Fremtidsklar læseprøve

FREMTIDSKLAR

Indhold

INTRODUKTION 6

DEL 1 – IND I TÅGEN MED RAKETFART 10

Enden på monotonien 12

Hvordan vi undslap Den Malthusiske Fælde 16

Mysteriet om den blå banan 32

Fra banan til bonanza 44

Fremtidens eksponentielle supertrends 57

Fra Malthus til Mars 67

Hov, nu kan vi kode liv! 93

Væk verden med IT 99

Fra boomers til zoomers 112

Mikromarkedets synlige hånd 119

Arbejdets hurtige, flydende og fleksible fremtid 125

De 25 vektorer for fremtiden 131

DEL 2 – DET FREMTIDSKLARE MENNESKE 136

Det drejer sig om Durkheim 138

Navigér verden – kvikt 150

Tænk klart i tågen 158

Lære at lære 166

Tænk større 176

Se prikkerne i dit puslespil 182

Disciplinen at blive fremtidsklar 189

Gummibold, ikke glaskugle 198

DEL 3 – VINDERORGANISATIONER, NÅR VERDEN ER EKSPONENTIEL 204

De 10 store organisatoriske skift 206

Tag stilling til værdier 210

Tænk retning frem for endemål 218

Det løbende flow af personaliserede oplevelser 226

Fast, fluid & flexible! 239 Fremtidsklar ledelse på steroider 250

Tiden er til tech-first 262 No time to die 275

Hvad YouTube kan lære os om talentudviklings-processer 285

Fra talenthåndtering til talentaktivering 295 Maslow på jobbet 301

KONKLUSION 310

Introduktion

Når verden forandrer sig, er du nødt til at forandre dig med den.

Okay, det ved alle. Men sagen er, at verden faktisk forandrer sig hurti gere og hurtigere. Af den grund stiger risikoen for at sakke bagud også. Eller simpelthen tage forkerte beslutninger.

Derfor har vi skrevet denne bog: For at vise dig, hvordan du tilpasser dig accelererende forandringer – eller slet og ret, hvordan du bliver frem tidsklar, som vi har valgt at kalde det. Hvad indebærer det at være frem tidsklar? Det er mange ting, men vores mest simple definition er denne: Evnen til dygtigt og effektivt at navigere i fremtidens tendenser og styre mod den fremtid, du bedst kunne tænke dig.

Hvorfor skulle lige præcis vi skrive bogen om at blive fremtidsklar? Først og fremmest har vi haft emnet meget tæt på. Tilsammen har vi:

 Rådgivet flere end 200 organisationer – herunder over 25 Fortune 500-selskaber – om ledelsesstrategier og fremtiden.

 Skrevet 19 fagbøger, blandt andre Det Kreative Samfund, Iværksætter, Supertrends, Leadership at Scale og Return on Ambition.

 Vundet en række iværksætterpriser såsom Red Herring Global 100 Award i 2009, IMD Top Swiss Start-up Award i 2010, Bully Award i 2010 og 2011 og Nordic Startup Awards Investor of the Year Denmark i 2018.

 Gennemført (tror vi) flere end 1.000 ledelsespræsentationer, interviews og gæstetaler (inklusive fire TedX-talks).

At arbejde med iværksættere skærper afgjort ens interesse for fremtiden, og i den her forbindelse giver det mening at fremhæve en af de virksom heder, vi har stiftet: nemlig Supertrends. Supertrends anvender kunstig intelligens (AI), crowdsourcing, big data, text-mining, datavisualisering og digital gamification til at spotte, overvåge og vurdere innovationer verden over. Vi kigger lige så meget tilbage i tiden, som vi kigger frem: I skrivende stund har Supertrends kortlagt over 12.000 kerneinnovationer – fra den

Vi har i virksomheden også udviklet et – hvis vi selv skal sige det – omfattende system til realtidsovervågning af global innovation inden for næsten enhver sektor eller teknologi og et digitalt simulationsværktøj til at skabe forretningsstrategier, der tager højde for forventede ændringer i fremtidige teknologier. Desuden har Supertrends en global læringsplatform, der assi sterer med planlægning af fremtiden baseret på teknologiske data, progno ser og coaching. Vi fokuserer på, hvordan man navigerer, skaber mening i, lægger strategier for og mobiliserer på tværs af forretningsaktiviteter. I skrivende stund har Supertrends cirka 30 partnere og specialister, inklu sive os selv, der alle er enten futurister, ledelsescoatches eller ledelseskon sulenter fra hele verden.

Summen af dette er futurisme-as-a-service – her skal futurisme selvføl gelig forstås som det at arbejde med fremtiden. De redskaber, vi beskri ver i denne bog, er de samme, som Supertrends benytter for deres kunder.

I bogen her vil du blive præsenteret for flere øjebliksbilleder fra Supertrends Timeline – et af vores crowdsourcede projekter, der forsøger at forud sige, hvornår større teknologiske gennembrud indtræffer. Hvert af dem er kvalificerede gæt fra nogle af verdens førende eksperter i de pågældende teknologier. Disse eksperter reviderer deres forudsigelser fra tid til anden – specielt deres vurderinger af, hvornår teknologiske gennembrud vil ske.

Vi trækker i denne bog også på adskillige videnskabelige studier og andre kilder, som kan ses på www.supertrends.com og www.fremtidsklar.com.

At arbejde for at blive fremtidsklar bygger på en forståelse af, hvordan innovation og de efterfølgende supertrends har udspillet sig i fortiden. Ved at forstå fortidens trends bliver du bedre i stand til at forudsige, drage fordel af og påvirke, hvordan de vil udfolde sig i fremtiden: Del 1 af denne bog kortlægger derfor innovationens og de store supertrends’ historie – og deres sandsynlige udvikling i det næste årti og derefter. I Del 2 diskuterer vi,

hvad dette betyder for dig som individ, og kommer med tips og tricks til at gøre dig mentalt fremtidsklar. I Del 3 prøver vi at skitsere, hvad fremtidige tendenser betyder for organisationer og deres medarbejdere.

