Drivhuset

Page 1

Jesper Carl Corfitzen & Bente Mortensen

Drivhuset I N D R ETN I N G | DYR KN I N G | AFS LAPN I N G

DRIVHUSET er en inspirerende og praktisk grundbog for alle, der gerne vil have et glashus i haven, hvor man kan opleve glæden ved at dyrke sine egne frugter, grøntsager og prydplanter – og hvor man kan nyde livet.

JESPER CARL CORFITZEN: Landskabsarkitekt, gartner og rådgiver i Haveselskabet. Har igennem en årrække arbejdet som konsulent i havebrug og er foredragsholder og haveskribent. Jesper er også kendt for sin medvirken i radio og TV og er et passioneret havemenneske.

ISBN: 978-87-400-2526-2 Pol_Drivhus_Montage_19x25_R19_A.indd 1

BOGEN UDGIVES I SAMARBEJDE MED HAVESELSKABET.

BENTE MORTENSEN: Hortonom og Master of Environmental Management. Bente har i mange år undervist gartnere og arbejder som selvstændig rådgiver ved dyrkning af haver og grønne områder. Er passioneret haveentusiast og afholder mange guidede havevandringer og kurser i drivhusdyrkning.

POLITIKENS FORLAG WWW.POLITIKENSFORLAG.DK

INDRETNING | DYRKNING | AFSLAPNING

DRIVHUSET er skrevet af to haveeksperter og giver dig svar på alle de spørgsmål, der dukker op, når du har besluttet dig for at få et drivhus. Her er inspiration til valg af materialer og indretning samt placering i haven. Bogen gennemgår de forskellige plantetyper og -arter, som kan dyrkes i drivhuset, de enkelte planters vækstbetingelser samt formering, pasning og pleje. Du kan endvidere læse om drivhusets indeklima, vinteropbevaring af planter, skadevoldere og plantesygdomme. Desuden kan du læse om, hvordan du selv kan høste frø og formere en lang række planter nemt og lavpraktisk.

Drivhuset

Drivhuset er i dag mere end bare et hus af glas, hvor man dyrker nogle grøntsager og måske lidt eksotisk frugt. Det moderne væksthus er blevet en integreret del af havens liv, hvor man ikke bare kan opleve fantastiske planteglæder, men også skabe sig en oase, hvor man kan dase og slappe af.

Drivhuset INDRETNING | DYRKNING | AFSLAPNING

POLITIKENS FORLAG

10/02/16 14.15



Drivhuset INDRETNING | DYRKNING | AFSLAPNING

Jesper Carl Corfitzen & Bente Mortensen

P O L IT I K E N S F O R LAG


Indhold Forord 5 Drømmen om et drivhus 7 Grøntsags- og frugtdyrkning 10 Blomster- og plantedyrkning 10 Planteformering 10

Et drivhus i haven 13 Hvilken funktion skal drivhuset have 14 I harmoni med resten af haven 16 Indretning 16 Børn og drivhusliv 16

Valg af drivhus 23 Drivhustyper 24 Skal drivhuset være af glas eller plast? 26 Forsænkning eller høj sokkel 26 Dræn 28 Gulv 28 Permanente bede 28 Vand og el 28

Byg dit eget drivhus 31 Byg dit eget drivhus 32 Et drivhus af genbrugsmaterialer 32 Overvejelser, inden du går i gang 34

Forlæng sæsonen 37 Grøntsager til ydersæsonen 38 Bladgrøntsager i kålfamilien 40 Krydderurter 41 Jordbær 43 Kartofler 43

2

Lys og varme 45 Lys og skygge 45 Naturligt lys 46 Tilskudslys 46 Temperatur 51 Fugtighed 55 Opvarmning og overvintring 56 Opvarmning 56 Isolering med bobleplast 58 Plantehotel 58

Pottejord og plantebeholdere 61 Jord og voksemedier 62 Jord 62 Spagnum 64 Kompost 65 Halm 65 Kokos 65 Bark 67 Stenuld 67 Leca® 67 Perlit 67 Vermiculit67 Jordblandinger 67

Potter, krukker og kapillærkasser 70 Plastpotter 70 Krukker 70 Træbaljer 72 Plantesække 72 Kapillærkasser 74

DRIVHUSET


Vanding og gødskning 77

Frugt 142

Vanding 79 Måling af jordens fugtighed 83 Vandingsbehov 83 Gødskning 84 Flydende eller fast gødning 84 Naturgødning eller mineralsk gødning 84 Planternes behov for gødning 86 Mangelsymptomer og afhjælpning 87

