PUK OVORTRUP POLITIKENS FORLAG ROMAN
Mand og barn
Puk MandQvortrupogbarnRomanPolitikensForlag
Af samme forfatter: Ind i en stjerne, roman, 2019
5
Jeg slår ud med armene med knyttede hænder for ikke at tabe støvet.
Skal jeg sige, hvad de begynder med? spørger jeg. JegJa.sætter mig på sengekanten i hendes side af dobbelt sengen, den nederste del af voksendynen ligger fladt under hendesOkay.fødder.Den her. Jeg nikker mod højre hånd. Den handler om et hus, der bliver levende om natten. Så går det rundt i gaderne og taler med de andre huse om deres liv og mennesker. Men så en dag snubler det over sine egne ben. Det kan slet ikke komme op igen, og så ligger det bare der på siden med mursten omkring sig og spjætter midt på vejen, når folk skal på arbejde og i børnehave. Lærke dækker for munden. Kommer huset så op igen?
Jeg holder begge hænder frem for mig. Håndfladerne vender opad, og jeg krummer fingrene let, så drømmestøvet ikke falder ud. Lærke tøver.
Hvilken drøm tager du?
6
Det ved jeg jo ikke, Lærke. Det finder du ud af, hvis du drømmer den færdig, siger jeg og løfter den anden hånd lidt frem.Den her drøm handler om en pige, der får en stor, gen nemsigtig diamant. Men inde midt i diamanten sidder et øje og blinker.Fraet menneske? Hvem ved? Jeg kender kun begyndelserne. Hvilken drøm vælger du så at drømme færdig? Hun tænker sig lidt om. Den med øjet. Godt valg, siger jeg og åbner venstre hånd over hendes ansigt og lader det usynlige drømmestøv drysse ned over hende. Det glitrer i det bløde aftenlys, der strømmer ind mellem gardinerne. Hun lukker højtideligt øjnene, og jeg puster de allersidste støvkorn af hånden. Godnat, siger jeg, rejser mig og lukker døren bag mig. Inde i stuen stiller jeg mig ved vindueskarmen. Skyerne hænger som tanker over hustagene. En due flyver op og star ter en kædereaktion, hundrede vinger flakser i luften. Under skyerne fuglene, under dem tagene, tagrenderne, vinduerne.Påden anden side af gaden står en ung far med et barn i natdragt på armen. De hjælpes ad med et rullegardin. Mand og barn forsvinder i rykvise skiver.
Magic Life
Så du kan se solen stå op? siger han. Bag os hober folk sig op, og jeg kiler mig ind under bagageboksen med hovedet på skrå, min stemme bliver lidt mærkelig sådan mellem barnehoved og boks.
Lyser op, da han finder vores pladser. Han spørger, om jeg ikke vil have pladsen ved vinduet.
Så jeg hurtigt kan komme med Lærke på toilettet og sådan. Vi sætter os. Lærke er svedig af træthed, jeg puster hende i nakken. Adam lemper sit halstørklæde af og putter det om
9 Mandag Det er stadig nat. Lysene på startbanen kan ses gennem flyvinduet, udenfor daler sneen ned i totter.
Jeg tror altså, det er bedre, at jeg tager pladsen ved mellemgangen.
Luften i kabinen er mæt af flymad og fremmede menneskers deodoranter. Jeg har Lærke i armene, hanker op. Hun smasker søvnigt og hviler hovedet mod min skulder, min hue er alt for varm, hun er ikke nogen fjer længere.
Adam går foran med boardingkortene i hånden, han kigger fra dem og op på numrene på bagageboksene over sæderækkerne.
