Den store Turen går til Danmarks smukkeste vandreruter - Læseprøve

Page 1

VANDRERUTERNE I BOGEN er udvalgt efter skønhedsværdi, geografi og interessante naturfænomener. Beskrivelserne af de enkelte ture dykker ned i områdets landskaber og de kulturattraktioner, man møder på vejen.

TUREN GÅR TIL  DANMARKS SMUKKESTE VANDRERUTER

TAG UD I NATUREN! Få inspiration til vandreturen, og læs om dyr, planter og spændende naturfænomener på 33 ruter fordelt på 29 lokaliteter i hele Danmark. Med bogens kort og grundige beskrivelser er det let at finde vej. Ruterne er typisk på omkring 10 km, men der er også både længere og kortere ture. Alle ender samme sted, som de begynder, så man kan tage bussen, toget, bilen eller cyklen til udgangspunktet og komme hjem igen samme sted fra.

Den store Turen går til

DANMARKS SMUKKESTE

VANDRERUTER

POLITIKENS REJSEBØGER

2021038_Cover_Den store TGT_Danmakrs smukkeste vandreruter.indd 1

03/05/2021 10.26



Den store Turen går til

DANMARKS SMUKKESTE

VANDRERUTER Gunhild Riske

POLITIKENS REJSEBØGER


Vandreruterne i bogen

Skagen Hirtshals Frederikshavn

1

Hjørring

SVERIGE

5 Læsø

3

Hanstholm

Hammeren

28

2

Hasle

Aalborg

Rønne

6

Nykøbing

4

Svaneke

29

Løgstør

Mors

Neksø

BORNHOLM

Anholt

Hobro Lemvig

7

Randers

Struer Holstebro

Grenaa

JYLLAND

8

Silkeborg Herning

Ringkøbing

9

Aarhus

Ebeltoft

10 Tunø

12

11

Vejle

Ribe

Slagelse

15

Tønder Sønderborg

Næstved

18

Fåborg

27

Svendborg

21 Møn

16

Stege Rudkøbing

Als

Ærø

TYS KL AND

SJÆLLAND

Korsør

Haderslev Rømø

Aabenraa

Malmø

Køge

Nyborg

Odense

26

Roskilde

17

FYN

14 Fanø

25

Kalundborg

Middelfart

Kolding

24

København

23

13

Esbjerg

Vig

Samsø

Endelave

Varde

22

Sejerø

Horsens

Helsingborg

Helsingør

Sjællands Odde

19

Nakskov

Maribo

Rødby

20

Nykøbing

Gedser

SbqKort

1 Rubjerg Knude. 2 Lien og Fosdalen. 3 Bulbjerg. 4 Lodbjerg Klitplantage. 5 Læsø. 6 Rebild Bakker. 7 Klosterheden. 8 Stråsø Plantage. 9 Mols Bjerge. 0 Nordskoven ved Silkeborg. q Nordby Bakker. w Gudenåens og Skjernåens kilder. e Vejle Ådal. r Fanø. t Tøndermarsken. y Nørreskoven på Als. u Fyns Hoved og Horseklint. i Svanninge Bakker og Bjerge. o Sydlangeland. p Skejten og Fuglsang. a Ulvshale og Nyord. s Hov Vig. d Røsnæs. f Jægersborg Dyrehave. g Vestskoven. h Kalvebod Fælled. j Knudshoved Odde. k Hammerknuden og Hammershus. l Almindingen.

2

KORT


Symboler på kortene TERRÆN Bebygget/by/have Eng Overdrev/græs Hede/lyng Have/park/skov Åbent land/mark Løvskov Nåleskov Nationalpark/naturreservat Strand/klit Mose/vådområde Vand Dige Landskabslinje/vækstgrænse Skrænt TRAFIK Motorvej Offentlig vej Skovvej Sti Rute Rutestart

SYMBOLER 1 Attraktion Badestrand/bademulighed Bygning Camping/teltplads/shelter Gravhøj/mindesmærke Golf Information Kirke Kultur-/naturattraktion Metro Parkering Lystbådehavn Udsigtspunkt S-tog Togstation Toilet Vandrerhjem Windsurfing

Symboler i teksten b Busforbindelse/-station m Metro s S-tog t Telefon V Vandretur

SYMBOLER

3



Indhold Bag om vandring i Danmark Befolkning og samfund 8 Kunst og kultur 10 Mad og drikke 12 Historie 14 Vigtige årstal 17 Natur og geografi 18

Jylland 22 Rubjerg Knude 24 Lien og Fosdalen 30 Bulbjerg Knude 36 Lodbjerg Klitplantage 42 Læsø Klitplantage 48 Rebild Bakker 54

Klosterheden 60 Stråsø Plantage 66 Mols Bjerge 72 Nordskoven ved Silkeborg 78 Nordby Bakker på Samsø 84 Gudenåens og Skjernåens kilder 90 Vejle Ådal 96 Fanø Plantage 102 Tøndermarsken 108 Nørreskoven på Als 114

Fyn, Langeland, Lolland og Møn 120 Fyns Hoved 122 Svanninge Bakker og Bjerge 128 Sydlangeland 134

Skejten og Fuglsang 140 Ulvshale og Nyord 146

Sjælland og Bornholm 152 Hov Vig 154 Røsnæs 160 Jægersborg Dyrehave 166 Vestskoven 172 Kalvebod Fælled 178 Knudshoved Odde 184 Hammerknuden og Hammershus 190 Almindingen 196

Praktiske oplysninger 202 Register 206


Rebild Bakker Rebild Bakker (kort > 2 6) er Danmarks første egentlige nationalpark, indviet i 1912. De hede­ klædte bakker er en flot og kompakt del af Dan­ marks næststørste skovområde, Rold Skov nord for Aalborg. Det var især heden, der gjorde, at danskamerikanere købte netop dette stykke land og forærede det til Danmark. For heden er ble­ vet besunget af forfattere fra H.C. Andersen til Jeppe Aakjær i en grad, så den næsten er blevet et mytisk landskab i litteraturen (> 10). Et erin­ dringslandskab knyttet til forestillingen om et slags ”urland”. Ruten er meget varieret og forbinder de høje lyngklædte bakker med gammel skov og den

Får afgræsser arealerne i Rebild Bakker og hjælper således med at sikre, at heden ikke springer i skov.

54

Rebild Bakker

lyse Gravlev Ådal med rislende vand og højt til himlen. Bakketoppene er også oplagte punkter til stjernekigsudflugt i de mørke måneder pga. egnens beskedne lysforurening. Nogle bakker er ret stejle og kan være glatte i perioder med regn eller is. Hele Rebild Bakker-ruten er certificeret, hvilket betyder, at den med både skiltning og bredden i oplevelser lever op til nogle faste krav. Pælene med de hvide pile står undervejs med kort afstand og er synlige i terrænet. Man kan på de enkelte turpæle se, hvor langt der er til næste punkt. Kvæg og får græsser i bakkerne det meste af året.

