Klimaguiden

GUIDEN RED VERDEN LIDT HVER DAG

Klimakrisen gør det nødvendigt, at vi ændrer vores forbrug og vores vaner. Men hvordan griber man det an? Det vrimler med modstridende oplysninger, og det er let at blive forvirret.

Bogen går bag om alle områder af vores forbrug, lige fra mad, tøj, bolig og transport til ferier, højtider og økonomi, og den viser uden løftede pegefingre, hvad du selv kan gøre for at reducere dit CO2-aftryk.

Det er slet ikke så uoverskueligt, som du måske tror, og der er fordele ved at leve det gode klimaliv. Du får mere tid, lever sundere og sparer penge, og du bliver mere opmærksom på de større sammenhænge i dit forbrug.

Bogen er skrevet af klimajournalisterne Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund, der har samlet forskernes seneste opdaterede viden om klima og hjælper dig med at navigere i det hav af informationer, tal og anbefalinger, vi dagligt bombarderes med.

POLITI K E NS FO R LAG WWW. POL ITIKEN SFOR L AG.D K

2019059_klimaguiden_omslag.indd 1

RED VERDEN LIDT HVER DAG

Nu får du helt styr på, hvordan du kan gøre en forskel. ‘Klimaguiden’ gør det let for dig at klimasikre dit forbrug effektivt, så du mindsker dit eget klimaaftryk med både små og større skridt.

KLIMAGUIDEN

KLIMA

KLIMA

GUIDEN RED VERDEN LIDT HVER DAG A NNA F ENGER S CH EF TE & A NDERS NOLTING MAGELU ND

HÅNDBOG FOR KLIMATOSSER

POLITIKENS FORLAG

03/07/2019 12.07

2

2019059_klimaguiden_content.indd 2

KLIMAGUIDEN

04/07/2019 15.22

FERIE

2019059_klimaguiden_content.indd 3

3

04/07/2019 15.22

2019059_klimaguiden_content.indd 4

04/07/2019 15.22

KLIMA

GUIDEN RED VERDEN LIDT HVER DAG AN N A FEN G ER S C H E F T E & AN DER S N O LTING M AGE LU ND

P O L I TI K EN S FO RLAG

2019059_klimaguiden_content.indd 5

04/07/2019 15.22

2019059_klimaguiden_content.indd 6

04/07/2019 15.22

INDHOLD FORORD 8 INTRO 11 Kapitel 1 MAD 31 Kapitel 2 TØJ 51 Kapitel 1 TING 61 Kapitel 3 AFFALD 79 Kapitel 4 BOLIG 87 Kapitel 5

HAVE 107

Kapitel 6 TRANSPORT 113 Kapitel 7 FRITID 131 Kapitel 8 HØJTIDER 141 Kapitel 9 FERIE 151 Kapitel 10 ØKONOMI 163 EFTERSKRIFT 175 MIN KLIMAPLAN 176 KILDER 181

7

2019059_klimaguiden_content.indd 7

04/07/2019 15.22

INTRO Dit forbrug gør en forskel —

N

år vi går i supermarkedet, køber ny bil eller shopper på nettet har det indflydelse på klimaet. Vores valg af bank eller elselskab, vores forbrug af smartphones og vores ferierejser bidrager alt sammen til, at CO2-udledningerne stiger i verden. Vores forbrug og rutiner forringer livskvaliteten for mennesker på hele planeten, og det vil, hvis man lytter til de førende eksperter, i en ikke så fjern fremtid også påvirke os selv og vores efterkommere.

Det er ubehagelig viden, at vi som individer påvirker klimaet negativt, og i princippet er med til at forværre høsten for en bonde i Afrika, udsætte en øgruppe i Stillehavet for havstigninger eller indirekte forårsage store, ødelæggende orkaner i USA. Men klimaforandringerne kender ikke til landegrænser, og vores valg og prioriteter som forbrugere, selv i et lille land som Danmark, tæller i det store CO2-regnskab.

Det er en myte, at det ikke har en effekt, hvad vi forbrugere kan gøre.

Det er rigtigt, at klimafremmende handlinger fra 1, 2 eller 100 danskere langt fra slår til. Men vi kan ikke redde klimaet, hvis ikke vi allesammen gør noget. Vi har et ansvar for klimaet – med de valg, vi træffer, og med det liv, vi vælger at leve.

INTRO

2019059_klimaguiden_content.indd 11

11

04/07/2019 15.22

Kend din klimahistorie Lige siden Brundtlandrapporten i 1987 fremlagde de dystre tal for planetens fremtid, er der blevet udsendt den ene advarsel efter den anden om vores overforbrug af jordens ressourcer og de mange konse­kvenser heraf.

