PÅ ET FREDET VOLDANLÆG I SØNDERJYLLAND finder politiet liget af en nøgen mand. Den døde er dækket til med en pressening og beskyttet af en dyreskræmmer. Forvirringen er total, da det viser sig, at manden døde tre dage tidligere og er blevet stjålet fra det lokale lighus. Men
PRESSEN OM SUPERSTAR „Thomas Bagger er en ny cool stemme på den danske krimiscene.“ E KSTRA BL AD E T
den nøgne mand er ikke forbrydelsen. Han er budskabet. Voldanlægget har i årtier gemt på en langt mere spektakulær og gruopvækkende hemmelighed, der lynhurtigt får verdenspressens opmærksomhed. To specialagenter fra enheden Task Force 14 tilkaldes fra København. Den gådefulde David Flugt og den excentriske Lucas Stage. Agenterne får en kølig modtagelse af de
„Bagger bringer Jo Nesbø til Århus.“ JYL L AND S-P OSTE N
lokale politifolk og møder hård modstand i en landsdel, hvor folk køber deres gardiner nedrullede, og de flade
THOMAS BAGGER (f. 1981) er uddannet
marklandskaber kaster lange skygger.
cand.mag i medievidenskab og var på vej ind i IT-branchen, da han i 2017 debuterede med
krimien Den permanente, som blev fulgt op af
MANDEN I TRE DELE er en intens historie om skadelig
Superstar (2018) og senest Grav (2019).
kærlighed og giftig loyalitet.
KRIMI POLITIKENS FORLAG
OMSLAG: IMPERIET I SAMARBEJDE MED ANDERS WILHELM KNUDSEN FORFATTERFOTO: ANDERS BACH
MANDEN I TRE DELE
Manden i tre dele.indd 1
12/05/2021 15.09
Af samme forfatter: Den permanente (2017) Superstar (2018) Grav (2019)
Manden i tre dele.indd 2
12/05/2021 15.09
Manden i tre dele.indd 4
12/05/2021 15.09
MANDEN I TRE DELE
KRIMI POLITIKENS FORLAG
Manden i tre dele.indd 3
12/05/2021 15.09
Prolog
Drengen stønnede søvndrukkent. Kroppen var ikke helt fri af søvnen, men han fornemmede det alligevel dybt inde i hjernemørket. At det var nat. At han ikke burde være vågen. Han løftede hovedet fra puden og så små violette gnister, når han blinkede. Stemningen på værelset føltes helt anderledes, end da han var faldet i søvn med næsen begravet i et Anders And-blad og sengelampens trygge lys på sig. Mor havde været inde at slukke den. Hvorfor gjorde hun det? Hun vidste jo, at han ikke ville have det. Han opdagede, at han knugede sengetøjet så hårdt, at han kunne høre stoffet knirke. Han trak dynen helt op til hagen, ligesom når han løftede sig op over muren for at se ind til nabopigen. Dynen var våd og klistret og lugtede surt. Nu vidste han, hvorfor han var vågnet. Mareridtet. Det med skriget, der nægtede at slippe hans hals, fordi mundhulen var fyldt med en tyk klister, som han hverken kunne synke eller spytte ud, indtil det svulmede op og pressede hans øjne ud af kraniet. Drengen udstødte et lille klynk. Hjertet galoperede i hans bryst, så han troede, det skulle brase ud af ryggen. Et skybrud af panik åbnede sig over ham. Ud af ham. Lun tis strømmede ned mellem ballerne, så alt blev klæbrigt og ulækkert. 5
Manden i tre dele.indd 5
12/05/2021 15.09