Citrus 144 Fersken 148 Figen 150 Kiwi 152 Vin 154

Pasning og pleje 89 Pasning og pleje 90 Opbinding – principper og metoder 90 Rengøring af drivhuset 93 Forebyggelse af sygdomme og skadedyr 94 Nyttedyr, som findes i haven 94 Biologisk bekæmpelse 96 De mest almindelige sygdomme 98 De mest almindelige skadedyr 99 Vækstrelaterede skader 103 Planteformering 104 Hvad er formering 104 Vegetativ formering 106 Frøformering 109 Udstyr 112

Prydplanter 154 Afrikansk skærmlilje 160 Blå blyrod 162 Engletrompet 164 Fuchsia 166 Granatæble 168 Hørpalme 169 Kamelia 170 Kødædende planter 172 Laurbær 173 Myrte 174 Nerie 175 Oliven 176 Pelargonie 177

Drivning af blomster i drivhuset 178

Årets gang i drivhuset 115

Roser 180 Blomsterløg og -knolde 182 Stauder 184 Sommerblomster 186

Grøntsager 116

Sukkulenter 188

Agurk 118 Aubergine 122 Chili 124 Krydderurter 128 Melon 130 Peberfrugt 134 Salat 136 Tomat 138

Drivhusets historie 193 Ordliste 198 Register 200

3


4

DRIVHUSET


Forord Drivhuset er i dag mere end bare et hus i glas, hvor man kan har lidt tomater og agurker. Det er stedet, hvor man både kan dyrke sin interesse for alskens spiselige lækkerier og blive beruset ved synet og duften af smukke prydplanter. Og det er et oplagt samlingspunkt for familien, hvor man kan reflektere, samtale og slappe af på dage, hvor vejret udenfor ikke er så tillokkende. Duften af den fugtige jord, planterne og blomsterne intensiveres i drivhusets varme klima og virker magisk forførende, og som drivhusejer vil du kunne opleve duftkombinationen sætte sig spor i sjælen. Drivhuset er det perfekte haveunivers, hvor du kan lægge dagligdagens stress på hylden. Her kan du tilbringe uanede timer med dyrkning af grøntsager, pasning af smukke prydplanter eller nørdet leg med sukkulenter. Her har du mulighed for at opleve

Forord

haveglæde året rundt. Her kan du dyrke frugt og grønt fra tidligt forår og sent efterår. Og du kan fremdrive blomstrende løgvækster, længe før de titter frem ude i haven, og skabe forårsstemning allerede i den ellers mørke januar. Uanset om du bor på femte sal eller i et hus med have, er denne bog en guide til, hvordan du kan komme til at opleve drivhuslivets glæder. Den giver dig grundlæggende viden om metoder til og vækstbetingelser for dyrkning af planter under glas, og du får tips til valg af drivhus og ideer til indretning.

Bente Mortensen Hortonom og havekonsulent

Jesper Carl Corfitzen Have- og landskabsarkitekt

5


6

DRIVHUSET


Drømmen om et drivhus Forord

7


M

ange drømmer om at få et drivhus – et lille glashus, et sommerligt univers på få kvadratmeter. Det minder os om troperne og sydens sol med fugtig varme, duftende planter, spændende bær, frugt og grønt samt varm, fugtig jord og blomster i mange farver. Her kan man gå og nusse om planterne, og for en stund er dagligdagens ræs sat på standby. Trods klimaforandringer og højere temperaturer på vores nordlige breddegrader er dyrkningssæsonen forholdsvis kort, men med et drivhus kan vi forlænge den, så den kun er begrænset af få måneder med nattefrost. Om foråret kan man kickstarte sæsonen ved at sætte krukker med rabarber, krydderurter, jordbær og roser i ly i drivhuset. Efter bare få dage med lidt varme fra den tidlige forårssol vil krydderurterne begynde at spire. Du kan også fremdrive tidlige påskeliljer, vibeæg, perlehyacinter og tulipaner, hvis du sætter blomsterløgene i potter. Om efteråret forlænges sæsonen ved at give havens krukker med blomster og krydderurter et ophold i drivhuset, hvor du også kan forsætte med at plukke af persille, dild og rucola, indtil nattefrosten sætter ind. De fleste drivhusejere vælger et almindeligt koldhus – et drivhus uden opvarmning. Men til forskel fra tidligere anskaffer flere sig et lidt større drivhus, så der ud over dyrkning af grøntsager også er plads til