At blive fremtidsklar på et individuelt og organisatorisk plan er relevant for både ledere og ikke-ledere. I takt med, at forandringshastigheden stiger, har vi alle et ansvar for at forstå, hvad der sker omkring os, så vi kan navi gere i tendenserne og omhyggeligt tilpasse den måde, vi arbejder og lever på. Selvom fremtiden byder på et højere tempo, ved vi fra teori og prak sis, at det er muligt at komme på forkant med de forestående forandringer.

Vi opfordrer dig til at læse bogen kronologisk, da hver del bygger på den foregående. Dog er kapitlerne også forholdsvis selvstændige og indehol der praktiske tips og checklister, som du kan søge tilbage til undervejs.

Vi håber, du vil få glæde af bogen og kontakte os på de sociale medier.

Lars & Nicolai

At blive fremtidsklar handler om evnen til dygtigt og effektivt at navigere i fremtidens tendenser og handle med retning mod den fremtid, du bedst kunne tænke dig.

Del 1 – Ind i tågen med raketfart

Vi kender alle til verdens teknologiske forandringer. De påvirker vores livsstil, forretningsmodeller, kulturer, økonomier og mere. Og mange af dem accelererer i tempo.

Men det er ikke tilfældige prikker, der dukker op på landkortet. Derimod følger de forskellige forandringer ofte nogenlunde forud sigelige mønstre. Det skyldes, at hver ny innovation næsten altid er en rekombination af eksisterende innovationer. Ingen lægger tag på et hus, før væggene er rejst, og væggene kommer ikke op, før der er gravet ud til et fundament. På samme måde udfol der teknologiske fremskridt sig som regel i en bestemt sekvens, og det er den sekvens, man kan læne sig op ad, når man skal forudsige fremtiden.

Derfor er det heller ikke umuligt at få en fornemmelse af den sandsynlige timing. Det hænger sammen med, at mange tenden ser følger ret pålidelige veje, uanset om de er lineære. Den mest berømte af den her type forudsigelser er formentlig Moores Lov om computerchips’ ydeevne, der korrekt har forudsagt næsten 60 års digital udvikling. Men der er, som du vil se, utallige andre regelmæssigheder.

Vi har også observeret, at udvikling inden for nogle tenden ser giver såkaldte inflection points, hvor de udløser andre begi venheder eller tendenser. For eksempel får stigende velfærd det gennemsnitlige menneske til at ønske sig færre børn, samtidig med at det bliver mere begejstret for miljøbeskyttelse. Mange af den slags fænomener gælder rundt om i verden og på tværs af hundredvis af kulturer – og nogle af dem er bemærkelsesvær digt forudsigelige.

Der er også mønstre i den menneskelige opfattelse af disse fænomener. Ét af dem er, at mange – og måske de fleste –mennesker systematisk undervurderer fremskridt og overvur derer trusler.

Der er mange flere regelmæssigheder. Blandt andet synes der at være specifikke forudsætninger, der typisk inspirerer eksplo sioner af kreativitet og innovation. Når vi studerer samfunds strukturer – herunder nationer – kan vi med nogen overbevis ning forudsige, hvor innovative de sandsynligvis vil blive. Det er emnet for denne første del af bogen, og det er faktisk der, vores fortælling tager sin begyndelse.

ENDEN PÅ

MONOTONIEN

I 2019 holdt kvantefysikeren David Deutsch en fascinerende TED Talk med titlen After billions of years of monotony, the universe is waking up.

Hvad? Nogle astronomer vil nok stejle over betegnelsen monoton, men hør engang hans pointe: Ved big bang for 13,7 milliarder år siden – og kort derefter – skete der en hel masse nye og spændende ting såsom udvikling af atomer, molekyler, de første planeter, stjerner, meteorer og galakser. Men det meste af denne nyskabelse skete så tidligt som for 12 eller 13 milliar der år siden. Faktisk blev en hel del af det afsluttet inden for de første tre minutter af universets levetid.

Siden da har universet ifølge Deutsch helt overvejende leveret milliar der af år af endeløs gentagelse af noget nær de samme fænomener: Stjer ner, kometer, golde planeter, sorte huller osv.

Jo, jo; selvfølgelig er noget af dette faktisk meget dramatisk, som når en stjerne eksploderer. Men på næsten alle steder og til næsten alle tider ville du, hvis du placerede et kamera på et givet objekt i rummet, i evighe der ikke bemærke noget interessant. Vi kan personligt godt forstå, hvor for nogle mennesker gerne vil til Mars – det er noget af en tur. Men hvad i himlens (Mars’, undskyld) navn ville du lave der efter den første spænding? Uden mennesker eller andre former for organisk liv er der sandsynligvis meget mere gang i den på en kvadratmeter skov i Brasilien end på Mars’ samlede overflade. Mars er monoton.

Astronomer kan naturligvis påpege, at himmellegemer er i bevægelse. Men det er typisk på så ensformige måder, at man i dag med rimelig sikker hed kan forudsige deres skæbne millioner eller endda milliarder af år ud i fremtiden – og også ‘bagudsige’ deres historie millioner eller milliarder af år.

Derude er det faktisk i høj grad “Den Store Monotoni,” som Deutsch kalder det. Altså for det meste kedeligt. Denne monotoni drejer sig ikke kun om mangel på handling, men også mangel på kemi. Indtil videre har vi kun opdaget et par hundrede særskilte kemikalier, der findes uden for

vores planet. I modsætning hertil kan ethvert dyr på Jorden indeholde milliarder af forskellige molekyler. Milliarder!