De krogede såkaldte trolde­skove af eg og bøg er flotte året rundt og giver det hele et ekstra ”vildt” præg. Fra skovene kommer man ud til Gravlev Ådal i lyst og åbent landskab med Lindenborg Å og forbi nogle af egnens meget betagende kildeudspring som fx Ravnkilde.

Lyngbakker og troldeskov V RebildPorten – Sønderkol – Kulsvierpladsen – Troldeskoven – Vælderskovgård – Lars Kjærs Hus – Ravnkilde – Max Henius’ buste – RebildPorten. 11 km


ve j

jen

Ki rk e

i ld ev e

Re bil d

Ra vnk

Rebild Bakker

Hulvejen

Rebild

Kov a

n eje vv

æk

Sk o

B ds

Rold Storkro

hulen

Bra n

d l inien

San d

Ste

Vælderskov

Pum pe ve jen

Rebild Bakker

ev ej

Le rh ul

Ruten er certificeret og markeret med hvid pil hele vejen rund. Udgangspunktet er RebildPorten (kort > 55 1) – et velkomstcenter for Bakkerne og Rold Skov med naturinformation om området. Det lig­ ger lige ved Museum Rebild, der bl.a. fortæller om den danske udvandring til USA 1850-1920. Flere steder rejste 11-15% af befolkningen i den periode fra landet. Mange fra Nordjylland. Det var nogle af disse danskamerikanere, der i 1912 opkøbte og forærede Rebild Bakker til den dan­ ske stat. Gaven var bl.a. inspireret af de dengang nye amerikanske nationalparker. Set med dati­ dens øjne var de indbegrebet af en yderst radikal idé: at ville bevare et unikt naturområde for ef­ tertiden og frede dets naturressourcer. En park udelukkende til glæde for folket. ”Naturområder­ ne er Guds katedraler”, skrev den amerikanske naturforfatter John Muir i 1870’erne som en af

nd ale n

0

de mest kendte fortalere for nationalparker. Det natursyn stod i stærk modsætning til det frem­ herskende nyttesyn på naturen på begge sider af Atlanten: Jorden skulle drænes og udnyttes til landbrug og jernbaner, træ fældes til brændsel og tømmer, lyng bruges til dyrefoder og fyld i dy­ ner osv. Da gruppen af danskamerikanere købte om­ rådet af lokale bønder, blev der knyttet tre be­ tingelser til gaven: Området skulle henligge i na­ turtilstand, som her primært betyder at bevare heden med enkelte skovområder, have offentlig adgang for alle, og så skulle danskamerikanere årligt kunne afholde arrangementer på stedet, fx 4. juli, den amerikanske uafhængighedsdag, for at styrke det dansk-amerikanske venskab. Kryds fra RebildPorten over parkeringsplad­ sen, og følg nu Rebild Bakker-ruten markeret med hvid pil til højre forbi Blokhuset. De solide bjælker

200

400

600

800

1000 m

1 RebildPorten. 2 Sønderkol. 3 Kulsvierpladsen. 4 Troldeskoven. 5 Vælderskovgård. 6 Lars Kjærs Hus. 7 Ravnkilde. 8 Buste af Max Henius.

er fra en over 250 år gammel kæmpethuja fæl­ det i USA i staten Washington. Huset er om noget symbolet på den amerikanske drøm, som mere end 300.000 danskere emigrerede til. For det er en kopi af den amerikanske præsident Abraham Lincolns barndomshus, Lincoln Log Cabin. Origi­ nalen var vist meget mindre og ydmyg, men det er det perfekte udtryk for allemandsdrømmen om rejsen fra fattige kår til toppen. Følg stien forbi huset på det ”ben” af Rebild Bakker-ruten, der er kendt som den sydlige rute, med uret. Med det samme er man ude i de lyng­

Rebild Bakker

55


Flagermus Om dagen ser man ikke meget til flagermus, medmindre man er så heldig at finde dem sovende med hovedet nedad i et træ eller en hule. I Rold Skov kan man være heldig at se brunflagermusen, før det bliver mørkt, fordi den ikke kun er aktiv i mørke; men de fleste arter kommer først på vingerne, når det skumrer. Det er et fantastisk syn at se dem bevæge sig i luften. De skifter retning i hurtige ryk og lokaliserer deres bytte ved at benytte ekko fra deres højfrekvente lyde. De fleste flagermus’ lyde kan det menneskelige øre ikke kan opfange, men fx brunflagermusen kan vi godt høre. Flagermusene har også vinterophold i egnens kalkminer. Særligt Smidie Kalkgruber, som ligger uberørt hen uden besøg af mennesker om vinteren, har en stor overvintring af flagermus. Også i husene i Rebild og Skørping er der fortsat masser af overvintrende flagermus. Om sommeren tager de gerne dagophold i de gamle hule løvtræer i både Urskoven og Troldeskoven.

klædte bakker med enebær og lyng. Første stop er udsigtspunktet Sønderkol (kort > 55 2), som under 2. Verdenskrig også blev brugt som lytte­ post af den tyske besættelsesmagt. Der er udsigt over bakkerne, som blev formet af isen 18.0009.000 f.v.t. Her fra går det stejlt op og ned et stykke vej. Der kan være meget glat på stien i sne og frost, og så må man trække længere ind

56

Rebild Bakker

i lyngen. Helt op til 1912, hvor bønderne solgte hedebakkerne til gruppen af danskamerikanere, brugte de dem som fælles græsningareal til de­ res dyr. Det holdt træerne nede, og man har valgt at bevare hedelandskabet for eftertiden. For at træerne ikke skal overtage det hele igen, græs­ ser her dyr store dele af året. Både kvæg, får og undertiden geder.

