Magteliten - Anton Grau Larsen, Christoph Ellersgaard og Markus Bernsen by JP/Politikens Forlag

CHRISTOPH ELLERSGAARD v ANTON GRAU LARSEN v MARKUS BERNSEN

MAGT

ELITEN Hvordan 423 danskere styrer landet

Politikens Forlag 3

Indhold 9 Indledning – De udvalgte Du er, hvem du kender 28 Kapitel 1 – Erhvervsliv Fars drenge og firmaets mænd 65 Kapitel 2 – Stat Nye tøfler 109 Kapitel 3: – Organisation Bossernes lange rejse 131 Kapitel 4 – Uddannelse Den, som har, skal mere gives 156 Kapitel 5 – Kultur og medier Gamle penge

180 Afslutning – Folkets elite

184 Epilog

187 Liste over de 423 personer i magteliten

208 Litteraturliste

Indledning – De udvalgte

Du er, hvem du kender Ordet “elite” er et af de mest misbrugte ord i det danske sprog. I dag er der eliter overalt: Der findes elitesvømmere, eliteforskere og elitedating. Der er elitespillere på golfbanen og elitestuderende på universiteterne, og efterhånden er så mange danskere blevet en del af en eller anden form for elite, at ordet helt er ved at miste sin betydning. Landets sande elite taler vi til gengæld ikke ret meget om. De rigeste og mest magtfulde danskere bliver sjældent kaldt for det, de er: en elite. Måske skyldes det, at vi stadig ikke rigtig tror på dem. Blandt danskere er det en udbredt opfattelse, at vores land er befolket af én stor middelklasse, som har nogenlunde den samme indflydelse og de samme muligheder. I internationale undersøgelser om emnet er det altid Danmark, der skiller sig ud. Da samfundsforskere fra 41 lande stillede de samme spørgsmål til borgerne i en af de såkaldte ISSP-rundspørger, svarede sølle 11 procent af danskerne – langt færre end i nogen af de andre lande – at der fandtes “en lille elite” i deres samfund. Det lader til at være en særlig dansk egenskab. Samfundsforskere taler om, at vi er “klasseblinde”, og de diskuterer, om vi ikke kan få øje på forskellene, eller om vi af en eller anden grund bare ikke vil se dem. I udlandet har finanskrisen ellers kastet nyt lys over eliten. På gaden protesterede Occupy Wall Street mod den ene procent af den amerikanske befolkning, der bliver rigere og rigere. På universiteterne har økonomer med franske Thomas Piketty i spidsen opbygget imponerende databaser, hvor man kan følge udviklingen i indkomster og formuer hos befolkningen i en række lande. Piketty og hans kolleger har vist, hvordan den økonomiske politik gennem flere 9

årtier har begunstiget dem, der tjener flest penge, og dem, der lever af renterne fra deres formuer. Det kan langt bedre betale sig at arve penge end at tjene dem, og derfor fortsætter en lille gruppe mennesker med at akkumulere enorme formuer og fjerne sig længere og længere fra den arbejdende middelklasse. I flere lande er kløften mellem de to grupper nu lige så stor som før krakket på Wall Street i 1929. Det sker også herhjemme. De rigeste danskere har ikke rykket sig lige så hurtigt som i USA, men de flytter sig, og penge og muligheder bliver mere og mere ulige fordelt for hvert år, der går. Afstanden mellem top og bund øges.

Danske samfundsforskere har aldrig rigtig undersøgt, hvad der foregår i toppen. Når de forsøger, deler de eliten op i underafdelinger – en kulturelite, en politisk elite, en erhvervselite – men de har aldrig set på, hvordan de forskellige eliter er forbundet til hinanden. I stedet for at kortlægge, hvem der faktisk har magten i landet, har de undersøgt nogle grupper i samfundet, som vi har vænnet os til at forbinde med magt. Det burde ellers være et af de vigtigste spørgsmål, som samfundsvidenskaben kan stille: Hvem har magten? Hvem bestemmer, og hvordan gør de det? Den hidtil mest ambitiøse forskning blev udgivet i 2001 efter fire års undersøgelser. “Magtudredningen” var et ambitiøst forskningsprojekt, bestilt af Folketinget til at kaste lys over “organisationers, bevægelsers og økonomiske magtstrukturers indflydelse i samfundet.” Magtudredningen var også en undersøgelse af cirka 1.800 magtfulde positioner, den danske elite, og forskerne så på, om der fandtes en forbindelse mellem de forskellige magtstrukturer – en overbygning på eliterne. Her var svaret et klart nej: De fandt ingen beviser for, at de mest magtfulde personer fra erhvervsliv, politik, kultur, forskning og medier skulle have deres eget netværk på tværs af de velkendte søjler. “Det er svært at forestille sig, at det danske samfund skulle have én sammenhængende elite,” konkluderede forskerne bag undersøgelsen. Magtudredningen slog også fast, at de danske eliter var langt bedre til at repræsentere befolkningens interesser, end eliter i andre lande var det. Det gik den rigtige vej, mente de, og magten blev mere og mere demokratisk. 10

Især den sidste konklusion blev modtaget med en del måben i offentligheden. Hvis det passede, ville det danske samfund være omtrent det eneste sted på planeten, hvor de rigeste og mest magtfulde mennesker af egen fri vilje handlede efter befolkningens ønsker.

Det er også forkert. Takket være det datamateriale, der i mellemtiden er blevet tilgængeligt, er det blevet muligt at se, nøjagtig hvor meget Magtudredningen tog fejl. Det viser sig, at der faktisk findes en elite over de andre eliter. Øverst i samfundet er en lille kreds af mennesker forbundet med hinanden på kryds og tværs, og de træffer dagligt beslutninger, som får afgørende betydning for resten af befolkningen. De er ikke ret mange. Vores forskning, som har strakt sig over mere end fem år i perioden 2010-2015, viser, at i perioden omkring 2013 skilte en gruppe på 423 personer sig ud ved at have flere magtfulde poster og langt bedre kontakter end andre danskere. Den samlede danske magtelite er altså ikke større, end at alle kan få et sæde på en jumbojet eller klemmes ind i en gymnastiksal. Men deres indflydelse er enorm. Eliten er dybt engageret i udviklingen af det danske samfund, og de er altid til stede, hvor de store beslutninger bliver taget. I bestyrelserne for landets største virksomheder. I politiske kommissioner, råd og nævn, hvor nye love bliver til. I fagforeningerne, hvor rammerne for vores arbejdsliv bliver lagt. På universiteterne, hvor forskningspenge deles ud, og fremtidens arbejdsstyrke tager form. Overalt er det de samme ansigter, der dukker op. De kan være svære at skelne fra hinanden, for inderkredsen er langtfra det udsnit af den brede befolkning, som Magtudredningen påstod. Langt de fleste er mænd, og de mest magtfulde af dem er over 60 år. I alt er knap 19 procent af landets mest magtfulde mennesker kvinder, og kvinderne er mere tilbøjelige end mænd til at komme fra overklassehjem. Alle 423 er hvide, bortset fra en: konsulenten Soulaima Gourani (nr. 273), der har en marokkansk og en dansk forælder. Mange af medlemmerne har de samme uddannelser, de samme postnumre og de samme fritidsinteresser. De deler et verdenssyn og nogle bestemte værdier, og de har alle det til fælles, at de stort set intet har til fælles med den dårligst uddannede og fattigste del af befolkningen. 11