En væsentlig årsag til Den Store Monotoni i rummet er, hvad Deutsch kalder Hierarkiets Lov: I universet er store ting upåvirket af små ting, men små ting kan blive forvandlet eller ødelagt af store ting. Når en komet rammer en stjerne, bliver stjernen marginalt forstørret, mens kometen bliver tilintetgjort: To forskellige ting formes til én, og mangfoldighed erstattes af monotoni. Sådan fungerer den triste Hierarkiets Lov.

At bryde Hierarkiets Lov – Der er faktisk en bemærkelsesværdig undta gelse fra denne regel, som Deutsch påpeger: Jorden. Her på vores dejlige planet bliver Den Store Monotoni brudt på milliarder af måder, fra det subtile til det dramatiske. Du kan placere kameraer milliarder af steder på Jorden og bevidne konstant handling, overraskelser, drama osv. Også –eller måske især – hvis du zoomer ind. Dette skyldes DNA’ets mirakel, som har muliggjort millioner af forskellige livsformer og milliarder af forskel lige kemiske stoffer.

Derfor gælder Hierarkiets Lov ikke i vores biologiske verden. Tværti mod: Når to DNA-molekyler mødes i en undfangelse, opstår der altid noget nyt – hver eneste gang! Eksempelvis er hvert eneste barn på planeten unikt. Selv enæggede tvillinger er forskellige. Som kontrast til Hierarkiets Lov er det faktisk de små DNA-enheder, der kontrollerer de store – dem, der udgør resten af biomassen. I menneskekroppen er DNA’et for eksempel 0,1 procent af vores vægt, men det har fuld kontrol over de resterende 99,9 procent. Dette er et groft brud på Hierarkiets Lov. Faktisk er det snarere det modsatte; ‘Den Spontane Innovations Lov’, kunne man kalde det.

Det bliver bedre endnu, for DNA har skabt og kontrolleret langt mere end blot biomassen. Før livets oprindelse var himlen og havene på Jorden brune og røde som på Mars. Det var de, indtil DNA muliggjorde fotosyntese i planter, hvilket farvede meget af landjorden grøn. Så skabte planterne ilt, som farvede søer, have og atmosfæren blå. DNA skabte også skaldyr, hvil ket igen skabte den hvide kalksten i undergrunden.

Så DNA – molekyler så små, at de er ganske usynlige for det blotte øje –har altså fuldstændig omformet hele planeten. Faktisk så meget, at man må grave meget dybt ned i jorden for at finde en håndfuld jord, ler, sand eller

Selvforstærkende intelligens – Naturligvis er en del af historien, at DNA også skabte os mennesker og gjorde os til den eneste art, der har evnen til på avanceret vis at fortolke og udvikle hypoteser om verden. Og til at oversætte disse hypoteser til kreativ innovation vel at mærke. Ved at skabe denne evne satte det mikroskopiske DNA altså gang i en stadigt accele rerende proces. En proces med ikke kun spontan innovation, men også selvforstærkende intelligens. Selvforstærkende intelligens er det fæno men, hvor én form for intelligens skaber mere intelligens, som derefter i en positiv feedback-sløjfe skaber endnu mere intelligens. DNA transfor merede altså ikke kun planeten, men gjorde også Jorden til en eksplosi onsagtig computer.

Ja, det gjorde DNA. Disse små molekyler, vi ikke engang kan se. Og i denne bog skal vi studere, hvordan man bedst lever i en eksplosionsagtig computer, som kører stadigt hurtigere.

Når du bryder med Den Store Monotoni og Hierarkiets Lov, får du spontan innovation og selvforstærkende intelligens. Faktisk får du en eksplosionsagtig spontan computer.

At vække universet – Så DNA skabte mennesker med hjerner, som senere udviklede evnen til at kommunikere og tænke kritisk, rationelt og krea tivt. Dette førte igen til udveksling af nye idéer, som løbende blev testet og forbedret. Hvilket igen førte til den alt-andet-end-monotone verden, vi bebor i dag. På grund af vores evne til løbende at bygge på eksisterende viden vil fremtiden blive endnu mere mangfoldig. David Deutsch har i førnævnte TED Talk fremført, at vi en dag måske endda vil kontrollere

hele Mælkevejen. Eller med andre ord: simpelthen forårsage, at universet “vågner op” ved, at vi erstatter monotoni med innovation. Forløbet af denne proces fra fortiden til fremtiden er virkelig fasci nerende. Men interessant nok har det ikke altid været sådan. Det næste kapitel handler om vejen væk fra Hierarkiets Lov og Den Store Monotoni.

HVORDAN VI UNDSLAP DEN MALTHUSISKE FÆLDE

Lige under to procent. Det er den strukturelle væksttendens i det globale BNP (bruttonationalprodukt) per indbygger. Faktisk steg det ifølge Verdens banken gennemsnitligt med 1,93 procent årligt fra 1960 til 2020. Læg dertil knap en procent i årlig befolkningstilvækst, og vi når en årlig vækstten dens i verdens samlede BNP på lidt under tre procent. Selvfølgelig bety der ‘væksttendens’ den langsigtede eller gennemsnitlige tendens. Der er konjunkturer og tilfældige hændelser, som skaber midlertidige afvigelser omkring denne tendens.

To procents årlig vækst per indbygger med renters rente løber op. Faktisk øger det typisk over en periode på 10 år den gennemsnitlige leve standard på planeten med omkring 20 procent.

Det er meget. Faktisk er det næsten sindssygt, hvis du tænker efter. Om 10 år er verdens befolkning gennemsnitligt 20 procent rigere! Og her skal vi ikke kun tænke på, at europæiske middelklassefolk får bedre levestan dard. Nej, ifølge Our World in Data falder det globale antal af mennesker i dyb fattigdom med 217.000 om dagen, ligesom der hver dag er 325.000, der for første gang får adgang til strøm, og 300.000, der får adgang til rent vand. Altså igen – per dag! I dag har de fleste af os desuden adgang til et hav af vidunderlige produkter og services, som selv ikke verdens rigeste person for 100 år siden kunne drømme om.