Nede igen drejer man til venstre langs et dal­ strøg med Kovads Bæk et stykke inde på højre hånd. Snart stiger stien igen opad. Landskabet veksler nu mellem hede og stykker af fin ege- og bøgeskov med god udsigt bl.a. ned til Stendalen. Kronvildt og råvildt færdes i hele Rold Skov. Mus­ våger svæver på de termiske vinde, og ravne kal­ der. De krogede grene på eg og bøg har et poetisk udtryk i sig selv. Men de er også en påmindelse om menneskers udnyttelse af skovens ressourcer, bl.a. til kulsvidning. Ved Kulsvierpladsen (kort > 55 3) inde til venstre drejer stien til højre ned mod dalen. Kulsvidning er betegnelsen for fremstilling af trækul. Trækul måtte der til allerede i bronzeal­ deren for at få høj nok varme til at smelte metal­ ler. Men selve fremstillingen af trækullet krævede kolossale mængder af brænde. En hugst, der var med til at udpine skoven. Tidligt foregik kulsvidning i gruber i jorden. Her på pladsen begyndte man fra middelalderen med en anden proces. Kulsvi­ erne stablede træet i mandshøje såkaldte miler, dækkede det med græstørv, så ilttilførslen blev begrænset, og satte ild til. Processen foregik over et døgn med nattevagt. Når det lokale nutidige kulsvierlav i Rold Skov én gang om året viser pro­ cessen, kan man være med som nattevagt. Fra kulsvierpladsen går man et par hundred meter nedad langs et hegn og når så Stendalen i fladt terræn. Drej til højre, og fortsæt på stien godt 1 km tilbage langs bakkerne, som man på denne strækning oplever nedefra. De opstod i og efter sidste istid, ved at smeltevand har erode­ ret jorden og skabt kløfter. På venstre side vok­ ser nåleskoven op ad dalsiden. Her er der flere mountainbikespor, der nogle steder kommer ned på stien et kort stykke. Efter ca. 10 minutter drejer man ind i skoven til venstre på grusvejen, der stiger stille og roligt op ad bakken mod sydvest. Nåleskoven er plantet som produktionsskov. Som så mange andre ste­ der i Danmark valgte man også her de nordame­ rikanske nåletræer som sitkagran, douglasgran og kæmpegran. Ind imellem træerne er der små lommer med flotte gamle bøgetræer og egetræer med mosgroede grene. Øverst på dalsiden drejer stien til højre. Der er sheltere inde til venstre i Urskoven med de

De krogede troldetræer er ”skabt” ved fældning af træernes hovedstamme. En skovdrift, der kan spores tilbage til stenalderen.


Rebild Bakker

57


Nationalparker i Danmark Rebild Nationalpark fra 1912 hører ikke ind under den danske nationalparklov vedtaget i 2007. Men naturen i Rebild Bakker er fortsat fredet og beskyttet og kan kalde sig nationalpark. Den første nationalpark under loven fra 2007 er Nationalpark Thy indviet i 2008. Den blev efterfulgt af Mols Bjerge (2009), Vadehavet (2010), Skjoldungernes Land (2015) og Kongernes Nordsjælland (2018). I 2020 indgik regeringen og rød blok en aftale om 13 såkaldte naturnationalparker i tillæg til de to, der allerede er planlagt i Fussingø og Gribskov. Det var i begyndelsen af 2021 endnu ikke vedtaget, hvor de 13 nye skal ligge. Der er tale om store sammenhængende naturområder, der skal etableres på statslige arealer og friholdes for skov- og landbrugsproduktion. Naturen skal så vidt muligt have lov til at udvikle sig på naturens præmisser med store græssende dyr.

gamle, krogede træer. Man kan tage en afstik­ ker herind, men der kommer mere skov af den type lidt længere fremme. Drej til højre, fortsæt på hvid rute på grusvejen, og følg stien efter et kort stykke vej ind til højre. Man går nu igennem det, der er kendt som Troldeskoven (kort > 55 4). De krogede ege- og bøgestammer er skabt ved ”stævning” over århundreder. Det betyder, at hovedstammen er hugget væk, hvorefter træ­ et har sat nye skud ud fra stubben. Vind, vejr og bid fra græssende kvæg har også gjort deres til formen. Lignende skove ses fx på Sydlangeland (> 134), Ulvshale (> 146) og ved Gudenåens ud­ spring (> 90). Der er nok ingen tvivl om, at tidlig turisme i Rebild- og Roldområdet har gjort sit til, at de gamle skove som Troldeskoven og Ursko­ ven er blevet bevaret for deres herlighedsværdi. For som nytteskov havde de ingen værdi. Under egene er der blåbærris, tyttebær, lyng og enebær. Om vinteren søger fugle som gærde­ smutter, rødkælk og solsort mad omkring træ­ stammernes nederste hulninger og rødder. Må­ ske er der skjulte agern og bog og lidt insekter. På samme årstid gæster sjaggere, duer, finker og siskener på madjagt. Skoven har også en tæt bestand af spætter. Kig op efter deres mange redehuller i bøgetræerne. Efterladte redehuller benyttes af andre fugle som hulduer og alliker. Ude af Troldeskoven går det nedad på stien til venstre. Efter godt 400 m dukker en solid bjæl­ kekonstruktion op på højre side. Det er naturba­

58

Rebild Bakker

sen Vælderskovgård (kort > 55 5), hvor man kan tænde bål og lave mad. Gå kort efter naturbasen til højre ad en bred skovvej og hurtigt til højre igen. Her går stien gennem rolig plantageskov med høje flotte graner. Er det et godt svampeår, og er man svampekyndig, kan man under høje ædel- eller nobilisgrantræer finde karljohansvampe på grøn skovbund om efteråret. Efter godt 500 m er man nede i den flade dal igen, hvor man vælger vejen, der drejer skarpt til venstre. Man har nu Kovads Bæk på højre hånd mildt pludrende. I det lave, brede vand finder mange fugle, fx vandstæren, insekter, og vagtsomme solsorte får deres mor­ genbad. Havørreden gyder her i december. Stien fører ud til Rebildvej forbi en p-plads. Følg stien et kort stykke på venstre hånd trukket lidt væk fra landevejen, og kryds over vejen til en p-plads. Her begynder det lyse og åbne dallandskab Gravlev Ådal. Det er gennemstrømmet af den fint kluk­ kende Lindenborg Å. Langt fremme til venstre kan man se Gravlev Kirke, som ligger højt over den naturgenoprettede Gravlev Sø. Som så mange andre steder i Danmark gik man fra midten af 1800-tallet i gang med at tæmme naturen her i ådalen. Naturen skulle gøre nytte. Sø og mose blev drænet, vandløb blev rettet ud for at skabe landbrugsjord og dambrug (se også Vejle Ådal (> 96) og Marsk­ stien (113)). Det viste sig at være rigtig dårligt for den biologiske mangfoldighed, og derfor be­ gyndte man i 1990’erne at genoprette ådalens