Hvorfor gør du det, hvorfor gør du det dog? jamrede han lydløst og hørte, at tankerne havde mors vrede stemme. Han stirrede rædselsslagen ud i mørket. Det føltes, som om en af fars læderbøger med guldskrift lå oven på hans brystkasse. Han måtte op, have luft. Han satte fødderne på det kolde gulv og listede hen til vinduet og spejdede ud gennem gardinsprækken. Månelyset fik baghaven til at ligne en af de der sort-hvid film, som mor altid så, når far var ude at rejse. Han hadede de film. Skuespillernes skærende stemmer, det askegrå lys fra fjernsynsskærmen, der bølgede hen over loftet som sort magi. Det pinte ham at se sin mors grå silhuet på den store sofa, tillukket og hypnotiseret, med en cigaret, der røg sig selv, i knækket af to fingerled. Drengen nev sig i kinden, en rar, distraherende smerte. Han blev igen opmærksom på den våde plet i pyjamasbukserne. Den var blevet iskold. Og blæren trykkede. Han skulle tisse mere. På listefødder gik han hen ad den mørklagte korridor, som nabo pigen påstod blev til et uhyres sorte tarm om natten, og de, der vovede at gå helt ned til enden, ville blive skidt ud af dens røvhul og drukne i en sø af brændende lort. Han bed tænderne sammen. Det var lidt sjovere i dagslys. Han fokuserede på gulvbræddernes knirken, de skiftevis lyse og dybe toner. Så stivnede han. En lyd. Den kom inde fra mors og fars soveværelse. Han var lige ud for døren. En silketråd af lys strålede ud ad nøglehullet. Drengen rullede ubeslutsomt vægten fra fod til fod. Hans mor havde forbudt ham at gå ind til dem om natten. Uanset hvilke grimme ting han drømte. Hun havde aldrig sagt hvorfor. Han måtte bare ikke. Dér var lyden igen. En lys stemme. En hvisken. En jamren. »Er I vågne?« sagde han, så højt som han turde, hvilket ikke var meget. Jammeren tog til. Den lyse stemme lød ikke ked af det, selvom den lavede grædelyde. 6
Manden i tre dele.indd 6
12/05/2021 15.09
Han blev stående og stirrede på den forheksende tråd af lys. Satte så øjet for nøglehullet. Drengen snappede efter vejret. Ikke i sin vildeste fantasi havde han forventet dette syn. Duggen lå som røg over soveværelsets vinduer og spejle. Stearinen dryppede fra lysestagens seks sølvarme, og familieportrætterne over sengegavlen skælvede på deres søm. Han sank en klump. Nabopigen smøg sig på lagenerne i mors og fars seng. Nøgen. Hvid. Far lå bag hende, helt tæt, svedperler glinsede på hans sorte brysthår, mens han aggressivt klaskede sit underliv mod hendes numse. Igen. Igen. Igen. Nabopigens spinkle krop sitrede for hvert stød, en heftig rødmen skinnede på kravebenet, og hun sugede luft ind, så ribbenene tegnede skygger i huden. Drengen faldt i staver over farens lange fingre, der klemte et af pigens bryster, selvom der knap var til en håndfuld. Drengen stirrede forfærdet ned ad sig selv. Der var en bule i hans pyjamasbukser. Tissemanden strittede stenhårdt. Før han vidste af det, søgte hans hånd ned under bukselinningen. Ruskede i tisse manden. Hans åndedræt blev hæst, kinderne varme. Han klynkede forvirret, ville stoppe, men hånden ruskede og ruskede som ved et terningkast. Drengens skridt brændte. En vidunderlig smerte, der fik ham til at lukke øjnene. Han stod uden for døren. Og var alligevel inde i værelset. Hos dem. Hud mod hud. Gnubbende. Stønnende. Klaskende. Drengen gabte op. En varm bølge smeltede ham indeni. Og så var det, som om alt det smeltede sprinklede ud af tissemanden, mens hans knæ blev til gummi. Han hørte slet ikke skridtene bag sig. En hånd lagde sig over drengens mund. Hårdt, uventet. Hans halvkvalte skrig forsvandt i den varme håndflade, og han blev halet baglæns, med hæle, der snittede over gulvet. I næste nu blev han 7
Manden i tre dele.indd 7
12/05/2021 15.09