Ser vi det over 100 år, vil BNP per indbygger – korrigeret for inflation –nok være seks til syv gange højere, hvilket betyder en helt anden verden. Tænk bare på alle dine egne venner og familie og forestil dig, at de alle tjente – og ejede – cirka seks-syv gange så meget som nu, startende næste mandag. Det er verden om 100 år.

Tåge ret forude – Så ja, vi ræser i fællesskab ind i en fremtid, der vil være meget anderledes. Og hvis vores tanker om, hvordan den fremtid vil være, er tågede – nå ja, det er så ikke noget, som overhovedet sænker vores hastighed. Vi vil komme til denne tåge uanset hvad. Med en forrygende

Det er svært at håndtere mentalt. Jo da; enhver, der læser denne bog, vil kunne genkende de massive ændringer, de har oplevet i løbet af deres tid på Jorden. Så mentalt kunne vi bare fremskrive, ikke sandt?

Og så igen, måske ikke helt. Hvis du tog nogen fra 2010 og teleporterede dem bare 10 år frem, ville de sandsynligvis blive fuldstændigt forbløffede over den massive udbredelse af smartphones, AI-baserede stemmeassi stenter, kryptovalutaer, RNA-vacciner, væksten i hjemmearbejde, delebi ler i store byer og meget mere. Vi kan nemt glemme, hvordan ting, vi nu tager for givet, ikke eksisterede for ganske nylig – såsom GPS, internettet og pc’er. Netop derfor kan det være svært at forestille sig en fremtid, der endnu ikke eksisterer. Men for at være fremtidsklar må vi dyrke evnen til at forstå tendenserne og udnytte dem.

Den vigtigste årsag til fremtidens tåge er innovation. Når et nyt produkt lanceres, forventer vi i dag, at det konstant forbedres. For eksempel var wi-fi på fly uhørt i størstedelen af luftfartens historie. Men i det øjeblik det blev lanceret – omend med langsomme hastigheder – gik vi passagerer hurtigt fra ærefrygt til frustration og krævede højere hastighed, bedre brugerven lighed og større pålidelighed. Jeps, forkælede er vi, og vi kræver derfor straks bedre, hurtigere og billigere. Hele tiden. Det er den udvikling, vi er vant til. Vores budskab er, at dette vil fortsætte.

Et andet budskab er, at de fysiske grænser for, hvad der er muligt, er ekstremt rummelige og tillader de mest bizarre fænomener. Tænk på en sommerfugl. Den begynder som et æg. Forvandles derefter til en larve. Så til en puppe. Og så en sommerfugl. Så flyver den rundt. Og så parrer den sig. Og på et tidspunkt starter det hele forfra.

Hvordan er det overhovedet muligt? Det er det åbenbart – og det samme er navigation på Jorden, som er præcist styret af GPS-satellitter. Og anæstesi, hvor du kan skære i et levende menneske, uden at personen mærker det. Eller sende en besked fra London til Frankrig til Kina på et splitsekund.

Der var oprindeligt virkelig noget vildt over alt det, men nu er det hver dag. Når vi erkender, at mange af de ting, vi kan gøre nu, egentlig er magi ske, må vi også konkludere, at de ting, der venter på os ude i tågen, vil være

endnu mere magiske. Naturen – herunder vores sommerfugl – viser, hvor fantastiske ting kan være. Men det samme er, hvad mennesker kan udrette. Ud af tågen vil komme et hav af nye oplevelser.

Den Store Divergens Når det kommer til menneskelig innovation, har det imidlertid ikke altid været så imponerende. Faktisk har vi i store dele af historien ikke haft vanvittige, accelererende supertrends. Ja, i forhold til nutidens hektiske forandringshastighed bevægede livet sig engang meget langsomt, hvis overhovedet. Jo, der var da krig, hungersnød og andre af den slags forandringer. Men innovation? Nej, næsten ikke. Faktisk oplevede mange mennesker nul innovation gennem hele deres liv. I det meste af menneskehedens historie havde vi reelt ikke nogen synlig innovation. I stedet levede vi – eller de – i det, der nu af økonomer kaldes en malthusisk økonomi med minimal innovation og dermed minimal økono misk vækst. Når økonomierne lejlighedsvis voksede lidt, resulterede det i flere mennesker, men ikke mere indkomst per person. I 1798 forudsagde den pessimistiske præst Thomas Malthus derfor, at væksten i den menne skelige befolkning ville være eksponentiel, mens væksten i fødevarepro duktionen var lineær. Massehungersnød ventede forude, konkluderede han. Han fik ikke ret, men han fik opkaldt en tankegang efter sig. I sin bog A Farewell to Alms illustrerer økonomiprofessor Gregory Clark med grafen på næste side, hvad han kalder “Den Malthusiske Fælde” og den efterføl gende great divergence – eller afvigelse:

Som det fremgår af grafen, var verdens gennemsnitlige levestandard nogenlunde uforandret i 3000 år. Derefter skete der noget vildt: En del af verdens befolkning oplevede pludselig en eksponentielt voksende leve standard, hvorimod en anden del fik en faldende levestandard. Det var Den Store Divergens.

Forklaring? Den eksplosivt stigende levestandard i dele af verden skyld tes innovation. Den faldende levestandard i andre dele skyldtes, at man her fik adgang til moderne lægehjælp, hvilket gav flere indbyggere, men uden at der skete tilsvarende stigninger i produktiviteten. Heldigvis drejer det sig dog kun i dag om cirka 15 procent af verdens befolkning.