forskellige naturtyper og genslynge åen. Nu går her kvæg, som afgræsser og holder vegetatio­ nen lav. Det betyder mere lys og bedre vilkår for mange forskellige vækster. Følg stien ud i det åbne land. Efter godt 400 m krydser man på trædesten Kovads Bæk, der bliver ført under landevejen og løber ud i den større Lindenborg Å. I det hele taget strømmer en mangfoldighed af vandkilder ud i dalen her ved bakkernes fod. Det skyldes bl.a. det tykke lag af kalk og skrivekridt, der udgør det høje plateau, som Rebild Bakker ligger på. Kalken opbevarer regnvandet fra skov og hede og holder det konstant på 7-8 grader året rundt. Dette særlige mikroklima giver gode levevilkår for bl.a. et rigt insektliv. På sommer­ aftener kan man se flagermusene jage insekter hen over vandoverfladen i Lindenborg Å og sko­ vens søer. 8 af Danmarks 17 flagermusearter lever i Rold Skov. Et par ammunitionsbunkere fra 2. Verdenskrig er indrettet til flagermusesteder, og i de nærliggende Thingbæk Kalkminer trives i hundredvis af især vandflagermus. Følg efter bækken stien op til venstre forbi Lars Kjærs Hus (kort > 55 6), et lille hvidt hus med lyseblå vinduesrammer. Det tilhørte en lokal krybskytte og hans ægtefælle, spåkonen Maria, og er som et af få huse i bakkerne bevaret som mindestue: et stykke lokal folkehistorie. Man kan spise sin madpakke ved bænke og borde foran i den lille have. Gå langs stien uden om huset til venstre. Nu går turen atter op og ned i de lyng­ klædte bakker med flere stejle passager. Så kom­ mer man ned på et fladt stykke langs dalen, igen med Lindenborg Å ude til venstre. Er det vinter, kan man måske høre sangsvanerne på besøg fra Sibirien ude på Gravlev Sø. Efter nogle hundred meter kommer man til Ravnkilde (kort > 55 7), som er en af områdets meste velbesøgte kilder. Vand strømmer af sted hen over stien ud fra bak­ ken under de gamle bøgetræer, fugle pusler, og det er smukt. Man må gerne vade i det vand, der løber hen over stien. Det er ovenikøbet rent og drikkeklart! Men man må ikke gå ind i selve kilde­ feltet. Kilden er fredet natur og rummer sjældne planter og dyr Nu går ruten ind til højre og meget stejlt op ad bakke på brede trappetrin af træ gennem bø­ geskov, der bliver smukt lysegrøn i slutningen af april. Drej til højre øverst og så til venstre ud i de åbne bakker med lyng med mere udsigt og lidt skov. Inde til højre står en buste af Max Henius (kort > 55 8), der som dansk-amerikaner ud­ vandret til Chicago tog initiativ til at købe Rebild


Bakker. Hans historie er også interessant. Hans forældre var polsk-jødiske immigranter i Danmark, og faren var med til at grundlægge det destilleri, der blev til De Danske Spritfabrikker i Aalborg. Efter busten er man hurtigt ude ved Rebildvej og kan krydse over til udgangspunktet for turen ved RebildPorten, hvor folk flokkes hvert år på vej til den store Rebildfest 4. juli. Max Henius beundrede digteren Jeppe Aakjær, der efter sigende anbefalede ham at købe land netop her i Rebild Bakker. Aakjær var en mar­ kant fortaler for hedens bevarelse og fredning. Til indvielsen af Rebild Bakker i 1912 skrev han Ræbild-Kantate med digtet ”Aften”. En af de mest kendte strofer beskriver lyden af en humlebi i he­ dens store aftenstilhed.

Tavshed over hedesti og langs veje krumme en forsinket humlebi ene høres brumme. Stille, hjerte, sol går ned.

Hedens natur og særpræg er besunget som mytisk litterært land af mange forfattere gennem tiden i takt med dens fysiske forsvinden.

Der var nødt til at være steder tilbage i naturen og landet, hvor der var udsyn og åbne vidder, argu­ menterede Aakjær andetsteds. Heden skulle ikke pløjes op og tilplantes med korn. Det ønske gik i hvert fald i opfyldelse i Rebild Bakker. Rebildvej 25 A, 9520 Skørping. b 104 fra Støv­ ring Station og Skørping Station. w naturstyrelsen. dk/naturoplevelser/naturguider/rebild-bakker.

Rebild Bakker

59


Nordskoven ved Silkeborg Nordskoven (kort > 2 0) strækker sig helt inde fra Silkeborg by langs søer og å i et flot kuperet terræn kendt som Søhøjlandet. Den bynære skov er en af de mange skove i Silkeborgområdet. Helt unikt grænser de alle op til søer: Nordskov fx op til Silkeborg Langsø, Lillesø og Brassø. Landska­ bet kalder på et væld af udendørsaktiviteter fra løb til kanosejlads, mountainbike og selvfølgelig vandring. Ruten her bugter sig over en række udsigtshøje gennem skoven. En af højene har gamle kongelige forbindelser til en kontrover­ siel kvinde. Her er gode op- og nedstigninger gennem bøgeskov og granskov. Et enkelt sted

Skovskaden med de smukke blåstribede vingefjer er en af de mange fugle, man kan være heldig at se i Nordskoven.

78

Nordskoven ved Silkeborg

glimter en lille sø, Sokær, inde i selve skoven. Navnet ærer nogle vigtige skovarkitekter gen­ nem århundreder: grisene. Nordskoven har et godt fugleliv med fx spætter, ugler og småfugle. På insektsiden trives nordlig fugleedderkop på sydvendte skråninger. På vej tilbage går ruten i fladt terræn og gennem sølandskabet langs Brassø. Her flimrer vandet mellem træerne, og der sejles i kajak og småbåde. Søen er en del af Gudenåsystemet. Det var alt dette vand, der understøttede grundlæggelsen af en papirfabrik i 1844 og dermed selve Silkeborg by.

Nordskovens høje V Iskælderdalen – Dronningestolen – Birkehøj – Ulvehoved – Lovisehøj – Sokær – De Små Fisk – Nåege – Iskælderdalen. 12 km Ruten med mange op- og nedstigninger er mærket med gult det meste af vejen og følger på et stykke også Himmelbjergruten. Begynd ved den runde p-plads ved Iskælderdalen (kort > 79 1) tæt ved Langebro i Silkeborg, og gå ad gul sti direkte ind i skoven mod syd. Kryds på fodgængerbroen af jern hen over den nye Nordskovvej, der åbner i


Silkeborg

a

j ve ne

Hå ru

Sk yd eb

p vej

up

str

ru p Hå

m Re Å

ve

U

lv

l ve j

ej vv ko s d

Kors da

r No

vej Linå

Århusvej

j

ve

eho ved

j

Se

js v

ej

Brassø Hattenæs

Nordskoven ved Silkeborg 0

2021. Den skærer sig ind i starten af skoven for at lette trafikken i midtbyen. Efter broen bliver man hurtigt favnet af høje gamle bøgetræer. Byen føles med det samme langt væk; blade og grene rasler, og skovduften breder sig. Måske får man allerede her et hurtigt glimt af en grønspætte eller en skovskade. Fort­ sæt ad gul sti opad til Dronningestolen (kort > 79 2), det første høje udsigtspunkt af flere navngivne på denne rute. Det er uvist, hvilken dronning den 65 m høje høj ærer, men udsigten er flot. Den hvide bygning langt ude i landskabet mod syd er Ferskvandscentret, der driver både forskning, akvarium og dyrepark. For 100 år siden har man kunnet se mere af byen og søerne, men i dag er skoven og træerne vokset til, og kun en smal bræmme holdes lysåben. Rutens udsigtspunkter er rent geologisk så­ kaldte falske bakker, også kaldet koller. Det er