CO2-UDLEDNINGERNE STIGER FORTSAT Herhjemme skal vi hvert eneste år frem mod 2050 reducere vores CO2-udledninger med 2,2 % for overhovedet at kunne holde os in­ den for de globalt fastsatte rammer for CO2-udledning. For at komme ned på de 2,2 % skal vi rykke nogenlunde dobbelt så hurtigt, som vi gør i dag.

Reduktioner af den kaliber har vi endnu ikke set – hverken herhjemme eller globalt. Med den nye S-regering er ambitionerne forøgede, men der er stadig lang vej. På globalt plan ser vi, på trods af globale mål og forpligtelser, stadig stigende CO2-udledninger.

Og der er, hvis man kigger på de politiske tiltag, ikke noget, der tyder på, at hverken 2019 eller 2020 bliver det år, hvor vi lykkes med at få reduktionen af CO2-udledning op i gear.

I 2014-2016 så det ud til, at de globale udledninger havde stabiliseret sig, så vi endelig havde knækket en stigende CO2-kurve. Men i 2017 steg udledningerne igen med 1,6 %, og den stigning blev endnu større i 2018 med en global CO2-vækst på hele 2,7 %. Den stigning kan i høj grad tilskrives udvidelse af kulkraftværker i Sydøstasien, der blandt andet er med til at producere varer til Vestens stigende forbrug.

PÅ VEJ MOD 3-5°C TEMPERATURSTIGNING Konsekvenserne af vores manglende reduktion i CO2-udledningen er til at tage og føle på. Vi er allerede ved at tabe muligheden for at holde temperaturstigningerne under 2°C ved udgangen af dette år­ hundrede på gulvet, selvom det kun er 4 år siden, at det blev sat som det fælles globale mål. Verden er, hvis vi lytter til de førende eksper­ ter og nærstuderer de seneste rapporter, nok snarere på vej mod en stigning på over 3°C, måske helt op til 5°C, ved udgangen af dette århundrede.

12

2019059_klimaguiden_content.indd 12

KLIMAGUIDEN

04/07/2019 15.22

Så store temperaturstigninger vil have alvorlige konsekvenser. Det vil betyde en slags global undtagelsestilstand med akut ressource­ mangel for størstedelen af verdensbefolkningen, hyppige og ødelæg­ gende naturkatastrofer, voldsomme havvandsstigninger og uoprette­ lige ændringer i vores klima. Mange mennesker må flygte eller leve som nomader, fordi visse områder vil blive ubeboelige. Selvom Dan­ marks velstand og geografiske placering på flere områder gør os mindre udsatte, vil vi alligevel kunne mærke store konsekvenser af klimaforandringerne. En stor del af landet ligger tæt ved kysten, så vi vil være meget udsatte for havvandsstigninger, som netop er en af de helt store trusler, når den globale temperatur stiger.

PARIS-AFTALEN OG DET 13. VERDENSMÅL Paris-aftalen er en FN-ledet international klimaaftale indgået mel­ lem 195 lande i 2015. Aftalen forpligter de indgående parter til at be­ grænse udledning af drivhusgasser gennem grøn omstilling, klima­ tilpasning og finansiering heraf. Aftalen er bindende fra 2020 og anses som verdenshistoriens mest ambitiøse plan for, hvordan ver­ dens lande i fællesskab kan stå sammen om at sænke udledning af drivhusgasser og dæmme op for menneskeskabte klimaforandringer.

FN vedtog i 2015 17 bæredygtighedsmål for verden med formålet om at fremme fred og sikkerhed i hele verden. De 17 konkrete mål – og herunder 169 delmål – forpligter alle FN’s 193 medlemslande til

!

OGSÅ DYR OG PLANTER ER TRUET

Ikke kun klimaet er i akut fare for sammenbrud på grund af vores nuværende forbrug. En lang række af naturens ressourcer og systemer er hårdt belastede på grund af overproduktion og -forbrug. Konsekvenserne er allerede nu svære at overse. Vi står med store tab af biodiversitet og med rovdrift på naturens ressourcer. Alene herhjemme er 2.000 dyrearter truede. Verdenshavene er fyldt med plastik og kemikalier, og luften er mange steder decideret sundhedsskadelig at indånde pga. forurening.

INTRO

2019059_klimaguiden_content.indd 13

13

04/07/2019 15.22

blandt andet at afskaffe fattigdom, sult i verden, reducere ulighed, sikre kvalitet i uddannelser og bedre sundhed til alle. Verdensmål 13 adresserer klimaforandringerne direkte og indeholder mål for klima­indsats og klimatilpasning med fokus på at begrænse stig­ ningen af den globale gennemsnitstemperatur.

Vi bekymrer os om klimaet som aldrig før Danskerne er bekymrede for, hvad konsekvenserne vil være for frem­tidens generationer. 46 % af danskerne mener, at de glo­bale klimaforandringer er et meget alvorligt problem, mens 42 % me­ ner, det i nogen grad er et alvorligt problem. Det er faktisk kun 1 % af danskerne, som mener, at klimaforandringerne slet ikke er et alvorligt problem. Det viser CONCITO’s seneste klimabarometer, som hvert år tager temperaturen på danskernes holdning til klima­ udfordringen.

