der tegner og styrer den, hvordan de startede, og hvordan de bar sig ad. Vi fortæller, hvordan Danmark blev et af de største ofre for denne industri, men også hvordan svindlen rækker langt ud over landets grænser. Undervejs forsøger vi at sætte tingene i perspektiv, så vi forhåbentlig alle kan lære noget af sagen. Bogen handler ikke bare om en sag, men om verden i årtierne efter årtu-

sindskiftet. En verden, hvor globaliseringen har medvirket til åbne grænser og udvikling, men også muliggjort fremvæksten af en kynisk, plyndringskapitalistisk international finansverden, der opererer så hurtigt og smart, at politikere og myndigheder er sat skakmat. Bogen er fortalt i jeg-form. Vi har valgt at være åbne og ærlige og tage læseren med ind i det personlige rum, hvor vi arbejdede med historien og kæmpede for at få sandheden frem. Vi fortæller om kriser og opture, om møder med kilder, om afslag og om gennembrud. Vi tager læseren med til London, Dubai og New York og så langt ind i sindet på finanskapitalismens moderne aktiespekulanter, som vi nu har kunnet komme. Og vi lægger åbent frem, hvordan vi har tvivlet, diskuteret, kvajet os og råbt og skreget af glæde, når vi endelig fik hul igennem. Bogen bygger på en stor mængde kilder. Både i form af de hundredvis af finansfolk, insidere, politifolk, skattemedarbejdere, advokater og eksperter, vi har talt med igennem de over tre år, afdækningen stod på. Og i form af et omfattende skriftligt materiale, der inkluderer knap 200.000 siders telefonaflytninger, afhøringer, konfiskerede mailkorrespondancer og kontoudtog. En kildeliste til de enkelte kapitler findes bagerst i bogen. Her findes også en alfabetisk liste over cum ex-industriens hovedpersoner og primære aktører, som vi anbefaler læseren løbende at orientere sig i. Vi har forsøgt at begrænse mængden af navne for ikke at forvirre unødvendigt, men på grund af sagens og netværkets omfang og kompleksitet rummer bogen en lang række navne, som læseren måske vil have brug for at skaffe sig overblik over. It goes without saying: Denne bog var ikke mulig uden hjælp og støtte fra enormt mange mennesker. Først og fremmest tak til Ane Børup og Kim Hundevadt, vores redaktører på Politikens Forlag. En stor, varm tak til alle kollegaer i cum ex-files-samarbejdet: Oliver Schröm, Justus von Daniels, Anne-Louise Boyuer, Simon Wörpel og Frederik Richter, Correctiv, Berlin; Christian Salewski og Manuel 9

Daubenberger, NDR i Hamborg; Felix Rohrbeck og Karsten Polke-Majewski, Die Zeit, Hamborg; Stefan Melichar, Addendum, Wien; Eric Smit og Siem Eikelenboom, Follow The Money, Amsterdam; Sylke Gruhnwald, Republik, Zürich; Olaya Argüeso, El Confidencial, Madrid; John O’Donnell og Tom Sims, Reuters, London og Frankfurt; Maxime Vaudano, Anne Michel og Jérémie Baruch, Le Monde, Paris; Lars Bové, De Tijd, Bruxelles; Giulio Rubino, La Repubblica, Rom; Ola Westerberg, TT, Stockholm; Knut Kainz Rognerud, SVT, Stockholm; Hannu Sokala, YLE, Helsinki. Uden jer, ingen afsløring. Også en særlig tak til nuværende og tidligere chefer i DR Nyheder og i DR i det hele taget: Bjørn Lambek, Sandy French, Christian Lindhardt, Morten Tvegaard, Ole Hjortdal og Lars Steen Pedersen. Tak til John Hansen fra Politiken for unikt, stærkt samarbejde. Tak til hele holdet i DR omkring DR1-dokumentaren, Mændene der plyndrede Europa, Sidsel Marie Jacobsen, Tanja Nyrup Madsen, Ronni Skovmand, Erling Groth og ikke mindst Mads Ellesøe. Tak til alle på erhvervs- og økonomiredaktionen i DR Nyheder for i årevis at have bakket os op og hjulpet med kilder, sparring og hjælp til at udkomme i et hav af tv-indslag, radioindslag og webartikler. Her en særlig tak til Katrine Overgaard, Klaus Buster Jensen, Mathias Sommer, Lasse Lindegaard Pedersen og Christian Bentsen, der gravede selvstændige historier ud af vores materiale og lavede vigtige 21 Søndag-indslag på baggrund af vores research. Også en særlig tak til Rasmus Bøttcher. Tak til Lars Ringhof fra Copenhagen Literary Agency for inspirerende samtaler og varetagelse af kontakt til forlag. En særlig tak til Stine Nikolajsen, Bitte og Rasmus Svaneborg, som løbende har læst, ydet støtte og inspiration og kommet med uvurderlig feedback. Tak til Mikkel Bolt, Karen Fastrup og Ida Helene Asmussen for vigtige diskussioner.

