Karals svære valg

Renée Toft Simonsen Renée Toft Simonsen

karlas svære valg

Karlas svære valg er den tredje bog i serien om Karla, skrevet af psykolog og forfatter Renée Toft Simonsen.

karlas svære valg

KARLAS SVÆRE VALG

Endelig bliver Karla 10 år, og det bliver selvfølgelig fejret med en stor fødselsdagsfest. Men Karla opdager hurtigt, at det er svært at blive ældre. Samtidig starter den nye pige Selma i klassen, og hende kan de andre piger ikke lide. Selv Karlas bedste veninde Katrine går med til at mobbe, og Karla finder sig selv i midten af det hele og ved ikke, hvad hun skal gøre.

Karla bliver nødt til at træffe et meget svært valg …

Renée Toft Simonsen

3 3

POLITIKENS FORLAG www.politikensforlag.dk P O L I T I K E N S F O R L AG

2 49309_karlas svaere valg 2

10/2/05 10:12:33 AM

3 49309_karlas svaere valg 3

10/2/05 10:12:36 AM

4 49309_karlas svaere valg 4

10/2/05 10:12:39 AM

Renée Toft Simonsen

KARLAS SVÆRE VALG Illustreret af Lars Gabel

POLITIKENS BØRNEBØGER

5 49309_karlas svaere valg 5

10/2/05 10:12:40 AM

Til min mor, fordi hun har lært mig, at alle børn i verden er værdifulde og har ret til kærlighed og respekt samt ret til at tro på lige nøjagtig det, de vil, om det er Jehova, Jesus eller julemanden!

Tak til Sakineh og hendes familie for deres åbenhed og deres store gæstfrihed.

6 49309_karlas svaere valg 6

10/2/05 10:12:41 AM

Karla holder fødselsdag ”NU. Det er NU,” råbte Mads Morten, mens han løb gennem huset. ”Kommer de?” spurgte Karla åndeløst, da han nåede ud i køkkenet, hvor hun var i fuld gang med at pynte op. ”Ja, de er ved havelågen,” svarede Mads Morten stakåndet. ”Em er v aveågen?” forsøgte Lillebror at sige smaskende og gnaskende på nøjagtig ni stykker vingummiflagermus. Tre grønne, tre gule og tre røde. Man kunne næsten ikke forstå, hvad han sagde, og sådan havde det været hele eftermiddagen.

Da mor havde sagt til ham, at det var meget besværligt at tale med en dreng, der havde munden fuld af slik, havde han bare trukket på skulderen og sagt, at det var et nødvendigt forsøg, han var i gang med. Vigtig forskning, der gik ud på at finde frem til lige nøjagtig, hvor mange stykker vingummi en vaks dreng på fem år kunne have i munden på én gang. Og i dag

7 49309_karlas svaere valg 7

10/2/05 10:12:41 AM

var det meget nemt for ham at forske, for der stod masser af slik overalt i fine dekorative glasskåle. Det var nemlig Karlas fødselsdag.

En dag, der uden diskussion burde gøres til national helligdag, hvis man spurgte hende. Når Karla havde fødselsdag, gik det aldrig stille for sig, det skulle fejres, og helst så det gav genlyd i hele kvarteret. Karlas fødselsdag var årets vigtigste dag, og hun havde talt ned i nøjagtig 43 dage. Hun ville have været i gang med at tælle ned allerede i september, men det havde mor sagt forbudt til. Hun mente, at Karla ville blive fuldstændig skør i hovedet over sin egen fødselsdag, inden resten af verdenen overhovedet nåede at komme i tanke om den. Mor syntes, man kunne begynde en fødselsdagsnedtælling én måned i forvejen, absolut ikke før. Mor havde nogle meget mærkelige ideer om, hvad man kunne, og hvad man ikke kunne, syntes Karla. Ifølge hende kunne man tælle ned hele året. Hvis man altså gad. Det havde mor og hende skændtes meget og længe om. Men sidst i oktober var Karla alligevel gået i gang med at lave sit afkrydsningsskema. Det skulle hænge over hendes seng, og det skulle være med det samme − hun kunne ikke vente mere. Da Karlas skema hang på væggen og fyldte alt, havde mor selvfølgelig givet op. Karla var ikke altid nem at hamle op med.