Det er hos de unge, at klimabevidstheden vokser mest. I 2016 svare­ de 55 % af de 18-29-årige ja til, at klimaudfordringen er et meget al­ vorligt problem, det tal var i 2018 steget til 71 %.

2-3 TON: DET ER DIT NYE ÅRLIGE CO2-BUDGET 2-3 ton er den årlige mængde CO2, som hvert enkelt menneske i verden har til rådighed frem mod 2050, hvis vi skal have mulighed for at holde de globale temperaturstigninger på under 2°C. Det betyder, at vi hver især skal reducere vores udledning med cirka 85 % frem mod 2050. En enkeltbillet med fly til Thailand koster om­ kring 2-3 ton. Et år med et dagligt forbrug af 100 gram oksekød ud­ leder cirka 1/2 ton CO2. Skal vi holde temperaturen på 1,5°C, så skal vi ned under 1 ton. Vi skal altså være ambitiøse med at skrælle CO2 væk fra så mange områder som muligt, og som samfund skal vi sæt­ te barren højt for CO2-reduktioner de kommende år.

Danskere hører til de største forbrugere Danmark bliver ofte positivt omtalt som en førende klimanation.

Og vi er gode til vind, til energieffektivitet og fjernvarme, ligesom Køben­havn og en håndfuld andre danske byer er godt på vej til at bli­ ve CO2-neutrale. Vi er på mange måder et forbillede, når det kom­

14

2019059_klimaguiden_content.indd 14

KLIMAGUIDEN

04/07/2019 15.22

mer til klimaløsninger og -indsatser, der kan skabe rammen for vig­ tige CO2-reduktioner.

Men vores forbrug af mad, tøj, biler, rejser og alle mulige forbrugs­ varer er en udfordring. Det giver os et klimaaftryk, som er mere end 50 % højere end verdensgennemsnittet på 8 ton. Kun ganske få lande som USA, Qatar, Australien og Canada overgår os i CO2-udledning pr. indbygger. Selv sammenlignet med folkerige nationer som Indi­ en og Kina ser det skidt ud. Danmarks samlede udledning svarer til, hvad omkring 55 millioner indere – eller 4 % af Indiens befolkning – udleder.

VI ER LANGT OVER ET KLIMAVENLIGT CO2-BUDGET Samlet set udleder hver enkelt af os danskere - ung som gammel 17 ton CO2 om året. Vores mad og køb af ting og sager er blandt de absolut største poster på CO2-budgettet.

Kilde: CONCITO, 2018

ENERGI 2,5 TON

FÆLLES FORBRUG 5 TON MAD OG DRIKKE 3 TON

17 ton CO2 om året

SERVICE OG KOMMUNIKATION 1 TON FLY 1 TON TING OG SAGER 4,5 TON

INTRO

2019059_klimaguiden_content.indd 15

15

04/07/2019 15.22

FLERE VIL LEVE KLIMAVENLIGT De fleste af os ved godt, at vores forbrug er højt, og mange er villige til at gøre noget ved det. Faktisk mener mere end halvdelen af dan­ skerne, at det vil være nødvendigt for dem at ændre levevis, hvis vi skal løse klimaudfordringen. Vi er blandt andet blevet mere bevidste om at forbruge klimavenligt, når vi sorterer affald og smider mad ud.

Se figur side 20-21.

Trods bekymring er der stadig meget langt til, at vi opgiver flyrejsen, oliefyret eller bilen. Færre end hver tiende har kigget på de områder af deres forbrug – også selvom det er nogle af de områder, som har størst effekt, når det kommer til reduktion af CO2-aftryk.

Der er en voksende accept i befolkningen af, at en klimavenlig livs­ stil kræver politisk regulering. Næsten 6 ud af 10 danskere er i dag positivt stemt for, at staten lægger afgifter på varer, der er særligt belastende for klimaet.

Vejen til det gode klimaliv De fleste ved godt, at det er dårligt for klimaet at flyve og spise okse­ kød, og at det ville være godt, hvis alle kørte i elbiler. Men der er fak­ tisk meget andet, vi som helt almindelige forbrugere kan gøre for at reducere vores CO2-aftryk.

Hvis du vil klimasikre dit forbrug, er det vigtigste at gennemgå alle aspekter af dit forbrug meget nøje. Det handler om tøjet, bilen, din telefon, din hobby, dit hus og din have. Du skal bevæge dig væk fra ’køb-billigt-og-smid-hurtigt-væk’-rutinen, og erstatte den med en rutine, hvor kvalitet kommer i højsædet. Når du køber kvalitet, hol­ der det i mange år, og det er godt i et klimaperspektiv.