En helt særlig tak til vores kilder, særligt alle jer, der har løbet en personlig risiko og sat hensyn til karriere og andet på spil for at hjælpe os med at få sandheden frem. Niels Fastrup og Thomas G. Svaneborg København, juni 2019

CHOKKET DR Byen, tirsdag 25. august 2015 Thomas fortæller: ”Thomas Svaneborg. Ved vi noget som helst om, hvad det er for nogle folk, der har begået det her?” spurgte værten, Kim Bildsøe Lassen. ”Nej. Vi ved ikke, om det er en enkelt person. Om det er en skattefidus, der har bredt sig tilfældigt på nettet, eller om det er et organiseret, mafialignende netværk. Eller om det er en stor international virksomhed, der står bag,” sagde jeg. Iført habitjakke, skjorte og slips stod jeg i blændende tv-lampelys ved kanalen uden for DR Byen, mens Kim Bildsøe stod indenfor i studie 14. Vi var i gang med aftenens sene tv-avis. Min indre journalistiske ild var tændt, stod faktisk i flammer, for de seneste timer havde været vilde. Cirka fire timer forinden, klokken 17.42, havde SKAT og Bagmandspolitiet (SØIK) udsendt en fælles pressemeddelelse. ”Mistanke om økonomisk kriminalitet for 6,2 milliarder kroner meldt til Bagmandspolitiet,” skrev de to myndigheder i karakteristisk tørt sprog. Det havde stået på siden 2012 og indtil nu, fremgik det videre. Mange DR-kollegaer var i Fælledparken for at løbe DHL-stafet. Niels, min makker, som jeg havde afdækket flere store sager om skattely, bedrageri og konkurser sammen med, holdt fri. Selv var jeg i gang med en helt anden historie til den tidlige tv-avis. Så ramte denne bombe. Da danske, franske og svenske gangstere bragede en teleskoplæsser gennem muren ind til kontanthåndteringsvirksomheden Loomis 13