200

400

600

800

1000 m

kanten af et bagvedliggende højland ud mod et dalstrøg. Man skal forestille sig et istidslandskab præget af enorme gletsjere. Da isen begyndte at smelte, løb smeltevandet gennem lavninger og gamle dale og skabte de brede smeltevandsda­ le med søer og sandsletter. Hvor vandstrømmen ramte det højere land, opstod stejle skrænter. De blev herefter gennemskåret af kløfter pga. erosi­ on fra regnvand og udsivende grundvand. Jord, sand, ler og grus blev slidt væk omkring dem, og forskellige høje stod tilbage. Altså geologisk falske bakker i modsætning til de bakker, som er skabt af, at isen har skubbet, sten, ler og jord op foran sig i mange lag. Danmarks berømte bjerg, Him­ melbjerget på 147 m ca. 15 km fra Silkeborg, er også en falsk bakke. Den gule rute fortsætter op og ned en lille ki­ lometer gennem en blanding af nåleskov og løv­ skov med bl.a. eg. Hvor der er eg, er der gerne

Sejs

1 Iskælderdalen. 2 Dronningestolen. 3 Birkehøj. 4 Ulvehoved. 5 Lovisehøj. 6 Sokær. 7 De Små Fisk. 8 Nåege.

skovskader med de smukke turkisblå vingefjer med sorte striber – et af de gode skovfund. En­ gang blev skovskader skudt for at få netop disse fjer til hattepynt, men i dag er fuglen fredet. Om efteråret har den travlt med at opbygge lagre af tusindvis af agern, som den gemmer i jorden til brug senere. Lagre, som fuglen er rigtig god til at huske. Ikke alle agern bliver dog spist, så på den måde spredes egetræerne. Birkehøj (kort > 79 3) er det næste udsigts­ punkt med god panoramaudsigt. De mange trin op og ned ad højene bliver bl.a. vedligeholdt og repareret frivilligt af en gruppe kræftramte mænd.

Nordskoven ved Silkeborg

79


Siden 2000 er statsskove blevet drevet naturnært, så grene fx får lov til at ligge på skovbunden. Fokus er på en varieret skov.

De har skovens rum og praktiske opgaver som et fristed. Følg fortsat gul rute gennem stykker af nåleskov ligeud til tredje udsigtspunkt, Ulvehoved (kort > 79 4). Her på bakkernes varme sydvendte skrænter bor den sjældne nordlige fugleedderkop. Der er heldigvis tale om en lille og ufarlig slags og ikke den større og for menne­ sker giftige fugleedderkop. Den ca. 2 cm lange edderkop findes også i et lignende habitat på Røsnæs’ kystskrænter (> 160) og i bakkedale på Bornholm. Hunnerne kommer aldrig ud af deres tunnel, og hannerne ser man kun om efteråret, når de er på jagt efter en mage. Ellers bor de i

80

Nordskoven ved Silkeborg

huler under jorden, typisk i en lang gang beklædt med en slags hjemmespundet silkestrømpe. Et lil­ le stykke af det silkeagtige rør kan med et trænet øje ses stikke op under fx solvarm lyng. Kommer en bænkebider hen over dette, bliver den straks fanget med giftkroge og fortæret. Skovene i Søhøjlandet udgør tilsammen lan­ dets største sammenhængende skovareal på 128 km2. Meget nåleskov i Danmark blev plan­ tet i 1800-tallet for at få nytteskov. Der var den­ gang faretruende lidt skov tilbage i landet. En del nåleskov er fældet i de senere år for at få mere biodiversitet og lysåbne løvskove. Men mange fugle er afhængige af nåleskoven. Efterår og vin­ ter ses små blandede flokke af mejsefugle som musvitter, topmejser og også fuglekonger. Det gi­ ver beskyttelse at være i flok om dagen, og flere kroppe giver også varme om natten, fx i et træs hulrum. Spættefuglene er her også. Flagspætten

benytter både løvskov og nåleskov. Den yngler i løvtræer og lever om vinteren af koglefrø. Huller i siderne på de store myretuer af grannåle kan være grønspættens værk. Den hakker hul for at komme ind til myrerne, men må samtidig under ædegildet passe på, at der ikke kommer en due­ høg fra oven og gør grønspætten selv til måltidet. På svampesiden er der typisk tragtkantareller i nærheden af ædelgran. Rørhatte og skørhatte findes også her. Efter Ulvehøj går stien videre ned i næste dal og op ligeud med enkelte småbugtninger til den 73 m høje Lovisehøj (kort > 79 5). Her er en flot udsigt over Brassø, som turen går langs med tilbage, og til Østerskov på den anden side af vandet. Højen er opkaldt efter Louise Ras­ mussen, bedre kendt som grevinde Danner. Den titel fik hun via sit kontroversielle ægteskab i 1850 med Frederik 7. Hun blev ikke dronning, for


adelen og det københavnske borgerskab så på hende med foragt, en opkomling fra fattige kår med stemplet ”horeunge”. Men her i Silkeborg og ude i landet blev grevinden fejret som en rigtig dronning. Ægteparret besøgte udsigtspunktet sammen i 1852. Det var en festlig begivenhed i det, der virkelig var en nybyggerby grundlagt blot 8 år tidligere. Papirfabrikant Michael Drew­ sen havde på kongeligt bud i 1844 etableret en papirfabrik her i det øde Midtjylland og anlagt en såkaldt handelsplads. Altså en by med næsten samme rettigheder som en købstad. Byens no­ tabiliteter inklusive Drewsen kørte i fuld galla med skovfogeden til hest i spidsen ud til højen, hvor skovfogeden bad kongen om tilladelse til at navngive den Lovisehøj (muligvis fik han som tak titlen jægermester i bytte). Grevinde Danners navn lever videre mange andre steder. Historisk krediteres hun for at have medvirket til at få en modvillig konge til at under­ skrive Grundloven af 5. juni i 1849. Efter Frederik 7.s død gjorde hun god brug af sin formue til et for datiden banebrydende velgørende arbejde. Hun fik bl.a. tegnet og bygget et stort hus af den kongelige slotsforvalter til fattige enker og ugifte kvinder over 40. I dag er huset videreført som Dannerhuset i København for voldsramte kvinder. Tag stien bag højen væk fra gul sti tværs over lysningen, hvor der er fældet mange træer efter en storm. Kryds gennem lidt nåleskov og løvskov, og fang skovvejen mod nord markeret med rødt (en sundhedsrute). Drej efter små 500 m til høj­ re ad den bredere skovvej Hårupvej. Efter et par hundred meter passerer man på højre hånd den lille og usædvanligt højtliggende sø Sokær (kort > 79 6), som er en dejlig lys plet i skoven med pau­ sebænk. Navnet minder om tiden før 1805, hvor husdyr græssede i skoven. Køer og heste spiste græs på skovbunden, og når det kneb også blade og bark af træerne, hvilket hæmmede træernes vækst. Grisene åd det meste på skovbunden, men foretrak bog fra bøg og agern fra eg. Idet de rodede skovbunden op, kom nogle bog langt nok ned til at spire og blive til bøgetræer. Så det er grisene, der som skovarkitekter over tid har for­ vandlet skoven fra blandet løvskov til bøgeskov. Gå videre ad Haarupvej. Flere steder langs stierne kan man se større huller i jorden. Det er såkaldte savgrave fra gamle tider. Store træer måtte saves op på stedet, for hestevogne kunne ikke transportere gedigne stammer af sted i hel stand. Efter godt 300 m drejer man til højre ad den første skovsti (ikke farvemarkeret) og følger