8

et hyggeligt hjørne, hvor man kan sidde i sit eget lille tropiske paradis og kigge på alt det grønne, mens det gror. I dag går vi også mere op i indretningen af drivhuset, som vi gerne vil give et personligt præg. Nogle tilstræber et udtryk, der fører os på en historisk rejse tilbage til victoriatidens orangerier, mens andre foretrækker et drivhus bygget af genbrugsmaterialer, så det får et tilsigtet charmerende og rustikt look. Drivhuset har altså i dag en helt anden funktion end tidligere, hvor det mest af alt handlede om at dyrke agurker og tomater. I dag fungerer drivhuset også som en ekstra stue, som vi har rykket ud i haverummet. I disse tider, hvor vi taler meget om bæredygtighed og genudnyttelse af materialer, vælger flere at bygge deres drivhus selv, fx af genbrugsmaterialer. Her får man ikke bare et drivhus med et helt personligt udtryk, men også meget drivhus for få penge. Det er selvfølgelig et stort projekt at kaste sig ud i, så det er vigtigt, at man overvejer, om man har tiden til det og ikke mindst, om man også besidder de håndværksmæssige evner til at gennemføre et sådant projekt. Som udgangspunkt handler det altså om at få de personlige drivhusdrømme, valget af drivhustype og det rigtige plantevalg til at spille sammen. Det mindsker risikoen for skår i drivhusglæden og giver på sigt bedre oplevelser. DRIVHUSET


Gør dit drivhus hyggeligt og multifunktionelt. Drømmen om et drivhus

9


Grøntsags- og frugtdyrkning Hjemmedyrkede frugter og grøntsager helt uden sprøjtegifte smager ikke bare bedre end dem, vi køber i butikkerne. At dyrke sine egne grøntsager er en del af hele tanken om bæredygtighed og køb af lokale råvarer. For ud over den store nydelse, det er at gå ud i drivhuset og plukke de første tomater eller den første spæde agurk, så har du jo også fuldstændig styr på under hvilke forhold, dine tomater er modnet. Samtidig kan du klappe dig selv på skulderen, for ved at dyrke dine egne tomater bidrager du positivt til det samlede CO2-regnskab. Ingen brug af sprøjtegifte eller andre højteknologiske dyrkningsformer. Ingen unødvendig transport fra gartneri i et land til pakkeri i et andet land. Kun turen ud i drivhuset. Og oven i det hele er der også penge at spare. Hertil kommer, at smagen uomtvisteligt forstærkes af selve glæden ved, at du selv har vandet, dyrket og kælet for planterne – måske endog bekymret dig om dem undervejs i dyrkningsprocessen. Har du først oplevet smagen af friskplukkede, modne tomater og knasende sprøde agurker fra eget drivhus, er der ingen vej tilbage.

ORANGERI Et orangeri anvendes til vinteropbevaring af eksotiske planter. Bygningen står tom om sommeren, hvor planterne dyrkes udenfor i krukker. Et drivhus anvendes til dyrkning af varmekrævende planter, og det står ofte tomt i vinterhalvåret.

FORSTÅ DINE PLANTER Det en god idé, at du sætter dig ind planters oprindelsessted og udbredelsesområde. Samtidig er det vigtigt, at du har et vist kendskab til de voksesteder, hvor de naturligt trives – herunder klimatiske forhold og bonitet (jordbundsforhold). Det er viden, du kan overføre til dyrkningen i dit drivhus, og som vil bidrage til, at du får succes med dine planter.

10

En vigtig faktor for smagen er selve modningsprocessen – og vi ved jo alle, hvor stor forskel der er i smagen på en solmoden tomat fra drivhuset og supermarkedets tomater. Købefrugt og -grøntsager bliver tit plukket tidligt og modner først under den ofte lange transport til butikkerne. Med den forlængede sommer i drivhuset kan du vente med at høste, til frugterne er færdigudviklede og har opnået størst mulig smag og sødme. Det gælder ikke kun fx vindruer, figner og ferskner, som modner sent, men også helt almindelige grøntsager som fx tomater eller peberfrugter. I drivhuset har du også mulighed for at eksperimentere med forskellige sorter. Tænk bare på, hvor mange spændende sorter af tomater der findes. Fra røde, gule, orange, brune og til næsten sorte. Fra store, små, ovale og stribede. De fleste sorter er nemme at få til at vokse i drivhuset. Det er superenkelt at tage frø fra en tomat og dermed også nemt at indsamle frø, hvis man møder en spændende sort.