16

2019059_klimaguiden_content.indd 16

KLIMAGUIDEN

04/07/2019 15.22

Kapitel 1

PÅ TRE UD AF FIRE MIDDAGSBORDE ER DER KØD PÅ TALLERKNERNE!

30

2019059_klimaguiden_content.indd 30

04/07/2019 15.22

MAD I

Sådan klimasikrer du din mad — Danmark står fødevareproduktionen alene for omkring en tredje­ del af vores samlede CO2-udledning. Den mad, du har i køleska­ bet, skaber en klimabelastning, der er større end belastningen fra dit samlede forbrug af el, varme, benzin og diesel. Godt 3 ton CO2-udledning kommer fra vores forbrug af fødevarer.

På globalt plan er fødevarers klimaaftryk også blandt de store kli­ mabelastende poster. Fødevarer og produktionen af fødevarer teg­ ner sig for en fjerdedel af den samlede globale CO2-udledning.

Fødevare­sektorens klimaaftryk står til at blive markant større de kommende år, hvor befolkningstilvækst og en voksende middelklas­ se vil øge presset på fødevaresektoren markant.

Landmænd og fødevareindustri skal omstille sig til en mere klima­ venlig produktion, supermarkederne skal satse på bæredygtige og klimavenlige produkter. Endelig skal vi forbrugere udvikle nye vaner og lære at blive mætte på en anden måde end i dag. Det gælder sær­ ligt for danskere, som har et højt forbrug af mange af de fødevarer, som sætter de største aftryk på klimaet.

31

2019059_klimaguiden_content.indd 31

04/07/2019 15.22

De bedste og værste madvalg Det er langt fra ligegyldigt, om du spiser et dansk æble, en importeret tomat, en skål yoghurt eller lammekrone. Alle fødevarer sætter et aftryk på klimaet, men nogle væsentligt mere end andre.

Til højre får du en oversigt over klimaaftrykket fra en række af de fødevarer, vi oftest spiser. Den viser blandt andet, at rejer, smør, okse- og lammekød er topscorere, når det kommer til CO2-udled­ ning, hvorimod vi kan mæske os i danske æbler og pærer, næsten uden at det kan ses på vores CO2-konto.

De seneste år har de plantebaserede produkter gjort deres indtog på de danske supermarkedshylder og hjemme i vores køleskabe. Men er det en god nyhed for klimaet? Endnu er de ikke på listen, for der findes ikke præcise CO2-beregninger for alle plantebaserede varer.

Men de undersøgelser, der er lavet, peger på, at det er godt for klimaet.

Der udledes meget mindre CO2 i produktionen af plantebaserede fødevarer end ved animalske fødevarer. Ifølge DTU er plantefars langt mere klimavenligt end hakket okse- eller svinekød.

Når det kommer til mælk af ris, havre, soja, ko og mandel, er det bedst for klimaet at drikke havremælk. Havre kan produceres i Danmark uden at trække store veksler på klimaet.

!

VI VIL GERNE SPISE MERE KLIMAVENLIGT, MEN VI GØR DET IKKE

Knap 3 ud af 4 danskere mener, at vi skal ændre den måde, vi producerer og forbruger mad på. Imidlertid har vi svært ved at ændre vores madvaner. Vi afprøver i snit kun 9-10 nye retter på et år, og kun 41 % mener, at de ved, hvordan man spiser bæredygtigt. Det kan forklare, hvorfor de seneste års undersøgelser ikke viser tydelige tegn på mindre klimabelastende spisevaner. Der er kød på tallerkenerne på tre ud af fire middagsborde.

32

2019059_klimaguiden_content.indd 32

KLIMAGUIDEN

04/07/2019 15.22

SÅ STORT KLIMAAFTRYK HAR DINE FØDEVARER

SÅ lammeSTORT DINE FØDEVARER Smør, rejer, og KLIMAAFTRYK oksekød er nogle af de HAR fødevarer, der belaster klimaet mest. På den virkelig klimavenlige hylde finder man kartoflen, Udvalgte klimaaftryk, kilo CO2 pr. kilo vare guleroden, æblet ogfødevarers pæren.

Kilde: CONCITO, 2018

Æbler og pærer (danske i sæson) Kartoffel Gulerod Hvidkål og rødkål Æbler og pærer (import) Løg Bananer Salat, friland Appelsiner Sojabønner (import) Tomat og agurk, import Tomat og agurk, danske Havregryn Hvedebrød Rugbrød Sukker Pasta Margarine Rapsolie Ris Muslinger Letmælk Yoghurt Sukker Æg Torsk, filet Cremefraiche 18 % Grisekød Fløde 38% Kyllingekød Flødeost Gul ost 31 % Rejer, pillede, frosne Smør Oksekød Lammekød

0,1 0,2 0,2 0,3 0,4 0,4 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,8 0,8 0,8 0,8 1,0 1,2 1,6 1,8 3,3 0,1 1,0 1,3 1,3 2,0 2,8 3,1 4,6 5,3 5,5 5,6