Nordlig fugleedderkop Nordlig fugleedderkop eller tapetseredderkop kan blive 1-2 cm lang og har som alle andre edderkopper otte ben. Den kan blive op til 10 år og lever af små dyr som græshopper, biller og bænkebidere – og så bliver hannen spist af hunnen efter parring. Edderkoppespindet er et 30-40 cm langt underjordisk rør, der stikker 4-5 cm op over overfladen. Her ligger edderkoppen på lur og nedlægger byttet med sine giftkroge. Nordlig fugleedderkop kan godt bide, hvis den føler sig klemt, men giften er ikke farlig for mennesker.

Nordskoven ved Silkeborg

81


den ca. 500 m gennem et grønt mosklædt nåle­ træslandskab, til den rammer den brede skovsti kendt som Engdal. Den er afmærket med blåt. Følg den hele vejen ned ad bakke i retning mod Brassø. Lige inden jernbanen samler man igen gul sti op og tager viadukten under jernbanen ned til vandet. Der er en hundeskov til venstre. Med ansigtet mod søen har man området De Små Fisk (kort > 79 7) på venstre hånd. Her er søbad, hvis man har brug for en dukkert, samt teltplads, shelter og toiletter. Fortsæt nu ad gul sti i det smukke sølandskab tilbage til Silkeborg by med Brassø på venstre hånd. Denne del af stien er også en etape af Himmelbjergruten på 64 km. Man passerer lidt bebyggelse og et gammelt hotel. Ude på vandet tæt på stien sejles i kajak og småbåde, og der er pænt med fugleliv. Nede i vandet glimter små hvide muslinger. Det er vandremuslingen, en in­ vasiv art, der blev opdaget her i 2005. Dens til­ stedeværelse har tiltrukket flere taffelænder og troldænder, der guffer muslingen i sig. Men andre vanddyr, der også lever af at filtrere vandet for alger, er gået markant tilbage. Inden Nåege (kort > 79 8) snævrer Brassø ind til en smallere vandpassage, lokalt kaldet Rem­ strup Å. Men – en anelse forvirrende – er det egentlig Guden­åen, som forbinder og gennem­ strømmer de mange søer fra Ry og hertil. Apropos navneforvirring knytter flere af de spøjse navne i området sig til gamle folkesagn om en kong Lave fra borgen Dynæs. Han flygtede fra en rivalise­ rende konge, hvis folk nåede ham ved Nåege. Hatten havde han tabt ved det sted, der blev til Hattenæs. Jo tættere, man kommer på byen og udgangs­ punktet for turen, desto større og dyrere bliver villaerne med bådebroer og lysthuse på den mod­ satte side af vandet. Når stien møder Sejsvej, som man følger under jernbanen, er der ca. 200 m til udgangspunktet p-pladsen ved Iskælder­ dalen. Hvis man vil ind til Silkeborg, fortsætter man til nogle hundred meter mod Langebro, som fører ind til bykernen og torvet. Lige inden broen afgår både til bl.a. Himmelbjerget. Fra broen ses de røde bygninger fra den gamle papirfabrik på den

Glem ikke at kigge op, når du går tur i skoven. Det lille rødbrune egern springer elegant fra gren til gren højt oppe i træernes kroner.

82

Nordskoven ved Silkeborg


østlige side af åen. Det var virkelig et avanceret industrielt kompleks i 1844. Papirkvaliteten var høj, og i over 50 år fik Nationalbanken trykt pen­ gesedler på papir herfra. Efter lukningen i 2000 er bykvarteret Papirfabrikken vokset frem med museum, Jysk Teater & Musik osv. I centrum er der fine proviantmuligheder på torvet. Her er en bager og på torvedage en håndfrikadelle af fisk eller kød hos de mobile handlende. På Silkeborg

Museum ligger Tollundmanden, det verdensbe­ rømte op til 2.400 år gamle mosefund fra den ældste del af jernalderen fundet i Bjældskovdal ca. 10 km fra byen. Silkeborg er nok en nybyg­ gerby, men der har været mennesker i området i tusindvis af år.

Synet af skoven om efteråret, hvor træerne står med gule, orange og røde blade, er mindst lige så flot som om sommeren.

Sejsvej 19, 8600 Silkeborg. w naturstyrelsen.dk/ publikationer/2008/dec/nordskoven-silkeborg.

Nordskoven ved Silkeborg

83


Hov Vig Når havørnen fejer hen over vandet i Hov Vig (kort > 2 s) med sit op til 2,4 m lange vingefang, opstår der stor uro. Gæs letter og lander højlydt snak­ kende. Ingen vil være havørnens frokost. Fugle er centrum på ruten omkring Hov Vig, et åbent og mildt fjordlandskab lige øst for Nykøbing Sjælland og syd for Rørvig. Hele den inddæmmede vig er et fuglereservat, som man ret usædvanligt kan kryd­ se på en lang dæmning over vandet. Men ruten kommer også rundt på selve Nakke Halvø med forskellige landskabstyper og en aktiv landsby. Fortidens landsbyliv anes omkring de fine gamle gårde bevaret fra før 1800. Fælles­jorden, som

Hov Vig skulle have været en bølgende kornmark på inddæmmet fjord, men blev i stedet til åbent fuglereservat og friluftsland.

154 Hov Vig

hele landsbyens dyrehold græssede på, var den yderste og mest næringsfattige jord på halvøen. Den bevæger man sig ud på fra landsbyen mod syd. Først igennem nyplantet skov med beboere fra rådyr til ræv. Højen Mårbjerg har en flot udsigt over halvøen og Isefjord. Terrænet har enkelte stigninger som denne, men er ellers nemt at gå til. Videre går det mod syd forbi overdrev og eng med gamle stendiger, småsøer og vandhuller. Lærke og vibe høres om foråret, sangsvaner og gæs om vinteren. Ude mod vest klukker fjordvan­ det i reservatet. Efter 1864 og Danmarks ne­ derlag til Tyskland (> 14) skulle vigen drænes og

opdyrkes. To dæmninger minder om kuldsejlede planer. Den inderste dæmning fører over til en stor skarvkoloni, som leverer et unikt lydlandskab forår og sommer. Der er hele året græssende kvæg på en del af ruten. Gennemgange hindrer direkte kontakt med dyrene, så man kan fint have hunden i snor med på turen.