Blomster- og plantedyrkning I Danmark har vi ikke tidligere haft tradition for blomsterdyrkning i private drivhuse. Det er synd, for hvad er skønnere end de buketter, du selv kan plukke i egen have eller drivhus? I glashuset kan du nemt og billigt bidrage til havens blomsterpragt. Det er et sandt slaraffenland at kaste sig ud i. Om foråret kan du dyrke løgvækster, som drives frem til blomstring i stuen eller i krukker på terrassen. Senere på sommeren kan de afløses af sommerblomster som fx levkøj og ærteblomst. Roser og krysantemum er nogle af de klassiske blomster, der gennem tiderne er dyrket under glas. Det er skønne drivplanter, som du kan plukke mange smukke blomster af og binde i buketter. Der er et væld af dejlige og skønne planter, som kan dyrkes med stor succes i drivhuset. Og selv om man ikke umiddelbart skulle tro det, er der også eksotiske planter, som er hårdføre i et koldhus, og som man sagtens kan dyrke. Det drejer sig bl.a. om fuchsia, kamelia, palmer og sukkulenter. Her handler det i høj grad om at udvælge de mest hårdføre typer og give dem den rette pleje. DRIVHUSET


Eller du kan få sat ekstra skub i væksten på dine overvintrede stueplanter, fx pelargonier, duftgeranier og jasmin ved at sætte dem ud i det lune drivhus – bare de kommer ind igen, når frosten sætter ind.

Planteformering Lysten til at så frø og se dem spire frem udgør næsten en del af vores allesammens dna. De fleste oplever en umiddelbar glæde ved at se planter gro fra den første lille spire til fuldvoksne og smukke planter. Lige så snart vejret er bare en lille smule lunt i det spæde forår, kan du gå i gang med aktiviteterne i drivhuset. Du kan sætte de forkultiverede planter, fx tomater og chili ud i drivhuset, og når de er kommet godt i vækst, vil de begynde at strække sig efter lyset. Man skal dog lige holde godt øje med temperaturen, så det ikke bliver for koldt. Det kan planterne ikke lide, og de vil stoppe med at vokse. En anden måde at planteformere på er ved at tage stiklinger fra smukke eller sjove planter, som man gerne vil have flere af, og det kan blive til en hel plantefest i drivhuset, så der også blive nok til at give væk af til naboen eller venner og familie. I drivhuset kan du relativt nemt dyrke dine egne blomster, buske og træer. Her kan de små planter vokse sig større under beskyttede forhold, og uden at ubudne gæster som solsorte og råvildt forgriber sig på dem. Drivhuset, vinterhaven eller udestuen er det ekstra uderum i haven, hvor vi gerne opholder os på kølige dage og nyder en kop kaffe eller et glas vin og et måltid. Det er blevet stedet, hvor vi mødes og slapper af omgivet af grønne planter og sansemættende indtryk. Drivhuset er i dag ikke kun planternes bolig, men også hele familiens, og med den rette størrelse og indretning kan det forvandles til at være både familiens eksotiske opholdssted og et sandt mekka for planteelskere. Det er vigtigt at overveje, hvilken funktion drivhuset skal opfylde, før du bestemmer dig endeligt for type og størrelse. Vælg et drivhus, der er noget større, end du umiddelbart har tænkt dig. Pladsen skal nok blive fyldt ud med planter, arbejdsborde og møbler. Drømmen om et drivhus

Drivhuset forlænger sæsonen og forbedrer modningen af eksotiske frugter væsentligt.

Blomsterglæder i drivhuset; dyrket som potteplanter eller til afskæring.

Drivhuset er blevet omdrejningspunktet for mange hyggelige timer, gerne sammen med børn eller børnebørn. Inddrag dem i det daglige drivhusliv og giv dem plads til leg.

11


12

DRIVHUSET


Et drivhus i haven Drømmen om et drivhus

13


H

vor skal drivhuset stå? Det er ofte et stort spørgsmål, som medfører mange overvejelser. Et godt udgangspunkt er at anbringe drivhuset, så det indgår i et harmonisk samspil med resten af haven. Samtidig er det også vigtigt, at det er let at gå til og fra i forbindelse med de daglige gøremål. Det gælder, uanset om drivhuset placeres centralt fritstående, som et rumopdelende element eller som afslutning og et visuelt fikspunkt i haven.

Hvilken funktion skal drivhuset have Hvis drivhuset primært skal fungere som et sted til hygge, kan det sagtens placeres langt fra hovedhuset. Her kan drivhuset nemt indpasses, så det falder naturligt ind i haverummet. Husk, at et glashus er et bygningselement, der tilføjer haven en ekstra dimension af havehygge. Skal drivhuset derimod anvendes både til dyrkning og ophold, er det mest oplagt at placere det tæt ved nyttehaven og måske endda lade det indgå som en del af den. Drivhuset kan også placeres som en del af havens prydhave eller have en samlende funktion med en central placering for havens liv i det hele taget. En tredje mulighed er at placere drivhuset helt tæt på huset og terrassen. Så bliver det let at bruge som en slags udestue, hvor man kan søge hen, når vejret ikke tillader ophold på terrassen, hvis det