Jeg har hørt den sætning alt for ofte gennem de seneste år. Hver gang har jeg for mit indre blik set en mor med en iltmaske over munden og sit døde barn i armene. Jeg lægger næsen i Lærkes krøller. De dufter af savsmuld. Flyet ruller langsomt ud til startbanen, loftslyset dæmpes. En forventningsfuld stilhed breder sig omkring os. Et øje blik minder stemningen om teatersalen lige før tæppefald. Så sætter flyet sig i bevægelse med et gigantisk sug, og jeg presses tilbage i sædet. Jeg lukker øjnene hårdt i. Jeg har fornemmelsen af at falde, falde, falde. Av, mor, klynker Lærke. Jeg bliver helt forskrækket over, hvor hårdt jeg har klemt den lille hånd.
Vi fletter fingrene sammen, og jeg trækker hans hånd op til mit ansigt, kysser hans håndryg. Den dufter af lavendelsæbe, er han sådan en, der køber lavendelsæbe? Det kan også være fra dispenseren på lufthavnstoilettet.
kring10hende.
Han fortæller om dengang, han var ude at dykke i Sharm el Sheik, han så en stime hammerhajer, det var mageløst, men intet slår skildpaddeparret i Filippinerne. Jeg under trykker et gab, jeg har næsten ikke fået sovet i nat. En nasal stemme byder velkommen i de skrattende højtalere, og en stewardesse står i mellemgangen og demonstrerer, hvordan man får iltmaskerne ud af panelerne over hovederne. Only when you have ensured your own mask, should you attend to children.
Synet får varmen til at sprede sig ud i min krop, jeg er ikke vant til at være så lykkelig.
Jeg brugte hele dagen i går på at pakke. Natbordet flød med prisskilte fra det nye sommertøj, svømmevingerne lugtede stærkt af plastik. Med en afkrydsningsliste dannede jeg mig overblik over alt tøjet, det lå stablet efter kategori på sengen. Jeg fik plads til både mine og Lærkes ting i kufferten. Alle lejlighedens termostater stod på et, jeg var frem og tilbage over potten med basilikum. Jeg endte med at lade den stå og give den så meget vand, at det stod til randen af underskålen. Troede på det bedste.
Adam12
falder i søvn et sted over Tyskland, hans ansigt bliver så barnligt, når han sover. Morgensolen rammer hans skulder, et heftigt skær fra flyets hvide vinge. Jeg læner overkroppen ind over ham og trækker gardinet ned. Den cirkulerende luft i kabinen har gjort mit hår elektrisk og sammenklasket, mine øjne føles blodskudte. Lærke, derimod, er pludseligt genoplivet. Hun ser den ene tegnefilm efter den anden på fladskærmen på nakke støtten. Ustandseligt gengiver hun filmenes handlinger og stiller spørgsmål, høretelefonerne får hende til at råbe. Jeg løfter øjenbryn og nikker dramatisk som svar. Der er sand på indersiden af mine øjenlåg, en lur ville gøre godt. Hver gang søvnen er ved at overmande mig, hiver Lærke mig i ærmet.Da hjulene rammer landingsbanen, vågner Adam. Han glipper med øjnene og kigger forundret på mig. Du ser træt ud? Gør jeg? Jeg puffer lidt op i håret. Slikker de tørre læber. Vi rejser os og står tæt med de andre passagerer i den
Kan du sige bye bye? siger han til Lærke. Bye bye, siger hun genert. Aww, what a sweetheart! siger stewardesserne til hin anden.She sure is, siger Adam. And so ready to for that pool.
13
smalle gang, der er noget rørende over de mange forpjuske de hoveder.Adamrækker
Hun kigger usikkert på mig, men jeg nikker opmuntren de til hende, og hun og Adam går sammen mod udgangen, hvor stewardesserne står og smiler med læbestift på.
JegAdorable!nikkertil dem på vej ud. Varmen bølger ind sammen med en lugt af varm asfalt og os, jeg misser med øjnene mod den hårde sol.
hånden frem mod Lærke. Kom, min ven, du kan også godt følges med mig lidt.