Jo flere oplysninger om dem, man samler ind, desto mere skiller de sig ud. To tredjedele af eliten bor i København eller forstæderne, især langs kysten i Nordsjælland. Store dele af landet er fuldstændig ryddet for magthavere, især dem fra det private erhvervsliv: Vestsjælland, øerne syd for Sjælland, Sønderjylland, Vestjylland og Nordjylland. Til gengæld klumper de sig sammen på de samme villaveje i Frederiksberg og Gentofte Kommuner. En tredjedel af eliten er født ind i landets absolutte overklasse, og 15 procent af dem har forældre, der er nævnt i Kraks Blå Bog over kendte danskere. For hele befolkningen gælder det kun for omkring 0,2 procent. Mens 95 procent af danskerne er fra middel- eller arbejderklassen, har kun 36 procent af magt eliten så almindelig en baggrund. I dag er det blevet muligt at sammenligne fremtidsudsigterne for et barn fra arbejderklassen med et barn, hvis forældre er nævnt i Kraks Blå Bog. Forskellen på de to? Et barn med forældre i Kraks Blå Bog har mere end 1.000 gange større chance for selv at blive en del af eliten en dag.

Tallene er forbundet med en del usikkerhed. Dels fordi der mangler oplysninger på 27 % af magt elitepersonernes sociale baggrunde, og dels fordi kilderne oftest er korte portrætter i Kraks Blå Bog eller i pressen. Endelig er det usikkert hvor mange danskere hvis forældre faktisk er omtalt i Kraks Blå Bog. Men tallene fortæller om voldsomme forskelle. At have næsten 100 gange så stor sandsynlig hed for at komme ind i eliten er i den grad et spil med mærkede kort. Det er også påfaldende, hvor få fra den brede arbejderklasse, der kommer ind i magtelitens kerne. Det tyder på, at man skal hente nogle ressourcer i hjemmet, enten i kraft af forældres formue, uddannelse eller netværk for at kunne bevæge sig ind på en karrierevej, der fører ind i eliten. Det lader også til, at det at have forældre med ledelseserfaring fra den private sektor enten som direktør (11 %), underdirektør (10 %), mindre selvstændig virksomhed (10 %) eller gårdejer (5 %) er en baggrund mange i magteliten deler, ligesom en del også har forældre, der har været offentlige ledere. På mystik hvis tyder det altså på, at ledelsesstillinger går i arv.

De 423 i magteliten: social baggrund Øverste stilling i hjemmet

Overklassen

Antal

Procent af bag grunde som kendes

32 %

Direktør

11 %

Politiker

Rektor, professor, overlæge

Topembedsmand

Landejer

Kongelig

Højesteretssagfører

Den øverste middelklasse

32 %

Underdirektør

10 %

Læge, advokat og lign.

Ingeniør

Akademiker

Officer Middelklassen

29 %

Mindre selvstændig

10 %

Gårdejer

Funktionær

Lærer

Husmand

Sælger

Sjakbajs

Arbejderklassen

Faglært arbejder

Ufaglært arbejder

Procent i befolkningen i 1955

Gange så stor sandsynlighed for at være del af magteliten

Ca. 1 %

46,9

8,7

14 %

2,7

81 %

0,1

Ukendt

113

27 %

–

I alt

423

100 %

–

15 %

Forældre i Kraks Blå Bog

0,2 %

80,2

Faktisk har en overraskende stor del af eliten arvet pladserne fra deres forældre. Gennemgår man deres efternavne, viser det sig, at nogle danske familiers magt strækker sig adskillige generationer tilbage – til en tid, hvor kredsen om den enevældige konges hof har en hel del til fælles med nutidens magtfulde netværk. Nogle af de såkaldte ur-adelige danske slægter kan spores tilbage til middelalderen og har nydt særlige privilegier lige så længe. Ordet elite kommer af det latinske éligere, der betyder ‘at udvælge’, og denne bog handler om eliten i dens oprindelige betydning. Den handler ikke om den ene procent af befolkningen, men om én procent af den ene procent – om de knap 500 særligt udvalgte danskere, der danner en lukket kreds i samfundets top. Om, hvem de er, hvor de kommer fra, og hvad de vil opnå. Nogle af bogens konklusioner er nye og provokerende, andre er mindre overraskende og vil kun tjene til at bekræfte noget, som de fleste af os havde på fornemmelsen. Vi har forsøgt at tage alt det med, vi kan sige med sikkerhed, og vi forsøger at fortælle det, så flest muligt vil læse med. Ved at blive klogere på eliten kan man forhåbentlig også lære noget om resten af befolkningen. Stridigheder i toppen fortæller som regel et eller andet om skiftende magtforhold i hele samfundet, og medlemmerne af eliten er dybt optaget af de udfordringer, som vores land står over for. Når man læser om de mest magtfulde mænd og kvinder i biografier og portrætinterviews eller har held til at møde dem ansigt til ansigt, får man også indtryk af, at det er sådan, de gerne vil se sig selv: Som rorgængere, der sætter en kurs for Danmark og tager et ansvar for at føre os sikkert gennem finanskriser, globalisering og øget konkurrence fra udlandet. Det er på tide, at vi lærer dem bedre at kende. Christoph Ellersgaard, cand.scient.soc., Anton Grau Larsen, cand.scient.soc., og Markus Bernsen, BA.fil. og journalist København, foråret 2015