14

regner eller blæser. I det tidlige forår og efterår, er det en sand lise at putte sig i drivhuset og mærke, at solens svage stråler alligevel formår at skabe varme bag glasset. Det er vigtigt at placere drivhuset, så der kommer nok lys til planterne – både solstråler og indirekte lys. Store nåletræer eller bygninger reducerer for både den direkte og den indirekte lysmængde i et haverum. Det kan være en fordel at placere drivhuset i nærheden af let skyggende løvtræer, som kan kaste slagskygge midt på varme og solrige dage, hvor solens stråler er kraftigst. Det giver et bedre klima inde i drivhuset. Skal drivhuset stå et sted i haven, hvor der er meget åbent og uden træer, kan det være en fordel at anbringe det, så en af gavlene vender mod syd. I sommerperioden betyder det mindre indstråling og varmetryk midt på dagen. Til gengæld udnyttes solens stråler formiddag og eftermiddag på de østog vestvendte sider. Blæst kan nedkøle glashuset betragteligt. Det er derfor en god idé at placere drivhuset et sted i haven med forholdsvis meget læ. En hæk kan udmærket fungere som en god lægiver. Det frarådes at placere drivhuset helt fritliggende i områder med megen blæst og dermed risiko for stormskader. Her vil et vægmonteret drivhus måske være det bedste valg, med mindre du vælger en ”stormsikker” model med forstærkede profiler og sikkerhedsglas.

DRIVHUSET


Skab frodig harmoni og planteglĂŚde ved at lade dine yndlingsstauder indramme drivhuset. Et drivhus i haven

15


SMÅHUSREGLEMENTET Som udgangspunkt gælder det såkaldte Småhusreglement, når du skal opføre et drivhus. Men det er en god idé på forhånd også at tjekke, om der skulle være nogle særlige servitutter, fredningsplaner eller lokalplaner for dit område. Det kan du undersøge på din kommunes hjemmeside.

som små og farverige blomsterbede i den grad kan bidrage til. Dyrk ikke din drivhusdrøm isoleret, men i samspil med dit øvrige haveliv. Lad drivhuset blive en del af haven og lad gerne havens beplantning vokse rundt om og helt tæt op til drivhuset, så det bliver integreret i haverummet.

Indretning LAV TEGNINGER Lave en haveplan og tegn skitser af, hvor det kommende drivhus bedst kan placeres.

TIP Her er et forslag, hvor du virkelig kan få syn for sagen. Byg af billigt tømmer en model i fuld størrelse af dit kommende drivhus. Anbring den de steder i haven, hvor du forestiller dig, at drivhuset skal stå. Det giver dig et helt tydeligt billede af, hvor meget det fylder i forhold til resten af haven, og hvordan det spiller sammen med omgivelserne.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ FUGTEN Møblér dit drivhus med ting, der tåler fugt og ikke tager skade af at blive brugt. Derfor er genbrugsmøbler og andet, som er fundet på fx loppemarkeder, oplagte valg til netop drivhuset.

I harmoni med resten af haven Det er vigtigt at skabe harmoni mellem drivhuset og resten af haven. Fx kan hække, espalierer, pergolaer, hegn, terrasser, bede og gangstier være gode sammenføjende elementer. Skal drivhuset fungere som hyggested, er det en god idé at skabe et indbydende, intimt miljø omkring huset, som appellerer til, at du har lyst til at opholde dig i det i mere end fem minutter. Det er noget,

16

Drivhusets indretning skal både tage højde for praktik, funktion og stemning. Hvad angår alt det praktiske, er det vigtigt, at du indretter et lille område eller sted tæt på indgangen, hvor du kan stå og arbejde med dine planter. Dernæst skal du bestemme, hvor dine plantebede skal være, og hvor planter i potter og krukker skal anbringes. Skal huset også bruges til at opholde sig i, er det en god idé allerede fra starten at udvælge et hjørne, hvor du kan skabe en dejlig hyggekrog.

Børn og drivhusliv Hvad er dejligere end at se børn, der går på rov i grøntsager, de selv har været med til at fremavle. Eller hvad med de blomster, de selv såede fra frø i foråret, og som de senere med stor entusiasme kan plukke og binde til en buket – ganske enkelt, fordi de ikke kan lade være. Haveglæde og børn er to glæder, der nemt kan gå hånd i hånd – også når det gælder drivhuslivet. En bevidsthed overfor miljø og klima samt fremtidig haveglæde spirer hos børn under de voksnes indflydelse. Ved at tage børnene med i haven og i drivhuset og lade dem deltage aktivt i dyrkningen af grøntsager og blomster samt følge dyrelivet i haven, får børnene en grundlæggende forståelse for, hvor fødevarerne kommer fra, og hvordan de bliver til. At se planter vokse og blomstre giver en æstetisk forståelse af, hvor smuk og forunderlig naturen er – helt essentielle værdier for os mennesker. Derfor er det en god idé at involvere børnene i drivhuslivet. Når du inddrager dine børn i havearbejdet, er det vigtigt, at du giver dem lov til at lege og udforske DRIVHUSET


Skyggegardiner gør klimaet i drivhuset perfekt til büde mennesker og planter. Et drivhus i haven

17


Et godt arbejdsbord i drivhuset med plads til jord, potter og skilte er alfa og omega.