i Glostrup i 2008, slap de af sted med 62 millioner kroner, et svimlende beløb, tænkte jeg dengang. Det var danmarkshistoriens største røveri, men jo peanuts i forhold til 6,2 milliarder kroner. Det er så mange penge, at ingen kriminelle meningsfuldt vil kunne bruge dem: Lige meget hvor mange privatfly, lystyachter og strandvillaer på Mallorca de pumper pengene i, vil de ikke kunne bruge dem op. Hvem stod bag det her? Hvilket kriminelt netværk? Hvordan havde de gjort? Var der danskere involveret? Og hvordan havde SKAT kunnet undgå at opdage, at svindlere år efter år lænsede statskassen for milliarder? Havde der været medsammensvorne i SKAT, medskyldige on the inside? ”21.30’eren prøver at sadle om,” skrev Bjørn Lambek, vores chef, i en mail klokken 17.51 til alle på DR Nyheders erhvervs- og økonomiredaktion, hvor både Niels og jeg var ansat. Newsroom var i alarmberedskab, alle arbejdede febrilsk på at udkomme med nyheden i tv-aviserne, radioaviserne og på nettet. Allerede klokken 18.36 kunne nyhedsvært Erkan Özden i den tidlige tv-avis fortælle, at ”Bagmandspolitiet efterforsker lige nu en sag om aktiesvindel for 6,2 milliarder kroner. Det kom frem kort før udsendelsen her”. Jeg ringede rundt til kilder i SKAT og Bagmandspolitiet, men ingen ville eller turde sige noget. Da jeg sent på aftenen var hjemme i Vanløse, smilede min kone stort til mig. Hun havde set min liveudsendelse forskudt og sagde: ”Vild historie. Du må være helt høj.” Nørrebro, 25. august 2015 Niels fortæller: Jeg vidste, det sekund jeg så mailen fra min kollega Nina Munch-Perrin, redaktionens erhvervskorrespondent, at det her var anderledes. ”Skattesagen vi har ventet på,” skrev Nina ironisk i mailen og linkede til pressemeddelelsen fra SKAT og Bagmandspolitiet. Jeg var i fuld gang med en afdækning af den nye taxa-app Uber, 14

der netop havde holdt sit indtog i Danmark. En stor historie, men det her var meget større og vigtigere. Det var ekstraordinært. Det lignede et kup mod Danmark. Jeg ringede til en kilde, en underdirektør i SKAT, der plejede at være åben og hjælpsom. Han var lige så forundret som mig. ”Jeg har overhovedet ikke hørt noget om det, er det lige kommet ud?” spurgte han forvirret. Bagefter fulgte jeg med i kollegaernes dækning af sagen, så live-udsendelsen med Thomas i 21.30’eren. Hele tiden kørte den samme undren i hovedet på mig: Hvem kan stå bag noget så stort? DR Byen, onsdag 26. august 2015 Niels: Jeg drønede på cykel ud til Ørestad, låste cyklen fast på broen over kanalen uden for DR Byen, halvvejs løb gennem svingdøren og op ad rulletrappen til Indre Gade, hvor indgangen til DR Nyheders newsroom er. Det enorme rum er centreret omkring et nyhedsgulv med et rundt tv-studie, hvorfra der sendes live og breaking. På gulvet står en række lange borde, hvorfra redaktører og journalister nærmest i døgndrift pukler med at producere radioaviser og tv-aviser samt udkomme med en lind strøm af nyheder på nettet, på dr.dk. Overalt hænger tv-skærme, der gør det muligt for newsroom-folkene at følge med i alt, hvad der sker. Over nyhedsgulvet rejser en række balkoner sig, nærmest som Gamle Scene i Det Kongelige Teater, hvor de forskellige redaktioner som Indland, Orientering, Deadline og Sporten bor. Oppe på tredje sal, hvor erhvervs- og økonomiredaktionen holder til, kom Bjørn, vores chef, over til mig. Med tasken over den ene skulder styrede han målrettet mod mig. ”Find ud af, hvem der har stjålet de penge,” sagde han. Det var Bagmandspolitiet i Kampmannsgade ved Vesterport Station, der skulle efterforske sagen. Deres opgave var at sætte de skyldige i fængsel. Hvis der var foregået noget kriminelt. Og hvis de 15