Den Store Divergens

Den Malthusiske Fælde

f.Kr. 1000 -500 1000 1500 e.Kr.

Ni skridt mod velstand – En del af verden slap ud af Den Malthusiske Fælde omkring år 1450 – altså cirka 570 år før vi skriver denne bog. Siden dengang har verden ændret sig mere drastisk end i homo sapiens’ foregå ende cirka 300.000 år lange historie. I øvrigt kan det samme velsagtens siges om verden siden år 1800 – eller måske endda om de seneste fire årtier. Det rejser naturligvis et spørgsmål. Vores art er omkring 300.000 år gammel. Så ... hvorfor begyndte alt det her først for cirka 570 år siden? Når alt kommer til alt, udgør de seneste 570 år kun cirka 0,2 procent af menne skets historie. Hvorfor blev 99,8 procent af denne historie tilbragt i Den Malthusiske Fælde? Og hvad fik os ud af den?

Efter vores mening var det, der forårsagede flugten fra Den Malthusi ske Fælde, primært begivenheder, der først fandt sted i en lille del af Vest europa og derefter spredte sig til store dele af kloden. Vi kan beskrive dette med ni nye fænomener:

1. Renæssancen (cirka år 1200-1600), som fremmede kunstne risk udtryk, humanisme, individualisme, empiriske eksperi menter og kreativitet.

Den industrielle revolution

Indkomst person (1800

Hvordan vi undslap Den Malthusiske Fælde

2. Opdagelsestiden (cirka år 1500-1800), som involverede euro pæisk udforskning og europæisk kolonisering af det meste af kloden.

3. Reformationen (omkring år 1520-1650), hvor nordeuropæere afviste det, de opfattede som en overinstitutionalisering af den katolske kirke og erstattede den med en mere individualistisk og decentraliseret fortolkning af kristendommen. Protestantis men fremmede også litterære færdigheder og satte personlige præstationer over kollektiv lydighed.

4. Den videnskabelige revolution (cirka år 1540-), som erstat tede mystik med præcis, testbar viden, hvilket dannede grund lag for den senere industrielle revolution. Det forenede også folk, for mens mennesker kan udkæmpe religiøse krige, kæmper de nemlig ikke krige om matematiske love. Testbar sandhed er derfor en fredsskaber.

5. Oplysningstiden (cirka år 1600-1800), som placerede idea ler om frihed, demokrati, videnskab, religiøs tolerance, rets statsprincippet, magtdeling, rationalitet og sund fornuft som samfundets primære værdier.

6. Den industrielle revolution (cirka år 1750-), hvor teknisk opfindsomhed frembragte masseproduktion og kemisk forar bejdning, hvilket til dels førte til en rigdomseksplosion, dels en masseurbanisering.

7. Kvindefrigørelse (cirka år 1840-), hvor kvinder fik bedre adgang til uddannelse, arbejdsmarked og politisk indflydelse, hvilket i høj grad øgede den samlede kreative produktion.

8. Præcisionsøkonomien (omkring år 1980-), som i vid udstrækning var drevet af it-styrede beregningskræfter, som på mange måder overhaler det menneskelige sind. Efterhånden som internettet blev tilgængeligt for offentligheden, blev mæng den af oplysninger, som enhver med internetadgang kunne få adgang til, samtidig mangedoblet. Styrken ved digitale produk ter var, at de kunne kopieres for tæt på nul omkostninger og flyt tes overalt med lysets hastighed. Efter sekvensering af DNA blev

9. De sociale netværks revolution (cirka år 2000-). Med udgangspunkt i internettet blev folk organiseret i utallige sociale online-netværk. Yderligere begyndte anonyme, noncredentialist-folkemængder at samarbejde om kreative opgaver – non-credentialist betyder i den her sammenhæng, at du ikke er en formelt tilknyttet medarbejder og ikke behøver at have nogen formel godkendelse i form af specifik uddannelse eller fagfor eningsmedlemskab for at udføre det specifikke arbejde.

Den nye vestlige mentalitet – Undervejs skete der en række markante forandringer i disse landes fremherskende mentalitet. En af dem var, at teoretisk og filosofisk tænkning holdt op med at være adskilt fra den prak tiske verden. Man var ikke længere enten analytisk tænkende eller prak tisk tænkende: De to kunne nu kombineres. Man begyndte altså at bruge logik og videnskab direkte til at løse praktiske udfordringer.

Der skete mere. Før Vesteuropas store forandring var der en udbredt tro på, at Jorden var universets centrum, og at mennesket var fjernstyret af Gud. Efterhånden skiftede dette til en tro på, at Jorden var mindre bety delig universel, men at det individuelle menneske havde større værdi, end man tidligere havde tillagt det.

Samtidig skete der et skift væk fra en tro på, at religion, gudsfrygt og håb kunne løse problemer over til en voksende tiltro til forskning, udvikling og den personlige indsats. Altså; i stedet for at resignere, overgive sig til skæbnen eller folde hænderne og bede om, at overnaturlige kræfter ville løse de foreliggende problemer, tog man selv fat på at forstå deres årsager og udtænke løsninger. Faktisk skete der en glidning fra såkaldt fixed mind set til et growth mindset; som er to fænomener, vi vender tilbage til i Del 2. Ligeledes skete der en ændring i det, vi i Del 2 kalder kontrolfokus, hvor folk lærte at rette deres opmærksomhed mod de forhold i livet, de faktisk selv kunne forandre.

Ifølge futuristen Sean Culeys bog Transition Point opstod der i samme periode også optimisme om fremtiden. Fra at tro, at forandring typisk ville være dårligt og gudernes straf for ulydighed, begyndte man nu oftere at

se ændring som noget positivt, mennesker kunne skabe med videnskab, ræsonnement og en ekstra indsats.