Vi kører gennem en port med blomsterranker bevogtet af to vagter med maskingeværer. Jeg sidder stift på sædet og kigger ud ad busruden. Egentlig er det her slet ikke mig. Adam havde booket feri en som en overraskelse, han gav mig en konvolut med et papir nede i. Familieferie, stod på midtpå, resten af papiret var fyldt med små kuglepenstegninger af hjerter og sole og palmetræer og smileyer, jeg blev meget bevæget, han ville ikke høre tale om at dele udgifterne, det var en gave. Jeg ser mig omkring i den afkølede reception. Gulvet er et gigantisk skinnende skakbræt, der er noget glimmer i fliserne, og det optager Lærke. I det ene hjørne er en rygekabine med guldlister, folk slænger sig i hvide lædersofaer, der er fodbold på ligger ud mod havet. Den trækker.
14
storskærm.Enstorterrasse
Vi ankommer til hotellet ud på eftermiddagen efter at have tilbragt et par timer i bus. Det er et gigantisk resort med sin egen sandstrand, udefra ligner det en lille by. Magic Life, står der på et enormt skilt ud til vejen.
Tilbage i receptionen løber Lærke mig i møde.
Står du i kø til check in? For så går jeg lige udenfor, hvor man kan se det hele, siger jeg til Adam. Gør endelig det, siger han glad. Derude er himlen lyseblå. Selvom det er sen eftermid dag, er solen skarp. Jeg skygger med hånden. Der er sejlbåde ude på havet, orange vandcykler i bugten tæt på land. Pool området er fyldt med mennesker, der enten plasker rundt eller ligger på strandstole. Et par store drenge kæmper om en oppustet krokodille. Bassen pumper fra et fitnesscenter nede ad en af de mange stier, der snoer sig rundt om byg ningerne med værelser. Overalt er der blomstrende buske, kakusser og palmer.
Jeg er vant til solskinsvejr, som folder sig ud sammen med årstiden. Det virker, som om sommeren her har varet i hundrede år.
Prøv at se alt det, man kan. Der er aktiviteter til flere uger.Jeg bider mig i tommelfingeren, mens jeg bladrer i den. Her er fem svømmebassiner, sportshal, tre restauranter, shishabar, spa, børnedisko, apotek, poolbars, open airbiograf, miniklub, vandrutsjebaner blandt meget andet. Tommelfin gerneglen bliver helt øm.
15
Hvad fanden er poolspinning? griner jeg, men han fanger ikke sarkasmen.
Dér var mor, siger Adam til hende. Her er fedt, ikke? Er du gal, ja. Han rækker mig en brochure.
16
Jeg tror mere, jeg er til noget bueskydning. I hvert fald i førsteHanomgang.sætterkryds
venners barn. Men det var ikke ham. Han var også også alt for stor. Nære
JegEngang.venner?vilspørgeom
noget mere, men han sætter i gang igen, kigger fremad. Adam placerer nøglekortet i holderen inden for døren, og alt lyset tænder på én gang. Værelset er indrettet orientalsk på en upersonlig måde.
med en kuglepen i brochuren flere ste der, en af siderne får sit helt eget æseløre. Manglen på kritisk sans hos ham skræmmer mig. Jeg bryder mig heller ikke om den kuglepen der. Og nu får vi mangojuice! Hold da karry. Thank you, siger han til tjeneren med bakken.* Jeg er kvalm i den bagende sol og undgår at se på vores vinterjakker, der hopper rundt på bagagevognen, mens vi bliver fulgt til vores værelse. Med ét stivner Adam og kigger ned ad en sti, hvor et barn i grøn T shirt forsvinder om et hjørne. Der er noget fortabt i hans ansigt.Hvadså? siger jeg. Jeg synes bare, det lignede … BareHvem?nogle
Flisegulv og sengeborde med standerlamper, et fjernsyn på den ene væg. Gyldne billeder af kameler, der matcher sengetæppet på dobbeltsengen. Tre lag pyntepuder med guldborter ved hovedgærdet. I fodenden troner svaner foldet af håndklæder til Lærkes store fryd. Wihii, råber hun og hopper på stedet. Skal vi sove her, mor?Ja.Men det her er mors og Adams seng. Du skal sove derinde, siger jeg og peger på det tilstødende værelse. Prøv at se, der står også en svane på din seng. Kan du gå ind og hilse på Hunden?løber derind. Jeg løfter kufferten op på stativet og skotter til Adam. Han åbner skydedøren ud til den tilhørende terrasse. En minihæk markerer skellet mellem terrasse og græsplæne. Bag den ligger endnu en pool, denne er med vandrutsjebaner.