Hvad har vi gjort? Den danske magtelite har ikke et hovedkvarter, hvor medlemmerne mødes for at lægge planer. Den har ingen medlemsliste eller indmeldingsblanketter, ingen optagelsesritualer eller hemmelige håndtegn. Der er ingen konspiration, som kan afsløres. Ordet “magtelite” lyder da også så fordækt, som om der var tale om dukkeførere med skumle hensigter. Man kunne også vælge at kalde det et interessefællesskab – et tæt netværk af danskere, som har de samme interesser, den samme store indflydelse, det samme ansvar og de samme bekymringer. De interesserer sig for de store forandringer i verden og for, hvordan de kommer til at påvirke det danske samfund og de mange danskere, der befinder sig under dem. Medlemmerne af eliten sidder i toppen af hver deres fødekæde, hvorfra de holder øje med fænomenerne på den store internationale himmel: konkurrenceevne, krige, frihandelsaftaler, ny teknologi, EU, Kina. Magteliten er først og fremmest de store linjers mænd og kvinder. Mest mænd. De er ikke blevet en del af eliten fra den ene dag til den anden, og mange af de nyere medlemmer har nok stadig ikke helt forstået, hvad det er for en position, de har opnået. Andre ved nøjagtig, hvor meget magt de har, men kunne ikke drømme om at sige det højt. Spurgte man samtlige 423 danskere, ville de fleste af dem sikkert nægte, at de tilhørte en særlig magtfuld gruppe i samfundets top, og ingen af dem ville bryde sig om at få mærkatet “magtelite” hæftet på sig. Flere ville nok sige, at der slet ikke findes sådan en i et lille land som Danmark. De ville måske gå med til, at de har indflydelse og nogle kontakter rundtomkring, men ikke rå magt – og slet ikke i det omfang, vi tilskriver dem. Når vi uden at ryste på hænderne gør det alligevel, er det blandt andet, fordi vi i dag ved langt mere om, hvad de mennesker bruger deres tid på, end man har kunnet finde frem til før. I Danmark er de fleste lister over bestyrelsesmedlemmer i både offentlige institutioner, private virksomheder og foreninger offentligt tilgængelige, og medlemmerne trækker lange digitale spor efter sig, som kan kortlægges, hvis man har tid og computerkraft nok. Det er muligt at finde ud af, hvor de er, hvornår de er der, og hvem de er der sammen med. Og 15

når personer inden for et kort tidsrum bevæger sig rundt mellem bestyrelseslokaler i nogle af landets største virksomheder, universiteter og private fonde og bagefter tager til samråd i et af de vigtige politiske udvalg, så stiger sandsynligheden for, at der ikke er tale om helt almindelige skatteborgere.

Ser man i kalenderen hos en mand som Michael Christiansen (nr. 27 på listen af de 423 – se hele listen på side 187) i perioden for vores dataindsamling, ligner den ikke de fleste andre travle danskeres: Christiansen er tidligere departementschef i Forsvarsministeriet og direktør for Det Kongelige Teater, og inden for få uger kan man finde ham for bordenden til bestyrelsesmøde i DR Byen, så på Aarhus Universitet til endnu et bestyrelsesmøde, hvor han også er formand, så til et møde i den politisk udpegede lønkommission, før han slutter af med en middag i VL-gruppe 31. Langt de fleste af Michael Christiansens digitale fodspor bliver sat i nogle cirkler, hvor der bliver truffet tunge beslutninger, og hvor kun en lille kreds af mennesker har adgang. Og så er han kun nummer 27 på listen over de bedst forbundne danskere. Når man samler alle medlemmernes aftryk – hundredtusinder af bestyrelsesposter, møder og fodspor rundtomkring – danner der sig et mønster, som er svært at bortforklare: I det vidtstrakte og løst forbundne netværk af betydningsfulde danskere er der en tæt kerne, som består af 423 personer. De 423 er forbundet med hinanden på kryds og tværs og mødes enten personligt, eller også kender de hinandens omdømme. Og hver enkelt af dem har et større netværk og en større berøringsflade end nogen uden for kernen. Når man ser deres forbindelser tegnet op på et kort, begynder man at forstå, hvor usædvanlige de 423 danskere er. Det, man ser inde i midten i kortet, hvor antallet af forbindelser pludselig mangedobles, er ikke bare nogen mennesker med gode kontakter og indflydelse – det er magt i den reneste form, der findes herhjemme. Det har taget lang tid at finde frem til den kerne, og denne bog er resultatet af mere end fem års videnskabelige undersøgelser af magten i Danmark. Arbejdet har ført til opbyggelsen af nogle omfattende databaser over forbin16

delserne mellem medlemmerne af eliten, og det er foreløbig kulmineret med to ph.d.-afhandlinger på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. De bliver forsvaret, samtidig med at bogen udkommer. Videnskabelige afhandlinger er skrevet til og for videnskabsfolk. Man er nødt til at bruge en del plads på teori og henvisninger til anden forskning, som ikke nødvendigvis er interessant for læsere uden for universitetets mure. Denne bog er ikke en afhandling. Det er en journalistisk bearbejdning af forskning fra Danmark og udlandet. Sociologerne Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsen har arbejdet tæt sammen med journalisten Markus Bernsen om at få deres forskning formidlet, så flest mulige læsere vil læse med. På de kommende sider vil vi derfor ikke spilde læsernes tid med at vise nøjagtig, hvilken del af undersøgelserne der har ført til hvilke resultater, men vi vil gøre det klart, hvornår vi trækker på vores egen forskning, og hvornår vi bruger andres arbejde. Er man efter endt læsning stadig nysgerrig, kan man downloade og læse vores afhandlinger her: magtelite.dk Som med al videnskab står vi på skuldrene af mange andre mennesker, og undervejs har vi fået uvurderlig hjælp fra kolleger og vores studerendes kritiske spørgsmål. Vi har forsøgt at samle de vigtigste kilder i litteraturlisten på side 208.

I de seneste år har der blandt samfundsforskere, både herhjemme og i udlandet, været en stigende interesse for den rigeste, mest privilegerede og magtfulde del af befolkningen. Det er en udvikling, som måske kan bidrage til at nedbryde et tabu i dansk sammenhæng, og som vi er meget taknemmelige for at være en del af. Ikke at det kommer bag på os danskere, at nogle af os har mere magt end andre: De fleste af os er udmærket klar over, at andre bestemmer over dele af vores liv. Når der sker ændringer i samfundet, i vores børnehaver, på skolerne eller i ældreplejen, kan vi også nogle gange få det indtryk, at det ikke kun er politikerne, der står bag, men at også organisationer, fagforeninger og erhvervslivet er med til at skabe dem. Alligevel er magt en abstrakt størrelse for de fleste af os – vi ved ikke rigtig, hvilke mennesker der har den, og hvordan de bruger den. 17

Danske medier laver jævnligt lister over de mest magtfulde danskere. Dagbladet Berlingske indkalder et såkaldt magtpanel, når de hvert år kårer de 100 mest magtfulde personer i landet. Børsen er også glade for ranglister og kårer blandt andet landets “20 mest magtfulde bestyrelsesmænd” eller “de mest magtfulde mænd under 40”. Ingen af medierne går dog videnskabeligt til værks. Deres lister er som regel baseret på eksperternes mavefornemmelser og fortæller mest om, hvilke beslutningstagere der har optrådt mest i medierne i den seneste tid. Samfundsvidenskaben har heller ikke noget klart billede af, hvem de mest magtfulde danskere er. Man får forskellige svar, afhængigt af hvem man spørger. Nogle forskere peger på politikerne, som kan lave nye love og ændre samfundets rammer ét nøk og én afstemning ad gangen. Andre fremhæver mediernes og eksperternes evne til at styre den offentlige debat og sætte en dagsorden. I 1990’erne og nullerne blev “de talende klasser” eller “smagsdommerne” tillagt stor magt som vogtere over de rigtige meninger og den gode smag. I 1970’erne var det især virksomhedsejere og direktører, som samfundsvidenskaben udpegede til at være magtfulde bagmænd og kapitalismens lakajer. Forskernes egne interesser og syn på samfundet har det med at farve undersøgelserne og fremhæve bestemte grupper frem for andre.