18

DRIVHUSET


Børn lærer tidligt at høste agurker i drivhuset.

planterne. Giv dem plads til at have deres egne projekter med børnevenlige planter, som er sjove at dyrke og passe. Det skal helst være planter, som relativt hurtigt vokser sig store, smager godt eller kan blomstre på en sæson. Er du forældre eller bedsteforældre, er du børnenes guide ind i havelivets store univers af små og store glæder. Når en plante går ud eller ikke bliver til noget, handler det om at vende det til læring om hvorfor og vende det til en positiv handling. Indret eventuelt et lille stykke jord til børnene tæt på drivhuset og køkkenhaven. Lav et lille raftehegn til brug for klatreplanter, hæng fuglekasser op, lav insektbo og etabler små bede – eventuelt med en lille drivbænk og nogle glasklokker til drivning. Stil potter, plantebeholdere, muld og måske et hjørne af drivhuset til rådighed for børnenes første skridt ud i havelivet. Vis dem, hvordan de sår frø og planter, og hvad sammenhængen imellem planter og dyr og klima er for en størrelse. Et drivhus i haven

Børnevenlige planter er kendetegnet ved deres størrelse, smag, farve og hurtige vækst. Fx fascineres børn af græskar på grund af frugternes kolossale størrelse og flotte udseende. Tomaternes varme, klare røde og gule farver fanger øjet, som vi jo også spiser med. Det gælder også for børn, som netop drages af kraftige farver på blomster og frugter. Inddrag dine børn gennem leg og hygge eller viden og indlæring i drivhuslivets opgaver. På den måde er du med til at aktivere deres sanser. Det er kvalitetstid på alle planer. Vær opmærksom på, at små børn ofte er mest interesseret i at grave og flytte jord eller lege med vand. En god opgave er at køre jord frem og tilbage i en lille trillebør, at fylde kapillærkasserne op med spagnum, eller giv dem en lille krukke med jord, som de må grave i.

19


Små, sprøde skoleagurker er et hit blandt børn.

Skriv navne på planterne, så du ikke glemmer, hvad de hedder.

20

DRIVHUSET


Oplagte drivhusopgaver for børn Klargøring af drivhuset, forspiring af frø af børnevenlige planter, jordbearbejdning, potning og nemme stiklinger, drivning af nemme, hurtige, fyldige planter,

Spiselige planter Citronagurk, Cucumis sativus Græskar, Cucurbita pepo Havegulerod, Daucus carota Hestebønne, Vicia faba Jordbær, Fragaria Radise, Raphanus sativus Salat, Lactuca sativa Skoleagurk, Cucumis sativus Tomat, Solanum lycopersicum Ært, Pisum sativum

Små vandkander til små børn.

Prydplanter Almindelig ærteblomst, Lathyrus odoratus Husløg, Sempervivum Kroton, Codiaeum variegatum Mor og barn, Tolmiea menziesii Morgenfrue, Calendula officinalis Solsikke, Helianthus annuus Sommerasters, Callistephus chinensis Studenternellike, Dianthus barbatus

Kødædende planter Fluetrompet, Sarracenia flava Vibefedt, Pinguicula vulgaris Rundbladet soldug, Drosera rotundifolia

Du kan lade børnene skrive navnene på deres planter på flotte sten.

TIL BØRNENE Husk at anskaffe børnevenlige haveredskaber, som børnene kan magte i deres leg med vand og jord i og omkring drivhuset. Vælg grøntsager, som de selv kan plukke. Eller måske vil nogle spændende kødædende planter vække deres opmærksomhed. Karryplanten dufter dejligt og er nem at opformere. Et drivhus i haven

21


Grøntsager At dyrke egne grøntsager er ganske enkelt en af havens absolutte lyksaligheder. Stadigt flere drømmer om at dyrke og spise sine egne solmodne tomater, hjemmedyrkede agurker og stærke chilier. Selvforsyningstanken skal udleves – også selvom det er på et plan, hvor udbyttet er mindre vigtigt end glæden ved at se planterne spire og gro og ved at prøve langt flere forskellige sorter, end vi kan købe i detailbutikkerne. Der findes i dag fantastisk mange både gamle og nye grøntsagssorter, som du kan prøve kræfter med. I januar og februar kan du tyvstarte drivhusåret med forspiring af frø, som du har købt hjem via frøbutikker, og senere på foråret kan du købe forkultiverede planter i havecentre landet over. Fælles for drivhusgrøntsager er, at de formeres med frø, og de fleste er enårige. Her i bogen gennemgår vi blot et udvalg af de oftest dyrkede grøntsager i drivhus. Men mulighederne er mange, og her kan fx nævnes artiskok, klatrebønner og den lille busk tomatillo, som får tomatlignende bær gemt inde i en kapsel.