Den sidste dag i skemaet var netop blevet krydset af samme morgen, da hele familien kom snigende ind på hendes værelse i nattøj og sang morgen-fødselsdagssang.

Karla havde smidt sig ned i sengen og ladet, som om hun

8 49309_karlas svaere valg 8

10/2/05 10:12:41 AM

sov. Alle havde råbt ”Godmorgen Karla 10 år”, det skulle de, for da hun var kommet i seng om aftenen, havde alle været inde for at sige ”Godnat Karla 9 år”, og sådan gjorde man altid hos familien på Bakken. Det var en måde at markere overgangen fra et år til det næste, og en god tradition syntes de alle sammen. Særligt når det var dem selv, der blev sagt godnat og godmorgen til.

Karla trallede. Hun havde lagt planer og inviteret og rodet og regeret i meget lang tid, nu manglede hun bare gæsterne, hvoraf de allervigtigste af dem åbenbart var på vej ind i haven. Hun havde aftalt med Mads Morten, at han skulle holde vagt og sige til, når de kom, og det var derfor, han råbte så højt nu. ”Hveeeem kommer?” spurgte lillebror, der endelig havde fået slugt alle sine vingummier. ”Buster og Merlin selvfølgelig,” råbte Karla allerede på vej i fuld fart mod entreen. Hun åbnede døren på vid gab med et ordentligt ryk og nærmest hoppede ud på afsatsen.

Hendes øjne strålende, og hele hendes krop sitrede i spændt forventning. Hun kiggede rundt. Der var jo ikke et øje. Hun blev lidt forvirret, havde Mads Morten ikke sagt, de var ved havelågen? Så hørte hun Mads Morten fnise fornøjet. ”Aprilsnar, aprilsnar,” sang han tilfreds. Joken var lykkedes. Han havde narret Karla, og det elskede han. ”Selv nar, det er sgu da ikke april, din idiot … Vi er i december.” Hun blev gal. ”Mooar,” råbte hun ind i huset af sine lungers fulde kraft. ”Mooar, Mads Morten driller.”

9 49309_karlas svaere valg 9

10/2/05 10:12:41 AM

Der kom ikke noget svar. Hun ventede lidt og lyttede ekstra godt efter. Mads Morten rakte tunge og nynnede lige så stille: ”Sladderhank, sladderhank går med ble og skal have bank.”

Karla løftede sin knyttede næve højt op. Nu var han selv ude om det, den lille møgunge. Men lige da hun skulle til at slå løs, kom Leif forbi entreen. ”Hvad sker der her?” spurgte han, forbavset over at se Karla være så hidsig. For et øjeblik siden havde han set hende nynnende i færd med at folde servietter, kaste paillethjerter ud over borde og gulve og hejse flag op i lysekronen. ”Han er bare en lille lort,” sagde Karla bistert og sænkede sin knyttede næve. Den idiot prøvede at ødelægge hendes fødselsdag, måske var han misundelig? ”Hov du, ikke bande. Hvad har han gjort?” spurgte Leif.

Karla skulle lige til at forklare det hele for Leif, da Mads Morten råbte igen: ”Nu kommer de, nu kommer de!” ”Ha, det er DET, jeg mener, det var DET, han gjorde lige før,” sagde Karla irriteret.

Leif så forvirret ud. Hvad var det, hun snakkede om? ”Men Karla, nu passer det,” råbte Mads Morten. Karla kunne ikke dy sig, hun kiggede bagud over sin skulder og ganske rigtigt, denne gang var det rigtigt. Ned ad havegangen

10 49309_karlas svaere valg 10

10/2/05 10:12:41 AM

11 49309_karlas svaere valg 11

10/2/05 10:12:43 AM

kom Buster gående med sin indkøbsvogn foran sig, og ved siden af cyklede Merlin på sin sorte damecykel. Bag på cyklen vajede et stort dannebrogsflag. Det havde Merlin hejst op i en stang, der var bundet fast til bagagebæreren.