Vi har grebet spørgsmålet lidt anderledes an. Vi ville finde nogle mønstre, som kunne sammenlignes med andre lande og andre tidspunkter i historien. Målet var at finde frem til de personer, der har størst indflydelse på, hvordan det danske samfund skal udvikle sig, og hvordan vi skal reagere på udfordringer udefra. Vores metode er langtfra perfekt, men fordelen ved den er, at den er systematisk. Vi vil ikke bedømme de enkelte personers magt, men forsøge at blotlægge nogle strukturer, der allerede findes i samfundet. Efter at have undersøgt de danske topdirektører i mere end et år var der nemlig noget, der slog os: De direktører, der lod til at have mest magt, var også aktive i en masse forskellige netværk. De var medlemmer af VL-grupper, hvor de mødtes med departementschefer, offentlige topledere og kulturpersonligheder. De sad med i det 18

erhvervspolitiske udvalg i Dansk Industri, i Danmark-Amerika Fondet og gik til bal hos dronningen. Det lod til, at der fandtes nogle klubber, som kun en lille kreds af lederne i det private erhvervsliv fik lov til at være med i. Og da vi begyndte at se nærmere på de andre medlemmer af klubberne, var billedet det samme: Kun toppen af embedsværket, fagforeningerne, politik og kulturliv blev inviteret indenfor. Der sker noget interessant i de netværk. Når man er blevet en del af dem, bliver man regnet for noget – ikke bare af andre fra samme miljø som én selv, men af alle andre magtfulde danskere. Man bliver magtfuld, fordi andre med magt mener, at man er det. Og man får magt, hvis man kender andre med magt. Jo længere op i samfundet, man kommer, desto vigtigere lader netværk og personlige forbindelser til at blive. I toppen betyder det mindre, hvor man kommer fra – om man er forretningsmand, politiker eller fagforeningsmand – det vigtigste er, at man er med i klubben.

Her fik vi idéen til at opbygge den database, der ligger til grund for denne bog. Vi ville ikke lade os styre af vores egne idéer om, hvem de magtfulde danskere var, så vi begyndte med at kortlægge alle de mest interessante netværk i Danmark. Reglen var, at hvis vi kunne forestille os, at et netværk havde noget med magt at gøre – og hvis vi kunne skaffe en liste over medlemmerne – kom de ind i databasen. Vi begyndte med bestyrelser og direktioner i de 1000 største virksomheder målt på omsætning. De tæller alt fra kæmper som Carlsberg og Novo til mellemstore virksomheder som Danepork eller Intego, der laver elinstallationer. Bagefter gennemgik vi bestyrelserne for alle de statslige organisationer: universiteterne, Nationalbanken, Natur- og Miljøklagenævnet og mange, mange andre. Vi samlede alle medlemslister fra landets 114 VL-grupper og fra alle Folketingets og regeringens udvalg og kommissioner. Dem er der også en del af.

Datakilder Type af netværk Stat1 Folketing

Antal poster

850

10.254

978

1.490

16.436

1.091

7.476

Organisationer Virksomheder Fonde

Antal netværk

1.394

8.181

114

3.845

Kommissioner4

1.121

Begivenheder

8.253

5.079

56.536

VL-grupper3

Total

Vi har kortlagt 5.079 netværk – alt fra bestyrelsen i Danske Bank til Dansk Inseminørforening – og fundet i alt 56.536 pladser, som giver en eller anden form for magt. Vi kunne have brugt mange flere, men et af vores krav var, at medlemmerne af et netværk skulle mødes fysisk, og at mindst et medlem skulle være hentet uden for organisationen. Netværk blev fjernet hvis de ikke havde en bestyrelse med medlemmer uden for organisatio nen selv, hvis der ikke kunne findes information om bestyrelsen hverken på nettet eller ved person lig kontakt, hvis bestyrelsen allerede var i data fra andre kilder, eller bestyrelsens medlemmer var totalt enslydende med en anden bestyrelse i samme organisation. Alle netværk skulle desuden indeholde en komplet medlemsliste og mødes fysisk. 1 Kilde: Alle statslige institutioner på overregionalt niveau samt alle foreninger med høringsret og alle underudvalg i disse www.foa.dk 2 Kilde: 1.000 største virksomheder og vigtige strukturvirksomheder fra CVR-registret ved hjælp af www.biq.dk 3 Kilde: www.vl.dk 4 Kilde: Registrering af politiske kommissioner mellem 2005-2011 af A4. 5 Kilde: (www.kongehuset.dk) og journalisters privatarkiv.

Bestyrelserne i alle landets dagblade, banker og kapitalfonde kom også med. Det samme gjorde alle organisationer med såkaldt høringsret, altså dem som staten skal tage med på råd, når der bliver lavet nye love. Organisationerne er en broget gruppe, der tæller alt fra den enorme Landsorganisationen i Danmark (LO) til Dansk Inseminørforening og Kattens Værn. Både i de stats20

lige bestyrelser og i de mange organisationer har vi taget alle underudvalg med. Vi har også kortlagt sociale netværk som kongelige baller, gæstelister fra royale jagtselskaber, statsbesøg, ledelsesseminarer for offentlige topledere på Hotel Marina i Vedbæk og deltagerne ved erhvervsmanden Fritz Schurs 60-års fødselsdag. Personoplysninger er hentet fra Kraks Blå Bog, offentligt tilgængelige CV’er, profiler på LinkedIn eller Facebook og fra portrætartikler i medier. Der er meget at holde styr på. Alene det at skelne de enkelte personer fra hinanden er et stort arbejde, især hvad angår de adelige danskere. Man skal vide, at Frands Axel Michael Brockenhuus-Schack, der optræder på gæstelisten for dronningens fødselsdag, er den samme person som den Michael Brockenhuus-Schack, der var formand for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer indtil 2011. Kongehusets arrangementer er vigtige at få med. Når arkitekten Bjarke Ingels, filminstruktøren Bille August og bordtennisspilleren Michael Maze sidder til bords med ministre og topdirektører under det kinesiske præsidentpars besøg i Danmark, betyder det, at de regnes blandt en lille gruppe danskere, der får lov til at repræsentere vores land udadtil. Efter lang tids søgen stod vi med 5.079 forskellige netværk og i alt 56.536 forskellige poster. Ikke overraskende var der mange navne, der gik igen, og da vi havde ført alle posterne ind i en database, stod vi tilbage med navne på 37.750 forskellige danskere. Her er det på sin plads med nogle forbehold. Især skal det understreges, at en del af navnene på den lange liste har ændret sig, siden vi begyndte at indsamle vores oplysninger i 2012. En række af de 37.750 personer har i mellemtiden fået et andet arbejde og dannet andre netværk. Nye navne er kommet til. Enkelte er døde. Den person, der havde de allerbedste forbindelser og sad midt i netværket, da vi begyndte vores undersøgelse, er i mellemtiden trådt tilbage og har mistet sin centrale placering. I alle netværk sker der en løbende udskiftning, hvor nye medlemmer sluses ind, og gamle udgår. Men som vi skal se, går det ret langsomt, og portrættet af 21