Udvalgte fødevarers klimaaftryk, kilo CO2 pr. kilo vare

9,6 10,3 10,6 13,9 21,4

Kilde: CONCITO, 2018 33

2019059_klimaguiden_content.indd 33

04/07/2019 15.22

4 RÅD: SÅDAN SPISER DU BEDST FOR KLIMAET — 1. Gå efter de mest klimavenlige kalorier Har du tænkt over, at du kan bruge madens kalorieindhold i klimaets tjeneste? Det gør du ved at være opmærksom på, hvor meget de en­ kelte madvarer mætter i forhold til deres klimaftryk. Køber du salat fra Sydafrika eller jordbær fra Chile, producerer du meget CO2 på at få en råvare, som ikke engang gør dig rigtig mæt. Gå efter den mad, der både har et højt kalorieindhold og et lavt CO2-aftryk.

Det betyder ikke, at du kun må spise danske råvarer. Det kan der­ imod være bedre med fødevarer, der har et lidt højere CO2-aftryk, hvis de mætter i længere i tid. Fx er det mere klimavenligt at spise en avocado fra Spanien end et salathoved fra Danmark produceret udenfor sæson, fordi avocadoen rummer langt flere kalorier, mætter i længere tid og dermed reducerer behovet for andre fødevarer, som også har et CO2-aftryk.

Kartofler, mel, gryn og bælgfrugter er nogle af de fødevarer, du ud fra et klimamæssigt synspunkt skal satse på at spise dig mæt i.

Men også vores hjemlige frugt og grønt af den slags, der er gods i – kål, rodfrugter og løg – ligger i den fornuftige ende, som du kan se i oversigten over fødevarer, der er gode at gå efter, både i forhold til klimaaftryk og kalorier.

En gruppe af verdens førende forskere inden for fremtidens bære­ dygtige og klimavenlige fødevarer har kigget på, hvordan vi mere konkret skal spise i fremtiden. Deres tallerkenmodel for, hvordan vores daglige kost skal skrues sammen for at være sund for klima­ et, er heldigvis også sund for os. Rent faktisk skal vi hver især målt i gram spise større mængder mad hver dag, end vi typisk gør i dag.

Men det kræver, at vi skruer op for bestemte madvaregrupper og ned for nogle andre.

34

2019059_klimaguiden_content.indd 34

KLIMAGUIDEN

04/07/2019 15.22

SÅDAN BLIVER DU MEST MÆT FOR CO2-AFTRYKKET Danske nødder, rugbrød og sæsonens danske frugter er de råvarer, Kartofler 0,13mest klimavenlige måde. som kan gøre dig mest mæt på den Mel, sukker og gryn (havregryn) Kilde: CONCITO, 2018

0,16

Madolie (rapsolie)

0,17

Bælgplanter

0,19

Margarine

0,21

Pasta

0,22

Nødder (hasselnødder)

0,24

Brød (rugbrød)

0,40

Frugt, norden (æble)

0,43

Ris

0,55

Rodfrugter, løg og kål (hvidkål)

0,63

Frugt, import (æble)

Udvalgte fødevarers klimaaftryk, pr. gram pr. kalorie

1,03

Smør

1,1

Fløde

1,13

Æg

1,45

Køderstatning (plantefars)

1,5

Mælk, ymer og yoghurt (letmælk)

2,08

Fjerkræ

2,34

Grisekød

2,49

Ost

2,58

Pålæg (kødpølse)

2,63

Fisk og skaldyr (torsk)

3,9

Salatgrønt, import (tomat)

4,24

Salatgrønt, norden (tomat)

5,0

Lammekød Hakket kalv og flæsk Oksekød Frugt og grønt, fly (jordbær)

6,44 7,41 8,18 28,21

35

2019059_klimaguiden_content.indd 35

04/07/2019 15.22

Den optimale klimakost — 14 gram oksekød. 29 gram fjerkræ. 600 gram frugt og grøntsager.

232 gram fuldkorn. Sådan ser den optimale ’klimadagskost’ ud for et menneske – i følge en gruppe af verdens førende forskere.

Mere konkret er de fire største forandringer, vores daglige madvaner står overfor, følgende: DET SPISER VI I DAG

HER SKAL VI HEN

75 gram svine-, okse- eller lammekød > 380 gram frugt og grønt > 55 gram fuldkorn > 49 gram sukker >

0-14 gram 500-600 gram 232 gram Højst 31 gram – helst 0

Fuldkorn Frugt

Nødder Planteproteiner

Grøntsager

Mejeriprodukter Kød

Kilde: The Eat-Lancet Commision on Food, Planet, Health Summary Report

36

2019059_klimaguiden_content.indd 36

04/07/2019 15.22

SUKKER OG ALKOHOL: DE OVERSETE SYNDERE Vi danskere spiser i gennemsnit otte kilo slik om året. Og unge og voksne over 14 år drikker i omegnen af 10 liter ren alkohol om året.