Først tror jeg, han står og spejder, men så vender han sig mod mig og smiler som et barn juleaftensdag. Afstanden, der var mellem os, er forsvundet igen.
17
Vibe,Wohoo!for fanden, griner Adam og lægger sig oven på mig. Han kysser mig på halsen og lader hænderne glide op under min bluse. Vibe, Vibe, Vibe.
Jeg lukker øjnene og fører fingrene gennem hans hår, rykker blidt til. Gran, citrus, rosenpeber, jeg elsker hans duft.
Følelsen af hans krasse skæg flimrer over min hud, jeg flytter hånden til hans nakke og trækker hans ansigt mod mit og
Vi kigger samtidig på dobbeltsengen, og pludseligt ram mes jeg af brusende iver og løber frem mod sengen og slår en kolbøtte på den.
kysser18 ham med åben mund. Hans rejsning presser mod min hofte, jeg spreder benene. Jeg bliver varm og blød som en karamel i solen. Pludselig forandrer vægten sig oven på mig, og jeg slår øjnene op. HendesLærke?hoved stikker op over Adams skulder. Os’ mig, siger hun. Adam smiler opgivende til mig og giver plads til Lærke, så hun også kan kysse os med trutmund. Først er det sjovt, men hun bliver ved og ved. Så er det vist godt med det, siger jeg, da hun kysser mig på halsen på samme måde, som Adam gjorde. Hendes bevægelser er næsten aggressive. Ikke mere nu, skat, siger jeg indtrængende og puffer hende lidt bagud. Lærke? Lærke! Nu skal du stoppe. Hun sparker sig frem og presser ansigtet hårdt mod min strube, jeg har svært ved at få vejret. Stop så! Jeg river hende af, og hun giver et lille piv fra sig og lader sig glide ned på gulvet og sætter sig med sænket hoved. De spinkle skuldre sidder oppe om ørerne på hende. Adam har sat sig op. Jeg dirrer af vrede og skam. Håndklædesvanerne har opløst sig under mine fødder.
Henne ved poolen giver jeg Lærke svømmetøj og badevinger på. Adam laver et hovedspring ned i vandet og svømmer langs bunden og dukker først op i den anden ende.
19
Kommer I ikke i? kalder han. Jo jo, vi skal bare lige ... Jeg skynder mig at putte solcreme på Lærkes arme og skuldre, resten får min egen næse, før vi tripper over det våde gulv.Et par teenagere laver bomber, jeg sørger for at holde afstand.Jeg strutter med numsen, da jeg bakker ned ad trappe stigen. Håret har jeg sat ovenpå hovedet i en knold, og jeg synker kun i til skuldrene, så makeuppen ikke bliver vasket af. Lærke står på kanten, og jeg tager imod hende. Langsomt glider vi gennem det blå vand. Spejlingen giver hende et opalskær.Sådan der, siger jeg. Hendes krop er varm under det kølige vand, hun hager sig fast til mig. Adam svømmer hen til os. Lærke, prøv at komme hen til mig. Så skal jeg lære dig at svømme, siger han og lægger en hånd på hendes ryg.