Karla råbte og hujede og vinkede som besat, og Buster og Merlin råbte og hujede tilbage og vinkede mindst lige så meget som Karla. Mor kom ud i entreen, da hun hørte al postyret − hun skulle lige se, hvem der kom. Også lillebror kom løbende, igen smaskende, nu på fire store stykker tyggegummi, og med lysebrune lakridssnører bundet fast i ørerne. ”Hillemænd og mosegrise, det er noget af et slot, I har der, et slot til en rigtig prinsesse,” sagde Buster, da han kom inden for hørevidde. Han kiggede nu slet ikke på huset, men derimod kun på Karla, og der var mistænkelig vådt omkring hans øjne.

Karla hoppede op og ned, trappen var fyldt med sne, og der var selvfølgelig ikke lige nogen, der havde tænkt på at rydde den i dag, og hun havde ikke nogen sko på. Da hverken Buster eller Merlin så ud til at ville komme op ad trappen, blæste Karla på sneen og løb ud ad døren i strømpesokker. ”Karla dog …” råbte mor efter hende, men da hang Karla allerede om halsen på Buster, så hun hørte heldigvis ikke det bebrejdende tonefald.

Ned ad kinderne på Buster trillede den ene tåre efter den anden, og han krammede Karla, som om han aldrig igen ville give slip. Merlin begyndte at råbe mærkelige ting;

12 49309_karlas svaere valg 12

10/2/05 10:12:44 AM

”Halløj, halløj og en skibsmast på tværs.” Han kunne slet ikke holde ud, at Buster blev så rørt, og til sidst begyndte han at græde højt. ”Uhuhu uhuhu, det er så sørgeligt,” hulkede Merlin. ”Jamen Merlin, det er lige det modsatte, det er en festdag i dag,” sagde Karla. ”Er det? Men hvorfor græder Buster så?” sagde han helt forvirret, og bare tanken om at Buster græd, fik ham til at græde igen, denne gang endnu mere og endnu højere. ”Uhuhu, uhuhu,” lød det gennem villahaverne.

Mor og Leif kiggede på dem alle tre med bekymring, hvordan skulle denne her fødselsdag dog gå? Mormor, der lige var ankommet, gik i gang med at dreje 110, mormor vidste ikke, at alarmcentralens nummer var ændret til 112. Hun troede, at der var sket noget meget alvorligt, som krævede en ambulance eller i det mindste noget ”politihalløj”, som hun selv udtrykte det. Karla, der godt kunne se situationen var ved at løbe af sporet, før den nogensinde var kommet i gang, fik stoppet Merlin med et kæmpe knus, og Mads Morten fik stoppet mormor ved at vinke med et flag ind foran telefonen, så hun ikke kunne se tasterne. Til sidst lykkedes det dem alle sammen at komme ind i huset, selvfølgelig under stort tumult, men uden nogen kom til skade, og det var næsten et mirakel.

De var ikke mere end kommet indenfor, før Merlin insisterede på, at Karla skulle pakke hans gave op med det samme. Han havde en dåse grønt slim med, hvori der lå en

13 49309_karlas svaere valg 13

10/2/05 10:12:44 AM

edderkop og svømmede rundt, og han syntes selv, at det var verdens bedste gave. ”Er det ikke flot? Se bare helt grønt og gennemsigtigt.

Man kan bare tage det op og skille det ad og så putte det ned igen, og vips, så hænger det sammen,” forklarede han glad og tilfreds.

Lillebror var meget imponeret, han blev ved med at sige ”nøøøj” og ”aajj” og ”ihhh” og den slags ord, så Merlin kunne se, hvor imponeret han var. Karla sagde tusind tak, selv om hun syntes, det var en lidt barnlig gave til en pige på ti år.