eliten er stadig aktuelt. At nogle navne er nogle andre i dag, ændrer ikke ved billedet af, hvordan det magtfulde netværk fungerer, og hvem der har mulighed for at blive en del af det: Mennesker kommer og går, men systemet er det samme. Der er ingen grund til at tro, at den danske magtelite opererer anderledes i dag, end dengang vi begyndte at bygge vores database op. Man kan også diskutere, om vi har fundet de rigtige mennesker. En lang række organisationer og klubber er ikke med i vores undersøgelse, og nogle vil måske have en anden opfattelse af, hvad der gør dem magtfulde. Her har vi fra begyndelsen lagt en klar linje. Vi er kun interesserede i den type magt, der kan omsættes til noget konkret. Langt de fleste netværk i undersøgelsen er bestyrelser, hvor medlemmerne ikke bare mødes for at drikke kaffe og hyggesnakke, men for at træffe beslutninger. Det er beslutninger, som får konsekvenser for virksomhedens ansatte, organisationens medlemmer eller borgerne. At have en plads ved bordet, når beslutningerne træffes, skal i sig selv udgøre en form for magt, for at det giver en plads inden for vores definition af magteliten. Enkelte netværk var desværre ikke mulige at få med, selv om vi gerne ville have haft dem. De borgerlige partiers pengeklubber, som støtter partierne økonomisk i valgkampe, var stadig hemmelige, da vi gik på jagt efter informationer om dem, og er derfor ikke med i databasen. Disse informationer kunne måske have knyttet den politiske elite endnu tættere til erhvervslivet, end vores undersøgelser allerede viser, at den er.

Ser man på antallet af poster, stikker omkring 500 personer af fra alle andre. Hver af de 500 har op til 37 forskellige poster i netværket. Her skal man huske på, at hvis posterne blev tilfældigt for delt i et landsdækkende lotteri, ville den enkelte dansker kun have én procents chance for at få en post. Så når en enkelt person har 37 poster, har vedkommende i dén grad vundet i magtens lotteri. Ser man på, hvor tæt personerne er knyttet til andre i netværket, skiller omkring halvdelen af de 500 sig ud. De 250 personer udgør en særlig eksklusiv gruppe, der er særligt gode til at bygge bro mellem de forskellige sektorer og har kort vej til andre i netværket.

Vindere i lotteriet Medlemskaber

Vægtede medlemskaber 25

35 30

25 15 20 10

15 10

5 5 0 1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

1000

2000

Forbindelser

3000

4000

5000

6000

7000

6000

7000

6000

7000

Rækkevidde 2000

125

1500

100

75 1000 50 500 25

0 1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

1000

Betweenness (brobygning)

2000

3000

4000

5000

Closeness (tæthed)

0.07

0.4

0.05

0.3

0.04

0.2

0.02 0.1

0 1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

1000

2000

3000

4000

5000

Der findes også en masse uformelle klubber, som er meget svære eller helt umulige at kortlægge. De forbindelser, som bliver knyttet over en hæk i Klampenborg eller i en tennisklub i Hellerup, er ikke en del af undersøgelsen. Gamle venskaber og studiegrupper har vi heller ikke kunnet afdække. I vores database øger det heller ikke to personers magt, hvis de er far og søn, bror og søster eller gift med hinanden som tidligere DONG-direktør og departementschef i Finansministeriet Anders Eldrup og hustruen, TV 2-direktøren Merete Eldrup. De mere uformelle bånd er sværere at have med at gøre, fordi de ikke ligesom bestyrelsesposter forpligter mennesker over for hinanden. Derfor bruger vi heller ikke oplysninger fra LinkedIn, Facebook eller Twitter til at konkludere noget om en persons netværk – forbindelser gennem sociale medier må regnes for at være svagere end pladser ved samme bord, når der skal træffes beslutninger.

Ikke alle de mere end 5.000 forskellige netværk binder folk lige godt sammen. Små netværk er bedre end store, for jo større et netværk bliver, desto mindre kontakt har dets medlemmer med hinanden. 14 pladser er maksimum i de fleste bestyrelser og med god grund: Er man 14 eller færre personer samlet i et rum, har alle mulighed for at blive hørt, og ingen kan gemme sig i et hjørne. Er man 25 eller 30 som i en skoleklasse, vil der ofte være én person, som tager ordet. Er man endnu flere, bliver det svært at få en diskussion mellem deltagerne. I vores kortlægning er små netværk mere værdifulde end store. Afstanden mellem personerne bliver kortere, jo mindre netværk de kender hinanden fra. Hvis to personer kender hinanden fra en bestyrelse med færre end 14 medlemmer, siger vi, at de har en afstand på 1. Afstanden stiger gradvist og bliver til 1,5, når netværket har 27 medlemmer, 2 ved 60 medlemmer, 3 ved 125 og knap 10 ved store begivenheder med mere end 1.000 deltagere. To personer kender selvfølgelig hinanden endnu bedre, hvis de sidder i flere bestyrelser sammen. Men der er også en øvre grænse. Man kommer ikke nødvendigvis tættere på hinanden, hvis man går fra at have seks til syv fælles 24

netværk, men det gør man sandsynligvis, hvis man begynder at mødes i to sammenhænge i stedet for en enkelt. Ved at måle afstande mellem folk har vi fundet frem til kernen i netværket. Alle, der er nærmere hinanden end en afstand af 2,1, må siges at være tæt forbundne. De kunne fx kende hinanden fra en bestyrelse med færre end 60 medlemmer eller gennem en tredje person, som de begge sidder i en lille bestyrelse med. Vi har ikke selv fundet på grænserne – de 14 medlemmer og afstanden på 2,1 er hentet fra en del anden sociologisk forskning om, hvordan menneskers netværk bliver skabt og opretholdt.