Nej nej, det skal ikke være på den måde. Så går jeg da bare med. Jeg kan jo altid spise, siger han med et lille grin. Bare bare bare, det virker uoverskueligt, hvis vi skal af stemme alt på denne ferie. Jeg er svimmel og uoplagt af sult og må gøre mig umage for at lyde positiv. Sikker? Vi kan altså sagtens vente lidt.
Om lidt vil du gerne, ikke, skat? siger jeg til hende.
20Hun undviger og ryster den af. Nå, siger han.
eller sådan noget, halv seks. Jeg spiser normalt sådan ved en ottenitiden. Det er bare, fordi Lærke plejer at spise ved halv sekstiden. Men altså, vi er rimeligt fleksible, bare deromkring, sigerVijeg.er ikke en skid fleksible, spiser nærmest på minuttet hver dag. Når Adam kommer på besøg om aftenen, plejer jeg at have givet Lærke aftensmad længe forinden, jeg tror aldrig, han har lagt mærke til det. Og jeg ved bare, at jo senere vi spiser, jo større er sandsynligheden for, at hun får et føl.Men du kan også bare plaske lidt rundt her, mens jeg stille og roligt går med Lærke i restauranten, forsøger jeg. Så kan jeg bare vente med at tage, til du kommer.
Der dufter af mad fra restauranten, grillet kød, stegte hvidløg, friskbagt brød. Sidste gang jeg fik noget at spise, var i flyet, min mave rumler under overfladen. Skal vi ikke også snart til at tænke på aftensmad? siger jeg. Aftensmad? Allerede? Men hvad er klokken? spørger Adam.Fem
21
Sikker, siger han og sparker fra mod muren. Jeg skal bare lige svømme de sidste baner.
Det22går
Han vælger et par sandfarvede chinos, som lige får et opsmøg forneden. Så tager han en hvid skjorte og stiller sig foran spejllågen på klædeskabet og betragter sig selv med let spidsede læber og krummede øjenbryn. Laver et lille knæk i hoften og stikker hænderne i buksernes forlommer som en anden herremodel. Trækker maven ind, hæver brystet og knapper de øverste knapper op. Dernæst tager han skjorten
op for mig, at Adam tager evigheder om at gøre sig klar. Med en blanding af moro og forfærdelse betragter jeg ham klæde sig på, før vi kan komme i aftensmadsbuffeten, der ligger i hotellets hovedbygning. Han påfører sirligt ansigtscreme. Dernæst bruger han en lille saks til at få styr på et par vildfarne strå i skægget, før han fordeler voks i håret med spredte fingre. Han sprøjter parfu me på halsen, fire pift. Jeg er sulten, mor, siger Lærke, der sidder på dobbelt sengen og ser Cartoon Networks på fjernsynet. Lige et par minutter, så går vi, siger jeg og sætter mig sammen med hende.
Adam åbner sin kuffert og står længe i boksershorts og kigger ned i den.
23
af igen, hænger den på en bøjle og gentager med et par andre bluser. Efter mange gange frem og tilbage ender han med en mørkeblå hørskjorte. Han trækker ærmerne op, så det store armbåndsur og læderremmen om håndleddet er synligt.
Det er meget kort tid, Lærke, siger jeg og trommer fingrene mod madrassen. Adam står med hænderne i siderne og kigger fra sneakers til sandaler, fra sandaler til sneakers, fra sneakers til sejlersko. Bom, bom, bom, mumler han, jeg samler hånden. Så vælger han et par sneakers. Jeg kan ikke rumme det mere, da han tager solbriller på og tænder loftslyset for at kunne se sit spejlbillede og til sidst krydser armene selvtilfreds over brystet.
Jeg er sulten! gentager Lærke. Jeg har godt hørt det, siger jeg. Vi går lige om lidt. To minutter.Hvormeget er to minutter?
Gæsterne går rundt mellem hinanden med tallerkner foran sig og løfter låg og børn op, så de kan se, hvad der er at vælge mellem. Sorry, lyder det muntert, når folk støder sammen, excuse me, fra de sultne.