kastet ned i sin seng og holdt fast ved skuldrene af ti nivende fingre. Mors stemme ætsede sig gennem mørket: »Hvad i alverden gør du dog, din afskyelige dreng?« Hun ruskede ham, så sengefjedrene peb. »Svar mig!« Han stammede svimmelt: »J-jeg skulle tisse … jeg h-hørte en l-lyd og …« »Og så ville du udspionere?« »Nej, nej!« Han vred ansigtet til siden. Mors ånde stank af cigaretter og noget andet, råt og snavset, som sure bær. »Hvorfor er hun i jeres soveværelse? Hvad laver far med hende?« »Med hvem?« »Nabopi–« En svidende lussing. »Der er ingen derinde.« »Men –« Moren nev ham hårdt i kinden. »Du er en lusket og frygtelig dreng. Står og piller ved dig selv foran min soveværelsesdør. Skal jeg hente far, så han kan klippe den af? Skal jeg?« Mors stemme var tæt på, men gik i alle retninger, som om der stod tilhørere i mørket. »Skal du absolut være som din far? Som dyr er I!« Drengen turde ikke sige noget. Mor sagde heller ikke mere. Åndede bare ned i hans ansigt, så han fik opkastfornemmelser. Han mærkede grebet om skuldrene løsne sig, hørte så hendes fødder svuppe hen over gulvbrædderne og til sidst døren gå i med et lille, udramatisk klik.
Manden i tre dele.indd 8
12/05/2021 15.09
1
Oktoberblæsten hvirvlede retningsløst i natten. Regnstråler, tykke som fingre, borede sig ned i marklandskabet, der rullede fladt ud i en endeløs horisont af smat og nøgne træer. De fleste sønderjyder slumrede under dynen eller stod sammenstuvede på værtshuse, hvor uvejrets bulder druknede i lyden af latter og klirrende flasker. Selv ræven og måren søgte ly under ladetag eller traktordæk, hvor de lod nattens rov passere. Men der var altid dem. Dem, der gik i natten. Et prik i sidebenet trak Claus Fockbek ud af en behagelig drøm. Han gryntede og verfede sin hustrus strittende finger væk. Endnu et prik. »Du ku’ ha’ sagt ja tidligere. Jeg orker ik’ nu,« mumlede Claus og æltede hovedpuden med kinden. Han ville tilbage til drømmen. »Tak som byder, Claus.« Skoldningen fra hustruen igennem 25 år var ikke grunden til, at Claus åbnede øjnene på klem. Han hørte noget i hendes stemme. Uro. »Der foregår noget oppe på volden, Claus.« »Hvad?« »Et lys. Det ligesom kommer og går.« 9
Manden i tre dele.indd 9
12/05/2021 15.09
Claus hørte havelågen klapre i vinden. »Er det ikke sådan, at du lige selv kan kigge?« »Der er os’ en lyd.« »Hvaffor en lyd?« vrissede han. »Som en sirene ligesom.« »Sirener og lys! Det’ sgu rummændene, Bette Niller altid bjæffer om.« Claus smøg sig ind under Carinas varme dyne. »Hvis det’ vores sidste nat på Jorden, er det vel lige vidt.« Hendes arrige fingerspids stangede ham væk. »Kæft en vatnisse. Skal tøserne høre, du sender din egen kone ud i’et møgvejr?« Claus blinkede. Nu var han lysvågen. En sønderjysk mands gode ry var på spil, hver gang koneklubben satte sig til kaffebordet. Han sukkede og satte fødderne ned på gulvet. Claus trådte udenfor. Hans gårdhus lå ved foden af det kuperede naturområde, hvis højeste punkt var en lille bakkekam 46 meter over havets overflade. Ingen kendte rigtig noget til Smøl Volds oprindelse. Kun at den ligesom resten af Sønderjylland var blevet skabt af de sidste to istider. Men Claus mente at huske noget fra skolen, noget om, at volden vistnok havde været et kultsted i jernalderen. Et kort øjeblik faldt han i staver. De mystiske lysglimt sås tydeligt oppe på toppen af volden. Han sank. De fleste betragtede Smøl Vold som en ødemark. Men der var aldrig øde. Der var altid noget derude. Så hørte han lyden. En sirene skar sig gennem nattens susende luft masser. Han krydsede gårdarealet. Svinefarmen havde tilhørt hans slægt i fire generationer. Det var en stolt tanke, at hans ældste søn ville blive den femte. Men Claus var ikke klar til et generationsskifte i nat. Han hentede bedstefars haglbøsse ude i redskabsskuret, før han traskede ud i mørket. Han satte foden i det høje vildgræs bag stakittet og gik op ad skråningen. En lugt af våd jord satte sig tungt i næseborene. Regnen 10