Hov Vig og Nakke Skov V Hov Vig p-plads – Nakke Skov – Mårbjerg – Slettemosegård – Fugletårn – Skarvkoloni – Hov Vig p-plads. 11 km


Nykøbing Sjælland

Rørvig

Nakke

ej Østv kke Na

Hov Vig

Hovvigv

ej

e estv ke V Nak

Slette eng

j

Isefjord

Slettrebakke 12 m

Hov Vig 0

Rutens udgangspunkt er Hov Vig p-plads (kort > 155 1). Tre sløjfer udgår herfra til en samlet tur på 11 km. Sløjferne er sammensat af blå, gul og rød rute med skovstier og små veje. Gå fra krydset tæt på p-pladsen mod nord til den lille landsby Nakke ad markvejen. Man er straks ude i det åbne landskab med mark og eng. I 2021 har Naturstyrelsen indhegnet en passage hen over markerne af hensyn til besøgende, som er nervøse for køer, der græsser her hele året. Midt på passagen sikrer en bred åbning på tværs, at køerne kan skifte mark, når de har lyst. Ordnin­ gen giver et godt overblik over, hvor dyrene befin­ der sig. Husk at lukke lågerne til stien. Græsning hjælper de jordrugende fugle som sanglærken og viben, som man kan høre på den høje blå forårs­ himmel. Fuglearter, hvis antal i Danmark er i frit fald. Også mange forskellige insekter trives i det græssede landskab.

Ude fra Hov Vig på venstre hånd stiger et væld af fuglelyde op. Et lydspor med masser af varia­ tion året rundt. Efterår og vinter er hundredvis af sangsvaner på overvintring fra Sibirien, og de fylder dagen med den ofte melankolsk lydende sang. Andefugle, vadefugle og småfugle giver alle deres besyv med. Halvvejs til Nakke (i alt en lille kilometer væk) giver en pauseplads (kort > 155 2) med bord og bænk udsyn til Hov Vig. Engen munder ud i striber af tagrør langs vandet. De blev engang høstet kommercielt, men i dag får de lov til at stå som vigtig bolig og gemmested for fugle. Ænder kan skjule deres ællinger for rovfuglefaren fra oven. Den lille rørsanger kommer hele vejen fra Afrika for at yngle her, og hunnen væver en rede mellem tagrørenes stængler. Rørskoven er også vigtig for skægmejser om vinteren. Tæt på pausepladsen piler fasaner af sted, og råvildtet finder noget godt at spise.

200

400

600

800

1000 m

1 Hov Vig p-plads. 2 Pauseplads. 3 Maarbjerggaard. 4 Nakke Skov. 5 Mårbjerg. 6 Slettemosegård. 7 Bronzealderhøj. 8 Fugletårn. 9 Skarvkolonien.

Tilbage på stien er man snart oppe i landsby­ en. Den gamle smedje på venstre hånd er bevaret som et landsbyprojekt med udstilling af smedens værktøj. Om vinteren kan her være servering af gløgg og æbleskiver. Drej til højre på asfaltvejen, og læg mærke til Nakkes gamle fine huse og går­ de tilbage fra tiden før landboreformen i 1800, hvor gårdene skulle flytte ud fra landsbyen. En del flyttede aldrig ud pga. den dårlige jord. Nog­ le af disse huser i dag keramikværksteder med salg. Der er økologisk café på Maarbjerggaard (kort > 155 3) længere fremme på højre hånd.

Hov Vig 155


Lige efter har den forhenværende gamle lands­ byskole stadig en opbyggelige tekst monteret på ydervæggen fra 1892: Her skal Mulden velberedes Frøkorn lægges, Spiren fredes her skal intet være fremmed for den gode Aand i Hjemmet frit og lyst og varmt som Solen Værket øves skal i Skolen. Følg fortsat asfaltvejen, Nakke Østvej, og gå så til højre, lige efter vejen til Rørvig er skiltet mod nord. Drej efter et lille stykke til højre igen ind i skoven ad skovvejen langs et gammelt stengær­ de. Nakke Skov (kort > 155 4) er en forholds­ vis ny skov, plantet i 1994. Træerne er en blan­ ding af overvejende hjemmehørende arter, bl.a. eg, bøg, ask, rødel og skovfyr. Slåen, æbletræer og fuglekirsebær er plantet i skovbrynet. Mange dyr er for længst flyttet ind, råvildt, ræv, fasan og mange fugle. Da skoven blev plantet, genskabte Naturstyrelsen søer og vandhuller og fjernede drænrør. Skoven er også vigtig for områdets drik­ kevandsforsyning, for der bruges ikke kemikalier eller gødning. Man er nu på blå sti. Der er ikke så mange stimarkeringer på pæle, men bare hold til venstre. Vejen går let op ad bakke, og man lander

snart oppe på udsigtspunktet Mårbjerg (kort > 155 5) med bænk og bord. Her 28 m over ha­ vets overflade får man et tydeligt indtryk af Nak­ ke Halvøs store, blidt bakkede sydlige del med Isefjord blinkede hele vejen rundt om. I vikinge­ tiden (ca. 800-1050) var halvøen delvis dækket af vand med en håndfuld små øer stikkende op. Så noget jord er gammel havbund, typisk stenet og sandet. Man fortsætter nu på markstien ned til den smalle asfaltvej Hovvigvej, hvor man går til højre. På højre hånd er der overdrev, små søer og en p-plads med borde og stole. Drej tæt på turens udgangspunkt til venstre ind ad en skovvej uden farvemarkering, lige der, hvor blå sti drejer op til højre. Nu går man gennem et skovområde et par hundred meter i retning af Slettemosegård (kort > 155 6), en af de gårde, der flyttede ud efter 1800. Navnet er en hilsen til, hvor slet jorden var: stenet og sandet. Drej til venstre ad næste tværgående markvej med gule markeringer, og følg fortsat vejen, når den buer til højre. På venstre hånd ses et gammelt stengærde. Et vigtigt levested for firben, snoge og insekter. På højre hånd er der fra vejen god udsigt mod vest over det store vådområde på en­ gen og Isefjord. Godt 500 m længere fremme på venstre hånd ses en bronzealderhøj (kort > 155 7) lige ved en gård med galleri. Drej efter gården

Etageejendom i skarvland. Når de mange skarver ankommer fra Middelhavsområdet for at yngle, er der kamp om den øverste rede.