Af Buster fik hun et billede, han selv havde lavet af skrot. Det forestillede to mænd − den ene stod foran en indkøbsvogn, og den anden sad på en cykel, hvor der var placeret en lille pige på bagagebæreren. Karla blev meget

14 49309_karlas svaere valg 14

10/2/05 10:12:45 AM

glad for den gave, hun kunne sagtens se, hvem billedet skulle forestille. ”Det er jo os,” sagde hun glædestrålende, da hun havde flået avispapiret af. ”Det ligner nu mere nogle tøjklemmer og noget ståltråd, der er limet på en træplade,” mente Mads Morten. Leif tyssede straks på ham, men Lillebror fulgte den op: ”Ja, det ligner faktisk en losseplads, bare i lille,” sagde han. Merlin bad ham fornærmet række hænderne frem, så han kunne modtage ti slag for sin frækhed, og Buster lo hjerteligt. Mor og mormor grinede også, og til sidst grinede de alle sammen.

Folk havde knap fået sat sig ved det fint dækkede bord, da det ringede på døren igen. Denne gang var det Katrine, der kom, og lige bag ved hende stod far. Katrine undskyldte meget, at hun var blevet forsinket, og mente selvfølgelig, at sent var bedre end aldrig, hvilket Karla gav hende helt ret i. Hun havde lavet sin gave selv og var dødelig spændt på, om Karla ville synes om den. Derfor bad hun hende pakke den op lige med det samme. Karla spurgte, om hun ikke ville have overtøjet af først, men det mente Katrine ikke var nødvendigt. Far grinede, han syntes, at Karla skulle gøre, som Katrine gerne ville have. Han kunne udmærket forstå det der med at være spændt på at give en gave. Han havde købt en mobiltelefon til Karla, det havde været hendes største ønske, den havde hun allerede fået, da han havde været til morgenmad klokken 7.00.

15 49309_karlas svaere valg 15

10/2/05 10:12:46 AM

Karla pakkede forsigtigt Katrines pakke op. Det var et lille bitte køkken lavet i pap til hendes tøjbamse. Katrine havde malet et komfur og limet fint stof på bænken og spisestolene. ”Hvor er den fin, tusind tak. Nu skal du komme ind og møde Buster og Merlin,” sagde Karla og trak i Katrines arm.

De to herrer var i mellemtiden blevet placeret sammen med mormor på slagbænken, og Merlin var allerede i gang med at drikke kakao, spise boller og fortælle historier, om dengang han og Buster havde mødt Karla. Faktisk var Merlin i yderst opløftet og højt humør. Han havde aldrig været til sådan en fin fødselsdagsfest før, og hans arme gik som trommestikker mellem bordet med boller og lækkerier og hans mund, der ikke stod stille et sekund, den skulle både tale og spise på samme tid. ”Ihh, hvor er det festligt, er det ikke festligt. Nej, men altså hvor er det festligt. Ja og sikke nogle gode boller, har de bagt dem selv, gode frue?” spurgte han henvendt til mor og fortsatte uden at vente på svar. ”Ja, og så skal I da bare høre, da Karla så var gået ind i forretningen, så fik Buster og mig jo kolde fødder, altså ikke rigtig kolde fødder, jeg mener, vi havde jo sko på ... men vi blev lidt bange, faktisk meget bange for, om hun kunne klare det sådan et bette skind, altså sådan at stå for morgenmaden forstår man.” ”Hvad for noget, skulle hun stjæle, er det i virkeligheden det, du taler om?” spurgte mormor rystet. Mor havde nok aldrig fået fortalt hele historien, om dengang Karla løb hjemmefra til mormor.