Manden i tre dele.indd 10
12/05/2021 15.09
klaprede øredøvende på regnjakkens hætte, og hans eneste orienteringspunkt var de hvide lysglimt på bakkekammen. Han overvejede at tænde lommelygten. Græsset skjulte lumske rævegrave og glatte sten, men han havde ikke lyst til at gøre sig synlig i mørket. Gennem vinden lød sirenen som babygråd. Lyden vækkede løsrevne barndomsminder. Historierne om synske Jomfru Fanny. En ugift kvinde fra 1800-tallet, der gik igen i sin sorte konfirmationskjole. Som havde overlevet et slemt feberangreb og fået synske evner. Den bitre jomfru jamrede hæst i natten, på evig jagt efter en mand, hun kunne hale med sig ned i jorden. Claus skævede bagud. Skimtede enkelte lys i gårdhusene, der lå omkring volden. Ude i horisonten flimrede månelyset i Flensborg Fjord. I det åbne terræn kom vindstødene i kraftige ryk, og regnen fejede ind over ham med en skarp, våd kant. Han hørte nu, at sirenen ikke var Jomfru Fannys smertenssang, men en mekanisk, skærende lyd. En lyd, der ikke hørte til herude. Han standsede et par meter fra lysglimtene. Kneb øjnene i. Det var et apparat af en slags. Det lignede en af de der bevægelsessensorer i loftet på forsamlingshuset, der tændte lyset. Den her var bare større og udstyret med en blinkende LED-pære. Sensoren sad på en stang, som var boret ned i jorden. »Hallo …« kaldte Claus nervøst. Sirenen var øredøvende så tæt på. Han hævede stemmen. »Hallo! Er her nogen?« Ingen svarede ham. Kun hjernen, som sagde, han skulle vende om, vente, til det blev lyst. Men hans sønderjyske rygrad tvang ham til at blive stående. Han kunne ikke lyve for sig selv. Han havde set det. En skikkelse ved foden af apparatet. Claus gik et skridt nærmere. Han greb lommelygten og førte langsomt lyset ned mod skikkelsen. Han knugede haglbøssen som en korsfarers hellige ikon i kamp, mærkede blodets slag i tindinger11
Manden i tre dele.indd 11
12/05/2021 15.09
ne. Endelig traf lyskeglen det, der lå i græsset. I samme nu flåede et vindstød hætten af Claus’ hoved. Han missede rædselsslagent med øjnene. Et udpint ansigt stirrede direkte på ham. Det sidste, Claus nåede at tænke, før han tumlede bagover, var, at det var umuligt, at han stadig måtte være inde i drømmen. For det var anden gang på tre dage, at han så dette døde menneske. Carina Fockbek stirrede ud ad vinduet. Fingerneglene trommede på karmen. Hun så lyskeglen fra Claus’ lommelygte helt oppe på toppen af Smøl Vold. Hvad lavede tossehovedet monstro? Var det alligevel hjerteløst at sende sin mand ud i det møgvejr? Et forskrækket gisp undslap hendes mund. Lyskeglen var vippet til vejrs. Nu stod den stift op i himlen. Carina tog et skridt baglæns. Det var rummændene, de ville suge Claus op! Så så hun to korte glimt. Ikke som de hvide glimt, der havde været der hele tiden. Disse glimt var mørkere, orange. Da Carina Fockbek hørte de forsinkede lyd bølger fra haglbøssens to skud, var hun allerede i løb imod telefonen.