Forskning viser, at det sætter et næsten lige så stort aftryk på kli­ maet, som vores indtag af kød. Kød tegner sig i dag for lidt mere end 25 % af vores samlede CO2-aftryk fra mad, mens 24 % stammer fra søde sager, snacks, sodavand og alkohol. Ideelt set skal vi ned på 0 gram søde sager og andre ting med sukker i.

2. Skær ned for kødet Danskerne har et af de højeste kødindtag i verden. Opgørelser viser, at den gennemsnitlige dansker spiser 52 kilo kød om året. Det er 1 kilo kød om ugen! Alene vores forbrug af oksekød står for halv­ delen af hver enkelt danskers fødevarerelaterede CO2-forbrug. Her er 2 rettesnore.

• UNDGÅ AT SPISE KØD FRA DRØVTYGGERE. Kød – og særligt kød fra køer og lam – har et stort klimaaftryk i forhold til de kalorier, vi får ud af det. Det er, fordi dyrene, før de bliver til en bøf eller kotelet, optager store arealer, spiser meget foder og ud­ leder meget metan- og lattergas. De to gasser er faktisk hen­ holdsvis 30 og 300 gange mere intense drivhusgasser end CO2.

66

• SKÆR NED PÅ DIT KØDFORBRUG. Indfør én eller flere kød­ frie dage om ugen, i takt med at du udvider dit gastronomiske repertoire med flere vegetariske eller veganske retter. Erstat en del af kødet med grøntsager eller plantebaserede kødsub­ stitutter. Lad kød være en særlig luksus, der hører særlige dage til og kun bør spises i mindre mængder.

VI SPISER STADIG MEGET KØD

NU: NU: NU: 52om kgåret om året 52 kg 52 KG OM ÅRET

OPTIMALT: OPTIMALT: OPTIMALT: Maks. xxom kgåret om året Maks. xx kg MAKS. 5 KG OM ÅRET

Danskerne er meget langt fra at spise den klimaoptimale mængde kød.

Kilde: Madkulturen 2018

37

2019059_klimaguiden_content.indd 37

04/07/2019 15.22

3. Find det mest C02-skånsomme frugt og grønt I den optimale klimakost stammer minimum halvdelen af vores sam­ lede madindtag fra planteriget. Fx er både nødder, linser og bønner sunde og klimavenlige proteinkilder. Når det er sagt, er det vigtigt at vide, hvilke typer af frugter og grøntsager der er mest klimavenlige, og hvilke undtagelser der er til reglen.

• SPIS OVERVEJENDE LOKALT OG REGIONALT Generelt er det bedst at spise fødevarer, der er i sæson, ikke er dyrket i drivhus og ikke er transporteret langvejs fra. Ideelt set er de dyrket lokalt eller regionalt. Omvendt trækker meget ka­ lorielette frugter og grøntsager, som er dyrket uden for deres naturlige årstid eller er transporteret langt, meget store veks­ ler på klimaet. Salat og jordbær dyrket i Danmark om somme­ ren er et godt valg, men om vinteren bliver begge råvarer im­ porteret, og derfor er de belastende for klimaet. Du kan se en oversigt over dansk frugt og grønt i sæson på de næste sider.

• UDEN FOR SÆSONEN KAN IMPORTERET VÆRE BEDST Køber du råvarer produceret uden for deres naturlige årstid, kan det i nogle tilfælde være bedre for klimaet at købe impor­ terede råvarer. Danske tomater dyrket uden for deres natur­lige sæson har fx et større klimaaftryk end importerede tomater fra eksempelvis Spanien. Danske tomater dyrket i drivhuse udleder 11 gange mere CO2 end tomater importeret fra Spanien, som er dyrket i deres naturlige miljø – og det ekstra transportaftryk er medregnet.

OVERVEJ MADENS TRANSPORTFORM • Hvis du køber tomater i november eller squash i april, så gå efter de naturligt dyrkede fra lande, hvor transpor­ ten kan foregå med lastbil, eller køb de råvarer, som kan holde sig lang tid nok til at blive transporteret med skib.

Køber du importerede fødevarer fra Sydamerika eller Asien, har det stor betydning, om de er transporteret med skib, last­ bil eller fly, da fly er langt den mest klimabelastende transport­ form. Faktisk er fly op til 20 gange mere belastende for klimaet end lastbilen, når det fragter fødevarer.

38

2019059_klimaguiden_content.indd 38

KLIMAGUIDEN

04/07/2019 15.22

Bananer fragtes oftest med skib, og det er langt mindre belast­ ende for klimaet end eksempelvis mango og ananas, som ofte fragtes med fly. Det kan selvfølgelig være mere end alminde­ ligt svært at finde ud af, om den frugt eller grøntsag, du står med i hånden i supermarkedet, er fløjet eller sejlet ind.