16 49309_karlas svaere valg 16

10/2/05 10:12:46 AM

17 49309_karlas svaere valg 17

10/2/05 10:12:47 AM

”Schyy, mormor, det er dødspændende,” sagde Mads Morten og Lillebror i kor. De sad musestille og var fuldstændig bjergtaget af Merlin, hans historier og hans enorme appetit på boller. ”Nå da, du skal vist have mere kakao, mormor,” mente Merlin. Han prøvede at være flink, så hun ikke blev sur over hans gode historie. Han rakte hurtigt ud efter kakaokanden og fik i farten væltet sin kop. Kakaoen fra koppen flød ud over den hvide dug og ned over mormors pæne kjole. Buster tog sig forfærdet til munden. ”Ih du milde,” gispede mormor. Mor rejste sig straks og hentede en klud, mens Leif forsikrede alle om, at det var fuldstændig lige meget med den hvide dug, og mormors kjole kunne vaskes. Mormor så lidt misfornøjet ud, men gav til sidst Leif ret. Det var lige meget med det kakao, sagde hun nådigt. ”Åh nej, åh nej, jeg elendige menneske,” stønnede Merlin ulykkeligt og begyndte at græde. Han roede febrilsk i lommen og trak pludselig et stykke snavset viskelæder op, som han forsøgte at viske pletten væk med. Hvilket selvfølgelig resulterede i, at det hele blev meget værre. Karla kiggede bedende op på mor, bare hun ikke blev sur, Merlin vidste jo ikke bedre. Mor blev heldigvis ikke sur. ”Skidt med det, det er Karlas fødselsdag, og det skal være hyggeligt. Hvad med at synge en fødselsdagssang?” spurgte hun med anstrengt stemme. Alle var enige om, at det var en god ide, og før Merlin kunne tørre sine tårer væk, skrålede hele

18 49309_karlas svaere valg 18

10/2/05 10:12:49 AM

selskabet løs med ”Karla har fødselsdag, og det har hun jo, og det er i dag …” og alle skulle finde på noget at gøre, når man kom til ” … og hør nu her, hvordan vi alle.” Mads Morten sang selvfølgelig ”prutte kan”, og Lillebror sang ”bøvse kan”, og det så mægtig skægt ud, da hele selskabet med Mads Morten, Lillebror og Merlin i spidsen forsøgte at bøvse samtidig.

Karla sad lige så stille på sin stol og lyttede, mens hun kiggede lykkelig rundt. Alle dem, hun havde inviteret, var kommet, undtagen Jonas. ”Jeg skal noget andet den dag,” havde han sagt, endda før hun havde nævnt, hvilken dag festen skulle holdes. Hun ville ikke presse ham, så hun havde ikke sagt noget, men hun var blevet en lille smule ked af det indeni. Nu kiggede hun på far, Buster og Merlin, Lillebror, Mads Morten, Leif, Katrine, mormor og mor, der sad omkring spisebordet og sang og bøvsede og lavede pruttelyde. Hun blev fyldt med en taknemmelig følelse, hvor var hun heldig at have så mange, der elskede hende, så mange, der ville passe på hende til evig tid.

Dagen gik over al forventning. Far og Leif diskuterede avisens overskrifter. Karla og Katrine afprøvede Karlas gaver, bl.a. det nye computerspil og hendes nye walkie-talkie. Hendes mobiltelefon var Katrine meget misundelig på. Når det blev hendes fødselsdag, ville hun altså også have en, uanset hvor ”for lille” hendes mor mente, hun var.

Buster endte med at blive så gode venner med mormor, at de aftalte, han skulle kigge forbi til foråret, når hendes hæk skulle klippes, og Merlin blev bedste venner med Mads

19 49309_karlas svaere valg 19

10/2/05 10:12:49 AM

Morten og Lillebror. Det var dog lige ved at gå galt, da Merlin skulle vise Lillebror, hvordan man nyser grønt slim ud over sin mormor, så hun tror, det er snot. ”Altså du propper det bare godt op i næsen, en ordentlig klat skal det være. Så holder du fingeren på det andet næsebor, trækker vejret dybt ind og trykker luften ud igen med al din kraft,” forklarede han. Han viste flere gange, hvordan det skulle gøres, og hver gang var Mads Morten og Lillebror ved at brække sig af grin. De syntes, det var hyle morsomt, og latteren ville ingen ende tage, når Merlins athjuu, prosit og nyyys efterfulgt af grønt slim fløj gennem stuen. Godt nok kom der lidt på væggen og lidt på billedet af den grønne dame, der kom også lidt på gulvtæppet og lidt på farfars gamle brune læderstol, men det tog drengene ikke så nøje.