Manden i tre dele.indd 12
12/05/2021 15.09
2
Jenny Seland sad på kanten af sengen. Hun gnubbede håndfladerne mod ansigtet, der føltes hævet og slattent, nærmest som om nogen havde sprøjtet kviksølv ind under huden. Hun skulle være stoppet efter det fjerde glas i går. Rødvinsbranderter gav hende altid disse ækle, oppustede tømmermænd. Hun løftede sit værkende hoved. Morgenlyset hang i soveværelsets gardiner med et perlestøvet skær. Der lød uhåndgribelige dunk fra lejligheden på den anden side af væggen, og en duft af kaffe og ristet brød steg op fra underboen. Lugten gav Jenny gåsehud. Ud over tømmermændene var hun vågnet op til en deprimerende indsigt: Der fandtes to slags mænd i verden. Ham, man mødte i et sekund og huskede resten af livet. Og ham, man blev kærester med. Af de to slags frygtede Jenny klart den sidste mest. Den trygge mand med det trygge job og de trygge fritidsinteresser. Ham, der gav tryg sex med kontoråndekys, som krævede fantasifuld redigering, når veninderne forlangte detaljer. Ham, som hver søndag tog løbe skoene på og løb sin faste trygge rute og altid sørgede for at skrubbe sine boller, før han galant bad om et blowjob. Manden, der stjal år 13
Manden i tre dele.indd 13
12/05/2021 15.09
af en kvindes liv, som en sivepunktering, man sagtens kunne trille videre gennem resten af livet på, uden at ane, at den overhovedet var der. Jenny blinkede grus ud af øjnene og skævede til sengens anden side. Den rebelske arving til en af Sønderjyllands største bygge- og anlægsvirksomheder sov trygt på maven. William Grandberg, 41 år, cirka 190 centimeter høj, atletisk af bygning med en sydeuropæisk ungdommelig glød og den mest smittende, livlige latter, man kunne forestille sig. Sidst set iført ingenting i selskab med uidentificeret, pinligt beruset kvinde. Jenny klemte læberne sammen. Lysindfaldet lagde en kakao støvet mathed over Williams brune hårlokker. Dynen var kravlet ned til hans lænd og blottede den begyndende kurve af to veltrænede baller. Hun havde haft et fast tag i de baller i nat. Gråden snørede hendes hals sammen. Normalt var de allermest spændende, charmerende sexguder enten eventyrlystne ægtemænd eller brølende sociopater. Men lige her lå nålen i høstakken. Manden med den hellige treenighed: sexet, single og ved sine fulde fem. Og det havde da også været nogle fantastiske måneder. Lige indtil i aftes. Lige indtil: Jeg tror, vi fungerer bedre som venner. Jenny var stivnet, munden på vid gab, da William uden varsel havde proppet det skide, klichéforbandede refræn ned i halsen på hende. Og hun kunne ikke engang befri sig fra ham med vrede. Han havde jo været klog nok til aldrig at love hende noget. Som så ofte før havde hun ladet sig styre af sin godtroenhed. Lige siden hun var lille, havde den klæbet til hende som en slidstærk lak. ‘Søde fjerhoved’ kaldte William hende spøgefuldt. ‘Du er for ukritisk.’ Det var ikke ondsindet ment. Bare et forsøg på at få hende til at være mere på vagt. Som udgangspunkt var Jenny heller ikke uenig. Hun havde for 14
Manden i tre dele.indd 14
12/05/2021 15.09