For at finde de mest magtfulde personer i landet skulle vi identificere den mest centrale gruppe af mennesker i det enorme spindelvæv af forbindelser, der efterhånden var vokset frem i databasen. Her måtte det vigtigste være, hvor mange af de andre magtfulde personer man kendte. Vi begyndte at pille folk ud, der ikke var forbundet til ret mange andre, og til sidst nåede vi et tal: 423. De 423 er kernen i netværket og er alle forbundet inden for en afstand af 2,1 til mindst 199 andre i gruppen. Fjerner man en af de 423 personer, bliver gruppen svagere forbundet internt. Vi eksperimenterede med at tage grupper ud af databasen, ændrede de forskellige værdier, men tallet 423 udgjorde en naturlig grænse. Her kunne man indvende, at vi ikke ser på magt, men kun på netværk, og det er også rigtig nok: Listen over de 423 er ikke en nøjagtig rangering af, hvor meget magt den enkelte har. Der findes måske endda personer uden for kernen, som kan siges at have mere magt, end enkelte af de 423 har. Men netværk er en ret god indikation for magt. Når man har en plads blandt de 423, betyder det, at man har fundet ud af at organisere sin magt sammen med andre. Og det betyder igen, at man kan gøre sin indflydelse gældende på tværs af mange forskellige områder. Tidligere netværk kan også være vigtige, og billedet ville utvivlsomt have været en del skarpere, hvis vi også vidste, hvem der før havde været forbundet til hinanden og hvordan. Vi har ikke taget højde for, at direktøren i Dansk Industri, Karsten Dybvad, før har været departementschef under Anders Fogh 25

Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. Eller at nationalbankdirektør Lars Roh de gennem sin tidligere direktørstilling i ATP er nært forbundet til nogle af arbejdsmarkedets mest centrale parter: Thorkild E. Jensen og Harald Børsting. Havde vi haft de tidligere netværk med i databasen, ville kernen formentlig være endnu tættere, end den allerede er.

De 423 er en langt mindre gruppe, end man før har skrevet om i Danmark. Når forskere hidtil har talt om eliter i lande som Danmark og Norge, har de laveste tal været på omtrent 2.000 personer. Man har også forestillet sig, at eliten skulle svare til befolkningens størrelse, så der ville være omtrent 3.000 medlemmer i Sverige, 5.000 i mellemstore lande som Australien, Frankrig og Tyskland og mindst 7.000 i USA. Men efter at samfundsvidenskaben i de seneste år er begyndt at undersøge, hvordan magtfulde mennesker er forbundet med hinanden, begynder der at dukke nogle andre tal op. I 2011 mente den franske sociolog François Denord at have identificeret en elite i Norge, der fandt sammen på tværs af samfundets sektorer og bestemte over en uforholdsmæssigt stor del af samfundets ressourcer. Denords norske magtelite bestod af bare 290 personer. Det giver egentlig god mening: I så små grupper bidrager alle medlemmer med noget, og ingen kan uden videre undværes. Det gør eliten til en overskuelig størrelse: Stor nok til at forgrene sig ned i alle landets mest betydningsfulde mødelokaler og hjørnekontorer. Men lille nok til at alle ved, hvem hinanden er, og hvilke værdier man står for.

Top 10 over netværk, der når bredest ud Navn

Type

Antal medlemmer

Antal direkte forbindelser

Rækkevidde

Danmark-Amerika Fondet (Bestyrelsen)

Forening

636

2301

Dansk Industri (Hovedbestyrelsen)

Interesseorganisation

441

2281

Dansk Industri (Udvalget for Erhvervspolitik)

Interesseorganisation

332

2279

Danmark-Amerika Fondet (Forretningsudvalget)

Forening

257

2231

Dansk Industri (Forretningsudvalget)

Interesseorganisation

244

2221

Samtalegruppen

Netværk

292

2178

Danske Bank – Advisory Board (medlemmer)

Netværk

469

2156

Danske Universiteter (Rektorkollegiet)

Interesseorganisation

232

2147

Dansk Industri (Direktion)

Interesseorganisation

117

2143

CBS – Center for Corporate Governance (Advisory Board)

Netværk

138

2129

Netværkene er rangeret efter deres rækkevide. Rækkeviden af de ovenstående netværk er vægtet efter deres størrelse, så mindre netværk har nemmere ved at være forbundet end større (ellers vil le de største netværk altid have en kæmpe fordel alene på grund af antallet af medlemmer – det er det, vægten tager højde for). De bestyrelser og andre netværk, der når længst ud, er tæt knyttet til erhvervseliten og dens organisationer samt universitetsverdenen. Danmark-Amerika Fondets be styrelse og forretningsudvalg samler nogle af de mest centrale personer i elitenetværket, ligesom de ledende organer i Dansk Industri står stærkt. Særlig stærkt er det erhvervspolitiske udvalg, hvis 21 medlemmer – bortset fra DI’s egen direktør Karsten Dybvad (nr. 24) – alle er administreren de direktører i landets 100 største virksomheder. Danmark-Amerika Fondet samler også ledere fra universitetsverdenen, rektorkollegiet og Advisory Board for CBS’ Center for Corporate Governance.

Sektorer for de 423 i magteliten Sektor

Undersektor

Antal

Erhvervsliv

Procent

184

44 %

Direktører, top-200-virksomheder2

18 %

Bestyrelsesmedlemmer3

13 %

Investering og pension4

Små og mellemstore virksomheder5

Organisationer

100

24 %

Erhvervsorganisationer Fagforeninger Landbrugsorganisationer

Forbrugerrådet Stat og politik

13 %

18 %

Politik

Topembedsmænd

Hoffet

Videnskab og uddannelse

12 %

Universitetsrektorer

Rektorer, uddannelse

Økonomi og statskundskab8

Andre videnskabsfolk8

Kultur og retsvæsen

Kultur og velgørenhed9

Advokater

I alt

423

100 %

1: Sektor findes ved at se på nuværende eller seneste primære beskæftigelse for medlemmerne af kernen. 2: Af de 74 er 46 adm. direktør. 3: Har ikke længere ansættelse et sted. 43 ud af de 55 er eller har været tilknyttet en top-200-virksomhed 4: Direktører for pensionskasser, kapitalfonde mm. 5: Adm. direktører for virksomheder uden for top-200. De fleste har også en række tillidsposter i erhvervsorganisationer. 6: Herunder gård- og godsejere, der bare har valgte positioner i landbrugsorganisationer. 7: Både kongefamilien og hoffets vigtigste ansatte. 8: Alle er professorer eller lignende. 10 af dem har også ledelsesposter som prorektor eller dekan. 9: Både museumsdirektør, kunstkritiker og to medlemmer af velgørende organisationer, der primært donerer til kultur.