kunne bevise det i en retssal. Men vi havde også en opgave, følte jeg. Bagmandspolitiets efterforskning ville foregå i hemmelighed. Vi vidste ikke, om den nogensinde ville føre til noget. Og hvis den gjorde, ville det formentlig være et snævert, tilskåret billede af sagen, som politianklagerne en dag mange år senere ville lægge frem i en retssal. Så hvis offentligheden skulle have indblik i, hvem der stod bag, hvordan denne ufattelige skandale kunne finde sted, og ikke mindst hvad den dybere baggrund var, så var det op til os journalister. Det ville i DR særligt sige: Thomas og mig. Det var os, der havde ekspertisen her. Os, der havde kilderne. Thomas: Niels og jeg mødtes på redaktionen og forsøgte at få et overblik. Vi vidste, at SKAT kaldte det ”organiseret svindel” og sagde, at den var foregået fra udlandet. Det hele var startet i 2012 og havde stået på, indtil man opdagede åreladningen i august 2015 og lukkede for udbetalingerne. SKAT havde kun opdaget det, fordi en udenlandsk myndighed havde tippet om bedrageriet. Vi måtte ikke få at vide hvilken. Svindlen var tilsyneladende foregået ved, at ”et netværk af udenlandske selskaber har søgt om at få udbytteskat udbetalt på baggrund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket dokumentation”, som SKAT udtrykte det. Vi talte altså om økonomisk kriminalitet par excellence. Terror og bandekriminalitet er umiddelbart mere spektakulært, fordi det involverer fysisk vold med skyderier og blod, der flyder. Folk bliver slået ihjel. Men økonomisk kriminalitet rammer en anden streng i os: Den bliver typisk begået af folk i toppen af samfundet og rammer dem i bunden. Det er ulovlig omfordeling fra de fattige til de rige. Og inde bag de polerede facader er der menneskelige dramaer. Dem, der begår kriminaliteten, behøver ikke våben. De er smartere, mere veluddannede og udnytter, at andre ikke fatter, hvad 16

der foregår. Derfor havde Niels og jeg gennem flere år specialiseret os i afsløringen af økonomisk kriminalitet. Nu stod vi med en sag om 6,2 milliarder kroner. Niels: Vores redaktion havde hjemme på balkonen lige over det store gulv i newsroom. Her holdt omkring 20 journalister til ved hver sit moderne, sorte skrivebord. Imellem dem kontorplanter, en sofa, stakke af gamle aviser og halvtømte glas og kaffekopper i et syndigt rod. Langs med væggen var indrettet en række små glasbure, hvor det var muligt at slippe væk fra kollegaernes konstante snakken i telefonen og den evige strøm af folk, der kom og gik. Et af glasburene, det på hjørnet, var nærmest mit faste kontor. Efter snakken med Thomas satte jeg mig ind og begyndte at ringe. Den første svarede ikke. Det gjorde den næste heller ikke. Og sådan fortsatte det. Moderne graverjournalistik er domineret af myter om, at der findes trylletricks og teknologiske quick fixes, der med ét slag kan afsløre de skjulte sandheder. Hemmelige kilder, smarte søgninger på Facebook eller såkaldt datajournalistik, hvor man scanner nettet for store mængder data og leder efter mønstre ved hjælp af specialudviklede søgeprogrammer. Vi har set det i den ene spændingsfilm efter den anden. Men sandheden er, at det er hårdt, opslidende arbejde, opslidende på alle måder, fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Det er en journalistisk udmattelsesmarch. Du skal tale med mennesker. Så mange som muligt. Du går i rundkreds, ringer og ringer, til du bliver skør, forsøger igen, taler med en, prøver en mere, bliver ved, holder fast, ignorerer afvisningerne. Du krabber dig frem, langsomt, vedholdende, borende, pinefuldt. Så jeg ringede og ringede. Ud gennem glasburet kunne jeg se Thomas, der gjorde det samme, på sin karakteristiske rolige måde, ovre ved sit skrivebord. 17