Men hvorfor, Sherlock? Dette forklarer, hvad der skete, men faktisk ikke hvorfor. For at forstå hvorfor, kan du se på grafen nedenfor. Den viser historien om menneskelig innovation så langt tilbage, som vi kan sætte en persons navn på en bedrift. Det går fremad indtil det valgte slutår i 1950.

Denne bemærkelsesværdige graf blev skabt af American Enterprise Insti tute (AEI), som brugte statistiske analyser af den historiske udvikling til at studere menneskelige præstationer fra år 800 f.Kr. til 1950. Undersøgelsens mål var at identificere alle tilfælde i historien, hvor en navngiven person havde skabt en kreativ innovation inden for kunst, videnskab eller tekno logi, der var så vigtig, at den blev citeret i mindst halvdelen af de førende moderne opslagsværker på verdensplan.

Menneskehedens kreative formåen, år 800 f.Kr. til 1950

Projektet tog fem år at færdiggøre og involverede 50 personer. Det var et kæmpenørdearbejde. De registrerede omhyggeligt for hver enkelt innovation:

1. Hvad præstationen gik ud på.

2. De kreative mennesker, der blev omtalt i forbindelse med præstationen.

3. Hvor meget spalteplads, der var afsat til hver af disse.

4. Hvornår de gjorde, hvad der blev beskrevet.

5. Hvor de levede, da de gjorde det.

Det var altså en kortlægning af menneskelige bedrifters hvem, hvad, hvor når og hvor. Dette resulterede i en liste med 4.002 navne på fremtrædende filosoffer, matematikere, musikere, digtere, astronomer, fysikere, biologer, teknologiske opfindere osv., som man vurderede, var særligt betydnings fulde. Samt en liste over deres innovative bedrifter.

Som vi kan se af illustrationen, var det globale antal nye bedrifter lavt og uden overordnet tendens indtil omkring år 1000. Her begyndte det at stige lidt, dog uden at accelerere. Yderligere studier af dataene viser, at resultaterne ikke kun var uden overordnet trend. De var også geografisk spredt, så byger af kreativitet forekom på forskellige steder på kloden, men i hvert enkelt tilfælde kun midlertidigt. Hver gang ville spontan innovation blusse op – og så dø ud. Selvom den akkumulerede menneskelige viden og formåen generelt steg lidt i løbet af grafens første cirka 300 år, var der lange perioder uden acceleration – eller endda med midlertidige fald i den globale formåen. Ja, mange årtier viste ingen registreret innovation over hovedet! Som i nul. Ja, som i David Deutschs Store Monotoni.

Men så – altså fra cirka 1450 og fremefter – eksploderede den globale kreativitet. Hvis vi vil forstå, hvorfor det skete, kan vi begynde med at se på, hvor det skete. AEI-undersøgelsen viser, at det i første omgang næsten udelukkende var i Vesteuropa – og da folk fra Vesteuropa senere begyndte at befolke andre dele af verden såsom USA, Canada, Australien, New Zealand, Hong Kong osv., bragte de deres innovative kultur med sig. Og denne gang døde flammen ikke ud.

Nogle af detaljerne i statistikken er utrolige. Undersøgelsen viser for eksempel, at fra år 800 f.Kr. til 1950 blev ikke mindre end 97 procent af alle

Nutidens blå banan, hvor der er en særligt høj koncentration af mennesker, innovation og rigdom

tilskrevne menneskelige præstationer skabt inden for den vestlige civili sations territorier. Forskellige indikatorer, som sporer global innovation eller resultater efter år 1950, viser fortsat en stærk vestlig dominans – selv om de asiatiske nationer Kina, Japan og Sydkorea især siden 1980’erne hurtigt har halet ind og på nogle områder taget føringen. På samme måde er innovationen i Indien og Israel stigende. Faktisk er Israel per indbygger nu blandt de globale ledere i innovation. Hvorfor Vesteuropa? Igen kan vi lære noget ved at se på, hvor i Vest europa mest kreativitet fandt sted. Det skete stort set i en korridor, der undertiden omtales som den “blå banan”.

Den blå banan omfatter moderne tiders byer som Milano, Zürich, München, Bruxelles, Amsterdam og London. Nogle gange, når folk diskuterer den blå banan, inkluderer de også Paris, Firenze og Prag.

Byer bogtrykkerier 15. århundrede

Rabat The Hague Lisbon

Ljubljana London Leipzig Erfurt Lübeck Magdeburg Zwolle DeventerDelft Gouda LondonWestminster 1452-1460 1461-1470 1471-1480 1481-1490 1491-1500

Gdansk Lubin Porto Liverpool Tirane Minsk Sarajevo Sofia Zagreb Prague Copenhagen Helsinki Paris

Chisinau Monaco Amsterdam Oslo Warsaw Bucharest Bratislava Madrid Stockholm Bern Tunis Algers Vienna Brussels Tallinn Berlin Dublin Luxembourg

Bordeaux Lyon Marseille Toulouse

Pavia Ferrara Padova Venedig Treviso Vicenca Bamberg

Brno Ostrava

Bonn Essen Am Main Nurnberg Firenze Genova Lodz Poznan Wroclaw Breslau Timisoara Belgrade Sevilla Valladolid

Voronezh Leeds Leicester Sunderland Strasbourg Milano Naples Palermo Venezia Casablanca

Rouen Antwerpen Löwen Köln Meinz Nürnberg Augsburg Wien Brescia Bologne Firenze Rom Konstantinobel Napoli Barcelona Toulouse Zaragoza Burgos Salamanca Sevilla Milano GeneveLyon Poitiers Paris Strasbourg Speyer Ulm Reutlingen MemmingenBasel

Gibraltar Athens Budapest Rome Riga Tripoli Vaduz (LIECH.) Vilnius Skopje Vallelta

Nogle af de vigtigste årsager til, at den blå banan voksede i velstand, var formidling af viden og kreativitet. Bare tag et kig på kortet over place ringen af trykkeribyer i Europa i det 15. århundrede, som var det tidspunkt, da bogtrykning begyndte i Europa.