De 10 mest centrale personer i magtnetværket Navn

Titel

Organisation

Placering

Rækkevidde af netværk

Thorkild Engell Jensen

Fagforeningsleder

Dansk Metal

2042

Lars Nørby Johansen

Bestyrelsesformand Tidligere adm. direktør /-medlem i Falck

1885

Bente Sorgenfrey

Fagforeningsleder

FTF

1699

Lars Bentzon Goldschmidt Direktør

Dansk Industri

1682

Jørgen Mads Clausen

Ejer

Danfoss

1606

Sten Scheibye

Bestyrelsesformand Tidligere adm. direktør /-medlem i Coloplast

1601

Thomas Hofman-Bang

Adm. direktør

1537

Peter Schütze

Bestyrelsesformand Tidligere adm. direktør /-medlem i Nordea

1528

Kim Simonsen

Fagforeningsleder

1475

Harald Børsting

Fagforeningsleder

1452

NKT Holding

De ti mest centrale personer i magtnetværket baseret på rækkevidden af deres netværk til gruppen på 7.249 med mere end én vægtet post i netværket. I sit udvidede netværk har Thorkild E. Jensen altså kontakt til mere end en fjerdedel af de 7.249 herunder samtlige 423 medlemmer af magteliten. Listen skal ikke læses som en rangering af de mest magtfulde danskere. Det er de personer, der er vigtigst for, at magtelitens netværk hænger sammen. En del professionelle bestyrelsesmed lemmer er højt placeret, og det skyldes både, at de nyder anerkendelse gennem deres forhenvæ rende direktørstillinger, og at de har mulighed for at netværke bredt i eliten. Bestyrelsesmedlem mer kan også få en aura af neutralitet, fordi de ikke er ansat ét bestemt sted.

ß Hvis hele denne bog skulle koges ned til en side, ville det være denne tabel, der skulle stå på den. Her ser man, hvilke sektorer der med hvilken vægt gør sig gældende i kernen af den danske magtelite. Vi har fundet sektorer ved at se på nuværende eller seneste primære beskæftigelse for medlemmerne af magtelitens kerne. Sammen med arbejdsgiverorganisationerne (9 %) udgør erhvervseliten (44 %) mere end halvdelen af magtnetværket og er som sektor dominerende i den danske magtelite. Desuden udgør fagforeninger samt stat, politik og den akademiske verden de tre andre centrale grupper i magteliten. Som vi ser nærmere på senere, er især erhvervslivet og fagfor eningerne tæt forbundet internt, mens videnskabsfolkene i mindre omfang udgør en samlet sektor. Det mest interessante er måske, hvem der ikke er med. Vi ser hverken nogen fra miljøbevæ gelsen, kvindebevægelsen, folkekirken eller medierne og meget få fra kulturlivet.

Boblere Navn

Titel

Organisation

Placering Rækkevidde af netværk

Kerne

Agi Csonka

Direktør

Danmarks Evalueringsinstitut

427

515

198

Agnete Raaschou-Nielsen Bestyrelsesfor mand/-medlem

Tidligere adm. direktør i Aalborg Portland

430

511

197

Karsten Ohrt

Direktør

Statens Museum for Kunst

433

495

196

Christian Have

Kreativ direktør

Have Kommunikation

436

479

193

Peter Skov-Jakobsen

Biskop

Købehavns Stift

438

467

193

Morten Bødskov

Justitsminister (S)

Regeringen

442

446

198

Bendt Tido Wedell

Lensgreve

Wedellsborg og Frijsenborg Godser

451

429

196

Lisbeth Knudsen

Adm. direktør Berlingske og chefredaktør

500

369

177

Minik Thorleif Rosing

Professor (geologi)

Københavns Universitet

531

349

193

Bjørn Nørgaard

Kunstner

Professor, Kunstakademiet

885

240

182

De fleste er tæt på at komme ind i magteliten (ses ved hvor tæt de kommer på en kernescore på 199). En enkelt bestyrelsespost mere, og så havde flere af dem været med. Lisbeth Knudsen og Bjørn Nørgaard er henholdsvis den chefredaktør og den udøvende kunster, der er tættest på at kom me ind. Ud over Morten Bødskov er også daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (nr. 437) og daværende transportminister Henrik Dam Kristensen (nr. 424) tæt på at komme ind i eliten.

à De ekskluderede kan også fortælle noget om, hvad det kræver at komme med i netværket. En mand som Jens Kramer Mikkelsen er – til trods for at han ikke har været aktiv i politik siden 2004 – stadig tæt på at komme ind i magtnetværket. I den modsatte ende af skalaen finder man venstrefløjsadvokaten Knud Foldschack, der på trods af en lang række poster stadig er et godt stykke fra at komme med. Mange forbindelser gør det ikke alene, man er også nødt til at have de rigtige forbindelser. Både Dennis Kristensen og Ingrid Stage repræsenterer de offentligt ansatte og udgør en ven strefløj i fagbevægelsen, og blandt andet derfor har de slet ikke den samme mængde kontakter som deres mere midtersøgende kolleger. Maria Rørbye Rønn er helt ny på posten på tidspunktet

De ekskluderede Navn

Titel

Organisation

Jens Kramer Mikkelsen

Bestyrelsesfor mand/-medlem

Tidligere overborgmester, København

Ingrid Stage

Fagforeningsleder Dansk Magisterforening

Placering Rækkevidde

Kerne Poster

446

438

196

471

394

198

474

393

168

Dennis Dandanell Fagforeningsleder FOA Kristensen

390

399

198

Børge Dahl

Højesteretspræsident

Højesteret

920

233

173

Maria Rørbye Rønn

Generaldirektør

1044

211

179

Eelco van Heel

Adm. direktør

Rockwool

1345

175

158

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla

Ejer

A.P. Møller – Mærsk

1374

171

179

Bo Lidegaard

Chefredaktør

Politiken

1609

148

150

Bjarke Ingels

Arkitekt

BIG

2008

119

150

Pia Kjærsgaard

Partiformand

Dansk Folkeparti

2285

105

Jesper Lien

Adm. direktør

COOP

Lars Larsen

Ejer

JYSK

Ole Wæver

Professor

Københavns Universitet, Institut for Statskundskab

Lars von Trier

Filminstruktør

Knud Foldschack Advokat

Advokaterne Foldschack Forchhammer Dahlager

for indsamling af data og har ikke nået at få de kontakter, som en organisation af DR’s størrelse med tiden vil give. Det ses også ved, at hendes fyrede forgænger, Kenneth Plummer, ligger hø jere placeret og som nummer 435 befinder sig lige uden for magteliten. Ane Uggla er på dette tidspunkt netop blevet formand for Mærsks fonde og har i øvrigt en meget tilbagetrukket profil. Hun er ikke nok til at være en del af magteliten, men må siges at have særdeles stor økonomisk magt. Desuden er syv andre Mærsk-ansatte – samt tre ansatte i Mærsks datterselskaber – en del af de 423 i magteliten, så Ane Uggla har flere til at tale sin sag. Nogle virksomhedsledere holder sig helt ude af magtnetværket. Hollandske Eelco van Heel har arbejdet i Danmark siden 1980, men har haft en aktiv ejer i Tom Kähler (nr. 95) og ikke selv skabt mange forbindelser. COOP lader til at gøre mere ud af kontakten med sine andelshavere, og en “selfmade mand” som Lars Larsen har koncentreret sig om at opbygge sin egen virksomhed langt fra de bonede gulve. Endelig er dedikerede forskere eller kunstnere som Ole Wæver og Lars von Trier nok aner kendte på deres eget felt, men de bliver ikke en del af det større magtnetværk.