til højre på skovstien ned mod vandet. Tag første gule rute til højre. Nu går vejen let opad til et nyt udsigtspunkt med bord og bænk 12 m over ha­ vet. Er det forår, høres typisk vibe og lærke inde fra engområdet, gulspurv i krattet, bogfinker og mange andre. Godt ti par rødrygget tornskade yngler i området fra maj. De er en god indikator på, at der er mange insekter i et område, også de store. Rødrygget tornskade spidder ofte føde på tornebuske til senere brug. Den er ikke meget større end en spurv, men kan også tage frøer og mus. Fuglen ses også omkring havtornekrattet ved fx Rubjerg Knude (> 24). I august-september vender fuglene tilbage til deres vinterkvarter i det østlige Tropisk Afrika og Sydafrika. Det græssen­ de kvæg hjælper med til at forbedre artens leve­ steder på flere måder. Græsning kan fremme en spredt bevoksning af fx tjørn, slåen og ene, og mange insekter trives med kokasserne. Sving med vejen til venstre efter et par hundred meter, fortsat på gul sti, ned mod van­ det. Der er lidt skov på højre hånd og nogle gamle

Rødrygget tornskade Hannen hos rødrygget tornskade har en karakteristisk sort stribe hen over hvert øje, som en banditmaske i en tegneserie. Der er også noget banditagtigt over, at den spidder sin overskydende mad, fx mus og frøer, på torne i krat til senere brug. Den yngler i lysåbne og uopdyrkede naturtyper som enge, som er trængt i Danmark. Der skal helst være enkeltstående buske og træer, hvorfra den kan holde øje med sit bytte. En vigtig del af føden er også store insekter, som typisk ­trives, hvor kvæg græsser. Når sommeren går på hæld, flyver den tilbage til vinterkvarteret i det sydlige Afrika

156 Hov Vig


Hov Vig

157


egetræer. Snart er man nede ved fjorden, hvor fuglereservatet er afspærret med tydeligt hegn og skilte. Små krappe bølger risler på en blæsende solskinsdag hen over det lave blågrønne vand. Store knopsvaner ordner fjer og blunder. Det kunne med farverne næsten være et Johannes Larsen-maleri fra Fyns Hoved (> 122). Udsigten skulle have været bølgende kornmarker i stedet for vand, hvis altså dæmningerne bygget i 1870 ikke var brast under julestormen i 1902. Planen om landbrugsjord på det inddæmmede land brast med diget, og det er siden kommet fugle, menne­ sker og naturen til gode. Gul sti går nu langs vigen igennem en lang ”allé” af høje enebærbuske. Bu­

Snogens unger lever bl.a. af regnorme og insekter. Den voksne snog kan gabe over dyr, der er noget større.

158

Hov Vig

skene holder på varmen i solskin og giver gode skjulesteder for dyr og fugle. Gul sti fortsætter ud til den vestlige del af Slette Eng. Følg stien rundt om Slettemosegård lige­ud igennem lidt blandet skov til rutens udgangspunkt. Herfra går turen ud i fuglereservatet hen over dæmningen til venstre. Fra det store fugletårn (kort > 155 8) har man overblik over området og nogle af de registrerede 267 fuglearter. Midt på dæmningen ligger et stråtækt bådehus på venstre side af vejen med siddepladser helt tæt på van­ det. Her lå den gamle slusebro oprindelig i 1870. Det var også her, man fodrede ål. Da dæmningen brast, blev ål skyllet ind med vandet. De blev fe­ det op med slagteriaffald fra slagteriet i Nykøbing Sjælland. Derefter blev de aflivet og røget i det gule hus på højre side efter dæmningen. Her kan man for alvor høre skarvkolonien (kort > 155 9). Antallet skifter lidt fra år til år, men der kan være op mod 700 par fugle. De bygger

reder i birketræer og grantræer, som langsomt går ud pga. fuglenes ekskrementer (vær opmærksom på fugleklatter fra oven). Vælg rød sti ind til højre, og følg den i en sløjfe tilbage langs vigen. Det er som at gå midt i et gigantisk fuglefjeld på land. Danmark har kun to egentlige fuglefjeld, Bulbjerg i Nordjylland (> 36) og Hammerknuden på Born­ holm (> 190). Luften vibrerer af de høje gurglen­ de og kurrende kald. Brug lidt tid på at lytte til de sælsomme lyde og iagttage fuglene. De fleste af de ynglende skarver her er trækfugle fra Middel­ havet. Den, der kommer først til Hov Vig, får den bedste plads øverst i et træ. Allerede i marts sid­ der de ved rederne. Det handler om territorium. Først omkring maj kommer der unger. Fuglene spiser kun fisk – op til 400 g om dagen pr. fugl. Dette var med til, at skarven i årene 1870-1931 blev fuldstændig udryddet i Danmark. I dag er den fredet og trives, men da den går på fiskejagt også i fx bundgarn, er den ikke populær hos fiskere.


Følg vejen på dæmningen tilbage til udgangs­ punktet for turen. Hov Vig er vigtig både som rasteplads og ynglested. Her er bl.a. lille lappe­ dykker, toppet lappedykker, gråstrubet lappe­ dykker, gravand, skeand, taffeland og troldand. Fiskeørn ses forår og efterår, mens blå kærhøg finder mad i rørskoven om vinteren. Om foråret ses traner, bedst i østenvind, passere nordover på vej til Sverige. Hvis gæssene på vandet letter og lander uro­ ligt, så kig op på himlen efter den enorme ha­ vørn. Et par yngler en del kilometer fra vigen,

og hannen kommer tit forbi for at markere sit territorium og for at finde føde. Det kan være alt fra blishøns til gæslinger og hornfisk i fjor­ den. Om vinteren er gæs og sangsvaner ofte af sted i dagtimerne for at spise gulerodsrester og andet på nærliggende marker. Det er et flot syn, når de kommer glidende tilbage og lander ved solnedgangstid, hvor fuglereservatet går til ro indtil tidligt næste morgen.

Langs Hov Vig er der spærret af af hensyn til fuglelivet, men på vej hen over dæmningen kommer man ganske tæt på fuglene.

Hovvigvej, 4500 Nykøbing Sjælland. b Bus 562 går fra Nykøbing Sjælland til Nakke.

Hov Vig

159


VANDRERUTERNE I BOGEN er udvalgt efter skønhedsværdi, geografi og interessante naturfænomener. Beskrivelserne af de enkelte ture dykker ned i områdets landskaber og de kulturattraktioner, man møder på vejen.

TUREN GÅR TIL  DANMARKS SMUKKESTE VANDRERUTER

TAG UD I NATUREN! Få inspiration til vandreturen, og læs om dyr, planter og spændende naturfænomener på 33 ruter fordelt på 29 lokaliteter i hele Danmark. Med bogens kort og grundige beskrivelser er det let at finde vej. Ruterne er typisk på omkring 10 km, men der er også både længere og kortere ture. Alle ender samme sted, som de begynder, så man kan tage bussen, toget, bilen eller cyklen til udgangspunktet og komme hjem igen samme sted fra.

Den store Turen går til

DANMARKS SMUKKESTE

VANDRERUTER

POLITIKENS REJSEBØGER

2021038_Cover_Den store TGT_Danmakrs smukkeste vandreruter.indd 1

03/05/2021 10.26


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.