Du ser et vist overlap. Og hvis du tjekker et moderne natfoto af Europa fra rummet, ser du et tilsvarende mønster. Den blå banan lyser op om natten.

Et andet kort, hvor overlappet med den blå banan er mere slående kan ses på side 27. Dette kort viser, hvad AEI’s undersøgelse kaldte Europas “krea tive kerne”: Et område, hvor cirka halvdelen af al europæisk innovation

Blot for at sætte disse resultater i perspektiv: Denne kreative kerne udgør kun 0,01 procent af den globale landmasse, og den var kun hjemsted for cirka 1 procent af den globale befolkning.

Det er faktisk ufatteligt: Over en periode på 2.750 år udførte 1 procent af den globale befolkning, der levede af 0,1 procent af landmassen, omkring halvdelen af al innovation! Desuden blev den resterende globale innovation for hovedpartens vedkommende udført i resten af Vesteuropa i en lang periode. Det betyder også, at de resterende 99 procent af den globale befolkning kun stod for 2,5 procent af innovationen.

For at forstå flugten fra den malthusiske økonomi og eksplosionen i spontan innovation må vi fokusere på, hvad der skete i dette hjørne af verden, der fører op til – og følger efter – år 1450.

Fjernelse af mellemmænd gennem 10x+-innovation – Den begiven hed, der udløste innovationsboomet i Europas kreative kerne, var indfø relsen af trykkekunsten. Denne teknologi var faktisk først blevet udviklet i Kina og Korea, men der var den tekniske fordel begrænset, da tusindvis af

Europa om natten – den blå banan lyser tydeligt op

Fra begyndelsen var Gutenbergs trykpresse det, vi nu kalder en 10x-teknologi, hvilket betyder en teknologi, der løser et problem cirka 10 gange bedre end det, den erstatter. Et eksempel: Før Gutenberg var prisen for en håndskrevet bibel omkring 300 floriner. Men i 1454 kunne Gutenberg sælge dem for 30 floriner, altså lige præcis en 10x-forbedring i pris. Desuden kunne Ripoli-trykkeriet blot 29 år senere – og 44 år efter opfindel sen af trykketeknologien – fremstille bøger til en 1/500-del af omkostnin gerne til en skriver. Dette betød, at bogtryk på 44 år var blevet ikke blot en 10x-teknologi, men nu en 500x-teknologi, svarende til en gennemsnitlig fordobling af omkostningseffektiviteten omkring hvert 5,5 år.

Når teknologier tager 10x-spring – for ikke at nævne 500x-spring – gør det dem ofte tilgængelige for de mange i stedet for de få. I dette tilfælde gik den europæiske bogproduktion fra 2,8 millioner bøger i det 14. århundrede til én milliard i det 18. århundrede – en stigning på cirka 360x.

Europas ’kreative kerne’, hvor halvdelen af kontinentets innovation skete frem til 1950

Trykpressen gjorde det muligt for folk at få information uden at være afhængig af kirke eller stat. I markedsføringstermer er dette måske verdens vigtigste eksempel på disintermediation – altså at skære mellemmanden ud. Det bliver ofte muliggjort af 10x-teknologier.

Det er også et strålende eksempel på en tredje typisk konsekvens af 10x+-teknologier – nemlig at de ofte ændrer markedsdynamikken fra leverandør-push mod klient-pull. Før trykkekunsten skubbede præster og konger udvalgt information ud til folket; efter innovationen besluttede folk i stigende grad selv, hvilke bøger og pjecer de ville læse.

Desuden skete der noget, som minder lidt om nutidens udvikling i blockchain-teknologi: Når et stort men ukendt antal mennesker havde den samme information, blev det meget svært for en manipulator at stoppe eller forvrænge information. I blockchain gælder, at et stort, men anonymt antal mennesker eksempelvis har information om, at du ejer en given bitcoin. Derfor er det i praksis umuligt for ét individ at omstøde eller manipulere det faktum. Parallelt gælder, at hvis et stort, men ukendt antal mennesker har læst en bog med viden, der kritiserer magthavere, er det meget svært for disse magthavere at undertrykke det synspunkt.

Information blev takket være bogtrykkeri et våben.

Forresten opstod et lignende fænomen med internettet, hvor avisers, broadcast-tvs og radioers push-modeller i stigende grad blev erstattet af nettets pull-modeller. Broadcast er diktatorernes ven, hvorimod internet tet er deres fjende.

10x+-teknologier har en tendens til at demokratisere adgangen til produkter, overflødiggøre mellemmænd samt lave et skift fra push- til pull-dynamik på markederne.

10x+-teknologier som trykkekunsten og senere internettet har også en tendens til at have vidtrækkende konsekvenser for andre teknologier, livs stil og organisationer. I Europa var en af de organisatoriske effekter af tryk keri den førnævnte fremkomst af den protestantiske tro. Denne bevægelse

begyndte i år 1517 i blå banan-byen Wittenberg i kurfyrstendømmet Sach sen i det nuværende Tyskland. Det var her, præsten Martin Luther intro ducerede sine 95 teser.

På det tidspunkt var den katolske kirke en stor jordbesidder i mange lande og havde massive indtægter fra dette og mange andre kilder, herun der salg af aflad. Med et aflad kunne de troende angiveligt reducere den tid, de selv eller deres slægtninge skulle tilbringe i skærsilden. Luther og hans protestanter gjorde oprør mod dette og meget mere. Protestanterne mente, at folk ikke skulle finde vej til Gud via præster, men i stedet skulle læse Bibelen selv og tage ansvar for at udvikle deres egen moralske karak ter. Denne decentraliserede fremgangsmåde førte til en opsplitning af den protestantiske tro i hundredvis af grene, mens katolicismen forblev en topstyret religion.