Til sidst blev det endelig Lillebrors tur. Den grønne slimdåse skiftede hænder, og på to sekunder fik han proppet næsen fuld. Hold da op, hvor var det ulækkert. Det lignede ægte snot. Desværre holdt han fingeren for det forkerte næsebor, da han skulle puste slimen ud igen, hvilket resulterede i, at al slimen røg længere op i næsen i stedet for at ryge ud som en snotklat. Lillebror så pludselig meget mærkelig ud. I det samme kom Karla og Katrine ind i stuen. ”Neg nan nikke nå net nud,” sagde han betuttet. Merlin så en smule forskrækket ud, og Mads Morten forsøgte at dunke ham i ryggen for at se, om ikke det kunne hjælpe. ”Nold nop,” skreg Lillebror arrigt, og så brød Mads Morten fuldstændig sammen af grin.

20 49309_karlas svaere valg 20

10/2/05 10:12:49 AM

”Nold nop, nold nop,” råbte han, mens han hylede af latter. Merlin fniste, og Karla og Katrine havde også svært ved at lade være med at grine. Men Lillebror blev pludselig helt rød i hovedet, og så blev Mads Morten en smule nervøs.

Tænk, hvis han ikke kunne få vejret og døde, så han styrtede ud i køkkenet efter mor, der selvfølgelig straks kom farende. ”Drenge, jeg forstår dem simpelthen bare ikke,” sagde hun opgivende, da hun så, at der var grønt slim overalt.

Lillebror begyndte at græde, han syntes, det var ubehageligt med alt den slim i næsen. Tænk, hvis han aldrig nogensinde skulle få det slim ud, så skulle han snakke på den mærkelige måde, til han døde … Han begyndte at græde. ”Nys igen, dit lille fjols,” foreslog Karla, og så nyste og pustede Lillebror, som om han fik penge for det. Da slimen endelig kom ud, grinede han helt lettet og fjollet. Alle grinede, for det så mægtig sjovt ud med alt det slim ned ad Lillebros hage og trøje. Så mente mor, det var bedst at pakke slimen ned i dåsen igen, inden der var flere, som kom til skade, og da Mads Morten fornærmet mente, det var hans tur, sagde mor: ”Det er nu, jeg tæller til tre,” og så tog hun en dyb indånding. ”Neej, hvor er du dygtig. Jeg kan tælle til fire,” sagde Karla kækt. Hun kunne godt se, at mor ikke syntes, det var halvt så sjovt som alle de andre, der selvfølgelig brast i latter.

Mor smilede, hun kunne slet ikke lade være. ”Frække tøs,” sagde hun til sidst med et kærligt grin, og så åndede Karla lettet op.

21 49309_karlas svaere valg 21

10/2/05 10:12:49 AM

Resten af dagen gik uden flere uheld, og efter gæsterne var gået, sænkede freden sig lige så stille over huset på Bakken. Da Mads Morten og Lillebror fik læst godnathistorie af Leif, hørte man gennem aftenens stilhed en lykkelig pigestemme kalde. ”Moar, moar, kommer du ikke og putter mig?”

Det var selvfølgelig Karla, der lige skulle have det sidste af sin fødselsdag med. En snak om dagen sammen med mor.

Først blev alle gaverne gennemgået. Hvilken gave var Karla blevet mest glad for? Fars selvfølgelig. Så snakkede de om kagekonen og al pynten og om, at hun var skuffet over, at Jonas ikke ville komme. De snakkede også om, hvor lang tid der nu var til verdens bedste dag. Karla var sikker på, at hun nok ikke kunne holde ud at vente et helt år igen. Et år var en evighed.

Mor mente, at Karla allerede havde klaret det ti gange, så hun var sikker på, at det nok skulle lykkes en gang til.

Mor kiggede kærligt ned på sin store pige, hendes fødder nåede snart enden på den gamle karlekammerseng, de havde fået af faster Fnug. ”Åh, min lille skat, hvor bliver du dog stor,” sagde hun med et kærligt smil. ”Gør jeg?” spurgte Karla. Mor sagde altid sådan noget, som at hun blev så stor, men Karla lagde slet ikke mærke til, at hun voksede − det skete ligesom bare helt af sig selv. ”Du skal regne med, at jeg kan huske den dag, du kom ud af min mave. Er det ikke en mærkelig tanke, at du har ligget derinde?” spurgte mor og pegede på sin mave. Karla

22 49309_karlas svaere valg 22

10/2/05 10:12:50 AM

23 49309_karlas svaere valg 23

10/2/05 10:12:51 AM

nikkede forventningsfuldt, og mor fortsatte. ”Det er helt vildt, at du ligger her og er blevet så lang, må jeg lige se din fussetå?” spurgte mor. Karla stak sin fod ud. Mor tog den mellem sine hænder og kyssede den og nussede den. Karla spandt som en kat, det var dejligt, når mor tog sig god tid til at sige godnat. ”Jeg kan tydeligt huske den dag, du blev født.