En ældre mand vil tage billeder af kagebuffeten med sin iPad. Læderflappen dasker under skærmen, han kan slet ikke få nok, til sidst går jeg bare ind foran. Jeg er blevet alt for sulten, tallerkenen ryster i hånden. Min mund løber i vand ved synet af mit valg af lammekød, sauce, råstegte kartofler, rattatouille og sushi. Jeg putter en kartoffelbåd i munden.
Buffeten24
er overvældende. Der er kød i alle afskygninger, grøntsagsretter, lasagne, moussaka, pølser, hot wings, fire slags sauce, fisk i hvid ostesovs, fisk på grøntsagsbund, paella med jomfruhummere, indbagte løgringe, en afdeling med italienske retter, en med autentisk egyptisk, en med ame rikansk, salater, pommes frites, curly, slim og både. I en konstant strøm bærer mænd med kokkehuer stegepander og bageplader frem, og det sydende indhold vippes over i beholdere i buffeten. Den dumpe lyd af kød mod metalbakker virker invaderende på mig.
stråler som rubiner i bunden af rosévinen. Lærke sidder bøjet over min telefon, håret falder ned over hendes ansigt. Jeg ser mig omkring. Vi er blandt de nyest ankomne, de blege. Folk taler hjerteligt med hinanden, de solbrænd te skuldre vidner om dage i solen. Den lune aften smyger sig om min krop, jeg tænker på, hvordan sneen ser ud der hjemme. Mine tanker flakser omkring noget med naturlige habitater og menneskets mulighed for at befinde sig på den anden side af kloden på under et døgn, jeg gnider øjnene, helt overtræt.Prøvlige at tænke på, at for et halvt år siden kendte vi slet ikke hinanden. Og nu sidder vi her sammen på en strand i Egypten, siger Adam. Livet er forunderligt, siger jeg, og han nikker.
25
Hvad med pasta? spørger jeg utålmodigt, men Lærke kan ikke beslutte sig. En kok smiler til os, Lærke skynder sig væk. Til sidst ender hun på nuggets, cherrytomater og pommes frites.
Jeg skovler maden ind i munden, og først efter anden portion falder jeg til ro. Der var én, der var sulten, siger Adam.
DerÅbenbart.ervinad libitum, alkolholen dulmer behageligt. Jeg læner mig tilbage i stolen. Lyserøde bougainvilleaer slynger sig over murene, nede ad skrænten står silhuetter af kaktusser. Skål, siger Adam. Skål, Solnedgangenskat.
Den røde er også anstændig, lidt ung måske.
Den er egentlig helt okay, siger jeg om vinen.
26 Ved du, hvad jeg kaldte jer før henne i receptionen, da jeg skulle checke os ind? Næh, hvad? Min kone og mit barn. Hans smilerynker bliver tydeligere. Illinger af glæde skyder op, det er sådan noget, Adam bare siger. Fletter det storladne ind i almindelige samtaler. Det ved jeg slet ikke, hvad jeg skal sige til, siger jeg og rækker armen ud, så jeg rører hans kæbe. Han vender ansig tet og kysser min håndflade. Vintjeneren kommer bærende med de tre valgmuligheder, løfter spørgende bakken mod os.
AdamMm.smiler, stiller glasset fra sig og fletter fingrene bag nakken og kigger rundt.
Har du lagt mærke til, at alt personalet her er mænd? siger han.Det er da egentlig rigtigt.
Tjeneren laver et lille buk efter at have hældt op, smiler venligt med en manglende tand i overmunden. Jeg tager en slurk.
A bit more rosé, siger jeg, Adam vil prøve den røde.