Trykpressen fremmede også videnskabelig udforskning. Her blev simple forklaringer baseret på blind tro erstattet af nyttig såkaldt reduk tionistisk tænkning, hvor ethvert spørgsmål blev brudt ned i flere under spørgsmål. Videre og videre, næsten i det uendelige, hvor hvert af dem –hvis overhovedet muligt – blev forsøgt besvaret.

Vi er i øvrigt stadig i gang med dette, nu ved hjælp af enheder som partikelacceleratoren Large Hadron Collider og elektronmikroskoper til at begribe det mindste af det mindste.

Vi skal heller ikke glemme, at en afgørende konsekvens af udbredelsen af trykkeriet var, at langt flere mennesker lærte at læse. Talrige undersø gelser har vist, at der opstod bedre læsefærdigheder inden for protestantiske områder end inden for de katolske.

Derudover udviklede protestanterne med tiden en mentalitet, der var helt unik: I sin bog The WEIRDest People in the World påpeger Harvardantropologen Joseph Henrich forskellige særegenheder blandt menne sker, han kalder WEIRD – det står for Vestlige (Western), Uddannede (Educated ), Industrialiserede (Industrialized ), Rige (Rich) og Demokrati ske (Democratic). WEIRD-mennesker, som var vestlige – men hovedsage ligt de, der var protestanter eller af protestantisk oprindelse – havde for eksempel en tendens til at fokusere på personlige egenskaber og intentio ner, mens andre ville fokusere mere på relationer og situationer. Dette er

blevet illustreret ved eksperimenter, hvor folk fra forskellige kulturer bliver spurgt: “Besvar venligst følgende spørgsmål på 10 forskellige måder”:

“Jeg er .”

WEIRD-mennesker ville næsten altid besvare sådanne spørgsmål med personlige træk som “kreativ”, “nysgerrig” eller “utålmodig”, mens ikke-WEIRD-mennesker havde en tendens til at svare “datter af xyz” eller “mor til xyz.” Med andre ord betragtede ikke-WEIRD-mennesker sig selv som mere stammeorienterede. De ville derfor være meget loyale over for deres egne, men nære mistillid over for fremmede. På den anden side ville WEIRD-mennesker være mere tillidsfulde over for alle og derfor være bedre til at danne velfungerende samfund på tværs af stammesondrin ger. WEIRD-mennesker var altså bedre til at skabe større og mere fleksible sociale netværk. Når de sluttede sig til mindre klaner, var det på et meget fleksibelt grundlag. Det indebar skiftende sociale grupper såsom faggrup per, expat-grupper, politiske partier osv. Dette bringer os til et afgørende fænomen kaldet hypersocialitet, som betyder samarbejde i stor og omfat tende skala.

Eksplosionen i hypersocialitet Naturen viser, at den mest effektive måde at konkurrere med andre arter på er at udvikle samarbejde, ideelt set i form af hypersocialitet. I biologiske økosystemer har hypersociale arter en tendens til at blive mere talrige end de mindre sociale. Bortset fra regnorme har de nu hypersociale mennesker langt den største biomasse på Jorden i dag, efterfulgt af de hypersociale myrer og termitter.

Hypersocialitet er evnen til at samarbejde i stor skala og udgør en af de mest magtfulde konkurrencefordele. Det er en stor stimulator for kreativitet.

En effekt af hypersocialitet er at skabe virtuelle hjerner. Hvis for eksempel en stor gruppe myrer samarbejder om en opgave, vil de på det tidspunkt faktisk fungere, som om de i fællesskab var en enkelt organisme med et enkelt sind. En time senere samarbejder hver af disse myrer muligvis i andre konstellationer, der tackler andre opgaver – og de kan derfor hver især være en del af forskellige virtuelle hjerner.

Nu skal vi imidlertid tilbage til den blå banan, for hvad der gjorde bana nen særlig, var blandt andet en eksplosion i en sådan hypersocialitet. Før dette havde den katolske religion for eksempel været tilstrækkeligt stærk til at håndhæve et sæt faste idéer, hvilket modvirkede den sociale udveks ling af alternative idéer. Men fra omkring år 1450 kom der mere og mere socialitet – og derefter hypersocialitet.

Socialiteten erstattede hierarkiet og monotonien. Tænk blot på de førnævnte ni skridt mod velstand. En vigtig kombineret effekt af renæssan cen, oplysningstiden, opdagelsestiden, reformationen, den videnskabe lige revolution, den industrielle revolution og de øvrige omvæltninger var at sætte folk fri til at eksperimentere og opdage. Nu havde vi mere og mere individualisme, flere empiriske eksperimenter, videnskabelige bestræ belser og langdistancerejser og som alle involverede hypersocialitet. Der var også stadigt mere komplekst samarbejde, som involverede handel og kombinationer af færdigheder, hvilket igen var hypersociale aktiviteter.

Samlet set havde vi inden for denne eksploderende hypersocialitet flere og flere skiftende formationer af virtuelle hjerner – i skiftende konstellatio ner af mennesker, som samarbejdede om at udveksle produkter, tjenester og ideer. Hypersocialitet er et centralt træk hos succesfulde, fremtidsori enterede enkeltpersoner og organisationer i dag. Vi vender tilbage til dette vigtige punkt senere i bogens Del 2 og 3. Men, åh Gud, vi har vel stadig en opgave med hensyn til at forklare, hvorfor spontan innovation eksploderede i den kreative kerne i Europa. Hvorfor lyser den underlige blå banan i mørket? Svaret kommer i næste kapitel – det lover vi!