116

DRIVHUSET


Grøntsager

117


Agurk Cucumis sativus Græskarfamilien [Cucurbitaceae] Agurkeplanten kommer oprindeligt fra det nordøstlige Indien, hvor den har været dyrket i mere end 3.000 år. Den er varmekrævende, er ømfindtlig over for lave temperaturer og kan ikke lide at få kolde rødder. Her i landet har der været dyrket agurker i drivhus i ca. 175 år. Agurk er en enårig plante med store, håndlappede blade. Der kommer sideskud og en ugrenet klatretråd i bladhjørnerne. De dyrkede sorter udvikler frugter uden bestøvning.

Eksempler på typer og sorter De agurkefrø og -planter, der sælges herhjemme, har kun hunblomster, og der dannes derfor ingen frø i frugterne til forskel fra fx courgetter, melon og græskar, der

også tilhører græskarfamilien og har både han- og hunblomster. Ønsker du at høste mange agurker, kan du vælge en skoleeller miniagurk. Den sætter mange frugter og har en lidt mere kompakt vækst end den almindelige slangeagurk. De små agurker er hurtigt udviklede, meget delikate og efterspurgt af både børn og voksne. En af de mere sjove er citronagurken. Den er meget dekorativ, er gul og ligner en citron – også når den bliver skåret i skiver. Citronagurken er en af de mere oprindelige arter og trives ved lavere temperaturer end almindelig agurk. Den har hår uden på skallen, men de er lette at vaske af inden brug. Den kan med fordel vokse mere vildt og beskæres mindre end slangeagurken.

KORT LEVETID Agurkeplanten har et kort liv. Allerede efter 5-6 måneder bliver den senil og har svært ved at trække vandet rundt i planten, fordi ledningsstrengene tilstopper.

UDPLANTNING Vent med at udplante agurkerne, indtil nattetemperaturen er over 10-12 grader.

Sorter Slangeagurk/almindelig agurk ’Fitness’ ’Max’ Babyagurk/skoleagurk/miniagurk ’Greenwood’ Citronagurk ’Lemon’

Placering i drivhuset

Citronæbleagurk.

118

Agurker er meget lyskrævende. Dog er de første blade, som er dannet indendørs under svage lysforhold, tynde, og de kan ikke tåle direkte eksponering af solens stråler i længere tid. Bladene bliver solskoldede og får brune pletter, hvilket både skæmmer og nedsætter udbyttet. Planterne bør derfor placeres i halvskygge i drivhuset. DRIVHUSET


Grøntsager

119


F1-FRØ F1-frø giver ensartede planter, fordi de alle har de samme arvelige egenskaber, fx højt udbytte og resistens over for sygdomme.

UNDGÅ RODHALSRÅD

Agurkefrø er store og skal derfor sås i 1,5 cm’s dybde.

Sæt ved udplantning agurkeplanten ca. 1 cm højere end den omkringliggende jord. Så undgår du, at den rådner nede ved rodhalsen.

EN MYTE Du kan fint placere agurker ved siden af tomater – det er en myte, at det ikke kan lade sig gøre.

at udplante, til nattemperaturen er over 10-12 grader. Lav nattemperatur giver kraftige skud med anlæg af mange frugter, som ikke kan udvikle sig normalt.

Udtynding

Agurk, snart klar til udplantning.

Højde

Såning

Flere meter.

Så frøene indendørs i april, og stil dem i vindueskarmen ved en spiringstemperatur på 20-22 grader.

Pladskrav

120

I jord: 50 x 50 cm. I krukke: Minimum 12-15 liter. I plantesæk: ½ sæk.

Ompotning

Tiltrækning af småplanter

Udplantning

Afhængig af temperatur og lysforhold vil perioden fra såning til udplantning vare 4-6 uger.

Udplantning sker normalt i maj, når planten har 5-6 blade. Agurkeplanterne trives bedst i varme, så behold planten i vindueskarmen, hvis foråret er koldt, og vent med

Ca. 10 dage efter såning.