Lærke kravler op på skødet af mig og sidder og ser videre på telefonen sådan, hendes tæer griber let fat i mine lår, jeg fører hånden over hendes runde pande, kysser hende i tindingen.Nårh, siger Adam og kigger varmt på os. Jeg læste på et tidspunkt et sted, at de fleste jeg tror faktisk, at det var ni
ud af ti egyptiske mænd synes, det er okay, at kvinder bliver slået for at holde sammen på familien. Det er da løgn? Jeg mener, det var noget a la det. I hvert fald en sinds syg statistik.Ja,for fanden, siger jeg og kigger på de høflige tjenere, der hele tiden sørger for hotellets gæster. Det er da lidt … ironisk er det forkerte ord, men at det er mentaliteten i et land, der lever så meget af familieturisme.
27
siger Adam og griner tørt. Prøv lige at kigge ud over havet. Hvor smukt det er. Nu er vi her! * Lærke er så træt, at øjnene triller rundt i hovedet på hende. Hun ruller sig sammen i min favn, da vi går ad stierne gen nem det buldrende mørke. Hun ruller om på siden, så snart jeg lægger hende i seng. Adam har tændt lyset ude på vores private terrasse og trukket stole frem til os begge. Sover hun? hvisker han. Jeg nikker og sætter mig. Insekterne skramler mod lampen over os, tørre vinger mod glas. Vi sidder og læser ved siden af hinanden. Eller læser. Han hviler en hånd på mit inderlår. Vi slukker lyset, så der bliver bælgmørkt. Rundtomkring
Sådan er det jo mange steder. Nogle gange glemmer vi nok, hvor privilegerede vi er, når vi stadig bliver chokeret over undertrykkelse.Skrækkeligt.Nå,hyggeligtemne,
28 på altanerne svæver gløder fra cigaretter som ildfluer, hans stol kan bære os begge, her dufter af blomster og våde plæner, vi trækker vejret ind og ind af hinandens munde, det svimler, familier går forbi på de oplyste stier få meter fra os, hvad hvis de ser os, åh, hvad hvis de ser os!
Bagefter kryber vi sammen i dobbeltsengen. Mit hoved hvi ler på hans brystkasse, han fører fingerspidserne over min rygsøjle, indtil hans hånd glider ned og hviler på lagnet. Jeg ligger og lytter til hotellet. Musikken spiller i det fjerne, klipklappere på grus tættere på. En seng knager i lejligheden over os. Derhjemme plejer jeg at føle mig marineret i fortid, men her i de nye om givelser er jeg ny og frisk. Jeg kan endda komme til at kunne lide den her type ferier, så længe jeg er på dem med ham. Jeg falder i søvn med hans åndedrag et trygt sted over mit hoved.
Jeg ligger i midten, i søvne bevæger mand og barn sig tættere på mig fra hver side. Jeg ligger bomstille for ikke at vække dem.
Lærke græder. Hun sidder alene i sin seng og er bange. Jeg bærer hende ind i dobbeltsengen. Adam kigger forsovet op. Okay? mumler han. Shh, hvisker jeg. Skal hun sove her sammen med os så?
Han rejser sig og samler underbukserne op fra gulvet. Rækker også mig mine trusser.
Hun havde mareridt. Han tænder sin natlampe. Jamen, så finder jeg da lige mine boksershorts.
vibe har altid været alene med sin datter, Lærke. De har det godt, men Vibe længes efter nogen at dele det hele med, især nu hvor hendes venner slår sig ned og får familie. En dag møder hun Adam, tilsyneladende den per fekte mand. Da de har været kærester et stykke tid, arrangerer han en skøn charterferie i Egypten for dem alle tre. Vibe tager af sted med høje forventninger til sig selv og ikke mindst til den fireårige Lærke. Hun tror, hun har situationen under kontrol, men virkeligheden på Hotel Magic Life lærer hende noget andet. mand og barn er en sørgmunter roman om den helt store kærlighed til et barn og til en mand og om den svære kunst at skabe en ny familie. ISBN 978-87-400-7502-1