En morgen havde Jyllands-Posten pludselig en stærk og overraskende nyhedshistorie om sagen skrevet af deres erhvervsgraver Jesper Høberg, en af vores hårdeste og dygtigste konkurrenter på mange historier. Et øjeblik senere stod Thomas i døren til mit glasbur: ”Har du set JP’s historie?” ”Ja,” svarede jeg surt. Læserne og seerne er selvfølgelig ligeglade med, hvem der har en historie, men jeg hader, når det ikke er mig. Jeg frygtede, at vi ville blive overhalet. Jyllands-Posten havde fået grabberne i flere interne rapporter fra SKATs egen kontrolenhed, Intern Revision. Rapporterne afslørede, at ledelsen i SKAT gentagne gange var blevet advaret om netop faren for svindel med de store refusionsudbetalinger af udbytteskat til udlandet. Men ledelsen havde åbenbart snorksovet. Man var fortsat med at udbetale den ene milliard efter den anden, ufatteligt mange penge. ”Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat,” skrev Intern Revision gudhjælpemig til ledelsen i 2013, mens svindlen var i fuld gang. Endnu mere klar havde advarslen været allerede i maj 2010 i en intern rapport stilet direkte til den daværende departementschef i Skatteministeriet og øverste embedsmand i SKAT, Peter Loft. Her skrev Intern Revision direkte, at ”der foretages ingen kontrol af, hvorvidt der tilbagesøges udbytteskat mere end en gang pr. aktie”. Det lignede altså ikke blot gigantsvindel, men også en regulær forvaltningsskandale, hvor de, der var blevet betroet at passe på samfundets midler, havde svigtet fatalt. Og det var bare det seneste skelet, som var væltet ud af SKATs ramponerede organisation. Nedturen startede i 2010 med sagen om lækken af Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks personlige skattepapirer, der endte på forsiden af BT. Dernæst var skandalerne kommet som perler på en snor: Kasi-Jesper-sagen om brugen af ”bøllemetoder”, sagen om de for18

kerte ejendomsvurderinger og ikke mindst EFI-sagen, der var endt med, at man måtte slette gæld for milliarder. Den tsunami, der nu med udbyttesagen ødelæggende skyllede ind over SKAT, var blot den seneste i en lang række. DR Byen, torsdag 27. august 2015 Niels: Jeg lagde dagens aviser foran mig på bordet i glasburet. Jeg startede med Børsen, bladrede gennem de lyserøde sider. På side 7 i nederste højre hjørne stod der: ”Tyskere stoppede refusionsfusk i 2012.” Jeg læste: ”I over tre år har tyske myndigheder efterforsket det, de mener, er omfattende svindel med netop refusioner af udbytteskat. Og flere tyske banker har erkendt deres involvering i handler med aktier, hvor de har anmodet om refusion af skat, der reelt aldrig er betalt. Tyske myndigheder med hjælp fra blandt andet England har været i stand til at optrævle nogle særdeles avancerede strukturer, hvor finansielle aktører i Tyskland, England, Italien og flere andre europæiske lande har deltaget i handler via blandt andet skattely. Disse handler involverer typisk både banker, børsmæglerselskaber, hedgefonde og velhavende enkeltpersoner, som køber, låner og sælger aktierne inden for få dage nær tidspunktet for udbyttebetaling.” Sindssygt interessant, tænkte jeg, men samtidig havde jeg ikke fantasi til at forestille mig, at der kunne være en forbindelse mellem gigantsvindlen mod SKAT og den internationale finansverdens største og mest magtfulde banker. Det i Tyskland lød som noget andet: Store banker, børsmæglere, kendte rigmænd. Det, man almindeligvis vil kalde ”pæne” firmaer og ”pæne” mennesker. De, der havde plyndret SKAT, tænkte vi, var nogen, der sad i en kælder i Rusland eller i en nedlagt fabriksbygning i Pakistan. Alligevel forsøgte både Thomas og jeg at læse op på det, der var sket i Tyskland. Dernede var der en livlig debat om det, der blev 19