Fjern de første 1-2 agurker på stammen for at give planten kraft nok til at få flere blade, inden den sætter agurker. Ellers trækker agurkerne alt vand og næring til sig, og resultatet bliver en lille og svag plante med dårlig vækst. Det samme gælder, hvis der er mange frugter på planten. Udtynd løbende, så der er energi nok til nye frugter, ellers aborterer de.

Opbinding Opbind agurkeplanten til bambus- eller jernstænger eller snore, hvor stænglerne holdes fast af DRIVHUSET


klemmer eller opbindingstråd. Agurkeplanten har klatretråde, der hjælper med til at holde planten oprejst. Trådene kan i øvrigt høstes og spises.

Beskæring Afkort efter 2. blad, når det første sideskud viser sig. Det forsætter du med, indtil planten når op til taget. Herefter kan du lade planten vokse nedad igen, samtidig med at alle sideskud beskæres efter 2. blad. På den måde får du en plante, som er til at styre, og som ikke vokser vildt. En anden måde er at fjerne alle sideskud indtil 1½ meter og herefter lade topskud og 2 sideskud vokse videre og fortsat fjerne alle sideskud. Hvis bladene bliver angrebet af fx meldug eller spindemider, skal du fjerne de angrebne plantedele, og nye sideskud vil vokse frem. Det kan give de nye blade et forspring i forhold til udbredelse af skadegørerne og forlænge plantens liv.

Høst

Sygdomme Meldug, gråskimmel, rodråd.

Fysiologiske skader • Korkstriber (afkøling i kolde, klare nætter). • Indsnævrede frugter (svingende vækstbetingelser). • Krogede agurker (svingende vækstforhold). • Opsvulmede frugter/befrugtede frugter med kerner (temperaturen har svinget, og der er udviklet både han- og hunblomster).

Opbinding af agurk.

Husk at udtynde agurkeplanten, hvis der er ansat for mange frugter.

Du kan høste de første agurker 2-3 uger efter udplantning og løbende indtil september/oktober måned.

Vandbehov Stort. 2-4 liter per plante per dag (500-600 liter per sæson).

Gødskning Fast eller flydende gødning, fx NPK 14-3-18 + mikronæringsstoffer 1 promille.

Skadedyr Spindemider og hvide fluer. Grøntsager

Høstklare agurker.

121


Jesper Carl Corfitzen & Bente Mortensen

Drivhuset I N D R ETN I N G | DYR KN I N G | AFS LAPN I N G

DRIVHUSET er en inspirerende og praktisk grundbog for alle, der gerne vil have et glashus i haven, hvor man kan opleve glæden ved at dyrke sine egne frugter, grøntsager og prydplanter – og hvor man kan nyde livet.

JESPER CARL CORFITZEN: Landskabsarkitekt, gartner og rådgiver i Haveselskabet. Har igennem en årrække arbejdet som konsulent i havebrug og er foredragsholder og haveskribent. Jesper er også kendt for sin medvirken i radio og TV og er et passioneret havemenneske.

ISBN: 978-87-400-2526-2 Pol_Drivhus_Montage_19x25_R19_A.indd 1

BOGEN UDGIVES I SAMARBEJDE MED HAVESELSKABET.

BENTE MORTENSEN: Hortonom og Master of Environmental Management. Bente har i mange år undervist gartnere og arbejder som selvstændig rådgiver ved dyrkning af haver og grønne områder. Er passioneret haveentusiast og afholder mange guidede havevandringer og kurser i drivhusdyrkning.

POLITIKENS FORLAG WWW.POLITIKENSFORLAG.DK

INDRETNING | DYRKNING | AFSLAPNING

DRIVHUSET er skrevet af to haveeksperter og giver dig svar på alle de spørgsmål, der dukker op, når du har besluttet dig for at få et drivhus. Her er inspiration til valg af materialer og indretning samt placering i haven. Bogen gennemgår de forskellige plantetyper og -arter, som kan dyrkes i drivhuset, de enkelte planters vækstbetingelser samt formering, pasning og pleje. Du kan endvidere læse om drivhusets indeklima, vinteropbevaring af planter, skadevoldere og plantesygdomme. Desuden kan du læse om, hvordan du selv kan høste frø og formere en lang række planter nemt og lavpraktisk.

Drivhuset

Drivhuset er i dag mere end bare et hus af glas, hvor man dyrker nogle grøntsager og måske lidt eksotisk frugt. Det moderne væksthus er blevet en integreret del af havens liv, hvor man ikke bare kan opleve fantastiske planteglæder, men også skabe sig en oase, hvor man kan dase og slappe af.

Drivhuset INDRETNING | DYRKNING | AFSLAPNING

POLITIKENS FORLAG

10/02/16 14.15


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.