nemt ved at tilgive, havde et lidt for stort behov for at forstå. Men omvendt fandt hun også styrke i rollen som modvægt til politiets macho- damptromle-arketype. Hun var nødvendig. Undtagen her. I dette soveværelse. Her havde hun overskredet sidste salgsdato. Måtte bare lade sit hjerte splintre og eksekvere hjertesorgens fase ét: drikke sig i hegnet og mærke røvhullet en sidste gang. Tjek. Nattens indfiltrede fuldemandssex spillede over hendes nethinde. De var tumlet halvpåklædte ned i sengen. Flakkende stearinlys, skygger, der løb på væggene, fingre overalt, slik og kys, rå, springende bevægelser, indtil eksplosionen havde splittet dem ad. Hendes sidste erindring var natten, der trak sig tilbage i noget usammenhængende med skimrende modlys, som en hakkende filmrulle. Jenny samlede sit tøj op fra gulvet og forlod soveværelset. Hun klædte sig på ude i køkkenet, hvor indretningen var ligesom i resten af Williams lejlighed: en balance mellem dyrt dansk design og IKEA-praktik. Jenny lukkede sin bh og trak en elegant silkeskjorte over hovedet. Hendes kranie snurrede som efter en lang køretur. Tre glas vand senere stirrede hun katatonisk ned på sin hånd, der knugede ekstranøglen til Williams lejlighed. Hans telefon vibrerede på køkkenbordet. Jenny så mistroisk på den. Hvem ringede så tidligt en lørdag morgen? En anden? Eller var Jenny måske selv den anden? Var det den kliché? Hun listede hen til bordet for at få et glimt af skærmen. »Hvem er det?« Jenny hvirvlede rundt. »Fuck, du gav mig et chok!« William stod lænet op ad dørkarmen. Nøgen, urimelig smuk. Han gned sig søvnigt i øjet. »Giv mig den.« Jenny lagde telefonen i hans udstrakte hånd. »Ukendt nummer,« mumlede hun flovt. 15
Manden i tre dele.indd 15
12/05/2021 15.09
»Du taler med William Grandberg, efterfors– øhm, drabschef ved Esbjerg hovedstation.« En dyb mandsstemme brummede i den anden ende. Jenny mærkede en ynkelig lettelse i brystet. »Den skal jeg lige have igen,« sagde William. Hendes blik strejfede hans pik. Det smukkeste eksemplar, hun nogensinde havde set. Venstre sok sad stadig på hans fod. »Hvor siger du?« udbrød William, så hans mavemuskulatur knugede sammen. Jenny for sammen. »Hvem er på findestedet? … Er manden tilbageholdt? … Okay. Har I afspærret volden?« Manden i den anden ende svarede i korte, effektive brum. »Godt. Jeg kommer med det samme.«
Manden i tre dele.indd 16
12/05/2021 15.09
PÅ ET FREDET VOLDANLÆG I SØNDERJYLLAND finder politiet liget af en nøgen mand. Den døde er dækket til med en pressening og beskyttet af en dyreskræmmer. Forvirringen er total, da det viser sig, at manden døde tre dage tidligere og er blevet stjålet fra det lokale lighus. Men
PRESSEN OM SUPERSTAR „Thomas Bagger er en ny cool stemme på den danske krimiscene.“ E KSTRA BL AD E T
den nøgne mand er ikke forbrydelsen. Han er budskabet. Voldanlægget har i årtier gemt på en langt mere spektakulær og gruopvækkende hemmelighed, der lynhurtigt får verdenspressens opmærksomhed. To specialagenter fra enheden Task Force 14 tilkaldes fra København. Den gådefulde David Flugt og den excentriske Lucas Stage. Agenterne får en kølig modtagelse af de
„Bagger bringer Jo Nesbø til Århus.“ JYL L AND S-P OSTE N
lokale politifolk og møder hård modstand i en landsdel, hvor folk køber deres gardiner nedrullede, og de flade
THOMAS BAGGER (f. 1981) er uddannet
marklandskaber kaster lange skygger.
cand.mag i medievidenskab og var på vej ind i IT-branchen, da han i 2017 debuterede med
krimien Den permanente, som blev fulgt op af
MANDEN I TRE DELE er en intens historie om skadelig
Superstar (2018) og senest Grav (2019).
kærlighed og giftig loyalitet.
KRIMI POLITIKENS FORLAG
OMSLAG: IMPERIET I SAMARBEJDE MED ANDERS WILHELM KNUDSEN FORFATTERFOTO: ANDERS BACH