omtalt som cum ex-skandalen. Cum ex henviste til en særlig form for ”handler”, hvor banker, fonde osv. hurtigt handlede aktier frem og tilbage på den dag, hvor store selskaber udbetalte udbytte til deres ejere.”Cum ex” er latin og betyder ”med uden”, hvilket er en henvisning til, at aktier købes med ret til at modtage udbytte på dem, men leveres uden udbytte. På den måde var det åbenbart lykkedes flere parter at få den samme udbytteskat udbetalt, hvorved den tyske statskasse var blevet drænet for ufattelige summer, indtil politikerne langt om længe havde reageret og ændret loven, så disse ”handler” var blevet umulige. Ifølge de banker og advokater, der stod bag cum ex-transaktionerne, var der udelukkende tale om, at man udnyttede et ”hul” i loven. Men samtidig kunne vi læse, at politiet i både Tyskland og Storbritannien for nylig havde slået til med ransagninger mod en lang række af verdens største banker, blandt andet Deutsche Bank, netop på grund af mistanke om medvirken i disse cum ex-handler. Myndighederne i de to lande betragtede altså cum ex som rendyrket svindel, kunne vi forstå. I de artikler, vi læste, satte man ikke ansigt på bagmændene. Det var hele tiden banker, firmaer, transaktioner, handler. Anonyme kræfter, der udpumpede samfundene, men tilsyneladende uden at nogen stod bag og var ansvarlige. Vi stødte dog på enkelte navne, blandt andet en kendt britisk aktiehandler ved navn Aniel Anand, der havde en fortid som direktør i London-afdelingen af den amerikanske bankgigant J.P. Morgan, en af de banker, der spillede en hovedrolle under finanskrisen. Anand, der var skiftet til en hedgefond i London ved navn Duet Asset Management, var mistænkt for at være en hovedkraft bag cum ex-handlerne mod Tyskland. Oven på en nylig ransagning mod Duets kontorer i London var han tilsyneladende forsvundet, skrev Wall Street Journal.

DR Byen, torsdag 3. september 2015 Niels: Dagene gik. Thomas og jeg ringede, talte, udspurgte, skrev mails, drak kaffe. Vi hamrede løs på kilderne, flåede i dem, udfrittede dem. Men vi kom ikke hjem med nyheder. Ingen ville snakke. Ingen vidste noget. ”Jeg må ikke udtale mig.” ”Vi har aftalt med Bagmandspolitiet, at det er dem, der udtaler sig.” ”Vi kan desværre ikke kommentere af hensyn til efterforskningen.” Sådan lød det. I en uendelighed. Men så fik vi os ringet ind på kilder i SKAT, der havde personlig kontakt til de ansatte i den særlige afdeling, hvor man behandlede de mange tusind ansøgninger om refusion af udbytteskat, den afdeling, der var ramt af svindlen. De fortalte os, at det drejede sig om en lille afdeling med ganske få medarbejdere, der internt blev benævnt Regnskab 2. De ansatte i afdelingen var i chok, fortalte kilderne. Der var primært tale om ældre, kortuddannede HK-ansatte. De havde haft en krank skæbne i SKATs mange omstruktureringer og nedskæringer. Afdelingen var blevet kastet rundt. Senest var man blevet flyttet fra Ballerup til Høje-Taastrup, hvor man nu holdt til i et anonymt rødt murstensbyggeri i et af de her livsforladte industriområder, der omgiver alle danske byer fra Aarhus over Kolding til Næstved og København. ”Prøv at ringe til Laurits Cramer. Han sad i den afdeling,” sagde en af kilderne. ”Det er Laurits,” lød det, da jeg ud på eftermiddagen 3. september endelig fik fat på Cramer. ”Hej, du taler med Niels Fastrup, journalist på TV Avisen i DR. Jeg vil høre, om det er muligt at snakke lidt. Du skal ikke være bange, dit navn kommer ikke frem, medmindre …,” remsede jeg lynhurtigt 21