Top-10 kvinder Navn

Titel

Organisation

Bente Sorgenfrey

Fagforeningsleder

FTF

Helle Lizette Risgaard

Placering Rækkevidde af netværk 3 1699

Fagforeningsrepræsentant Tine Susanne Miksch Roed Direktør

1421

Dansk Industri

1406

Birgit Aagaard-Svendsen

Økonomidirektør

J. Lauritzen

1344

Birgit W. Nørgaard

1058

Gita Alice Grüning

Bestyrelsesformand Tidligere adm. direktør /-medlem i Grontmij Fagforeningsleder Teknisk Landsforbund

1058

Berit Vinther

Direktør

1015

Dansk Industri

Ulla Brockenhuus-Schack

Investor

Seed Capital

993

Sine Sunesen

Direktør

978

Stine Bosse

Bestyrelsesfor mand/-medlem

Tidligere adm. direktør i Tryg

927

Der er kun 19 % kvinder i magteliten. Og i toppen er det endnu mere skævt. Kun 12 % af de 50 mest centrale personer er kvinder. Og som den første tidligere topdirektør finder vi først Stine Bosse på plads nr. 66.

Kvinder pr. sektor Sektor Business: Top-200

Business: Bestyrelser

15 %

Business: Små virksomheder

17 %

Business: Investering og pension

16 %

Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer

27 %

Fagforeninger

31 %

Landbrugsorganisationer Forbrugerorganisationer

27 % 0%

Kongehuset

18 %

Politik

21 %

Statsadministrationen

17 %

Universitetsrektorer

20 %

Økonomer og statskundskabere

13 %

Andre videnskabsfolk

32 %

Uddannelse

50 %

Kultur og velgørenhed

25 %

Jura

25 % 0%

5% Kvinder

10 %

15 %

Mænd

Én ud af fem er kvinde Kun 19 procent af de 423 personer i magteliten er kvinder. Den eneste gruppe i netværket, hvor kvinder udgør halvdelen af medlemmerne, er blandt de otte rektorer fra uddannelsesinstitutioner ne. Ser man på de store sektorer, er der flest kvinder i fagbevægelsen. På trods af at kvinder efter valget i 2011 udgjorde 39 procent af Folketinget, er det kun lidt mere end hver femte af magtelitens politikere, der er en kvinde. Det kunne tyde på, af nogle sociale spilleregler i eliten stadig er med til holde kvinder ude af de mest magtfulde netværk. Det er i hvert fald tydeligt, at de har lettere ved at få de poster, som folk stemmer om, end dem, man bliver rekrutteret til gennem sit netværk. Man kan også bruge andelen af kvinder som en slags lakmusprøve på, hvor svært det er at få adgang til de forskellige grupper i eliten. I så fald er det især direktørposterne i landets største virksomheder, som er svært tilgængelige. Også blandt økonomerne og i resten af erhvervslivet er det svært at få øje på ret mange kvinder.

●

ANTON GRAU LARSEN ❖ CHRISTOPH ELLERSGAARD ❖ MARKUS BERNSEN ●

De 423 mest magtfulde danskere træffer de tungeste beslutninger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv. Til sammen danner de et lukket netværk i toppen af det danske samfund. Sociologerne Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen har brugt fire år på at kortlægge mere end tusind bestyrelser, fonde, udvalg, vl-grupper og andre steder, hvor magtfulde mennesker mødes, og de kan nu sætte navn og ansigt på en inderkreds af erhvervsdirektører, fagforeningsbosser, toppolitikere og universitetsfolk m.fl., som kender hinanden på kryds og tværs og ved fælles hjælp sætter kursen for alle os andre. Denne bog er en fascinerende rejse ind i magtens inderste cirkler, og den afliver myten om, at vi lever i et egalitært samfund, hvor den brede befolkning bestemmer det meste.

● ●

●

● ●

●

● ●

MAGT ●

●

● Science: Economy and Political Science ● State ● State: Army

●

● State: Education ● State: Royal Court

●

● ●

●

● ●

●

● ●

●

●●

●

● ●●

●

Ordet “elite” er et af de mest misbrugte ord i det danske sprog. I dag er der eliter overalt: Der findes elitesvømmere, eliteforskere og elitedating. Der Fill er elitespillere● på golfbanen Business: Investmentog and Pensions ● Business: Medium−small elitestuderende på universiteterne, og ● Business: Multiposition efterhånden er● så mange danskere blevet Business: Top 100 ● Culture en del af en eller anden form for elite, at ● Culture: Charities ordet helt er ved at miste ● Culture: Media sin betydning. ● Law Landets sande elite taler vi til gengæld ● Organisations ikke ret meget●om. De rigeste mest Organisations: Businessog Associations ● Organisations: Unions magtfulde danskere bliver sjældent kaldt ● Politics for det, de er: en elite. ● Science ●

●

ELITEN ●

●

● ●

●

HVORDAN 423 DANSKERE STYRER LANDET

Læs også, hvorfor Jørgen Mads Clausen, Bente Sorgenfrey og Dronning Margrethe er med i inderkredsen, mens folk som Lars Larsen, Asger Aamund, Dennis Kristensen og Pia Kjærsgaard er ude i kulden.

●

MAGTELITEN

MARKUS BERNSEN (f. 1980) er journalist på Weekendavisen, hvor han skriver om videnskab og samfund. BA i filosofi fra Syddansk Universitet og uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Hong Kong University.

Der findes en magtelite i Danmark. Denne bog fortæller, hvem den består af, og hvem det dermed er, der styrer Danmark.

ANTON GRAU LARSEN CHRISTOPH ELLERSGAARD MARKUS BERNSEN

ANTON GRAU LARSEN (f. 1983) og CHRISTOPH ELLERSGAARD (f.1981) er begge sociologer og ph.d. ved Københavns Universitet. De har tidligere udgivet en række videnskabelige artikler om danske topdirektører og arbejdet med udvikling af videnskabelige metoder.

●

HVORDAN 423 DANSKERE STYRER LANDET ●

●

ISBN 978-87-400-1800-4

P O L ITI K E N S F O R L A G W W W.P O L ITI K E N S F O R L A G .D K

MagtEliten_Cover_172x240_OK.indd All Pages

P O L ITI K E N S F O R L A G

07/05/15 15.57