En god huskeregel: Frugt og grønt med kort holdbarhed – fx salat – bliver typisk transporteret med fly, hvis det er dyrket langt væk. Frugt og grønt med længere holdbarhed, som ek­ sempelvis bananer og kartofler, er oftere transporteret med skib eller lastbil.

• OVERVEJ OGSÅ DIN EGEN TRANSPORT Ikke kun fragten af dine varer frem til butikken spiller en rolle. Også din egen måde at komme til og fra supermarkedet, special­ butikken eller det økologiske madmarked kan udgøre en be­ lastning – særligt, hvis du tager bilen. To ture om ugen bliver til omkring 208 ture om året. Personbiler udleder i omegnen af 100-200 gram CO2 pr. kilometer. Kører du 5 kilometer i bil i stedet for på cykel, når du tager hen for at handle, 2 gange om ugen hele året, udleder du mellem 100 og 200 kilo CO2.

MYTE: AVOCADO ER EN KLIMASYNDER Avocadoen er meget populær. Den er en såkaldt ’super­ food’, da den er meget rig på vitaminer, antioxidanter, kostfibre og sunde fedtsyrer. Den er dog også blevet udråbt til klimaskurk. Men du kan faktisk godt spise en avocado og stadig være klimavenlig, hvis du går efter de klimaven­ lige udgaver. Fravælg de avocadoer, som har en lang rejse og ofte et langt ophold på fødevarelagre og modningskam­ re bag sig. Det udleder store mængder CO2.

Vælg avocadoer fra regionale producenter – fx Portugal og Spanien – og køb dem kun, når de er i sæson fra november til maj. En avocado fra Chile har et langt større klimaaftryk, for den har været to måneder undervejs i en kølecontainer og er kunstig modnet, inden den kommer ud til forbruge­ ren. En avocado fra Portugal er kun 3-4 dage undervejs.

MAD

2019059_klimaguiden_content.indd 39

39

04/07/2019 15.22

HVORNÅR KAN DU KØBE HVAD? — Her er en oversigt over udvalgte danske råvarer i sæson opdelt på årets 12 måneder. Listen er baseret på oplysninger fra Forbruger­ rådet Tænk.

Januar

Champignon, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, pastinak, persillerod, porrer, rosenkål, rødbeder, rødkål, selleri, grønkål.

Februar Champignon, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, løg, pastinak, persillerod, porrer, rosenkål, rødbeder, rødkål, selleri.

Marts

Champignon, feldsalat, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, løg, pastinak, persillerod, porrer, purløg, rosenkål, rødbeder, rødkål, selleri, østershatte.

April

Champignon, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, løg, persille porrer, rabarber, radiser, ramsløg rosenkål, rødbeder, salat, selleri, spinat, østershatte.

Maj

Champignon, forårsløg, persille, rabarber, radiser, ramsløg, salat, spinat.

Juni

40

Asparges, bladbeder, blomkål, broccoli, champignon, gulerødder, jordbær, kartofler, kinakål, løg, persille, rabarber, radiser, salat, spidskål, spinat, ærter.

2019059_klimaguiden_content.indd 40

04/07/2019 15.22

Juli

Bladbeder, blomkål, broccoli, bær, champignon, gulerødder, hindbær, Jordbær, kartofler, kinakål, kirsebær, løg, persille, rabarber, radiser, salat, spidskål, squash, ærter.

August

Asier, bønner, bladbeder, bladselleri, blomkål, blommer, broccoli, bær, champignon, gulerødder, hindbær, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, majs, persille, porrer, pærer, rabarber, radiser, rødbeder, rødkål, salat, spidskål, spinat, squash, æbler, ærter.

September Asier, bladbeder, bladselleri, blomkål, blommer, broccoli, bønner, champignon, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, majs, pastinak, persille, persillerod, porrer, pærer, radiser, rosenkål, rødbeder, rødkål, salat, selleri, spinat, svampe, squash, æbler.

Oktober

Asier, bladbeder, bladselleri, blomkål, broccoli, champignon, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, majs, pastinak, persille, persillerod, porrer, pærer, radiser, rosenkål, rødbeder, rødkål, salat, selleri, spidskål, spinat, svampe, squash, valnødder, æbler.

November

Blomkål, champignon, græskar, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, pastinak, persillerod, porrer, pærer, rosenkål, rødbeder, rødkål, salat, selleri, æbler.