Det var en vinterdag, der lignede dagen i dag til forveksling, grå og tåget. Du var så fin med små lyse dun på hovedet. Din hånd var så lille, at den næsten ikke engang kunne holde om fars tommeltot. Og din fod, åh, den lille bitte fod, den var nok ikke mere end fem cm lang,” sagde mor og kiggede på Karlas fod. ”Den er i hvert tilfælde mere end fem cm lang nu, er den ikke? spurgte Karla og gabte. ”Jo, den er kæmpestor nu. Åh, min skat, du var det smukkeste lille menneske nogensinde født på denne jord,” sagde mor kærligt. ”Var jeg?” spurgte Karla. ”Om du var …” svarede mor. ”Fortæl mere,” sagde Karla. Hun elskede at høre, om dengang hun var lille. Og så fortalte mor i lang tid om, hvordan Karla havde været sådan en klog og energisk lille baby, der hele tiden ville noget. Hun fortalte, hvordan far havde båret hende ned til bilen og kørt 20 kilometer i timen hele vejen hjem fra hospitalet, fordi han var så bange for, at hun skulle gå i stykker, og at Karlas første ord var ”mere”. Hun ville altid have mere af alting. Mor fik tårer i øjnene.

24 49309_karlas svaere valg 24

10/2/05 10:12:53 AM

”Og se dig nu, den dejligste og klogeste store pige man kan tænke sig.”

Karla blev urolig. ”Mor …” sagde hun. ”Jeg bliver bare så rørt, nu ligger du der og er så lang.

Du kan så meget, og jeg er så stolt af dig. Og det bedste er, at du er sund og rask. Sund og rask er den største gave, man kan få, tro mig,” sagde mor stille. Nu løb tårerne ned ad hendes kinder, mens hun strøg Karla over håret. ”Du skal ikke græde, hvorfor græder du?” spurgte Karla. ”Det skal du ikke tage dig af,” sagde mor, ”det er bare, fordi jeg elsker dig så højt, fordi jeg er sådan en heldig kartoffel at have sådan en som dig i mit liv. Sådan er voksne, de græder også af glæde.” ”Gør børn ikke det?” spurgte Karla med grødet stemme.

Hun blev rolig ved mors ord, og hun begyndte også at blive træt. ”Sjældent,” hviskede mor og trak Karla op til sig. Hun pakkede hende ind i dynen og vuggede hende blidt frem og tilbage, på samme måde som hun havde gjort, da Karla var en lille baby. Karla lukkede træt sine øjne. Længe efter hun var faldet i søvn, sad mor stadig med tårer i øjnene og strøg sin store lille pige over håret.

25 49309_karlas svaere valg 25

10/2/05 10:12:53 AM

Renée Toft Simonsen Renée Toft Simonsen

karlas svære valg

Karlas svære valg er den tredje bog i serien om Karla, skrevet af psykolog og forfatter Renée Toft Simonsen.

karlas svære valg

KARLAS SVÆRE VALG

Endelig bliver Karla 10 år, og det bliver selvfølgelig fejret med en stor fødselsdagsfest. Men Karla opdager hurtigt, at det er svært at blive ældre. Samtidig starter den nye pige Selma i klassen, og hende kan de andre piger ikke lide. Selv Karlas bedste veninde Katrine går med til at mobbe, og Karla finder sig selv i midten af det hele og ved ikke, hvad hun skal gøre.

Karla bliver nødt til at træffe et meget svært valg …

Renée Toft Simonsen

3 3

POLITIKENS FORLAG www.politikensforlag.dk P O L I T I K E N S F O R L AG