op, hjertet oppe i halsen. Vi havde virkelig brug for, at Cramer ville snakke. Heldigvis var Cramer ikke bange, ville faktisk gerne stå frem, så en fotograf og jeg hastede til Slangerup, hvor han boede i et gult parcelhus. Han var for nylig gået på pension fra Regnskab 2. ”Kom indenfor,” sagde han venligt, da vi ringede på. Den aften tog vi igen toppen af den sene, store udgave af TV Avisen 21.30, Danmarks mest sete nyhedsudsendelse med 700.000 seere. Hen over optagelser af den nyligt pensionerede skatteembedsmand, der stående foran et stort stuevindue bladrede i et personaleblad fra SKAT, sagde aftenens vært, Kåre Qvist: ”For første gang siden vi hørte om den enorme svindelsag mod SKAT, så træder en tidligere ansat nu frem og fortæller, hvorfor sagen burde være undgået.” Herefter klip til en siddende Cramer i skjorte og med mørke briller, der sagde: ”Vi fornemmede, at der kunne snydes.” ”Vi frygtede rent faktisk, at pengene skulle fosse ud.” ”Det var fuldstændig uoverskueligt for de to, tre stykker, vi nu var …” Til sidst satte Laurits Cramer trumf på: ”Jeg vil gerne sige, at der var en ladeport, og den var åben. Hvis de sendte os to stykker papir, fik de pengene.” Da kameraet var slukket, sagde Cramer, at der særligt var én kollega, en mand, der sad og tog imod ansøgningerne og behandlede dem. Han var stadig ansat i afdelingen, fortalte han. Jeg spurgte, om han måske ville tale med os. Det troede Cramer desværre ikke. Cramer-interviewet gav genlyd i samtlige medier. Jeg råbte ”YESSSS!”, da jeg endelig var alene.

DR Byen, fredag 25. september 2015 Thomas: Der var gået en måned, siden nyheden om svindlen kom ud, og offentligheden skreg på nyt om, hvordan det kunne ske. Nu var dagen kommet, hvor skatteminister Karsten Lauritzen fra Venstre endelig var klar til at løfte lidt af sløret for, hvad pokker der var sket. Stort set hele den danske presse var mødt op på Christiansborg om formiddagen, hvor der var indkaldt til pressemøde. Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten, Radio 24/7, Ritzau, Ekstra Bladet og TV 2. Vi stillede med Nina Munch-Perrin, vores erhvervskorrespondent, og adskillige andre kollegaer. Vi sendte pressemødet live på DR2 fra det runde studie i newsroom i DR Byen. Jeg sad klar til at kommentere. ”Der er lagt op til oprydning i organisationen. Flere fremtrædende direktører står til fyringer,” sagde DR2-værten, mens vi ventede på, at pressemødet skulle gå i gang. ”SKAT står i en meget alvorlig situation,” indledte Karsten Lauritzen pressemødet, da det endelig gik i gang klokken 11.30. ”Skattesystemet er en af grundpillerne i vores samfund. Det er grundlaget for, at vi har råd til velfærden.” ”Alle, ikke mindst mig, er rystede over, at det kan lade sig gøre at svindle statskassen for så stort et milliardbeløb.” ”Det gør grundlæggende ondt at se, at de her penge havner i lommerne på udenlandske svindlere og bedragere,” sagde Lauritzen i det blinkende blitzlys. Døren til SKATs enorme pengekasse havde ganske enkelt stået pivåben.

100 mm

153,5 mm

FOTO: STEVEN ACHIAM

226 mm

PO L I TI KE N S FO RL AG WWW.PO L I T I K ENSFO RL AG .DK

Skatteroeveri_OMSLAG_153-5x226_R26-9_F100_OK-NY-RYGBR.indd 1-5

DET STORE SKATTERØVERI

NIELS FASTRUP OG THOMAS G. SVANEBORG

OPKLARINGEN AF SKANDALEN OM UDBYTTESKAT

NO PRINT

26,9 mm

100 mm

G O P U R T S N I E L S FA S VA N E B O R G THOMAS G.

E R O T S ” T DE VERI Ø R E T SKAT

HVORDAN EU

R K . A I M 0 1 4 R FO T E R D N Y L P V R O PA B L E

POLITIKENS FORLAG

08/07/2019 12.02