December Blomkål, champignon, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, pastinak, persillerod, porrer, pærer, rosenkål, rødbeder, rødkål, selleri, æbler

41

2019059_klimaguiden_content.indd 41

04/07/2019 15.22

ER ØKOLOGISK MAD BEDST FOR KLIMAET? Økologiske fødevarer er gode på mange måder. Når du kø­ ber økologisk, støtter du en produktion, som er fri for pe­ sticider og kunstgødning. Det er bedre for biodiversiteten og nok også for din egen sundhed. Men fordelene er knap så entydige, når det kommer til økologiske varers klima­ venlighed. Der er ikke den store forskel på økologiske og konventionelt dyrkede varers klimavenlighed. De udleder omtrent den samme mængde CO2.

Flere undersøgelser viser, at der er lavere udledninger af drivhusgasser fra økologisk jordbrug pr. hektar, men den økologiske produktion belaster klimaet op mod 30 % mere end den konventionelle pr. produceret enhed.

Imidlertid peger CONCITO på, at den dyrere pris på økolo­ giske varer ser ud til at mindske kødforbruget, og dermed går den samlede klimabelastning faktisk hen og bliver la­ vere for den økologiske forbruger sammenlignet med den konventionelle forbrugere.

42

2019059_klimaguiden_content.indd 42

04/07/2019 15.22

4. Undgå madspild Globalt går en tredjedel af alle fødevarer enten tabt eller bliver smidt ud. Det er 1,3 milliarder ton mad hvert år. Hvis madspild var et land, ville det være verdens tredjemest CO2-udledende land – kun overgået af USA og Kina. Den mad, vi smider ud, ville kunne brød­føde i omegnen af tre milliarder mennesker. Næsten 1 milliard menne­ sker sulter. Selv om vi i Danmark har reduceret vores madspild med 6 % pr. indbygger fra 2012 til 2017, smider vi stadig cirka 247.000 ton mad ud hvert år. Det svarer til 2,2 millioner ton CO2.

• PLANLÆG DINE INDKØB. Skriv en indkøbsliste og køb kun det, der står på din liste – og køb ind til flere dage ad gangen.

• START VED ’TOO GOOD TO GO’. Mange supermarkeder har en køledisk med fødevarer, hvis holdbarhed næsten er overskre­ det. Start indkøbsturen her og lad udbuddet styre menuen.

• PAS PÅ MÆNGDERABATTER. Ofte er det ekstra ting, du ikke får brugt. Så sørg for enten ikke at lade dig friste af den lok­ kende mængderabat, eller at have plads i fryseren eller skabet til de ekstra ting, du slæber med hjem.

• TILMELD DIG MADSPILDSORDNINGER. Der er flere mad­ spildsapps og -ordninger, hvor du eksempelvis kan hente det brød, bageren ikke fik solgt, eller den mad, som restauranten ikke kom af med.

• L AV IKKE MAD TIL FLERE, END I ER. Mange laver mad til alt for mange. Det skaber madspild.

• BRUG DINE RESTER. Brug fx resterne til madpakkerne eller i næste dags middagsret.

• TÆNK OVER HOLDBARHEDEN. Der er forskel på, om dine føde­varer har overskredet ’mindst holdbar til’ eller ’sidste an­ vendelsesdato’. Sidstnævnte er vigtig at overholde, mens først­ nævnte er en vejledning. Ofte kan det, som har overskredet ’mindst holdbar til’ godt række et par dage længere.

MAD

2019059_klimaguiden_content.indd 43

43

04/07/2019 15.22

GUIDEN RED VERDEN LIDT HVER DAG

Klimakrisen gør det nødvendigt, at vi ændrer vores forbrug og vores vaner. Men hvordan griber man det an? Det vrimler med modstridende oplysninger, og det er let at blive forvirret.

Bogen går bag om alle områder af vores forbrug, lige fra mad, tøj, bolig og transport til ferier, højtider og økonomi, og den viser uden løftede pegefingre, hvad du selv kan gøre for at reducere dit CO2-aftryk.

Det er slet ikke så uoverskueligt, som du måske tror, og der er fordele ved at leve det gode klimaliv. Du får mere tid, lever sundere og sparer penge, og du bliver mere opmærksom på de større sammenhænge i dit forbrug.

Bogen er skrevet af klimajournalisterne Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund, der har samlet forskernes seneste opdaterede viden om klima og hjælper dig med at navigere i det hav af informationer, tal og anbefalinger, vi dagligt bombarderes med.

POLITI K E NS FO R LAG WWW. POL ITIKEN SFOR L AG.D K

2019059_klimaguiden_omslag.indd 1

RED VERDEN LIDT HVER DAG

Nu får du helt styr på, hvordan du kan gøre en forskel. ‘Klimaguiden’ gør det let for dig at klimasikre dit forbrug effektivt, så du mindsker dit eget klimaaftryk med både små og større skridt.

KLIMAGUIDEN

KLIMA

KLIMA

GUIDEN RED VERDEN LIDT HVER DAG A NNA F ENGER S CH EF TE & A NDERS NOLTING MAGELU ND

HÅNDBOG FOR KLIMATOSSER

POLITIKENS FORLAG

03/07/2019 12.07